sten John Wesley udtrykte det på den-
og værk. Det udtrykker Ef 2,8-10 på
ne måde: ”By justification we are saved
følgende måde: ”For af den nåde er I
from the guilt of sin, and restored to
frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer
the favour of God: By sanctification we
selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke
are saved from the power and root of
gerninger, for at ingen skal have noget
sin, and restored to the image of God”
at være stolt af. For hans værk er vi,
(citeret fra Thaarup 2015, 267). I pen-
skabt i Kristus Jesus til gode gerninger,
tekostalismens begyndelse i vækkelsen
som Gud forud har lagt til rette for os at
i Azusa Street i 1906 var forestillingen
vandre i.” Kolossenserbrevet taler om
om umiddelbar og fuldstændig hellig-
at iføre sig det ”nye [menneske], som
gørelse temmelig udbredt, hvad der er
fornyes i sin skabers billede” (Kol 3,10).
dokumenteret i månedsskriftet ”The
Tanken om, at Guds værk i Kristus også
Apostolic Faith”, der blev udgivet i for-
er en genskabelse af det tabte gudsbil-
bindelse med vækkelsen. Forestillingen
lede, er en væsentlig forudsætning for
om den umiddelbare helliggørelse for-
at kunne tale meningsfuldt om discipel-
svinder typisk, når vækkelsesbegejstrin-
skab. Disse økumeniske forudsætninger
gen afløses af en mere hverdagsagtig,
for discipelskab får et markant udtryk i
kirkelig nøgternhed. Det er et mønster,
”Kaldet til discipelskab fra Arusha”.
man kan iagttage i mange vækkelsesbevægelser. Påstanden om gudbilledlighedens fuldstændige ødelæggelse finder man i en international sammenhæng primært i visse reformerte kredse og i en dansk kontekst i Tidehverv. Den findes også i pietistiske sammenhænge, men her har tanken om helliggørelse og efterfølgelse samtidig fyldt en del og dækker meget af det, man i andre sammenhænge ville kalde discipelskab.
”Kaldet til discipelskab fra Arusha” Hvis vi ser på udviklingen i den globale kristendom de sidste hundrede år, er der to, delvis sammenhængende, tendenser: For det første er kristendommens centrum flyttet fra den nordlige til den sydlige halvkugle; det er den tendens, Philip Jenkins i The Next Christendom netop benævner ”Next Christendom.” For det andet er pentekostalismen vokset eksplosivt og det ikke mindst på den
Hvis der skal formuleres en økumenisk
sydlige halvkugle. Disse tendenser er
teologi om discipelskab, er det natur-
slået igennem i Kirkernes Verdensråds
ligvis vigtigt at fastholde, at både frel-
(KV) arbejde. Det er værd at notere sig,
sen og livsforvandlingen er Guds gave
at konferencen, der førte til ”Kaldet til
NY MISSION 37
131