Page 1

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

SPORTSFISKEREN

INDBLIK

01 2 019

~ Lystfiskeri med holdning ~

VESTJYSK LAKSE­DRØM PÅ VEJ TIL AMERIKA

97 % FIND VEJ I KØLEDISKEN

Vidste du, at det landbaserede opdrætsanlæg Langsand Laks udleder 97% mindre kvælstof og fosfor per ton produceret fisk end traditionelle havbrug?

MINIPORTRÆT: JAN KARNØE

4 SKARPE TIL MINISTEREN

TEMA

Havbrug

Regeringen ønsker flere havbrug. Men kan havet tåle det? Og findes der allerede gode alternativer til de traditionelle havbrug? Indblik giver dig svaret. NUMMER 1

SPORTSFISKEREN

51


~ Leder ~

"Der er brug for en ny strategi for akvakultur og fiskeopdræt i Danmark; en strategi, der satser 100% på moderne, recirkulerede anlæg" ˜ Verner W. Hansen, formand ˜

FLYT HAVBRUGENE PÅ LAND På verdensplan spiser vi mere og mere fisk fra opdræt. Det er nødvendigt, da Jordens vilde fiskebestande i dag er så hårdt pressede af overfiskeri, at vi mange steder ikke kan udnytte dem yderligere. Det kan dog på sigt ændre sig, da havenes potentiale for fangst af vildfisk er langt større end i dag, hvis der i fremtiden fiskes mere bæredygtigt. Men uanset hvordan fiskeriet indrettes, vil der være grænser for, hvor mange fisk havene kan levere, og derfor vil efterspørgs­len på opdrætsfisk fortsat stige.

eller behov for medicinering. Ved opdræt af fisk i lukkede anlæg er det desuden muligt at optimere lysforhold, strømforhold og vandtemperatur og dermed skabe optimale vækstbetingelser for fiskene. Det giver en effektiv produktion, hvilket er helt afgørende, da det så er muligt at optimere brugen af foder, som jo blandt andet består af vildfisk. Skal fremtidens fiskeopdræt være bæredygtigt, må foderkravene ikke medføre overfiskeri af vilde fiskebestande.

Så hvordan skal vi fremover kunne producere flere fisk på en både bæredygtig og for miljøet ansvarlig måde?

Det er derfor glædeligt, at vi i Danmark ser en rivende udvikling inden for recirkulerede, landbaserede anlæg. Både i Hvide Sande, Hirtshals og Skagen opdrættes der i dag tonsvis af laks på land. Det til trods for ulige konkurrencevilkår sammenlignet med de åbne havbrug, der udleder spildevand til vores have urenset og helt gratis. De danske

I Danmark er udviklingen af akvakultur primært begrænset af mulighederne for at udlede kvælstof og fosfor. Vores indre danske farvande gisper efter vejret, og ifølge førende eksperter i havmiljø skal vi, for at få have i god økologisk balance, gå fra den nuværende årlige udledning på 61.000 ton kvælstof til 42.000 ton årligt. Det handler derfor om at prioritere de mest effektive opdrætsformer, hvor der produceres flest fisk pr. ton kvælstof. Og her er de recirkulerede, landbaserede anlæg lysår foran de åbne havbrug. De landbaserede anlæg recirkulerer og renser deres spildevand, så udledningen af kvælstof, fosfor og andre miljøskadelige stoffer minimeres. Samtidig betyder de lukkede systemer, at der ikke er problemer med lakselus

52

landbaserede opdrætsvirksomheder oplever endda stor interesse fra udlandet, da de er blandt de førende, hvad angår teknologi og udstyr til denne type opdræt. Der er altså potentiale for, at Danmark kan blive teknologiførende inden for en branche i markant vækst. Det er derfor på tide, at regeringen og vores politikere for øjnene op for, at landbaseret opdræt både er en god forretning miljømæssigt og økonomisk. Der er altså brug for en ny strategi for akvakultur og fiskeopdræt i Danmark; en strategi, der satser 100% på moderne, recirkulerede anlæg.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 1


~ Tema: Havbrug ~ +

  Andreas Findling-Rottem

Vestjysk laksedrøm på vej til Amerika Sportsfiskeren har besøgt Langsand Laks i Hvide Sande. Her producerer man laks på land – og tror på, at det er fremtiden for verdens fiskeopdræt.

S

olen er så småt på vej ned over Vesterhavet, da jeg hopper ud af bilen på parkeringspladsen foran Langsand Laks i Hvide Sande. Det er en råkold januar-dag og tunge snefnug lægger sig på de mange byggematerialer og reservedele, der står i bunker rundt om de to fodboldbane-­ store opdrætshaller. Det er efter hånden 8 år siden, at de første laks blev produceret på land her i Hvide Sande – de første af sin slags i Danmark. Men intet tyder umiddelbart på, at hverdagen er indtruffet her ved slusen til Ringkøbing Fjord. Her virker tværtimod en smule kaospræget.

NUMMER 1

MILJØPÅVIRKNING Kravene for maksimal udledning per ton produceret fisk for traditionelle havbrug er i dag: 47,5 kg kvælstof 6 kg fosfor 220 kg BI5 Langsand Laks udleder: 1,7 kg kvælstof 0,16 kg fosfor 1,7 kg BI5

SPORTSFISKEREN

– Leder du efter noget, spørger en mand i grå fleecetrøje med Atlantic Sapphire skrevet på brystet. – Thue Holm, svarer jeg. Jeg bliver placeret i kantinen og får skænket en kop kaffe. – Du må lige væbne dig med tålmodighed. Thue landede sent fra Miami i går, så han har haft en del at se til i dag. Der går alligevel ikke længe, før Thue Holm præsenterer sig i døråbningen. – Velkommen til, siger Thue. Det var Thue, der, efter nogle år i Chile med forsøg på landbaseret opdræt, i 2011 tog initiativ til Langsand Laks – og siden fik den ihærdige miljøbiolog det norskejede Atlantic Sapphire med i projektet. Thue skænker også

53


"Forhåbentlig kan Danmark blive teknologiførende indenfor landbaseret opdræt og på den måde bane vejen for en mere bæredygtig opdrætsindustri"

Fiskeslam bliver til biogas i stedet for at ende på havbunden.

en kop kaffe for at holde live i det jetlaggede hoved. – Helt i begyndelsen troede mange ikke på projektet. Vi blev kaldt

foderrester fra anlæggene samles op for senere at blive omdannet til biogas og ryge ud i gasnettet, fortæller Thue. Langsand Laks er dog ikke et 100%

Et værdigt fiskeliv? Vi lægger kassebåndene med fiskefækalier bag os og bevæger os videre. To gigantiske UV-lys-kanoner står

idealis­ter og langhårede hippier, men siden kom Johan Andreassen og Bjørn-­Vegard Løvik, der har mange års erfaring fra norsk opdræt, med i projektet. Nordmændene investerer altså og ser en fremtid i det her – og i 2018 var vi det opdrætsselskab i verden, hvis aktier steg mest. Jeg vil mene, at det er en klar indikation på, at landbaseret opdræt har en fremtid, siger Thue. Vi tømmer kaffekopperne og hopper i gummistøvler. Det er tid til at komme ind i maskinrummet. For hvordan ser de her fremtidslaks egentlig ud, og hvordan vokser de op?

recirkuleret anlæg. Det vil sige, at kvælstof, fosfor og B15 – næringsstoffer, der belaster vores havmiljø – stadig ryger ud i Vesterhavet. Men regnskabet er markant bedre end for de åbne havbrug. – Vi har nu så god teknologi, at vi per ton produceret fisk udleder 1,7 kg kvælstof, 0,16 kg fosfor og 1,7 kg BI5, forklarer Thue. Til sammenligning er dagens krav til traditionelle havbrug 47,5 kg kvælstof, 6 kg fosfor og 220 kg BI5 per ton produceret fisk. Langsand Laks udleder dermed 97% mindre kvælstof og fosfor per ton fisk end det, der er tilladt for de traditionelle havbrug.

forbundet med fire firkantede plastiktårne. Det er her, vandet kommer ind fra de 1,8 kilometer lange rør ud til Vesterhavet. – Her er noget af forklaringen på, hvorfor landbaseret opdræt giver mening – særligt i forhold til fiskenes ve og vel, siger Thue. – De fire kasser her består af membraner, der renser det vand, som kommer ind til fiskene, for 99,9% af alle bakterier og virus. Resten klarer vores to UV-kanoner. Det betyder, at vi undgår sygdomme og parasitter hos vores fisk, og at vi ikke bruger nogle former for medicin til fiskene – heller ikke i foderet.

Vi starter ved slutningen Thue bevæger sig hjemmevant rundt i de 10.000 kvm store haller, mens han med iver fortæller om sin rejse til Miami. – De første laks er netop klækket i vores nye anlæg i Miami. Det er fire gange så stort som her. Hele idéen er jo at flytte produktet tættere på forbrugeren. I dag bliver ca. 10% af den norske opdrætslaks fløjet til USA, og det er altså med til at sætte et ganske markant klimaaftryk. Det undgår vi med kundenær produktion fortæller Thue. En form for gyllelugt trænger sig på, da vi gør første stop ved tre rullebånd, der minder meget om dem fra kassen i supermarkedet. – Her ser vi en af de klare fordele ved denne type opdræt. Fiskefækalier og

54

˜ Thue Holm ˜

På Langsand Laks arbejder man med et "1 fish in, 1 fish out"-princip. Et kilo foder hvoraf, 10% af indholdet kommer fra fisk, skal altså som minimum resultere i et kilo laks til forbrugeren.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 1


Og da vi skal ind i de enorme haller, hvor tankene med laks står, finder jeg hurtigt ud af, at kontrollen med, hvad der kommer ind til fiskene, er skrap. På vejen skal vi igennem et par baljer med

forbrug af foder. Men laks er alligevel markant bedre til at udnytte foderet end eksempelvis grise og køer. Og fordi Thue kan styre vandtemperatur og iltholdighed i de lukkede anlæg, er

Teknologifremstød Selvom Langsand Laks i 7 år har produceret laks på dansk jord, er det stadig ikke muligt at købe deres produkter i danske supermarkeder. Men hvordan stemmer det lige overens med at producere fisk tæt på forbrugeren, spørger jeg Thue. – Det er et godt spørgsmål. Netop nu sælger vi vores fisk til USA – da vi skal gøre den amerikanske forbruger bevidst om vores produkt, før vi går i fuld produktion i USA. Og egentlig er Langsand Laks her i Hvide Sande foreløbigt tænkt som et udviklingssted med realistiske rammer i form af en relativ stor produktion. Men fra 2021 håber jeg, at danskerne kan få en Atlantic Sapphire laks på middagsbordet, fortæller Thue. Indtil nu er virksomheden da også stødt ind i flere problemer. Blandt andet måtte de slagte alle laks i 2012 på grund af sygdom – og i 2017 mistede de alle

desinficerende væske, så vi med vores fodtøj ikke slæber virus og bakterier med ind på anlægget – og jeg får da heller ikke lov til at dyppe mit medbragte GoPro i tankene. – Vi er utroligt forsigtige med, hvad der kommer ind på anlægget. Hvis dit GoPro nu har været i et vandløb med vilde fisk, der kan have en eller anden sygdom, så vil vi jo ikke have det ned til vores laks. Vi ligger på ca. 1% dødelighed her i bassinerne – og det er vi ret stolte af, siger Thue. Jeg pakker GoPro’et væk igen og betragter i stedet laksene, der svømmer mod den relativt stærke strøm, der skaber en hvirvel i midten af tanken – som når man trækker proppen i sin håndvask eller sit badekar. Over tanken roterer et foderrør med høj fart. Med sit vinkelrette buk spreder det foderpiller jævnt ud over de 17 meter brede og 8 meter dybe opdrætstanke. Ifølge Thue består foderet af ca. 10% fiskeprodukter. – Det betyder, at der cirka går et kilo vild fisk til et kilo produceret fisk. Ud over fisk indeholder foderet raps, soya, ærter, hvede og vitaminer. Vi bruger også alge-olier for at få omega 3-fedt i laksen, så vi ikke skal bruge så meget fisk for at lave en sund fisk at spise. Det er vigtigt for os både at producere et sundt og bæredygtigt produkt, og her er det en balancegang, siger Thue. Der er ingen tvivl om, at fiskeopdræt ligesom opdræt af andre animalske proteinkilder kræver et relativt højt

laksens vækstbetingelser og udnyttelse af foderet også bedre end i de åbne havbrug. Mens vi betragter fodringen, undrer det mig, at laksene ikke springer lige så meget som i de åbne havbrug, jeg kender fra Norge. Men forklaringen er ganske enkel. – Laksene springer ofte på grund af irritation fra lakselus – simpelthen for at få dem af. Men vi har jo ikke lakselus her, så derfor bliver laksene nede i vandstrømmen, hvor de til gengæld hele tiden er i bevægelse. Det giver også fisken en mere fast struktur i kødet, siger Thue. Thue har brug for mere kaffe, så vi vender tilbage til kantinen.

laks på grund af en overophobning af svovlbrinte i anlæggene, som kvalte fiskene. – Det var naturligvis langt fra meningen. Men disse udfordringer og fejl er nødvendige for, at vi kan udvikle os og skabe teknologiske fremskridt. Forhåbentlig kan Danmark blive teknologiførende inden for landbaseret opdræt og på den måde bane vejen for en mere bæredygtig opdrætsindustri, som også gerne skulle betyde, at laks fra recirkulerede anlæg kan konkurrere på prisen med den konventionelt opdrættede. Men nu må vi se, hvad fremtiden bringer, siger Thue, inden han igen tømmer kaffekoppen og forsvinder ud ad kantinen og ind til sine laks.

Der bliver årligt produceret ca. 800.000 laks i Hvide Sande, hvilket svarer til 3.000 ton laks. Det giver i omegnen af 9.000.000 måltider.

NUMMER 1

For at undgå sygdom hos laksene – og dermed også brug af medicin – er der strenge krav til vandkvaliteten, som kommer ind til fiskene. To laserkanoner sørger for at nedbryde selv de mindste bakterieforekomster med kraftigt UV-lys.

SPORTSFISKEREN

55


~ Tema: Havbrug ~   Andreas Findling-Rotttem   Magnus Holm, Ritzau Scanpix

Havet holder ikke til havbrug Regeringen vil placere nye havbrug i Kattegat og øge produktionen af opdrættede fisk med 16.000 ton årligt. Men havene gisper allerede efter vejret – og risikoen for lakselus i det salte Kattegat lurer.

A

lger, slam og lakselus. Under havets overflade findes ting, vi sjældent ser. Det kan derfor være svært at forholde sig til, hvordan vi påvirker fiskene, tangen og alt det andet liv i det blå. Men selvom vi ikke altid kan se det, hersker der ingen tvivl om, at vi gennem de seneste årtier har påvirket havet markant – og fortsat gør det. Danmark er delt ind i 119 kystvande. Blandt dem er det kun 2, der i dag lever op til EU’s krav om god økologisk tilstand. Vores indre farvande gisper

56

simpelthen efter vejret. Samtidig er både Kattegat og Østersøen langt fra internationale miljømål, der skal sikre et sundt havmiljø. Alligevel ønsker regeringen at udvide havbrugssektoren i Danmark. Netop nu ligger der 37 ansøgninger om nye havbrug i Kattegat, og målet er at øge Danmarks produktion af opdrættede fisk i havbrug med 16.000 ton fisk. Havbrug booster algevæksten Ifølge Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, holder de danske have ikke til mere forurening og flere næringsstoffer.

SPORTSFISKEREN

– Vi har 6-7 doblet tilførslen af kvælstof og fosfor over de sidste 100 år. Det har haft nogle dramatiske konsekvenser for havmiljøet. Næringsstoffer og næringsstoftilførsel er den største udfordring. De mikroskopiske alger i vandet vokser meget hurtigt, og det vil de gøre med lys og næringsstoffer til stede, siger Stiig Markager. Netop derfor er de åbne havbrug problematiske, selvom de samlet set udleder markant færre næringsstoffer end landbruget. – Problemet med de åbne havbrug er, at deres udledning sker om sommeren, hvor algernes vækst

NUMMER 1


afhænger af næringstilførsel og ikke af lys, forklarer Stiig Markager. Størstedelen af landbrugets udledning sker i efteråret og om vinteren, når afgrøderne, som holder på næringsstofferne, er høstet – og regnen falder i store mængder og skyller kvælstof ud i fjordene. Men på denne tid af året er algevæksten netop begrænset af de korte dage og det manglende lys. – I havbrug sætter man typisk fisk ud i april og tilfører foder henover sommeren indtil fiskene bliver slagtet sidst på efteråret. Så havbrugene har altså den maksimale tilførsel af næringsstoffer fra marts til november, som er algernes vækstsæson. Effekten af et ton kvælstof udledt fra et havbrug er derfor markant større end et ton kvælstof udledt fra land, siger Stiig Markager. Algernes vækst afhænger dog ikke

vækstbetingelser tredobles – og det gunstige forhold mellem kvælstof og fosfor medfører også en tredobling i vækstpotentialet. Det betyder samlet, at havbrugenes næringstilførsel er 9 gange mere potent end den tilførsel, der kommer fra land, siger Stiig Markager. Luseplage Hvor der er ganske stor enighed om havbrugenes negative konsekvenser, hvad angår næringsudledning og dermed algevækst, så er der større usikkerhed om risikoen for lakselus ved havbrug i Danmark. Infektion af lakselus er et

kun af kvælstof, men i særdeleshed også af fosfor. – Fosfor er meget mere potent, og udledningsforholdet fra havbrug mellem fosfor og kvælstof er ideel i forhold til algevækst. I 80’erne så vi, at særligt byernes spildevand udledte fosfor, og landbruget udledte kvælstof. Det skabte en giftig cocktail, hvor algerne fik frit spil. Derfor er det alvorligt, at havbrugene udleder meget fosfor, da det kan blande sig med kvælstofudledningerne og sætte gang i en eksplosiv algevækst, forklarer Stiig. Stiig Markager har netop regnet på, hvor potent havbrugenes udledninger er sammenlignet med landbrugets. – Havbrugenes udledning i sommerhalvåret betyder, at algernes

PROBLEMER VED ÅBNE HAVBRUG Havbrug udleder kvælstof og fosfor i som­ merhalvåret i algernes vækstsæson. Havbrugsvirksomheder­ ne bruger blandt andet kobber til at imprægnere sine bure. Havbrug efterlader slam på havbunden, som forårsager lokale iltsvind. Havbrug mister indimel­ lem fisk, som derefter kan vandre op i åerne og forstyrre de vilde fisks gydning. Havbrug i Kattegat kan risikere at medføre vækst i antallet af lakselus, som kan være til skade for de vilde bestande af havørred og laks.

i Norge er eskaleret, er antallet af lakselus det samme. Luselarverne driver helt op til 200 km med havstrømmene, og når lakse- og havørredsmolt opholder sig i havområderne ved havbrugene inden for denne radius, er de i risiko for at blive angrebet af lus. Og luseangrebene kan være dødelige for fiskene. I Danmark er der ikke alvorlige problemer med lakselus endnu. Det skyldes særligt, at de nuværende havbrug herhjemme er placeret i relativt ferskt vand. Men regeringens planer om nye havbrug i Kattegat, hvor saltholdigheden i

kendt fænomen i Norge, perioder overstiger 20 Skotland, Irland og andre promille, kan medføre lakseproducerende lande. flere lakselus. Her har den lille parasit – Salttolerancen hos haft store konsekvenser lakselus varierer med Havbrug betaler ikke for havbrugssektoren, lakselusens livsstadier, for de arealer, som de optager på havet. der bruger flere milliarder men opsummeret er årligt på at medicinelakselus afhængig af en Havbrug betaler ikke for re laksene og alligevel relativ høj salinitet for rensning af sit spilde­ oplever en høj dødelighed at gennemføre livscykvand – i modsætning blandt laksene. Og lige lus. Der er en kompleks til landbaserede anlæg – hvilket er konkurrence­ så slemt ser det ud for de sammenhæng mellem forvridende. vilde bestande af laks og saltholdighed og tempehavørred, der flere steder ratur og populationsdyer gået drastisk tilbage på namikken hos lakselus. grund af lakselus. De danske farvande kan Lakselus er for så vidt inddeles i tre ”risikoomen ganske almindelig parasit, som råder” i forhold til salinitet, forklarer altid har snyltet på laks og havørred, Anders Koed, professor ved DTU men efter at produktionen af laks Aqua, der sammen med DTU Vet og KU har vurderet risikoen for lakselus i de danske farvande. – I områder med en saltholdighed på 25 promille eller derover vil lakselus sandsynligvis blive et stort problem under forudsætning af forekomst af ægbærende hunlus og modtagelige værtsfisk. Ved promiller fra 18 – 25 kan lakselus muligvis blive et problem, og ved promiller under 18 vil lakselus sandsynligvis ikke blive et problem, siger Anders Koed. Det kan altså ikke slås fast, at nye havbrug i Kattegat vil betyde en Der findes i dag 19 åbne havbrug i de danske farvande. Havbrugene er netop nu genstand for en større stigning i antallet af lakselus, men kulegravning iværksat af miljøministeren, Kulegravningen kommer blandt andet efter, at Danmarks den nuværende forskning og viden Sportsfiskerforbund har afsløret merproduktion og andre ulovlige produktionsforhold ved Hjarnø Havbrug A/S og Musholm A/S. Foto: Kaninen Katrine fra Endelave. kan heller ikke afvise det.

NUMMER 1

SPORTSFISKEREN

57


~ Interview ~

H

vordan ser fremtiden ud for akvakultur og fiskeopdræt i Danmark? Skal havbrugene på land eller skal der udvides med flere åbne havbrug til vands? Det har Sportsfiskeren Indblik valgt at spørge miljø- og fødevareminister fra Venstre, Jakob Elleman-Jensen, og miljøordfører fra Socialdemokratiet, Christian

kontrol af havbrugene. Du har selv politisk presset hårdt på for at få igangsat en kulegravning af hele havbrugssektoren. Mener du på den baggrund, at det er forsvarligt at etablere nye havbrug, før der er helt styr på problemerne på området? – I Socialdemokratiet tager vi konsekvensen af afsløringerne. Derfor kan vi ikke længere bakke op om aftalen om udvidelser i havbrugssektoren. Vi ønsker i stedet en ny strategi, der i højere grad fokuserer på miljøvenlig produktion

Rabjerg Madsen, om. Få svarene her.

på land.

Den nuværende regerings akvakulturstrategi bygger primært på en stor udvidelse af den traditionelle havbrugssektor med flere åbne havbrug. Men strategien understøtter stort set ikke udviklingen af landbaserede, recirkulerede saltvandsanlæg. Hvordan mener du, en fremtidig akvakulturstrategi skal prioriteres mellem en udbygning af traditionelle havbrug, der har store negative natur- og miljømæssige konsekvenser, og landbaserede, recirkulerede anlæg, der er langt mere bæredygtige? – Jeg mener klart, at der skal gøres mere for at udvikle fiskeproduktionen på land. Det har den seneste tids afsløringer af rod i havbrugssektoren bestyrket mig i. Derfor mener vi i Socialdemokratiet ikke, at tiden er til nye og større havbrug. Vi mener, der er behov for en ny strategi, der i højere grad fokuserer på udviklingen af fiskeproduktionen på land.

58

4 skarpe til… CHRISTIAN RABJERG MADSEN Der er allerede flere steder i Danmark etableret landbaserede, recirkulerede opdrætsanlæg, og der er investorer, som har aktuelle planer om etablering af flere af den slags anlæg. Men de bliver blandt andet presset af ulige konkurrencevilkår i forhold til de traditionelle havbrug, der helt gratis kan udlede deres forurening urenset til vandmiljøet. Ønsker du at styrke rammevilkårene for opdræt i landbaserede recirkulerede anlæg og hvordan? – Jeg mener, at en kommende strategi for akvakulturen i højere grad skal

fremme produktionen på land. Vi er klar til at drøfte konkrete tiltag i samarbejde med akvakultursektoren sådan, at vi kan sikre sektoren bedre udviklingsmuligheder, mens vi samtidig sikrer, at anlæggene bliver endnu mere bæredygtige. Samtidig trækker vi i Socialdemokratiet støtten til aftalen om nye og større havbrug for at sende et klart signal om, at vi ikke mener, der er råderum til at udvikle de kystnære havbrug. Gennem de seneste år er der afdækket en række eksempler på, at der er store problemer med den nuværende regulering, tilsyn og

SPORTSFISKEREN

Borgmesteren i Hedensted Kommune har givet udtryk for, at kommunen ikke magter opgaven som tilsynsmyndighed, og at tilsynet af havbrugene derfor bør centraliseres hos staten. Hvordan mener du, at man sikrer en effektiv kontrol med havbrugsområdet fremover? – Jeg vil ikke gå ind i konkrete modeller. Men tilsynet med de eksisterende havbrug skal styrkes. Det står klart for mig i kølvandet på de mange dårlige sager. Det element skal selvfølgelig også være en del af en kommende strategi for akvakultursektoren. For selvfølgelig skal der være et effektivt tilsyn.

BLÅ BOG •  Født 24. marts 1986 i Silkeborg. •  Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2012. •  Miljøordfører for Socialdemokratiet. •  Folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 2015.

NUMMER 1


Regeringens akvakulturstrategi bygger primært på en stor udvidelse af den traditionelle havbrugssektor med flere åbne havbrug. Men strategien understøtter stort set ikke udviklingen af landbaserede, recirkulerede saltvandsanlæg. Hvorfor har regeringen valgt at prioritere traditionelle havbrug, der har store negative natur- og miljømæssige konsekvenser i forhold til landbaserede, recirkulerede anlæg, der er langt mere bæredygtige? – Jeg mener, at kritikken

brugsområdet, så vi bl.a. kan vurdere, hvordan vi kan styrke administrationen og tilsyn med området. Gennemgangen af havbrugsområdet sætter ikke i sig selv sagsbehandlingen af verserende sager i bero. Jeg vil gerne understrege, at der kun bliver givet tilladelse til nye havbrug, såfremt alle forudsætninger herfor er opfyldt i henhold til gældende miljøregler.

rammer forbi, da vi netop ønsker at styrke Danmarks position som et land, der er i front med teknologiudvikling til akvakultur på land. Regeringen og Dansk Folkeparti blev i 2016 enige om en vækstplan for akvakultur. Den sikrer blandt andet en akvakultursektor, hvor udviklingen går mod moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg. Det seneste eksempel er ikrafttrædelse af den nye N-indfasningsbekendtgørelse, som primært understøtter en øget produktion i miljø- og ressourceeffektive akvakulturanlæg på land. Så det er ikke rigtigt at sige, at vi primært prioriterer traditionelle havbrug.

ikke magter opgaven som tilsynsmyndighed, og at tilsynet af havbrugene derfor bør centraliseres hos staten. Hvordan mener regeringen, at man sikrer en effektiv kontrol med havbrugsområdet fremover? – Der er gode kompetencer i både Miljøstyrelsen og i landets kommuner. Jeg mener ikke, at man kan generalisere og sige, at Miljøstyrelsen eller staten generelt skulle være mere kvalificeret til at føre tilsyn med virksomheder. Nu får vi en grundig gennemgang af hele havbrugsområdet, hvor det også skal vurderes, hvorvidt der er behov for en anden organisering af administrationen og tilsyn med havbrugsområdet.

Der er allerede flere steder i Danmark etableret landbaserede, recirkulerede opdrætsanlæg, og der er investorer, som har aktuelle planer om etablering af flere af den slags anlæg. Men de bliver blandt andet presset af ulige konkurrencevilkår i forhold til de traditionelle havbrug, der helt gratis kan udlede deres forurening urenset til vandmil-

NUMMER 1

Borgmesteren i Hedensted Kommune har givet udtryk for, at kommunen

4 skarpe til… JAKOB ELLEMANN-JENSEN jøet. Ønsker regeringen at styrke rammevilkårene for opdræt i landbaserede, recirkulerede anlæg og hvordan? – Ja, vi ønsker at styrke rammevilkårene for de landbaserede, moderne anlæg, og det har vi gjort. Den 1. januar 2019 trådte bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet i kraft. Bekendtgørelsen skaber mulighed for, at visse akvakulturanlæg kan øge deres kvælstofudledning med i alt 423 ton og dermed øge deres produktion af fisk. Størstedelen af kvælstoffet (380 ton) kan alene tildeles miljø- og ressourceeffektive akvakulturanlæg, som er

karakteriseret ved, at de har en markant mindre miljøpåvirkning pr. produceret enhed end traditionelt fiskeopdræt. Gennem de seneste år er der afdækket en række eksempler på, at der er store problemer med den nuværende regulering, tilsyn og kontrol af havbrugene. Derfor har du også igangsat en kulegravning af hele havbrugssektoren. Vil du stille etableringen af nye havbrug i bero, indtil man har helt styr på området? – Jeg har igangsat en grundig gennemgang og samlet status af hele hav-

SPORTSFISKEREN

BLÅ BOG •  Født 25. september 1973 i Hørsholm. •  Cand.merc.jur. fra Handelshøj­ skolen i København i 2002. •  Miljø- og fødevareminister siden 2. maj 2018. •  Folketingsmedlem for Venstre siden 2011.

59


~ Guide ~

Find vej i køledisken Laksen er blandt danskernes foretrukne spisefisk. Langt størstedelen kommer fra opdræt i Norge, men produktionsformen har mange skyggesider. Heldigvis findes der efterhånden fornuftige alternativer.

60

SPORTSFISKEREN

NUMMER 1


Julie Myhre Søren Astrup Jørgensen og Liliya Kandrashevichs

L

ad dig ikke narre af de flotte ord på pakningerne med fersk og røget laks i supermarkedet. Selvom der flages med en ’premium’ eller ’superior’ kvalitet, kan du godt regne med, at laksen er vokset op i et bur i et norsk havbrug. Størstedelen af den laks, der forhandles i Danmark, kommer nemlig fra norske havbrug, som sender tonsvis af næringsstoffer, fiskeafføring og kobberrester direkte ud i de norske fjorde i forbindelse med produktionen. Undervandsoptagelser af burlaks fra et norsk havbrug i Altafjord

Det store plus ved disse laks er, at de er produceret i lukkede, recirkulerede anlæg, hvor udledningen af forurenende næringsstoffer er minimal sammenlignet med udledningen fra traditionelle havbrug. Landbaseret produktion medfører heller ingen risiko for lakselus eller genetisk forurening af vilde fisk, for produktionen er ikke i direkte kontakt med havmiljøet. Dertil kommer, at produktionen af fisk sker tæt på forbrugeren og dermed sætter et begrænset klimaaftryk rent transportmæssigt. Dog skal der døgnet rundt holdes gang i vandpumper, rensningsanlæg, belysning, m.m., så de landbaserede anlæg har naturligvis også et klimaaftryk. Vær desuden opmærksom på, at både åbne havbrug og landbaserede

dokumenterede i 2017, at der var syge fisk med store sår, og det er velkendt, at burfisk har en øget risiko for at blive syge. Produktionen af laks i åbne havbrug medfører desuden en øget risiko for epidemier af lakselus, der vel at mærke også rammer de vilde fisk. Endnu en trussel mod de vilde fiskebestande er de jævnlige udslip af burfisk, som medfører en fare for genetisk forurening af de vilde bestande af laks og havørred. Du bør derfor undgå den norske laks i supermarkedet, hvis du vil tage hensyn til vores nabolands bestande af vilde laksefisk og miljø.

anlæg som regel bruger fiskefoder med en relativ høj andel af fiskeolier og fiskemel baseret på vilde fisk. Det kan tære på havets fiskebestande. Havbrugsvirksomhederne forsøger løbende at begrænse det problem ved at gå over til mere plantebaseret fiskefoder.

Dansk laks fra landbaseret anlæg Kan du ikke undvære en laksebøf eller laksemad i ny og næ, findes der heldigvis nogle mere bæredygtige alternativer. Laks fra opdræt i danske, landbaserede anlæg har haft sin debut i butikkerne og sælges i dag som fersk laks i Rema og som røget laks i Coop’s supermarkeder. På pakningen er det oplyst, at laksen kommer fra landbaseret opdræt i Danmark.

Vildlaks fra vest Vildlaks er en anden mulighed, når der skal laks på bordet. Vildlaksen i fryseeller køledisken vil typisk være en canadisk rødlaks, sockeye, eller hundelaks fanget i garn eller på stang og line. Der er meget godt at sige om vildlaks, men hvis du ikke selv har fanget den i en dansk å, har den oftest tilbagelagt tusindvis af kilometer i fly tværs over Atlanterhavet, før den lander på dit køkkenbord. Det alene giver vildlaksen en dårlig placering på bæredygtighedsskalaen, men den lange transport opvejes af vildlaksens ”uskyldige” opvækst. Den har ikke nogen nævneværdig miljøbelastning på samvittigheden, og den er ikke forbundet med en øget

"Ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk i 2017 er det laksen fra Danish Salmon, som indeholder flest omega 3-fedtsyrer pr. gram laks" NUMMER 1

SPORTSFISKEREN

Dine muligheder

Dansk laks fra landbaseret anlæg

Vildlaks fra vest

"Økologisk" laks

Færøsk laks

Norsk opdrætslaks

61


af den landbaserede danske laks for at få den samme mængde omega 3. Tankevækkende.

Kølediskene bugner som regel med både røget og fersk laks, men ikke alle varianter er produceret på et bæredygtigt grundlag. Skal du have laks på bordet, bør du dog vælge den, der er produceret hos Danish Salmon i Hirtshals, der arbejder for en minimal påvirkning af vandmiljøet

risiko for spredning af lakselus og andre fiskesygdomme. Vildlaksen spiser fortrinsvist havplankton og små krebsdyr

Vildlaksen har en mere gavnlig sammensætning af fedtsyrer end havbrugslaksen, som har en højere andel af de

direkte fra havets tag selv-bord. Som forbruger skal du derfor ikke begive dig ud i en uoverskuelig afvejning af de forskellige fodertyper, der bruges ved forskellige lakseopdræt. Ser man bort fra den lange transport, er vildlaksen altså et bæredygtigt alternativ til norsk opdrætslaks.

mindre sunde omega 6-fedtsyrer end nyhed er, at hverken røget vildlaks eller andelen af omega 3-fedtsyrer. Norske laks fra opdræt indeholder alarmerende opdrætslaks bliver i dag fodret med mængder af tungmetaller og dioxin. store dele planteprotein som f.eks. soTungmetallerne findes i alle laksene yabønner, og de bidrager med de mini meget små mængder, også i den dre sunde fedtsyrer, som de fleste af os røgede danske laks fra Danish Salmon, i forvejen får rigeligt af gennem kosten. der er opdrættet inden døre i tanke, for Modsat har vildlaksen en tungmetallerne er nærstørre koncentration af mest umulige at undgå på de helbredsfremmende grund af laksenes foder,” omega 3-fedtsyrer. konkluderer Forbrugerrådet Ifølge en undersøgelse Tænk. fra Forbrugerrådet Tænk i december 2017 er det den Andre muligheder KAN MAN STOLE danske laks fra Danish Bliver du svimmel af at PÅ MSC- OG Salmon, Hirtshals, der skulle forholde dig til ASC-MÆRKET? på nuværende tidspunkt både miljøpåvirkning, Mærkningsordnin­ findes i butikkerne, som klimaaftryk, dyrevelfærd, gerne MSC og ASC indeholder flest omega opretholdelse af sunde, sætter standarder for 3-fedtsyrer pr. gram laks. vilde fiskebestande og ikke henholdsvis bæredygtigt Helt præcist 1,3 gram pr. mindst din egen sundhed, fiskeri og bæredygtigt fiskeopdræt, men stol 100 gram. Det er markant når du køber laks? Så kan ikke blindt på mærkerne. bedre end de testede du også få den sunde omeMiljøorganisationen produkter fra Norge, Irland ga 3 fra andre fede fisk. Det Greenpeace sætter og Færøerne. Testen viser kunne f.eks. være fra de spørgsmålstegn ved også, at vildlaksen har et hjemmehørende fiskearter mærkernes troværdig­ hed. Fisk kan eksempel­ markant lavere fedtindsild og makrel. Da disse fisk vis godt få MSC-mærket, hold end alle de opdræter placeret lavere i fødeselvom de er fanget med tede laks i testen – og kæden, indeholder de som bundtrawl, der skader selvom andelen af omega regel færre tungmetaller. havmiljøet. Og regn­ 3-fedtsyrer til gengæld Men husk altid så vidt mubueørreder produceret i åbne havbrug hos de er høj, bidrager vildlaksen ligt at søge information om danske virksomheder samlet set med en mindre fangstmetode og fangstMusholm A/S og mængde omega-3-fedtområde, når du køber vild Aquapri har også fået syrer til kosten end de fisk. Kig på pakken eller tildelt ASC-mærket. opdrættede laks. Der skal søg på nettet. Langt fra altså spises 3 gange så al fisk er nemlig fanget på meget af vildlaksen end bæredygtig vis.

Øko-hvad-for-noget? Økologisk opdrætslaks fra Norge, Færøerne eller Skotland er et tredje alternativ til traditionel opdrætslaks, men er det bæredygtigt? Der stilles skrappere krav til produktionen af økologisk laks med hensyn til foder, medicinforbrug og dyrevelfærd, og det giver den økologiske laks nogle pluspoints for bæredygtighed. Men produktionen foregår stadig i åbne bure på havet uden nogen form for rensning af spildevandet. Samlet set er produktet derfor ikke noget fantastisk alternativ til traditionel opdrætslaks. Forskel på fedt Laksen har over en årrække været udråbt som "superfood". Sandheden er bare, at ikke alle laks er lige sunde. Først og fremmest fordi der er forskel på fedtindholdet i de forskellige produkter. Den norske opdrætslaks har en højere fedtprocent end vildlaksen, da den får mindre motion og samtidig bliver fodret og derfor har en hurtigere vækst i forhold til vildlaksen. Men der er også forskel på sammensætningen af fedt.

62

Lidt gift, men ingen alarm Indholdet af skadelige tungmetaller og miljøgifte er et andet aspekt af laksens næringsværdi. Tungmetaller er skadelige for mennesker – og selv små mængder kan skade hjernens udvikling, særligt hos børn. Et kendt eksempel er kviksølv. Et typisk giftstof er dioxin, der binder sig til fedt, og dermed findes i fed fisk som laks. Dioxin kan være kræftfremkaldende og blandt andet påvirke forplantningsevnen og immunforsvaret. Men en undersøgelse fra det norske Havforskningsinstituttet har i 2017 vist, at norske vildlaks har et større indhold af miljøgifte som dioxin og pesticider, end norske opdrætslaks har. Også Forbrugerrådet frifinder opdrætslaksen – og vildlaksen – i sin test: ”Den gode

SPORTSFISKEREN

NUMMER 1


~ Fangstjournalen ~

FACTS FRA FANGSTJOURNALEN Bidrag til forskningen! Download DTU Aquas app, Fangstjournalen, registrer dine fisketure og bliv klogere på dit eget fiskeri. Christian Skov og Casper Gundelund, DTU Aqua

Naturlig agn Gedder/time: 0,09 Gns. længde: 82 cm

Testvinder: Længste fisk

Testvinder: Flest fisk

Fangstjournalen kårer de bedste gedde-agn

Spinner Gedder/time: 0,21 Gns. længde: 64,7 cm

Vil du helst fange mange gedder, eller er det den store trofæfisk, du er ude efter? Så kan du nu få svar på, hvilken agn du skal vælge. De danske geddefiskere har nemlig indgivet informationer om i alt 4.000 timers sø-fiskeri i 2017 og 2018. På den baggrund giver Fangstjournalen et bud på, hvilken agn der fanger flest gedder pr. time, og hvilken agn der står for fangsten af de store fisk.

Flue Gedder/time: 0,46 Gns. længde: 75 cm

Jig Gedder/time: 0,20 Gns. længde: 73 cm

Wobler Gedder/time: 0,17 Gns. længde: 76 cm

93%

af de 1.412 sø-gedder, som i 2017 og 2018 blev indrapporteret i Fangstjournalen, blev markeret som genudsatte.

Færre små brakvandsgedder DTU Aqua har analyseret længden af 1.000 brakvandsgedder fanget i Stege Nor. I 2016 var andelen af gedder under 70 cm på 38 %, hvorimod det i 2017 var faldet til cirka 17 %. Tendensen bekræfter lystfiskernes tilbagemeldinger fra området og er bekymrende, idet det kan tyde på en lav tilgang af yngre individer i noret. Den svage tilgang kan skyldes, at gydningerne fejler eller at de mindre gedder dør pga. sygdom, saltslåning eller prædation. Som i alle undersøgelser er der forbehold og usikkerheder, men DTU Aqua finder det sandsynligt, at tallene afspejler, at gedderne mellem 60 og 70 cm reelt er gået tilbage i antal. Læs mere om undersøgelsen på www.fiskepleje.dk – og få flere nuancer af resultaterne.

NUMMER 1

SPORTSFISKEREN

63


~ Kort nyt ~

Musholm A/S har opdrættet fisk ulovligt Igennem tre år har Musholm A/S opdrættet regnbueørreder ulovligt i kølevandskanalen ved Asnæsværket. Danmarks Sportsfiskerforbund har opfordret Kalundborg Kommune til at politianmelde havbruget, men borgmesteren har i første omgang afvist det. ”Vi følger sagen helt til dørs”, lover Lars Brinch Thygesen, natur- og miljøkonsulent i DSF.

1.700.000 m³ sand skal tilføres den sjællandske nordkyst for at sikre kysten mellem Hundested og Helsingør mod kommende storme, stigende vandstand og erosion. Det vurderer COWI i en ny rapport. Men sandfodringen kan betyde at kystnære stenrev sander til og dermed ødelægger leve- og opvækstområder for planter og fisk. Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker i stedet mere hård kystsikring i form af stenrev og bølgebrydere. Foto: Henning Pedersen.

Fiskeplejekonsulent Jan Nielsen modtager miljøpris Biolog og fiskeplejekonsulent Jan Nielsen fra DTU Aqua i Silkeborg er blevet tildelt den prestigefyldte Wesenberg-Lund Pris for sin ”mere end hæderlige indsats inden for dansk ferskvandsbiologi.” Jan har i næsten 40 år utrætteligt arbejdet på at udbygge og formidle viden om vandløbenes fisk.

64

1.000 km vandløb mister beskyttelsen Regeringen har med en ændring af vandområdeplanerne valgt at fjerne beskyttelsen af 1.000 km små vandløb. Det til trods for, at enige vandråd flere steder i landet er kommet med værdifulde informationer om, hvilke vandløb, der har naturmæssigt potentiale – og derfor bør forblive i planerne. Samtidig kan regeringens manøvre være i strid med EU’s vandrammedirektiv, der skal sikre, at medlemslandene arbejder for at forbedre vandmiljøet i søer, vandløb og grundvand. Danmarks Sportsfiskerforbund kæmper videre for at sikre, at flest mulige vandløb forbliver i vandområdeplanerne.

Unikt samarbejde om tunkvote Danmarks Sportsfiskerforbund har sammen med 7 andre klubber og organisationer, der repræsenterer i alt mere end 23.000 lyst- og småbådsfiskere, og erhvervsfiskernes organisation DFPO bedt om at få et møde med Fiskerikontoret i Udenrigsministeriet. Organisationerne ønsker at indgå i et tættere samarbejde med Fiskerikontoret, der forhåbentligt kan resultere i en tunkvote til Danmark i løbet af få år. Friluftsrådet støtter initiativet med den begrundelse, at lystfiskeri efter tun har et stort rekreativt potentiale i Danmark. Læs mere om samarbejdet på sportsfiskeren.dk – skriv tunkvote i søgefeltet.

SPORTSFISKEREN

NUMMER 1


GRUS PÅ VEJ I 2019…

Filmtid!

Uambitiøs havstrategi Danmarks Sportsfiskerforbund har i samarbejde med WWF, Oceana, DN, Greenpeace og Øresundsakvariet givet høringssvar til den kommende havstrategi. Budskabet er, at strategien er så uambitiøs, at den ikke kan bidrage til at skabe god miljøtilstand i de danske farvande. Danmarks Sportsfiskerforbund har i sit eget høringssvar blandt andet fremhævet, at etablering af nye havbrug i Kattegat er helt uacceptabelt.

Læn dig tilbage og find popcornene frem. Vinteren har budt på udgivelsen af to nye film om det store arbejde, der bliver gjort i Fishing Zealand for at ophjælpe de vilde fiskebestande på Sjælland og Øerne. Den ene film er det 14. afsnit af FISKEguiden, der sætter fokus på de frivilliges indsats i Grusbanden. Uden at afsløre for meget handler det bl.a. om grus, moderfisk og skjulesten. Den anden film viser tilblivelsen af Danmarks første geddefabrik, der ligger på Sydsjælland. Et projekt der forhåbentlig kan hjælpe de trængte brakvandsgedder på Sydsjælland. Find filmene på fishingzealand.dk/blog.

Krebse-alarm ved Karup Å Den invasive og selvbefrugtende marmorkrebs er for første gang fundet i Danmark i Karup Å. Krebsen kan formere sig voldsomt, er altædende og kan derfor være en trussel for de vilde fiskebestande. Danmarks Sportsfiskerforbund følger sagen tæt.

100 ton gylle Havørreden tilbage til Gudenåen Havørredbestanden i Gudenåen er en skygge af sig selv. Det til trods for, at sportsfiskerforeningerne og kommunerne ved åen i årevis har gjort et stort arbejde for at forbedre gyde- og opvækstbetingelserne. Derfor har fire foreninger sammen med tre kommuner bedt Danmarks Sportsfiskerforbund om at lede et nyt projekt, der skal få havørreden tilbage til Gudenåen. Første opgave bliver at skaffe midler til den undersøgelse, der skal kortlægge, hvorfor havørrederne er gået stærkt tilbage.

NUMMER 1

slap i september 2018 ud i Tuse Å-systemet på Sjælland. Netop nu arbejder Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Danmarks Sportsfiskerforbund ihærdigt på at opnå erstatning for miljøkatastrofen, så Tuse Å igen kan blive et af Sjællands bedste ørredvandløb.

Over hele landet restaurerer lystfiskere vandløb til gavn for vores vilde fiskebestande. Har du overvejet at give en hånd med i din lokale forening?

Udlægning af 400 m3 gydegrus m.m. Vorgod Å i Skjern Å-systemet Finansieres af Borris Fiskeriforening og udføres i samarbejde med Skjern Å Sammenslutningen

Udlægning af 300 m3 gydegrus m.m. Vegen Å i Storå-­ systemet Finansieres og udføres af Sammenslutningen ved Storå m.fl.

Udlægning af 20 m3 gydegrus Truelsbæk Finansieres af HedeDanmark og udføres i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning, Den Sjællandske Grusbande, Holbæk Kommune og Lejre Kommune

Udlægning af 40 m3 gydegrus Lindved Å Finansieres og udføres af Vandpleje Fyn og Havørred Fyn

SPORTSFISKEREN

65


~ Portræt ~ Christian Flinker Søren Astrup Jørgensen

F

ormand for Havbrugsgruppen, næstformand i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening og bestyrelsesmedlem i Horsens Ren Fjord og Danmarks Sportsfiskerforbund. Når man kigger på listen over foreninger og grupper, hvor han har en finger med i spillet, så er man ikke i tvivl. Jan Karnøe er en ildsjæl med stort I. Han griber sagen, graver sig ned i den og prøver

i foreningen. Derudover har jeg været med til at lægge cirka 150 gydebanker ud på Horsens-egnen gennem 16 år og sidst men ikke mindst, har jeg sammen med Havbrugsgruppen været med til at sætte en stopper for planerne om et havbrug ved Endelave, der ville være en miljømæssig katastrofe.

derefter at påvirke den. Sportsfiskeren har stillet manden bag alt det frivillige arbejde fem spørgsmål, for at blive lidt klogere på, hvor gejsten for det frivillige arbejde stammer fra, og hvad det har ført til.

miljøinteressen skulle jo nødigt dyrkes, så familie og arbejde kommer sidst i kampen om timerne. Men hold ud! Der kommer en tid, hvor du i højere grad kan dyrke dine egne interesser, og det du brænder for.

Hvor kommer din forkærlighed til naturen fra? – Det må ligge i generne. Da jeg var en nysgerrig dreng på 6 år, fandt jeg min fars fiskegrej inde i skunken, og jeg helmede ikke, før han arrangerede en fisketur. Det blev til Gudenåen, hvor jeg fangede en aborre, der nok har været 15 cm. Til fødselsdage og jul var der kun fiskegrej på ønskesedlen, når jeg nu ikke måtte få en luftbøsse. Jeg fik oppisket fiskeinteressen hos min far og lillebror, så der var masser af ture til Skygge Å, Karup Å, Skjern Å, Gudenåen og Norge og senere rundt i Vendsyssel. Du er jo involveret i meget forskelligt frivilligt arbejde. Hvorfor er du villig til at bruge så meget af din tid på det? – Jeg har nået en alder, hvor der er god tid, og jeg vil ger-

66

Har du et godt råd til andre lystfiskere, som gerne selv vil gøre en forskel gennem frivilligt arbejde? – Enhver skal jo prioritere i sin tilværelse, som man har det bedst med. Fiske- og

Bidt af sagen Lystfiskeren Jan Karnøe blev for alvor optaget af det frivillige arbejde i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening for næsten tyve år siden, og siden har han ikke set sig tilbage. Vi kigger nærmere på ildsjælen, der er grebet af sagen og prøver at påvirke den.

ne anvende den til glæde for mig selv og andre. På trods af pensionering glæder det mig, at der er noget at kaste sig over hver dag, og at jeg endnu kan bruges til glæde for andre. Jeg er sammen med en masse engagerede mennesker, som også selv er villige til at kæmpe for en bedre natur med flere vilde fisk. Hvorfor er det fedt at lave frivilligt arbejde? – Det er givende, fordi man sammen med ligesindede

kæmper samme sag for at opnå resultater, og på samme tid bruger man tid på noget, som stiller krav til dig og giver mening. Hvad er det største, du har opnået i dit frivillige arbejde? – Det er svært at nævne én sag, men der er tre ting, som jeg husker tilbage på. Jeg har været med til at bringe Horsens og Omegns Sportsfiskerforening fra 125 til knapt 300 medlemmer, hvilket har givet en solid økonomi

SPORTSFISKEREN

JAN KARNØE er født i 1947. Han er uddannet officer fra Hærens Officersskole i 1974 og efterfølgende Cand. scient.pol. fra Aarhus Universi­ tet i 1985

FRIVILLIGT ARBEJDE •  Næstformand i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening, 2001 - nu •  Formand for Sportsfiskerre­ gion Vejle Amt 2004-2007 •  Miljøkoordinator i Østjylland 2007-2017 •  Kredsformand for Friluftsråd Søhøjlandet, 2014 - nu •  Bestyrelsesmedlem i Horsens Ren Fjord, 2014 - nu •  Formand for Havbrugs­ gruppen ved Horsens Fjord, 2014 – nu •  Koordinator for Natur- og Miljøteamet for Randers og Horsens Fjorde Vandoplande, 2017 - nu •  Bestyrelsesmedlem i Danmarks Sportsfiskerforbund, 2018 - nu •  Formand for partnerskabet til restaurering af Horsens Fjord, 2018 - nu

NUMMER 1

Profile for Danmarks Sportsfiskerforbund

Indblik 1 2019  

Indblik 1 2019  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded