Issuu on Google+

Science-kommuner – uddannelse skaber vækst Science-kommuner – uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11


De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.


25 danske Science-kommuner I perioden 2008-11 etablerede 25 danske kommuner sig som ”Science-kommuner” og blev samtidig medlem af et landsdækkende netværk af kommuner, der valgte at prioritere naturfagsundervisning. Formålet var at øge børn og unges interesse for naturfag og teknik, for derved

Science-kommune-ideen åbnede op for samarbejde med gymnasiet og lokale virksomheder. Ved at opbygge nye og udvidede samarbejdsrelationer bliver det muligt at skabe læringsarenaer, hvor science bliver vedkommende, samfundsrelateret, kreativt og medvirker til at bygge bro til uddannelse og arbejde. Der er jo mange gode "naturkræfter" indenfor kommunegrænsen, som sammen skaber synergi og styrkelse af det naturvidenskabelig område, når de bringes i spil med hinanden.

på lang sigt at sikre vækst og innovation.

Fmd. for Børne- og Undervisningsudvalget, Assens Kommune Mogens Mulle Johansen (F)

Visionen for Science-kommunerne var at skabe større samspil mellem alle ”naturfagsrssoucer”, dvs. både formelle (skoler og institutioner) og uformelle

naturfagsområdet. Hver kommune

kontakten til landets kommuner og er

(naturskoler, museer etc.) læringsmiljøer.

udpegede en naturfagskoordinator, der

behjælpelig over for kommuner, der

Målet var at fremme begejstringen

jævnligt mødtes med sine kolleger på både

ønsker at prioritere undervisningen i de

for naturfag, både i og udenfor

regionalt og nationalt niveau.

naturvidenskabelige fag.

Nu er projektet slut, og mange af de 25

I denne folder kan du læse om de vigtigste

Science-kommunerne etablerede

Science-kommuner fortsætter indsatsen og

erfaringer fra projektet på baggrund af

en koordination af kommunens

bygger videre på deres positive resultater.

følgeforskning fra Københavns Universitet,

naturfagsressourcer samt virksomheder

Det nationale center for Natur, Teknik

Institut for Naturfagenes Didaktik.

og andre interessenter i berøring med

og Sundhed (NTS-centeret) viderefører

uddannelseskæden.

2

: gu 1 4 4l : 0 12

orange: 1 44

3


Science-kommuner har • politisk opbakning til en koordineret naturfagsindsats, • kommunale naturfagskoordinatorer der koordinerer alle udviklingstiltag på naturfagsområdet, • en naturfagsstrategi med udgangspunkt i kommunens forudsætninger, • et netværk af aktører fra formelle og uformelle læringsmiljøer, virksomheder, forvaltninger samt kommunalpolitikere.

Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen, til vejrs i luftballon. da elever fra alle kommunens skoler mødtes til ”Store Naturfagsdag” i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival 2011.

4


Gratis gevinster for Science-kommuner Vækst forudsætter et højt

kommunerne at etablere professionelle

Det kræver altså ikke store nye

uddannelsesniveau, ikke mindst på det

fællesskaber, hvor lærerne kunne

investeringer at bruge Science-kom-

naturvidenskabelige og tekniske område.

drage nytte af alle kommunens

munernes metode. Det kræver strategisk

En nøgle til vækst på lang sigt er derfor

naturfagsressourcer.

fokus og samarbejde, der kan beskrives i

en strategisk indsats for at skabe bedre

fire vinderstrategier (se næste side).

rammer for udvikling af ny og bedre

Kommunerne råder allerede i dag over

undervisning på naturfagsområdet. Det

en lang række ressourcer – naturskoler,

Science-kommuner skabes i samspil

er det centrale indhold i projekt Science-

museer, virksomheder, vandrensningsanlæg

mellem politisk opbakning og engagering

kommuner.

etc., der med fordel kan bruges i

af de mange gode kræfter, der ønsker

naturfagsundervisningen. Når lærerne i en

udvikling af naturfagsområdet. Science-

Forskning fra tidligere projekter viser,

Science-kommune går sammen, udnyttes

kommunernes erfaringer kan bruges af

at det er helt afgørende at fokusere

de eksisterende ressourcer bedre i

alle kommuner til at engagere lærere med

på lærerne. Derfor valgte Science-

udvikling af naturfagsundervisningen.

begejstrede elever som resultat.

Som Science-kommune har vi fået synliggjort de vigtige naturfag - både i skolerne og i offentligheden. Lærere og elever er meget begejstrede, og vi har haft megen glæde af at lære af andre kommuners erfaringer. Vi bliver helt sikkert ved med at satse på science i mange år fremover. Johannes Hecht-Nielsen (V), borgmester, Helsingør Kommune

5


Fire vinderstrategier Fire Fire vinderstrategier vinderstrategier Projekt Science-kommuner er løbende fulgt af forskere fra Københavns Projekt Science-kommuner er løbende fulgt af forskere fra Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes På baggrund af Projekt Science-kommuner er løbendeDidaktik. fulgt af forskere fra Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik. På baggrund af forskernes løbende fælles dialogPåmed repræsentanterne Universitet,arbejde Institut og forden Naturfagenes Didaktik. baggrund af forskernes arbejde og den løbende fælles dialog med repræsentanterne fra de 25 Science-kommuner samt Science-kommuneprojektets forskernes arbejde og den løbende fælles dialog med repræsentanterne fra de 25 Science-kommuner samt Science-kommuneprojektets projektledelse er der udpegetsamt fire udviklingsstrategier, der med et fra de 25 Science-kommuner Science-kommuneprojektets projektledelse er der udpeget fire udviklingsstrategier, der med et minimum af ressourcer kan gennemføres i en kommune. til “fremme af børn og unges der med et projektledelse er TEAM der udpeget fire udviklingsstrategier, FIGUR 3: SCIENCE K-MODEL minimum af ressourcer kan gennemføres i en kommune. interesse for naturfag teknik” til “fremme af børn og og unges FIGUR 3: SCIENCE TEAM K-MODEL minimum af ressourcer kan gennemføres i en kommune. interesse for naturfag og teknik” til “fremme af børn og unges FIGUR 3: SCIENCE TEAM K-MODEL

6 6 6

Lokale scienceformidlere Lokale scienceformidlere Lokale scienceNaturfagsformidlere lærere Naturfagslærere Naturfagslærere Elevers interesse Elevers for naturfag og interesse for Elevers teknik og naturfag interesse for teknik og naturfag teknik

tegitegitegi strastrastra er vser vser vs ErhvErhvErhv

NatNatNat urfaurfaurfa gsstgsstgsst rateraterate gi gi gi

Naturfagsbestyrelse Naturfagsbestyrelse Naturfagsbestyrelse

interesse for naturfag og teknik”

Borgere i rollerne som forældre, vælgere og erhvervsaktive Borgere i rollerne som forældre, vælgere og erhvervsaktive Borgere i rollerne som forældre, vælgere og erhvervsaktive Politikere/forvaltning i kommunen Politikere/forvaltning i kommunen Politikere/forvaltning i kommunen

Naturfagsstrategi Naturfagsstrategi Kommunerne formulerede – med Naturfagsstrategi Kommunerne formulerede – med opbakning fraformulerede den politiske–top - en Kommunerne med opbakning fra den politiske top - en naturfagsstrategi udgangspunkt opbakning fra denmed politiske top - en i de naturfagsstrategi med udgangspunkt i de eksisterende naturfagsressourcer indenfor naturfagsstrategi med udgangspunkt i de eksisterende naturfagsressourcer indenfor kommunegrænsen. Ikke to kommuner er eksisterende naturfagsressourcer indenfor kommunegrænsen. Ikke to kommuner er ens, så strategierneIkke for de 25 Science-er kommunegrænsen. to kommuner ens, så strategierne for de 25 Sciencekommuner er meget for forskellige. ens, så strategierne de 25 Sciencekommuner er meget forskellige. Naturfagsstrategien satte kursen for kommuner er meget forskellige. Naturfagsstrategien satte kursen for handleplaner til naturfagsudviklingen Naturfagsstrategien satte kursen for og handleplaner til naturfagsudviklingen og samordnede mange aktørers indsats. handleplaner de til naturfagsudviklingen og samordnede de mange aktørers indsats. samordnede de mange aktørers indsats.

Grundskoler og Virksomheder ungdomsudd./ og erhvervsGrundskoler og Virksomheder skoleledere råd ungdomsudd./ og erhvervsGrundskoler og Virksomheder skoleledere råd ungdomsudd./ og erhvervsskoleledere Off.-private partnerskaber om fx: råd Naturfagsbestyrelse m. koordinator Off.-private partnerskaber omog fx:budget Virksomheds-skoletjeneste Naturfagsbestyrelse m. koordinator Off.-private partnerskaber omog fx:budget Initiativpulje Virksomheds-skoletjeneste Naturfagsbestyrelse m. ikoordinator og budget Entreprenørskab undervisningen Initiativpulje Virksomheds-skoletjeneste Integration Entreprenørskab i undervisningen Initiativpulje Integration Entreprenørskab i undervisningen Integration

Science-kommune modellen viser samspillet Science-kommune modellen viser samspillet mellem lokale aktører Science-kommune modellen viser samspillet mellem lokale aktører mellem lokale aktører


Kommunal naturfagskoordinator

Samarbejde på tværs

Bottom-up og Top-down

Science-kommunerne udpegede en eller

For at opnå synergier mellem eksisterende

I Science-kommuner blev den kommunale

flere kommunale naturfagskoordinatorer

og fremtidige naturfagsinitiativer arbejdede

naturfagsindsats bakket op fra den

for at skabe det nødvendige overblik over

Science-kommunerne på at fremme

politiske ledelse. Dette var med til at

og samspil mellem naturfagsressourcerne

samarbejde mellem aktører både i og

legitimere indsatsen og danne grundlag

i kommunen. Naturfagskoordinatorernes

udenfor uddannelseskæden. F.eks. er der

for en bred forvaltningsmæssig forankring

netværk i grund- og ungdomsuddannelser

udviklet nye stærke samarbejder mellem

af udviklingen, f.eks. via integrering af

samt på forvaltnings- og politisk plan var

grundskoler og ungdomsuddannelser.

naturfagsstrategien i kommuneplanen

med til at sikre en målrettet udvikling.

og via kvalitetsrapportens evaluering af

Koordinatorerne var særligt optagede

Nye netværk mellem aktører fra formelle

af lærernes undervisningspraksis og

og uformelle læringsmiljøer, samt offentlige

sammenhængen med institutioner uden

og private virksomheder samledes om en

Sideløbende udvikledes Science-

for skolen. Det centrale omdrejningspunkt

fælles mission: at styrke undervisningen i

kommunerne nedefra i form af etablering

var dialogen mellem alle gode kræfter

naturfagene.

og pleje af frivillige lærernetværk.

med interesse for naturfagsområdet så

udviklingen på naturfagsområdet.

Naturfagskoordinatorernes kontakt

meningsfulde sammenhænge voksede frem

I samarbejdet om synlige naturfags-

til lærere skabte overblik og dermed

og spredte sig.

projekter blev der opbygget stærke

koordination af lokale naturfagsindsatser.

relationer mellem de mange aktører,

Samtidig var lærernetværkene fora

og der blev skabt en rød tråd gennem

for udvikling og formidling af ny og

uddannelseskæden. 2 + 2 blev til 5 i

bedre undervisningspraksis. Mange

Science-kommuner!

steder fungerede lærernetværk som en platform til overblik og koordinering af naturfagsindsatserne. 7


Find Find flere flere erfaringer erfaringer Projekt Science-kommuner (2008-2011) bygger videre på erfaringer fra pilotprojektet Projekt Science-kommuner (2008-2011) bygger videre på erfaringer fra pilotprojektet Science Team K (2003-2006), som blev finansieret af Lundbeckfonden. Projekt Science Team K (2003-2006), som blev finansieret af Lundbeckfonden. Projekt Science-kommuner blev gennemført af Dansk Naturvidenskabsformidling og Science-kommuner blev gennemført af Dansk Naturvidenskabsformidling og finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Med støtte fra Lundbeckfonden fortsættes forskningen i kommunale Med støtte fra Lundbeckfonden fortsættes forskningen i kommunale naturfagsindsatser i et treårigt erhvervsPhD-projekt, som tager udgangspunkt i naturfagsindsatser i et treårigt erhvervsPhD-projekt, som tager udgangspunkt i udviklingen i udvalgte Science-kommuner. udviklingen i udvalgte Science-kommuner. Find flere erfaringer fra de 25 Science-kommuner via: www.science-kommuner.dk Find flere erfaringer fra de 25 Science-kommuner via: www.science-kommuner.dk

Randers kommune er en Science-kommune. Det er en klar målRanders kommune er enforScience-kommune. Det erfag enskal klar målsætning i kommunen, at interessen de naturvidenskabelige sætning i kommunen, atfra interessen devinaturvidenskabelige fag skal styrkes. Med inspiration projektetfor har fokuseret på en struktur, der styrkes. Med inspiration fra projektet har vi fokuseret på en struktur, der styrker det interne samarbejde på tværs af afdelinger og interessenter. styrker det interne samarbejde på tværs af afdelinger og interessenter. Denne model har skabt kommunale initiativer og samarbejder mod fælles Denne model har skabt kommunale initiativer og samarbejder mod fælles om, visioner. Selv om modellen ikke involverer store netværk er vi overbeviste visioner. Selv om modellen ikke involverer store netværk er vi overbeviste om, at samarbejdet støtter de professionelle lærere og pædagoger. at samarbejdet støtter de professionelle lærere og pædagoger. Randers er stadig en Science-kommune, selv om det nationale projekt er Randers stoppet. er stadig en Science-kommune, selv om det nationale projekt er stoppet.

Karen Marie Schytter, udviklingschef, Børn og Skole, Randers Kommune Karen Marie Schytter, udviklingschef, Børn og Skole, Randers Kommune

Nationalt center for natur, teknik og Nationalt center for natur, teknik og sundhed, NTS-centeret, fortsætter sundhed, NTS-centeret, fortsætter arbejdet for en øget naturfagsindsats i arbejdet for en øget naturfagsindsats i kommunerne, bl.a. med inspiration fra kommunerne, bl.a. med inspiration fra projekt Science-kommuner. projekt Science-kommuner. Ønsker du yderligere information eller Ønsker du yderligere information eller hjælp til opstart af en naturfagsindsats i hjælp til opstart af en naturfagsindsats i din kommune, så kontakt NTS-centeret, din kommune, så kontakt NTS-centeret, www.nts-centeret.dk eller få inspiration www.nts-centeret.dk eller få inspiration på Værktøjskassen for Kommuner på på Værktøjskassen for Kommuner på www.ntsnet.dk. www.ntsnet.dk.


Science kommuner