NATURPORTRÆT | ULVEN
FAKTA OM
FARLIGHED Raske, vilde ulve er ikke farlige for mennesker, lyder konklusionen fra 93 forskere fra Europa, Asien og Nordamerika, der bidrager med fakta i rapporten ”The fear of wolves: A review of wolfs attacks on humans” fra 2002. Bestanden af ulve i Europa skønnes at være på op imod 20.000 dyr, mens Ruslands bestand tæller cirka 40.000 og Nordamerikas cirka 60.000 ulve. Tre scenarier byder på en øget risiko for ulveangreb: 1. Hvis ulven er syg af rabies. 2. Hvis ulven er trængt op i en krog og skal forsvare sig. 3. Hvis ulven er udsultet. De seneste 50 år er der i Nordamerika ingen tilfælde af rabiesfri ulve, der har dræbt mennesker. I Rusland er det fire gange inden for det seneste halve århundrede sket, at raske ulve har angrebet og dræbt et menneske. Også i Europa har ulve fire mennesker på deres samvittighed siden omkring 1960’erne.
ed et rygte som afsæt og en solid madpakke i rygsækken som ballast er vi cyklet ud i en klitplantage i det nordvestjyske kronvildtterræn. Vi er derude, hvor den beskedne, lavmælte danske natur giver sit bedste bud på det store øde, om end grusvejene ikke er så ringe endda, og hvor der altid er en snurrende vindmølle i sigte et sted. Slet så lavmælt, som den har været, er vores natur nu ikke. Kronhjortens brøl om efteråret har flere steder i hovedlandet fået akkompagnement af ulvens hylen, der er selve symbolet på rå vildskab. “Jeg fik en melding om, at der forleden nat var hørt flere ulve hyle herude. Noget tyder på, at der var hvalpe med på den lydoptagelse, der kom ud af nattelytningen. Så hvem ved. Vi er måske tæt på Danmarks første indfødte ulvefamilie,” siger Bo Håkansson, der er biolog og pattedyrekspert i Danmarks Naturfredningsforening (DN), mens vi begiver os af sted med alle disponible sanser i højeste gear og alarmberedskab. Vi cykler på skovvejene, så vi kan nå at dække så stort et ulvepastorat som muligt i løbet af dagen. “Det er vigtigt, at vi grundigt får tjekket de områder, hvor skovveje krydser hinanden. En ulv vil nemlig i reglen lægge sine markeringer på steder, hvor der er mest trafik og dermed størst chance for, at en artsfælle vil komme forbi,” siger Bo Håkansson.
M
Visitkort fra vildmarken En markering er en lort, ganske enkelt. Eller et strint urin. Ekskrementer er ulvens visitkort og i reglen en maskulin foreteelse. De kan både fortælle andre hanner, at en jagtmark er optaget, eller også kan de være et frieri til hunner. Set fra vores synsvinkel kan forskere ved hjælp af DNA-analyser påvise, præcis hvem der står bag en markering. På den måde kan vi få et billede af ulvens forekomst og spredning i vores natur. “Hvis vi finder noget ulverealistisk, skal vi have det med hjem i
en plasticpose. Indtil nu er der kun konstateret hanulve i Danmark på baggrund af DNA fra ekskrementer eller rester af byttedyr. 11 forskellige hanner har huseret i Jylland, det er ganske vist. Hunnerne hos ulven markerer ikke så massivt som hannerne, for de skal ikke skilte med deres tilstedeværelse, men holde lav profil og sørge for yngelplejen. Det er formentlig derfor, at der endnu ikke er fundet DNA fra hunulve i Danmark,” siger Bo Håkansson. Midt i plantagen med udsigt til en lille lysning når vi et vejkryds og standser stakåndede for enden af en hård opbremsning. Bo Håkansson har i farten lokaliseret en lort af anselige dimensioner, så han springer af cyklen som en triatlet, der er klar til den afsluttende maraton. “Den ser lovende ud. Der er masser af knogler og pels i den, som der skal være, når en ulv står bag. Det bliver spændende at få den undersøgt,” siger biologen, mens han næsten ømt putter det pundtunge ekskrement i en pose. Ulve kender ingen grænser Da vi når et højdedrag, der giver os udsigt over klitheden, får vi i det fjerne øje på en flok krondyr, som virker ekstraordinært vagtsomme. I vores kikkerter kan vi se, at dyrene har ørerne på stilke. De er nervøse og sitrende. “Hvis krondyr begynder at rea-
... der går rygter om, at der er skudt flere ulve i Danmark. Sådan en forbrydelse kan koste to års fængsel.
29