Page 1

FiskeriTidende fiskeritidende.dk

BORNHOLM 12.-15. JUNI 2014

De danske erhvervsfiskeres medlemsblad - udgivet af Danmarks Fiskeriforening Dette er en særudgave af Fiskeri Tidende, der kun udkommer én gang - nemlig på Folkemødet på Bornholm 2014. I denne særudgave sætter Fiskeri Tidende fokus på en række overordnede udfordringer for dansk fiskeri - blandt andet finansieringsforholdene for fiskeriet og de vækstmuligheder, der er for de danske fiskere.

Dertil går Folkemøde-udgaven af Fiskeri Tidende også tæt på det altoverskyggende problem for det kystnære danske fiskeri - sæler. Den kraftigt voksende bestand af sæler især i Østersøen er bogstaveligt talt ved at æde fiskerne ud af deres eget erhverv, og det er nu et spørgsmål, om politikerne vil have fiskeriet - eller sælerne.

Særudgaven af Fiskeri Tidende er gratis og du er naturligvis mere end velkommen til enten at lytte med på fiskernes sældebat fredag fra 9 til 11 på Nordbornholms Røgeri eller til at kontakte Fiskeri Tidende for mere viden om dansk fiskeri og dets vikår.

Der er fortsat en fremtid for dansk fiskeri Mål for dansk Men det kræver i høj grad en politisk indsat, hvis de grundlæggende forudsætning skal omsættes til udvikling af dansk fiskeri Af Kim Vejrup Selv om dansk fiskeri oftest finder vej til mediernes forsider, når kvoterne bliver sat for lavt, eller økonomien er ved at ramme bunden, så er der faktisk også mange indikatorer, der peger fremad for dansk fiskeri. Hvis man ser på det vigtigste og mest grundlæggende for fiskeriet - bestandene af fisk i havet - så tegner det positivt. Ja, det tegner endog meget positivt, når man ser på de arter og fiskerier, hvor de danske fiskere henter deres primære indtægter. -Når vi ser over de seneste år, så har bestandene i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen fået det betydeligt bedre. Fiskeritrykket falder, og det samme gælder for fiskeridødeligheden - altså det udtag af bestanden, som fiskeriet har. Det lover godt for fremtidens fiskeri, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen.

Finansiering

Der er fiskerier, hvor be-

standssituationen ikke er helt i top, og der er også fiskerier, der er stærkt påvirkede af en ustabil biologisk rådgivning - fx det meget vigtige tobisfiskeri og senest også fiskeriet efter torsk i Østersøen. Men set over en bred kam, så er situationen i havet til fiskernes fordel, mener formanden. Der er dog en række andre elementer, der er altafgørende for, hvordan dansk fiskeri vil udvikle sig. Og selv det kan være svært at prioritere, så er det meget vigtigt for det danske fiskerierhverv, at man får en bedre finansiering. Som det er i dag, har fiskerne ikke mulighed for at tage realkreditlån, men må gå i banken for at få finansieret deres erhverv. -Det er langt dyrere end for fx landmanden. Og vi er i skarp konkurrence med de fødevarer, som landmændene producerer, og det siger sig selv, at når vi har langt højere omkostninger, end de har, ja, så bliver det en unfair konkurrence, siger Svend-Erik Andersen. Det har over de seneste par år vist sig på bundlinjen hos især konsumfiskerne. Priser-

Klik ind på

ne på fisk er faldet markant, og det giver en lavere indtjening til fiskerne. Så selv om forbrugerne måske oplever uændrede priser på fisken, så får fiskerne mindre og mindre ind på bankbogen for deres arbejde.

Trængsel

I det hele taget, så er den daglige drift et vigtigt punkt for dansk fiskeri. Det gælder udgifterne til brændstof, til vedligeholdelse af fartøj, til udstyr, til sortering, til transport og salg, til videreforhandling af fisken. Derudover er det også vigtigt for fiskerne at få håndteret den stadigt stigende trængsel, der er på havet. Selv om havet om Danmark er stort, og der på “papiret” er rigeligt med plads til at sætte garn eller smide et trawl i havet, så bliver fiskerne presset af mange andre interesser. -Hensynet til miljøet bliver vægtet højt, og det har vi fuld forståelse for. Vi er om nogen interesserede i, at der er et godt miljø i havet, fordi det har en direkte effekt for fiskebe-

FiskeriTidende.dk

standene. Men vi mener, der kan og skal være plads til, at vi fortsat har et rentabelt, effektivt og økonomisk bæredygtigt fiskeri, siger Svend-Erik Andersen.

Politisk ansvar

Det er ikke kun på miljøsiden, at fiskeriet bliver presset på sin egen “hjemmebane” - havet. Der bliver opstillet stadigt flere havvindmøller, ligesom der bliver hentet ressourcer op fra havbunden i et uset tempo. Dertil kommer, at der også bliver mere og mere trafik på havoverfladen - noget der også gør pladsen trang for fiskerne. -Dansk fiskeri har stor betydning for det danske samfund. Det gælder for havnene, det gælder for lokalsamfundene langs de danske kyster. Derfor er det vigtigt, at rammerne for fiskeriet bliver mere stabile, og det er sidste ende op til politikerne - det er deres ansvar at give os rammerne, og så lade os, fiskerne, tage ansvaret for at udnytte mulighederne bedst muligt, siger Svend-Erik Andersen.

fiskeri i 2020

Finansiering I 2020 skal 50 % af gælden i den danske fiskerflåde være i realkredit-lignende belåning. Flåden Alle danske fartøjer er fra dette årtusinde Bestandssituationen og det økonomiske udbytte af fiskeriet I 2020 skal værdien af dansk landede fisk være forøget med mindst 50 % i forhold til nu. Kvoterne I 2020 er fiskeriet baseret på flerårskvoter på grundlag af et tæt samarbejde mellem fiskere og forskere. Fangstkvoter/ discardforbud Der er i 2020 også - Større fiskemængder - Færretekniske regler - Forenklet fiskerikontrol Udnyttelse af alle arter Vi har også en udvikling, der sikrer, at vi kan udnytte alle danske kvoter. Markedsforhold Dansk fiskeri er bæredygtighedscertificeret.

Friske nyheder - hver dag


2

BORNHOLM 12.-15. JUNI 2014

Sæler - det kystnære fiskeri er truet

Initiativrig fisker smider håndklædet i ringen Idemanden bag Havfriskfisk.dk Claus Stenmann Hansen er den næste i rækken af bornholmske fiskere, der må give op overfor sælerne Sæler

Af Lars Gammelgaard - Jeg indrømmer åbent, at der er fældet mange tårer de sidste dage, siger Claus Stenmann Hansen, der er skipper på R 200 Cometen og idemanden bag konceptet havfriskfisk.dk. Fiskeren, der er hjemmehørende i Svaneke på Bornholm, lægger overfor Fiskeri Tidende ikke skjul på, at han og familien er hårdt ramt af, at han nu må give op overfor sælerne og stoppe med at fiske. R 200 Cometen, der sælger havfrisk fisk over kajen, er nu historie. Da motoren på fartøjet brød sammen, måtte Claus Stenmann Hansen erkende, at der ikke længere er grundlag for at fortsætte fiskeriet, som i takt med den stærkt stigende sælbestand er gået voldsomt tilbage. - Banken tror ikke længere på mit projekt, og det kan man ikke fortænke dem i. Det har ikke kunnet hænge sammen de senere år, og der er jo ingen udsigt til, at det bliver bedre med hverken sæler eller priser, siger Claus Stenmann Hansen, der udover det økonomiske også er mentalt ramt. - Det er hårdt at komme igennem at være tvunget til at komme af med båden, uden du kan stille noget op. Det har givet nogle søvnløse nætter. Jeg har samme følelse og magtesløshed, som man har, når man mister en nær slægtning, siger Claus Stenmann Hansen.

Fiskeplads smadret

Han må konstatere, at de initiativer han har sat i værk i forbindelse med sælproblemerne og med at få mere for fisken, ikke har kunnet redde hans fiskeri. - Min fiskeplads er helt smadret på grund af sæler. Tidligere kunne vi fiske ved Christiansø, men det er ikke muligt længere på grund af de mange sæler. I dag skal jeg bruge alt for brændstof, fordi fisken ikke vil være under land længere, fastslår Claus Stenmann Hansen, der de senere år har måtte sejle længere og længere væk fra land for at finde fisken. - Det er ikke nemt med de mindre fartøjer at være tvunget til at fiske helt ud ved de 20 sømil. Udover at det koster alt for meget diesel, så er vi afhængige af vejr, hvor det ikke blæser. Sælerne betyder på den måde, at vi har færre havdage, siger Claus Stenmann Hansen.

Sæler slår god ide ihjel

Claus Stenmann Hansen har ikke ligget på den lade side i kampen for at bremse nedturen i fiskeriet. Det er ikke kun, når det gælder selve fiskeriet men også i forhold til at råbe politikerne op og samtidig skabe initiativer, der kan give fiskerne mere for de fisk de fanger. For et par år siden besluttede han, at i stedet for at sidde med hænderne i skødet ville han gøre noget ved de lave priser, han fik for sine fisk. Derfor fandt han på at sælge sine fisk over kajen ved hjælp af

moderne kommunikationsmidler med SMS-tjeneste. Derved opstod hjemmesiden havfriskfisk.dk, hvor kunderne i land kan se, hvornår deres fisker er i land, og hvad han har med. En ide som kunderne fra dag et har taget godt i mod, og som har høstet stor ros fra både turisterhvervet og politikere. Samtidig har det opfyldt den oprindelige målsætning om at give fiskerne mulighed for at få mere for deres fisk, og i første omgang viste det, at initiativ betaler sig. Men desværre er initiativet blevet ødelagt for Claus Stenmann Hansen af de mange sæler omkring Bornholm. Han gør opmærksom på, at havfriskfisk.dk fortsætter med de andre fartøjer i konceptet.

Små torsk

Sælerne har gjort det svært at fange fisk nok til at dække kundernes behov. Ikke alene er der blevet langt færre fisk. De fisk der er tilbage, er også blevet mindre. - Der er næsten kun små torsk tilbage. Havde jeg 100 kasser, var der kun omkring syv kasser lidt større torsk, og de havde som regel sælorm i leveren, fortæller Claus Stenmann Hansen, der dermed også peger på problemet med sælorm i torsken. - Da vi tidligere bragte problemet med sælorm frem, gik det lidt ud over salget. Det vidste vi godt ville ske, men vi var nød til at få problemerne frem i lyset for politikerne, siger Claus Stenmann Hansen.

Vil ikke lytte

At råbe vakt i gevær overfor politikerne, har Claus Stenmann Hansen gjort en del. - Jeg har råbt og skreget, og gjort opmærksom på, at det stod meget slemt til med sælerne overalt, hvor jeg kunne komme til det. Men politikerne har ikke villet lytte og gøre det, der skal til, siger Claus Stenmann, der kun har hovedrysten til overs for, at der bevilges nu penge til sælsikre redskaber. - Jeg bliver simpelthen så ked af det, når jeg ser, at man bevilger fem millioner kroner til at udvikle sælsikre redskaber, når man ved fra Sverige, at det ikke virker, siger Claus Stenmann Hansen, der føler sig svigtet af politikerne. - De er ikke klar over, hvor slemt det er. De tiltag, de foreslår, vil ikke hjælpe, og det bliver ikke bedre. De vil ikke lytte til os, der har erfaringen fra havet. Fødevareministeren burde have ringet til fiskerne og have besøgt Christiansø, konstaterer Claus Stenmann Hansen, der er skuffet over, at der ingen hjælp har været at hente for de sælramte fiskere. - Vi har brug for en lille håndsrækning i form af en kompensation for de tab, vi har lidt. En kompensation, der i størrelse reelt ikke vil betyde noget i det store billede, men som kunne gøre, at vi kunne overleve. Hvis det var muligt, havde jeg sagsøgt staten, for ikke at gøre noget, siger Claus Stenmann Hansen.

Varme tilkendegivelser

Han har brugt mange resurser og tid på at gøre opmærksom på sælproblemerne. Han håber, at det ikke har været helt forgæves og kan være til hjælp for de af hans kollegaer, der endnu ikke er bukket under. - Det varmer, at en del af mine kollegaer har takket for det arbejde, jeg har gjort for at gøre omverdenen bekendt med sælproblemerne, og jeg er meget glad for de positive komentarer og likes på Facebook fra mine kunder, siger Claus Stenmann Hansen, der står ærligt frem med sin historie i håb om, at det kan gavne kollegaerne.

Usikker fremtid

Claus Stenmann Hansen ved ikke på nuværende tidspunkt, hvad fremtiden skal bringe. - Jeg håber, at vi kan blive boende, hvor vi bor, men jeg frygter, hvad der skal ske. Det vil den kommende tid skabe mere klarhed over, men der skal nok et mirakel til, hvis jeg skal komme i gang som fisker igen, siger Claus Stenmann Hansen, der dog har en drøm om, at han senere kan fiske fra en jolle og bevare kontakten til havet og til sine kunder på kajen. - Jeg savner allerede havet, og jeg savner sgu mine kunder. Det værste er, at jeg brænder efter at gøre noget, og realisere de ideer jeg har og bare arbejde sig ud af problemerne. Men jeg kan intet gøre nu, og det er psykisk meget hårdt, siger Claus Stenmann.


3

BORNHOLM 12.-15. JUNI 2014

Sæler - det kystnære fiskeri er truet

Kompensation og regulering Det kystnære fiskeri er i fare for helt at blive udryddet i visse dele af Danmark - derfor skal fiskerne have hjælp her og nu Danmarks Fiskeriforening mener, at det er vil være fair at lave en kompensationsordning som en midlertidig løsning for de danske fiskere, der kan dokumentere, at de har et tab på grund af sæler. Og det skal understreges, at der er tale om en midlertidig kompensation, der falder bort, når der er vedtaget og iværksat en egentlig regulering af sælbestandene.

Fiskerkrav

Af Kim Vejrup

Det kystnære danske fiskeri er i alvorlig krise. Overalt - men især omkring Østersøen - er der fiskere, der lige nu tvinges til at stoppe med deres erhverv. I stort set alle tilfælde skyldes det én eneste ting: At sæler udkonkurrerer dem i den fælles jagt Regulering på fisk. Derfor har Danmarks Fiskerifor- Heraf følger også, at Danmarks Fiening to klare krav til politikerne skeriforening forventer, at der bliomkring fiskeriets vilkår som følge af udviklingen i sælbestandene i de danske farvande: Der skal laves en midlertidig kompensationsordning, 2014 Lørdag den 31. maj og der skal ske en egentlig4 regulemed Hold dig opdateret ring af bestandene. k FiskeriTidende.d Det er altafgørende, at der bliver -hver dag handlet hurtigt fra politisk side. Og det gælder især, hvis politikerne virkelig vil værne om det kystnære fiskeri, der medvirker til at fastholde Installasjon av udviklingen i de mindre havne ogtem på SnorrePRM-sys Grane- feltene og især kystsamfund - det er nemlig lasjonen av seismisk er og høst vil instal videreført, og på her, at sælernes hærgen kan Ilyttek mærsomm bli abel på Snorre-feltet m med seismiske syste Grane-feltet vil et eget kes. lyttekabel bli installert.

Kompensation

et voarmonitorering) er PRM (Permanent reser blir lagt ned på havbunnen abel isk bilde prosjekt hvor lyttek oftere og bedre seism permanent for å gi voaret. Kabelen brukes for å av forandringer i reser reservoaret og dermed gi om skaffe mer kunnskap e mer olje. mulighet til å utvinn kablene system innebærer at Installasjon av PRM- før den graves ned eller blir lagt på sjøbunnen at den er overtrålbar. dekkes med stein slik fartøyet kabelen legges med rt fra På Snorre-feltet vil avingen vil bli opere Havila Phoenix og nedgr -feltet vil fartøy Olympic Grane Northern Wave. På grave ned kabelen. Zeus både legge og er lokaliStatoil. Snorre-feltet ybden Feltene opereres av 34/7 i Nordsjøen. Vannd-feltet sert i blokk 34/4 og 300-350 meter. Grane det områ i området er omtrent i 25/11. Vanndybden er lokalisert i blokk . er omtrent 130 meter . ferdig vinteren 2015 Arbeidet forventes på sjøbunligger på eksponert I den tiden kabelen til, vil den være svært sårbar t om å unngå nen, før den er dekke ning. Det henstilles for enhver ytre påvirk i den aktuelle perioden. det tråleaktivitet i områ

Da der blev fundet spor af én vildtlevende ulv i Danmark, blev der hurtigt lavet en politisk aftale om kompensation til fx landmænd og dyreavlere. Det samme er ikke sket for de danske fiskere, der hver dag får fangsten skambidt eller ædt af sæler og ødelagt deres garn. Samtidig kan de danske fiskere for: konstatere, at der findes en komfor Snorre ligger innen Det aktuelle området pensationsordning i Sverige, hvor fiskere, der på samme måde som deres danske kollegaer får ødelagt for: for Grane ligger innen Det aktuelle området deres indtjeningsmuligheder, kan få en kompensation. NW NE E SE SW W

NW NE SE SW

Lengde WGS84 2° 11.6’ E 2° 19.0’ E 2° 19.1’ E 2° 10.3’ E 2° 1.9’ E 2° 3.3’ E

Lengde WGS84 2° 29.6’ E 2° 34.9’ E 2° 28.2’ E 2° 22.9’ E

Bredde WGS84 61° 35.6’ N 61° 35.7’ N 61° 29.7’ N 61° 23.3’ N 61° 23.2’ N 61° 29.6’ N

Bredde WGS84 59° 14.0’ N 59° 12.6’ N 59° 05.6’ N 59° 06.9’ N

s direkte til Statoil Spørsmål kan stille ved Bjarne Jensen bjajens@statoil.com 91 15 30 26

ver iværksat en egentlig og aktiv regulering af sælbestandene. Der er ikke tale om, at de danske fiskere ønsker sælen udryddet - men hvis der også i fremtiden skal være et kystnært fiskeri i de danske farvande, så skal fiskerne sikres muligheder for at kunne drive et rentabelt fiskeri - og det kræver en bedre balance mellem sæler og fiskere, end tilfældet er i dag. Der er allerede taget initiativ til en revurdering af den nuværende forvaltningsplan for sæler i Danmark, og Danmarks Fiskeriforening delta-

Sældebat fredag fra 9-11

ger aktivt i arbejdet og ser frem til, at det munder i tiltag til en egentlig regulering af bestandene i fremtiden. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at Danmarks Fiskeriforening værdsætter Miljøministeriets midlertidige initiativ med tilladelse til nedskydning af gråsæler i visse områder. Men det er lige så vigtigt at forstå, at det langt fra er nok til at skabe den rette balance for fiskerne.

2014 Lørdag den 31. maj

ng - Man kan ikke enga stang fange dem med fiske I otte måneder har fiskefartøj R7

Små enheder

5

Bornholms & Christianøs Fiskeriforening indbyder til sældebat på Folkemødet fredag den 13. juni fra kl. 9 til 11. Overskriften for debatten er “Skal der kun være sæler i Østersøen”, og debatten får deltagelse af såvel politikere som fiskere. Kom og hør om fisk, sæler og fiskeri - det er fredag den 13. juni på Nordbornholms Røgeri i Allinge.

været fiJohny Kristensen ber 1975, sker siden novem været med og det har altid gspunkt. Nexø som udgan ip har Pip-p Sit fartøj R7 år. Før det han haft i fire nsen. med et det fra Johny Kriste at der havde han et fartøj r sig ved, gjorde, at han hæfte der fartøj R7 Han m, lastru aard vil snart sætte sit håb om at re omAf Niels Chr. Melg r på Johny Kristensen ville være et lille kunne sejle længe iet. sæler og lave prise e fortsætte fisker anell. Pip-pip til salg, fordi fjer- kring. længere råd kunn t. Foto: René Dand helst fore- Jeg har ikke - Ved at politikerne ville n hindrer rentabilite - Fiskeriet skal fiske siger den, er. på pet ere fartøj til at repar nede sommerstop gå fra nogle store eve, en overl nsen. e ikke Kriste kunn rer e Johny Vi repræsente skere vi måsk er Det iet. fisker Som andre kystfi han siger Johny Kristensen. del af er at håbe stor når på Bornholm oplev at kontrollere, - Men det er som for- sværere at sælerne er, siger julemanden kom problemer med, vi er små enhed han har på, at spiser de fisk, som konstaterer han. Kristensen. ne eller på bi, hvad redskaber Johny Garn – Langliner fanget i garne Og sælsikre spørgsmålet om, På r siden har Længde: 9,2 mete ikke, mener han. langliner. Han ske nu, lyder det: sit fiskefar- duer tejner i der skal A-kassen og biMotor: 88 Ford september haft - At fiske med - Tja, til ielt går lauoffic torsk ip Hvad oret. søen efter tøj R7 Pip-p BRT: 4,98 t. e standskont Johny Kri- Øster fisken når Yachtværft i 1976. jager olm, ifølge g ne Og Fåbor Bornh Sæler på salg. Bygget på snart kom- ikke. en gang ver man 50? Jeg stensen vil den væk. Man kan ikke fiske- man er omkring de bare sælge hudem med en me på salgslisten. det kan jo ikke til en anden yderligere fange længere, lyder - Nu er der flytte stang og set ring. forsik frit. krav om syn og landsdel. er til én, der bram Krav, der spark jen, lyder ligger ned i forve

Sæler

sit Johny Kristensen haft salg Pip-pip uofficielt til

R7 Pip-pip

sat til salg R84 Concordia er r Nexø-fiske en lægger op Thomas Holm Lars Til salg

fods garnFartøjet er en 31 tur var fra os. n håbåd, og den sidste n er nu Thomas Holm Larse farBåde e sælge sit den 10. marts. - ber, at kunn ordia til salg gennem Ferdi - Sælerne. tøj i løbet af året. n har sat R84 Conc kontant sat til og kort er t Svare n. Thomas Holm Larse anell. Larsen nanse dårligt Holm as rigtig rug det Thom havb i fra - Jeg salg. Foto: René Dand båden Med t om, hvorVi har sætte ud. måtte svært at på spørgsmåle ser fartøj R84 med år og kan - Det fiskere tilbage for han har sat sit til salg. Jeg er 55 eller ingen unge der muligheen sælge båd e er Concordia til salg. siden jeg hverk Holm her. Måsk ysten, men de - Jeg har fisket , siger Thomas der på vestk fisket fra kvote med, var 17 år og altid Larsen. også deres at slås har ConR84 ensahaft as Holm Larsen. Nexø. Jeg har En eventuel komp Garn – Langliner og altid erne i siger Thomværet med i opr fra myndighed cordia siden 1998 Han har Længde: 10,99 mete sit, siger tion som oblematikkunnet svare hver n. n af et havbrug forhold til sælpr Motor: 71 Iveco Larse e på be- starte e med ændr rbejd ikke sama i vil Thomas Holm g et forsø fem kro- ken BT: 9,2 t. . - At vi kan få ingen olm. slutn Værft i 1982. Mush torsken og Bygget på Fåborg tningen er taget. jeg tjene en lille ner kiloet for Beslu kan Det fem . Jerg om koster brændstoffet var virkelig svært og samtidig se, er det ikke Det i to-tre løn på, . kroner, så hæng har arbejdet gratis for at jeg kan få solgt båden . er sammen økonomisk år, og taget billed

aard

Af Niels Chr. Melg

Fisker giver op overfor sælerne

n iver Steen Frandse af fiskeriet i 43 år, opg Efter at have levet lm og lægger op nho Bor ring omk Alerne 250 dage om året. nu kampen mod sæl blevet sælerne, og mod el er det kun skræmt væk af Sæler

FrandGrenaa, hvor Steen hans med sen tog afsked rød som kutter og sit leveb

ere muligt ligev fire kasser det er ikke læng til mellem to og når riet, konstahver anden dag, at leve af fiske ansen, der fisk terer Steen Frand at om- sælerne har taget deres fra nok har set, år langt e er sener det de og del, t vemodigt, ved fiskeriet er - Det er mege leve af det. e ingen kunn sætn afat ig til tænd n men jeg er fulds Kampen er tabt ne er styrtdykket år efter år. år talte med en ande Jeg var der for te t en mod sæler klaret med det, - Den er de senes nt. fisker, der lige havde være gøre, hvis Kamp og Steen Frandsen ikke andet at t omkring 60 proce oren. I 2007 omgå konkurs, tabt, ller, at problemerne falde de jeg ved revis ikke jeg skulle for 970.000 kroe efterår fiske sen, der i fortæ alvor tog Sidst terne satte han år var omsætfor fangs ne men sæler siger Steen Frand Sidste 90 dage, sin fami- med 00, til seks år sidet allige- ner. 170.0 at fem til for 43 år har forsørget t små, fart så var ningen falde Listed på underskud, siger siger Steen Frandsen, der lie som fisker fra nu er det den. kun en- vel gav at han sen, der beBornholm, men - I starten var det e regnet med, blev Steen Frand sidste uge som beskyldes havd fisk i garnet, der slut. Onsdag i e pensioneres stemt ikke kan ren R 15 kelte den lade skull i takt med at der stævnede kutte for at ligge på gange ædt, men fisker. og e flere mang med t et så fiske er komm Helle som side. Han har i Listed, bare flere en de alen havn tager norm af , shed sæler før ud garn, hvor var det flere og Arbejdslø torsken 300 gang er e gang elen, Nu denn fisk. første halvd men flere Han må nu for n- er under for garnfar- og undet fra farva , han har været på havet op den sidste tur holm den sidste forsv omkring Born tøjet. Målet for gningen i det tur var skibsophu

rd

Af Lars Gammelgaa

fisker.

Det bliver ikke de sidste

båd Steen Frandsens ved har i mange år ligget det kajen i Listed, men Helle er 15 R nu. er fortid hvor å, Gren i eret nu aflev foto: den hugges op. Arkiv René Dandanell.

Levebrød

at sælerne dokumentere, har fanget, æder de fisk, jeg Larsen. siger Thomas Holm vi må igt, at kedel - Det er ufaglærte. som op os stille blevet taget Levebrødet er

R84 Concordia Nexø

. Troede jeg nt til problemet have - Det er 100 proce e to på det, så ville jeg ing. Men Det er at få lov til at skyd oplægningsordn ldt min båd. t hjælp grin gt at råbe pounder nog- beho med min gode vilje, e flere år forsø der har ikke være eller tre sæler det ikke men intet er om, at jeg kunn r, op, t vilkå rne drøm . rlige litike arat hente ikernes passivitet situale besvæ plads i t. Det at polit e i den her blevet gjort ved riet, i sit liv tage indrømme, at noge fiske komm alvor må af ikke for Jeg ud men er mig en, met hjælp g, tvinger siger Steen Frand . Steen Frand der bejdsløshedskø er bitter på syste på kan kaldes en lille åbnin Steen Frandsen, med problemet uden an- tion, sendt et jeg t sur t e sige, siger der i kampen som 56-årig og sen har tidligere har tabt mode og samtidig mege så kan politikern e end sit sen, må kon- og også har tabt den brev til fødevareminister siger ikke helt den uddannels yn til fremtiden. har gjort noget, politikerne. Jeg er job- sælerne de have hens at e hæng gøre med at skull verv lade for der , , er ligeg nsen fiskerierh videre, opsparing statere, at de ne. Steen Frandsen Livet skal jo gå ttilvæ- Dan Jørge hvis træer er ionis på at der pens på, ikke åde, det bene at miste garnb opmærksom et job, forsø noget med de og det nytter ikke De . gjort holm - Jeg skal søge mig blev lige n. Born jeg kørt ikke tilbage på Løbet er t. Nu skal gode ud- relse opsparing i fiskeri- der sælproblemet et stort antror ikke mode det her, og så skal men der er ikke - Min vil hellere have ere straks, vil kan få et Steen Frandsen lde- fordøje væk. Jeg har tidlig n betyde enden for det kyst- tal sæler. Virkelighedens sigter til, at jeg for at finde mirakel, så forho e håbet et er in, jeg kæmpe n ikke på et det meste af kvote arbejde. Jeg havd fiskeri, som reger det bliver n er simpelthe vil blive så gode e have kla- solgt klare det, og det var nære et job, selvom de ønsker verde Christiansborg. De ne igen da på, at jeg kunn vende tilbage for at til gen jo har sagt, kan på gå nået Men det var han e t. fartøat har kunn svær gt at sælge de taler og som ret det til jeg riet. her til morgen des- ikke muli end skrotpris, at fremme, ved ikke, hvad fiske var eligt til det sammærk sen men små t Frand ande er kørt, havefterløn, betydning for de - Nej, det løb gt, siger jet til at skulle ned på i- om, slår Steen sen. muli t ikke Samt Frand r mege ikke rne. fiske Steen ikke g år værre har r aldri til sin båd, fund ved kyste der lige fastsl fisker- fast. Han den tilladelse, og jeg blive ikke, politi- nen for at kigge at om, Steen Frandsen, han sen. dig bad Jeg tror ten til at r Steen Frand for til overs for givet til at igen. vil gøre noget ved slutte skal fordøje udsig en erstatning Ingen hjælp der for nylig er enge. sam- ne fik kerne e på redskaber Frandsen har skulle leve af dagp lte sæler. re sælskadern når man Steen e en skyde enke med andre fiske - Det er hårdt, fangster og måsk klaret sig men i gennem og hele livet har på Bornholm g aldri e selv. Jeg havd

Fiskeriformand frygter at flere fiskere må give op Af Lars Gammelgaard Inden for de seneste par uger har fire bornholmske fiskere været tvunget til at opgive deres erhverv, som en konsekvens af at konkurrencen med de mange sæler omkring Bornholm har gjort det umuligt at skabe økonomi i fiskeriet. De dystre konsekvenser af de mange sæler, som fiskerne i flere år har advaret om, har nu for alvor taget fart. - Det er desværre den meget kedelige situation, vi er havnet i på grund af sælerne. De fire

fiskere, som inden for den sidste tid har måttet stoppe, bliver ikke de sidste, som situationen er nu. De er heller ikke de første, for der har også været nogen før dem, som er stoppet, konstaterer Thomas Thomsen, der er formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening.

Tab af arbejdspladser

Han peger på, at fire fartøjer er et betydeligt indhug i den bornholmske fiskeflåde, og at det har vidtgående konsekvenser hver gang en fisker må stoppe

- Det betyder tab af arbejdspladser. Håndværkerne i land får mindre at lave, og de tør ikke tage lærlinge ind, som situationen er nu, siger Thomas Thomsen. Han må også konstatere, at det ikke kun er garnfartøjerne, der er berørt af problemerne med sælerne. - Trawlerne er også berørte, fordi fiskene er fordrevet fra de sædvanlige fiskepladser, og der skal fiskes længere og længere fra land, siger Thomas Thomsen, der slår fast, at det er nødvendigt med en regulering og kompen-

sation for sælskader straks, hvis udviklingen skal bremses. - Det er allerede ved at være for sent, så der skal gøres noget nu, siger Thomas Thomsen.

Tiltag ikke nok

Han vurderer, at de mindre tiltag, som er fremlagt, med skydetilladelse og støtte til udvikling af sælsikre redskaber slet ikke er nok. - Det er fint, at man bevilger godt fem millioner kroner til udvikling af sælsikre redskaber, men erfaringerne med bure i Sverige

viser, at det ikke fungerer, og hvis der går to til tre år med at udvikle redskaber, der måske virker, så er det for sent, siger Thomas Thomsen, der samtidig oplyser, at der på nuværende tidspunkt kun er omkring en håndfuld fiskere, der har søgt om en skydetilladelse. - Det vil ikke nytte noget. Det er sjældent, at sælen er på skudhold, og ofte er det jo kun hovedet, der kan ses. I langt de fleste tilfælde ser du slet ikke sælen, men kun dens visitkort i form af ødelagt grej og fangst, siger Thomas Thomsen.


4

BORNHOLM 12.-15. JUNI 2014

Finansiering - fiskernes akilleshæl

Hjemhavnen er Kerteminde, men fiskefartøjet er på arbejde hele tiden for at tjene penge hjem. Arkivfoto: Claus Kirkegaard.

Fiskeriet på FN 436 Tove Kajgaard må ikke blive økonomisk ringere end i år. Foto: Lars Gammelgaard.

Vi kan ikke klare flere omkostninger

Det må ikke blive ringere

Dyr finansiering presser omkostningerne

Ingen plads til investeringer i år

O 91 Albatros

Af Lars Gammelgaard Søren Clausen har sammen med sin bror investeret i nyt fartøj for fire år siden. En stor investering, hvor Søren Clausen kun havde et sted at hente finansieringen. - Det er jo hængt op på almindeligt banklån, så vi har en rimelig stram økonomi, fortæller Søren Clausen, der ikke lægger skjul på, at han savner den nedlagte Fiskeribank eller en realkreditfinansiering. - Der er jo stor forskel på renten, du skal betale på et realkreditlån og en ren bankfinansiering, hvor du skal betale mellem seks og otte procent, siger Søren Clausen, der konstaterer, at den dyre finasiering ikke levner plads til nogle af de andre faktorer, der presser økonomien. Det kan for eksempel være lave priser på konsumfisk og stigende omkostninger som følge af nye krav fra myndighederne.

Krav tynger i budgettet

- Det er klart, at alle de krav der stilles til os, ko-

ster alt sammen, og vi ved ikke, hvor vi skal hente pengene. Vi kan ikke klare flere omkostninger, for det er der slet ikke økonomi til i øjeblikket. Vi må bare indrømme, at økonomien er under pres for tiden. Det er slet ikke sjovt, siger Søren Clausen, der netop som det nye fartøj blev færdigt måtte se en finanskrise i øjnene. Det har heller ikke være gunstigt for priserne på konsumfisk. - De lave priser på konsumfisk gør det til en kamp op ad bakke. Vi kan sagtens fange det vi må, men priserne kan vi ikke gøre noget ved, siger Søren Clausen.

Presset økonomi

Søren Clausen fastslår, at dyr finansiering, dyrt brændstof og konstant stigende omkostninger til at drive skibet og lave priser på konsumfisk presser økonomien. - Fiskeriet er jo i dag kørt op på et niveau, hvor det kræver store summer til både kvoter og fartøj. Det er store penge for små lokale pengeinstitutter at låne ud til en mand. Derfor vil det hjælpe meget med en realkreditlignende

finansiering, siger Søren Clausen. Han er bekymret for, at de hindringer som myndighederne ligger i vejen for fiskeriet med lukkede områder og kontrolforordninger, kommer til at koste yderligere. - Dine muligheder for at drive dit erhverv bliver begrænset, og det går også hårdt ud over de små havne som for eksempel Kerteminde, hvor der blandt andet er investeret i nyt isværk. Bliver vi yderligere begrænset i at levere fisk dertil, så er vi færdige, konstaterer Søren Clausen, der som så mange andre fiskere, har kastet alt ind for sit erhverv. - Vi driver fiskeriet i selskabsform, men hæfter personligt med hud og hår. Det jo vilkårene i dag, hvis du vil have lån i banken, siger Søren Clausen, der vurderer, at mange af de fiskere der har investeret inden for de sidste fem år hænger i en tynd tråd i sær på grund af store finansieringsomkostninger. Søren Clausen tror dog stadig på en fremtid i fiskeriet. - Jeg skulle helst holde ud op mod 15 år endnu, og vi er her endnu, selvom vi lige nu skal arbejde hårde for det, siger han.

FN 436 Tove Kajgaard

Af Lars Gammelgaard - Økonomisk er det et rigtig træls år, men dem kommer der nogen af, siger Lars Kajgaard, der byggede fartøjet FN 436 Tove Kajgaard i 2009. Han konstaterer, at 2013 økonomisk ikke hørte til de letteste år. - Omsætningen er ikke i top. Det går nok i 2013, men vi skal ikke have flere af den slags år. Det må ikke blive ringere, siger Lars Kajgaard, der peger på, at det er et magert fiskeri efter jomfruhummer i foråret og lave priser på konsumfisk, der har presser økonomien. - Når der ikke rigtig var nogen hummere at fange, så måtte vi gøre noget andet, for vi mangler mange tons hummere. Derfor har vi fanget mange fisk i stedet, men her var priserne utrolig dårlige, siger Lars Kajgaard. Han konstaterer, at der med indtjeningen i 2013 ikke er plads til investeringer i budgettet. - Der er for lidt til udskiftninger og vedligeholdelse, og det er et problem på sigt. Heldigvis er har vi

ikke mange reparationsudgifter, det er kun småreparationer, som vi selv kan udføre, og det hænger naturligvis sammen med, at skibet er ret nyt, siger Lars Kajgaard.

Nye omkostninger

Lars Kajgaard må dog erkende, at omkostningerne der pålægges fiskeriet gennem forskellige forordninger tynger i budgettet. - Vi kan ikke klare flere omkostninger, men det har vi efterhånden sagt i flere år. Men for eksempel krav om den ene og den anden form for paneler i trawlet og krav til sporbarhed, gør det bestemt ikke billigere at drive fiskeriet, siger Lars Kajgaard. Han er heller ikke glad for udsigten til et yderligere pres på økonomien, hvis et discardforbud indføres. - Udsigten til et discardforbud er lidt træls. Vi har dog før stået helt ude på afgrunden, hvor vi har sagt, at nu kan vi ikke klare flere forordninger. Men vi kan ikke blive ved med at øse negativ energi ud, for det er ikke til at leve med. Så vi må se, hvad

der kommer, for jeg skal være her i 3o år endnu, og det håber jeg også andre synes, jeg skal, siger Lars Kajgaard.

Realkredit er at foretrække

Lars Kajgaard er modsat mange af sine kollegaer ikke så tynget af en dyr finansiering i banken, som udover egenkapital er det eneste sted fiskerne kan hente pege til deres investeringer. - Det er ikke på niveau med en realkreditfinansiering, men jeg betaler en fornuftig rente i banken, siger Lars Kajgaard. Han vurderer, at et mangeårigt kendskab og en fornuftig egenkapital har givet et godt forhandlingsgrundlag med banken, når der skal aftales rentesatser. Lars Kajgaard ser dog gerne en realkreditlignende finansiering til fiskeriet. - Det er klart, at muligheden for en finasieringsløsning med realkredit altid vil være at foretrække, siger Lars Kajgaard.


5

BORNHOLM 12.-15. JUNI 2014

Finansiering - fiskernes akilleshæl

Vilkårene er konkurrenceforvridende

915.000 kroner i forskel på rentebetaling hvert år

Produktionsapparatet forrentes forskelligt for landbrug og fiskeri HM 424 Westbank

Af René Dandanell

To fødevareproducenter i Danmark Fiskeren Til kvote og skib samt driftskredit

Gæld i alt: 15.000.000

Banklån: 15.000.000 Rente: 8 %

Landmanden Realkredit; 12.000.000 Rente: 1 %

Gæld i alt: 15.000.000

Maskinforhandlerfinansiering: 1.000.000 Rente: 0,5 %

Samlede årlige renteudgifter: 1.200.000 kroner

Bankfinansiering incl. DK: 2.000.000 Rente: 8 %

Samlede årlige renteudgifter: 285.000 kroner

Grafik: Fiskeri Tidende.

Forskel: 915.000 kroner

En landmands gæld på 15 millioner kroner koster 1,9 procent, mens fiskeren må betale langt mere Af René Dandanell Der sukkes efter realkreditlignende finansieringsmuligheder i fiskerierhvervet. Og det er ikke uden grund for en sammenligning med landbruget, der også er en fødevareproducent, viser en forskel på tæt ved en million kroner i årlige renteudgifter på en gæld på 15 millioner kroner. Fiskeri Tidende har taget udgangspunkt i en gæld på 15 millioner. Fiskerens gæld er brugt til køb af kvote og fiskefartøj samt en løbende kassekre-

dit til finansiering af driften. Den er alene finansieret i banken til 8 procent i rente. Landmandens gæld er opstået ved køb af jord og ejendom. I eksemplet udgør det 12 millioner kroner. Derudover er der finansieret et maskinkøb til én millioner kroner og en kassekredit til den løbende drift på to millioner kroner. Langt hovedparten af landmandens gæld er bundet i fast ejendom i form af staldbygninger, maskinhuse og inventar samt jordkøb. Gælden finansieres via realkreditforeningslån, hvor ren-

ten ligger omkring én procent for de bedst forrentede. Derudover har landmanden muligheden for at investere i maskiner til en rente på 0,5 procent. Det er typisk en ordning, som er finansieret af maskinhandleren, akkurat lige som bilforhandlerne også kan tilbyde private lån til en ny bil. Renten på denne type er dog langt mere attraktiv end for den private. Endelig har landmanden også et behov for en kassekredit, der på samme vilkår som fiskeren skal finansieres med lån i et pengeinstitut. Renten vil for manges

vedkommende være den samme, men der er dog den lille forskel, at bankernes samlede risiko ved engagementet er mindre hos landmanden end hos fiskeren. Samtidig er den gennemsnitlige rente for gælden på de 15 millioner kroner langt lavere hos landmanden end fiskeren. Fiskeren må betale 8 procent i gennemsnit for gælden på 15 millioner kroner, mens landmandens gennemsnitlige rente er på 1,9 procent. Og regnes det ud i et beløb, så er forskellen hvert år på 915.000 kroner i landmandens favør.

- Økonomien er meget presset, og den er lige nu ikke gearet til uforudsete hændelser. Sikkerhedsmargenen er simpelthen ikke eksisterende, siger Henrik Christensen, der investerede i et nyt skib HM 424 Westbank for seks år siden, og blev kåret som gazellevirksomhed i 2011. Han peger på, at den eneste finansieringsmulighed fiskere har, er dyr bankfinansiering, og at det er en meget væsentligt årsag til den pressede økonomi. - Finansieringen er et forfærdeligt problem. Du er 100 procent afhængig af banken, og medmindre du har en vanvittig god økonomi, er det en dyr finansiering, siger Henrik Christensen. Samtidig slår han fast, at fiskernes finansieringsmulighed begrænset til bankerne samtidig er konkurrenceforvridende på flere områder. - Både jeg og landmanden er fødevareproducenter, og vi kæmper begge om husmoderens gunst, når hun handler ind i supermarkedet. Men jeg skal betale otte procent i rente for finansieringen af mit produktionsapparat. Landmanden kan få realkreditlån til under en procent. Det, mener jeg, er konkurrenceforvridende. Jeg ønsker ikke bedre vilkår end landmanden men bare lige vilkår, siger Henrik Christensen, der vurderer, at han på den samlede gæld på omkring 15 millioner kroner kunne spare op mod en million i renteudgifter, hvis han havde adgang til en realkreditlignende finansiering. - Hvis fiskeriet havde adgang til samme finansiering som landbruget, ville vi se et erhverv, der blomstrer. Fiskere er faktisk meget innovative, men i dag er det et

problem at ikke en gang afskrivningerne geninvesteres, fastslår Henrik Christensen.

Usikre kvoter

Henrik Christensen peger også på, at ændringer i kvoter er med til at presse økonomien. - Tre uger før vi fik leveret skibet blev der kappet 44 procent af vores kvote, og efterfølgende er der blevet kappet 15 procent et par gange. Det har betydet, at vi har måttet købe ny kvote. Det presser økonomien, for det er jo ikke betalt endnu, og det koster omkring 150.000 om året med den rente, vi skal betale, siger Henrik Christensen. Usikkerheden om kvoterne gør det ikke nemmere at have en effektiv økonomistyring. - Vi kan sidde juleaften uden at vide, hvad vi må fiske året efter. Det er frustrerende, og det gør også bankerne nervøse, og det kan jeg godt følge dem i, siger Henrik Christensen, der peger på tobiskvoten i 2012, som et eksempel på hvordan tæppet kan trækkes væk under økonomien fra den ene dag til den anden.

Priser

Henrik Christensen har til gengæld ikke været så hårdt ramt af faldende priser, idet han fortrinsvis fisker efter rejer, hvor prisen har holdt sig på et fornuftigt niveau. - Prisen på rejerne er OK, men mængderne er mindre. Til gengæld er priserne på vores konsumfisk noget skidt, siger Henrik Christensen, der konstaterer, at det kan være hårdt at være i et erhverv, hvor udefrakommende beslutninger hele tiden presser økonomien. - Nu snakker de for eksempel om, at vi skal have kameraer om bord. Det koster 100.000 kroner, som også skal forrentes. Sådan kommer der ny omkostninger hele tiden, siger Henrik Christensen.


6

BORNHOLM 12.-15. JUNI 2014

Økonomi - dansk fiskeri bidrager til eksporten

2013 gav lidt større omsætning

Dansk fiskeri bidrager til eksporten

Det var industrifiskeriet, der havde fremgang i 2013 målt på omsætning - konsumfiskeriet lider under lave priser Økonomi

Af Lars Gammelgaard og Kim Vejrup 2013 var - målt på bruttoomsætningen - noget bedre end 2012, hvis man ser på opgørelserne fra NaturErhvervstyrelsens Afregningsregister. Her bliver den samlede bruttoomsætning i dansk fiskeri i 2013 opgjort til 3,0 milliarder kroner, hvor omsætningen i 2012 lød på 2,9 milliarder kroner. Tallene dækker dog over en tilbagegang i konsumfiskeriet og en fremgang i industrifiskeriet.

Stigningen i bruttoomsætningen dækker også over, at de danske fiskere, både når det gælder fisk til konsum, der er spisefisk og til industri, der bruges til fiskemel og olie, har landet flere fisk end det var tilfældet i 2012. I alt blev der i 2013 landet 668 tusinde tons mod bare 496 tusinde tons i 2012.

landede flere fisk end i 2012, hvor der blev landet 248 tusinde tons. Konsumfiskerne har således fanget fisk nok, men priserne, de har fået for deres fisk, er gået fra det slemme i 2012 til det endnu værre i 2013. I 2013 har den gennemsnitlige kilopris været på 7,72 kroner mod 9,81 i 2012.

Konsum

Industri

I konsumfiskeriet viser de foreløbige tal en samlet omsætning i 2013 på 2,3 milliarder kroner, mod 2,4 milliarder kroner i 2012. Konsumfiskerne må altså sluge en tilbagegang i omsætningen på trods af, at de med 301 tusinde tons

Modsat konsumfiskerne kan industrifiskerne notere en pæn fremgang i bruttoomsætningen fra 436 millioner kroner i 2012 til 714 millioner kroner i 2013. Fremgangen i omsætningen bæres af en stigning i mængderne fra 208

tusinde tons i 2013 til 360 tusinde tons i 2013. Det skyldes, at der i 2012 på grund af en næsten ikke eksisterende kvote blev landet meget få tobis. I 2013 har tobiskvoten været på et mere normalt niveau, og det kan således aflæses i regnskabet som en pæn fremgang i bruttoomsætningen, og understreger betydningen af et stabilt tobisfiskeri. I gennemsnit har industrifiskerne fået 1,98 kroner kiloet for deres industrifisk. Det er lidt mindre end i 2012, hvor den gennemsnitlige kilopris lød på 2,09 kroner.

Dansk fiskeri har igennem de seneste år nogenlunde stabilt haft en bruttoomsætning på 3 milliarder kroner hvert år. Det varierer med et par hundrede millioner kroner i op- eller nedadgående retning - alt afhængig af kvoter, priser og naturens luner. Langt hovedparten af de danskfangede fisk bliver eksporteret, og dansk fisker bidrager dermed i høj grad til hente indtjening til Danmark fra udlandet - primært de øvrige medlemslande i EU. Årligt bliver der således eksporteret fisk og skaldyr fra Danmark for omkring 20 milliarder kroner.

Fiskeriet har lille fremgang i bruttoomsætningen i 2014 Større mængder kompenserer for prisfald, når regnskabet for årets første fire måneder gøres op Økonomi

Af Lars Gammelgaard De danske fiskere kan glæde sig over en lille fremgang i bruttoomsætningen i de første fire måneder i 2014 sammenlignet med samme periode sidste år, men må samtidig spejde forgæves efter bedre priser. Den samlede bruttoomsætning i dansk fiskeri var i årets første fire måneder på 822,4 millioner kroner. Det var en stigning på 58,8 millioner kroner svarende til otte procent set i forhold til de første fire måneder i 2013, hvor bruttoomsætningen lød på 763,5 millioner kroner. Stigningen i bruttoomsætningen

dækker over, at der i 2014 er landet langt større mængder end det var tilfældet i 2013. I perioden fra den 1. januar til og med den 30. april 2014 har de danske fiskere landet 197.106 tons. Det var hele 50.437 tons mere end i 2013, svarende til en stigning på 34 procent. Foråret i 2013 var modsat i år præget af meget koldt vejr, hvilket har haft indflydelse på de ilandbragte mængder. Tallene dækker også over den ubehagelige kendsgerning, at fiskerne har fået 20 procent mindre i gennemsnit for deres fisk i 2014. I de første fire måneder af 2013 var den gennemsnitlige kilopris 5,21 kroner. I samme periode i 2014 var den gennemsnitlige kilopris

faldet til 4,17 kroner. Det viser tal fra NaturErhvervstyrelsens afregningsregister.

Lavere konsumpriser

De danske konsumfiskere kunne i årets første fire måneder notere sige en stigning i bruttoomsætningen på 16 procent. Bruttoomsætningen i fiskeriet til konsum var i de første fire måneder på 696,8 millioner kroner mod 598,5 millioner kroner i samme periode i 2013. Det er en stigning på 98,3 millioner kroner. Stigningen i bruttoomsætningen i konsumfiskeriet er realiseret med en stor stigning i de ilandbragte mængder. Sidste år blev der frem til den 30. april landet 75.118 tons til konsum. I år er det tal 112.944

tons – en stigning i de ilandbragte mængder på 37.826 tons svarende til 50 procent. Det er altså den store stigning i mængderne, der har sikret konsumfiskerne en fremgang i bruttoomsætningen i 2014. Udviklingen i den gennemsnitlige kilopris i fiskeriet til konsum har derimod trukket kraftigt i en anden retning. Den er nemlig faldet med 23 procent sammenlignet med 2013, hvor fiskerne fik 7,97 kroner i gennemsnit kiloet. I år er gennemsnitsprisen faldet til 6,17 kroner kiloet. Havde de ilandbragte mængder i konsumfiskeriet i 2014 været på niveau med de første fire måneder i 2013, så havde prisfaldet betydet et indtægtstab på 135 millioner kroner sammenlignet med

2013.

Fald i industriomsætningen

I industrifiskeriet kunne fiskerne notere sig et fald i bruttoomsætningen men en lille stigning i de ilandbragte mængder. I 2014 lød bruttoomsætningen pr. 30. april på 115,1 millioner kroner. Til sammenligning lød bruttoomsætningen i 2013 på 159,0 millioner kroner. Et fald på 28 procent. I industrifiskeriet blev der i årets første fire måneder landet 76.487 tons mod 69.182 tons i 2013. Desværre kunne industrifiskerne i 2014 kigge langt efter de priser, som de fik i 2013. I årets første fire måneder var den gennemsnitlige kilopris på 1,50 kroner mod 2,30 kroner i 2013.


7

BORNHOLM 12.-15. JUNI 2014

Vækstplaner for fiskeriet

Fiskeriet skal med i vækstplaner Danske Havne vil have en egentlig vækstplan for fiskeriet, så fiskeriet også i fremtiden kan bidrage til udviklingen i de kystnære samfund Vækstplan

Af Kim Vejrup I foråret 2014 fik Regeringen med bred støtte fra de øvrige partier i Folketinget vedtaget Vækstplan for Fødevarer. Men det er en vækstplan, der stort set kun tilgodeser landbruget - fiskeriet bliver stort set ikke nævnt, selv om Danmark er EUs største fiskenation. Danske Havne opfordrer fødevareminister Dan Jørgensen til tilgodese dansk fiskeri ved at lave en decideret vækstplan for fiskeriet, der viser en mere balanceret fødevarestrategi. Danske Havne henviser til, at den danske fødevareklynge i 2012 eksporterede for 148 mia. kroner. Fiskeriet udgør 13,4 pct. af fødevareklyngen med en eksport på 19,8 mia. kroner. Med ca. 6.700 beskæftigede i fiskeriet, omsætter hver ansat i fiskeriet for 3 mio. kroner. Modregnes importen, opnår fiskeriet et overskud på 5,3 mia. kroner. på handelsbalancen. Det er ca. 800.000 kroner pr. ansat i fiskeriet. Til sammenligning omsatte Bang & Olufsen 1,3 mio. kroner pr. ansat i 2012. Men det er ikke kun i det store regnskab, at fiskeriet bidrager - det gælder i høj grad også til omsætningen og økonomien lokalt og regionalt. Og her er der mange, der er afhængige af, at fiskeriet fortsat udvikler sig. De fem havne i Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande modtog i 2012 67 pct. af landingerne af industrifisk og hele 81 pct. af landingerne af konsumfisk. Det er i alt 78 pct. af den samlede landingsværdi og 76 pct. af den samlede landingsmængde i hele Danmark. De mellemstore havne i fx Nexø, Strandby, Hundested og Thorsminde dækker resten af fangsterne og efterlader en lille andel til ikkekommercielle havne baseret på kystfiskeri. Derfor spiller havnene naturligvis en stor og stærk rolle for en vækstplan med fremtidsmuligheder. Danske Havne peger bl.a. på, at havnene stiller infrastrukturen til rådighed i form af overdækkede landingskajer, sikre opbevarings-, auktions- og distributionshaller med køling samt god vandkvalitet til isværk. Derfor har havnene en direkte rolle i værdiforøgelsen af den landede fisk. I 2012 blev der landet for 3,1 mia. kroner fisk i havnene. Denne værdi voksede til i alt 20,1 mia. kroner i videresalg. Det skyldes især en ubrudt kølekæde og effektive havnefaciliteter.

Fiskeriets finansieringssituation skal klarlægges Blå Vækst

Det foreslår Danske Havne • En national strategi for industrifiskeriet • En analyse af udviklingen i andre EU havne og muligheder for at tiltrække udenlandske fiskerilandinger til Danmark – dette for at styrke adgang til råvarer og fastholdelse af dansk fiskeriindustri • Bedre adgang for yngre fiskere. Hjælp til etablering, investering i båd, udstyr og kvoteopkøb – ligesom der eksisterer en støtte til yngre landmænd • Flere fiskere med direkte salg til danske forbrugere. Kun 5 pct. af dansk fangede fisk ender hos forbrugerne i dag. • Mindre transporttid fra fangst til forbruger

Af Kim Vejrup Folketingets vedtagelse af Vækstplan for Fødevarer fører nu til, at fiskeriet får endevendt sine finansieringsmuligheder. Det kommer til at ske i regi af en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet og Erhvervsog Vækstministeriet - kaldet Blå Vækst. Helt konkret bliver der i Vækstplan for Fødevarer lagt op til to ting. Dels vil Erhvervs- og Vækstministeriet ”igangsætte et analysearbejde, der skal afdække finansieringssituationen for fiskerierhvervet”.

Dels er man mellem aftaleparterne til vækstplanen ”enige om, at fiskeriet skal have mulighed for at anvende Vækstfondens produkter i videst muligt omfang”. Danmarks Fiskeriforening PO har det som en meget afgørende prioritering, at der indenfor finansieringsområdet bliver skabt en realkredit eller en realkreditlignende løsning for dansk fiskeri. Det er derfor håbet hos Danmarks Fiskeriforening PO, at det videre arbejde med Blå Vækst - og Vækstplan for Fødevarer - vil kunne føre til en klar forbedring af de nuværende finansieringsforhold for dansk fiskeri. vækst arbejdsgruppe”.

• Øget dansk forbrug af dansk fangede fisk • Analyse af regler og mulighed for regelforenkling og fjernelse af administrative byrder

Top 10 eksportlande 2012 – Fisk og fiskeriprodukter 1. Tyskland - 3,4 mia. kr. 2. Norge - 2,2 mia. kr. 3. Sverige - 1,8 mia. kr. 4. Italien - 1,7 mia. kr. 5. Storbritannien - 1,6 mia. kr. 6. Frankrig - 1,3 mia. kr. 7. Holland - 1,0 mia. kr. 8. Kina - 850 mio. kr. 9. Polen - 770 mio. kr. 10. Spanien - 515 mio. kr.

Fiskeri Tidende - Folkemødet 2014 Særudgaven af Fiskeri Tidende til Folkemødet bliver udgivet af Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation. Fiskeri Tidende bliver udsendt til samtlige medlemmer af organisationen samt - som abonnementsavis - til beslutningstagere og interessenter indenfor fiskeriet og fiskeribranchen. Holdninger og synspunkter, der er gengivet i Fiskeri Tidende, bliver ikke nødvendigvis delt af Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation.

Men EU-Kommissionen mener, at den fremtidige vækst sker indenfor blandt andet turisme og akvakultur Blå Vækst

Af Kim Vejrup

Redaktion Kim Vejrup Ansvarshavende redaktør Tlf. 76 10 96 47 Mobil 20 19 46 78 kv@dkfisk.dk Lars Gammelgaard Journalist Tlf. 76 10 96 62 Mobil 29 25 48 08 lg@dkfisk.dk

EU har blå vækst på dagsordenen

René Dandanell Redaktør Tlf. 76 10 96 60 Mobil 24 41 69 30 rd@dkfisk.dk

Torben Lehmann Annoncer Tlf. 76 10 96 63 Mobil 21 63 93 84 tl@dkfisk.dk

Niels Chr. Meldgaard Journalist Tlf. 76 10 96 66 ncm@dkfisk.dk

Steen T. Sørensen Layout Tlf. 76 10 96 65 Mobil 40 54 90 36 sts@dkfisk.dk

Der er stort potentiale i den maritime sektor i fremtiden. Men det er ikke fiskeriet, der bliver nævnt som et af de mulige vækstområder af EUKommissionen i dens oplæg til fremtidig vækst i det maritime. Oplægget – kaldet Blå Vækst – peger på i alt fem områder indenfor den maritime sektor, hvor Kommissionen mener, der er potentiale for vækst i form af jobskabelse, mere miljøven-

lig energi og flere produkter. Konkret nævner Kommissionen turisme på havet, ved kysten og i form af krydstogter som den ene sektor med vækstpotentiale. Derudover bliver der peget på udvikling af ”blå” energi, ”blå” bioteknologi, mineralske ressourcer i havet samt akvakultur. Det bliver vurderet, at den maritime sektor i EU beskæftiger 5,4 mio. mennesker og bidrager med en bruttoværditilvækst på cirka 500 mia. euro. Det er håbet, at sektoren i 2020 vil være i stand til at bidrage med 7 mio. jobs og knap 600 mia. euro i bruttoværditilvækst.


8

BORNHOLM 12.-15. JUNI 2014

Havstrategi Læsø Kommune er bekymret for fremtiden Af Kim Vejrup

Regioner støtter fiskerne i Kattegat Fiskerne skal inddrages i arbejdet med at implementere EU's Havstrategidirektiv i Kattegat lyder det fra to regionrådsformænd Miljølukninger

Af Kim Vejrup Der er forståelse for, at den danske regering skal arbejde for at sikre et godt havmiljø, men det skal ikke ske på bekostning af fiskerierhvervet. Sådan kan man opsummere budskabet i et brev fra to regionrådsformænd til miljøministeren i forbindelse med planerne om miljølukninger af fiskesteder i Kattegat. Det er formanden for Region Nordjylland, Ulla Astman, og hendes formandskollega i Region Midtjylland, Bent Hansen, der står som afsendere af brevet. Her skriver de to regionrådsformænd blandt andet, at ”implementeringen af direktivet skal ses i sammenhæng med

samfundets generelle behov for øget vækst, flere arbejdspladser og geografisk balance”. Der skal med andre ord ikke ses for snævert på miljøbevarelse, og det bør helt konkret føre til – mener formændene fra Nord- og Midtjylland – at fiskeriet bliver inddraget i arbejdet med implementeringen af miljølukningerne. ”Eksempelvis bør fiskeriinteresser i Kattegat ses som en del af løsningen af miljøudfordringerne og ikke som selve problemet for miljøtilstanden i Kattegat. Det kræver dog en tæt og inddragende dialog med erhvervet”, skriver Ulla Astman og Bent Hansen således.

Husk beskæftigelsen

De understreger i brevet, at

fiskeriet som erhverv har stor betydning for de i forvejen trængte yderområder i de to regioner, og at hele områder som eksempelvis Læsø og Djursland nærmest er bundet op på, at der er et aktivt erhvervsfiskeri. Derfor mener de, at det vil give god mening, at man ved implementeringen af miljøtiltag ”også tager højde for de socioøkonomiske aspekter”. De taler samtidig for, at man fra regeringens side skeler til nogle af de mange forslag, der er kommet frem i forbindelse med arbejdet om kystfiskeri. Og man ligeledes fra regeringens side ser på mulighederne for at kanalisere midler over til udviklingen af kystfiskeriet via bl.a. de kommende nationale innovationsnetværk samt det kommende Europæiske

Hav- og Fiskerifond. ”Som landets to store fiskeriregioner, bidrager vi gerne til, at der sker en sammenhængende indsats for en god miljøtilstand i de danske havområder, der tilgodeser den biologiske mangfoldighed, såvel som bæredygtig erhvervsudvikling og stærke lokalsamfund,” lyder det afsluttende fra regionrådsformændene. Tidligere har også en række borgmestre sendt en fælles skrivelse til miljøministeren. Det drejer sig om kommuner, der har fiskerierhverv med direkte interesser i Kattegatfiskeriet, og her har opfordringen fra borgmestrene gået på, at der ikke skal overimplementeres med forbud, og at fiskeriet er vigtigt for de mange små samfund rundt om Kattegat.

Kommunalbestyrelsen på Læsø har sendt et brev til såvel Regeringen som Folketinget, hvor de giver udtryk for bekymring over de mulige begrænsninger for trawlfiskeriet i visse områder af Kattegat. Begrænsninger der kan være på vej som en følge af implementering af EU's Havstrategidirektiv. I brevet advarer man fra Læsø Kommunes side ”kraftigt mod nye alvorlige begrænsninger for fiskeriet i Kattegat”, som skaber ”dyb bekymring på Læsø”. - Yderligere indskrænkning af fiskeriet af bl.a. jomfruhummer i Kattegat vil skubbe til en i forvejen negativ udvikling, der i værste fald vil føre til lukning af Læsø som et selvstændigt helårssamfund, skriver kommunalbestyrelsen i brevet.

Kommunalbestyrelsen understreger, at man fra kommunens side tidligere har påpeget, at man er økonomisk trængt af en lang række grunde, og at man frygter for, at indskrænkningerne i fiskeriet vil føre til, at man mister endnu flere arbejdspladser. Og kommunen understreger, at det ikke kun vil handle om arbejdspladser i fiskeriet, men også hos øens store industrivirksomhed – Læsø Fiskeindustri. - Den har ladet handling følge ord gennem investering af et to-cifret millionbeløb i nye, moderne indfrysningsfaciliteter på Læsø med baggrund i ønsket om at forarbejde større mængder. Læsø Fiskeindustri tilfører derfor trods fragtudgifter - fangster landet i nordjyske havne til øen for at fastholde arbejdspladser, skriver kommunalbestyrelsen.

Seks konsekvenser for Læsø • Bortfald af eksistensgrundlaget for en lang række fiskere og deres familier, hvis hovedindtjening kommer fra fiskeri i Kattegat. • Total lukning af Læsø Fiskeindustris aktiviteter på Læsø og delvis lukning i Frederikshavn og Skagen. • Tab af op til 65 arbejdspladser på øen, der er knyttet til jomfruhummer-fiskeri. • Tab af skatte-udskrivningsgrundlag på Læsø på mindst 10 mio. kr. • Tab af samlede landinger i de to havne på Læsø for 33,4 mio. kr. • Tab af eksportindtægter anslået i størrelses ordenen 150 - 200 mio. kr.

Kilde: Læsø Kommune.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation blev stiftet den 10. maj 2014, da generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening stemte for en samarbejdsaftale med Danske Fiskeres Producent Organisation. Den nye organisation valgte med det samme en ny formand - det blev Svend-Erik Andersen - samt en bestyrelse på 14 medlemmer, der var udpeget fra de tre kredse, som Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) består af. DFPO har hjemme i Taulov, men har også et kontor i København. Herfra repræsenterer DFPO de danske erhvervsfiskere og deres interesserer - såvel

de politiske som de markeds- og afsætningsmæssige interesser. DFPO er således den direkte kontakt for Regeringen, ministerier, styrelser og Folketinget samt ikke mindst regionerne og kommunerne, når det har relevans for danske erhvervsfiskere. Derudover er DFPO direkte repræsenteret i en række internationale fora, hvor vilkårene for EUs fiskeri og fiskere er på dagsordenen. DFPO har som forhandlingsansvarlig for de danske erhvervsfiskere et meget bredt arbejdsfelt. Det primære ministerium er Fødevareministeriet, men også Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Klima, Energi

og Bygningsministeriet er nogle af de resortministerier, der bliver samarbejdet med. DFPO har naturligvis også mange samarbejdspartnere på NGO-niveau. Enten fordi det direkte omhandler fiskeriinteresser, eller fordi der er fællesinteresser. Det sidstnævnte gælder fx for Landbrug & Fødevarer, mens det førstnævnte fx gælder for WWF. DFPO er ikke knyttet til et bestemt politisk parti, men søger derimod at påvirke den politiske proces og beslutningstagere, så det danske fiskeris interesser bliver varetaget bedst muligt.

Fiskeri Tidende på folkemødet Bornholm 2014  

Aktuelle problemstillinger i dansk fiskeri i en avis udgivet af Fiskeri Tidende og Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you