Ny Mission 12

Page 95

ne lukke øjnene for, at det er dybt forankret i kristendommen, og næppe nogen kan heller bestride, at det ligger som et ideal i Indiens og i øvrigt i mange andre folks livssyn. Anne Marie Petersen havde sans for, at en bæredygtig udvikling skulle hente sit grundlag i tanker, der ikke er fostret i det sekulariserede vesten. Hendes missionssyn hang sammen med alt det og var bundet sammen med hendes forståelse af den indiske folkelighed, en forståelse, der lignede Gandhis. I lyset af Anne Marie Petersens forståelse kommer målsætningen for den nutidige udviklingshjælp til at se ud, som om man under dække af smukke ord vil lære Indiens fattige at være lige så griske og egoistiske, som vestens mennesker er blevet. Den moderne udviklingstænkning tager udgangspunkt i den højt udviklede vestlige materialisme og forbrugerkultur. Tanken om at tjene hører derimod sammen med, hvad Anne Marie Petersen mente at have forstået som den indiske folkelighed. Det var den, hun med sin skole ønskede at vække til nyt liv. Hendes forudsætninger og hendes vision forhindrer ikke, at hun har øjnene åbne for, at det er nødvendigt at bekæmpe fattigdom og fremme den almindelige materielle udvikling, men det er afgørende, at det er en udvikling på indisk grundlag. Den begynder et andet sted, men begynder altså samme sted, som Gandhi begyndte. Gandhis menneskesyn var som Anne Marie Petersens funderet i ånd og omfattede med det udgangspunkt også den materielle udvikling. En udfordring til vestens udviklingsforståelse Man kan vælge at se hen over Anne Marie Petersens selvforståelse og fremhæve, hvorledes hun allerede i 1920’erne var avanceret i forhold til den udvikling, der er vokset frem siden. Man kan også vælge at tænke hendes grundlag efter, for at se om ikke netop det er, hvad der er brug for nu. Spørge, om den mistro til vesten, som vokser frem i 3. verden i disse år, og som slår om i fundamentalistisk religiøs konservatisme, ikke netop udspringer af, at den moderne udviklingstænkning ikke har de forudsætninger med, som var Anne Marie Petersens – og Gandhis. Vi vender tilbage til indledningen. Forudsætningen for den vestlige udviklingstænkning er en sekular individualistisk og materialistisk livsform. Med de krav, der stilles fra vesten, om at 3. verdens lande for at kunne modtage udviklingsstøtte skal acceptere den grundholdning, stil94


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.