Nitrat i aktive vandforsyningsboringer 2007–2011 Indhold i mg/l >50 25–50 1–25 <1
0
50 km
Geografisk fordeling af nitratindhold i aktive drikkevandsboringer 2007-2011. Der kan muligvis være data fra vandværker/boringer, som er sat ud af drift inden for de seneste fem år, men som vandværkerne stadig overvåger. Referencer: Thorling et al. (2012), GEUS (2013), EU (1998) og Miljøministeriet (2011)
6.2 Nitrat i naturen I Rødlisten over forsvundne og truede arter angives næringsstofbelastningen som en af de fem væsentligste trusler mod naturen. Nitrat i grundvandet kan bidrage til næringsstofforurening af især de indre farvande, vandløb og våde naturtyper som enge og moser, når det strømmer til overfladen. Det betyder, at den naturlige balance forrykkes, så kvælstofelskende arter (f.eks. brændenælder) får bedre vilkår og udkonkurrerer de mere sårbare arter. Grænseværdierne for nitrat i drikkevand og grundvand (50 mg/l svarende til 12 mg/l kvælstof) er fastsat af hensyn til menneskers sundhed. Men 12 mg kvælstof pr. liter ligger langt over, hvad naturen vurderes at kunne tåle. For kvælstofbegrænsede søer som f.eks. Esrum Sø er tålegrænsen 0,2 mg kvælstof pr. liter. For brakke fjorde som f.eks. Limfjorden, Randers Fjord og Isefjord er tålegrænsen 0,3-0,5 mg kvælstof pr. liter. For Kattegat, Vadehavet og Øresund er tålegrænserne hhv. 0,056-0,07, 0,09 og 0,3 mg kvælstof pr. liter. Referencer: Thorling et al. (2012), GEUS (2013), Agger et al. (2002) og Stolze et al. (1998)
SÅDAN LIGGER LANDET
39