DEN GODE NATURHISTORIE
NATURGENOPRETNING PÅ HELNÆS Siden 1996 har Naturstyrelsen løbende arbejdet på at opkøbe og bytte sig til jord på Helnæs, senest i projekt LIFE HELNÆS i 2010 - 2013, hvor man fik støtte af EU. I alt er 360 HEKTAR nu omlagt til naturarealer i Bobakkerne og på Helnæs Made – et unikt stort, uopdyrket og ubeboet område efter fynske forhold. OMRÅDERNE INDEHOLDER naturtyper som strandeng, rigkær, surt overdrev, kalkoverdrev og tidvis våd eng, der er typer, vi er forpligtet til at beskytte under EU. Til disse naturtyper knytter sig MANGE ARTER af planter, der er afhængige af de særlige forhold. En særlig interesseart i området er den sjældne orkidé mygblomst. Området indeholder også småsøer, vandhuller, der tørrer ud om sommeren, og laguner. ALT SAMMEN TIL GAVN for fugle og for padder, hvoraf strandtudsen og stor vandsalamander er særlige interessearter.
En stor styrke i Danmark er, at vi er så gode til jordfordeling, det har vi en lang tradition for.
I MAJ 2020 udkom Miljøministeriets basisanalyse for Natura 2000-områder med de nyeste data fra Helnæs Made. Heri står, at naturtyperne strandeng, rigkær og tidvis våd eng er øget i areal. Den tidligere landbrugsjord udvikler sig altså i den ønskede retning. DERUDOVER KONKLUDERER ANALYSEN , at kvaliteten af naturen overordnet er god, og at den er steget siden sidste analyse. Hele analysen kan læses på mst.dk.
ANNITA SVENDSEN BOTANISK ØKOLOG
NATUR & MILJØ
40
01 : 2021
“Konkret har vi hævet vandstanden igen, sat dyr ud til naturpleje, vi har fældet krat og bekæmpet rynket rose. Vi har oprenset vandhuller og gravet enkelte nye, og så har vi fået en god forvaltningsordning i området med folk, der virkelig kender det derude, det er guld værd,” fortæller Annita Svendsen om arbejdet. En vigtig læring har været at finde et passende vandstandsniveau og holde afvandingskanalerne tilstrækkeligt fri. Man pumper nemlig stadig på Helnæs Made og afvander området, bare ikke nær så meget som før. “Man kan selvfølgelig sige, at det ikke er naturligt, at der stadig pumpes vand væk. Det er altid en diskussion, når man genopretter natur: Hvor langt tilbage i tiden skal man gå? Vi kunne have valgt at stoppe pumpen helt, så var området oversvømmet i dag. Den slags natur findes også andre steder. Vi valgte i stedet at gå et par trin tilbage i processen og omlægge naturen til det sted med rigkær, overdrev og tidvis våd eng, der opstod, da man lige var startet med at afvande området. Det er en helt unik naturtype, som man ikke sådan lige kan skabe andre steder i landet, derfor vurderede vi, at det gav den største naturværdi på denne måde,” forklarer Annita Svendsen.