som en videnskabsmand, der ad en omvej gør samtiden opmærksom på kristendommen som eneste frelsesvej – Grundtvig skelner mellem kristendom som tro og som den ”eneste sikkre og troværdige Veiledning til sand Videnskab” (Grundtvig, Om Mennesket i Verden, DV II 202). I Dannevirke finder man da både en ret udførlig skitse til en verdensanskuelse og en skitse til, hvad der i en vis forlængelse af brugen af dette begreb kan betegnes som et natursyn, en skitse til en systematisering af naturrigerne med udgangspunkt i ovenstående idealtypiske skildring af skabelseslæren, fremstillingen af, hvorledes Guds skaberord har afpræget sig i naturens trappestige, den store værenskæde frem til mennesket som skabt i Guds billede.
Forudsætninger for Grundtvigs natursyn i Dannevirkeafhandlingerne Hvad er det, der er på spil for Grundtvig? Ja, Dannevirketænkningen skal opfattes som en apologi, i tråd med og følgende traditionen fra oldkirkens dage, hvor naturvidenskaben tænktes ind i en kristen optik, og undersøger man Grundtvigs skitse til en kosmologi og naturlære i perspektiv af hans kilder, viser det sig også, at han tænker mere i forlængelse af 1700tallets naturvidenskab, end både han selv og samtiden nok ville indrømme. I modsætning til det modne værk Haandbog i Verdenshistorien fra 1833 og frem, der bærer underteksten ”Efter de bedste Kilder”, har Grundtvig ikke gjort rede for sine læsninger i Dannevirke. Man skal imidlertid ikke lede langt for at finde Grundtvigs kilde: auktionskataloget over hans efterladte bogsamling fortæller, at han var i besiddelse af Esaias Fleischers (1732-1804) Naturhistorie i 10 bind, der udkom i København fra 1786 og frem til 1798 og forskudt i tysk oversættelse – til Fleischers sorg uden de betragtninger over, hvordan naturiagttagelsen med nødvendighed leder mennesket til tanken om en alvis skaber, som han selv betragtede som essentiel i værket. Fleischer var uddannet teolog, men virkede praktisk med landbrug og skovvæsen som bl.a. kongelig embedsmand som også Grundtvigs morfader, og det forhold, at Grundtvig ejede flere af hans værker, kunne måske tyde på en personlig forbindelse mellem denne og den grundtvigske slægt.
96
Ny Mission nr. 16