Issuu on Google+

På en lyserød sky

Lyserød er pigeværelser og prinsessedrømme. Men der er også vampens glubske signaturfarve og de fine nuancer på mormors historiske roser. Så hvad betyder det når lyserød finder vej tilbage til moden? af Maria Mackinney-Valentin


PÅ EN LYSERØD SKY

E

n farve er ikke bare en farve. Når sort er den nye sort, kan det både være punk og den lille sorte, ligesom hvid kan være både bryllup og begravelse alt efter, om man er dansk brud eller til gravøl i Østen. Farver er en videnskab. De kan kategoriseres som lys, der består af hele regnbuens farver. De kan opleves gennem øjet, altså mødet mellem refleksioner af farver på hornhinden. Eller anses for et stof som i kunstmalerens pigment. Men i modens verden er det ikke fysik, kemi eller fysiologi, men især som kulturfænomen, at farver optræder. Alt efter hvor vi befinder os, har farver forskellige betydninger i forhold til værdier, følelser og traditioner. At se rødt, at være grøn af misundelse, støtte den blå fløj politisk, eller at svæve på en lyserød sky. Men farvernes betydning er så luftig som candyfloss, og lyserød har ikke altid været indbegrebet af 28 COVER OKTOBER 2012

en pigefarve. Helt op til 1940erne var der bred enighed om, at lyserød tilhørte drengenes verden, fordi farven er beslægtet med rød, der blev opfattet som en stærk, og derfor maskulin kulør. Lyseblå hørte derimod til hos pigerne, fordi den blev anset for yndig og derfor en feminin kulør, måske fordi det ofte var i lyseblåt, at Jomfru Maria blev afbilledet. Tænker man på Askepots karakteristiske lyseblå kjole er tendensen klar. I dag er billedet vendt, og vi forbinder generelt lyserød med det romantiske, uskyldige og nuttede. Det kan virke pudsigt, at en farve, der hører hjemme i en verden af Barbie og Disneyprinsesser, kommer tilbage netop nu, hvor

powerkvinder ikke kun har været fremtrædende i moden, men også er en realitet i resten af vores tilværelse. Og man får nærmest sin lyserøde champagne galt i halsen, når man tænker på, at farven også er signatur for løsagtige damer som Pamela Anderson og Paris Hilton. Og Dolly Parton, ikke mindst, der er berømt for at sige: ”Du aner ikke hvor dyrt det er, at se så billig ud.” Og for at sætte prinsessekronen på værket, er lyserød også en rigtig mormorfarve personificeret af engelske Dame Barbara Cartland, der helt frem til sin død i 2000 som 98årig gjorde en dyd ud af at lægge et gammelrosa slør ned over både sine 664 romantiske romaner og sit privatliv. Alt fra sin omfattende garderobe

til sit overdådige hjem –med undtagelse af sin pekingeser Twi Twi – var indfarvet i magenta, laks og alle nuancer indimellem. Lyserød kan altså virke desorienterende, fordi det giver associationer til det uskyldige, det vampede og det gerontologiske på en og samme tid. Men netop signalforvirringen kan faktisk være en forudsætning for et comeback. For i det nye årtusinde er der en tendens til, at noget skal føles forkert for, at det er rigtigt. Som i Westwoods efterår 2010 herre-kollektion, hvor hjemløse har været hendes inspiration. En forklaring kan søges i den måde, vi bruger vores tøj til at signalere tilhørsforhold til bestemte grupper

“Det kan virke pudsigt, at en farve, der hører hjemme i en verden af Barbie og Disneyprinsesser, kommer tilbage netop nu”


PÅ EN LYSERØD SKY

og afstand fra andre. Drivkraften ligger i, at visse grupper er eftertragtede og tøjet bliver en slags medlemskort, der kan blive kopieret. Så for at holde grupperne eksklusive, må medlemskortet være svært at efterligne og når for mange kloner er kommet til, må medlemskortet ændres. Tidligere var det nok at gå prangende klædt for at demonstrere social status af penge og magt, men med demokratisering af moden, skal der mere til for at bevare føringen. Når penge ikke taler deres overbevisende sprog længere, skal der nye strategier til som at ligne en hjemløs, en tøjte, en nørd, et barn eller en pensionist. Det virker forkert, og derfor tager det længere tid før massen følger efter. Og her giver lyserød mening. Farven er jo forkert på flere måder – for billig, for nuttet og for gammel. Signalerne bliver tvetydige og ’fjenden’ narres i lidt længere tid. Så når gudmoderen af den politiske mode, Katherine Hamnett bor

i en lejlighed, der er gennemsyret af babylyserød handler det netop om signalforvirringen.

uskyldige Askepot der vil reddes af sin prins, så er lyserød også en naturlig udvikling af ladylike, der har muteret som trend Den lyserøde siden årtusindskiftet. tåge, der er ved at Det samme gælder for sænke sig over os, kan trench’en, der kommer også forklares med at ud af en heritage-trend, den med sine glade, der igen er forbundet med uskyldige og barnlige skovmandsskjor ten, associationer kan virke 1980erne, og så videre. som et løft ovenpå en tid præget af tung realisme Er man i tvivl med finanskrisen om man hører hjemme og klimaspørgsmål. på den lyserøde sky, Fremtidsperspektiverne så gense Funny Face har virket uoverskueligt med Audrey Hepburn dystre, og derfor giver fra 1957, hvor sangen det mening at drømme ”Think Pink” – en perle sig væk til en verden af af en musikvideo før det romantik og leg. Tage var en genre – bør kunne bo i en stum Hello Kitty- overbevise selv de mest bamse for at give sig hen sortsynede modesjæle: til hendes naive univers “Banish the black, burn af nuttethed med en the blue, and bury the slikpind i munden. beige. From now on girls... Think pink!” Uanset om det er dyrkelsen af det socialt forkerte eller flugten fra virkeligheden, der har pustet liv i lyserød, så dukker trends aldrig ud af det blå eller nogen anden farve for den sags skyld. Selvom det kan virke som et kvantespring fra boy friend til baby girl, fra 80ernes powerdressere som Joan Collins til COVER OKTOBER 2012 29


Imitatio - Illustration