Issuu on Google+

Mød Mikael Andersen Manden bag Tour de Kerteminde 6 Krigen i Syrien Millioner drevet på flugt 14 Bedstehjælp i Kirgisistan Fattige ældre hjælper hinanden 18

5

magasinet

oktober 2013 Folkekirkens Nødhjælp

på flugt


5

Redaktion Lise Benzon (ansv.) og Linda Nordahl Jakobsen, Helle Degn, Christer Lænkholm

Redaktionen af Magasinet nr. 5/13 blev afsluttet d. 24. september 2013 Grafisk Design

Kit Halding & Anne Mousten forside

Fotograf Mohammed Massoud Morsi

bagside- & annonceansvarlig

Mette Vemmer Tryk

Nofo Print Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

68.500 ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800

Udkommer næste gang 28. november 2013 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen

Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk Folkekirkens Nødhjælp i AArhus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660

52

Farvel til alt

I skrivende stund udspiller nyere tids største humanitære katastrofe sig i Syrien, hvor op mod syv millioner mennesker er drevet på flugt – i og uden for deres hjemland. Vores hjælp til ofrene for krigen i Syrien er afgørende. Ikke blot på grund af de penge, som danskerne giver til at hjælpe ofrene for krigen, men også fordi det er vigtigt, at flygtningene bliver ’set’ af os alle som medmennesker, der imod deres vilje er tvunget til at tage det svære valg; at opgive sit hjem, at forlade sit bosted, at flygte til et liv i uvished og at miste familie og venner. Magasinets tema sætter fokus på mennesker på flugt fra krig og konflikt, deres svære valg og deres strategier for at overleve. ”Mennesker flygter, fordi de ikke mener, de kan overleve der, hvor de er. At flytte sig er den mest udbredte overlevelsesstrategi. Flugten er ofte en lang og grusom vandring, men den er resultat af en aktiv beslutning, som mennesker tager, fordi alternativerne er endnu værre,” forklarer seniorrådgiver Nils Carstensen. Årsagerne til at flygte er forskellige og komplekse. Men faktum er, at stadig flere mennesker i verden må forlade deres hjem og flygte for livet – og har man formået det, er man ikke bare et passivt offer men et menneske med ressourcer. Derfor handler temaet i dette nummer om, hvordan hjælpeorganisationer kan blive endnu bedre til at hjælpe mennesker, der er drevet på flugt ved at bruge de ressourcer, som flygtningene selv har. Uanset om de er flygtet fra en krig, en konflikt eller fra en naturkatastrofe. Temaet handler også om, hvordan Folkekirkens Nødhjælp hjælper mennesker i verden, der er drevet på flugt. Ikke mindst fra Syrien, hvor vi alle er vidner til, hvordan en borgerkrig tvinger millioner af mennesker til at forlade alt, hvad de har kært. Lise Benzon & Linda Nordahl Jakobsen Redaktører magasinet@dca.dk


TEMA/FlugT

Stadig flere mennesker i verden må forlade deres hjem og flygte for livet – enten til et andet land eller til et andet sted i deres hjemland. Årsagerne til det svære valg er forskellige. Men det kræver stor styrke at klare flugten - mange mennesker på flugt mest­rer selv strategier for at overleve og kender desuden deres egne behov bedst. Hjælpeorganisationerne skal derfor blive bedre til at bruge flygtningenes egne ressourcer for at give den rigtige hjælp.

side 10

indhold

De fattige sparer også op

Et nyt banebrydende forskningsprojekt viser, at de spare-låne-grupper, som Folkekirkens Nødhjælp startede i det nordlige Malawi i 2009, har betydet flere måltider, højere forbrug og større bolig blandt de fattigste.

SIDE 4 Manden bag Tour de Kerteminde

Mikael Andersen i Munkebo fik vendt op og ned på sit liv, da han fik en hjertediagnose og måtte opgive cykling. Nu får han masser af gode oplevelser med den succesfulde Tour de Kerteminde, som han er manden bag.

SIDE 6 Mellem rotter og knuste drømme

Familien Shihadeh fra Syrien forsøger at få hverdagen til at hænge sammen i en flygtningelejr i Libanon, som titusinder af syrere er flygtet til fra borgerkrigens rædsler i Syrien.

SIDE 14 Under den samme himmel

Ny dokumentarfilm om unge afrikaneres håb og drømme om et bedre liv i Europa – og deres farefulde færd over havet – anmeldes af en filmjournalist, en nødhjælpsarbejder og en seniorforsker

SIDE 20 3 5


magasinet/nyt

Stop spild af vand -

Nødhjælpens Ungdom, NU, sætter fokus på vandspild i kampagnen ’Rent Vand Koster’. Målet er at gøre danskerne opmærksomme på det ressourcespild, der finder sted hver dag og at få flere frivillige hænder til at tømme de indsamlingsdåser, som NU har placeret på landets cafeer. Pengene i dåserne går til arbejdet med at forsyne verdens fattigste med rent vand. Læs mere på WWW.NØDHJÆLPENSUNGDOM.NU.

Vidste du at...

op mod syv millioner syrere er drevet på flugt i og uden for deres land. FN betegner det som vor tids største humanitære katastrofe. Støt krigens ofre på www.nødhjælp.dk

De fattigste

har også gavn

af banker

foto helle degn

Flere måltider, højere forbrug og større bolig. Det er resultaterne af de spare-låne-grupper, som Folkekirkens Nødhjælp og den lokale partner SOLDEV startede i det nordlige Malawi i 2009. Det vi­ ser et nyt banebrydende forsknings­projekt. I 2009 startede SOLDEV projektet med spare-lånegrupper i det nordlige Malawi. 23 tilfældigt udvalgte landsbyer blev instrueret i, hvordan de kan hjælpe hinanden med at spare penge op, låne ud til hinanden og dermed få adgang til midler at investere for. I 23 tilsvarende landsbyer ventede

54

man to år med at indføre det samme projekt, så forskerne kunne sammenligne levestan­ darden i de to grupper, inden den anden gruppe gik i gang med projektet. Resultatet af forskningsprojektet, som Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitet har stået for, blev offentliggjort i august. Konklusionen er klar; spare-lånegrupper virker. Hver beboer fik cirka et måltid mere om ugen i de landsbyer, hvor grupperne var oprettet. Hver syvende husholdning byggede et ekstra værelse til deres hus, og forbruget steg med 42 øre per dag per person. Rådgiver i mikrofinans i Folkekirkens Nødhjælp, Ole Dahl Rasmussen, glæder sig over resultaterne fra evalueringen, selvom han ikke mener, at spare-låne-grupper alene rummer svaret på, hvordan fattigdom og sult skal udryddes: ”Men nu har vi videnskabelig dokumentation for, at vores arbejde med spare-låne-grupper gør en forskel. Derfor har vi også et velfunderet argument for at fortsætte og endda udvide vores arbejde med grupperne.” En spare-låne-gruppe består typisk af 15-25 personer, der i fællesskab sparer penge op og låner dem ud til hinanden. De sætter selv renten på ind- og udlån. Sidst på året fordeler gruppens medlemmer opsparing plus renter til det enkelte medlem.


Kampen for klimaet Folkekirkens Nødhjælp er klar til at lægge pres på verdens ledere, når FN afholder sit 19. klimatopmøde den 11. – 22. november i Warszawa i Polen. Fokus vil være på at få de rige lande til at hjælpe ulandene, der rammes hårdt af klimaforandringer, med klimafinansiering. Mange fattige lande mangler ressourcer til at tilpasse sig længere tørkeperioder, hyppigere oversvømmelser og kraftigere storme. ”Vi vil kræve klimaretfærdighed – det er vigtigere nu end nogensinde før med udsigten til mere drastiske klima­ forandringer i fremtiden, der gør det sværere og sværere for landene at tilpasse sig. Nogle steder er mulighederne faktisk ved at være helt udtømte,” siger Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, Mattias Söderberg. Som dele­ gationsleder for ACT Alliance håber han, at de 130 ACT Alliance-medlemmer tilsammen kan få en stærk stemme på topmødet. Følg klimarådgiver Mattias Söderbergs blog på WWW.U-LANDSNYT.DK/users/mattias-s-derberg eller find ham på Twitter: @Mattias_S

Flugten til Libanon HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

foto mikkel østergaard

Verdens fattigste lande på skoleskemaet Regeringen vil styrke undervisningen om verdens fattigste lande som led i den nye folkeskolereform. Der er afsat penge til fire læringskonsulenter, som fra 1. januar skal sikre, at lærerne får hjælp til at integrere viden om de fattige lande i undervisningen. Folkekirkens Nødhjælp ser frem til et øget fokus på oplysnings­ arbejde i skoler og blandt unge, hvor Folkekirkens Nødhjælp også selv er aktiv bl.a. med den årlige kampagne slutsult.nu og skoletjenesten på nødhjælp.dk/skolesite/skolesite.

Unge kræfter til Malawi

En ny gruppe 18-25-årige er på vej til Malawi som frivillige. Her skal de opleve hos lokale værtsfamilier, hvordan Folkekirkens Nødhjælp arbejder for at forbedre leveforholdene i et af Afrikas fattigste lande. Volontørerne sender artikler hjem, blogger og er på Facebook. Følg dem på WWW.NØDHJÆLP.DK/LIVEFRAMALAWI. Når de kommer hjem til januar, kan du booke en volontør til et besøg på din skole. Skriv til SISN@DCA.DK.

Jeg møder ham i et rum i en flygtningelejr i det sydlige Libanon. Rummet har tidligere været en stor sal. Men nogle spånplader deler nu rummet op i mange små rum. Midt i rummet hænger nog­ le tæpper ned fra en snor. Bag tæppet kan kvinder og børn have lidt privatliv. De bor nu 14 mennesker i rummet. Han er den eneste mand. Sammen med sin kone, børn og børnebørn og et par andre enker er de alle flygtet fra Syrien, da kampene i deres boligområde blev for voldsomme. I Syrien havde han et godt job som chauffør for turister, der ville rundt og se Syriens mange seværdigheder. Han var som en af os – du og jeg. Han siger: ’Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle flygte. Og nu sidder jeg her i et overfyldt rum i en flygtningelejr. Jeg mangler alt. Har ingen penge og jeg er dybt frustreret. Jeg kan ikke se nogen fremtid. Jeg må blot tage én dag ad gangen – mere kan jeg ikke forholde mig til.’ Det gør dybt indtryk på mig at opleve familiens afmagt. De har forladt nære familiemedlemmer i Syrien. Familien er helt overladt til andre menneskers hjælp. For faderen, som har været vant til at forsørge sig selv og familien, er det ydmygende. Dette var en af de mange flygtningefamilier, jeg mødte i Libanon, hvor jeg også hørte børns historier om forældre, de har mistet, mødte børn, som er dybt traumatiserede, og kvinder hvis mænd er døde. Men mit privilegium er, at jeg blot kan tage hjem til det sikre Danmark. De syriske flygtninge er drevet fra deres hjem og flygtet mod en uvis fremtid. Det drejer sig om op mod syv millioner syrere. som er drevet på flugt i og uden for Syrien. Det er barskt! Og det er dejligt at se, at så mange støtter vores arbejde med at hjælpe mennesker på flugt. Der er brug for alle bidrag.

5 5


magasinet/portræt

cykelsavn TEKST Johanne Rytter Hansen FOTO Yilmaz Polat

Pludselig en dag kunne han ikke følge med de andre på cyklen længere. Holdkammeraternes tempo var for hurtigt, og Mikael Andersen, som længe havde været vant til at cykle mange gange om ugen, måtte indse, at kroppen ikke kunne så meget som før. Han tog til lægen og fik besked på, at han havde en medfødt hjertesygdom. Det ene hjertekammer var slidt op. Turen til lægen blev slutningen på mange ting for den dengang 40-årige familiefar. Både på hans tid som aktiv og dedikeret cykelrytter og for hans karriere som salgschef i en stor grafisk virksomhed. Men den blev også langsomt starten på hans karriere som cykelløbsarrangør. Og på hans forhold til Folkekirkens Nødhjælp, som han faldt pladask for.

Tilbage til hverdagen Før Mikael blev konstateret syg, var han formand for den lokale Røde Kors-afdeling. Men da hospitalsindlæggelser og operationer blev dagligdag, overlod han formandsposten til andre. Da han efter to år og mange operationer var klar til langsomt at finde tilbage til en normal hverdag, blev han anbefalet at være indsamlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp. ”Jeg var solgt. Det er en frisk organisation. Fra du får en idé, til du kan komme ud over rampen med den, går der minutter,” fortæller Mikael Andersen. Han startede som indsamlingsleder, men en dag da han lå på hospitalet efter en operation, fik han et opkald, der kom til at tegne hans fremtid. Opkaldet kom fra Folkekirkens Nødhjælp, som i 2008 ville starte kampagnen, ”Vi cykler mod sult.” De kendte Mikael fra det flotte resultat, hans sogn Munkebo havde haft i sogneindsamlingen og spurgte, om

56

han ville være med til at starte det nye cykelløb op. Det blev startskuddet til Tour de Kerteminde, der har kørt lige siden.

Sponsoreret fra top til tå Da Tour de Kerteminde for første gang blev afholdt i 2008, var der 80 deltagere. Mikael havde været ude og finde hver og en, ligesom han havde skaffet sig opbakning fra kirkerne i området. Hver eneste deltager skulle skaffe sig en sponsor, som gav et vist beløb for deres deltagelse, og pengene skulle gå til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for verdens fattigste. Hvad deltagerne manglede i antal, opnåede de til gengæld med deres engagement. ”Vi havde en dame på handicapscooter. Hun havde fået den lokale Rema1000 til at sponsorere sig med 2.500 kroner. Hun kom på dagen kørende svøbt ind i Rema1000 poser. Hun lignede noget, der var løgn. Men ikke nok med det, så kørte hun rundt med en raslebøsse, for nu skulle hun den-onde-fløjtende-mig samle nogle flere penge ind,” husker Mikael Andersen. Den lokale integrationsindsats kom med deltagere af tolv forskellige nationaliteter, og den lokalt bosatte EU-kommissær, Mariann Fischer Boel, fik tre af industriens tunge


Mikael Andersen vinder altid sine cykelløb. Men kun i drømme. Nu sejrer han i stedet, når det gælder om at få så mange cykelryttere som muligt til at stille op til Tour de Kerteminde.

førte til velgørenhed drenge til at cykle med og skaffe 30.000 kroner. I alt fik den første udgave af Tour de Kerteminde et overskud på 80.000 kroner.

Succes er motoren Det flotte resultat fra det allerførste cykelløb blev bare bedre og bedre, ligesom deltagerantallet gik op. De senere år har cykelløbet ikke bare samlet de lokale i Kerteminde, men også tiltrukket deltagere fra hele landet, lige fra Aalborg til Bornholm. Selv et hold fra Tyskland har deltaget. Den store opbakning fra nær og fjern er en af grundene til, at Tour de Kerteminde kører endnu. ”Det er succes, der gør, at vi bliver ved. Så lang tid det går godt, er det sjovt. Og det er kun gået fremad og fremad. Var det blevet en katastrofe efter første år, så var det bare det,” siger Mikael. Rammerne omkring cykelløbet er med tiden blevet ændret. I stedet for at hver cykelrytter selv skal finde en sponsor, er der nu deltagerbetaling. Og når tilmeldingssiden til Tour de Kerteminde hvert år går online, følger Mikael med fra starten. ”Der går sport i at se, hvor mange tilmeldinger der kommer. Vi skal bare slå rekorden år efter år.”

Nødhjælp er mere end ris Efter at Mikael Andersen blev aktiv i Folkekirkens Nødhjælp, har han været på to rejser. Den første gik til Vestbredden i Palæstina, hvor Mikaels holdninger til Israel-Palæstina konflikten vendte på en tallerken. Her så han de forhold, palæstinenserne levede under, og hørte om problematikkerne på begge sider af konflikten. ”Da jeg kom ned på Vestbredden og så, hvordan palæstinenserne levede, skulle jeg virkelig nive mig selv i armen. Det er jo virkelig apartheid,” siger han. Sidste efterår gik rejsen til Uganda. Her kunne Mikael se, hvor lidt , der skal til, før folks livssituation bliver forbedret. Og han fik revideret sin viden om, hvad nødhjælp egentlig er. ”Jeg troede, nødhjælp var sådan noget, hvor du kører en lastbil ud og smider risposer ud fra bagsmækken. Men det er bare en lille del af det. Det er jo at sige, ”hvordan kan vi sørge for at du også i overmorgen har noget at spise?” Jeg så, hvordan et par geder kan ændre en hel landsbys fremtid,” fortæller han.

Den spjættende arm Kort tid inde i interviewet banker det på døren. En kvinde står udenfor. ”Hej Mikael, jeg har glemt te- og kaffefiltre. Har du det?” spørger hun. Kvinden kommer fra det lokale projekt Livskraft i Seniorlivet, hvor ældre borgere i området får mulighed for at dyrke motion. Det er Mikael også en del af. En halv time efter ringer telefonen. Det er nede fra avisen. De går i trykken lige om lidt, og Mikael skal læse korrektur på annoncen fra den lokale biograf, som han laver PR for. Han laver også hjemmesider for kirker i området. Tidligere har han været ’skubber’ ved det lokale plejehjem, hvor en flok frivillige mødtes og skubbede de ældre på tur i deres kørestole.

7

5


magasinet/portræt Han vil gerne være med der, hvor det sker. ”Det er dælme svært, når jeg sidder ude et eller andet sted og hører en god idé, og der så er en, der siger ’er der nogen der kunne tænke sig at...’ Så spjætter min arm. Det er simpelthen så svært at lade være,” erkender han. De mange projekter i Mikaels liv startede i barndommen, hvor han konstant havde nye interesser og dyrkede en masse forskellige ting i sin fritid. Da han havde fugle, var hele hans værelse klistret til med papegøjer og parakitter. Samtidig interesserede han sig for kemi og havde et kemikersæt. De mange interesser gjorde, at han, hver gang han fik en ny idé, var nødt til at gå ud og købe udstyret til det. ”Jeg gik med aviser og arbejdede efter skole alle de steder, jeg kunne komme til. Det var dyrt at være mig,” husker han.

Farvel til cyklen For 25 år siden fandt Mikael en interesse, der holdt ved. Han begyndte at cykle og opdagede hurtigt, at det var her, han hørte til. Den grafiske branche var på det tidspunkt stressende, men på cyklen forsvandt alt presset. Tre gange om ugen stod han op klokken fem for at cykle i to timer, og hver weekend trådte han igen i pedalerne. ”Det var en kæmpestor del af mit liv. Den mentale udrensning og de der endorfiner, der fiser rundt. Jeg var helt afhængig af det.” Da Mikael blev syg, blev det et farvel til cyklen. Hans hjerte kan ikke længere holde til det, og han må nu i stedet kigge med, når cykelrytterne træder i pedalerne til Tour de Kerteminde. ”Jeg får pedal-abstinenser. Jeg drømmer stadigvæk om cykelløb, og jeg vinder altid. Men det er kun i drømmene. Det er træls,” siger han.

Når du bliver skåret op

Blå bog Mikael Andersen, 54 år Gift, far til tre og bedstefar til to Udlært typograf Nomineret til prisen som ’Bedste Fundraiser’ ved ISOBRO’s Fundraiserprisen 2013 Manden bag ’Tour De Kerteminde’, som støtter Folkekirkens Nødhjælp. Løbet har netop fundet sted for sjette år i træk, og giver mulighed for at cykle 25, 60 eller 120 kilometer – eller dyrke en times zumba.

58

Mikael sidder tilbagelænet i stolen. Når han får et spørgsmål, holder han en pause, tøver og finder så svaret frem. Mens han fortæller om sine frivillige aktiviteter, er det med et lille, diskret smil på læben. Men når emnet er sygdom, er han ikke meget for at vise følelser. Han vil ikke have, at det skal gøres til noget stort. ”Det er ikke værd at skrive om,” siger han. Selvmedlidenheden er da heller ikke til at spore. Han vænnede sig stille og roligt til at være syg, indtil det en dag bare var en helt almindelig del af hans liv. Selvom lægernes dom er, at han en dag får brug for et nyt hjerte, er han mest ked af ikke længere at kunne cykle. ”Når du bliver syg og bliver skåret op, så har du ikke energi til at ligge og tænke for meget over tingene. Og du har slet ikke energi til at blive nervøs. Det gælder bare om lige at have det godt den næste time. Så fader det langsomt ud og falder stille og roligt på plads. Det er slet ikke noget problem,” siger Mikael.

’Mister Folkekirkens Nødhjælp’ I tiden med Tour de Kerteminde har Mikael fået en masse oplevelser, mødt en masse mennesker og i selskab med de mange frivillige og deltagere, haft mulighed for at være med til at støtte verdens fattigste. Det er han taknemmelig for. ”Det har flasket sig så heldigt, at jeg i Folkekirkens Nødhjælps regi kan lave alle de ting, jeg kan lide at beskæftige mig med. Det har været min medicin,” siger han. For ikke alene har Mikael haft en masse interessante oplevelser og været med til at gøre en forskel. Han har også haft mulighed for at skabe sig en ny identitet. ”Jeg går jo for at være ’Mister Folkekirkens Nødhjælp’ her i området. Så jeg har fået en identitet, jeg ellers ikke ville have haft. Der er ikke noget ved at gå rundt og sige, at jeg er syg. Det gider folk ikke høre om. Men de vil gerne høre om det her.”


tema/på flugt

Udbyder af SMS-tjeneste: Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 København K, tlf. 33 15 28 00

SMS syrien100 til 1220 og støt med 100 kr.

+ trafiktakst

så er du med til at forbedre vilkårene for børn som Aboudi

FORÆLDRELØS I EN FLYGTNINGELEJR Aboudi har mistet begge sine forældre og sin søster, da en bombe ramte den forstad til Damaskus, hvor hans familie boede. Nu bor han i Shatila-lejren i Libanon i et rum sammen med 11 andre børn, der også har mistet deres familier. tekst Jonas Pröschold foto Mohammed Massoud Morsi

Aboudi på fem år har ingen forældre. De døde sammen med hans søster, da en bombe ramte dem i en forstad til Damaskus. Han tror stadig, at hans forældre dukker op igen, og når de andre børn siger til ham, at det gør de ikke, smiler han lidt forlegent. Aboudi bor i Shatila-lejren i Beirut. Her holder han til i en toværelses lejlighed med 11 andre forældreløse børn, der er blevet taget i pleje af et par enker. Toilettet i lejligheden består af et hul i gulvet, og det spreder en uudholdelig stank af kloak i lejligheden. Lugten er så stærk, at børnene tit kaster op og får udslæt, men det værste er rotterne.

De kravler op af toilettet om natten på jagt efter mad. “Der er store rotter om natten, som jeg kan høre, og så kan jeg ikke sove,” fortæller Aboudi. Shatila er en gammel palæstinensisk flygtningelejr i det syd­ lige Beirut, der blev oprettet i 1949. Selv om det på papiret er en flygtningelejr, er der snarere tale om et meget fattigt boligområde med faldefærdige byg­ ninger, der snor sig omkring smalle gader. Aboudi kom hertil med sin tante i det tidlige forår. Han er ikke glad for at bo i Shatila, og han håber på, at han snart skal hjem til Damaskus.

9

5


tema/på flugt

Det kræver styrke at flygte Stadig flere mennesker i verden må forlade deres hjem og flygte. Årsagerne til det svære valg er forskellige, Men en ting står klart; har man formået at klare flugten, er man ikke bare et passivt offer. Hjælpeorganisationerne skal derfor blive bedre til at bruge de ressourcer, som flygtningene selv har. TEKST EVELINA GOLD foto paul jeffrey

Flere og flere mennesker i verden må opgive stort set alt og flygte fra deres hjem. Enten til andre lande, verdensdele eller til et andet sted i deres hjemland. Ifølge FN er i alt 43 millioner mennesker i dag på flugt fra krig, vold og konflikter, og tallet vokser. Blandt eksperterne er der bred enighed: årsagerne til, at mennesker må flygte, bliver stadig mere komplekse. For eksempel er der færre og færre, der flygter på grund af krige mellem to stater, mens flere bliver tvunget på flugt et andet sted inden for deres eget lands grænser på grund af interne konflikter mellem en regering og oprørsgrupper eller militser. ”Vi ser, at civilbefolkningen i stigende grad bliver et mål, som parterne i en konflikt går målrettet efter at ramme for at lægge pres på modparten. En anden udbredt tendens er, at flugten for mange mennesker bliver langvarig, fordi konflikter og andre humanitære kriser trækker ud. Det betyder, at folk har været på flugt i årevis, ofte er fordrevet adskillige gange, og ikke umiddelbart har udsigt til varige løsninger. Det ser vi blandt andet i Somalia, Afghanistan og Irak,” siger Kathrine Starup, der er policy rådgiver i Dansk Flygtningehjælps internationale afdeling.

Et mudret billede Billedet kompliceres først og fremmest af, at menneskers bevæggrun-

5 10

de for at flygte ofte er en blanding af flere årsager. For eksempel vokser antallet af såkaldte klimaflygtninge – mennesker, der flygter fra voldsomme eller længerevarende naturkatastrofer som tørke, oversvømmelser eller cykloner, der skyldes klimaforandringer. Men ofte er det de samme lande, der også er ramt af væbnede konflikter. Det er svært at skelne mellem de primære årsager til, at forskellige grupper af mennesker vælger flugten som sidste udvej. Om de først og fremmest flygter, fordi de risikerer at blive dræbt, eller fordi de risikerer at dø af sult. ”De etiopiere og somaliere, der kommer med båd til Yemen, er både ramt af væbnede kampe, tørke og sult. Mennesker, der flygter på grund af fattigdom og sult, bliver ikke defineret som flygtninge af FN. De bliver betragtet som økonomiske migranter. Men i situationen kan det være vanskeligt at skelne. Derfor arbejder vi med udtrykket ’mixed migration flows’, altså blandede migrationsstrømme. På Yemens kyst har vi et modtagelsesprojekt, hvor vi registrerer folk, informerer om deres rettigheder og muligheder og sammen med partnerorganisationer yder basal hjælp til alle, uanset status. Så vi sorterer ikke nogen fra. Uanset hvilke grunde de har haft til at forlade deres hjem, er de alle mennesker med rettigheder, der er ekstremt sårbare,” siger Kathrine Starup.


hvem er verdens flygtninge?

43 millioner mennesker i verden er drevet på flugt af krig og konflikter. Over 15 millioner har måttet forlade deres land. Over 28 millioner er internt fordrevne – mennesker, der er flygtet til et andet sted i deres hjemland. Børn udgør omkring 41 procent af flygtningene. Omkring halvdelen af alle flygtninge er kvinder. Omkring to tredjedele af verdens flygtninge har været flygtninge i mere end fem år. Fire femtedele af alle flygtninge befinder sig i udviklingslande – lande som har mindst råd til at tage sig af dem. Over halvdelen af verdens flygtninge bor i byer og byområder. Når man medregner mennesker, der er flygtet på grund af krig, naturkatastrofer, sult, ekstrem fattigdom og klimaforandringer, er tallet oppe på over 72 millioner såkaldte tvungne migranter, viser seneste World Disasters Report. To FN-organisationer er ansvarlige for at beskytte flygtninges rettigheder: FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR og FN’s organisation UNRWA, der hjælper palæstinensiske flygtninge. Kilder FN, International Røde Kors og Røde Halvmåne(IFRC)

Ikke kun passive ofre De seneste år har både internationale aktører og humanitære organisationer i stadig stigende grad fået øjnene op for, at hjælpearbejdet bliver mere effektivt, når man involverer dem, der har brug for hjælpen. ”Selv om man altid starter med at give mennesker på flugt basale fornødenheder som mad, husly og lægehjælp, gør vi meget ud af ikke at betragte dem som passive ofre – de er aktører, som selv har en masse ressourcer. Derfor involverer vi både flygtninge og den lokale befolkning på de steder, de kommer hen, både i planlægningen og udførelsen af det hjælpearbejde, vi laver,” siger programmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælps katastrofeafdeling, Annette Ringgaard. Hun peger på den store Kakuma-flygtningelejr i det nordvestlige Kenya som et af eksemplerne. ”Dér er det flygtningene selv, der underviser på lejrens skoler, arbejder på sundhedsklinikkerne og sidder i nogle naboskabskomitéer sammen med de lokale. I Thailand støtter vi en lejr for flygtninge fra Myanmar, der udelukkende er drevet af flygtningene selv. Det er vigtigt at understrege og fastholde det princip, at alle kan noget selv,” siger hun.

Menneskets overlevelsesstrategier Den konklusion kan seniorrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Nils Carstensen, underbygge med

en omfattende undersøgelse, som han har været med til at lave, og hvoraf resultaterne nu er samlet i en rapport under initiativet Local to Global Protection (L2GP). Målet har været at dokumentere lokale perspektiver på, hvordan humanitære organisationer kan arbejde med at beskytte mennesker på flugt under store humanitære kriser. Rapporten bygger på interviews med hundredevis af flygtninge fra Myanmar, Sudan, Sydsudan og Zimbabwe. ”Mennesker flygter, fordi de ikke mener, de kan overleve der, hvor de er. At flytte sig er den mest udbredte overlevelsesstrategi. Flugten er ofte en lang og grusom vandring, men den er resultat af en aktiv beslutning, som mennesker tager, fordi alternativerne er endnu værre. Ofte er det et valg mellem pest eller kolera, hvor man må vælge at flygte og opgive sit levegrundlag som marker eller kvæg for at komme i sikkerhed eller vælge at blive, men til gengæld risikere sit liv. Men har man klaret en lang flugt, hvor man har sørget for at skaffe mad eller få sine børn transporteret med en lastbil noget af vejen, har man altså en hel del ressourcer,” siger Nils Carstensen. Mennesker, der flygter, har ud over selve flugten en række andre overlevelsesstrategier. Derfor risikerer man, at hjælpen bliver velmenende, men mindre effektiv, hvis man ikke sørger for at få involveret flygtningene selv i hjælpearbejdet – for at bruge de lokales viden om deres eget område. ”Et eksempel er den situation, der opstod efter cyklonen Nargis, der hærgede Myanmar i 2008. Mennesker, der havde mistet alt, fik uddelt fiskenet, så de kunne fortsætte med at leve af fiskeri, som de havde gjort inden katastrofen. Problemet var bare, at det ikke var den rigtige slags fiskenet. De lokale fiskere ved bedst, hvilke slags net de skal bruge på hvilke tidspunkter af året. Den viden har man ikke som udefrakommende,” siger Nils Carstensen og peger på det voldsomme jordskælv i Haiti i 2010 som et andet eksempel:

11 5


tema/på flugt ”Det kaos, der fulgte efter jordskælvet, var en øjenåbner for både FN og hjælpeorganisationerne, som simpelthen ikke var gearet til at arbejde i en katastrofesituation på et sted, hvor de kriminelle bander sætter dagsordenen. Selvfølgelig betød hjælpearbejdet noget, men faktum er, at en halv million mennesker blev hjulpet af lokale kræfter. Folk flygtede fra den hårdt ramte hovedstad ud til deres slægtninge på landet. Da hjælpearbejdere først havde fået øje på det, sadlede de om og begyndte at sætte busser ind for at give folk gratis transport væk fra kaosset i stedet for at bruge alle kræfter på at hjælpe inde i byen.”

Flygtningene kender egne behov Ud over løbende at blive ved med at undersøge, hvad flygtninge selv mener, de har brug for, fremhæver Nils Carstensen uddeling af kontanter eller øremærkede kuponer som en metode til at gå tættere på de behov, som flygtninge selv bedst kan identificere. ”Vi skal i højere grad se flygtninge som brugere eller kunder. Helt på samme måde, som vi i Danmark i sin tid gik fra at have suppekøkkener til at give kontanthjælp. Det er langt mere formålstjenligt at lade markedskræfterne opfylde flygtninges akutte behov. Men det kræver en holdningsændring. Både blandt de internationale donorer og private bidragydere. De skal forstå, at hvis man har kunnet klare flugten, ved man bedst selv, hvad man har brug for.”

Så mange er internt fordrevne på grund af krig og konflikt Colombia 4,9 - 5,5 millioner Syrien 4,25 millioner (september 2013) DR Congo 2,7 millioner Sudan 2,2 million Irak 2,1 million Kilde: NRC-IDMC Global Overview 2012

I 90 år har Folkekirkens Nødhjælp hjul­ pet mennesker i nød. Overalt i den fat­ tige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fat­ tige har får mulighed for et værdigt liv. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamenta­ risk gave. Enhver gave i et testamente er med til at gøre en forskel uanset størrelse. Vi vil være meget taknemmelige, hvis du vil overveje at betænke os med en gave, når du skriver dit testamente. rIng til Folkekirkens Nødhjælp på tele­ fon 3315 2800 og få gratis og uforplig­ tende vejledning om, hvordan et tes­ tamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. www.noedhjaelp.dk/testamente Foto valgerdur hvidt larsen

5 12

Lad Livet gå videre når du er gået bort

Så mange er flygtet fra hjem­landet på grund af krig og konflikt Palæstina 4,8 millioner Afghanistan 2,9 millioner Syrien 2 millioner (september 2013) Irak 1,8 millioner Somalia 700.000 DR Congo 456.000 Myanmar 407.000 Colombia 390.000 Sudan 370.000


sudan/sydsudan

Kenya

Kakuma-lejren i det nordlige Kenya er på grund af sin beliggenhed opsamlingssted for flygtninge fra mange forskellige kriser og konflikter i Afrika. Her bor congolesere på flugt fra krig og fattigdom, somaliere, der ikke kunne modstå tørke i hjemlandet og sydsudanesere og sudanesere, der er flygtet fra uroligheder i grænseområderne Blue Nile og South Kordofan. Kakuma-­ lejren rummer omkring 100.000 mennesker. Folkekirkens Nødhjælp hjælper med uddannelse og skolegang til børn og unge.

Siden 2011 har voldsomme konflikter hærget i South Kordofan og Blue Nile i den sydlige del af Sudan. Flere end 400.000 mennesker i South Kordofan er fordrevet fra deres hjem og har måttet flygte til mere sikre områder, hvor de nu bor i telte, interimistiske hytter og huler i bjergene. Eller de er flygtet ind over grænsen til Sydsudan. Folkekirkens Nødhjælps partnere hjælper familier, der er fanget i kamphandlingerne i grænseområdet med bl.a. tæpper, sæbe, moskitonet plastikpresenninger og kontanter. I Darfur i Sudan bor op mod en halv million internt fordrevne på 10. år, og her støttes ACT-Caritas’ og norske Kirkens Nødhjelps arbejde i de store flygtningelejre.

.

Her er nogle af de lande, hvor Folkekirkens Nødhjælp hjælper mennesker drevet på flugt af LINDA NORDAHL JAKOBSEN

Så mange hjalp vi i 2012

Folkekirkens Nødhjælps og partnerorganisationers humanitære nødhjælpsindsatser rundt omkring i verden nåede i 2012 ud til omkring 2,3 millioner mennesker. Kilde DCA Global Report 2012

pakistan

Optrapning af kampe mellem regeringstropper og militante grupper i området op til Afghanistan har fordrevet flere end 850.000 mennesker. Folkekirkens Nødhjælp støtter via ACT Alliance partneren CWS-P/A med mad, sundhed og nødhjælpsartikler. De internt fordrevne fra stammeområderne øger presset på sundhedssystemet, og CWS-P/A arbejder på at oprette mobile sundhedsklinikker, som skal give de fordrevne familier mulighed for lægetjek og medicin.

Myanmar/Thailand Folkekirkens Nødhjælp har i mange år støttet de mere end 130.000 burmesiske flygtninge i grænseområdet mellem Myanmar og Thailand. Flygtningene hjælpes med mad, byggematerialer, skole og med at forberede sig på at vende tilbage, når de engang kan det. Folkekirkens Nødhjælp støtter gennem Thailand Border Consortium (TBC). Myanmar har været ramt af langvarige konflikter mellem oprørsgrupper og militæret. Igangværende fredsforhandlinger ser ud til at kunne sætte en stopper for mange af konflikterne.

Uganda/ DR congo

Kampe mellem militante grupper og regeringsstyrker i DR Congo blussede op over sommeren og sendte flere end 60.000 på flugt ind over grænsen til Uganda. Folkekirkens Nødhjælp støtter via ACT Alliance partneren The Lutheran World ­Foundation i de overfyldte flygtningelejre med bl.a. rent vand, latriner og basale fødevarer.

13 5


tema/på flugt Borgerkrigen i Syrien er gået ind i sit tredje år med stadig større strømme af internt fordrevne og flygtninge, der har søgt til nabolandene. Blandt andet til Libanon, hvor Folkekirkens Nødhjælps journalist besøgte en syrisk flygtningefamilie i flygtningelejren Burj Shemali i den sydlige del af landet.

Mellem rotter og knuste drømme tekst Jonas Pröschold foto Mohammed Massoud Morsi

Yasser prøver at få ord til at hænge sammen og sætningerne til at give mening. Men bomberne, skrigene og rodløsheden har sløret hans sind. Han forsøger stædigt at fortælle sin historie, men hans koncentration svigter hurtigt, og talestrømmen opløses til en uforståelig mumlen. Sammen med sin kone og deres børn flygtede Yasser fra borgerkrigen i Syrien til lejren Burj Shemali for et år siden. De kunne ikke holde til flere bomber og brag, men deres nye tilværelse i et fugtigt rum i flygtningelejren i det sydlige Libanon har ikke givet dem fred. ”Vi havde det godt før krigen. Nu har jeg intet job, og jeg kan ikke arbejde. Min søn har forladt skolen,” siger Yasser og slår ud med armen mod den ældste søn, der sidder lænet mod væggen et par meter fra ham. Sønnen siger ingenting og svarer ikke, når man taler til ham. Han stirrer tomt på et usynligt punkt på den snavsede væg. Hvad end hans øjne har set, formår han ikke at dele det med andre.

Natten og rotterne Saida på seks år trykker sig tæt op ad sin mor. Hun er den næstyngste i søskendeflokken på seks. Ligesom sin far har krigen ikke mærket hende fysisk, men hun er hele tiden bange. Især om natten. Da ligger hun på madrassen sammen med sine søskende, og hun kan høre små ben skrabe mod cementgulvet på gangen. Rotterne kommer hver nat fra gaden til det fælles køkken bag familiens værelse. De kradser på døren, og hun kan høre dem gnave i pladerne foran vinduet. Det bedste tidspunkt for hende er midt på dagen, når hun går i det psykosociale-center i lejren og leger med de andre børn. Men bag ved det forsigtige smil hun sætter op, når talen falder på hende, ligger frygten. Hun ved, at natten snart kommer.

Mennesker af fred – ikke af krig Luften trykker i lungerne. Familiens værelse er fugtigt, væggene er våde og børnene har problemer med at trække vejret. ”De har brug for medicin, men det har vi ikke penge til. Men mest af alt har vi brug for ordentlig mad,” siger Ezdihar. Hun er mor og familiens samlepunkt i efterdønningerne af borgerkrigen. Hun forsøger at elske sin mand, selvom han ikke kan forsørge familien, og når han græder sine frustrationer ud. Familien har dårligt penge til at betale huslejen på 600 kroner om måneden, så deres kost består udelukkende af te og brød, men det holder den værste sult væk. I det lille rum er der ikke plads til meget familieliv, men her er stadig plads til, at Ezdihar kan drømme. ”Jeg drømmer, at mine børn kan komme i skole. Og jeg drømmer om, at de andre børn vil acceptere dem, og de vil behandle dem ordentligt, selvom de er flygtninge. Hvis det sker, vil det gøre mig glad helt ind i hjertet,” siger Ezdihar. Hendes forældre bor stadig i Syrien, og her håber hun på at kunne vende tilbage med familien, så de kan starte et nyt liv. De har ingen penge til at bygge deres sønderbombede hus op igen. Og der er ikke udsigt til, at Yasser nogensinde kommer til at arbejde igen. Men de tanker kan vente til krigen er slut. Først da kan de overveje deres fremtid. For familien kan ganske enkelt ikke klare flere bomber, siger Ezdihar. ”Vi er mennesker af fred, ikke af krig.”

5 14

Den ældste søn er ligesom resten af Shihadeh-familien mærket af borgerkrigen i Syrien.


Vær med til at støtte krigens ofre Folkekirkens Nødhjælp hjælper med mad, tøj og tæpper og husly, så internt fordrevne og flygtninge kan klare sig i den akutte situation. Hjælp os med at redde liv; brug girokortet på bagsiden eller gå ind på www.nødhjælp.dk

Sådan hjælper Folkekirkens Nødhjælp borgerkrigens ofre Libanon Der bliver uddelt madkuponer og hygiejnepakker. Herudover tilbydes der psykosocial hjælp til både de nye flygtninge og de i forvejen hårdt pressede værtsfamilier, der har taget imod mange syrisk-palæstinensiske flygtninge i de ’gamle’ palæstinensiske flygtningelejre.

Jordan og Syrien Sammen med partnerorganisationer hjælper vi med mad, tæpper, tøj og husly, så internt fordrevne og flygtninge kan klare sig i den akutte situation.

tyrkiet 493.000

syrien

5 MIO. internt fordrevne

libanon

752.000 192.000 523.000

127.000

Egypten

irak

jordan Kilde: UNHCR’s opgørelse d. 22. september

op mod syv millioner på flugt I Syrien er der cirka fem millioner internt fordrevne. Ifølge FNs Flygtningehøjkommissariat er det samlede antal flygtninge i nabolandene på over to millioner

15 5


magasinet/verdensvarer

Et armbånd koster kr. 30.Pris på forsendelse af 1 stk. armbånd er kr. 13,TEKST LINDA NORDAHL JAKOBSEN FOTO MIKE KOLLÖFFEL

En gruppe på cirka 140 kvinder, primært enlige mødre, arbejder i byen Morulinga i Ugandas fattige Karamoja-område med at fremstille og sælge disse fine perlearmbånd. Kvinderne lærer via organisationen Mothers’ Union om værdien af uddannelse, og de får hjælp til at skabe sig en indtægt. Salget af perlearmbånd giver kvinderne mulighed for at tjene penge til deres børns skolegang. Armbåndet er lavet af glasperler – blå og hvide – der er trukket på en tynd og fleksibel ståltråd, så et armbånd passer til alle slags håndled.

Armbåndene fra kvinderne i Karamoja kan ses og købes på nødhjælp.dk/netbutik (under smykker) eller i receptionen hos Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K ÅBENT Mandag - torsdag: 8.30-16.00 Fredag: 8.30-15.00

Glasperlearmbånd fra Karamoja

5 16


magasinet/klumme foto mikkel østergaard

af Klavs Birger Wulff Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant i Honduras

Frygt, vold og valg Forsiden på min morgenavis er fyldt med overskrifter om og billeder af nye voldssager. Inde i avisen er der lige så mange sider om vold som om sport. Seneste meningsmålinger peger på, at befolkningen har sat vold og arbejdsløshed øverst på top 10-listen over problemer, som skal løses. Voldsraten i Honduras er en af de højeste i verden. Den er accelereret drastisk i den siddende regerings tid og siden statskuppet i 2009. Den nu afgående præsident har ikke formået at sikre reorganisering af politiet og den retslige efterforskning. Der har ikke været politisk vilje eller kapacitet til at styrke statens kamp imod mord og vold. Volden er også rykket tæt på vores partnere. I juli blev et medlem fra organisationen af dommere for demokrati (AJD) skudt ned på åben gade, da hun sad i sin bil. En grusom handling. I skrivende stund får vi at vide, at tre repræsen­ tanter for en indiansk mindretalsbefolkning, der kæmper imod ulovlig skovning og tvivlsomme koncessionsaftaler med private firmaer om udvinding af natur ressourcer, er blevet skudt af ukendte gerningsmænd i et baghold på landevejen. En af vores samarbejds­ partnere støtter denne befolkningsgruppe med juridisk rådgivning.

San Pedro Sula, der er landets kommercielle magtcentrum, har den højeste mordrate i landet. Men også i landområderne hersker volden, som også går ud over fattige småbønder, der søger adgang til jord ad legal vej eller ved jordbesættelser. Den stigende narkotrafik fra Colombia via Honduras til USA er også med til at avle vold i hele landet. Civilsamfundet har forsøgt at bringe forslag om styrkelse af retsstaten til torvs, men politi­kerne har ikke haft mod eller inte­resse i at be­væge de svage stats­institutioner i den rigtige retning. Den 24. november går befolk­ningen til valg i Honduras. Vi oplever en dybt polariseret valgkamp - og set med danske øjne meget populistisk. Uafhængige, lokale valgobservatører har svært ved at aflæse, hvad de enkelte partier reelt vil gøre for at stoppe vold, reorganisere statsapparatet, fjerne korruption i magtens korridorer og sikre vækst og velfærd for hele befolkningen. Frygten for valgsvindel nævnes dagligt, hvilket kan bevæge landet ud i ny krise med social uro og mere vold, hvis valget viser sig præget af svindel. Der skal megen dialog, vilje og forhandlinger til for at føre Honduras ud af uføret. Derfor er det vigtigt, at EU har besluttet sig for at overvåge valget i Honduras, og vigtigt at Folkekirkens Nødhjælp bliver ved med at støtte uafhængige civilsamfundsorganisationer, der kæmper for en retsstat.

Voldsraten i Honduras er en af de højeste i verden. Den er accelereret dras­tisk i den siddende regerings tid og siden statskuppet i 2009.

17

5


magasinet/kirgisistan

De ældste får hjælp til glæde og latter I selvhjælpsgrupperne i Kirgisistan får de ældre mulighed for at være sammen og grine. Det er tiltrængt i en hverdag, hvor de ellers står alene tilbage. TEKST JOHANNE RYTTER FOTO MARTIN SCHUBERT

To kirgiske kvinder, Galina og Raisa, står foroverbøjet over det, der skal blive til en dyne. Ansigterne er rynkede, og når de griner, afsløres halve tandsæt. Benene er heller ikke, hvad de har været. Alligevel indta­ ger de to kvinder alverdens stillinger, mens de forsøger at blive enige om, hvordan dynen bedst laves. De lyder som et gammelt ægtepar, som de går rundt og diskuterer – og gang på gang afbrydes diskussionen af vittigheder og kærlig latter. Uden for sidder resten af de to kvinders gruppe og strikker i solen. De er alle i gang med det, der kaldes en indkomstgenererende aktivitet. Som en del af selvhjælpsgruppen ’Cheryumushki’ laver de forskellige former for håndarbejde, der hjælper dem til at skabe en indkomst. Men vigtigst af alt får de hjælp til at støtte hinanden i de svære tider. Og de får mulighed for at grine igen.

De ældre er alene tilbage Kvinderne i Cheryumushki får, ligesom 69 andre selvhjælpsgrupper i Kirgisistan, støtte gennem Projekt Bedstehjælp. Arbejdsløsheden er høj i landet, og derfor er mange yngre borgere rejst til udlandet for at arbej­ de. Gennem selvhjælpsgrupperne får de ældre, hvoraf mange er blevet alene, støtte til mad, kurser i sundhed og i hvordan man bruger en computer. De lærer også at lave forskellige slags håndarbejde, der kan hjælpe dem til at skabe en indtægt – hvis det sælges på markedet. Men det har været en prøvelse for mange. ”I starten var det meget hårdt for selvhjælpsgrupperne. De gik fra at være lærere og ingeniører til at skulle sælge,” siger Igor Litvinov fra Folkekirkens Nødhjælps partner ADRA (Social omsorg og lobby for pensionister).

Har ingen tilbage En time inden gruppen mødes, sidder vi hos Valentina Savchenko. Hun tager et viskestykke frem og tørrer tårerne væk fra ansigtet. ”Jeg har ingen tilbage,” græder hun. Både Valentinas to sønner og hendes mand er døde, og

5 18

Projekt Bedstehjælp Bedstehjælp er et samarbejde mellem Ældre Sagen og Folkekirkens Nødhjælp, som støtter Kirgisistans ældre borgere, hvoraf mange lever under fattigdomsgrænsen. Projektet støtter hvert år 70 selvhjælpsgrupper med cirka 10 ældre kirgisere per gruppe. Gennem grupperne får de ældre, udover hårdt tiltrængt økonomisk støtte, et uvurderligt socialt netværk. Læs mere på www.nødhjælp/Kirgisistan


de sidste par år har hun boet alene i det lille hus i Bisjkek. Hun vil helst ikke tænke tilbage på tiden, før hun kom med i gruppen. ”Jeg prøvede bare at finde mad. Pensionen var ikke nok. Jeg måtte låne penge til at begrave min mand og min ene søn,” siger Valentina. Efter hun kom med i gruppen, fandt hun også venner, der nu støtter hende og lytter til hendes problemer. Da vi efter besøget kommer hen til gruppen, lyser ­Valentinas før så triste ansigt op i et smil. Lynhurtigt overtages den barske hverdag af glæde og latter.

Fattigdomsgrænsen er for lav I Kirgisistan lever 40 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Men i virkeligheden lever langt flere under fattigdomsgrænsen. ”Regeringen sætter fattigdomsgrænsen så lavt, at mange er over den,” siger Iulia Salomatina fra Ressource Center for Elderly (Ressource Center for Ældre), en af Folkekirkens Nødhjælps partnere. Mange af pensionisterne får udbetalt 5-600 kroner om måneden. Men Ressource Center for Elderly har regnet ud, at de har brug for omkring 900 kroner til at kunne overleve. ”Baseret på de udregninger, har vi bedt om at få hævet pensionen til 900 kroner om måneden. Det er nu havnet hos finansministeriet, men de har ikke svaret,” siger Iulia Salomatina.

Bliver skør af at være alene Da selvhjælpsgruppen samles, går snakken om en af gruppens fraværende medlemmer. Hun er syg og er netop blevet udskrevet fra hospitalet. Gruppemedlemmerne ville have besøgt hende i dag, men hendes datter har sagt, at hun har brug for hvile. Det er ikke sikkert, de får hende at se igen. Hurtigt bliver den triste stemning afløst af vittigheder og latter. De er gode til at tale med hinanden om seriøse emner, men det er også vigtigt at bevare optimismen. ”Jeg er meget taknemmelig over, at Gud gav mig denne gruppe, for vi kan lave jokes med hinanden. Ellers bliver man skør af at være alene,” siger Galina Denisova.

Skal gå aktivt ind i det Når der skal findes medlemmer til selvhjælpsgrupper, skal de være fra en bestemt kategori af mennesker. Det fortæller Igor Litvinov fra ADRA. Han deler den fattige del af befolkningen i Kirgisistan op i tre grupper. Den første gruppe er de selvstændige mennesker, der kan klare sig selv – for eksempel ved at stå på gadehjørnerne og sælge mælk. De behøver ikke hjælp. Den anden gruppe er dem, der har et behov og et drive til at gøre noget for sig selv. De er oplagte, når der skal dannes selvhjælpsgrupper. Den sidste gruppe er de helt passive, som ikke har ressourcerne til at gå ind i det. ”For at lave selvhjælpsgrupper, må man have nogen, der går aktivt ind i det,” siger Igor Litvinov.

Bor med handicappet datter Da det ugentlige møde i selvhjælpsgruppen er slut, går Roza hjemad. I den trange lejlighed venter hendes 42-årige datter Galia. I modsætning til mange af de andre ældre medlemmer af selvhjælpsgruppen, er Roza nemlig ikke alene. Hun bor sammen med Galia, som er handicappet og ikke kan bo for sig selv. Det er hårdt at brødføde sin voksne datter udelukkende på en pension, og derfor har Roza taget et job som rengøringsassistent. Rozas mand er død, og hendes voksne søn støtter hverken hende eller Galia. ”Først måtte jeg begrave min mand. Jeg troede, at min søn så ville støtte os, men det gør han ikke,” fortæller Roza og tørrer en tåre væk. Men i selvhjælpsgruppen har Roza mulighed for at få støtte til at klare sig igennem hverdagen. På Galias fødselsdag kom hele gruppen ud for at fejre hende. ”Jeg er glad for at være med i gruppen, for vi støtter hinanden. Her får jeg den moralske opbakning. I kan selv se, hvor sjovt vi har det,” siger Roza.

19

5


magasinet/smagsdommerne maj09/smagsdommerne

Filmen ’Under den samme himmel’ handler om unge afrikanere, der drømmer om et bedre liv i Europa, og om deres bristede drømme, når de møder den barske virkelighed – hvis de da overlever turen over havet. Ditte Haarløv-Johnsen har instrueret filmen, som vises på udvalgte steder i løbet af Hjemløsedagen den 17. oktober og på den internationale dokumentarfilm-festival CPH:DOX den 7.-17. november. Udkommer på dvd i 2014. Følg med på www.facebook.com/underdensammehimmel

Bjørn Juul Andersen Filmjournalist for bl.a. Ordet Tidskrift for Film og Medier

5 20

Ninna Nyberg Sørensen Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Dokumenteret håbløshed

Et realistisk portræt

Ved igennem en multiplot-fortællestil at følge en række afrikanske immigranter i Italien, Danmark og Mauretanien formår filmen at vise deres håbløshed på en enormt ærlig måde. På intet tidspunkt forfalder den til sentimentalitet eller overfladisk kritik af Europas immigrationspolitik. Filmens fortællestil er observerende og tilbagetrukket, og den får ærligheden og ægtheden frem i immigranterne, som igennem utallige rørende scener viser, hvordan de håndterer hverdagen i et fremmed land, langt væk hjemmefra. Man kan måske klandre filmen for at følge lidt for mange personer, da man har svært ved at finde rundt i persongalleriet – og man kan savne narrativ fremgang, da ingen af personerne, udover hovedpersonen Harouna, gennemgår en udvikling i løbet af filmen. Den lykkes dog alligevel, da dens præmis ikke er at følge én person igennem tykt og tyndt, men nærmere at dokumentere de udfordringer, der gør sig gældende for forskellige immigranter på tværs af landegrænser. For det er n ­ etop skildringen af disse modige, men magtesløse mennesker, der gør filmen til en tankevækkende oplevelse. Vi får ikke trukket en ensidig kritik af systemet ned over hovedet, men filmen rejser alligevel nogle vigtige spørgsmål, som kan diskuteres på mange forskellige platforme. Og er det ikke netop det, gode dokumentarfilm skal gøre?

’Days of Hope/Under den samme himmel’ handler om unge afrikaneres desperate forsøg på at få et bedre liv i Europa: At blive til noget, at kunne hjælpe familien derhjemme, at kunne sende gaver, betale for forældrenes hospitalsophold og give deres børn en uddannelse. Den handler også om overfyldte både proppet med migranter og om ligene, der skylles op på kysten eller ligger udtørrede i ørkenen. Den når omkring detentionscentre i Italien, flaskesamlere i København, og et gudbenådet forsøg på at komme telefonisk igennem til de svenske migrationsmyndigheder. Ditte Haarløv-Johnsen tegner et realistisk portræt af unge afriVi begynder at forstå, kaneres håb og den håbløshed, hvad der driver mider indtræffer, når drømmene granter. ikke indfris. Nogle gange er virJørgen Thomsen keligheden faktisk endnu værre for migranterne, end det filmen skildrer, men generelt fortælles mange af de historier, vi som forskere hører i vores arbejde. Filmen afspejler de samme dilemmaer, migrationsforskningen har påpeget. Blandt andet hvordan det i de senere år er blevet farligere og farligere at migrere i takt med, at grænsekontrollerne er blevet mere og mere strikse. Filmen stiller derfor relevante spørgsmål til eftertanke. Også til europæisk politik. Som en afrikansk migrant i Italien siger: ”Menneskerettigheder er noget, europæere taler om, de respekterer dem ikke”.


Verde n nyhed s Bedste er er i gang! Vil du h jælpe m ed at sp verdens re butik ell fremskridt i d de in e plads, s r på din arbejd å kan d su fine pla få vores k a t ti ls en printe d en ud. F dt eller ind os p www.v å erdens nyhede bedste r.dk

Jørgen Thomsen Koordinator for Asien, Folkekirkens Nødhjælp

Mens vi venter Hele tiden venter de. Venter på papirer, venter på adgang, venter på nyt og venter på lov. Rastløshed. Tidsfordriv. Etagevask. Mobilsamtaler. Og endeløse smøger til at dulme. Filmen går tæt på. Dvæler i nærbilleder. Formidler følelserne hos den enkelte migrant. Migrant? Nej, det er ikke bare en kategori, der vises frem. Vi følger mennesker; Harouna fra Mauretanien, Jude undervejs i Italien og Nina på job i Danmark. Mennesker med håb og drømme som os. Forventninger, smerter og skuffelser – ’under samme himmel’ som os. Det store formidlet i det nære. Middelhavets rædsler reflekteret i en tåre på en kind. Filmens prioritering af det nære er dens styrke. Der er meget, den ikke får sagt om international arbejdsmi­ gration. Men den får sagt uendeligt meget om de mennesker, der løber den største risiko for et bedre liv. Vi begynder at forstå, hvad der driver migranter. Og det er der brug for. Der er 215 mio. internationale migranter i dag, og tallet raser opad. Gruppen rummer nogle af verdens fattigste og mest udsatte, og de stater, der skal beskytte dem undervejs, har ingen sammenhængende politikker eller effektivt samarbejde om beskyttelse på tværs af oprindelses-, gennemgangs- og modtagerland. Så arbejdsmigranter er frit bytte for mellemmænd undervejs. Derfor arbejder vi med migration, især i Asien. Og derfor er denne stærke film afgørende vigtig.

21 5


magasinet/kalender

oktober/13

november/13

16/10

6/11

Verdens Fødevaredag FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) sætter fokus på god ernæring og fødevaresikkerhed gennem bæredygtig produktion. Læs mere på FAO’s hjemmeside:

Operation Dagsværk Hyr en elev til at arbejde for dig eller din arbejdsplads på Dagsværkdagen. Læs mere på Operation Dagsværks hjemmeside WWW.OD.DK

WWW.FAO.ORG/GETINVOLVED/WORLDFOODDAY

30/10 ’HJEM’ – oplevelser af krig og forfølgelse Udstillingen HJEM tager udgangspunkt i de danske jøders oplevelser under og efter flugten og deportationen i 1943. Den kan ses frem til november 2014 på Dansk Jødisk Museum i København. Læs mere på WWW.JEWMUS.DK

foto Emilie Juel Christensen

siden sidst

Mørke skyer over klimaet Vi må forberede os på langt mere drastiske konsekvenser af klimaforandringerne i fremtiden Det fremgår af en klimarapport, som Folkekirkens Nødhjælp udgav i august. Rapporten viser en række forskningsresultater om klimaforandringernes effekter i de lande i Afrika, Mellemøsten, Asien og Mellemamerika, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder i. Uganda kan for eksempel forvente en stigning på op til 25 procent i årligt nedbør og deraf flere jordskred og oversvømmelser i perioder med regn. Også Kirgisistan kan forvente oversvømmelser, når gletsjerne i bjergene smelter – og når gletsjerne er væk, vil adgangen til vand blive mindsket med op til 60 procent. Sådanne ændringer vil gøre det endnu sværere at skabe udvikling og hjælpe sårbare mennesker ud af fattigdom, påpeger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær. Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at hjælpe verdens fattige med at tilpasse sig klimaforandringerne får derfor en større betydning i de kommende år. Beregningerne i rapporten bygger på forskellige scenarier. Hvor store klimaforandringerne bliver, afhænger dog af, hvor mange drivhusgaser, der når atmosfæren. For hvis de globale udslip ikke topper i løbet af de kommende år, vil klimaforandringernes effekter blive endnu større. Læs rapporten på WWW.NØDHJÆLP.DK/NYHEDER/SENESTE-NYT/ EN-TRIST-HISTORIE-OM-KLIMA

5 22

8/11 - 17/11 Hør om Etiopien Som forberedelse til Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling 2014 rejser en gruppe frivillige indsamlings­ ledere til Etiopien for at opleve Folkekirkens Nødhjælps arbejde på nært hold. Book et foredrag om Etiopien på WWW.NØDHJÆLP.DK/FOREDRAG

International støtte til arbejdet Folkekirkens Nødhjælp har i det første halvår af 2013 sammenlagt modtaget 137,5 millioner kroner fra en række internationale donorer som EU og FN. Pengene bruges bl.a. til at øge fødevaresikkerheden i Syd- og Sydøstasien, hjælpe migranter i Tadsjikistan, bygge vandcisterner i Palæstina og arbejdet for afskaffelse af dødsstraf i Sydsudan.

Besøg fra Honduras To repræsentanter fra Organisationen af Dommere for Demokrati (AJD) i Honduras besøgte Danmark i september for at fortælle om den aktuelle situation i landet. Den er præget af lovløshed og vold op til valget i november. De to var inviteret af Ibis og Folkekirkens Nødhjælp, som samarbejder i et stort menneskerettighedsprogram i Mellemamerika, der støttes af Danida.

En hånd til Myanmar Voldsomme regnskyl i det sydøstlige Myanmar drev i august tusindevis på flugt fra vandmasserne. Især området Karen blev hårdt ramt, og mange blev tvunget til at bo i lejre. Folkekirkens Nødhjælp har støttet i de kriseramte områder med 300.000 kr., som er gået til bl.a. at sikre mad, rent vand, toiletter og køkkenudstyr i lejrene.

Skov Rock gav penge til Uganda Under sommerens Skov Rock-koncerter i Aalborg har frivillige for Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær blandt andet indsamlet pant og drevet pantcentraler. Lagt sammen med pengene fra overskuddet fra koncerterne blev det i alt til over 100.000 kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult i Uganda. Dette års Skov Rock-sæson blev rundet af med koncert af Tina Dickow og Søren Huss.


december/13

11/11 - 22/11 FN afholder COP 19 FN afholder klimatopmøde i Warszawa. Folkekirkens Nødhjælp og ACT Alliance er med for at lægge pres på verdens ledere. Følg klimarådgiver Mattias Söderbergs blog på WWW.U-LANDSNYT.DK/users/mattias-s-derberg eller find ham på Twitter: @Mattias_S

1/12 World AIDS Day Igen i år bliver der sat fokus på HIV og AIDS den 1. december rundt om i hele verden. Læs mere på www.worldaidsday.org

Bilkas livline er bedst

Spild af mad

Kampagnen ’Giv en livline til Malawi’, et samarbejde mellem Bilka og Folkekirkens Nødhjælp, har vundet prisen som ’Bedste fundraising-kampagne’ ved ISOBROS årlige uddeling af Fundraiserprisen. Der er indtil nu samlet næsten 15 mio. kr. ind, bl.a. til genopbygning af fire sundhedscentre i det fattige Malawi – hér ydes livsvigtig hjælp til fødsler, behandling af malaria, hiv/aids samt fejl- og underernæring. Otte Bilka-ansatte besøgte i september med støtte fra Danida landet i Afrika for at se, hvordan pengene hjælper. Netop den suveræne inddragelse af Bilka-medarbejderne som Malawi-ambassadører er en del af begrundelsen for, at kampagnen vandt den flotte pris fra ISOBRO, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation.

Har du tænkt over, hvor meget mad, du smider ud, bare i løbet af en uge. Og kunne noget af det egentlig være brugt i en gang biksemad eller gemmes i fryseren til en anden dag? Realiteten er, at 870 millioner mennesker er ramt af sult selvom der produceres mad nok til at brødføde hele verdens befolkning. Det budskab havde Folkekirkens Nødhjælp med til debatarrangement om madspild under madfestivalen Copenhagen Cooking. Debatten satte blandt andet fokus på en mere bæredygtig tilgang til produktion, opbevaring, transport og forbrug for at minimere det omfattende, globale spild af fødevarer. Alene i Danmark kasseres 540.000 ton spiselige fødevarer hvert år ifølge forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, der var initiativtager til arrangementet.

Ja tak til ambassadørrollen Mød Kirsten og Mille Lehfeldt 6

Verdens bedste nyhed ekstrem fattigdom halveret 4

godt genbrugskram På jagt i genbrugsbutikkerne 16 På sikker grund i libyen Minerydning sikrer liv og lemmer 18

3

magasinet

Juni 2013 FoLKeKirKens nødhjæLP

giv en familie en fremtid

u en løber for livet rikke rønholt giver tid til Afrika 6

Volontøren smagsdommere anmelder krimithriller 20

august 2013

magasinet

4

Folkekirkens nødhjælp

giv en familie en fremtid

cool cash balan kontant katastrofehjælp

ce er

d voks

s ulighe

verden

mød mikael andersen Manden bag Tour de kerteminde 6 krigen i syrien Millioner drevet på flugt 14 bedstehjælp i kirgisistan Fattige ældre hjælper hinanden 18

5

magasinet

oktober 2013 Folkekirkens nødhjælp

udkommer på næste gang flugt den 28.november


Giv en familie en fremtid

Tak for din støtte. Vi kæmper for at redde liv. Med din hjælp kan det lykkes!

Giv et bidrag

BRUG GIROKORTET I DAG

FOTO Mohammed Massoud Morsi

Giv en familie en fremtid afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

8

Sorteret Magasinpost 41030

7

PP

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings­tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

500 249

Modtager

KVITTERING

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (9-13) DB 795-027873

.

.

Øre

,


Magasinet nr. 5 2013