Avisen Natur & Miljø nr. 2, september 2013

Page 12

12 Frivillig

avisen natur & Miljø #2 september 2013

tid til naturen

SOlVEJG GIVER LEEN NYT LIV

Har du... 2 minutter: Skaf et nyt medlem og få en gave. Meld din nabo, kollega eller ven ind på www.dn.dk/findenven

Solvejg Karin Pedersen Alder: 57 år By: Jystrup Uddannet gartner og miljø- og naturtekniker. Frivillig i DN Sorø, hvor hun blandt andet sidder i bestyrelsen, laver arrangementer og er med til at pleje den lokale natur. Og så underviser hun i leslåning.

Gennem sit frivillige arbejde i Danmarks Naturfredningsforening fik Solvejg Pedersen idéen til at lære unge med særlige behov at slå med le. Leslåning er et gammelt effektivt håndværk, der er gået i glemmebogen. Solvejg Pedersen underviser unge i at bruge en le. Foto Joachim Rode

1 time: Giv naturen nær dig en hånd – find inspiration her: www.dn.dk/le 3 timer: Tag med DN på opdagelse i naturen. Find en tur nær dig: www. dn.dk/ture Mere tid: Bliv aktiv i din lokale afdeling og sæt dit præg på det lokale arbejde for natur og miljø. Find din lokalafdeling på www.dn.dk/afdelinger

Find inspiration: www.dn.dk/blivfrivillig

DN fakta

133.000 medlemmer Her bor DN’s medlemmer

Af Emilie Ann Jacobsen

Journalist i Danmarks Naturfredningsforening

S

ommersolen brager ned over den gamle gravhøj, der er fyldt med højt græs, tidsler og brændenælder. Institutionen Østagergaard for unge med særlige behov har lavet en aftale med Naturstyrelsen om at slå højen med le, og en mindre gruppe elever arbejder sig ned ad højen, mens de øver sig i at bruge leen. Solvejg Pedersen, der underviser på institutionens gartnerlinje, går ved siden af de unge, mens hun rutineret kommer med gode råd. ”Du skal holde leen helt nede ved jorden,” siger hun og viser, hvordan det skal gøres. Naturen på sinde Solvejg har altid interesseret sig for naturen og holdt af at opholde sig i den. Som barn var hun aldrig indendørs, men derimod ude omkring det landsted, hvor familien boede. Senere afspejlede kærligheden til naturen sig i hendes valg af uddannelse. Hun er uddannet gartner og senere miljø- og naturtekniker.

– Naturen har altid ligget mig meget på sinde og er altid med i min bevidsthed, siger Solvejg Pedersen. Hun havde i lang tid tænkt på at blive medlem af DN for at hjælpe naturen, men det var først, da hun havde taget uddannelsen til miljøog naturtekniker, at hun fik øjnene op for, hvor meget der er at gøre for naturen, og meldte sig ind i DN. Leen med på arbejde Solvejg Pedersen er frivillig i DN Sorø, hvor hun laver arrangementer som Vilde Blomsters dag, sidder i bestyrelsen og er med i naturplejegruppen. Og det var netop arbejdet med at slå med le i naturplejegruppen, der gav Solvejg ideen til at prøve det på sit arbejde også. – Leslåning er et gammelt håndværk, der desværre er gået i glemmebogen. Det er ærgerligt, for leen har mange fordele: Den er støjfri, miljøvenlig og kan anvendes på svært tilgængeli-

ge steder som åer og skrænter. I forhold til de unge på Østagergaard kan leen også noget. Mange af dem kommer ikke ud på det ordinære arbejdsmarked og har brug for nichebeskæftigelser, der giver mening og mulighed for fællesskab. – Det gør naturpleje. Og mange af dem er både dygtige til og stolte af at mestre det gamle håndværk, fortæller Solvejg Pedersen. Institutionen Østagergaard har lavet en aftale med Naturstyrelsen om, at de kan gøre brug af leholdet på deres områder. I fremtiden vil Solvejg Pedersen gerne arbejde for naturen ude i naturen, frem for bag et skrivebord. – Jeg vil gerne lave noget frivilligt arbejde, hvor jeg kommer ud i naturen og gør noget for den der. Det er en af de ting, jeg godt kan lide ved DN; at man kan arbejde med lige præcis det område, man er god til og interesserer sig for.

Jeg kan godt lide, at man kan arbejde med lige præcis det, man er god til

42% 8% 50%

Hvordan er du aktiv?

Navn: Kristian Plet-Hansen Alder: 28 år By: København Medlem siden: 2010 Jeg sidder i bestyrelsen i DN’s studenterafdeling i København. Og så er jeg med til at arrangere ture. I år har jeg blandt andet arrangeret en tur sammen med DN Næstved, hvor vi tog ned til Holmegaards Mose.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.