3.2. Der skal være sammenhæng mellem areal og afskydning Naturlige levesteder skal beskyttes Danmarks vildt skal forvaltes på naturlig vis, ved at myndigheder og lodsejere etablerer og beskytter dyrenes naturlige levesteder og sikrer, at dyrene har mulighed for frit at bevæge sig imellem dem. Det er ikke hensigtsmæssigt at skabe kunstige bestande af vildt ved at sætte dyr ud, fodre dem eller dyrke særlige vildtafgrøder. Vildtreservater skal forbedres Et effektivt netværk af vildtreservater skal sikre tilstrækkeligt med fredelige yngle- og rasteområder for pattedyr og fugle, så bestandene er så levedygtige, at de potentielt tåler jagt. De reservater på søterritoriet, som i 1990’erne blev oprettet for rastende og overvintrende vandfugle, skal revideres og om nødvendigt udvides, så de også omfatter de tilstødende strandenge, hvor fuglene raster og søger føde. Jagtlag skal forvalte jagten lokalt Retten til at drive jagt på et areal tilhører jordejeren, men antallet af fugle og pattedyr, som kan skydes, skal for visse vildtarter, som for eksempel krondyr, hare og agerhøne, være bestemt af, hvor meget det enkelte areal bidrager til, at netop den bestand kan trives. Jagt på disse arter skal kun være tilladt, hvis jægeren er medlem af et lokalt jagtlag. Jagtlag nedsætter sig selv og medlemmerne fordeler indbyrdes – med udgangspunkt i en national eller regional forvaltningsplan – hvor mange fugle og pattedyr, hver jæger må skyde. Små arealer en del af jagtlag Der bør ikke kunne drives jagt på arealer under fem hektar, medmindre arealet indgår i et jagtlag og dermed forvaltes sammen med andre arealer, så det samlede jagtareal overstiger fem hektar. Der må ikke drives jagt på hjortevildt og vildsvin på arealer under 40 hektar, medmindre arealet indgår i et tilsvarende større jagtlag. Langsigtet forvaltning af vildtet For at sikre en langsigtet vildtforvaltning bør jagt som udgangspunkt kun udlejes på længerevarende aftaler på mindst et år. Det gælder al jagt, bortset fra dagsjagt på fasan og hjortevildt.
9