Et liv på Havørreder er sjældent nemme at fange, og om efteråret kan fiskene være ekstra kræsne. Der er ofte masser af fisk i fjordene, men de kan være drilske og svære at få i hugget, og hele situationen kan virke håbløs og uoverskuelig. Men der er en vej til succes, sivkanten. Af Rasmus Hestehauge og Jonas Høholt
Fjorden er fantastisk på denne årstid. Det er det meste faktisk. Alt fra de mindste tanglopper ved fjordens tangfyldte bund til de enorme træers gyldne og halvforblæste kroner.
Dagen i går var fantastisk. Vi havde forladt yderfjordens sikre fiskeri og satset på bugterne i den smalle inderfjord blandt de talrige, farvestrålende træer. Det var et godt valg. Efteråret viste sin bragende storhed, og fjorden kogte af fisk. Ikke bare pillersmå,
blanke grønlændere, som tit præger efterårsfiskeriet. Næ, store havørreder – både blanke og farvede. Og det fedeste var, at de var inde på lavt vand. Rigtig lavt. Efteråret havde været tørt, og gydevandløbene kørte kun på reserver fra kilderne, så de fleste havørreder cruisede stadig rundt i fjorden. Kutlingefluerne fungerede upåklageligt de sidste sæsoner, og det blev derfor også valget denne mandag eftermiddag, hvor weekendfiskerne havde forladt pladsen. Denne dag svigtede heller ikke rent fangstmæssigt, men vi havde brug for at se nogle andre omgivelser. Vi havde flere gange lagt mærke til sivene på den anden side af fjorden. Der var ik-
Kun få steder i fjorden har vi set fødefisk i mængder, der kommer i nærheden af det, vi ser langs rørskoven ke ret meget andet end siv, monotome farver, og sikkert også en kedelig mudderbund. Et sted, hvor man nærmest skal have snesko på for ikke at synke for hurtigt i den sumpede bund. Men hva’, vi havde masser af tid og elsker at eksperimentere, så vi blev enige om at give stedet et skud. Det ukendte
På listetæer. Vær ikke bange for, at vandet er for lavt langs sivene. Ørrederne ved, at fødemængden på grundt vand er enorm - også på sandbund.
14 Sportsfiskeren
Det var ikke nemt at komme ned til den plads vi havde udset os. Bilen måtte parkeres i kanten af en grusvej, og fjorden kunne svagt anes mellem trækronerne tæt ved fjorden. Vi havde ikke noget imod at gå langt til fiskepladserne, så vadeskoene blev spændt ekstra godt fast, og klemmerne » 7 // September 2012
