Issuu on Google+

SÆRUDGAVE

DESIGN MED ANDRE ØJNE

20082011/


side 3

Kære designer, 2011 har været et udfordrende, spændende og arbejdsomt år for både sekretariatet og bestyrelsen, og vi har opnået gode resultater. På trods af fortsat afmatning – omend i mindre grad end det, vi havde forudset – er økonomien stabil, og nye aktiviteter er på vej i 2012. Alt imens fortsætter fusionsdiskussionen med Danish Design Association. Oprindeligt var planen, at vi ville afholde en ekstraordinær generalforsamling i december og gøre fusionen til en realitet januar 2012. Processen er generelt forløbet godt, og vi er enige om hovedparten af fusionselementerne. De sidste områder, vi mangler at blive helt enige om, er den nye organisationsmodel og de endelige vedtægter. Disse er meget væsentlige for implementeringen af DDO og det videre arbejde med at udvikle en organisation, der skal varetage alle medlemmers interesser på behørig vis. Processen har vist sig at tage længere tid end beregnet. Derfor har vi udsat den ekstraordinære generalforsamling til det nye år. Det vil give os god tid til at gennemarbejde de sidste punkter og få alle facetter belyst, således at det endelige resultat får et indhold, vi alle kan identificere os med. Der er ingen tvivl om, at DD’s medlemmer ønsker en forening med dynamik og energi samt større engagement fra og blandt medlemmerne. Det er det, vi pt. arbejder for, enten ved at gennemføre fusionen eller gennem en revitalisering af Danske Designere. Vi glæder os til at dele de nye tiltag med dig i det nye år, og håber du fortsat støtter os i arbejdet. God fornøjelse med denne jule- og nytårsudgave af inform, hvor vi har samlet nogle artikler fra de seneste fire års inform – alle afspejler de på hver sin måde den tredobbelte bundlinje: Design for People, Design for Profit og Design for Planet. Mange varme jule- og nytårshilsner Karen Blincoe Steinar Valade-Amland Helle Lorenzen

inform udgives af Danske Designere Strandgade 27A 1401 København K design@danishdesigners.com T. 3313 7230 danishdesigners.com

REDAKTION Helle Lorenzen, redaktør og kommunikationsmedarbejder (DJ), Danske Designere Steinar Valade-Amland, direktør, Danske Designere

: : : : : : indhold : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Kvalitet i højeste gear Fra ko til sko Grafikeren, maleren, farveeksperten, designeren… Idéen om det gode liv Du skal IKKE ha’ en rød termokande Fra kælder til kvist Grænser for grøn markedsføring Det poetiske produkt holder og overrasker

LAYOUT 2010 – 2011 samt opsætning af jule- nytårsinform: Pernille W. Ferdinandsen, Stendhal Grafik, stendhalunit.com

The sushistainable way Afrikansk tigerspring Passion for grafisk design

2008 – 2010: Anna Falcon Falcon Grafisk Design falcon-grafiskdesign.dk Gæstegrafikere: Martin Ransby Friedrichsen: The sushistainable way. Jane Register: Passion for grafisk design

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::


Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Kvalitet i højeste gear

06 08 18

Hotel Nimb og Restaurant Herman forfører med personlighed, omhu og den umiskendelige kvalitet, der møder gæsten overalt. Det hele garneret med en velgørende uhøjtidelighed.

Selv hard core forretningmænd, som går ind og ud

”Vi ønsker den luksus, der ligger i at frådse med

af femstjernede hoteller over hele verden, bliver

pladsen, tillagt fornemmelsen af tid og af ro. Det

betaget af Nimb. Det fortæller adm. direktør

kan godt være at personalet pisker rundt i kulis-

Helena Thomsen, da vi, sammen med køkkenchef

sen, men det skal gæsten ikke mærke. Gæsten

på Restaurant Herman, Thomas Herman, sidder

skal falde helt ned og føle sig hjemme. Man skal

i hotellets bar med fem meter til et loft kantet

føle, at man er på privat besøg hos nogen. Og så

med sølvstuk, prismelysekroner, høje mørkegrå

længe vi er her,” siger Helena Thomsen og skæver

paneler, blankpoleret flygel, spejldøre og knit-

til Thomas Herman, der nikker, ”kommer der ikke

rende pejs.

loungemusik og cocktailbar med kulørte drinks

Her dæmpes lyset om aftenen, og om søndagen

eller andet balfaldera fredag og lørdag aften”.

diverterer man med afternoon tea og pianomu-

”Kvalitet går over alt andet, det er, når man væl-

sik. Baren har plads til 50 gæster, men her kunne

ger det absolut bedste,” supplerer køkkenchefen.

sagtens være 400, hvis det var dét, men det er

”Jeg er så bevidst om kvalitet, at hvis der ikke var

det bare ikke.......

en økonomidame, som bankede mig i hovedet,

De tre kvaliteter

Hotel Nimb

ville jeg bruge alle pengene på gæsterne. Altså, hvis jeg skal købe en due, er der tre forskellige

Der er tre overskrifter, når det gælder kvaliteten

prislejer, og jeg køber helt automatisk den i det

på hotellet og i restauranten: råvarer og ma-

dyreste leje, for jeg ved, det er den, der smager

terialer, plads og rum samt tid og ro. Og der er

bedst.”

ikke gået på kompromis med noget. Man kunne

Jacob Grønlykke, bestyrelsesformand i Løgismose

have valgt standardmøbler til baren i stedet for

Holding A/S, der sammen med Tivoli A/S ejer

polstrede engelske antikviteter, hjembragt og

Nimb, har været den drivende kraft i udviklingen

ombetrukket med mørkt silke. Man kunne have

af konceptet Nimb. Og, som Thomas Herman

valgt et smallere, billigere parketgulv i stedet for

udtrykker det, så er hele modellen i Grønlykke-

brede, massive Douglas-planker. Man kunne have

koncernen, der også omfatter Falsled Kro og Kong

valgt at plastre til med værelser i stedet for de

Hans Kælder, at man ikke bygger og indretter

13, der findes bag de sorte højglanspolerede døre

noget, der går af mode om ti år.

– alle udstyret med antikviteter og det ypperste

”Det er af samme årsag, at jeg nede i min restau-

moderne design, og alle, på nær ét, med pejs og

rant har Wegners Kina-stol, for den vil også være

udsigt til Tivoli. Og så en lille detalje: der er ikke

der om 15 år. Den ægte kvalitet bliver smukkere

værelsesnummer på døren. I stedet er der, foran

for hver dag, den bruges,” understreger Thomas

hver dør, nedlagt en firkantet Ølandssten i hvis

Herman.

nederste højre hjørne nummeret er udhugget

”Men”, erkender Helena Thomsen, ”det her hus

med romertal. Som sagt, bare en lille detalje.......

har også kun kunnet lade sig realisere, fordi det er

06 08 19


en privat mand, der i et par år havde tid og overskud til at udtænke projektet. Det ville sandsynligvis ikke kunne lade sig gøre i en hotelkæde, hvor man må betale arkitekter og designere formuer for samme engagement. Derfor har kvalitet også en overligger. Hvis du skal udvikle det sublime, tager det tid, de rigtige mennesker og et økono06 08

misk overskud. Et sådant projekt ville nok ikke

06 08

være rentabelt på koncern- eller kædebasis, da

21

det kræver et personligt engagement fra ejerne,

20

med nøje fokus på detaljerne og fleksibiliteten, hvis en afdeling ikke performer som ventet – ligesom du heller ikke kan kopiere det hjerteblod, der er indlagt i hele Nimb-huset fra både Tivolis og Løgismoses side.”

Vi vil kende gæstens behov

Køkkenchef Thomas Herman

Dog er smukke og gennemførte rum ikke nok. Nimbs forførelse og forkælelse af gæsterne grunder sig nok så meget i personligheden, omhuen og den velgørende uhøjtidelighed. Det er indtil videre ikke muligt at booke værelse på hotellet via en web-portal med automatisk bookingsystem. I stedet sender man en mail til hotellet via hjemmesiden. Man vil nemlig gerne kende lidt til gæstens behov på forhånd – ikke fordi man vil snage, men for, at personalet kan fornemme, hvor meget og hvilken slags opmærksomhed, gæsten ønsker og har brug for under sit besøg. ”Er det forretningsmanden, som vil være i fred og arbejde på sit værelse og bare have en hurtig bolle med kaffe, før han skal ud af døren om morgenen. Eller er det ægteparret, der er ude på den store tur med restaurantbesøg, sightseeing, massage og personal shopper,” forklarer Helena Thomsen og fortsætter:

Huset Nimb omfatter Nimb Hotel med 13 værelser, Restaurant Herman, Restaurant Nimb, Nimb Bar, Vinotek, Løgismose Butik og Grillbar, Løgismose Mejeri samt selskabs- og mødelokaler. Ejerforhold: Løgismose-Nimb A/S er et joint venture-selskab stiftet mellem Tivoli A/S og Løgismose A/S. Løgismose A/S har det fulde driftsansvar for husets ca. 5.000 m2 faciliteter. Der er mellem 60 og 100 fuldtidsansatte, afhængig af sæsonen. House-keeping, økonomi og opvask er outsourced. Familiedynastiet Løgismose – opkaldt efter et gods på Sydvestfyn – blev etableret af ægteparret Lene og Sven Grønlykke og består, foruden Huset Nimb, af Falsled Kro, Restaurant Kong Hans Kælder, Løgismose Vinimport, Løgismose Mejeri og Løgismose Delikatesse- og Vinbutik. Sønnen Jacob Grønlykke er bestyrelsesformand i Løgismose Holding A/S. Han brugte to år på at udvikle konceptet for Huset Nimb sammen med blandt andet Restaurant Hermans køkkenchef Thomas Herman. www.nimb.dk

Restaurant Herman


06 08

06 08

22

23

Bar Hotel Nimb

Hotel Nimb

Foto: Claes Bech-Poulsen

der serveres et glas champagne og en skål med

skal have ”hele pakken”. Hvert ophold bliver

Det bærende princip i restauranten med udsigt og

årstidens frugt. Det er vigtigt at ankomme stille

skræddersyet,” fastslår hoteldirektøren, som

terrasse mod Tivoli er hygge, komfort og gen-

og roligt, puste ud, falde ned.

også fokuserer meget på uhøjtideligheden.

kendelighed. Det gælder designet, og det gælder

Hotel Nimb har ingen reception, ej heller receptio-

”Når du kommer ind her, kan du måske blive lidt

maden. Thomas Herman foretrækker at påvirke

nister – eller bartendere og tjenere i klassisk for-

skræmt, fordi det er så ”fint”. Derfor skal vi være

gæsternes følelser, snarere end deres smagsløg.

stand, for den sags skyld. I stedet tager værter og

lige så jordnære, som designet er overdådigt.

”Selv om restauranten i sit design er minimalistisk

værtinder hånd om gæsten, som udstyres med den

Det vigtigste for mig som chef er, at vi har fød-

og ”koldt” – ligesom min mad er det – er der en

pågældende værts eller værtindes mobilnummer til

derne solidt plantet i plankerne. Internt forsøger

varm stemning, når tjenerne er der. Det er deres

eventuelle forespørgsler – derfor ligger der heller

vi at nedbryde det klassiske hotel-hierarki. Vi

fortjeneste. Jeg har valgt at ansætte tjenere, der

ingen A til Z mappe på værelset. Gæsterne tilbydes

har forskellige ansvarsområder, og vi behandler

er meget ”loose” i betrækket – de er dygtige og

endvidere en rundvisning, hvor de bliver præsente-

hinanden ordentligt, hvad enten man er stuepige

ved, hvad de har med at gøre – men der er ikke

ret for alle afdelinger og muligheder i huset.

eller administrerende direktør. Og alle gæster er

noget stone face over dem. Jeg lægger vægt på

”Alle tager hånd om alle her på hoteletagen,

lige velkomne, uanset om de skal have en hotdog

personality.”

og gæsterne siger, at de føler sig hjemme. Den

til 49 kroner i Nimb Grillbar eller det største

Tjenerne følger gæsterne til toilettet, skifter

”Ved vi, at gæsten har specielle interesser, eller

omsorg, vi viser, oplever de ikke på de store kæ-

værelse til 8.500 kroner pr. nat. Eneste krav er,

servietten hver gang de er væk fra bordet og hjæl-

hvilken virksomhed de skal besøge, kan vi ved

dehoteller. De kan så meget andet, men ikke den

at man opfører sig pænt over for alle i huset – og

per damen med at få stolen ind under sig – alle

ganske lidt forarbejde opfylde de forskellige be-

kontakt, vi ønsker med vore gæster,” siger Helena

er i stand til at betale regningen – sagt med et

de basale håndværksmæssige ting, der ligger i

hov hos gæsten, når han eller hun ankommer. På

Thomsen, der også erkender, at det kræver sit

smil.”

tjenerfaget, men dét, som gæsterne dybest set

den måde koncentrerer vi os om gæsten allerede

personale. Her går det ikke med en frisk og nyslået

før vedkommende træder ind ad døren.”

hoteluddannet fra Schweiz. Der skal erfarne folk til.

betaler for, er hygge og stemning.

”De skal selvfølgelig være top professionelle, men

Gæsterne betaler for hygge og stemning

nok så vigtigt, skal de være menneskekendere. I

Den holdning deler Restaurant Hermans køkken-

at de kan få alt, bare de har penge nok, er ikke

Nimb er et gourmethus med gæsteværelser, hvor

det sekund de står over for gæsten, skal de kunne

chef, Thomas Herman, som hellere vil undvære

specielt populære.

man skal bibringes følelsen af at være en privat

fornemme, om det er én, der gerne vil være i fred,

en af sine kokke end opvaskeren, for ”jeg kan

”Selv om det er en dyr restaurant, kan gæsten ikke

gæst. Derfor bydes alle personligt velkommen,

eller om det er kæresteparret, der har sparet op i

sgu’ selv lave mad, men jeg har ikke tid til at

betale sig fra alt. Du kan ikke få to retter, du kan

der gives hånd, og man følges til værelset, hvor

et helt år eller har fået et ophold i gave og derfor

vaske op”.

få fire. Du kan ikke få Fanta, men Luscombes-saf-

Personlig opmærksomhed

Thomas Herman er konsekvent i sin holdning til gæsterne og restauranten, og gæster, der tror,


06 08 24

ter fra Løgismose. Det er mig, der sammensætter

Eller æbleskiver med røget ål og kirsebærsauce

menuen hver måned, og det står at læse i menu-

som snacks til champagne: ”Det lyder fuldstændig

kortet,” siger han bestemt. ”Der er jo masser af

sindssygt. Men æbleskiver er i sig selv en salt ting,

alternativer i huset, så det er vigtigt, vi er tro mod

derfor kommer du sødt på. Ål spiser du sagtens

konceptet i hver enkelt afdeling – også for ikke at

med citron, og da kirsebær har samme syre i sig,

forvirre hverken gæsten eller personalet”.

så hvorfor ikke? Jeg ved, at det smager godt, hvis

”Det er vigtigt, at personalet ved, at det er vores

man ellers kan lide de enkelte dele hver for sig.”

restaurant. Selvfølgelig er vi til for gæsterne,

Der er også stegt fois gras med jordbærgrød:

men de skal også sætte pris på, at det er rigtigt

”Det er jo ikke den søde grød med fløde, men en

sølvbestik man spiser af, at det er duge i egyptisk

vi laver på balsamico og portvin, hvori vi vender

bomuld fra Geismar, som det kongelige porcelæn

umodne, grønne og saftige jordbær – en syrlig

og Nimb-glassene (designet af Cecilie Manz, mDD,

smag, der går godt med fois grasen.”

red.) står på. Ellers er der andre udmærkede spise-

Men det er ikke dét at tænke skridtet videre,

steder at opsøge i København. Det er den eneste

der gør en god kok. I følge Thomas Herman er

ordentlige måde at drive en restaurant på.”

der mange gode kokke, der ikke tænker særligt

Genkendelighed med et tvist

21

meget, og han har selv haft masser af kokke, der ikke kunne koge en kartoffel.

Der er ikke meget, der slår en placering i Tivoli,

”En god kok er en, der er god til at lave mad.

mener Thomas Herman. Så kan man komme med

Punktum. En, som har gefühl. Når jeg får en ny

nok så mange havudsigter, men en lun sommer-

kok, beder jeg tit vedkommende om at koge en

aften med åbne terrassedøre, og Tivoligarden, der

kartoffel. Den skal jo behandles med lige så me-

musicerer forbi, fås ikke andre steder.

get respekt som en trøffel. Hvordan man behand-

”Selv om jeg nu har oplevet det mange gange og

ler de basale råvarer, kan adskille den gode fra

egentlig er lidt småtræt af det, er det alligevel

den dårlige kok.”

fantastisk, for gæsterne farer jo op og ud og

06 08

fotograferer på livet løs. Det er med til at løsne

Så dyrt som en Gran Canaria-tur

stemningen i en stramt og køligt designet restau-

En god aften for køkkenchefen er at gå ind i sin

rant, der ved første øjekast godt kan virke sådan

restaurant og mærke en fantastisk stemning, at

lidt ”nu er vi godt nok ude og spise med kniv og

opleve, at gæsterne hygger sig, at det hele bare

gaffel”. Men når du hører Tivolis liv og nogle lidt

”flyder” derinde, og at tjenerne har tid til hver

højrøstede turister, der går forbi, ja, så letter det

gæst. Så bliver han stolt over hele set-uppet, over

lidt,” smiler han.

at han og alle medarbejderne på et halvt år har

Køkkenchef Herman laver som udgangspunkt

skabt en restaurant, der er hyped som en af de

mad, som gæsterne kan lide. Han lægger vægt på

bedste i Danmark.

genkendelsen i stedet for overraskelsen. Ingre-

”Alle gør deres bedste, fordi de ved, at det her

dienserne i den enkelte ret kan have en anden

er et professionelt sted. Tjenerne behøver ikke

kombination end hjemme på villavejen, men det

at være nervøse for om den mad, de bringer til

er en anden sag. Smagene skal man kende. Sam-

bordet er tilberedt perfekt. Det er den, for der

mensætningen kan tvistes.

må ikke ske fejl på sådan en aften. Og det giver

Der er fx ungdue, som de færreste nok laver

medarbejderne en stolthed, som er et stort drive.

derhjemme. Dertil champignon ala creme, som

Gæsterne skal have en fed oplevelse, for de skal

i Hermans version tilberedes med Karl Johan

af med stort set lige så mange penge som for

svampe: ”Meget simpelt, men tusind gange mere

en tur til Gran Canaria. Har de haft det, så er jeg

velsmagende end almindelig champignon. Retten

glad,” fastslår Thomas Herman, som netop har

genkendes, og så glider ungduen sikkert også

vundet prisen som Årets kokkeprofil 2008 i Den

bedre ned.”

Danske Spiseguide.

Restaurant Herman


side 32

FRA KO TIL SKO

side 33

-------------------------------------------Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) --------------------------------------------

At have kant og at være folkelig kan umiddelbart lyde noget modsætningsfyldt. Men det er det ikke for den sønderjyske skoproducent Ecco, som heller ikke går på kompromis med komforten, men altid har foden som udgangspunkt. -------------------------------------------< Ecco’s nye løbesko, Biom --------------------------------------------

På denne tidlige og klare aprildag har den kraftige blæst frit løb hen over den flade land, hvor der er højt til loftet og frit udsyn mod alle verdenshjørner. Vejskiltet på omfartsvejen fortæller, at der er ni kilometer til Rudbøl Grænse. Her på kanten af Tønder bor Eccos designog udviklingscenter. På toppen af en lille bakke foran huset tårner en kæmpefod af bronze, udført af Peter Brandes, sig op. Foden har til alle tider været det ultimative omdrejningspunkt for Ecco. Ikke skoen, men foden. Uanset om det drejer sig om en børnesko, en højhælet damesko eller en løbesko, skal foden have det godt. ”Vi er kompromisløse, når det gælder komforten. Selvfølgelig er der nogle begrænsninger, når vi designer en forholdsvis spids og højhælet damesko, men den kan alligevel godt være bedre at gå i end den fra konkurrenten,” påpeger chefdesigner Ejnar Truelsen, som har designet for Ecco i noget, der nærmer sig en menneskealder. Hans hede ambition er at lave folkeskoen. ”Broby Johansen udgav engang en bog, som hedder ”Hverdagskunst – Verdenskunst”. En af vore sko var nævnt her, og det var en dejlig sammenhæng at optræde i. Jeg kan lide det folkelige, og jo flere mennesker vi kan tilfredsstille, jo bedre. Mit mål er altid at designe en superfed sko, som kan bruges i mange sammenhænge og købes til en fornuftig pris,” siger chefdesigneren og tilføjer: ”Tag nu Converse All Star – det er et meget bredt produkt, alle kan gå i en Converse, men den ser forskellig ud på alle mennesker. Det er en kunst at ramme den balance, og det kan smarte forretningsfolk ikke planlægge. Sådan en udvikling lever sit eget liv.” ”Hvis teknikerne river sig i håret, er vi på rette vej” Produktet og designet har skabt, hvad Ecco er i dag, og virksomheden bliver da også i højere og højere grad styret og udviklet af design og innovation. Virksomheden kan direkte aflæse designets betydning i de økonomiske opgørelse, og der er seriøs forståelse på direktionsgangen for, at designet er afgørende for, om Ecco lykkes med sine produkter. Den adm. direktør Dieter Kasprzak har i øvrigt selv en designbaggrund. ”Naturligvis er der altid tale om en balancegang i forhold til en virksomheds udvikling. Det afhænger af, hvilket perspektiv du anlægger; design, produktion, salg eller markedsføring,” mener designchefen Jakob Møller Hansen. ”Salgsleddet fx giver en masse

værdifuld information om, hvad der er brug for ude i butikkerne – i sidste ende er det jo en virksomhed, vi driver, og der skal tjenes penge. Men der træffes også beslutninger, hvor det forretningsmæssige er mindre væsentligt.” Designchefen påpeger, at nogle af de produkter, der ikke vokser ud af kommercielle behov, men som er mere ”rene” og idealistiske og dermed udstyret med mere kant, er nødvendige for at give et skub til imaget og til forbrugernes opfattelse af, hvad og hvem Ecco er. Her er virksomhedens seneste løbesko Biom et godt eksempel. Ecco satte sig for at lave verdens bedste løbesko – ingen grund til falsk beskedenhed – smed alle konventioner overbord og fordybede sig i erfaringerne med at lave komfortable sko. Et samarbejde med en tysk professor, som er ekspert i biomekanik, altså koblingen mellem sport, udøver og krop, blev etableret, 3.000 fødder blev scannet, og der blev analyseret, researchet, tegnet, undersøgt, udviklet og designet i over to år før, Biom kunne sættes på plads i butikkerne. ”Biom har kant. Du kan se, det er en løbesko, men den ser anderledes ud og har andre funktioner end andre løbesko. Jeg synes, at Biom repræsenterer det, som Ecco står for; et godt håndværk kombineret med avanceret teknologi,” siger Ejnar Truelsen. ”Og hvis vi i den proces udelukkende havde haft de kommercielle briller på, var produktet ikke blevet så godt, som tilfældet er. Der var ingen indblanding i udviklings- og designprocessen. Vi fik lov at være kompromisløse,” understreger Jakob Møller Hansen. Designchefen mener, at en af Eccos vigtigste opgaver er at udfordre de konventioner, der er i skobranchen: ”Den måde vi laver sko på i dag, skal ikke være en begrænsning for, hvordan vi ønsker at gøre det i morgen – og det gælder både med hensyn til design og den tekniske konstruktion. Og de store, fremadrettede spring kommer altid fra designet. Hvis teknikerne længere henne i forløbet river sig i håret, ved vi, at vi har fat i noget af det rigtige.” Kollegaen i Thailand udvælger skindet Man tænker ikke umiddelbart på, at det er 15 – 16 designere i et stort hus placeret i et fladt og forblæst landskab, der er hovedårsagen til, at de over 10.000 medarbejdere og deres familier i Indonesien, Thailand og Kina har mad på bordet og kan betale deres husleje. Sådan groft og generelt sagt. Ikke desto mindre er de fuldt ud bevidste om det forhold hos Ecco i Tønder. Hver dag.


side 34

side 35

”Vi er kompromisløse, når det gælder komforten. Selvfølgelig er der nogle begrænsninger, når vi designer en forholdsvis spids og højhælet damesko, men den kan alligevel godt være bedre at gå i end den fra konkurrenten.”

Det understreger designchefen. Ecco ejer og driver, som en af de få store skoproducenter i verden, nemlig hele produktionsprocessen fra ko til sko – dog har virksomheden ikke egne køer, men opkøber i stedet skind fra slagterier i hele verden. ”Det er en meget kompliceret proces at designe og producere en sko, og det, at vi ejer alle led i værdikæden, betyder en øget opmærksomhed på de processer, der ikke lige foregår i ens egen afdeling. Og det er vigtigt at vide, at det er ens kolleger i blandt andet Thailand, der udvælger det rigtige stykke skind til overlæder og producerer skoen,” siger Jakob Møller Hansen. For Ecco betyder kvalitet, at skoen lever op til og meget gerne overstiger de forventninger, som brandet skaber og kommunikerer. I den forbindelse har det stor betydning at drive hele produktionsprocessen selv. ”Vi kan gå ind og kontrollere hver instans, hvert et led i processen meget grundigere, når vi har alt i eget hus. Vi er ikke tvunget til at gå på kompromis,” pointerer Ejnar Truelsen. Risikovillighed erstattes af påpasselighed Tidligere har Eccos image hældet mest mod det fodformede, hvor brandet i dag fremtræder mere moderne og – ja, undskyld – fremme i skoene. I hvert fald betragtet udefra. Og der har da også været en årrække, hvor virksomheden har kæmpet specifikt mod det fodformede look. ”Men det pudsige er, at vi jo altid samtidig med at producere de mere fornuftige sko også har designet elegante damesko – ikke i samme grad, men de har altid optrådt i vores kollektioner. Men tiden har også arbejdet for os, for i dag er det mere legitimt at gå i komfortable og fornuftige sko. Forbrugerne er blevet mere bevidste om, hvad de stikker fødderne i,” mener Ejnar Truelsen, som også påpeger, at Eccos sko aldrig har haft parisisk catwalk-potentiale. ”Vi laver relevante og smukke sko, som har en opgave i en sammenhæng. Og den problemstilling kan være løst godt, uden at skoen nødvendigvis falder i alles smag. Det har vi da vist,” smiler han. ”Men i vore kataloger fra 80’erne optræder faktisk de samme skotyper, som du i

dag ser i vores fashion-del for damesko.” 1980’erne var en spændende epoke for Ecco med grænsesøgning og fanden-i-voldskhed – ”hvis noget ikke kunne lade sig gøre, skulle vi nok modbevise det” – men i 1990’erne var udviklingen af designet stillestående, mener chefdesigneren. I de år voksede virksomheden betydeligt, nye markeder kom til, og risikovillighed blev erstattet med påpasselighed. ”Det var mere et spørgsmål om at få fundamentet til at holde i en periode, hvor der var mange tilpasninger og hvor der blandt andet også kom nye folk til, som nok var mere resultatorienterede. Det var en tid med brydninger på godt og ondt. Først nu er vi ved – igen – at få styr på, hvad står for, hvad vi tør stå for. Det kræver mod at sige: det her er os, tag det eller lad være.” Det genfundne mod har blandt andet betydet, at Ecco de seneste fire til fem år har luget voldsomt ud i sine kollektioner. Alt unødvendigt er skåret væk, så der nu hver sæson ”kun” præsenteres 700 – 800 sko omfattende alle varianter – mod dobbelt så mange tidligere. ”Vi var blevet så brede, at vi kunne tilfredsstille alle slags forbrugere. Og så forsvinder kanten, der bliver for meget leverpostej,” siger Ejnar Truelsen. ”Det skærpede fokus har ikke betydet mindre arbejde til designerne – tvært imod. For når du skærer ind til benet og dermed bliver mere nøgen, er det endnu tydeligere, at designet skal være i top,” understreger Jakob Møller Hansen.

--------------------------------------------

--------------------------------------------

Ecco blev etableret i 1963 i en lille fabriksbygning ved Bredebro, Sønderjylland, af Birte og Karl Toosbuy – bygningen er vokset betragteligt, men her ligger hovedkvarteret stadig. Design- og udviklingscenteret Futura har sit eget hus i Tønder, hvor blandt andet de cirka 15 in-house designere arbejder.

ECCO OG DESIGNUDDANNELSERNE

Virksomheden har cirka 18.000 ansatte fra mere end 50 lande. Salgssteder findes i over 90 lande. Skoproduktionen foregår i Thailand, Indonesien, Slovakiet, og Kina. Ecco ejer og driver som den eneste større skoproducent alle led i skoproduktionsprocessen. Virksomhedens årsrapport 2010 viser et resultat på 631 mio. kroner før skat. Det er en stigning på 37 procent i forhold til året før. Også omsætningen er steget fra 2009 til 2010 med 21 procent. --------------------------------------------

Gensidig inspiration De seneste par år har Ecco engageret sig i samarbejde med designskolerne på forskellig vis. I marts indledte virksomheden et tre-årigt strategisk samarbejde med Designskolen Kolding. Ligesom man også med to årgange af studerende har haft to projekter kørende: Walk! Shoes for sustainable future i 2010 og i år My Shoe – personal dream shoes for the real world. Derudover udskrev Ecco i september 2010 idékonkurrencen, 360-challenge, hvor de studerende på Arkitektskolen Aarhus, Kunstakademiets Arkitektskole, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole blev indbudt

Ecco har indgået en treårig strategisk samarbejdsaftale med Designskolen Kolding til en værdi af tre mio. kr. Samarbejdsaftalen indeholder en række fælles aktiviteter, bl.a. aftale om praktikforløb, deltagelse i designfaglige udviklingsprojekter og input fra Ecco til studenterprojekter. Her er det seneste My Shoe – personal dream shoes for the real world. Før aftalen i 2010 samarbejdede Ecco med en årgang om projektet Walk! Shoes for sustainable future. til at komme med forslag til fremtidens Ecco butik. Ejnar Truelsen og Jakob Møller Hansen er enige om, at der er flere gode grunde til denne involvering med de designstuderende. ”De studerende har frihed og mulighed til at skabe innovation. De tænker meget konceptuelt, er ikke afhængige af forretningsmæssige interesser og hensyn eller præget af, hvordan tingene plejer at være. Så vi får rig inspiration til vore kollektioner. De studerende tilbyder en masse skæve tanker og detaljer, som vi kan arbejde videre med. Og så får vi en anden indsigt i fremtidens design og begyndende trends.” Den anden vej rundt kan samarbejdet med Designskolen også fungere som rekrutteringsgrundlag for Ecco. ”Herhjemme er der ingen uddannelse specifikt i skodesign. Måske kan vi, når vi gennemgår vores design- og produktionsprocesser, åbne nogle studerendes øjne, så de kan se skodesign som en karrierevej, ligesom vi også håber at kunne tiltrække dygtige designere til Ecco,” siger Ejnar Truelsen og Jakob Møller Hansen.



I september 2010 udskrev Ecco idékonkurrencen, 360-challenge, hvor de studerende på Arkitektskolen Aarhus, Kunstakademiets Arkitektskole, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole blev indbudt til at komme med forslag til fremtidens Ecco butik. --------------------------------------------

En sko bliver til. ECCO ejer og driver hele produktionsprocessen fra ko til sko


side 9

GRAFIKEREN, MALEREN, FARVEEKSPERTEN, DESIGNEREN ... Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Uanset hvad Finn Sködt arbejder med, er det glæden ved materialet, der er dominerende. Det er sanseligheden og æstetikken, oplevelserne og begejstringen kombineret med en stor viden, følsomhed og indlevelse, der gemmer sig i skatkisten.

< Magenta, Kvadrat


side 10

side 11

Finn Sködt

Aftenen før vi skal mødes, modtager jeg denne mail: ”Kære Helle. Husk lige, at vi bor “hvor landet er forlænget med spånplader”. Her er koldt og sumpet! Vi ses. Finn”. Der kører godt nok busser ud til det yderste af Helgenæs på Djursland, men det er ikke mange, så på Rønde busterminal bliver man hentet og modtaget med kindkys af manden i støvfrakke og det lange, hvide, florlette hår strøget bagud. Ude ved det hvide hus er der højt til loftet, og man kan se vandet, hvis man altså går op på taget. Og godt nok er der koldt og vådt udenfor, men inden døre breder den gode varme sig fra brændeovnene. Ad en hvid trappe går vi op på første sal, hvor en stor, lys og luftig stue breder sig ud omkring et blankt sort klaver, et rødt selv-indkøbt lakskab fra Kina, ”det er godt nok ikke gammelt, men det er da meget smukt alligevel”, fire lænestole i lyst læder og stål fra Friis & Moltkes 2000 serien, designet af den mangeårig ven Ove Rix, en sofa draperet med et farvestrålende tæppe fra Mexico, et stort 1700-tals skrivebord, en neongrøn modelstol, som vist er mere til pynt end til ”sidning” samt et stilrent spisebord i lyst træ. I det lige så lyse køkken, også på første sal, er der dækket op med laks, rejer, gedeost og Chablis, som vi nyder i selskab med Finn Sködts kone, Else Marie, mens vi taler om børn, at bo på landet samt fordele og ulemper ved at have kæledyr.

Star, Kvadrat

Somme tider er der nogen, der lukker skabet op Finn Sködt har været med i den grafiske branche helt fra han som litograflærling, i et bogtrykkeri, slæbte papir og siden som studerende på Den Grafiske Højskole i København, så han kan til enhver tid spotte en tryksag med forkert baneløb. ”Jeg bilder mig ind, at jeg kan faget – selvfølgelig ikke til bunds, det kan vel ingen – men jeg ved i hvert fald, hvad der er op og ned på et stykke papir. Det er så grimt, når papir bliver behandlet forkert. Desværre ser man det mere og mere.” Og papir er helligt hjemme hos Finn Sködt, for papir er et fantastisk materiale, og børnene har lært, at når man er færdig med at tegne eller skrive på den ene side, så vender man det om og bruger den anden side. Og til slut kan man jo altid lave en papirflyver eller noget origami. Ikke noget med bare at smide væk. Men tilbage til begyndelsen. Her er Den Grafiske Højskole det absolutte fyrtårn. Finn Sködt pjækkede én dag i løbet af de tre års skoletid, og det fortryder han stadig. ”De år ændrede alt. Hvad jeg jyske bondedreng ikke fik ud af at gå på den skole, det er ikke værd at nævne. Du ved, der er mennesker, man støder på undervejs ... Nogle mener, at man ikke kan lære noget af nogen, men der er fandme nogen, der får lukket skabet op engang imellem. Der var fantastiske lærere på

”I skolen underholder min datter med, at jeg griner med den røde, pjatter med den gule og diskuterer med purpur …” Divina, Kvadrat


side 13

side 12

den skole. Bent Rohde, det store forbillede, der gennem kalligrafien lærte os kærligheden til bogstaverne, maleren Kjeld Jensen, verdens bedste lærer og værste pædagog. Han er nok den, der har lukket mest op for mig, hold da op. Han kunne fortælle, hvad det hele handler om uden egentlig selv at have svaret. Han kunne fortælle om den sandhed, der ikke findes og endda angive den retning, hvori den ligger.” Efter endt uddannelse i 1968 tog Finn Sködt tilbage til Aarhus sammen med grafikeren Bruno Hansen med hvem, han etablerede tegnestue. Sammen med mange andre på den tid ”forspiste” han sig på plakaterne, hvor den massive inspiration og påvirkning kom fra Polen. Finn Sködt slap sig selv løs som den evige freelancer – han har aldrig været ansat andre steder end i sin læreplads – og arbejdede en årrække som grafiker for blandt andet forskellige jyske møbelvirksomheder, hvilket skulle vise sig at blive en god ballast.

Afgørende indflydelse på Kvadrat

<

Quijote, 2005, i anledning af 400 året for Cervantes Don Quijote, Venezuela

< Plakat for Aarhus Kommune, 1999

I filmkunsten arbejder man med historiens point of no return, og et sådant kan også optræde i menneskers liv. Finn Sködt mødte sit point i begyndelsen af halvfjerdserne, da han blev præsenteret for den forholdsvis nye virksomhed Kvadrat. ”Den havde vel eksisteret i fire, fem år, og når du kom ind af døren, kunne du nøjes med at bukke en gang, så havde du sagt goddag til alle.” Arbejdet for Kvadrat begyndte med tilrettelæggelsen af tryksager og farvekort. Engagementet udviklede sig til udarbejdelsen af en gennemgribende grafisk identitet, som naturligvis også blev et vigtigt element i Kvadrats udstillingsdesign. Finn Sködt blev derfor helt naturligt også koblet på her. Og en dag ønskede ”den gamle Byriel”, den ene af de to daværende direktører, en grafikers og malers syn på virksomhedens farver. Det skulle vise sig at blive et klogt træk, for siden da har Finn Sködt været ”en del af familien” og har udviklet en uendelighed af farvesætninger og -skalaer og på den måde haft en helt afgørende indflydelse på Kvadrats fornemmelse for farver.

Farverne har altid været der Det er tid til et besøg i ateliet og arbejdsrummet, som befinder sig i en sidebygning udstyret med glastag. Hele den ene væg er dækket af en reol, hvor alskens farvepigmenter i glaskrukker og andre beholdere er linet op. Pensler er ordnet i snorlige rækker, malerierne, færdige som ufærdige, læner sig op ad væggen i pæne stakke og på det ene arbejdsbord ligger kunst- og gra-

fikbøgerne stablet i sirlige bunker. Den seneste med tegninger af mestrene fra den italienske renæssance kom til i aftes efter endnu et besøg i Milano, hvor Finn Sködt er tilknyttet et galleri. ”Farverne har altid været der for mig, og det er lige før jeg går og taler med dem. I skolen underholder min datter med, at jeg griner med den røde, pjatter med den gule og diskuterer med purpur... Det fascinerende ved farver er, at de er så lette at have med at gøre og samtidig svære. De er på samme tid håndgribelige og abstrakte. Og de er umiddelbart synlige for dit øje, men prøver du at systematisere dem, bliver de flygtige. Selv computeren, som praler med 16 millioner farver, kan vel dårligt håndtere mere end 25,” siger Finn Sködt og fortsætter: ”Glæden ved farverne ligger ikke i teorien, men i materialet. Hvis du fx er i Rom er det en stor fornøjelse at gnide et stykke papir mod en husvæg og på den måde tage en nuance med hjem, ligesom det er en fryd at finde en farvehandler i en sidegade og købe en tube zinnoberrød af et andet fabrikat end det, du plejer, fordi zinnoberrød varierer meget.” ”Farvernes historie er fantastisk og en meget stor del af fornøjelsen ved at arbejde med dem. Kendskab til hvad de er lavet af, hvem der har lavet dem, hvor de kommer fra, hvorfor er netop den blevet populær – ved du fx, at zinnober betyder ”kinarød”? Eller at ultramarin, som udvindes af halvædelstenen lapis lazuli, betyder ”farven fra den anden side af havet”, fordi den blev bragt hertil fra Kina eller Afghanistan. Når du kender farvens historie, ser du den på en helt ny måde og arbejder anderledes med den. Mange løsninger ligger ofte i denne viden.”

Man vælger selv sin farve En sydkoreansk indkøber stillede engang Finn Sködt spørgsmålet: ”Are you finding colours or are you inventing colours?” ”Dér ramte han lige spørgsmålet, man næsten ikke kan svare på. Det handler i langt de fleste tilfælde om at vælge farver. Som i al design og kunstnerisk arbejde handler det om at vælge. Farverne findes jo, forstået på den måde, at de pigmenter, der er tilgængelige, danner de udgangsfarver, man har at arbejde med, så på den måde opfinder man ikke noget, men blander sig frem til sine egne versioner. Samlingen af eksisterende pigmenter har naturligvis ændret sig op gennem historien. Men den tid er forbi, hvor den udøvende selv graver farven ud af jorden. Fremstillingen er nu i hænderne på den kemiske industri, hvilket giver nye og farvekraftige og ikke mindst billigere pigmenter. Men der ryger også nogle af de klassiske af i svinget.” Finn Sködt kan godt fornemme og genkende sine egne farver, når han støder på et møbel

eller et panel, herhjemme eller i udlandet – ”purpur fx, som jeg altid lægger lidt til højre for midten.” Og selv om han, med egne ord, ikke er ”tekstilmand”, er han ret forelsket i uld, som er et meget taknemmelig materiale at indfarve – ”uld kan farves så dybt, at man nærmest bliver rørt og får lyst til både at spise og kramme materialet.” ”Af og til kan man jo godt blive i tvivl om, hvad det er, man bruger sit liv på, men jeg synes, at tekstil, næsten på linie med brød og vin, er et klassisk lødigt materiale at arbejde med. Som kulturbærer har det altid haft sin plads. Hvor var verdenssamhandlen, hvis vi ikke havde haft Silkevejen og søhandelsruterne, som bragte tekstiler og farvestoffer fra Orienten til Europa.”

Det præcise anslag Finn Sködt er ikke meget for at tale tingene derhen, hvor han ikke føler, at de hører hjemme. Det er sanseligheden og æstetikken, oplevelserne og begejstringen kombineret med en stor viden, følsomhed og indlevelse, der gemmer sig i skatkisten. Alt det, der ligger til grund for autoriteten og det præcise anslag. ”Hvis jeg er klog på noget, så er det placering af elementerne, eller rettere forvaltning af afstandene mellem dem. At være præcis omkring farve, rum og afstand. I billederne, også afstanden fra objektet til beskueren. I virkeligheden eksisterer æstetik jo ikke i sig selv. Den kommer med det, man laver og er gemt i formen. Du kan ikke købe 100 g af det eller stille den ind som en stol. Men er æstetikken og dermed også sanseligheden til stede, føler du et velvære. Der er noget, der falder på plads. Tingene skal gå op – og så skal du alligevel ikke kunne afkode det ved første øjekast. Derinde tror jeg, at vi finder æstetikken.”

Antidesign som protest De seneste år her der svirret en masse begreber, tolkninger og definitioner rundt i luften, når talen falder på design. Det kan Finn Sködt godt blive lidt svedt over. For bliver vi egentlig klogere af det? Bliver vi ikke bare mere forvirrede? For nogle år siden, hvor han mente, at alt det med design var gået hen og blevet lige lovligt helligt, forsøgte han at opstille sin antidesign tese i forbindelse med et interview til et japansk tidsskrift. ”Jeg syntes virkelig, at jeg havde fat i noget der,” griner han, ”men interviewet blev aldrig trykt, for de fattede ikke, hvad jeg mente … Det var vel også en provokation. Men essensen var, at jeg gerne ville gøre op med, hvad jeg så som noget anstrengt og kunstigt omkring design.

”Uld kan farves så dybt, at man nærmest bliver rørt, og man får lyst til både at spise og kramme materialet.”


side 14

”Hvis jeg er klog på noget, så er det placering af elementerne, eller rettere forvaltning af afstandene mellem dem. At være præcis omkring farve, rum og afstand.

Jeg følte, at design som sådan havde mødt en mur. Det er som om, vi har glemt, at design på latin betyder at tegne. Jeg kan godt lide, når ting finder deres form hen over en udvikling, hvor produktet forfines mere og mere. En violin står for mig som det ypperste designprodukt, selv om den jo aldrig er blevet designet i den forstand, vi kender. Og finnerne har en evne til at få begreberne bragt helt ned til basis. Samekniven, fx, ethvert forsøg på at re-designe den bliver betænkeligt. Men den er et smukt eksempel at have i tankerne, hvis man skal arbejde med kniv-design.”

Man gør ikke sig selv til kunstner Lige nu arbejder Finn Sködt med skriftvalg og farvesætning for Danmarks Grafiske Museum. Typografien spøger stadig. Bogstaver og fontdesign optager ham meget, for der er man nede i en detaljeverden, hvor det ikke er muligt at snyde. Det er nøgent og med rigtig mange regler om funktion og æstetik, der skal overholdes, hvis ”stadset” skal kunne læses. ”Det er en større tilfredsstillelse at arbejde med, end man umiddelbart skulle tro,” siger han. Tilknytningen til Kvadrat er bevaret om end i en rimeligt nedtrappet form. I dag er det kunsten, der optager den største plads, selv om der egentlig altid har været flydende grænser i Finn Sködts univers. ”Det har været spændende, men også givet nogle forhindringer og en gang imellem følelsen af at befinde sig i et ingenmandsland. Kunstner er jo i princippet ikke noget, man gør sig selv til. Det må andre vurdere. Du kan arbejde med dine ting, og du kan stå ved det, du gør.”

POLITISK



Danske Designere har adgang til det politiske system, erhvervslivet og pressen. Vi påvirker holdningen til design og professionelle desig<

Magenta, 2008, akryl på lærred, 100 x 100 cm

nere, bidrager til styrkelse af uddannelse og forskning på området

> Manoscritto, 2008, akryl på hørlærred, 100 x 100 cm

samt sikrer flere midler til udvikling og fremme af design som drivkraft og kompetence.

>> Oscillazione, 2008, akryl på lærred, 100 x 100 cm

nation.dk + idi.dk

www.danskedesignere.dk


side 24

side 25

IDÉEN OM DET GODE LIV

Lige siden tiden på designskolen har designer mDD Tobias Jacobsen søgt og øvet sig i det gode liv, hvor sanseligheden og intuitionen er de drivende kræfter i jagten på formen. Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

”Men jeg har fundet ud af, at formen skal nok komme, og at jeg har lov til at koble tankerne fra det, jeg sidder med. Det har hjulpet på processen og mit liv med den.”

Det gode liv er et andægtigt udtryk, nærmest religiøst, men som Tobias Jacobsen udtrykker det, så er ”det sgu vigtigt at få det gode ud af det liv, man har, af sit talent, sit kald, eller hvad det nu hedder.” Før han kom på Danmarks Designskole, kreerede og skabte han ting – smykker og andet – uden den store tankevirksomhed bag – det var en leg, et sted med former, let og lykkeligt. Det gjorde designskolen en ende på med sine teoretiske overvejelser og sin kritiske indstilling. Design blev pludselig en problematisk og uhåndterbar størrelse. ”Det måtte ikke være let. Nej, det var svært at designe en stol, det skulle være svært at arbejde med design. Lidt efter lidt sneg der sig sådan en følelse af, at det nok slet ikke kunne lade sig gøre, ind på mig. Og med den kom en vis ulykkelighed til stede i processen. Jeg var ikke glad. Det var ikke fedt hele tiden at være usikker og bange. Nu har det i årenes løb aldrig kun været en jubel at designe – det er en tvetydig proces – men dengang var det meget, meget hårdt. Blandt andet også fordi, at jeg stillede mig spørgsmålet: hvorfor skal denne ting overhovedet være i verden?” fortæller Tobias Jacobsen og fortsætter: ”Det spørgsmål skal man bare ikke stille sig selv. Det betyder ikke, at man ikke skal tænke sig om og bare sprøjte produkter ud, slet ikke, men man må finde den vej i formgivningen, der interesserer en – er det skulptur eller flyvemaskiner, man er optaget af? Og så må man forfølge det for at gøre det interessant for sig selv at kreere og formgive.” Jeg har lov til at koble tankerne fra Tobias Jacobsen har i hele sit designerliv søgt efter det gode liv – faktisk havde det allerfør-

------------------ Designer mDD Tobias Jacobsen

 Carat Raadvad. Design: Tobias Jacobsen mDD. Produktion: Raadvad

 Vio Button. Design: Tobias Jacobsen mDD. Produktion: Fashion 4 Home  ”Ting og sager er med til at holde mine sanser vågne og opmærksomme og er dermed også en stor del af det gode liv.” Foto: Michael Daugaard

-------------------


side 26

side 27

”Lidt efter lidt sneg der sig sådan en følelse af, at det nok slet ikke kunne lade sig gøre, ind på mig. Og med den kom en vis ulykkelighed til stede i processen.”

ste foredrag, han skulle holde, titlen ”Drømmen om det gode liv”. Ikke nok med, at det foregik i Cirkusbygningen i København over to dage og med 2.500 publikummer, han skulle også være ”opvarmningsband” for Johannes Møllehave. ”Jeg gik op og ned ad gulvet derhjemme og blev mere og mere akademisk med det foredrag. Det gik slet ikke. Nu var jeg lige blevet gift på det tidspunkt, så jeg tænkte, jeg smider sgu hele gavebordet ind på scenen. Vores gæster havde jo givet de her gaver, fordi de ville give os et godt liv. Så jeg talte om tingene, og hvad de udtrykte omkring forestillingerne om det gode liv.” For et par år siden begyndte det at gå bedre med det der liv. Tobias Jacobsen er ved at finde frem til den gode proces, lade sanserne og intuitionen råde i tillid til, at designet vil tage form, selv om der nok altid vil være lige dele lykke og ulykke for ham i søgningen efter en form. ”Jeg har fundet ud af, at formen skal nok komme, og at jeg har lov til at koble tankerne fra det, jeg sidder med. Det har hjulpet på processen og mit liv med den. Derudover er der jo også det helt banale faktum, at jeg er blevet ældre og har fået børn. Jeg har ikke mere tid til at sidde og blive ved og ved til kl. 4 om morgenen. Det betyder ikke at tingene ikke er gennemarbejdede, for det hænger ikke altid sammen med tid. Formmæssigt laver jeg væsentligt bedre ting nu, end jeg gjorde for ti år siden.” Det gode liv er i udstrakt grad præget af det at være designer. Dog er der pauser ind imellem, og de indfinder sig, når Tobias Jacobsen står oppe ved huset i Sverige, fælder træer og hugger brænde. ”Og dog … designeren er jo også med der. Men der er da i hvert fald noget mandehørm over det og sved på panden. I virkeligheden

er det jo det, jeg er bygget til med mine 193 cm, og bomstærk som jeg er. Jeg skal sgu da ikke sidder der med en blyant og tegne små dimser,” griner han, ”og jeg bliver i sindssygt godt humør af den der træfældning.” Ting holder sanserne i live Cykler, ure, parfumeflasker, tøj, kameraer, modelbiler, sko, legetøj, gadgets i alle varianter og besynderlige indretninger som en Storm P-agtig kaffemaskine – you name it. Tobias Jacobsen har ting i så store mængder, at hans kone engang spurgte, om han ikke bare kunne være glad for, at tingene eksisterer i verden. ”Men alle de ting og sager er jo med til at holde mine sanser vågne og opmærksomme og er dermed også en stor del af det gode liv. Jeg leder hele tiden efter former – jeg finder ikke en ny idé som sådan – og jeg stjæler, hvor jeg kan,” siger han, som en bevidst del af sin designproces opsøger og dyrker mange forskellige sanseindtryk. Under førersædet i bilen har Tobias Jacobsen lagt en bunke ubehandlet skind, som spreder sin markante duft i kabinen, så han hele tiden har følelsen af at køre i læder. Han sætter sig gerne i Lagkagehuset på Christianshavn uden anden grund end at nyde duften af brød og kaffe og synet af livet på kanalen. Han opsøger skibshandler udelukkende for at gå rundt og se og mærke de smukke håndværksgjorte messingprodukter. Eller han tager til Lund i Sverige for at beundre domkirken og indsnuse den internationale stemning, som de 50.000 studerende fra hele verden er garanter for. ”Jeg har perioder, hvor jeg bliver nødt til at forstyrre mig selv. Så har jeg skitseblokken med, men på den måde bliver det hvide papir eller den stol, jeg sidder og skitserer, ikke den farlige autoritet. Det bliver bare til noget, jeg gør et sted, hvor andre mennesker også gør

------------------ LaFamilia. Design: Tobias Jacobsen mDD. Produktion: Hjellegjerde A/S

------------------”Men i sidste ende er det min egen lykketilstand, der er afgørende – ellers kan jeg ikke designe noget som helst.”

nogen ting. Det er, når du bliver forstyrret, at intuitionen går i gang. Jeg kan ikke både være koncentreret og intuitiv på samme tid,” siger Tobias Jacobsen. ”Jeg tror ikke, at disse udflugter eller overspringshandlinger, kan man også kalde dem, umiddelbart bliver til noget bestemt design, men jeg har trænet mig til at hive alle mulige sanseindtryk frem, som jeg så kan omforme og bruge i dele af mit design. Når det lykkes. Det er ikke altid.” En østers med bikini Også derhjemme sammen med børnene bliver sansetræningen ihærdigt praktiseret. Tobias Jacobsen har købt en bog, som vinsmagere anvender for at lære at dufte og smage, så de, så nøjagtigt som muligt, kan beskrive de forskellige vines smagssammensætninger. Småbitte flakoner, indeholdende duftprøver, er sat fast på hylder i bogen; blåbær, tobak, citron, lakrids, tjære … ”Hvis børn genkender en duft, er de meget præcise. Det er en helt vidunderlig bog, og vi får nogle sjove snakke, når vi øver os på at beskrive, hvordan noget smager. Nu holder jeg meget af østers, og jeg kan godt om en østers sige, at den her har sgu bikini på, for jeg ser de der revler og sandet, noget Limfjord og de smukke piger. Det er selvfølgelig en krukket måde at beskrive noget på, men den skaber billeder. Og det er jo det samme jeg gør, når jeg designer en gryde fx. Så skaber jeg et billede af, at den er god at lave mad i og hyggelig at have stående i køkkenet.” Formen skal gøre lykkelig Engang begyndte Tobias Jacobsen ofte sin formproces med ord, men de endte med at bremse ham, så nu arbejder han meget mere åbent, når det handler om at finde frem til en form, der gør ham lykkelig, for ”det er noget af

det største, når det sker.” Musikken er en uomtvistelig følgesvend i jagten på formen, og på gulvet i kvistværelset står gule skokasser fyldt med cd’er. ”Den musik, jeg hører på tegnestuen, kan jeg ikke holde ud, når jeg er derhjemme. Det er sådan noget, jeg ved ikke rigtig, hvad det hedder, samplemusik, computermusik, house… Især er Trentemøller god at arbejde til. Hans musik har ekstremt mange lag, som afslører sig, når man skruer op for volumen. Musikken er poetisk, næsten klassisk. Jeg lytter ikke decideret til den, men jeg bliver mere modig, fordi den er energigivende.” Intuitionen er formgivningsprocessens styrende kraft. Det værste er, når bevidstheden blander sig. Og brugeren er ikke i centrum på den måde, som er beskrevet i alle mulige designkoncepter nu om dage. ”Hvis jeg skal tegne en sofa, kan jeg godt finde på at lægge mig ned, lukke øjnene og forsøge at se denne sofa for mig, forestille mig, hvordan ser den ud, når den står i et hjem. Og så skynder jeg mig at tegne den form. Det er faktisk forholdsvist ofte, at jeg kan se produkter, der ikke eksisterer endnu. Selvfølgelig er det ikke altid den holder, når det kommer til stykket, men alligevel …,” fortæller Tobias Jacobsen og fortsætter: ”Jeg er gået bort fra at fokusere på, hvem der skal bruge produktet. Det gør processen meget værre. I stedet tænker jeg meget på, hvad jeg selv kan lide, men selvfølgelig skal ting være til at bruge, det behøver vi slet ikke tale om. Jeg vil jo også selv have produkter, der er gode, smukke og rare at have med at gøre. Men i sidste ende er det min egen lykketilstand, der er afgørende – ellers kan jeg ikke designe noget som helst.”

I

------------------ Carat. Design: Tobias Jacobsen mDD. Produktion: Raadvad

 HWAM 3650. Design: Tobias Jacobsen mDD og Henrik Sørig Thomsen mDD. Produktion: HWAM A/S

-------------------


Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Loungestol#102

petencer er en selvfølge – så der bliver lagt

Silo-dk.com

stor vægt på de ansattes holdning og tilgang til arbejdet som designer. ”Hvad laver de, når de ikke er på arbejde? Hvilken tilgang har de til verden? Er man også designer, når man går ud af døren her, eller har man bare fri? Efter min mening kan man

Du skal IKKE ha’ en rød termokande!

02 08 06

ikke slå designeren til og fra på klokkeslæt – indtryk, irritation og inspiration er jo lige dér, i verden og samfundet omkring os. Det skal ikke forstås sådan, at vi går rundt og

02 08

designer hele tiden, men vi oplagrer indtryk og

07

observationer – dem tærer vi på, bearbejder og omsætter til brugbart design – også når vi

Bønnelycke MDD i Århus undersøger hver gang, hvad kunden egentlig ønsker sig.

bare lige ryster noget ud af ærmet!” UNU, garderobe tilbehør Frost A/S

Hvad er det reelle behov? Bønnelycke’s design skal tilføre kunderne dét,

Briller Kilsgaard Eyewear

”Den seneste lampe designede vi til Mathisen,

kommunikations design. Og de skal ikke være

de ikke selv så – dét, de ikke fik sig analyseret

de fik også resten af caféen. Den nyeste seng,

flere.

frem til på egen hånd.

vi har designet, er til Karup, de fik også nyt

”Det er klogt at gøre sig nogle tanker, inden

Hvis to opgaver eller kunder ligner hinanden,

shop design og ny grafik. Det seneste website

man ansætter medarbejdere, for det er godt

bliver der ikke hevet ringbind ned fra hylderne

var for Silo, de fik også designet møbler og fik

nok noget helt andet,” mener Henrik Bøn-

og sendt ”stangtøj” til kunden. I stedet finder

rådgivning om produktion i Kina. Det seneste

nelycke. ”Dengang jeg startede tegnestuen,

Bønnelycke nye udfordringer i hver enkelt

køkken og badtilbehør var for Frost, de fik

regnede jeg mig frem til, at ti var grænsen for

opgave.

også firmaprofil.......”

det økonomisk ansvarlige. Ellers skal man op

Hver gang går man bag om opgaven. Hvad

Og sådan bliver det ved på Bønnelycke MDD’s

over 40 medarbejdere – spændet mellem 10

er det egentlig, kunden har brug for? Er den

hjemmeside. Uden så mange fine ord, får

og 40, er alt for dyrt.”

opgave, de umiddelbart stiller, nu også den

virksomheden fortalt, hvor vidt den favner, og

Det er den merkantile del af beslutningen,

hvordan den arbejder. Alle kompetencer. Hele

men der er også den rent menneskelige.

vejen rundt. Hver gang.

”Som person kan jeg ganske enkelt ikke

ger til alle sider, så kunden også præsenteres

overskue flere mennesker på én gang. Fagligt

for de sammenhænge, designet skal gøre sig i.

En stor opgave at holde linen stram

supplerer vi hinanden rigtig godt, men det er

Konsekvensen er adskillige udløbere i forhold

noget af en opgave at ”holde linen stram” til

til den stillede opgave.

Bønnelycke MDD blev etableret af Henrik Bøn-

alting – og det er en stor social ting. Der er en

”Det er jo ikke godt nok at designe en pæn

nelycke for 20 ”korte år siden”. De ti medar-

masse familier...... Selv om man ikke nødven-

stol, hvis den er ”ude af sync” med omgi-

bejdere, repræsenterer grafisk, web, industri-

digvis har lyst, så er det nødvendigt, at tage

velserne, eller ikke passer til producentens

elt, møbel- og rumdesign samt arkitektur og

stilling til det, og så får man faktisk lyst. Det

image, eller der er en dårlig holdning til

er jo ikke en-dimensionelle, men veluddannede

produktionsmetoden eller, eller, eller.... Der er

mennesker, de er vant til at bruge hovedet,

mange faktorer at tage hensyn til, og måske

har meninger og holdninger, der former deres

endda bearbejde for at nå målet. Dén måde at

liv, og de former jo også en stor del af mit. Så

arbejde på betyder, at nogle kunder har svært

man får lyst.”

ved at forstå, at vi kun er ti mand og magter

”Tilfældigvis klarer jeg at holde sammen på

så mange forskellige dele af faget.”

Nordic, LED baseret udendørs lamper Schmidtz GmbH

rigtige? Tegnestuen går dybt ind i hver opgave og kig-

det hele. Det kan da godt være, at et leder-

have en rød termokande,” fastslår Henrik Bønnelycke og erkender i samme åndedrag,

kursus ville være godt både for tegnestuen og

Design af hele virksomheden

at mange kunder – specielt de veletable-

for mig, men helt ærligt, det har jeg slet ikke

Det er en lang proces med mange facetter

rede – efterhånden har gjort sig klart, at det

lyst til. Det interesserer mig ikke særligt. Det

at finde frem til de rigtige svar. Det kan godt

nok er en lidt større øvelse end farven på en

interesserer mig at designe,” fastslår Henrik

være, at kunden vil have en rød termokande,

termokande, de skal ud i, når de kontakter en

Bønnelycke.

for det har konkurrenten, og den sælger rigtig

designvirksomhed.

Det vigtigste i forhold til medarbejderne er,

godt.

Men stadig er der mange virksomheder, der

at det svinger, at man er i overensstemmelse

”Men dér kan vi med det samme sige, at det

tror, at det med design lige kan klares i en

med hinanden som individer – de faglige kom-

er det bedste argument for, at du ikke skal

håndevending.


02 08 08

”De siger måske, at de skal have designet

se ”kamelen”. Det er ikke til at holde ud, at

nogle hårspænder.... bumbumbum… der ligger

der over det hele skal stå ”design af ditten og

ikke de store overvejelser i det – den eneste

datten”. Lad nu rockmusikerne være rockmusi-

overvejelse er at ville tjene penge, og helst

kere, det er de rigtig gode til. Det er vi ikke, og

hurtigt – men her kan vi bistå i en udvikling

det skal vi heller ikke være. Designet skal tale

med lidt større perspektiver. Måske er det slet

for sig selv.”

ikke hårspænder, der er det interessante, når

På tegnestuens hjemmeside er det da heller

det kommer til stykket, måske er det at bringe

ikke muligt at finde ud af, hvor mange og

økologiske produkter til frisørerne, så kunder-

hvem designerne bag Bønnelycke er.

ne ikke taber håret, eller hvad ved jeg.”

”Det er helt bevidst. Det er virksomheden, kun-

Bønnelycke har på den måde været med til at

derne og deres produkter, der skal fremhæves

02 08

forme mange virksomheder, hvor de bruger

– ikke enkeltindivider på tegnestuen.”

09

Bellinger A/S

designprocessen på virksomheden og så at sige designer hele pakken, og hvor det konkre-

Det der ”dét”

te produkt egentlig bliver det mindste af det.

Det er vigtigt, at man gør sig umage. Hver

”Det er hamrende interessant at være med til,

gang. Ikke hver anden gang eller hver tiende

både når det er helt nyetablerede, og når det

gang – men hver gang.

er mere veletablerede virksomheder,” bemær-

”Vores arbejde handler om at yde det allerbed-

ker Henrik Bønnelycke.

ste, vi overhovedet kan. Der er ingen undskyldninger, hvis vi ikke gør det. Heller ikke,

Produktet skal forrest på podiet

at kunden ikke er til at forstå, eller vi fik lavet

Designvirksomhedens grundlæggende holdning

en halvdårlig aftale – det gælder ikke. Man

til tilværelsen udtrykker sig i to ofte brugte

hører jo ofte: ”Joh, den er da ok, men det ku’

sætninger: ”Det kunne være sjovt at lave den

da godt være, at man lige skulle ha’ gjort etel-

der” og ”Selvfølgelig kan det lade sig gøre”.

lerandet”. Jamen, hvorfor har man så afleveret

”Vi går jo alle rundt i vores egen lille verden

det, når det nu kunne være bedre ? Det forstår

og ser, iagttager, taler og lytter. Når man så

jeg ikke,” siger Henrik Bønnelycke.

forbinder forskellige indtryk, når man opdager,

At det er holdningen på tegnestuen, betyder

at det ville være naturligt at forbinde dén der-

ikke, at alt design, der kommer ud derfra, er

henne med dén her, så må det prøves – og det

behæftet med det der lille ”dét”.

er da en enorm tilfredsstillelse, når en kunde

”Det er altid gennemarbejdet design, hvor alle

så siger ”wau!””

regler er overholdt. Men ikke alle designs har

”Vi gør godt nok et stort nummer ud af at

det der ”dét”, der markant adskiller det fra

– men det er det ikke. Jeg ved, hvad det er i

altid bestået af målrettede tilfældigheder.

være voldsomt beskedne, men alt vi gør, er

andet og som måske gør en klassiker – men

forhold til et specifikt produkt eller kunde. Så

Og så har jeg været heldig, men det held skal

jo, når alt kommer til alt, et forsøg på at få

selvfølgelig stræber vi efter det hver gang.

kan jeg se det og definere det, men generelt

naturligvis forfølges. Jeg har aldrig tænkt, at

vores design forrest på podiet – selvfølgelig

Nogle gange er den der – heldigvis.”

er det ikke muligt for mig at forklare,” siger

jeg skulle udvikle mig i én bestemt retning,

er det dét. Hvorfor skulle man ellers tegne et

Designet skal også have et strejf af intel-

Henrik Bønnelycke.

det har været og er fortsat bestemt af, hvem

produkt? Det er jo ikke for, at det skal stå bag

ligens, og hvad det er, lader sig ikke lige

alle de andre”, mener Henrik Bønnelycke og

forklare, det afhænger af produktet, og af

De målrettede tilfældigheder

derfor, at virksomheden er blevet så bred i

understreger:

kunden.

Det lå ikke lige i kortene for Henrik Bøn-

sine kompetencer – MultiDisciplinært Design.

”Men det er ikke det samme som den der

”Hvis det nu var en bestemmelig, entydig stør-

nelycke, at han skulle gå på design- eller arki-

Nu er dét så blevet en beslutning, men det var

mærkværdige fascination af hele tiden at ville

relse, ville det jo blot kunne læres på en skole

tektskole, så han har lært sig selv dét, han kan

det ikke fra starten.”

– og en væsentlig del af dét er, at han altid

Henrik Bønnelycke peger i stedet på en udvik-

jeg kommer i berøring med. Måske er det også

har været omgivet af dygtige mennesker.

ling, han har iagttaget hos kunderne:

Bønnelycke MDD ligger i Århus. Tegnestuen er multidisciplinær, har levet i 20 år og består af ti

”Egentlig kan jeg ikke beskrive den udvikling,

”De er blevet bedre til at lytte. Det kan hænge

designere inden for møbel, produkt, grafik, web, rum og arkitektur.

jeg nødvendigvis må have gennemgået. Jeg er

sammen med, at designerne generelt også er

Virksomheden er ISO-certificeret.

blevet dygtigere, fordi jeg har øvet mig – og

blevet mere lydhøre. Det kan igen hænge sam-

Kundelisten er alenlang og omfatter blandt andet Bellinger A/S, Emmerys, Kilsgaard Eyewear, Eibizz,

måske også mere nuanceret, selvom jeg fort-

men med, at vi er blevet bedre til at respek-

Frost A/S, Café Römer, Restaurant Grappa, Cafe Viggo, Nordisk Film, Femilet, Jyllands Posten, Inter-

sat har mine meningers mod,” smiler Henrik

tere vores fag og det arbejde, vi skal udføre. Vi

studio A/S, Statsministeriet, Cafe Castenskiold, Multiform A/S, Brdr. Andersens Møbelsnedkeri A/S,

Bønnelycke.

er blevet bedre til at respektere, at kunstnerne

JL Møllers Møbelfabrik, QuMei Furniture, Schmitz Leuchten GmbH, ByPack GmbH, Ry Park Hotel,

”Jeg ser det nok sådan, at jeg engang tryk-

er nogle andre. Det er ikke os. Vi er produkt-

Mazda, Smag Verden, Sørensen Læder A/S, Bell Xpress osvosvosv.

kede på startknappen, og jeg har ikke trykket

folk – en lidt forfinet del af produktet.”

www.bonnelycke.com

på stop endnu. Alle mine år i branchen har vel


til kvist

03 09 12

Midt i og alligevel langt fra al verdens larm og jag

03 09

– på Nørrebrogade i København – ligger Rud. Ras-

13

mussens Snedkerier. Og det har de gjort i 140 år. Fra kælder til kvist arbejder de 25 snedkersvende og møbelpolstrere kompromisløst og tålmodigt med at skabe møbler tegnet af blandt andet Kaare Klint, Mogens Koch, Mogens Lassen og Poul Kjærholm. Rud. Rasmussens Snedkerier er under ledelse af fjerde generation, snedkermester Jørgen Rud. Rasmussen. Hustruen Elisabeth la Cour styrer polsteriet øverst oppe på kvisten, og datteren Malene la Cour Rasmussen tager sig af salg og markedsføring, blandt andet i den tilhørende møbelbutik.

Klassisk kompromisløshed

fra kælder

I anledningen af Rud. Rasmussens 140 års fødselsdag har fotograf Kim Ahm fulgt møbelproduktionen gennem tre måneder. Vi lader et lille udvalg af billederne tale for sig selv.


03 09

03 09

14

15


03 09

03 09

16

17


side 50

GRÆNSER FOR ”GRØN” MARKEDSFØRING Der er visse overvejelser, man skal gøre sig i forbindelse med ”grøn” markedsføring. Forbrugerombudsmanden har i den anledning lavet en vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen. Af advokat Christine Ulrich Andersen

Illustration: Liselotte Risell, designer mDD

side 51

Enhver påstand, der bruges i markedsføringen, skal være korrekt, præcis, relevant og klart formuleret. Forbrugerne skal umiddelbart kunne forstå den og må ikke kunne blive vildledt af den.

Efterspørgslen på bæredygtige produkter designet og produceret miljørigtigt og etisk ansvarligt stiger. I samme takt stiger også antallet af udbydere, der reklamerer med miljømæssige og etiske påstande i form af slogans, mærkningsordninger, symboler, certifi kater og meget mere. Det er fristende at benytte denne form for markedsføring. Men det er også krævende, hvis man vil undgå at komme i konfl ikt med fx markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik og vildledende markedsføring. For at beskytte forbrugerne mod vildledning og uetisk markedsføring har Forbrugerombudsmanden lavet en vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen. Denne artikel behandler nogle af de problemstillinger, der berøres i vejledningen, og som kan være relevante at forholde sig til, ved brug af såkaldt ”grøn” markedsføring af designprodukter over for forbrugerne.

Hvad er en miljømæssig eller etisk påstand? Miljømæssige påstande drejer sig om produktets påvirkning af miljøet generelt eller som resultat af udledninger til dele af miljøet – luft, vand, jord eller undergrund. Etiske påstande kan vedrøre bæredygtighed, eller at produktet er fabrikeret under hensyn til fx børns og arbejdstageres forhold, naturbeskyttelse, sundhed, dyrevelfærd, med fokus på særligt samfundsansvar (CSR) eller til støtte for velgørende formål. Miljømæssige og etiske påstande kan optræde som led i marketingaktiviteter, men også i navnet på virksomheden fx ”Økodesigneren”, eller som led i et produktnavn, fx ”Miljøinteriør” eller ”Den Grønne Garderobe”. Det er ikke kun teksten, der er med til at udgøre en påstand. Også layout, farvevalg, billeder, lyde, symboler, markedsførings-


side 51 side 51

side 53

Enhver Enhver påstand, påstand, der der bruges bruges ii markedsføringen, markedsføringen, skal skal være være korrekt, præcis, relevant korrekt, præcis, relevant og og klart formuleret. Forbrugerklart formuleret. Forbrugerne ne skal skal umiddelbart umiddelbart kunne kunne forstå den og må ikke forstå den og må ikke kunne kunne blive vildledt af den. blive vildledt af den.

Efterspørgslen på bæredygtige produkter Efterspørgslen på bæredygtige produkter designet og produceret miljørigtigt og etisk designet og produceret miljørigtigt og etisk ansvarligt stiger. I samme takt stiger også ansvarligt stiger. I samme takt stiger også antallet af udbydere, der reklamerer med antallet af udbydere, der reklamerer med miljømæssige og etiske påstande i form af miljømæssige og etiske påstande i form af slogans, mærkningsordninger, symboler, slogans, mærkningsordninger, symboler, certifi kater og meget mere. certifi kater og meget mere. Det er fristende at benytte denne form Det er fristende at benytte denne form for markedsføring. Men det er også krævende, for markedsføring. Men det er også krævende, hvis man vil undgå at komme i konfl ikt hvis man vil undgå at komme i konfl ikt med fx markedsføringslovens regler om god med fx markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik og vildledende markedsmarkedsføringsskik og vildledende markedsføring. føring. For at beskytte forbrugerne mod vildFor at beskytte forbrugerne mod vildledning og uetisk markedsføring har Forbruledning og uetisk markedsføring har Forbrugerombudsmanden lavet en vejledning om gerombudsmanden lavet en vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande i brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen. markedsføringen. Denne artikel behandler nogle af de Denne artikel behandler nogle af de problemstillinger, der berøres i vejledningen, problemstillinger, der berøres i vejledningen, og som kan være relevante at forholde sig til, og som kan være relevante at forholde sig til, ved brug af såkaldt ”grøn” markedsføring af ved brug af såkaldt ”grøn” markedsføring af designprodukter over for forbrugerne. designprodukter over for forbrugerne.

Hvad er en miljømæssig eller etisk Hvad er en miljømæssig eller etisk påstand? påstand? Miljømæssige påstande drejer sig om produkMiljømæssige påstande drejer sig om produktets påvirkning af miljøet generelt eller som tets påvirkning af miljøet generelt eller som resultat af udledninger til dele af miljøet – resultat af udledninger til dele af miljøet – luft, vand, jord eller undergrund. luft, vand, jord eller undergrund. Etiske påstande kan vedrøre bæredygEtiske påstande kan vedrøre bæredygtighed, eller at produktet er fabrikeret under tighed, eller at produktet er fabrikeret under hensyn til fx børns og arbejdstageres forhold, hensyn til fx børns og arbejdstageres forhold, naturbeskyttelse, sundhed, dyrevelfærd, med naturbeskyttelse, sundhed, dyrevelfærd, med fokus på særligt samfundsansvar (CSR) eller fokus på særligt samfundsansvar (CSR) eller til støtte for velgørende formål. til støtte for velgørende formål. Miljømæssige og etiske påstande kan Miljømæssige og etiske påstande kan optræde som led i marketingaktiviteter, men optræde som led i marketingaktiviteter, men også i navnet på virksomheden fx ”Økodeogså i navnet på virksomheden fx ”Økodesigneren”, eller som led i et produktnavn, fx signeren”, eller som led i et produktnavn, fx ”Miljøinteriør” eller ”Den Grønne Garderobe”. ”Miljøinteriør” eller ”Den Grønne Garderobe”. Det er ikke kun teksten, der er med til Det er ikke kun teksten, der er med til at udgøre en påstand. Også layout, farvevalg, at udgøre en påstand. Også layout, farvevalg, billeder, lyde, symboler, markedsføringsbilleder, lyde, symboler, markedsførings-

Når man bruger etiske påstande med forklaring skal det klart og tydeligt fremgå, hvad den etiske påstand refererer til fx arbejdsvilkår, børnearbejde, dyrevelfærd eller forbedring af forholdene hos lokale producenter. Brug af mærkningsordninger, undgå ”grønvaskning” Hvis et produkt har licens til et miljømærke fra en officiel miljømærkningsordning som fx Svanen og Blomsten vil det dog normalt være helt uproblematisk at markedsføre produktet som ”mindre miljøbelastende”, ”mere miljørigtigt”, ”mere skånsomt for miljøet” ”bedre for miljøet” eller lignende. Det samme gælder, hvis et produkt er fremstillet efter reglerne for økologisk produktion og mærket som ”økologisk”. Ved brug af mærkningsordninger skal man oplyse om betydningen af mærket på emballagen, i annoncer og andet markedsføringsmateriale. Men selv om man opfylder kriterierne for brug af mærkerne, er der stadig grænser for, hvad man må sige. Fx vil det sandsynligvis være vildledende blot at sige ”Brug XX-mærket tøj og shop amok med god samvittighed”. Hvis man vælger at bruge sin egen mærkningsordning (eller en brancheordning) for et produkt, skal produktet have særlige og målbare fortrin frem for andre tilsvarende produkter. Ellers vil mærkningen kunne være vildledende i sig selv. Desuden bør der være klare kriterier for at opnå og/eller anvende et mærke, og ordningen må ikke kunne forveksles med andre, fx officielle, mærkningsordninger. Brug af mærknings- eller certificeringsordning for en hel produktserie i tilfælde, hvor det kun er et eller få af produkterne, der er mærket eller certificeret, er vildledende og betegnes som ulovlig ”grønvaskning” af hele produktserien.

Hvem er ansvarlig for markedsføringen? Den, der markedsfører produkterne, og som dermed udarbejder og udsender markedsføringsmaterialet, kan gøres ansvarlig for markedsføringen. Typisk vil det være producenten eller detailhandleren og måske begge parter. Det kan ikke udelukkes, at også et

reklamebureau el. lign. der har medvirket markedsføringen (fx udformning af annonce eller rådgivning), kan blive medansvarlig for markedsføringen. Overtrædelse af markedsføringslovens regler om vildledning kan blandt andet medføre strafansvar i form af bøde. Men sædvanligvis vil den dårlige omtale, og dermed faldende salgskurver og tab af oparbejdet goodwill, der følger i kølvandet på en eventuel sag, opleves som en langt alvorligere konsekvens af lovovertrædelsen end selve bøden. Artiklens format gør det ikke muligt at berøre eller gå i dybden med alle de problemstillinger, som ”grøn” markedsføring kan give anledning til. I tillæg til markedsføringslovens regler vil flere forhold også skulle bedømmes efter særlovgivning på det givne område. Artiklen kan derfor ikke erstatte juridisk rådgivning, men alene give et billede af, hvilke overvejelser det kan være relevant af gøre sig ved brug af ”grøn” markedsføring. Enhver påstand, der bruges i markedsføringen, skal være korrekt, præcis, relevant og klart formuleret. Forbrugerne skal umiddelbart kunne forstå den og må ikke kunne blive vildledt af den.




Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

02 09 24

>

Det poetiske produkt holder og overrasker

>

Discountbølgen har bildt os ind, at den bedste oplevelse er at få noget nyt, at købe, bruge og smide væk i en uophørlig og bevidstløs rundgang. Den mentalitet skal ændres, hvis det står til ægteparret Anders Knutsen og Helle Katholm Knutsen, henholdsvis tidligere direktør for Bang & Olufsen og PR chef samme sted.

”Hvis man tager en Mac og trækker en Dell fra, får man poesi. Tager man en Alfa Romeo og trækker en Toyota fra, får man poesi. Et Arne Jacobsen-æg minus en Ikea-lænestol giver poesi. Det er ikke et faktum, men en overbevisning”.

om, hvordan verden for produkter ser ud i fremtiden – materielle såvel som immaterielle.

Nogen har gjort sig umage Et poetisk produkt kan fortolkes på 117 forskellige måder. Poesien er dét, man i forretningsverdenen kalder for ”added value” – det, som rækker længere end den rene funktion, og som dermed appellerer til hjertet og følelserne. I modsætning

Ovenstående står at læse på bagsiden af bogen

til pris-produktet, som kalder på forbrug for

”Pris eller Poesi”, som Anders Knutsen og Helle

forbrugets egen skyld, og som kun skal opfylde en

Katholm Knutsen udgav i februar. Parret går til

funktion.

kamp mod de allestedsnærværende discountpro-

”Poetiske produkter giver dig hele tiden ople-

dukter, erklærer den ligegyldige mainstream for

velser, ligegyldigt om det handler om biler, sko,

døende og priser kvaliteten og poesien i det gode

møbler, mad eller køkkenredskaber. Der er en

produkt. Knutsens er helt på linje med BAUHAUS-

indbygget betydning i produktet – dét, som Alessi

filosofien i, at ”bedre produkter gør en bedre

kalder ”den poetiske tæthed”. Produktet afgiver

verden”.

hele tiden historier, og du forholder dig til det

”Det er ikke ligegyldigt, hvordan et produkt er

hver gang, du ser på det eller bruger det. Når det

designet, og hvordan det ser ud. De æstetiske

gælder pris-produkterne kan du køre, sidde ned,

dimensioner betyder blandt andet noget for,

blive mæt, eller hvad det nu måtte være. Mere

hvordan mennesker trives, hvordan vi opfører os,

er der ikke at komme efter dér,” forklarer Helle

og hvilke relationer vi har,” mener Helle Katholm

Katholm Knutsen.

Knutsen.

”Når du vælger et poetisk produkt, kommunikerer

Bogen indeholder parrets samlede mangeårige

det noget til dig,” siger Anders Knutsen og slår

viden og erfaring sammenstillet med deres tanker

ud med armen mod den anden stue, hvor Ægget i

Copper Shade. Design: Tom Dixon

02 09 25


Helle Katholm Knutsen, tidligere PR-ansvarlig for Bang & Olufsen. Senere forfatter, debattør, medstifter af Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers mm. Har skrevet bøgerne ”Længslen flytter med”, ”Beslutningens skønhed” og senest ”Kig dine kvindelige kunder i kortene”. Anders Knutsen, adm. direktør for Bang & Olufsen indtil 2001. Heref-

>

02 09 26

ter blandt andet bestyrelsesformand for Danisco, Copenhagen Business School og Ladegaard A/S, næstformand i Top Danmark og Fritz Hansen, formand for regeringens tænketank ”Fremtidens vækst” og

Arne Jacobsens Æg i Tal R’s fortolkning ”Bertha”

medlem af Globaliseringsrådet. 02 09

alfa-rød læder står i hjørnet: ”Den stol er en daglig

købe en sofa til 40.000 kroner, en brødkurv til 500

tiden vil opleves menneskeligt fru-

nydelse og glæde for mig,” siger han og fortsæt-

kroner eller en affaldsspand til 3.000 kroner –

strerende og utilfredsstillende,”

ter:

ligegyldigt hvor mange gode historier den i løbet

siger Helle Katholm Knudsen.

”Godt design og de poetiske produkter udstråler,

af tiden vil fortælle os.

at nogen har gjort sig umage, og det vil få en

”Men de allerfleste mennesker kan begynde i det

renæssance sammen med menneskeligheden.”

små, fx købe en ordentlig kuglepen, der kan holde

Demokratisk design er snyd

”Discountbølgen går i bund og grund ud på at

i 50 år, i stedet for at købe 50 billige plasticpenne,

Anders Knutsen og Helle Katholm

udradere mennesket så meget som muligt: så få

som bare bidrager til affaldsbjergene. Det handler

Knutsen ønsker at konfrontere påstan-

som muligt, så lidt som muligt, så automatiseret

om holdning,” mener Helle Katholm Knutsen.

den om, at de billige produkter er lige så

som muligt, så meget selvbetjening som muligt.

”Eller man kan spare op, selv om mange ikke

gode som de dyre. Ligesom de kraftigt op-

Og det er jo ligegyldigt, hvad det handler om, en

synes, de har tid til det i dag. Dog ser vi flere

ponerer mod begrebet ”demokratisk design”.

ting, et restaurantbesøg, et indkøb, så er det

og flere unge mennesker, der bevidst vælger at

”Det er løgn og snyd at bilde folk ind, at de får det

alt det udenom, alt dét, du mere får, som giver

prioritere få, men gode ting i stedet for at plastre

samme uanset pris, eller hvis de køber en kopi-

den gode oplevelse. Det er dét, du husker. Man

til med Ikea... Og her er det vigtigt at sige, at vi

vare. Det er uetisk. Problemet er ikke de billige

ikke som sådan er imod discount – vi køber også

produkter isoleret set. Men det er et problem,

visse produkter i Netto og Ikea. Det er ikke et

når man påstår, at det billige produkt er lige

enten-eller, men et både-og. Mange mennesker

så godt som kvalitetsproduktet, at man får det

opfordres til at se på deres egen eksistensberet-

har det da også sådan, at de skelner mellem, hvad

samme. Det skal forbrugeren være bevidst om.

tigelse, for hvis man nu ikke er verdens største

kan kalde det et menneskeligt marked,” siger Helle Katholm Knudsen. ”Der tror jeg, at designer-

27

der betyder noget for dem, og hvad der ikke gør –

Der er ikke noget, der hedder demokratisk design.

virksomhed, kan det være vanskeligt at konkur-

skal designe det menne-

og køber ind derefter. Det vigtigste er, at man er

Det er noget vrøvl. For betyder det, at jo billigere

rere på pris. Og hvad så?

skelige marked. De skal

bevidst om, hvad man gør,” understreger Anders

et produkt er, jo mere demokratisk er det også,”

”Markedet deler sig, og midtermarkedet, main-

ikke tænke produktet

Knutsen.

spørger Knutsens, som også mener, at designerne

stream, vil forsvinde mere og mere, fordi det er

som enkeltstående,

Før bogudgivelsen var Knutsens lidt nervøse for

skal tage sig lidt sammen.

et område, hvor produktet hverken er bedst eller

servicedelen skal med,

reaktionerne. Ville sangen lyde: ”ja, det kan de jo

”Mange designere – også de, der udvikler poeti-

billigst. Hvis du tror, at du får lidt af begge dele,

hele det psykologiske

sagtens komme og sige, de har jo deres på det

ske produkter – tør efterhånden ikke sige fem

bliver du snydt. Denne tendens betyder, at virk-

ne har en stor opgave. De

rum og hele forløbet fra

tørre”? Derfor var det vigtigt for parret at sætte

ord uden at have ”demokratisk” med. Det er vores

somhederne er nødt til at træffe et bevidst valg

fabrik over forretning

luksusbegrebet i perspektiv.

indtryk, at de har solgt deres sjæl til den politiske

om, hvilken slags produkter de ønsker at produ-

til forbruger,” påpeger

”Vores bog handler ikke om den tomme luksus.

korrekthed, og de undergraver på den måde deres

cere,” mener Anders Knutsen.

Anders Knutsen.

Den buldrer og brager – vi kalder den ”masstige”,

eget fundament, for så bliver design reduceret til

Men bogen er også en opfordring til virksomhe-

prestige for masserne – og det er ren show off.

at male fartstriber på næste års model. Vi træn-

derne om ikke at hyre en designer som en slags

Ikke et enten-eller, men et både-og

Den tomme luksus repræsenterer et forbrug og

ger til en diskussion om det her.”

pauseklovn, der kommer ind på scenen i sidste øjeblik for at kaste lidt tryllestøv over produktet.

en materialisme nøjagtig som discountbølgen gør

Nu er verden skruet sådan

– det er bare på et prismæssigt højere plan. Det er snobberi og har intet med de poetiske produk-

Virksomhederne må træffe et bevidst valg

”Den slags virker ikke på lang sigt. Men arbejder

sammen, at vi hver især har meget forskellig økonomisk

ter, med kvalitet og holdbarhed at gøre. Jeg tror,

”Pris eller ”Poesi” er en business-bog, der også

man et helt andet givende udbytte,” siger Helle

at den slags materialisme, uanset prislejet, med

rummer et budskab til virksomhederne. De

Katholm Knutsen.

formåen. Ikke alle råd til at

Design: Henning Koppel. Georg Jensen

man med en designkultur i virksomheden, får

>


02 09 28

Fiat 500

”Ja, og det er vigtigt at understrege, at når man

både i konkret og overført betydning,” påpeger

køber et produkt fra poesiverdenen, så køber men

Anders Knutsen.

også hele virksomheden. Designeren er derfor som i sidste ende kommunikeres ud gennem

Holdbarhed får større og større betydning

produkterne. I B&O’s vision talte vi om mod, om

I slipstrømmen af discountbølgen har devisen

mod til at skabe oplevelser, der overrasker og

i mange år været, at ”det gør ikke noget, det

holder – det siger alt. For det er hvad godt design

sviner, bare det er billigt”. Den går ikke længere.

og det poetiske produkt handler om. At designe-

Produkternes holdbarhed vil få større og større

ren skærer helt ind til benet, så produktet holder

betydning, og egentlig var Knutsens bog ”Pris

med til at skabe hele virksomhedens værdisæt,

Kammuslinger i kokos. Irma ”Krydderiet”. Foto: Henrik Freek. © Irma AS

PERSONLIG Danske Designere rådgiver om dine muligheder

eller Poesi” ikke tænkt som så kraftigt et indlæg i

og hjælper med at finde, styrke og udvikle din

miljødebatten, som den er blevet.

professionelle identitet, så designkarrieren bliver

”Men den passede som fod i hose til både bære-

både spændende og bæredygtig – hvad enten du

dygtighedstanken og krisesnakken. At vi skal til at opføre os ordentligt, passe på vores ting og ikke

er studerende, ansat eller selvstændig. Desuden

være så grådige. Ansvarlighed vil blive et meget

er medlemskab nøglen til et værdifuldt netværk

stort emne – der kommer en helt ny dagsorden, af professionelle.

når krisen er overstået,” mener Anders Knutsen. ”Og jeg tror ikke, at det kun er en kort periode, hvor de gode og holdbare produkter er i fokus, og så ryger vi ind i endnu en discountbølge. Det miljømæssige og bæredygtige vil i mange, mange år ud i fremtiden være den afgørende faktor, som ”overruler” alt andet i alle mulige dimensioner. Vi kommer ikke tilbage til tiden Katholm Knutsen.

nation.dk + idi.dk

før miljøet kom på dagsordenen,” fastslår Helle

www.danskedesignere.dk


04 09 12

THE THE S SuSHi S SuSHi STain STain ablE ablE WaY WaY Sticks’n’Sushi har de seneste tre år satset hårdt på bæredygtighed i hele værdikæden. Virksomheden arbejder med begrebet tre år dimensioner. Sticks’n’Sushi har de senestei tre satset hårdt på bæredygtighed i hele værdikæden. Virksomheden arbejder med begrebet i tre dimensioner. Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Gæstegrafiker: Martin Ransby Friedrichsen, Mediehøjskolen Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Billeder venligst udlånt af Sticks’n’Sushi Gæstegrafiker: Martin Ransby Friedrichsen, Mediehøjskolen Billeder venligst udlånt af Sticks’n’Sushi

04 09 13


04 09

04 09

14

15

T

unfisken linefanges ved Senegal og er en del af Atlanterhavsbestanden, som ikke er udryddelsestruet. Restauranterne får kun strøm, der kommer fra vedvarende energikilder: vindmøller, vandkraft og biobrændsel.Affaldet leveres til et biogasanlæg, som omdanner en del af affaldet til gas. Plastikemballage er lavet af 85 procent genbrugsmateriale – ofte 100 procent. Nye rutiner minimerer mængden af rengøringsartikler betydeligt. Transportruter og transportmidler er kortlagt og klimavenlig transport, skib og bane, bliver favoriseret. Det er Sushistainable. Det er Sticks’n’Sushi. Og det er ikke for sjov, når restaurantkæden arbejder med bæredygtighed. Filosofisk og moralsk ønsker virksomheden, der omfatter cirka 400 medarbejdere og otte restauranter, at efterlade en bedre verden til de kommende generationer. ”Det kan lyde både højtravende og religiøst, men er der noget galt med den ambition? Det modsatte ville jo være meningsløst,” siger medstifter og administrerende direktør Kim Rahbek Hansen og tilføjer: ”Vi er også inspireret af Brundtlandrapporten, der siger, at bæredygtighed blandt andet handler om at gøre produkter og processer bedre.”

En integreret proces

Sticks’n’Sushi omfatter hele værdikæden, derfor gik Kim Rahbek Hansen for tre år siden og funderede over, hvordan CSR (Corporate Social Responsibility) kunne blive en integreret del af virksomheden. Samtidig var et par af tjenerne,

Sticks’n’Sushi Lyngby

Jacob Gaard og Frederik N. Busck, optaget af miljøarbejde. ”Vi havde altså de samme tanker, og jeg aftalte med Jacob og Frederik, at jeg gerne ville bruge tid og energi på det her, hvis de ville skippe deres tjenerjob og – i samarbejde med vores kommunikationschef – bruge de samme timer på at formulere, hvordan vi kunne gribe bæredygtighed an hos os,” fortæller Kim Rahbek Hansen, som regnede med, at det ville tage et halvt års tid, højt sat, og så var virksomheden kørende med bæredygtighed. ”Men vi har været to og et halvt år om den handlingsplan, du kan se på vores hjemmeside, og jeg har indset, at arbejdet med bæredygtighed aldrig stopper. Det er en integreret proces og er blevet en lige så forankret værdi, som det er hele tiden at udvikle og forbedre vores menukort.”

Bæredygtighed forankret i organisationen Sticks’n’Sushi har oprettet en fuldtidsstilling, som udelukkende beskæftiger sig med bæredygtigheden og formidler restaurantkædens krav til nye leverandører. ”Hvis leverandøren ikke lever op til vore forventninger, hjælper vi gerne på vej, og flere og flere siger ja tak til den

”DET kan lYDE båDE HøjTravEnDE og rEligiøST, mEn Er DEr nogET galT mED DEn ambiTion?" hjælp. Hvis ikke, må vi droppe dem,” bemærker Kim Rahbek Hansen. Alle lederne er med i en løbende dialog om, hvad arbejdet betyder, hvilke konsekvenser det har, og virksomheden har etableret et ambassadørkorps bestående af syv unge medarbejdere, som ude i den enkelte restaurant holder fanen højt. ”De går vildt op i det her og udveksler idéer og erfaringer med fuldtidsmedarbejderen og vores kommunikationschef på et lukket Facebook forum, så der hele tiden følges op og udvikles nye initiativer. Det er fint, at vi her i administrationen sidder og kloger os og er specialisterne, men det er ude

i restauranten hos gæsterne, at det skal mærkes,” understreger direktøren.

Tre dimensioner

Arbejdet med Sushistainable forgår i tre dimensioner: i eget hus, over for leverandørerne og over for gæsterne. Medarbejderne plukker de lavthængende frugter først og ser på, hvad de selv umiddelbart kan gøre. Hvordan kan den daglige adfærd reguleres og ændres? Helt banale handlinger – men nok så vanskelige at gøre noget ved, fordi de sidder


Hansen. Risen var faktisk beregnet på befolkningen på den mongolske højslette, og fordi de rige europæere var i stand til at betale en høj pris, øjnede mellemhandleren en god økonomisk gevinst. Der var bare lige det, at mongolerne så ikke selv havde råd til risen. ”Vi var altså med til at smadre et mikrosystem, og det havde jeg det vildt dårligt med. Risen var økologisk, men det var bestemt ikke bæredygtigt, så det droppede vi og blev ved med den gode, men ikke økologiske ris, vi serverer.” Et andet dilemma handler også om økologi. Sticks’n’Sushi aftager rigtig mange grøntsager, men det er ikke muligt at få de samme økologiske grøntsager herhjemme året rundt. Det kan man til gengæld i Thailand, men så har vi problemet med flytransporten...... ”Desuden er økologiske grøntsager af uransagelige grunde meget dyrere end traditionelt dyrkede, og det forstår jeg ikke helt. Godt nok kræver økologi mere ”man power”, men ikke så meget, at det betinger de priser, der er. Derfor er det vanskeligt at vælge 100 procent økologisk, for det bliver en alt for stor belastning for virksomheden. Godt nok er en af vore grundværdier, at vi skal opføre os ordentligt, men vi skal også tjene penge. Vi vil gerne blive ved med at leve, så vi kan påvirke andre mennesker med vores tænkemåde,” understreger Kim Rahbek Hansen.

04 09 16

Muligheder og begrænsninger

”jEg vil ikkE SigE, aT bærEDYgTigHED gør vorES arbEjDE mErE bESværligT, mEn DET Er Da En uDforDring" på rygraden – som fx at slukke lys i rum, man ikke benytter, sørge for, at printere og andre kontorinstallationer ikke står og brænder strøm af om natten samt at sortere de store mængder af affald i køkkenet. Den anden dimension handler om restaurantens leverandører. ”Det er jo fint, at vore kokke nu har lært at sortere affald – og det var vanskeligt at forandre en mangeårig arbejdsrutine – men hvad nytter det, hvis vores renovationsselskab bare hælder det hele i en stor dynge? Det tog lidt tid at få den på plads, og vi måtte skifte til et selskab, der fulgte trop på sorteringen,” fortæller Kim Rahbek Hansen.

Sticks’n’Sushi’s leverandører, som er spredt over hele verden, må forholde sig til den nye code of conduct, og restauranten hjælper dem gerne ind på bæredygtighedens vej. Emballagen er biodynamisk produceret, spisepindene er nedbrydelige og produktionen af dem udrydder ikke bambusskovene. ”Vi har også selv, så godt som det nu har været muligt, været på besøg hos leverandører i Japan, Afrika og Thailand for at tjekke op på deres arbejdsprocesser. Er der fx tale om børnearbejde, eller bruger man klor i rengøringen? Hele den proces tog vel omkring et års tid."

Det er planen, at leverandørerne på et tidspunkt kan opnå et bæredygtighedens blåstempel i form af ”Sushistainable”, som Sticks’n’Sushi har fået beskyttet som væremærke. Tredje og nok så væsentlige dimension er restaurantens gæster – og øvrige omverden. ”Kan vi påvirke flere til at tænke bæredygtigt og forholde sig til bæredygtighed, kan vi få 20.000 familier i København til at slukke lyset og affaldssortere, ja, så har vi været med til at sætte et endnu større aftryk,” påpeger Kim Rahbek Hansen.

Økologi er ikke det samme som bæredygtighed

Der er en hårfin balance mellem økonomi og det, der er muligt, når Sticks’n’Sushi foretager sine prioriteringer. Det er ikke lige let, og jævnligt bliver virksomheden stillet over for valg og dilemmaer, som kræver sine overvejelser og diskussioner. Et af dilemmaerne har handlet om økologi og ris. ”Det er vanskeligt at skaffe økologisk ris i den kvalitet, som vi ønsker. På et tidspunkt fandt vi frem til en producent i Mongoliet, og stolte var vi, lige til jeg undersøgte konsekvenserne for lokalsamfundet.....,” fortæller Kim Rahbek

Jo dybere Sticks’n’Sushi kommer ind i arbejdet med bæredygtighed, jo flere muligheder viser sig. For hver dør, der åbnes, er der to nye. Virksomheden har i årevis købt hele laks i Norge, selv om det faktisk kun er fileterne, man bruger. Hoved, hale, skind og skrog blev kasseret, et spild på i alt 40 procent. Og med bæredygtigheden foran øjnene, kunne det jo ikke blive ved. Sticks’n’Sushi fandt derfor en ny leverandør, som fileterer laksen straks den hives op af dambruget for at lande hos restaurantkæden senest 24 timer efter. Producenten sørger for, at resten af fisken genbruges. Og endnu en gevinst er, at der ikke skal transporteres så megen vægt, hvorfor CO2 aftrykket bliver mindre. Et godt eksempel, mener direktøren, på de nye muligheder, der hele tiden åbenbarer sig: ”Hvis vi ikke havde været så langt inde i bæredygtighedstanken, tror jeg ikke, at den havde ligget lige til højrebenet,” siger Kim Rahbek Hansen. Snart åbner den niende Sticks’n’Sushi restaurant og for første gang er udgangspunktet bæredygtighed, i materialer, i energiforbrug, i arkitektur og indretning. ”Jeg vil ikke sige, at bæredygtighed gør vores arbejde mere besværligt, men det er da en udfordring, for du får naturligvis nogle begrænsninger i dine valgmuligheder. Men du kan sagtens drive en forretning, selv om det tager tid at finde de bæredygtige løsninger. Vi gør ikke det her for at tjene penge, men vi kan konstatere, at vi tjener penge, fordi vi gør det. Mange virksomheder har de seneste 12 måneder haft nul eller minus vækst. Det har vi ikke – tvært imod,” fortæller Kim Rahbek Hansen, som ønsker at arbejde mere med den tredje dimension, gæsterne og den øvrige omverden, herunder det politiske miljø. ”Flere og flere virksomheder ønsker at høre om vores arbejde, og vi vil gerne prioritere at fortælle om vores omfattende handlingsplan. Men folk må selv fylde punkterne ud. Vi kan levere en template, men det er som med en madopskrift; du må selv ud at købe ind og lave maden.”

04 09 17


side 24

side 25

Afrikansk tigerspring

Levende traditioner, social innovation og design – den afrikanske vej til bæredygtighed. Af Ezio Manzini, professor, Politecnico di Milano

––––––––––––––––––––––––––––––

Afrika er et rigt kontinent. Ikke kun målt i landområder og råvarer – en rigdom, der et langt stykke hen ad vejen er blevet vendt til kontinentets store ulykke af magtfulde multinationale virksomheder og neo-imperialistiske lande – men også, og måske mere end noget andet rigt på sociale og økonomiske ressourcer forankret i et finmasket net af lokale samfund. En samfundsøkonomisk model, der er med til at gøre de sociale og økonomiske strukturer mere modstands- og bæredygtige – i stand til at stå imod både de globale og regionale risici, vi kan se forude. Denne model gør, de facto, at Afrika befi nder sig foran de fleste andre på vejen mod bæredygtighed.

Boda Boda, transport system, Kysumu City, Kenya. Et alternativt transportsystem, hvor mennesker og varer transporteres på cykel. Systemet giver arbejde og indtægtsgrundlag til en række unge mennesker

–––––––––––––––––––

Hvis vi tænker på, hvilket billede vi i Europa får igennem trykte og digitale medier, vil mange umiddelbart fi nde dette postulat ganske provokerende. Og det er helt bevidst, idet vi er nødt til at bryde med vores sædvanlige opfattelse af Afrika, hvis vi skal være i stand til at forestille os, hvad design kan gøre for kontinentet. Men ud over at være provokerende, er der også masser af dyb sandhed i udsagnet, hvilket jeg bygger ligeligt på udsagn og skriverier af alt fra nære venner til Nelson Mandela og forskningsprojektet CCSLA (Creative Communities for Sustainable Lifestyles in Africa), som DIS-Indaco Politecnico di Milano (afdelingen for design, innovation og bæredygtighed) og SDS-Brus-

sels (Strategic Design Scenarios) har haft mulighed for at gennemføre i samarbejde med et team af fantastiske afrikanske forskere, studerende, NGO’er og lokalsamfund.

Design for social innovation CCSLA har været tredje etape på en rejse, som mit forskningsteam og jeg har foretaget ud i det lovende felt kaldet social innovation i søgen efter, hvad design kan gøre for at understøtte den. I løbet af rejsen ændrede forskningsfokuset sig fra tanken om kreative samfund eller creative communities til det meget bredere begreb social innovation og, parallelt med det, idéen om design for social innovation og bæredygtighed. Ved ankomsten til Afrika gav forskerne fra CCSLA udtryk for, at det havde megen mening at arbejde hen imod en validering af netop begreberne social innovation og bæredygtighed i en afrikansk kontekst. Ligeledes at få afdækket og skabt anerkendelse for, i hvilken grad social innovation kan spille en rolle som drivkraft for den gryende afrikanske renæssance. Som en del af projektet etablerede CCSLA også – som en vedvarende sidegevinst – et netværk af designskoler med speciel interesse i social innovation og bæredygtighed; DESIS Africa – som lokalafdeling af det internationale DESIS Network.


side 26

Eureka, Gaborone, Botswana. En mikrovirksomhed, der laver produkter som urtepotter, hundehuse og køletasker af udtjente bildæk samt informerer om genbrug

––––––––––––––––––––––– Guga Sthebe, Cape Town, Sydafrika. Kulturcenter, som understøtter kulturelle aktiviteter i townships

side 27

Den bærende idé i design for social innovation og bæredygtighed er at fokusere på muligheder i stedet for på problemer og ved at anerkende og bygge videre på eksisterende aktørers indsats og strategier. Denne tilgang til design er stadig ganske ny, og i særdeleshed i en afrikansk kontekst. Rent faktisk har designere – om end med de bedste og mest hæderlige intentioner – traditionelt opfattet det afrikanske kontinent som et sted fuldt af problemer. Hvilket naturligvis har ført til, at deres bestræbelser har handlet om problemløsning. Jeg hverken kan eller vil dømme denne form for tænkning, idet vi taler om en bred vifte af forskellige og ofte modstridende tilgange. Men jeg er på den anden side ikke et øjeblik i tvivl om, at man forholder sig ganske anderledes til situationen, hvis man adopterer tanken om design for social innovation og søger svar på ”hvad design kan gøre i Afrika” gennem at

identificere eksisterende fysiske, sociale og kulturelle ressourcer, der kan danne udgangspunkt for bæredygtig udvikling. Det kræver tre ting; at man (1) fi nder lovende cases og gør deres iboende værdi mere synlig, (2) inddrager enkeltpersoner og lokalsamfund i designprocessen for at gøre allerede eksisterende, lovende cases mere effektive, tilgængelige og reproducerbare og endelig (3) fremhæver dem og den sammenhæng, de er en del af for at understøtte afrikanernes egne bestræbelser på at udvikle et i deres egne øjne, og med deres eget kulturelle afsæt, bæredygtigt samfund.

Lovende cases For at gøre det hele lidt mere konkret vil jeg foreslå et par gode historier eller cases. The Greenhouse project i Johannesburg er en græsrodsbevægelse, der samler praktiske erfaringer og viden om fornybart havebrug som

grundlag for uddannelse og forskellige initiativer til understøttelse af et bedre bymiljø. Boda boda transport system i Kisumu City, Kenya er et alternativt mobilitetssystem, som transporterer både mennesker og varer ved hjælp af cykel, hvilket giver arbejde og et indtægtsgrundlag til en række unge mennesker – i tillæg til den miljømæssige gevinst. Guga Sthebe i Cape Town er et kulturcenter, der støtter op om lokale, kulturelle aktiviteter i byens mange townships. Mizuka Youth Reform Group i Nairobi er en gruppe unge mennesker i bydelen Kibera, der på en og samme tid oplæres i og deltager aktivt i konkrete bæredygtighedsaktiviteter som grønsagsdyrkning og affaldsindsamling, hvilket giver dem både en uddannelse og et indtægtsgrundlag. Kambi ya Moto i Nairobi er en sammenslutning af indbyggere i området Huruma, hvor de i samarbejde med en lokal NGO har fået byggeteknisk uddannelse nok til,

at de selv og i fællesskab har bygget deres egne huse. Eureka Weldtech and Engineering i Gaborone i Botswana er en mikro-virksomhed, der laver produkter som urtepotter, hundehuse og køletasker af udtjente bildæk – samtidig med at de driver informationsvirksomhed om genvinding og genanvendelse af lokale materialer og ressourcer. Disse – og mange andre lignende – eksempler afføder naturligt forskellige spørgsmål. Jeg vil kun forholde mig til to centrale af slagsen; kan design bidrage til at gøre de nævnte initiativer mere effektive og til best practice i forhold til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed? Og mere overordnet set; kan design gøre noget for at styrke deres rolle som drivkræfter i forhold til ansvarlig udvikling af det afrikanske kontinent?

Grønne mikro-virksomheder For de fleste afrikanere præges hverdagen og lokalsamfundet af

mikro-virksomheder og de uformelle systemer, som de er en del af. I mange afrikanske lande anses netop mikrovirksomheder som de mest dynamiske samfundsøkonomiske drivkræfter. De står samlet set for en større del af både beskæftigelsen og landenes bruttonationalprodukt end de mere formaliserede virksomheder. Samtidig kan man hævde, at de er med til at skabe nye og ret interessante forretnings- og produktionsmodeller. Samlet set danner de et fi nmasket net af små ”værksteder”, der fortrinsvis betjener et lokalt marked, og som dermed karakteriseres af en stor grad af fleksibilitet og omstillingsparathed i forhold til muligheder, der opstår i lokalsamfundet. I særdeleshed er virksomhedernes dagligdag, præget af overvejende mangel på materielle ressourcer, med til at fi nde løsninger, der er med til at forlænge produkternes levetid. Det fører automatisk til at overflødige dele og materialer undlades. Noget


Passion for grafisk design

03 09 22

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Gæstegrafiker: Jane Register, afgænger sommer 2009, Danmarks Designskole

Puma Shoes, Waytogo

Grafisk designer Jan Wilker er uddannet i Stuttgart og arbejder i New York. Mentalt og arbejdsmæssigt befinder han sig midt i Atlanterhavet, når han kombinerer den reflekterende og den legende indgang til grafisk design. Midt på Manhattan i New York, på 6th Avenue, ligger et lille grafisk design studio, KarlssonWilker, som er etableret af Jan Wilker fra Tyskland og Hjalti Karlsson fra Island. Studioet har eksisteret i otte år, omfatter i dag endnu en designer samt en praktikant – og holder af og til party på taget. ”Studioet har en god størrelse nu. Engang var vi seks designere, heldigvis kun i en kort periode, for det var en katastrofe. Hvis du betragter dit firma som en slags udvidelse af dig selv og dit hjem, og du ikke ønsker at have magt over andre mennesker, men bare gerne vil lave dit arbejde, ja, så skal du ikke have et stort studio,” fastslår Jan Wilker.

Hugo Boss Prize Catalogue, Guggenheim Museum

Doglamp, Worldstudio Foundation auktion til fordel for ubemidlede kunst- og designstuderende

03 09 23


”Jeg mener, hallo, du er i New York, har eget studio, men når telefonen så ringer, er du bange for at tage den... Man føler sig bare så dum.”

03 09 24

Skrækken for telefonen I 1999 rejste Jan Wilker til New York for at være praktikant hos grafisk designer Stefan Sagmeister – her mødte han Hjalti Karlsson. Et år efter Jan Wilkers ankomst, tog Sagmeister orlov for at hellige sig mere eksperimenterende arbejde, og den unge tysker og islændingen slog pjalterne sammen. ”Vi havde ingen forretningsplan. Vi er begge rendyrkede designere og kastede os bare naivt ud i det hele.” De første to til tre år var meget hårde for det lille studio. Der var ingen penge, og de to designere var fuldstændig uforberedte på at drive en virksomhed. ”Så opdager man, hvor mange kompetencer, man mangler, og at man ikke fungerer så professionelt, som man egentlig havde regnet med. Man kommer for sent til møder, er ikke tilstrækkeligt forberedt..... Man gør det simpelthen ikke godt nok. Og så begynder man at tvivle på sig selv. Du har ingen penge, du er i et fremmed land, og du vil ikke tale i telefon, fordi du er bange for ikke at forstå alt, der bliver sagt. Det er virkelig deprimerende og går hårdt ind på dit selvværd,” fortæller Jan Wilker og fortsætter: ”Jeg mener, hallo, du er i New York, har eget studio, men når telefonen så ringer, er du bange for at tage den, fordi du ikke hele tiden vil konfronteres med, at dine sprogkundskaber er utilstrækkelige..... Man føler sig bare så dum.”

03 09 25

Kontrol og følelser Jan Wilker og Hjalti Karlsson brugte alle kræfter på at banke studioet op og skaffe penge til husleje – en periode boede Jan Wilker og hans kæreste også på arbejdspladsen, fordi de ikke havde råd til andet, hvilket om morgenen afstedkom ”morsomme” bemærkninger fra praktikanterne, som ”I er her bare altid, I burde jo bo her....” ”Vores egen personlige succes afhang af, om vi klarede den med studioet. Hvis det gik ned, følte vi, at vi havde lidt nederlag og fejlet som mennesker. Det er en meget naturlig følelse, men den er også meget belastende oveni alt det andet. Og det kunne jo ikke blive ved på den måde, så efter de første år besluttede vi at ændre vores holdning. Vi ville have det sjovt, og hvis studioet gik ned, var vi alligevel ok mennesker. Så måtte vi bare finde ud af noget andet, og livet går videre. Siden har vi grinet hver dag, mens vi nyder vores arbejde. Af og til kan vi føle os helt skyldige over, hvor meget vi nyder vores arbejde......,” smiler Jan Wilker. Der kan dog stadig være perioder, hvor der er lavvande på KarlssonWilker’s konto, men: ”Vi opfatter det ikke som en kamp mere, det stresser os ikke – det hjælper alligevel ikke noget. Du får i hvert fald ikke opgaver på den måde, det skader dig kun. Så vi har valgt at tro, at noget viser sig, at der altid sker noget.”

Hattler, cd cover

Jan Wilker har studeret grafisk design i byen, hvor Mercedes og Porsche kommer fra – Stuttgart, og han er opvokset i Ulm – hjemstedet for Hochschule für Gestaltung, der satte helt nye standarder for design og for professionen. ”Selv om skolen lukkede ti år før, jeg begyndte at studere grafisk design, lever dens indflydelse og ånd videre. Mine forældre havde alle disse venner blandt designere og arkitekter, og alle boede med en bestemt type, enkel, design. Så det var design for mig, og det har præget mig meget. Jeg oplever stadig forbindelsen mellem mit barndoms miljø og det design, jeg laver i dag,” fortæller Jan Wilker, som på baggrund af sin prægning betegner sin designtilgang som stærkt konceptuel.

vores hjerne-power. Og så har vi så megen kulturel historie og tradition at læne os op af. Vi kan ikke bare hoppe rundt, vores fyldige bagage gør os langsommere, for vi må hele tiden spørge vore døde helte om lov til at gøre sådan og sådan. I USA er de mere hurtige, flashy, og du er altid den ”første” til at gøre noget. Det gælder om at være den første på månen og plante et flag......”

”Den meget kontrollerede og på sæt og vis, beskyttede, proces, ligger dybt i mig. Processen giver ikke mange overraskelser, fordi du har udtænkt det hele i din hjerne på forhånd. Jeg elsker det. Men i New York oplevede jeg så en helt anden måde at gøre tingene på. Amerikanerne tror jo, at de laver koncepter, men det gør de altså ikke.” ”De er mindre optagede af historie og koncentrerer sig i højere grad om øjeblikket, underholdningen og følelserne. Den europæiske tilgang til design er mere logisk og lineær. Vi designer ud fra en årsagssammenhæng, og vi er forelsket i

”Det er helt fantastisk for mig at kende de to ekstremer. Rent mentalt og arbejdsmæssigt befinder jeg mig vel midt ude i Atlanterhavet. I starten af min tid i New York kunne jeg sidde to uger og tænke på en opgave uden at tegne eller skitsere noget som helst – for så at udføre designet på én dag. Nu prøver jeg at kombinere den legende og den reflekterende indgang. I USA har jeg også lært, at man kan have det sjovt med sit arbejde, at man har lov til det. I Tyskland er mentaliteten, at hvis det er morsomt, så er det en hobby og ikke en profession. Man skal helst kæmpe......”


“Rent mentalt og arbejdsmæssigt befinder jeg mig vel midt ude i Atlanterhavet...” New York Time Magazine 03 09 26

Designet skal gå ud over normen KarlssonWilker har ingen overordnede beslutninger eller koncensus omkring deres fælles design. Der er ingen plan om en bestemt stil eller et bestemt udtryk. ”Vi er forskellige i vores livssyn og i vores humor, men vi formår at kombinere Hjaltis distinkte enkelhed med mit mere kraftfulde udtryk. Vi har en meget ego-fri proces, som jeg ikke har oplevet med nogen andre, og arbejder altid meget legende og eksperimenterende. Det er nok derfor, at vores design ofte har et element af humor. Vi sidder selv og undres og overraskes, og det håber vi, at vi kan give videre til andre mennesker. Vores design skal helst gå videre end normen, det skal udfordre. Og det behøver ikke være den store gestus i designet, der gør udslaget. Overraskelsen kan lige så vel ligge i detaljerne,” mener Jan Wilker og fortsætter: ”Det er denne passion, vi kan tilbyde vore kunder, kombineret med vores kompetencer og erfaring. Vi kan

tell me why, bog om KarlssonWilkers første 24 måneder

blive ved og glemme alt, når vi graver os dybt ned i en opgave. Og vi benytter os ikke af fokusgrupper, men er mere i en gammeldags liga, hvor kunden kommer til os og har tillid til, at vi ved, hvordan opgaven skal løses. Forbindelsen til kunden er centreret om tillid.” Jan Wilker underviser af og til designstuderende i New York og har – desværre – ofte den oplevelse, at de unge mennesker lukker ned for hurtigt. ”Den studerendes opgave er at bevare et åbent sind og en ydmyghed. De skal ikke lade som om, at de er verdensmestre fra dag ét, for så går de glip af den oplevelse, der ligger i at være uvidende i fem år. De skal ikke være for kritiske, men kaste sig ud i og prøve alt muligt. Ellers går det ud over dem selv. Det samme gælder i og for sig for den professionelle grafiker – bare på et lidt mere forfinet plan.”

03 09 27


Sådan bliver du medlem af Danske Designere: danishdesigners.com

PROFESSIONEL Danske Designere tilbyder en række skræddersyede ydelser, der både styrker faget og medlemmets professionelle virke. Rådgivning, kontrakter, forsikring, efteruddannelse, netværk og ny viden; kort sagt mulighed for at være på forkant af designs konstante forandring som begreb, profession og fag.

nation.dk + idi.dk

www.danskedesignere.dk


Strandgade 27A 1401 København K


inform særudgave