Ny Mission 25

Page 13

on i den ikke-europæiske verden (Bayly 2004:9 ff., 325 ff.). Kristne missionærer var vigtige aktører i denne udvikling. De bidrog selv aktivt til at skabe denne moderne verden, og de blev selv formet af den. Moderne missionsbevægelser var i væsentlige henseender moderniseringsbevægelser, som bidrog til at skabe en ny global verden. De klassiske missionsmetoder - forkyndelse, undervisning og medicinsk arbejde - indførte vestlig uddannelse og medicin til nye verdensdele og blev ofte suppleret med teknologisk og økonomisk innovation, nye former for familieliv m.m. (Etherington 2005; Tackett 2007; Gilley og Stanley 2005). Også i missionærers selvforståelse stod den moderne verdens udbredelse centralt. F.eks. kunne den danske missionær Niels H. Brønuum i 1913 skrive om Sudanmissionens arbejde blandt bachamafolket i det nordlige Nigeria:

Min Forstaaelse af vor Opgave er, at vi maa meddelagtiggøre dem [bachamafolket] i vor Kundskab om Synd og Naade samt bibringe dem den verdslige Kundskab, som er nødvendig for at de skal kunne staa sig i Kampen mod Civilisationens Onder; thi Civilisationen vil komme (N.H. Brønnum til Anton Pedersen, 6. december 1913, Sudanmissionens arkiv, Rigsarkivet, København, 5/1).

Brønnum ser ganske vist her missionen som en modvægt til ”Civilisationens Onder”, men han ser samtidigt missionærerne som aktive bidragydere til den moderne vestlige verdens ekspansion. I både missionærers handlinger og selvforståelse var der med andre ord en nær sammenhæng mellem mission og modernitet. Men man kan også se missionærer som den moderne verdens eller modernitetens spydspidser på en anden måde, nemlig ud fra de særlige erfaringer, de gjorde sig i missionsområderne. Mange missionærer levede et liv, hvor de i højere grad end mange andre gjorde sig nogle af den moderne verdens konstituerende erfaringer (jvf. Kastfelt 2008; 2013). De levede i en religiøst og kulturelt pluralistisk verden, hvor de måtte forholde sig til folk med andre religiøse og kulturelle traditioner end deres egne. De måtte ikke blot forholde sig til dem, men forsøge at forstå dem, for uden

Ny Mission nr. 25

11


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.