I muskelcellen findes desuden kreatin-fosfat (KrP) som består af kreatin og fosfat. Som i ATP er bindingen mellem stofferne energirig. Når KrP spaltes, frigøres der energi der kan bruges i genopbygningen af ATP. Fælles for glykolysen og spaltningen af KrP er at det går meget hurtigt, og de anaerobe processer kan derfor genopbygge store mængder ATP pr. tid i modsætning til de aerobe processer, hvor ATP produktionshastigheden er langsommere (4). Den anaerobe energifrigørelse er nyttig i brydekonkurrencer, hvor der indimellem skal produceres meget store mængder ATP på meget kort tid.
Kredsløbet Under et almindeligt træningspas vil størstedelen af energien komme fra en aerob energiomsætning. Dette stiller krav til kredsløbet om at kunne levere tilstrækkelige
80
BRAT | Brydesportens aldersrelaterede træningskoncept
mængder af ilt til de arbejdende muskelceller. Ilten transporteres i blodet bundet til hæmoglobin som findes i de røde blodceller (erytrocytter). Hjertets maksimale pumpeevne, den maximale minutvolumen, sætter grænsen for hvor meget blod og dermed ilt der maksimalt kan leveres til muskelcellerne. Når der arbejdes med hele kroppen og dermed mange og store muskelgrupper, er det således hjertets pumpeevne der sætter grænsen for den maksimale aerobe energiproduktion. Den maksimale minutvolumen afhænger af den maksimale slagvolumen, dvs. hvor stor en volumen blod hjertet pumper ud i kroppen pr hjerteslag samt hjertets maksimale slagfrekvens. Den maksimale slagfrekvens afhænger af alderen og estimeres til at være 208 - 0,7 x alder. Den maksimale slagfrekvens falder med alderen og ændres ikke ved træning. Den maksimale slagvolumen afhænger af hjertets styrke og øges ved vækst samt kredsløbstræning.