Issuu on Google+

DANAVL

MAGASINET

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2010

#

36

DanAvl klar til udfordringerne i det næste årti DANAVL KAN BLIVE ENDNU BEDRE

BEHOV FOR LANGSIGTET EKSPORTSTRATEGI

Den nye DanAvl-strategi er et skridt i den rigtige retning til at fasthold DanAvl førerposition, men ... Læs mere s. 4

Selv om den nye DanAvl-strategi kun er et år gammel, er der behov for at udvikle en mere kommerciel ... Læs mere s. 14

– frugtbar økonomi


LEDER

NICOLA J NØRGAARD Direktør, Videncenter for Svineproduktion (VSP) Tlf.: 33 73 26 76 nin@lf.dk

DANAVL MAGASINET UDGIVES AF: DanAvl Billundvej 3 6500 Vojens Tlf. 75 72 41 55 Fax 75 72 46 32 jao@dansksvineavl.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Hans Holmegaard Tlf. 20 74 20 08 hhb@danavlopformering.dk

ANSVAR: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet.

ADRESSEÆNDRINGER: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten – eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: hhb@danavlopformering.dk, eller ring på 20 74 20 08.

DANAVL

MAGASINET

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2010

#

36

DanAvl klar til udfordringerne i det næste årti DANAVL KAN BLIVE ENDNU BEDRE

BEHOV FOR LANGSIGTET EKSPORTSTRATEGI

Den nye DanAvl-strategi er et skridt i den rigtige retning til at fasthold DanAvl førerposition, men ... Læs mere s. 4

Selv om den nye DanAvl-strategi kun er et år gammel, er der behov for at udvikle en mere kommerciel ... Læs mere s. 14

– frugtbar økonomi

FORSIDEN: Godt at ligge i halmen i denne kolde tid...

2

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2010

DANAVL KLAR TIL UDFORDRINGERNE I DET NÆSTE ÅRTI Ved indgangen til det nye årti vil jeg gerne benytte lejligheden til at gøre status over DanAvl-samarbejdet og det avlsarbejde, som omsætningen af avlsmateriale hviler på.

De danske svineproducenters investeringer i et fælles avlskoncept, som avlerne gennem mange år ihærdigt har bakket op om, har givet markante fremgange. Fremgange, der har gjort DanAvl-grisen særdeles succesfuld og konkurrencedygtig internationalt set. Det dokumenteres af de dygtigste danske soholdere, der nu er tæt på 35 grise pr. årsso, og det kom meget klart til udtryk i den tyske Warentest IX, hvor vi også lå helt i front med hensyn til egenskaberne for slagtesvinene.

I 2010 vil vi arbejde hårdt på at få implementeret ny og banebrydende teknologi i det danske avlsarbejde. Det drejer sig om genomisk information som supplement til den traditionelle afprøvningsinformation. Genomisk information er DNA-tests, der giver information om det enkelte dyrs DNA-profil. I vores tilfælde drejer det sig om 60.000 positioner på arvemassen, som vil kunne oversættes til ekstra information om det pågældende avlsdyrs genetiske potentiale.

Dette er et formidabelt grundlag for den nye DanAvl-strategi, der giver basis for et øget europæisk salgsfremstød af danske LY-polte og Duroc orner ikke mindst på det tyske marked. Der er forventningen, at omsætningen af avlsdyr til udlandet vil vokse med over 40 pct. i det kommende år.

Med denne teknologi forventer vi væsentlige forbedringer i avlsfremgangen, fordi vi får en mere nøjagtig udvælgelse af avlsdyrene, især for egenskaber som foderudnyttelse, kuldstørrelse og holdbarhed. Med de nuværende metoder må vi ”nøjes med” at måle på få dyr, det ene køn og/eller sent i dyrenes liv. Vi forventer, at der i årets løb vil kunne tages et nyt indeks i brug, hvor udnyttelse af genomisk information indgår.

Udviklingen skabes ikke mindst af den gruppe dynamiske DanAvl-Omsættere, som opererer på de danske og udenlandske markeder, og som på kort tid har opnået en bemærkelsesværdig salgsfremgang. I det nye år skal vi fortsat have fokus på markedsføringen af DanAvl gener – og vi skal i DanAvl-regi nå en afklaring af, hvordan markedsføringsindsatsen kan og skal styrkes yderligere.

Alt i alt er det min forventning og ambition, at DanAvl også i det næste årti vil kunne udbygge sin position som et af verdens absolut førende avlssystemer, og dette kræver udnyttelse af den mest moderne avlsteknologi og ikke mindst et fortsat stærkt samarbejde mellem parterne i DanAvl. Godt Nytår!


INDHOLD

04

04 D  ANAVL KAN BLIVE ENDNU BEDRE 08 H  JEMMEAVL MED OMTANKE 10 D  ANAVL AVLSDYR HAR SUCCES I HVIDERUSLAND 13 K  AN VI BORTAVLE POSEGRISE? 14 B  EHOV FOR LANGSIGTET EKSPORTSTRATEGI 18 Ø  DEMSYGE ER IKKE EN SPF-SYGDOM 20 G  O FOR IT – OR FORGET IT! 23 O  PSLAGSTAVLEN 24 U  DNYTTER DU DET GENETISKE POTENTIALE GODT NOK?

Læs flere artikler på:

www.danavl.com På den nye DanAvl-hjemmeside, www.danavl.com kan du læse de artikler, der ikke blev plads til i dette magasin: • S TIL SKARPT PÅ LØBEAFDELINGEN

08 10

13

14

18

• D ANAVLS PLADS I DEN ØKONOMISKE RÅDGIVNING • H ØJ FARINGSPROCENT •  R EPRODUKTIONS- OG KS-RÅDGIVNING FRA LOKALE SVINERÅDGIVERE

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

3


TEMA: VISIONER FOR DANAVL I sidste nummer af DanAvl Magasinet tog vi hul på et nyt tema: ”Visioner for DanAvl”, hvor vi lader en række personer med relationer til DanAvl give deres vurdering af fremtidsmulighederne for DanAvl. DanAvl har til formål at tjene danske svineproducenter. Hvad er så mere naturligt, end at spørge formanden for foreningen ”Danske Svineproducenter”, gdr. Torben Poulsen, om hans og foreningens syn på DanAvls fremtid. Torben Poulsen har desuden direkte indflydelse på udviklingen i DanAvl, da han er én af de 3 næstformænd i bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion (tidligere Dansk Svineproduktion).

DANAVL KAN BLIVE ENDNU BEDRE Den nye DanAvl-strategi er et skridt i den rigtige retning til at fastholde DanAvls førerposition, men vi kan og skal gøre det endnu bedre på salgssiden, mener Torben Poulsen.

DanAvl Magasinet (DAM) mødte Torben Poulsen (TP) den 9. december 2009 på Danske Svineproducenters kontor i Fredericia. NY ROLLE FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER? DAM: Danske Svineproducenter har fra starten været dem, der bed det etablerede system på Axelborg i haserne. Hvad er der sket, siden I nu selv sidder med på den anden side af bordet – på Axelborg? TP: Selv om vi har haft kritikerens rolle i mange år, mener jeg nu, vi i høj grad har bidraget til konstruktive og positive ændringer i dansk svineproduktion. Vi har da også tidligere været repræsenteret i ”Landsudvalget for Svin” med en enkelt person. Men det var den gang, Danske Slagterier havde den altafgørende indflydelse i udvalget, hvorfor vore muligheder for at gøre en forskel var stærkt begrænsede. Da Landsudvalget så for et par år siden blev selvstændigt under navnet Dansk Svineproduktion (DSP) og ikke længere var domineret af DS, fik vi mulighed for at blive repræsenteret på lige fod med de tre andre basisorganisationer. Den udfordring valgte vi at tage op og dermed påtage os et direkte medansvar for udviklingen. Men dermed har vi ikke afskrevet os muligheden for at profilere os selvstændigt på væsentlige områder, hvis vi finder det nødvendigt. Det er den samme holdning, der ligger bag vo-

4

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2010

res opbakning til den nye organisation, Landbrug & Fødevarer. Men vi er bekymrede for, at L&F spænder så vidt og skal tage så mange hensyn, at der må indgås for mange kompromisser. EKSPORTEN SKAL GIVE PENGE DAM: Danske Svineproducenter har ofte været kritiske overfor DanAvl. Nu har du selv siddet i bestyrelsen for avlsledelsen, L&F, Svineproduktion, i et par år. Hvordan er din holdning til DanAvl i dag? TP: Vores kritik af DanAvl har aldrig gået så meget på selve avlsarbejdet. Vores opfattelse er, at DanAvl – rent genetisk - er et af verdens bedste avlssystemer, hvilket er til uvurderlig gavn for produktionsresultaterne i danske svinebesætninger. Kritikken har derimod drejet sig om eksporten af avlsmateriale, hvor gevinsten efter vores opfattelse var alt for lille i forhold til danske svineproducenters investering af avlsarbejdet. Men det mener vi, der er rettet op på med den nye DanAvl-strategi, der trådte i kraft i begyndelsen af 2009 – i hvert fald på papiret. NY DANAVL-STRATEGI BØR REVURDERES DAM: Hvad ligger der i din bemærkning: ”i hvert fald på papiret”? TP: Udarbejdelsen af den nye strategi foregik under så stort tidspres – af primært to årsager:


T O R BE N P O U L S E N ( T H.) I S A M TA L E MED DIREK TØR H A N S A A RE S T RU P, DA N S K E SV IN E P RODU CE N T E R .

- Slagteriernes forudsætning for at støtte en øget eksport af avlsmateriale var, at genafgifter på omsætte avlsdyr og sæddoser hurtigst muligt skal overtage finansieringen af af aktiviteterne i Videncenter for Svineproduktion (VSP), således af produktionsafgifterne kan reduceres,

egne organisationer – og for deres regning. Derfor er der behov for, at vi inden længe tager den nye DanAvl-strategi op til fornyet overvejelse.

- Der var behov for en hurtig justering af reglerne for og kontrollen med eksporten, da der kom flere og flere eksportører på banen.

AVLSSTRUKTUREN TP: Avlsarbejde er kostbart, og derfor skal vi kun have det antal søer pr. race, som er absolut nødvendigt for at gennemføre et effektivt avlsarbejde. Det forhold ønsker jeg en nærmere analyse af. Til gengæld bør de nuværende maksimumsgrænser for avlsbesætningernes størrelse udvides eller helt fjernes. Hvis der kan skabes større avlsfremgang med større avlsbesætninger, skal de dygtigste avlere have mulighed for at udvide. Måske kan vi gå helt ned til 5 besætninger pr. race.

Men allerede nu kan jeg i bakspejlet se, at der er elementer i den nye DanAvl-strategi, som ikke er hensigtsmæssige, fordi den samlede strategi ikke blev analyseret og diskuteret grundig nok før vedtagelsen. Det hænger nok sammen med, at vi var forholdsvis mange ”nye” i DSP, der ikke havde nået at lære avlssystemet at kende til bunds. DanAvl er meget kompliceret – måske for kompliceret. Dertil kommer, at avlssystemet indeholder alt for mange uklare og underforståede elementer, der stammer fra den tidligere enhedsorganisation, da alt var underlagt DS. Som almindelig svineproducent og ny i DSP kender man intet til, hvordan DanAvl er skruet sammen. DSP har efter min mening forsømt at holde svineproducenterne informeret om indretningen og funktionerne i DanAvl, og det er farligt, fordi det fører til mistillid og modstand. Moderne svineproducenter finder sig ikke i at blive holdt i uvidenhed om, hvad der foregår i deres

DAM: Hvad er det mere konkret, du ser behov for at revidere?

REGNEARKET Avlernes ”aflønning” sker på grundlag af et meget omfattende regneark, og det virker måske afbalanceret – overordnet set. Men efterhånden, som jeg har lært at forstå regnearket, mener jeg, det virker uheldigt. På bundlinien i regnearket er avlerne garanteret et fast, gennemsnitligt DB pr. so, hvilket bevirker nogle uheldige skævheder i indtjeningen fra avler til avler, når f.eks. fordelingen af avlsdyrsalget ændrer sig. Øget salg fra besætninger med høj sundhedsstatus medfører dårligere betaling til andre avlere, der pga. lavere sundhedsstatus må leve af deres KS-orner.

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

5


TEMA: VISIONER FOR DANAVL

Jeg ser gerne et andet system for finansieringen af avlssystemet. De dygtigste avlere og opformeringsejere må gerne tjene mange penge, og der bør ikke være en fast overgrænse. Det giver nemlig dynamik i avlsarbejdet.

det koncept, vi ønsker at markedsføre DanAvl under. Hvis blot en enkelt Omsætter svigter eller direkte modarbejder konceptet, falder det tilbage på DanAvl som helhed – og så har vi skudt os selv i foden med vores satsning på at øge eksporten.

GENAFGIFTERNE SIKRER IKKE DYNAMIKKEN Den nye DanAvl-strategi sikrer DSP en fast genafgift pr. solgt avlsdyr og sæddose. Provenuet herfra skal hen ad vejen modregnes i produktionsafgiften fra danske svineproducenter, hvilket er en rigtig udvikling. Men strategien giver jo ikke i sig selv nogen dynamik i avlssystemet. Hvis avlsfremgangen skal fortsætte – og det skal den – og vi skal realisere målsætningen om at tjene mest muligt hjem til svineproducenterne ved eksport af DanAvl-gener, så skal alle aktørerne i DanAvl også have mulighed for at tjene penge, hvis de er dygtige, seriøse og loyale nok. Det aspekt er der ikke lagt nok vægt på i strategien.

AFSÆTNING GENNEM ÉT KOMMERCIELT SELSKAB Desværre forhindrer konkurrencereglerne os tilsyneladende i at få ordentligt styr på markedsføring og salg – under den struktur DanAvl pt. fungerer. Derfor ser jeg gerne, at et nyt forslag, der blev lagt i skuffen efter en kort diskussion i forsommeren 2009, igen blev hentet frem i lyset, så det kan få en tilbundsgående vurdering. Grundidéen i forslaget er, at der etableres et kommercielt selskab, hvorigennem alt salg af avlsdyr og sæd skal foregå. Et sådant selskab vil ikke i samme grad være begrænset af konkurrencereglerne. Det ville give os langt bedre muligheder for at styre salget, herunder f.eks. at tildele hver Omsætter er bestemt geografisk område at operere i. Så må der for min skyld gerne komme flere nye, seriøse omsættere til, som kan byde på et bestemt område.

MERE STYR PÅ OMSÆTTERNE I den forbindelse er det jo ikke smart, at strategien giver mulighed for, at DanAvl-Omsætterne kan køre rundt i baghjulet på hinanden til de samme kunder i udlandet med de samme produkter i tasken og underbyde hinanden – og slet ikke, når antallet af omsættere stiger. For det første er det forkert at sælge avlsdyr og sæd af meget høj genetisk kvalitet til spotpris. For det andet betales prisunderbuddet af avlerne og opformeringsejerne i DanAvl – specielt nu, hvor de i den aktuelle lavkonjunktur ikke har råd til at sige ’nej’. Det er selvfølgelig godt for kunderne, men det er helt ødelæggende for DanAvl på længere sigt. Bl. a. af den grund er der behov for, at vi får langt bedre styr på afsætningen af avlsdyr og sæd fra DanAvl. Vi skal stille større krav til Omsætterne, således at de loyalt og seriøst lever op til

6

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2010

Det skal understreges, at forslaget ikke lægger op til at fjerne dynamikken, der ligger i, at de dygtigste avlere også er dem, der kan tjene flest penge. Men samtidig burde vi måske igen diskutere fordele og ulemper ved, at DSP ejede hele populationen af avlsdyr i DanAvl. I hvert fald virker det uhensigtsmæssigt på mig, at en avler kan sælge sine avlsrettigheder for store penge rettigheder, som de fleste aldrig selv har betalt noget for, da de startede. Den trafik dræner løbende avlsbesætningerne for kapital og gør det meget svært for nye at etablere en avlsbesætning. VI MANGLER EN OVERORDNET EKSPORTSTRATEGI En anden mangel ved den nye DanAvl-strategi er, at vi ikke har


Vidste du ...

DANAVL KAN BLIVE ENDNU BEDRE

- at sædsalget i Danmark fortsat er stigende - måske fordi enkelte producenter har skiftet fra tapning af egne orner (Intern-KS) til indkøb af sæd?

fået diskuteret og fastlagt en overordnet og langsigtet strategi for eksporten af gener. Den vigtige sag har vi overladt til avlerne, opformeringsejerne og Omsætterne, der som bekendt er indbyrdes konkurrenter uden egentligt ansvar for avlssystemet på langt sigt. Vi bør f.eks. forholde os til: - Hvad er det, vi vil eksportere? Måske skulle vi undlade at eksportere renracede avlsdyr, men kun LY-krydsninger og sæd? Det har vist sig meget vanskeligt at holde styr på de renracede gener, når de har forladt Danmark. - Hvilken kvalitet, vil vi eksportere, så vi altid sikrer, at de allerbedste avlsdyr bliver i Danmark og kommer det videre avlsarbejde og danske producenter til gode? - Hvilke markeder og kunder, vil vi eksportere til? Hvor er det største potentiale for at tjene penge på eksporten? - Hvorledes angriber vi de forskellige nye markeder? Skal alle markeder behandlet på fuldstændig samme måde? - Hvordan sikrer vi, at vi har varerne på hylderne, når efterspørgslen er skabt? - Hvordan sikrer vi, at alle Omsætterne har de rette kvalifikationer og bruger de rigtige redskaber i deres salgsarbejde – så vi undgår at skyde os selv i foden? I DanAvl skal alle holde, hvad de lover - og give kunden en god oplevelse. KLAR ADSKILLELSE AF DET AVLSFAGLIGE OG DET KOMMERCIELLE Også på det organisatoriske plan er der behov for ændringer. Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling (GFU) har gjort – og gør – en meget dygtig indsats på det avlsfaglige område. Det er ikke mindst GFUs fortjeneste, at DanAvl ligger i verdenseliten. Den kompetence skal vi bevare og videreudvikle. Til gengæld er det efter min mening forkert, at GFU også er involveret i de kommercielle områder af DanAvl, hvilket de natur-

ligt nok ikke er specialister i. Kontrakttegning med de forskellige aktører, finansiering af avlsarbejdet, markedsføring og salg af gener samt kontrol af hele systemet og dets aktører bør placeres i en afdeling for sig selv – med kommerciel kompetence. Vi har gennem den senere tid oplevet en række beklagelige sager vedr. overholdelsen af regler – og betingelserne for salg og eksport, hvilket jeg tror, vi kan blive bedre til at håndtere gennem er slagkraftig kommerciel afdeling. LAD OS STARTE HELT FORFRA Det danske avlssystem har fungeret i over 100 år – og gjort det fantastisk godt. På det seneste må jeg imidlertid konstatere, at systemet på en række områder ikke lever op til vore dages udfordringer. Det trænger ganske enkelt til nytænkning med meget mere fokus på de kommercielle aspekter – hvordan får vi mest ud af investeringen i DanAvl? Vi har – til forskel fra mange andre avlssystemer - genetikken, vi kan dokumentere den, og kunderne har åben adgang til alle data. Men vi skal blive bedre til at sælge varen og styre salget. Derfor foreslår jeg, at vi nedsætter en tænketank af unge folk fra de forskellige DanAvl-aktører, folk som ikke på forhånd er begrænsede af indgroede meninger om, hvordan ”vi plejer at gøre”, og hvad der ”ikke kan lade sig gøre”. Tænketanken skulle suppleres af kommercielle folk udefra og en advokat med særlig kompetence i konkurrenceret. Deres opgave skulle være, at konstruere et nyt DanAvl-system helt fra bunden - med det formål: - at skabe den størst mulige genetiske fremgang i fremtiden, - at sikre dansk svineproduktion det optimale udbytte af avlssystemet på kort og langt sigt. Det synes jeg skal være hovedopgaven i 2010.

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

7


Vidste du ... - at salget af avlsdyr og ornesæd fra DanAvl i indeværende aprilår bidrager med ca. 55 mio. kr. til finansiering af aktiviteterne i Videncenter for Svineproduktion – samtidig reduceres produktionsafgifterne fra danske svineproducenter med ca. 40 mio. kr.?

JENS AGERLIN OLSEN Sek retariatschef, Dansk Svineavl Tlf.: 75 72 41 55 jao@dansksvineavl.dk

HJEMMEAVL MED OMTANKE Bevidst og engageret satsning på hjemmeavl med Kernestyring® har på kort sigt givet flotte resultater i nysaneret besætning.

DanAvl magasinet har besøgt Stig og Kjeld Abildgaard, Abildgaard, Thorupholme ved Fjerritslev. Besætningen er på 1350 søer med salg af halvdelen af grisene ved 7 kg, mens resten flyttes til anden ejendom. Herfra sælges de fleste grise ved 30 kg til eksport, mens polte og ikke salgbare grise fodres til 100 kg. Besætningen har tidligere haft konventionel status, men i 2007 i forbindelse med indgåelse af I/S og nybyggeri af løbe-/drægtighedsstald samt farestalde blev der taget beslutning om sanering af besætningen. Det var et godt tidspunkt for en sanering hvad angår grisepriser. Det samme kunne ikke siges om muligheden for at købe LY-polte med høj sundhedsstatus. På grund af stor efterspørgsel var højest opnåelige status: SPF+Myc+PRRS–DK. Efterfølgende er besætningen medicinsk saneret for Mycoplasma-lungesyge og gjort PRRS-fri ved hjælp af vaccination. I samme omgang var de så heldige at få udryddet Lawsonia ved medicineringen, grundig vask af alle søer samt flytning rundt i de tomme staldanlæg. I dag er besætningens status: Blå SPF, og den er fri for Lawsonia. Besætningen er nu helt lukket for indkøb af avlsdyr, så genetisk forbedring sker alene ved indkøb af sæd. Der er valgt hjemmeavl med Kernestyring® for at undgå risikoen for indslæbning af smitte ved indkøb af dyr. Sandsynligheden for luftsmitte er lille. Nærmeste nabobesætning (300 m) har samme sundhedsstatus og andre svinebesætninger ligger 3 km væk. Besætningen er tilmeldt Kernestyring® via 3C Agro i Grenaa, der hver mandag

8

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2010

modtager og returnerer listen med potentielle søer og polte for videre avl. Det sikrer, at næste generation bliver bedre end forrige. Indberetningerne sker via Agrosoft. KLAR SELEKTIONSSTRATEGI Desuden er det ejernes opfattelse, at hjemmeavl med Kernestyring® er billigere end indkøb af polte. Men de understreger, at det er nødvendigt, at lysten til kernestyring er til stede - ellers skal man holde sig fra hjemmeavl. Før endelig udvælgelse til avl vurderes ben og pattesæt på poltene, som helst skal have 14 patter. Søer frasorteres efter lignende kriterier nemlig på grundlag af benstyrke, huld, tegn på skuldersår og smaskere. Alle polte er randklippet umiddelbart efter faring. Minimumskrav for søer og polte i besætningen er indeks 100. Under opvæksten får poltene tildelt samme areal som slagtesvin og fodres efter ædelyst ligesom slagtesvinene. Det giver grundlag for effektiv sortering mht. benstyrke. Før de flyttes til soanlægget går poltene i karantænestald i 4 uger. Der anvendes zig-zag-krydsning i besætningen. De udvalgte modersøer til næste generation af polte insemineres med hhv. L- og Y-sæd. Der insemineres 6 LY-modersøer hver uge, og der bruges 2 - 3 portioner sæd pr. so. Der er indgået en fast aftale med MORS-KS om levering af sæd med indeks 118 til 128 i indeks til


HJEMMEAVL MED OMTANKE

ØV E R S T T H . : S T I G A B I L D G Å R D ( T V.) O G MEDARBEJDERE, ROMAN BEREZHNYI OG I G O R S TOT S K Y Y, B E G G E U K R A I N E . N E DE R S T T V. : M E D A R B E J D E R B J A R N E JENSEN BAG ORME VOGNEN.

dette formål, men der leveres sæd med højere indeks, når MorsKS har mulighed for det - til en fast merpris. Det er opfattelsen hos Abildgaard, at prisen for sæd med høje indeks er lavere leveret fra MORS-KS end fra de andre DanAvl-KS-stationer. Alt i alt er de godt tilfreds med MORS-KS og synes, at de får en god service. Sæden leveres altid fra en PRRS-negativ KS-station, selv om det i praksis er dokumenteret, at der er uendelig lille risiko for PRRSsmitte med sæd fra en KS-station med PRRS-vaccinerede orner. Alle avls- og de fleste opformeringsbesætninger køber sæd fra alle KS-stationer uafhængigt af deres PRRS-status, og her er der ikke konstateret smittespredning. Til smågriseproduktion i øvrigt bruges Duroc-sæd fra MORS-KS efter en fast bestilling på levering mandag og fredag, og der er altid mulighed for at rette i ordren op og ned efter behov. Hvis der er bestilt for få doser, er der altid ekstra sæd med i bilen. I forbindelse med brunstkontrol og inseminering bruges en fjernstyret vogn med en orne. Vognen, der er leveret fra Bopil, styres hen foran de søer og polte, der skal insemineres. Det giver meget ro, at have ornen stående stille foran soen/polten indtil insemineringen er færdig. Det er yderst sjældent at er behov for at bruge rideprøven.

RESULTATERNE ER OVERBEVISENDE. Besætningen er som omtalt saneret i 2007/2008. Kuldresultatet den gamle besætning lå aldrig over 14 levendefødte grise pr. kuld. Nu får søerne i gennemsnit mellem 15,5 og 16,3 levendefødte grise pr. kuld. I sidste kvartal er der fravænnet 32,2 grise pr. årsso og i smågrisestalden med grise til 30 kg nærmer den daglige tilvækst sig 600 gram pr. dag. De indkøbte LY-polte har været grundlaget for det fine resultat, men uden dygtige medarbejdere ville det ikke have været muligt at udnytte dyrene så godt. Det gode tekniske resultat kan også afspejles i det økonomiske resultat. Abildgaard er nummer 2 i den landsdækkende DB-check for både søer med grise indtil 7 kg - og for grise fra 7 til 30 kg. MILJØBEGRÆNSNINGER For fremtiden ønsker ejerne at skabe stipladser til alle smågrisene indtil 30 kg. Slagtesvineproduktion kommer kun på tale, hvis der er økonomi i denne produktion. Ellers bliver alle grisene fortsat solgt til Tyskland ved 30 kg. I givet fald vil der snarere ske en udvidelse af antallet af søer, forudsat der er god økonomi i en sådan udvidelse. Ejendommen ligger i et Natura 2000 område, hvilket giver restriktioner i forbindelse med udvidelsesplaner. Det peger også i retning af en udvidelse af soholdet.

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

9


Vidste du ... - at Landbrug & Fødevarer på Axelborg har fået nyt telefonnr.: 33 39 40 00 ?

HOLGER SØRENSEN M. FL. Direktør, Porc-Ex Breeding A/S Tlf.: 77 34 83 00 holger@porc-ex.dk

DANAVL AVLSDYR HAR SUCCES I HVIDERUSLAND Eksporten af DanAvl-dyr skal følges til dørs, så kunderne opnår de bedst mulige resultater, mener Porc-Ex Breeding A/S.

DANSK PAKKELØSNING Næsten 30 grise pr. årsso 8 måneder efter igangsætning af produktionen. Det viser resultaterne fra E-kontrollen i det første moderne svineproduktionsanlæg i Hviderusland. Projektet er etableret på grundlag af dansk projektering og dansk teknologi. Porc-Ex Breeding A/S har leveret avlsdyrene og foranlediget, at der ligeledes er dansk management på farmen. ”Kombinationen af DanAvl avlsdyr og dansk management er blevet en del af vores koncept i udlandet – i de tilfælde hvor vi fornemmer, at behovet for managementsupport er til stede”, udtaler direktør Holger Bøgebjerg Sørensen fra Porc-Ex Breeding A/S. Det er vores erfaring, at kombinationen af DanAvl avlsdyr og dansk management sikrer succes og tilfredshed med den leverede vare hos vore udenlandske kunder. FORBILLEDE I HVIDERUSLAND Ved den lille landsby Ostrow 200 km sydvest for Minsk (ca. 100 km øst for den polske grænse) findes et nyopført og supermoderne produktionsanlæg, Beldan, som ville gøre enhver dansk svineproducent grøn af misundelse. Det omfatter 1600 søer fullline og ejes af forretningsmanden Nikolay Govorko, som er den første investor i Hviderusland, der har skabt et produktionsanlæg efter danske principper og standarder. Anlægget og produktionen er i den grad blevet kendt i Hviderusland, idet præsident Alexander Lukashenko officielt indviede farmen i september 2009 med fuld mediedækning af tv-stationer og aviser. Præsidenten har udtalt, at anlægget er et forbillede for moderniseringen af den hviderussiske svineproduktion. Han lægger desuden vægt på, at der bliver kigget mod Danmark for

10

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2010

at gøre brug af dansk knowhow, avlsdyr og teknologi i denne proces. PRODUKTIONSANLÆGGET Svineproduktionen på Beldan omfatter to lokaliteter og er kendetegnet ved at udstråle høj kvalitet, både hvad angår indretning, byggekvalitet og valg af teknologi. Stort set alle materialer er leveret af danske leverandører, hvilket har været vigtigt for virksomhedens ejer. LOKALITET 1: 1. Servicebygning med sluser, kontorer, lagerrum og kantine. 2. Løbe/kontrolafdeling hvor søerne opstaldes i bokse ved løbning indtil fire uger efter løbning. I løbeafdelingen er der mulighed for opstaldning af polte og aflastning af søer i stier med gulvfodring. 3. Drægtighedsstald indrettet til løse søer med 18 søer i hver sti og fodret via gulvfodring. 4. Fem farestalde med hver 77 stier med fulddrænet gulv og pattegrisehuler. 5. To-klimastald til fravænning af polte. 6. En poltestald til polte fra 30 kg frem til løbning. 7. Ornestald med tappefaciliteter. 8. Laboratorium til sædproduktion. 9. Central lukket udlevering til søer og pattegrise 10. Smågrisestald placeret ca. 100 m fra soanlægget omfattende syv to-klimassektioner og indrettet med støbejernsriste og overdækning med centralt opluk samt to udleveringsramper for smågrise. Der fodres med tørfoder på gulv efter fravænning og derefter i automater.


LOKALITET 2: 1. Servicebygning med sluser, kontorer, lager, kantine og plads til farmens administration og personale til fodermøllen 2. Otte sektioner til slagtesvin med fulddrænet gulv og med tørfodring i automater. 3. Et centralt udleveringsrum til 450 grise samt lukket rampe 4. Fodermølle, kornopbevaring og brovægt En central vaskehal er under etablering til rengøring og desinfektion af egen trailer til intern transport af grise samt en ekstra vask og desinfektion af transport biler for afhentning af slagtesvin.

PRODUKTIONSOMFANG OG RESULTATER De 1650 polte, som nu danner grundlaget for den fremtidige produktion, er i foråret 2009 leveret af Porc-Ex Breeding A/S og består af 150 YY polte og 1500 YL polte med højeste sundhedsstatus. Første runde med løbninger er nu vel overstået, og 90 % af poltene blev derved løbet. Af de øvrige 10 % er kun 1 % tabt i form af dødsfald og polte, som ikke viste brunst. De øvrige 9 % af poltene anvendes nu i anden løberunde til at udligne ugeholdene med. Opstarten af besætningen er forløbet godt, og resultaterne er meget tilfredsstillende. Faringerne kører på højtryk og de første fire hold er nu fravænnet. Resultaterne siden første løbning og frem til 1. november fremgår af tabellen.

PRODUKTIONSRESULTATER PÅ BELDAN Løbninger

1877

Omløber, pct.

7,2

Faringsprocent

89,7

Faringer

547

Levende fødte pr. kuld

13,4

Dødfødte pr. kuld

0,9

Pct. døde inden fravænning

6,5

Fravænnede pr. kuld

12,8

Spildfoderdage pr. kuld

8,6

Kuld pr. årsso

2,27

Fravænnede pr. årsso

29,2

Med den gode start og de fine resultater for gyltene forventer ejeren topresultater i fremtiden. ”Der er nu linet op til at fravænne på den gode side af 30 grise pr. årsso”, udtaler Henrik Nielsen fra Danish Farm Design. MANAGEMENT Danish Farm Design (DFD) blev inddraget i samarbejdet med Beldan af Porc-Ex Breeding A/S, og Henrik Nielsen, DFD, følger produktionen tæt - dels via mails, Skype og telefon, hvor han støtter den danske driftsleder Jonas Jensen og ejeren Nikolay Govorko, og dels ved rutinemæssige besøg af fire dages varighed, hvor den lokale arbejdsstyrke uddannes i alle rutiner for hver afdeling, efterhånden som de tages i brug. Managementpakken inkluderer løbende kontakt til ejer og mandskab samt uddannelse af ansatte og afrapportering til såvel personale som ejer. Med i pakken er desuden to besøg af en dyrlæge.

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

11


DANAVL AVLSDYR HAR SUCCES I HVIDERUSLAND

Der er ingen tvivl om, at det etablerede teamwork imellem driftsleder, dyrlæge, supporter og ejer er af afgørende betydning for de positive resultater i produktionen. Produktionen styres via Agrosoft og Kernestyring®, hvor Jonas Jensen er den praktiske læremester i det daglige. DANSK MANAGER I HVIDERUSLAND Som manager på Beldan har det været Jonas Jensens opgave at indarbejde nye rutiner for de ansatte og samtidig planlægge, hvornår de ugentlige rutiner skal gøres. Det har været en spændende opgave for både Jonas og de ansatte. ”Jeg har gjort meget ud af at have de ansatte med i planlægningen, da det er med til at motivere dem og give dem ideer til, hvordan arbejdet kan effektiveres”, fortæller Jonas. ”Her - 8 måneder efter starten - må jeg sige, at involveringen af de ansatte i planlægningen har været godt. Vi har nogle gode resultater, og jeg har nogle utroligt dygtige folk på farmen”. Da dette projekt er det første i Hviderusland, har der været stor fokus fra myndigheder og omgivelser, hvilket har gjort det hele

12

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2010

endnu mere spændende. Jonas har ikke kun haft fokus på farmen, men også prøvet at analysere produktionsreporter fra andre farme – og i forlængelse heraf givet råd om, hvilke oplysninger der er vigtige for at kunne give en analyse af produktionen. DE RIGTIGE VÆRKTØJER Når en ny besætning skal startes i udlandet, er det også en stor opgave at finde de forskellige leverandører af medicin mm. Folk i Hviderusland er utroligt veludannede og meget stabile. Men det mærkes, at de ikke er helt så effektive som danske medarbejdere, der skal flere hviderussere til at nå dagens arbejde, end vi kender det i Danmark. ”En succesoplevelse for mig”, beretter Jonas, ”er selvfølgelig at producere nogle gode resultater i stalden. Men det er lige så vigtigt, at jeg en dag kan overlade ansvaret til de ansatte, således at de fortsætter med et højt produktionsresultat. Det vil nemlig bevise, at jeg har givet dem de rigtige værktøjer til fremtiden. Folk her skal lære, at det er vigtigt, at de selv tager beslutninger, hvis de opdager et problem.


JENS AGERLIN OLSEN

ANDERS VERNERSEN

Sek retariatschef, Dansk Svineavl

Afdelingschef, GFU

Tlf.: 75 72 41 55

Tlf.: 33 73 26 42

jao@dansksvineavl.dk

ahv@lf.dk

KAN VI BORTAVLE POSEGRISE? POSEGRISE KOSTER 235 KR./SO OM ÅRET Hos Anders, Kristian og Ole Kappel, Brunshøjgaard I/S, Hurup mistes der årligt mange penge på grund af posegrise. 2 % af de fravænnede grise er posegrise. 1 % aflives allerede ved fravænning, da sandsynligheden for, at de senere kan leveres til slagteriet er nul. I løbet af opdrætsperioden bliver yderligere halvdelen af den anden procent også aflivet, fordi slagteriet ikke vil modtage grise med så store poser. Omkostningen for Brunshøjgaard I/S løber op i ca. 400.000 kr. pr. år. 1700 søer producerer årligt 51.000 fravænnede grise. Heraf aflives ca. 510 grise eller ca. 10 grise hver uge. Senere aflives yderligere 255 grise, som ikke kan leveres til slagteriet. Det årlige tab i denne besætning ligger omkring 400.000 kroner forårsaget af posegrise. Alt i alt forringer det DB pr. so med 235 kr. pr. so. I Danmark har vi omkring 1 mio. søer, så alt i alt ville det samlede tab ligge på omkring 235 mio. kr., hvis alle havde lige så store problemer med posegrise.. INDKØB AF POLTE HJALP IKKE Brunshøjgaard I/S har i mange år haft lukket drift, hvor alt nyt avlsmateriale blev indført med L- og Y-sæd fra DanAvl-KS-stationer. Men i I forbindelse med udvidelse af bedriften blev der indkøbt LY-polte, og i det sidste år er besætningen udelukkende suppleret med indkøbte LY-polte. Årsagen til dette skift i rekrutteringsstrategi var, at en PMWS-smitte ødelagde kernebesætningen - specielt Landracedelen..

SVAR FRA AFDELINGEN FOR GENETISK FORSKNING OG UDVIKLING (GFU) UNDER VSP Spørgsmålet om arvbarhed for posegrise er forelagt afdelingschef Anders Vernersen. Han svarer; Forekomsten af pung- og navlebrok er formentlig delvist arveligt betinget – det er de fleste egenskaber. Heritabiliteten kendes imidlertid ikke, men vurderes at være lav, blandt andet fordi brok er en af de ”dårligdomme”, der kommer og går. Der er forsøgt forskellige veje til avlsmæssig håndtering af brok. Der er lavet registreringer af brokforekomst i såvel avlsbesætningerne som i en større produktionsbesætning. På grundlag af disse dataopsamlinger har det ikke været muligt at bestemme arveligheden – derfor heller ikke at udarbejde et avlsmæssigt bidrag til løsning af denne problemstilling. En tredje vinkel har været at søge efter genetiske markører for brokforekomst. VSP har deltaget i et sådant projekt i samarbejde med Norges Landbohøjskole og DJF i Foulum. Indtil videre har denne fremgangsmåde heller ikke kastet en brugbar metode af sig. I international sammenhæng er der rapporteret om mellem 20 og 30 genområder med indflydelse på forekomst af brok. Dermed bliver forklaringsgraden af de enkelte genområder (QTL’er) begrænset – og det er altså årsagen til, at løsningen ikke ligger lige for hånden, heller ikke på dette område.

Der er ikke observeret nogen reduktion i frekvensen af posegrise blandt afkom efter de indkøbte LY-polte i forhold til de hjemmeavlede. Det interessante er, at der i besætningen findes posegrise blandt såvel orne- som sogrise. Billedet taler for sig selv og viser, at posen er stor hos mange af posegrisene. Det er opfattelsen på Brunshøjgaard I/S, at der er tale om et arveligt problem, så derfor rejses spørgsmålet: Hvor sørger DanAvl ikke for at løse problemet gennem avlsarbejdet? Der er jo tale om mange kroner, set på landsbasis - på Brunshøjgaard I/S alene 400.000 kr. på årsbasis.

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

13


TEMA: VISIONER FOR DANAVL I sidste nummer af DanAvl Magasinet tog vi hul på et nyt tema: ”Visioner for DanAvl”, hvor vi lader en række personer med relationer til DanAvl give deres vurdering af fremtidsmulighederne for DanAvl. I slagteribranchen har der gennem årene været en vis modstand mod eksport DanAvlgener - begrundet i, at denne eksport kunne styrke konkurrenterne på verdensmarkedet for svinekød. Den nye DanAvl-strategi, der blev vedtaget i foråret 2009 med opbakning fra slagterisiden, satser på en betydelig forøgelse af eksporten af avlsdyr og sæd. DanAvl Magasinet (DAM) har i den anledning spurgt gdr. Asger Krogsgaard (AK), der repræsenterer slagteribranchen i Landbrug & Fødevarer, om branchens aktuelle vurdering af DanAvl. (Asger Krogsgaard var indtil efteråret 2009 en af tre næstformænd i bestyrelsen for Dansk Svineproduktion, mens den nye DanAvl-strategi blev forberedt.

BEHOV FOR LANGSIGTET EKSPORTSTRATEGI Selv om den nye DanAvl-strategi kun er et år gammel, er der behov for at udvikle en mere kommerciel og langsigtet strategi for eksporten af DanAvl-gener, mener Asger Krogsgaard.

AVLSARBEJDET I TOP DAM: I DanAvl Magasinet nr. 32, januar 2009, fortalte du, at du som nyt medlem af bestyrelsen for Dansk Svineproduktion havde været meget skeptisk overfor DanAvl, men at du i takt med stigende kendskab til avlssystemet var kommet frem til en klar anerkendelse af modellen og den avlsfremgang, der bliver skabt. Gælder det stadigvæk? AK: Ja, det er fortsat min opfattelse – på to ud af tre områder, hvilket jeg gerne vil forklare nærmere. På det genetiske område er DanAvl i verdensklasse, hvilket den store interesse for at købe vores gener til fulde dokumenterer. Det skyldes: - en dygtig og fremtidsorienteret avlsledelse, - en avlsmålsvurdering, der er baseret på den optimale kombination af primærproducenternes, slagteriernes og afsætningens behov og interesser, - en god dialog og et godt samarbejde mellem avlsledelsen, av-

14

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2010

lerne og opformeringsejerne, - en dynamisk struktur i det praktiske avlsarbejde baseret på selvstændige avlere og opformeringsejere i indbyrdes konkurrence – indenfor et sæt overordnede spilleregler. Det er funktionelt og effektivt, og det skaber den ønskede, optimale avlsfremgang i forhold til alle led i kæden, avl/opformering, primærproduktion og slagtning/afsætning – alle led har fordel af programmet. DANSKE PRODUCENTER FÅR VALUTA FOR PENGENE Den indenlandske distribution af avlsdyr og sæd fungerer godt, både i forhold til avls-, opformerings- og produktionsbesætningerne. Her er der et godt samspil mellem disse 3 kundegrupper, omsætterne og KS-stationerne. De danske producenter, for hvis skyld DanAvl er skabt og arbejder, kan udnytte avlssystemet efter behov og ønske - gennem indkøb af dyr hhv. sæd eller hjemmeavl + Kernestyring®. Det er


BEHOV FOR LANGSIGTET EKSPORTSTRATEGI

et stærkt system, hvor alle bidrager til finansieringen af avlsarbejdet i forhold til deres træk på DanAvl-generne. Succesen dokumenteres af, at næsten 100 % af svineproduktionen i Danmark sker på grundlag af DanAvl-gener. BEDRE STYRING AF EKSPORTEN Udfordringen ligger i eksporten af avlsdyr og sæd, hvor vi endnu ikke har fået udviklet det rigtige koncept. Vi skal simpelthen have langt mere styr på salget af DanAvl-gener ud af landet, ellers får dansk svineproduktion som helhed ikke noget ud af det, hvilket jo i bund og grund er det eneste formål med eksporten. Merværdien i DanAvl-generne er stor i forhold til andre avlssystemer. Det blev med al ønskelig tydelighed dokumenteret gennem i den uafhængige tyske undersøgelse, Warentest IX, i 2008, hvor merværdien pr. slagtesvin efter DanAvl-LY-hundyr var næsten 8 € højere end gennemsnittet i undersøgelsen – og så var der ikke en gang brugt DanAvl-orner. Den merværdi skal vi naturligvis have betaling for, hvis eksporten skal have mening – og det sikrer det nuværende koncept ikke. Det skyldes først og fremmest, at der er godkendt en række private eksportører, der alle frit kan operere på de samme markeder, hvor de markedsfører samme produkt. Den model resulterer selvfølgelig i, at prisen på produktet presses ned – i hvert fald overfor dem, der producerer dyrene. For øjeblikket føler mange avls- og opformeringsbesætninger sig nødsaget til sælge dyrene, når prisen er blot lidt over slagteprisen, mens omsætterne nok skal få deres del af kagen. FOKUS PÅ GENAFGIFTEN Ved udarbejdelsen af den nye DanAvl-strategi fokuserede vi meget på genafgiften, som effektivt styringsværktøj til at sikre en indtjening på avlsmaterialet fra DanAvl, som svarer til produkternes avlsværdi. Det endte som bekendt med en forhøjelse af genafgiften pr. solgt og eksporteret avlsdyr hhv. sæddose. Samtidig blev det vedtaget, at provenuet af genafgifterne gradvis skal erstatte den produktionsafgift, som danske producenter betaler, til finansiering af arbejdet i Videncenter for Svineproduktion (VSP). Genafgifterne bør fremover forhøjes, så de fuldt ud kommer til at modsvare den reelle avlsværdi hos dyr og sæd fra DanAvl. Det var en rigtig svær proces, hvor der var mange parter at tage hensyn til. F. eks. er forhøjelsen af genafgifterne jo ingen garanti for, at avls- og opformeringsbesætningerne tjener penge på salget - måske snarere tvært imod. Hvis eksportprisen er presset, vil det ofte være avlsdyrproducenterne, der kommer til at betale hele eller en stor del af genafgiften, hvilket jo ikke er holdbart på længere sigt. Uden en fornuftig indtjening, vil avl og opformering gå i stå. Desuden var vi under tidspres, bl.a. fordi der hele tiden kom flere omsættere til med nye krav og ønsker om liberalisering af eksporten. Det krævede justering af omsætningsreglerne, hvis vi fortsat skulle have styr på både gener og indtjening.

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

15


TEMA: VISIONER FOR DANAVL

Vidste du ... - at styrke og holdbarhed indgår i avlsmålet med hhv. 7 og 13 % for L og Y – og med 11 % for D?

Efterfølgende må vi med den nye strategis virkemåde i praksis erkende, at den forretningsmæssige side af eksporten fra starten skulle have været tillagt større vægt. Vi fik simpelthen ikke gennemtænkt og formuleret en langsigtet, kommerciel eksportstrategi – selv om der undervejs kom nogle tanker og ideer på bordet.

samarbejde med praktikere fra avl, opformering, omsætning og KS. Men beslutningskompetencen skal ligge i et folkevalgt organ af svineproducenter, f.eks. repræsentanter for L&F, Svineproduktion, repræsentanter for Dansk Svineavl og DanAvl Opformering – og evt. andre involverede parter.

Uden et sådant fast holdepunkt, er der risiko for, at tilfældige ansøgninger og forespørgsler på eksportområdet resulterer i individuelle ”hovsa-beslutninger”, der efterfølgende viser sig ikke at hænge sammen, og som derfor udløser nye regeljusteringer, måske med delvis tilbagevirkende kraft. Det kan meget let føre til erstatnings- og retssager, som et til skade for DanAvl, men guf for dyre advokater. Erfaringen har allerede vist, at det under alle omstændigheder er meget svært og bekosteligt at kontrollere, om vore nugældende eksportbetingelser bliver overholdt af omsætterne og kunderne uden for landets grænser.

HVAD VIL VI EKSPORTERE TIL HVEM? Vi har hidtil arbejdet efter, at eksporten af DanAvl-gener er så lille, at den ikke vil kunne undergrave vores konkurrencedygtighed på verdensmarkedet for svinekød, dels fordi DanAvl-generne udvandes, når de krydses med lokale svin, og dels fordi udenlandske svineproducenter ikke er dygtige nok til at udnytte potentialet optimalt. Men realiteten er, at ca. 85 mio. slagtesvin i dag indeholder DanAvl-gener, hvoraf ca. 75 % eller 64 mio. slagtes i udlandet – og det tal vil vokse i takt med den stigende eksport af DanAvl-gener. De udenlandske producenter bliver hele tiden dygtigere til at udnytte potentialet i DanAvl-generne, bl.a. via den rådgivning, der følger med DanAvl-eksporten.

EN ”OMMER” DAM: Du antyder, at det er en ”Ommer”? AK: Ja, selv om den nye strategi kun er et år gammel, har erfaringerne allerede vist, at vi bør tage den del af strategien, der vedrører eksporten, op til fornyet og grundig overvejelse. Vi skal have udviklet en langsigtet, kommerciel DanAvl-eksportstrategi. DAM: Hvad skal den nye eksportstrategi så indeholde? ADSKILLELSE AF GENETIK OG SALG AK: For det første bør der ske en total adskillelse af de avlsmæssige og kommercielle funktioner i DanAvl. Genetiske specialister er ikke nødvendigvis også eksperter i de kommercielle forhold ved markedsføring, salg og eksport. Derfor skal den samlede eksportstrategi udvikles og administreres af kommercielle fagfolk – i

16

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2010

På kødsiden har vores konkurrencekraft altid ligget i kvalitet, ensartethed, forarbejdning, service og samling om afsætningen. Det har ingen andre hidtil kunnet matche. Men med DanAvlgener i slagtesvinene kan kvaliteten og ensartetheden hos konkurrenterne øges. Disse aspekter er vi nødt til at tænke ind i en langsigtet eksportstrategi. Vi lever - og ønsker fortsat at leve - under frie markedsvilkår, men ved salg af vores råvarer (her DanAvl-gener) og know-how – skal vi sikre, vi får prisen hjem. Bl.a. af den grund bør en ny eksportstrategi også forholde sig til, hvad vi vil eksportere – og til hvem. Måske bør vi slet ikke eksportere renracede dyr, men alene LY-polte? Vi bør måske heller ikke sælge renracede orner til udenlandske KS-stationer, men i stedet selv oprette KS-stationer i udlandet, hvor vi kan have


BEHOV FOR LANGSIGTET EKSPORTSTRATEGI

fuld kontrol med anvendelsen af sæden – og betalingen for den. I øvrigt kan vi jo forsyne hele Europa med frisk sæd tappet i Danmark. Dermed ville vi lettere kunne holde styr på anvendelsen af DanAvl-generne, og så kunne vi minimere antallet af erstatnings-/retssager, der næsten udelukkende vedrører renracede dyr og sæd. BEDRE STYR PÅ DISTRIBUTIONEN Der er i dag godkendt en række seriøse fællesejede og private DanAvl-Omsættere, inkl. KS-stationer, som år for år har øget eksporten. Alle Omsætterne er naturligvis underlagt et sæt fælles spilleregler, der dog giver dem betydelige frihedsgrader. Det indebærer en risiko for, at DanAvl kommer til at skyde sig selv i foden, hvis mindre seriøse Omsættere vælger at køre deres eget egoistiske løb – uden hensyn til den overordnede DanAvl-strategi. Den slags smitter uheldigt af på hele DanAvls image. Derfor er det nødvendigt at stramme kravene til Omsætterne, således at de forpligtes til loyalt at følge det overordnede DanAvlkoncept i deres markedsførings- og salgsarbejde. Samtidig skal konsekvenserne af ikke at gøre det skærpes. STYRKEN I ET FÆLLES SALGSSELSKAB Vi har også arbejdet ud fra, at vi som medlemmer af EU ikke kan forhindre eksport af DanAvl-gener – og at vi skal behandle alle omsættere og kunder helt ens indenfor EU. Det skyldes den nuværende åbne struktur i DanAvl, hvor selvstændige avlere, opformeringsejere, omsættere og KS-stationer opererer under individuelle aftaler med og fællesspilleregler fra L&F, Svineproduktion. Derfor kan vi heller ikke tildele forskellige omsættere hver deres geografiske område eller fastsætte minimumspriser på dyr og sæd, som kunne sikre en pris svarende til avlsværdien.

Men det ville vi kunne gøre, hvis vi dannede et fællesejet, kommercielt salgsselskab, hvorigennem alle avlsdyr og al sæd skulle omsættes, herunder til private omsættere og KS-stationer. Men tiden har endnu ikke været moden til en så drastisk ændring. Det er imidlertid min overbevisning, at et sådant salgsselskab vil være en nødvendighed – og i danske svineproducenters interesse, hvis vi skal realisere målsætningen om at tjene flest mulige penge på eksporten fra DanAvl. Det skal understreges, at forslaget ikke må fjerne den dynamik i DanAvl, der ligger i selvejet i avl og opformering - og VSPs aktiviteter skal fortsat finansieres via genafgifter. Det er forkert at tilpasse prisen på avlsdyr, så der altid er udsolgt. Hvis vi på længere sigt skal tjene penge på eksporten, må vi gennem et sådant salgsselskab sikre en mindstepris, der matcher avlsværdien. Derfor kan det måske være nødvendigt, at vi som producenter i ’dårlige tider’ betaler lidt mere til DanAvl – således at avl og opformering kan få råd til at slagte de avlsdyr, de ikke kan sælge til mindsteprisen. SVINEPRODUCENTERNES FORSTÅELSE OG ACCEPT DanAvl har udelukkende til formål at tjene danske svineproducenters interesser, og da de hænger også sammen med salget af svinekød. Derfor skal DanAvl-strategien, herunder eksportstrategien indrettes på totaloptimering. Men strategien skal også informeres ud til svineproducenterne og forklares – ellers kan den ikke forsvares. Den internationale konkurrence er benhård, og vi skal kæmpe på alle fronter for at bevare indtjeningsevnen hos dansk svineproduktion. DanAvl-strategien indgår som et vigtigt element i dette projekt.

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

17


SPF-SYSTEMET BJØRN LORENZEN

Dette er den tredje artikel om SPF-systemet - denne gang om Ødemsyge.

Afdelingsleder, svinefagdyrlæge, Landbrug & Fødevarer, SPF-Sundhedsstyringen Tlf.: 76 96 46 11 blo@spf-sus.dk

ØDEMSYGE ER IKKE EN SPF-SYGDOM Ødemsyge er ikke en SPF-sygdom - men det er en sygdom, der deklareres for i SPF-systemet. Hvorfor nu det?

HISTORIEN OM ØDEMSYGE Indtil 1994 var der ikke mange danske svineproducenter eller dyrlæger, der havde hørt om Ødemsyge. Det ændrede sig, da en avlsbesætning fik sygdommen og flere af dens aftagere også fik Ødemsyge. Men Ødemsyge opstod ikke i 1994, den er velbeskrevet i lærebøger om svinesygdomme fra før 1994. I min lærebog fra dyrlægestudiet, som var skrevet i 1989, stod den godt beskrevet og den nævner, at ”visse steder i udlandet kaldes sygdommen stadig Ødemsyge”. Der stod dog også, at sygdommen aldrig med sikkerhed var konstateret i Danmark. Det var den 5 år senere. ALVORLIGE SYMPTOMER Ødemsyge er en vigtig sygdom, da den kan give store produktionsøkonomiske tab. Tabene skyldes de mange pludselige dødsfald blandt fravænnede grise – undertiden også blandt slagtesvin. Grise, der er uden symptomer om morgenen, kan være døde til middag. På den korte tid har de typisk udviklet en væskeansamling i vævet (ødem) over øjnene, i bugvæg, mavesæk, tarmophænget og i hjernen. Det er det sidste, der medfører døden, fordi en væskeophobning i hjernen fører til et forhøjet tryk inde i hjernen – kraniet kan jo ikke give efter på samme måde som huden kan. Derfor ser man også tegn, der ligner hjernebetændelse – ”stjernekiggeri” kalder man det. Sygdommen udløses af en colibakterie, som har et bestemt fimbrie - F18 – på overfladen og som udskiller et toxin, der hedder VT2e. Dette toxin er afgørende for udviklingen af ødemerne i kroppen. Derimod udskiller ødemsygebakterierne ikke toxiner, som ellers er velkendte i forbindelse med pattegrisediarre og fravænningsdiarre. Derfor ses ikke diarre ved Ødemsyge. DEKLARATION FOR ØDEMSYGE Pga. sygdommens alvorlige karakter besluttede Landsudvalget

18

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2010

for Svin (nu Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion), at omsatte avlsdyr skulle deklareres for Ødemsyge. Ødemsyge opfylder ikke det ene af to fundamentale krav til en SPF-sygdom: ”Det skal med sikkerhed kunne fastslås, om en besætning er positiv eller negativ for sygdommen.” Det er nemlig ikke muligt, at deklarere en svinebesætning fri for Ødemsyge. Der findes ikke noget diagnostisk værktøj, der med blot nogenlunde sikkerhed finder sygdommen, hvis den er i besætningen. Derimod er det modsatte tilfældet. Hvis diagnosen er stillet, er den også sikker – så er der Ødemsyge i besætningen. Sygdommen opfylder altså et af de fundamentale krav vi stiller til en SPFsygdom. Vi finder blot ikke alle de tilfælde, der i virkeligheden er. BETINGET STATUS FOR ØDEMSYGE I AVL OG OPFORMERING Siden 1994 er alle danske SPF-besætninger og konventionelle avls- og opformeringsbesætninger blevet deklareret for Ødemsyge. Når der er mistanke om Ødemsyge i en avls- eller opformeringsbesætning (centralnervøse forstyrrelser med pludselige dødsfald og ødemer ved obduktion), indfører dyrlægen ”Stille Betinget status for Ødemsyge”. Her behandles Ødemsyge ligesom en SPF-sygdom. Stille betinget status anvendes i røde SPF-besætninger, når der kun er svag mistanke eller kun en svag reagent i et blodprøvesæt. ”Stille”, kommer af, at der ikke indføres afledt betinget status til besætninger, der har handlet med besætningen indenfor de seneste 6 uger – vi larmer ikke op. SALGSBEGRÆNSNINGER Men i modsætning til SPF-sygdommene skifter en besætning ikke status og bliver positiv for Ødemsyge, når diagnosen er stillet. Besætningen får derimod ændret den betingede status til


ØDEMSYGE ER IKKE EN SPF-SYGDOM

”Betinget status for Ødemsyge. Diagnosen bekræftet”. Der må nu kun sælges avlsdyr til tre kategorier af købere: • Besætninger, der har handlet med besætningen indenfor de seneste 6 måneder • Besætninger, der selv har betinget status for Ødemsyge • Udenlandske købere For de danske købere gælder, at de kun kan købe, hvis de har givet skriftlig accept af at modtage avlsdyrene. Derfor opsporer SPF-Sundhedsstyringen alle handelskontakter 6 måneder tilbage og beder dem tilkendegive om de fortsat ønsker at handle med besætningen eller ej. På Sundhedsdeklarationen, som kan hentes på spf-sus.dk for alle røde SPF-besætninger, oplyses ud over, at der er betinget status, også præcis, hvilken colibakterie, der er påvist i besætningen. Der kan f. eks. stå ” Fund af E. coli, O138, VT2e, F18 (Ødemsyge)”. Denne oplysning fremgår også af de Supplerende sundhedsoplysninger, som kan indhentes fra Sundhedskontrollen. Her bliver oplysningen stående i 2 år - uanset om den betingede status ophæves før. AKTIV OPLYSNINGSPLIGT Begrænsningen i salget fortsætter, så længe der er kliniske tegn på Ødemsyge i besætningen, og der ikke vaccineres eller serumbehandles mod ødemsyge. Når der ikke længere er kliniske tegn og der hverken vaccineres eller serumbehandles, så kan den betingede status ophæves. Herefter får besætningen følgende Supplerende statusoplysning: ”Ødemsygedeklaration til uge xxåååå”. Denne oplysning står i 52 uger efter ophævelse af betinget status. Men alligevel kan der ikke frit sælges avlsdyr fra besætningen. I det første halve år må der ganske vist godt sælges avlsdyr til alle

danske aftagere, men fortsat kun med skriftlig accept fra købers side. Der er en såkaldt ”Aktiv oplysningspligt”. Først 1 år efter, at de kliniske symptomer er ophørt, kan der frit sælges avlsdyr i Danmark. Det er således et meget omfattende system, der sættes i værk ved mistanke om Ødemsyge. Det skyldes, at branchen ønsker at beskytte køberne, så godt som muligt mod sygdom ved indkøb af avlsdyr. Der findes ikke andre lande, hvor køberen er så godt beskyttet mod indkøb af Ødemsyge, som i Danmark. Så vidt vides, er der overhovedet ingen beskyttelse i andre lande.

ØDEMSYGE Supplerende statusoplysning ”Ødemdeklaration til uge xx-xx”

Stille Betinget status

Betinget status Betinget status Salgsstop ophævet Salg: • Faste aftaler Salg: Skriftlig accept • Ødem • Export

Ingen begrænsninger

Skriftlig accept 0

6

12 mdr.

Sygdom

Bekræftet Ødemsyge Mistanke om Ødemsyge

Aktiv oplysningspligt

Sygdom ophørt

Ødemsyge svar (E-coli XXX F18 VT2e) på Sundhedsdeklaration (bemærkninger)

Figur: Deklarationsforløbet for ødemsyge i en avls- eller opformeringsbesætning.

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

19


TEMA: VISIONER FOR DANAVL I sidste nummer af DanAvl Magasinet tog vi hul på et nyt tema: ”Visioner for DanAvl”, hvor vi lader en række personer med relationer til DanAvl give deres vurdering af fremtidsmulighederne for DanAvl. Det vigtigste element i den nye DanAvl-strategi er, at der skal tjenes flest mulige penge hjem til dansk svineproduktion på eksport af avlsdyr og sæd. Derfor har DanAvl Magasinet talt med Lau Andersen, Andersen S/A, Barcelona i Spanien, som gennem mange år har beskæftiget sig med eksport af DanAvl-gener til Spanien.

GO FOR IT – OR FORGET IT! DanAvl har alle muligheder for succes med eksporten af avlsdyr og sæd, men vi skal ville det og gøre det fuldt ud – på den rigtige måde, mener Lau Andersen, der har erfaringer med DanAvl set udefra.

DanAvl Magasinet (DAM) mødte Lau Andersen (LA) i forbindelse med hans traditionelle besøg i Danmark under Agromek-ugen, ultimo november 2009. SÅDAN BEGYNDTE DET DAM: Hvad er din indgangsvinkel til samarbejdet med DanAvl? LA: For omkring 30 år siden var jeg ansat i et dansk firma, hvor jeg blev udstationeret i Spanien – og er blevet der lige siden. På et tidspunkt oprettede jeg mit eget firma, Andersen A/S, som fra starten har markedsført en række produkter i mange lande, primært hjælpeprodukter til landbrug. Vi har i dag agentur for produkter fra flere lande – også fra danske firmaer. Kontakten til DanAvl begyndte med. at jeg havde spanske kunder med til Danmark, hvor vi besøgte virksomheder og gårde. Efterhånden begyndte nogle af kunderne at spørge, om jeg ikke også kunne skaffe dem danske avlssvin – så for ca. 15 år siden indledte jeg et samarbejde med SEA, som derefter leverede avlsdyr direkte til mine kunder. DANBRED ESPANA Som tiden gik, blev det imidlertid for dyrt og besværligt med den lange transporttid fra Danmark – samtidig med at der kom nye regler og mere kontrol på dette område. Derfor dannede jeg sammen med SEA for nogle år siden DanBred Espana, hvor vi ejede 50 % hver. Formålet var at etablere en DanAvl-opformeringsbe-

20

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2010

sætning på 600 søer i Spanien, således at vi kunne producere LY-poltene ”på stedet”. Jeg kalkulerede med en ”Return of investment” på 3-4 år – og efter nogle indkøringsproblemer, begyndte det faktisk at gå rigtig godt - og afsætningen voksede. Men for ca. 1½ år siden, da vi stort set havde udsolgt, blev der desværre konstateret PRRS i besætningen – og salget stoppede næsten øjeblikkeligt. På det tidspunkt var der også opstået problemer i samarbejdet. Jeg regnede med, at de oprindelige betingelser, som aftalen var indgået på, ville holde. Men Dansk Svineproduktion og DBI (tidligere: SEA) indførte efterfølgende flere nye krav og regler, bl.a. vedr. betalingen af royalties, som det var meget svært at få vore spanske kunder til at forstå og acceptere. Personligt fandt jeg det forkert, at vi - trods 50 % ejerskab i DanBred Espana - ikke havde nogen indflydelse, men uden forhandling blot skulle acceptere diktater fra DSP og DBI. Derfor valgte vi at stoppe samarbejdet om Danbred Espana – og opformeringsbesætningen blev nedlagt. FORTSAT MOD PÅ DANAVL Jeg har dog ikke mistet modet på eller lysten til at forsyne spanske svineproducenter med DanAvl-gener – og vil også gerne fortsætte et samarbejde med DBI. For øjeblikket har jeg en godt beliggende ejendom på hånden, som er særdeles velegnet til en ny DanAvl-opformeringsbesætning. Den håber jeg at kunne realisere i samarbejde med nogle danske avlere eller opformeringsejere


GO FOR IT – OR FORGET IT!

D I R E K TØ R L A U A N D E R S E N .

som medinvestorer – evt. ved at de indskyder avlsdyr. Desuden forhandler jeg med DBI om at varetage salget. MARKEDSORIENTERING NØDVENDIG DAM: Hvordan ser du – med dine erfaringer fra ”den anden side af bordet” – DanAvls muligheder for at realisere sin nye strategi med stor vækst i eksporten af avlsdyr og sæd – til gavn for de danske svineproducenter? LA: Ingen diskussion om, at DanAvl ligger helt i top på verdensplan – den opfattelse møder jeg alle steder, hvor jeg kommer rundt. Alle svinefolk kender og respekterer DanAvl – ikke mindst for en unik frugtbarhed og sundhed. Derfor har DanAvl alle muligheder for at blive den foretrukne leverandør af avlsmateriale til verdens svineproducenter. Det gælder i høj grad også i Spanien, som er det marked, jeg har tættest føling med. Men det forudsætter, at DanAvl ændrer salgsstrategi og begynder at optræde mere markedsorienteret. Det synes jeg ikke, DanAvl er gearet til endnu. ”Bremserne er blokeret, så den flotte, avancerede og højt kvalificerede bil ikke kan køre optimalt!” Der mangler satsning og engagement. Derfor er mit råd: ”Go for it – or forget it!” FLEKSIBLE LØSNINGER TIL FORSKELLIGE KUNDER DAM: Hvad mener du mere præcist med det?

LA: Al erfaring fra handel på internationalt plan siger, at uanset hvor godt og unikt produkt du tilbyder, skal du respektere og indrette dig efter de forskellige markeders og kunders kultur, traditioner og vilkår, hvis du vil sælge – og blive ved med at sælge. Du kommer ikke langt, hvis du tror, du kan diktere kunden alle betingelserne. En god handel bygger på ligeværdige aftaler, der giver fordele til begge parter. DanAvl er efter min vurdering nødt til at lære at tilpasse sig markederne – at være mere fleksibel og have mere tillid til sine kunder og samarbejdspartnere. Det drejer sig vel om, at få forretningen til at køre og at opnå den størst mulige totalindtjening – og ikke nødvendigvis den samme indtjening pr. dyr på alle markeder. Men dermed er ikke sagt, at DanAvl skal forære generne væk – tværtimod skal en rigtig tilgang til kunderne netop åbne mulighed for, at DanAvl kan få den pris hjem, som kvaliteten berettiger til. Desuden skal vi bevare fuld gennemsigtighed og kontrol i systemet. STIK FINGEREN I JORDEN Traditioner og normer ved handel med svin er meget forskellige fra land til land – og de er i langt de fleste tilfælde anderledes end i Danmark. Gennem den danske fællesorganisation i branchen er der over generationer skabt et sådant tillidsforhold til de regler og systemet, som branchen har opbygget, at næsten alle pr. automatik følger dem.

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

21


GO FOR IT – OR FORGET IT!

Sådan er det ikke i andre lande, hvor den enkelte svineproducent er vant til at skulle agere selvstændigt og fra handel til handel. Derfor accepterer de heller ikke uden videre de danske betingelser og restriktioner, som DanAvl præsenterer dem for. De opfatter det som arrogance og manglende tillid mellem samarbejdspartnere. Desuden har de ofte slet ikke den organisation eller de systemer, der skal til for at leve op til de danske krav – det gælder f.eks. i Spanien. DER ER TO PARTER I EN AFTALE Udenlandske markeder er ikke vant til – eller vil acceptere, at den ene part i en aftale – her DanAvl – enerådigt vil ændre vilkårene i en indgået aftale – eller de regler, hvorpå aftalen bygger. F. eks. måtte jeg på et tidspunkt besøge en stor spansk kunde 6 gange – før han ville acceptere og bruge ”videresalgsklausulen”, som blev indført af DSP efter, at den oprindelige aftale var indgået. Hvis DanAvl skal realisere sine høje mål i den nye strategi, vil det være nødvendigt at arbejde med større fleksibilitet. Endemålet kan ofte nås ad flere veje. Ved at skære alle kunder over én kam – risikerer DanAvl at miste nogle – på længere sigt - attraktive kunder. Konkurrenterne anvender i høj grad fleksible aftaler, der passer til markedets og kundens traditioner, ønsker og potentiale. I Spanien er der flere DanAvl-regler, der hindrer en salgsfremgang. Ved Kernestyring® forlanger DanAvl f.eks. royalties fra det øjeblik, kunden køber dyrene, hvilket strider mod traditionen på stedet. Hos konkurrenterne betales royalties først, når næste generation begynder at producere. Spanierne mener, de har betalt for genetikken ved købet af dyrene. Det anses også for mærkeligt, at der skal betales royalties, hvis en kunde, der har købt renracede sopolte, ønsker at købe sæd fra anden ren race til krydsningsproduktion. Til gengæld kan kunden købe renracede sopolte og orner af samme race uden at skulle betale royalties. Endelig virker det negativt, at der skal betales royalties pr. leveret sæddose fra orner, som er indkøbt til KS af cooperativer eller grupper af producenter under en firmastruktur, idet dette – efter kundens opfattelse – allerede burde være inkluderet i prisen for ornen. SKAB KUNDELOYALITET Måske bør DanAvl også involvere sig mere med kunderne på nogle markeder. Flere konkurrerende avlsselskaber tilbyder direkte samproduktion og medfinansiering til interessante kunder – specielt på nye markeder. Desuden tilbyder de pakkeløsninger, som ud over avlsdyr og sæd også indeholder bygninger, inventar, systemer, rådgivning mv. i langsigtede aftaler. Dermed opbygges det, der med et moderne ord kaldes kundeloyalitet, som i dag anbefales af eksperter på området. FORSKELLIGE AVLSDYR TIL SPECIALPRODUKTER Selv om DanAvl-genetikken er af højeste kvalitet passer den ikke nødvendigvis ind i enhver produktion. I Spanien arbejdes der f. eks. med 2 typer slagteprodukt:

22

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2010

- en mager gris med god form, hvor Pietrain anvendes som farrace, - en federe gris til skinkeproduktion med et tykkere ydre fedtlag og mere intramuskulært fedt, hvor dansk Duroc kan bruges som farrace. Men Dansk Duroc falder lidt midt imellem de to behov. Tilsvarende specialproduktioner findes i mange andre lande. Så hvorfor ikke avle flere linier tilpasset sådanne specialmarkeder. Det kunne give øget efterspørgsel på avlsdyr – og der ville blive flere enheder til at betale avlsomkostningerne. Samtidig ville eksporten af sådanne speciallinier ikke kunne beskyldes for at undergrave eksporten af dansk svinekød. PROFESSIONELLE MODSPILLERE I Danmark handles avlsdyr direkte mellem landmænd – evt. via en omsætter. Men i udlandet er de interessante kunder ofte store firmaer med vertikal integration af flere forskellige produktioner. Det kan være et foderstoffirma, der f. eks. ejer store produktionsenheder med fjerkræ, svin og evt. andre produkter. De drives af en professionel ledelse og et omfattende ledelseshierarki, inkl. diverse specialister indenfor genetik, sundhed, management, fodring, økonomi mv. Disse virksomheder drives helt kommercielt, som enhver anden virksomhed. De personer, som DanAvl møder her, ved, hvad de har med at gøre – og de stiller deres egne krav og betingelser for et samarbejde. Den udfordring skal DanAvls sælgere være klædt på til at møde på lige fod – og DanAvl skal sætte sig ind i og respektere deres kultur, traditioner, handelsmønstre mv. Det er naivt at forvente, at disse kunder bare vil tilpasse sig danske normer. Hvis vi prøver at diktere dem noget, står de simpelthen af. Det er os, der ønsker at sælge vores produkter – og de er kunder. Jeg har mistet kunder i Spanien på det alter, bl.a. en meget stor kunde pga. nye stive regler og for høj pris – 40 % over konkurrenterne. GØR STADS AF KUNDERNE Selv om det måske strider lidt mod de danske omgangsformer, hvor alle er lige, kan det ofte betale sig at fetere den slags nuværende og potentielle kunder, når de kommer på besøg i Danmark. Det forventer de, og det er de vant til i andre lande. Det er vigtigt, at DanAvl spiller med og giver kunderne en positiv oplevelse og en professionel behandling lige fra modtagelsen på Axelborg til besøget i stalden hos DanAvl-besætninger med dyr til salg. Jeg har desværre eksempler på store potentielle kunder, der midt i besøget pakkede sammen og rejste hjem, fordi de ikke følte sig taget højtideligt eller syntes de fik en professionel behandling. VI KAN, HVIS VI VIL DanAvl har et fantastisk produkt – og vi kan oven i købet dokumentere det. Ingen andre avlssystemet er så åbne overfor kunderne – og det giver tillid. Vi skal blot at blive bedre til at markedsføre og sælge systemet og produkterne på det internationale avlsdyrmarked. DanAvl skal lære at agere helt kommercielt og professionelt.


OPSLAGSTAVLEN AVL NYE:

delt, at følgende Dansk Svineproduktion har med kendt som opformeringsbesætn inger er god ger: tnin avlsbesæ sætning: 28. september 2009 som D-avlsbe AL LL. TAN KED Kold ingvej 20, Hjar up 6580 Vamdrup rd - tilhørende Kaj og Jacob Østergaa 4. januar 2010 som L-avlsbesætn MA ALING Skeldemark 5, Skelde 6310 Broager - tilhørende Peter Joha nnsen

ing:

OPFORMERING OPHØR:

delt, at Dansk Svineproduktion har med besætninger: e end følg i opformering er ophørt 26. oktober 2009: HØSTER MA RKGAAR D Hjor tevej 2, Mou 9280 Stor vorde - tilhørende Fran k Her mansen 5. november 2009: GAM MELGAA RD Gam melgaardvej 6 6870 Ølgod - tilhørende Bo Stensgaa rd 15. november 2009: I/S EGET Vodskov vej 187 9310 Vodskov istensen - tilhørende Lissy og Carsten Chr 4. december 2009: BRA NDSTRU P Hollevej 24 4970 Rødby se - tilhørende Hen ning Frederik smo 31. december 2009: PILEHØJ Pilehøjvaj 7 4720 Præstø - tilhørende Jens Vikær Olsen

Ny

de i s e m m e j h vl lA n a n Av a ny D D

en 9 gik 0 0 2 .com ber vem .da navl a ng o n f e ad g t . ww na m e w s : l m e n a ns e me y nd s uf te er de Avl-syst Da n Avl I beg eside i l d l o h n m e a m d o D in hjem dy r i at ion side m me i nger og ed i n for m m. e j h br æt n nye .m. Den a om bes r den en ktører m e t a v a i til d ver g kt ion og n ud o Der n i n g, f u g y b p o

mer e e d i v l i v u d H vis d p å: n i å g å s , l v o m Da n A

m o c . l v a n a d . www ny ttige

e n ma s s e Her finder du om: oplysninger • D a n Av l g funk tioner, o g in n g y b p • Dan Avls o i D a n Av l r y d ls v a g o er -stationer • Besætning S K – g o e r e sætt • Dan Avl-Om

NYT FORMANDSK AB I DBI I november 2009 trak Dan ske Slagterier sig ud af DB I (Da nBred International) efte r at have haf t den afgørende indflydelse i ekspor torgani sat ionen siden dan nelsen i 1972. Herefter består DBI-be sty relsen alene af repræsentanter for de avls- og opf ormeringsbesætninger, der er medlemmer af DBI. Det nye formandskab for DB I består af: • Gdr. Jørgen Dalsgaard, AVLSCENTER DALSGAA RD A/S som formand (næstformand for Dansk Svi neavl) • G  dr. Henrik Brix, HORNUM KJÆR som næstformand (for ma nd for Dan Avl Opformering)


RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING

Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32 ISSN: 1601-8400

Magasinpost B ID-nr. 46327

HEIDI HUNDRUP RASMUSSEN Projektchef, Videncenter for Svineproduktion. Landbrug og Fødevarer Tlf.: 87 40 53 59 hhr@landscentret.dk

UDNYTTER DU DET GENETISKE POTENTIALE GODT NOK? For at tilbyde dig en endnu bedre avlsvejledning har den lokale svinerådgivning etableret ”Ekspertgruppe Avl” med særlig interesse for og indsigt i avl. Både hjemmeavlere og indkøbere af avlsdyr kan have brug for sparring og vejledning, og den lokale svinerådgivning ønsker at tilbyde en skarpere profil på dette område. Rådgivning om Kernestyring® er et velkendt produkt, som ekspertgruppen fortsat vil dygtiggøre sig i. Derudover vil rådgiverne sætte fokus på avlsstrategi (er du på rette spor, og får du det udbytte, som besætningen har potentiale til?), udvalg af avlsdyr, krav til indkøbte dyr, poltemanagement m.v.

Ekspertgruppen består af Anne-Marie Pedersen, Centrovice, Heidi Pelle-Jensen, Patriotisk Selskab, Tom Madsen, LandboNord, Jette Sandager, Gefion, Niels Hegelund, LRØ, Søren S. Thusen, Midtjysk Svinerådgivning, Claus Rasmussen, KHL og Svend Bülow, Svinerådgivning Vest.

Som svineproducent er det vigtigt, at du udnytter det genetiske potentiale så godt som muligt, og træffer bevidste og veldokumenterede valg omkring f.eks. egenproduktion af avlsdyr kontra indkøb af avlsdyr. For at kunne træffe valget har du brug for viden omkring økonomien for lige netop din bedrift, men også at få diskuteret de parametre, som ikke kan beregnes, som f.eks. motivation, interesse, samt krav til medarbejderne og dig selv.

Find din lokale svinerådgiver på www.dlbr.dk

Fra Videncenter for Svineproduktion deltager seniorprojektleder Heine Kristensen og projektchef Heidi Hundrup Rasmussen.

5 Dansk Svineavl 75 72 41 55

DanAvl Opformering 64 40 04 46

STÆRKE FORDELE VED SAMARBEJDE MED DANAVL

• VIDEN OG FORSKNING • MÅLRETTET AVL • GOD PRODUKTIONSØKONOMI • TRYGHED • MÅLRETTET AVLSVEJLEDNING


DanAvl magsin 36