__MAIN_TEXT__

Page 1

Julefrokost


I år bliver julen… ny! Vi ved ikke, om julen bliver hvid i år. Men vi ved, at den bliver anderledes – med afstand og nye måder at gøre tingene på. Juleglæden vil vi dog ikke rokke ved! Nærværet, traditionerne, hyggen, de gode stunder, følelsen af fest – og ikke mindst alle de gode smage af jul. Derfor har vi samlet en smuk buket af delikate juleidéer, der samler julens stemning i lækre mundfulde, og som passer helt perfekt til dine gæsters behov – hvad enten de samles i små, men eksklusive grupper, med ekstra fokus på alt det lækre. Eller går den uformelle vej med håndholdte hapsere som en del af hyggen. Eller noget helt tredje.

Den gode og den ekstra gode julefrokost

Vi har taget vores elskede juleklassikere – frikadellen, mørbradbøffen, medisteren og stegen med de sprøde svær, og serverer de populære julehelte i en klassisk god version, og en ekstra god, når der skal gøres lidt særligt ud af det. Med flotte farver, spændende smage og konsistenser, der overrasker. For julen er jo overraskelsernes tid, ikke?

2

Velbekomme Og god jul!


3

Den gode og den ekstra gode julefrokost


Den gode

Til 10 personer

Lun leverpostej

(forbagt)

Den gode og den ekstra gode julefrokost

med sprød bacon og syltet græskar

4

Ingredienser

1 leverpostej, god til opvarmning 1 kg, Danish Crown Professional 30 skiver bacon, Tulip Professional 1 Hokkaido græskar 3 dl æblecidereddike 1½ dl vand 120 g sukker 1½ tsk. salt 20 hvide peberkorn 8 kviste frisk timian

Tilberedning

Lun leverpostejen efter vejledning på emballagen. Læg baconskiverne på bageplader beklædt med bagepapir. Steg baconskiverne ved 170 °C i ca 25 minutter indtil de er gyldne og sprøde. Skær græskaret i halv og fjern kernerne. Skær i kvarte stykker og snit ultra fint på et mandolinjern. Kom græskarskiverne i en skål og bring resten af ingredienserne i kog i en gryde. Hæld den varme kogende lage over græs-

karskiverne og lad trække og køle hel ned inden servering. Græskarskiverne kan opbevares i skoldede sylteglas i mindst to uger på køl. Servér den lune leverpostej på et fad og top med sprøde baconskiver. Hertil friskbagt rugbrød og syltet græskar.


Den ekstra gode

Til 10 personer

Lun leverpostej Ingredienser

1 leverpostej à 1 kg, god til opvarmning, Danish Crown Professional 10-20 skiver bacon, Tulip Professional 200 g valnødder, grofthakket 1 spsk. ahornsirup 100 g sukker 2 dl vand 1 laurbærblad 175 g friske tyttebær 200 g shiitakesvampe, skåret i kvarte 100 g grønkål, plukket i mundrette stykker Olie til stegning Salt og peber 10 skiver groft rugbrød

Tilberedning

Vend valnødderne sammen med ahornsirup og rist dem i ovnen ved 150 °C indtil gyldne og karamelliseret, ca 15 minutter. Stil til side indtil servering. Bring sukker i kog sammen med 2 dl vand. Tilsæt laurbærblad og tyttebær til sukkerlagen og lad simre i 3-4 minutter og stil til side. Sigt lagen fra inden servering. Lun leverpostejen efter vejledningen på emballagen. Svits svampene gyldne i en smule olie og tilsæt grønkålen. Vend og smag til med salt og peber. Fjern fra varmen. Fordel lun postej på rugbrødsskiverne, så det dækker.

Steg baconskiverne ved 170 °C i ca. 25 minutter til de er gyldne og sprøde. Top med bacon, kål, valnødder og tyttebær. Servér med det samme.

Den gode og den ekstra gode julefrokost

med sprød bacon, svampe og tyttebær

5


Den gode

Til 10 personer

Pandestegte minifrikadeller Den gode og den ekstra gode julefrokost

med lynstegt rødkål, brunede kartofler og agurkesalat

6

Ingredienser

125 g sukker 2 dl vand 75 g smør

Agurkesalat: 2 agurker 1 spsk. salt 2 dl eddike 2 dl sukker

Tilberedning

30-40 Pandestegte minifrikadeller à 35 g, Danish Crown Professional

1½ stk. lille rødkål 2 spsk. andefedt eller smør 1½ dl rødvinseddike 1½ dl solbærsaft 2 tsk. saltflager 150 g tyttebærsyltetøj eller ribsgelé Salt og peber 2 kg små kartofler eller aspargeskartofler

Snit de skyllede agurker fint, bland dem med salt og lad trække i 20 minutter. Opløs imens sukkeret i eddiken, og smag til med peber. Skyl agurkeskiverne, og tryk dem fri for vand i et rent viskestykke. Hæld lagen over, og lad salaten trække i 5-10 minutter. Snit kålen fint, og lynsteg det med andefedtet i en gryde i 2 minutter. Tilsæt eddike når kålen er faldet sammen og steg i 2 minutter. Tilsæt solbærsaft og salt, og steg i yderligere 2 minutter.

Vend syltetøj eller gelé i kålen og smag til med salt og peber. Kog kartoflerne og skyl dem i koldt vand. Pil dem med en urtekniv og lad dem køle helt af. Smelt sukkeret på en tykbundet pande ved jævn varme til sukkeret bliver til en mørkebrun karamel. Hæld forsigtigt smør på karamellen og lad det opløse ved at lade det simre for en stund. Kom kartoflerne i og lad dem simre i karamellen indtil de er smurt ind i fed karamel. Tilsæt vand og lad simre i 3 minutter. Lun frikadellerne efter vejledningen på emballagen. Servér frikadellerne med rødkål, brunede kartofler og agurkesalat.


Den ekstra gode

Til 10 personer

Pokebowl Ingredienser

2 gode håndfulde bredbladet persille, hakket groft 2 spsk. riseddike

Pesto: 100 g valnøddekerner 150 g grønkål, hakket fint 1 dl olivenolie 2 fed hvidløg ½ citron 50 g parmesan, revet groft Salt

800 g rødbeder, skrællet 1 dl olivenolie ½ dl balsamico eddike 4-6 spsk. honning Salt og peber

20 Mester’s udvalgte frikadeller à 35 g, Danish Crown Professional

20 rosenkål, snittet tyndt på mandolinjern ½ dl olivenolie 700 g kogte speltkerner 4 spsk. friskrevet ingefær 2 dl granatæblekerner 2 dl pistaciekerner, hakkede groft

Tilberedning

Blend alle ingredienserne til pestoen sammen i en blender til en grov pesto. Stil til side og tilbered de øvrige elementer. Varm en pande med olivenolien og svits rosenkålene ved høj varme i to minutter. Tilsæt speltkerner og ingefær. Vend nænsomt rundt og smag til med salt og peber.

Vend sammen med de øvrige ingredienser og lad trække i nogle minutter. Tænd ovnen ved 170 °C. Skær rødbederne i mundrette grove tern og kom dem i en non stick bradepande. Tilsæt de øvrige ingredienser og bland det hele godt sammen. Bag rødbederne indtil de er møre, men med bid, ca. 45 minutter. Lad rødbederne køle lidt inden servering og vend dem under vejs. Varm frikadellerne efter vejledningen på emballagen. Fordel den lune rosenkålssalat i skåle og top med bagte rødbeder og frikadeller. Kom en skefuld pesto på hver portion og servér med det samme.

Den gode og den ekstra gode julefrokost

med Mester’s udvalgte frikadeller

7


Den gode

Til 10 personer

Ristet medisterburger Den gode og den ekstra gode julefrokost

med selleri-slaw og syltede rødløg

8

Ingredienser

2 kg Inges Medister, Danish Crown Professional Smør til stegning Salt og peber 10 brioche- eller grovboller Grov sennep 4 store rødløg 3 dl æbleeddike 1 dl vand 1½ dl rørsukker 2 tsk. peberkorn Selleri-slaw: 200 g mayonnaise 4 spsk. citronsaft 450 g selleriknold, snittet i julienne

200 g grønne æbler snittet i meget tynde både 100 g bredbladet persille, hakket groft 200 g grønkål, snittet fint 1 dl purløg, snittet fint Salt og peber

Tilberedning

Bland alle ingredienserne til selleri-slaw nænsomt sammen og smag til med salt og peber. Skræl løgene, skær dem i tynde skiver og kom dem i et skoldet sylteglas. Kom resten af ingredienserne i en gryde og kog dem op. Hæld den varme eddike over løgene, skru låg på og stil dem på køl. Løgene er bedst dagen efter tilberedelsen. Steg medisterpølserne i smør på en pande ved medium varme i 15-18 minutter, indtil

medisteren er gennemstegt, med stadig saftig. Krydr med salt og peber. Grill eller rist bollerne, top underbollen med selleri-slaw. Skær medisterene i passende stykker eller flæk på midten og kom to stykker i hver burger. Top med syltede rødløg og smør overbollen med grov sennep inden burgeren lukkes. Servér med det samme.

Tip! Lav syltede rødløg dagen før - så smager de bedst!


Den ekstra gode

Til 10 personer

Stegt medister Ingredienser

2 kg Inges Medister, Danish Crown Professional Smør til stegning 2 spsk. olivenolie 400 g bacontern, Tulip Professional 50 g mandler med hinde, grofthakkede 1½ kg blomkål, skåret i små buketter 12 kviste timian 500 g hvide bønner, kogte 450 g ricotta 1½ dl fløde Muskatnød Salt og peber 2 dl bredbladet persille, hakket fint Frisk timian til pynt

Tilberedning

Steg medisterpølserne i smør på en pande ved medium varme i 15-18 minutter, indtil medisteren er gennemstegt, med stadig saftig. Krydr med salt og peber. Varm olien på panden og steg bacontern i 3-4 minutter til den er sprød. Tilføj mandlerne og rist dem gyldne. Fjern fra panden og kom blandingen i en bradepande. Rist blomkålsbuketterne på panden i det resterende fedtstof indtil buketterne tager god farve, ca. 8 minutter. Tilsæt timian og bønner og vend nænsomt rundt i panden. Tilsæt ricotta og fløde og lad simre så ricottaen opløses. Tilsæt evt. en smule vand, hvis nødvendigt. Smag til med salt og peber. Vend med hakket persille. Hæld blomkålen i et passende fad og drys

med bacon og mandler. Pynt evt. med friske kviste timian. Servér med sprødstegt medister.

Den gode og den ekstra gode julefrokost

på brændt blomkål med bacon og hvide bønner

9


Den gode

Til 10 personer

Skinkesteg Den gode og den ekstra gode julefrokost

med sprøde svær og quinoasalat med appelsin

10

Ingredienser

2 stk TENDER PORK® Skinkestege m/svær, tilsat lage, ridset i tern à 2,1 kg, Danish Crown Professional Groft salt 450 g hvid quinoa 1½ rød spidskål 450 g grønkål 450 g pekannødder, ristede 6 appelsiner, usprøjtet 6 spsk. olivenolie 6 spsk. hvidvinseddike Salt og peber

Tilberedning

Gnid stegen med groft salt. Steg stegene ved 200 °C i ca. 75 minutter indtil centrumtemperaturen når 65 °C. Lad kødet hvile i minimum 15 minutter inden de skæres i skiver. Kog quinoa i letsaltet vand i 15 minutter. Sigt vandet fra og lad det køle helt ned. skær stilkene fra på både spidskål og grønkål. Snit begge meget fint, jo finere desto bedre. Hak pekannødderne groft. Riv skallen på appelsinerne fint. Rør en dressing sammen af saften og skallen fra appelsinerne, olivenolie, eddike, salt og peber.

Vend quinoa, de to slags kål og nødderne sammen i en skål. Vend salaten sammen med dressingen. Drys med fintrevet appelsinskal. Servér salaten sammen med skinkestegen.

Tip! Tilbered evt. smørdampede små kartofler med masser af hakket persille som ekstra tilbehør.


Den ekstra gode

Til 10 personer

Citronmarineret skinkesteg Ingredienser

2 stk TENDER PORK® Skinkestege m/svær, tilsat lage, ridset i tern, à 2,1 kg, Danish Crown Professional Marinade: 3 citroner 3 fed hvidløg 5 kviste timian 5 spsk. dijonsennep 4 dl rapsolie 3 spsk. akaciehonning 10 Ingrid Marie æbler 150 g stenfri svesker 2 dl portvin 75 g afskallede mandler 1 kvist rosmarin

120 g smør Salt og peber

Tilberedning

Pres saften fra citronerne. Blend alle ingredienserne til marinaden sammen til en cremet konsistens med en stavblender. Hæld marinaden i en bradepande og læg stegene med undersiden ned i bradepanden. Lad marinere natten over. Steg stegene ved 200 °C i ca. 75 minutter indtil centrumtemperaturen når 65 °C. Lad kødet hvile i minimum 15 minutter inden de skæres i skiver. Halvér æblerne på langs og fjern kernehusene. Damp sveskerne møre i portvinen i ca. 4 minutter. Hak sveskerne groft og bland med mandlerne og finthakket rosmarin.

Varm ovnen ved 170 °C og kom fyldet i hulningere på æblerne. Læg en klat smør på hver af æblerne. Bag æblerne møre i ca. 15-20 minutter.

Tip! Deglacere evt. bradepanden med god æblemost og jævn med maizena. Servér saucen sammen med skinkestegen.

Den gode og den ekstra gode julefrokost

med søde bagte Ingrid Marie æbler

11


Den gode

Til 10 personer

Mørbradbøffer Den gode og den ekstra gode julefrokost

med salat af bagte rødbeder og ristede hasselnødder

12

Ingredienser

20 TENDER PORK® Mørbradbøffer af gris, tilsat lage, à 60-85 g, Danish Crown Professional 10 kviste frisk timian 5 fed hvidløg Olivenolie Smør til stegning 8 store rødbeder, skrællet ½ dl olivenolie 200 g grønkål, snittet fint 4 røde æbler i tern Kernerne af ét granatæble 200 g feta 180 g hasselnødder, ristede og hakket groft Dressing: 1 dl rapsolie

½ dl æblecidereddike 1 spsk. Dijon sennep 2 spsk. honning 4 spsk. lys tahin Salt og peber 500 g brune champignon 2 spsk. smør 2 spsk. rapsolie Citronsaft Salt og peber

Tilberedning

Varm smør og olivenolie i en støbejernspande sammen med timian og hvidløg. Steg mørbradbøfferne gyldne på begge sider, ca. 3 minutter på hver side og smag til med salt og peber. Skær rødbederne i tern og vend med oliven-

olien, salt og peber. Bag rødbederne ved 200 °C i 40-45 minutter indtil de er møre. Forbered imens de øvrige ingredienser til salaten. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og vend med grønkål og æbler. Rist svampene i smør og rapsolie på en meget varm pande indtil de får en lækker gylden stegeskorpe. Smag til med citronsaft, salt og peber. Vend de lune rødbeder med svampene. Vend nænsomt med æbler og kål. Kom salaten i et fad og drys med smuldret feta, granatæblekerner og ristede hasselnødder. Servér salaten sammen med friskbagt surdejsbrød, som tilbehør til de smørstegte mørbradbøffer.


Den ekstra gode

Til 10 personer

Mørbradbøffer Ingredienser

20 TENDER PORK® Mørbradbøffer af gris, tilsat lage, à 60-85 g, Danish Crown Professional 1½ spsk spidskommen 2 tsk. gurkemeje 2 tsk. paprika Salt og peber 4 spsk. olivenolie 2 løg, i tynde skiver 6 fed hvidløg, i tynde skiver 800 g hakkede tomater 6 dl vand 20 medjool dadler, sten fjernet 15 bagekartofler, skrællet og skåret i grove tern 2½-3 dl fløde Revet muskatnød

Salt og peber 250 g smør 150 g mandler med hinde, hakket groft 20 blade frisk salvie, hakket fint

Tilberedning

Bland spidskommen, gurkemeje, paprika, salt og peber i en bradepande. Vend mørbradbøffer i krydderierne så de er dækket helt. Ryst overskydende krydderi af kødet. Varm olien i en tykbundet pande. Svits løg og hvidløg ved medium varme indtil løgene bliver bløde. Tilsæt mørbradbøfferne og steg dem 2 minutter på hver side. Tilsæt tomaterne og vandet. Bring retten til simrepunktet og lad simre i 15 minutter.

Tilsæt dadlerne og lad simre i 2-3 minutter. Lad retten trække i 30 minutter inden servering. Lun retten nænsomt inden servering. Tilbered imens kartoffelmosen. Kog kartoflerne møre. Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem groft i gryden ved lav varme. Tilføj fløde og tilsæt evt. lidt mælk, hvis konsistensen skal justeres. Smag til med muskatnød, salt og peber. Smelt smørret i en kasserolle og tilsæt mandler og salvie. Lad smørret brune under omrøring indtil det er er blevet lækkert brunt og mandlerne er let ristet. Servér mørbradbøfferne med saucen og kartoffelmos med brunet smør.

Den gode og den ekstra gode julefrokost

med varme krydderier og dadler

13


Den gode

Til 10 personer

Ribbenssteg Den gode og den ekstra gode julefrokost

med rødkål, polenta og bønner med valnødder

14

Ingredienser

2½ dl tomatpassata 2 dl grøntsagsbouillon 8 dl vand 120 g polentagryn 150 g mascarpone 100 g parmesan, revet fint + ekstra til pynt

300 g grønne bønner, nippet 300 g blandet gulerødder i tern 150 g smør 200 g valnødder, hakket groft ½ dl hakket rosmarin

Tilberedning

1 TENDER PORK® Ribbenssteg, kogeside, u/ben, tilsat lage, ridset, lang, 3,4 kg, Danish Crown Professional 4-6 laurbærblade Groft salt

2 spsk. olivenolie 1 løg, skåret i tynde skiver 2 fed hvidløg 1 tsk. tørret chiliflager 1 bundt grønkål, uden stilk og plukket i mindre stykker

Forvarm ovnen til 225 °C. Gnid sværerne med salt og kom nogle laurbærblade mellem sværerne. Steg kødet på en rist placeret over en gastrobakke i ca. 1 time. Skru derefter ovnen ned på 200 °C og steg videre i ca. 1 time. Centrumtemperaturen skal være 65 °C i centrum i 6 minutter. Bring en gryde letsaltet vand i kog. Blanchér bønner og gulerødder sammen i 2 minutter. Sigt vandet fra grøntsagerne. Smelt smørret og lad det brune i en dyb

pande. Vend alle grøntsagerne i panden med det brunede smør. Vend valnødder og rosmarin sammen med bønnerne og smag til med salt og peber. Svits løg, hvidløg og chili i en tykbundet gryde i ca. 4 minutter. Tilsæt grønkål, tomat og boullion. Vend nænsomt rundt indtil grønkålet er mørt. Fjern fra varmen og smag til med salt og peber. Bring 8 dl vand i kog og tilsæt gradvist polentagrynene. Lad simre i 3 minutter under omrøring. Tilsæt mascarpone og parmesan. Smag til med salt og peber. Hæld polentaen i et fad. Top med varm grønkål og drys med fintrevet parmesan. Servér med skiver af ribbenssteg og bønnerne.


Tip! Servér evt. også med små hasselback kartofler, som ekstra tilbehør.

Den ekstra gode

Til 10 personer

Ribbenssteg Ingredienser 1 Ribbenssteg, kogeside, u/ben, ridset, 3,2 kg, Danish Crown Professional 150 g salt 2 tsk. korianderfrø 2 tsk. fennikelfrø Revet skal af 2 appelsiner 2 tsk. sorte peberkorn 2 gulerødder, skrællet og skåret i grove tern 2 zitauerløg, skrællet og skåret i grove tern 2 selleristænger grofthakket 1 liter hønsefond 4 dl hvid eddike 200 g sukker 2 kålrabi, skrællet og snittet i grove julienne på et mandolinjern. 7½ dl pale ale 400 g brun farin 4 dl rødvinseddike 70 g sennepsfrø

10 pærer, uden kernehuse og skåret i kvarte 5 spsk. rørsukker 100 g smør 2 dl bredbladet persille, hakket fint

Tilberedning

Bland salt, korianderfrø, fennikelfrø, appelsinskal og peberkorn i en mortar og knus det til en aromatisk krydderiblanding. Gnid krydderiblandingen godt ind ribbensstegen og lad trække på køl i 3 timer. Tag kødet ud fra køl og børst krydderiblandingen af kødet. Tænd ovnen ved 220 °C. Kom gulerødder, løg og selleri i en bradepande og læg ribbensstegen oven på urterne. Hæld halvdelen af hønsefonden i bradepanden og steg ribbensstegen i 20 minutter. Reducér varmen til 160 °C og steg i yderligere 1½ time indtil sværene bliver sprøde. Tilsæt resten af fonden efter 45

minutter og skru op til 200 °C. Kom imens den hvide eddike, sukker og 100 ml vand i en gryde og kog det op. Kom det snittede kålrabi i en skål og hæld lagen sammen med kålrabi. Lad trække i en times tid. Bland pale ale, brun farin og rødvinseddike og kog det op. Reducér ved medium varme i ca. 20 minutter intil det begynde at tykne. Tilsæt sennepsfrø og hold lun indtil servering. Smelt smør og sukker i en pande og lad karamellisere. Tilsæt pærerne og vend dem i karamellen indtil de er gyldne og møre, men med bid. Sigt væden fra kålrabi og vend med det hakkede persille. Servér ribbensstegen sammen med tilbehør og pale ale glace.

Den gode og den ekstra gode julefrokost

med kålrabi og karamelliseret pære

15


Den gode

Til 10 personer

Flæskestegssandwich Den gode og den ekstra gode julefrokost

med fennikelsalat og æble/tranebærkompot

16

Ingredienser

½ flæskesteg 4,5 kg, Danish Crown Professional Groft salt 2 stk. groft surdejsbrød Kompot: 400 g madæbler, skrællet og skåret i mindre tern 125 g zittauerløg, skåret i tern 15 g frisk ingefær 1 laurbærblad 125 g sukker 60 ml æblecidereddike 125 g tranebær 2 små fennikel, snittet fint på et mandolinjern

1 lille grønt spidskål, snittet fint på et mandolinjern 5 forårsløg, snittet fint 2 spsk. grov sennep 2 spsk. honning 2 dl god mayonnaise Salt og peber 2 dl granatæblekerner 1 dl hakkede pistacienødder Vand

Tilberedning

Forvarm ovnen til 225 °C og steg kødet i en gastrobakke i ca. 1 time. Kernetemperaturen skal være 65 °C og sværene sprøde. Kom alle ingredienserne til kompotten i en gryde, undtagen tranebær. Tilsæt en smule

vand. Bring kompotten i kog og lad den simre i små 30 minutter ved lav varme. Tilsæt tranebær og lad simre i 10 minutter. Vend fennikel, spidskål, forårsløg, sennep, honning og mayonnaise nænsomt sammen. Smag til med salt og peber. Skær brødet i skiver og tilbered flæskestegssandwiches med gode skiver lun steg, kompot og fennikelsalat. Drys med kerner og nødder.


Den ekstra gode

Til 10 personer

Sprød flæskesteg Ingredienser

½ flæskesteg med dobbeltsvær, Danish Crown Professional Groft salt Laurbærblade 1200 g små pastinakker, skrællet og flækket på langs og i stave ½ dl olivenolie 1½ dl vand ½ dl timianblade Salt og peber 120 g græsk yoghurt 10% 175 g fintrevet ost eg. Pecorino Ekstra timianblade til pynt 10 rødløg, skal ikke pilles 1 spsk. olivenolie 3 tsk. saltflager 12 salvieblade

100 g friske brødkrummer 100 g korender 2 æbler, groftrevet 100 g bacon i tern, Tulip Professional 1 dl kruspersille, hakket fint 60 g smeltet smør Salt og peber

Tilberedning

Læg kødet på en stegerist over en passende bradepande. Gnid sværene med groft salt, så det komme ned mellem sværene hele vejen rundt. Stik nogle laurbærblade ned mellem sværene og krydr med peber. Steg kødet ved 220 °C. Kernetemperaturen skal være 62 °C når stegen er færdigstegt. Varm ovnen ved 180 °C. Kom pastinakkerne i en bradepande, så de ligger nogenlunde i ét lag. Tilsæt olivenolie, vand, timian, salt og peber og vend godt sammen. Dæk brade-

panden med folie og bag dem i ovnen i 30 minutter. Vend yoghurt og revet ost sammen med rødderne og kom dem på et fad. Drys med frisk timian. Skær ca. 3 cm. af toppen på hvert løg. Pensl løgene med en smule olivenolie og drys med lidt salt. Bag dem i en bradepande ved 170 °C i ca 30 minutter indtil de bliver bløde i midten. Lad løgene køle en smule. Hak salviebladene groft. Bland salvie, de friske brødkrummer, korender, æble, bacontern persille og smør i en skål. Fjern den bløde midte af løgene med en lille kniv og ske. Efterlad 1,5 cm. kant af løgene. Fyld løgene med fyldet med en smule top. Bag løgene møre og gyldne ved 170 °C i ca. 30 minutter. Servér de bagte løg sammen med flæskestegen og æblekompot.

Den gode og den ekstra gode julefrokost

med fyldte rødløg og cremet pastinakker

17


Klassisk risalamande kogt på rene råvarer uden e-numre. Er udelukkende lavet på dansk mælk, vand, grødris og salt. Helt som du selv ville lave den.

Den gode

Til 10 personer

Risalamande Den gode og den ekstra gode julefrokost

med kirsebær-brombærsauce

18

Ingredienser

2 kg Risalamande, Danish Crown Professional Kirsebær-brombærsauce: 375 g kirsebær, frosne uden sten 180 g rørsukker 33⁄₄ dl vand 2 stænger kanel 1 stang vanilje, flækket Revet skal af én appelsin Ca. 30 g kartoffelmel ½ dl vand Saften af én citron 175 g brombær Kirsebærlikør efter smag 120 g smuttede og hakkede mandler

Tilberedning

Kom kirsebærrene i en gryde sammen med vaniljestang, kanel, appelsin, vand og sukker. Kog det op og fjern vaniljestang Rør kartoffelmel sammen med vand. Rør det forsigtigt i de varme kirsebær. Saucen må ikke koge, men kun lunes. Lad varme igennem i 2-3 minutter. Tilsæt brombær og lun igen kort. Smag til med citronsaft og kirsebærlikør. Servér risalamande i en skål med den lune kirsebærsauce ved siden ler fordel risalamanden i portionsglas og top med lun kirsebær-brombærsauce. Pynt med hakkede mandler.


Den ekstra gode

Til 10 personer

Risalamande Ingredienser

2 kg Risalamande, Danish Crown Professional 100 g ristede mandelflager 175 g mørk chokolade 71%, hakket Hybensirup: 200 g hybenskaller, renset 6½ dl vand 175 g sukker Kornene af én vaniljestang Saften af én citron

Tilberedning

Giv alle ingredienser til hybensiruppen et opkog i en gryde ved medium varme og lad simre i 3 minutter. Sigt blandingen og tag ¼ af frugtkødet med over i gryden og kog ind. Lad simre og reducere til ⅔. Stil siruppen på køl indtil brug. Smelt ⅔ af chokoladen i en skål over vandbad. Tilsæt den resterende ⅓ og fjern skålen fra varmen. Rør chokoladen glat og spred det tyndt ud på et stål-køkkenbord eller marmorplade. Lad chokoladen sætte sig og skrab det af ved 45° vinkel til spåner med en metal-

dejspatel med lige kanter. Opbevar spånerne på køl indtil servering. Læg risalamande og hybensirup i lag og afslut med chokoladespåner og mandelflager.

Den gode og den ekstra gode julefrokost

med hybensirup og chokoladestykker

19


Julen bliver ny i år. Med nye omgangsformer – og nye, vidunderlige fortolkninger af julens klassikere. Tag for eksempel den elskede frikadelle. Omgiv den med funklende røde granatæblekerner, sartgrønne pistacher, knasende valnødder, syrlige rødbeder med strejf af honning, pikant ingefær og sprød kål. Julens farver og smage, fanget i en enkelt bid – på den ekstra gode måde. Og det er bare begyndelsen. Velbekomme! Og god jul.

Global Design - 1120 - 15751

Tilmeld dig vores inspirationsmail på danishcrownprofessional.com

Danish Crown Professional | Tulipvej 1 | DK-8940 Randers SV | Phone +45 89 10 50 00 | danishcrownprofessional.com

Profile for Danish Crown

Danish Crown Professional - julefrokost 2020  

I år bliver julen… ny! Vi ved ikke, om julen bliver hvid i år. Men vi ved, at den bliver anderledes – med afstand og nye måder at gøre tinge...

Danish Crown Professional - julefrokost 2020  

I år bliver julen… ny! Vi ved ikke, om julen bliver hvid i år. Men vi ved, at den bliver anderledes – med afstand og nye måder at gøre tinge...