Page 1

Mød Mona Mollerup Hun skrev nødhjælpshistorie 6 Verdens bedste nyheder Fattigdom trods heftig vækst i Afrika 17 Klar til næste oversvømmelse Effektivt beredskab i Nepal 18

4

magasinet

august 2012 Folkekirkens Nødhjælp

vi fylder 90 år


4 Redaktion

Marianne Lemvig (ansv.), Linda Nordahl Jakobsen, Henrik Stubkjær, Birthe Juel Christensen, Anni Skov, Merete Jensen Redaktionen af Magasinet nr. 4 blev afsluttet d. 16. juli 2012 Grafisk Design

Kit Halding & Anne Mousten annonceansvarlig

Jill Zimsen Tryk

Jønsson Grafisk ApS Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

91.700 ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang d. 10. oktober 2012 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.nødhjælp.dk

Folkekirkens Nødhjælp i Odense

Vestergade 90, 1. sal 5000 Odense C Tlf 2969 9126

Folkekirkens Nødhjælp i AArhus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Aarhus C Tlf 8739 1660

Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg

Østerågade 4 3.tv 9000 Aalborg Tlf 9630 0272

Kontroversiel, modig og vedholdende Folkekirkens Nødhjælps 90-årige historie er et lille stykke toneangivende Danmarkshistorie inden for udviklingshjælp. Den byder på kontroversielle og modige generalsekretærer, der trodser samfundsnormer og internationale regler for at få hjælpen frem til dem, som lider nød. Den byder på idérige ildsjæle, som tænker ud af boksen og på sin næste. Og den byder på en insisterende vedholdenhed i alle de hjælpeindsatser, organisationen har givet sig i kast med. Vi har bladret i de gamle årsberetninger, pustet støvet af og markerer nogle af Folkekirkens Nødhjælp mange indsatser fra 1922 og til i dag i Magasinets tema; 90 år med Folkekirkens Nødhjælp. Vi tegner et portræt af en kvinde, som i den grad var med til at skrive nødhjælps­historie i slutningen af 60’erne: Mona Mollerup. Sammen med sin nu afdøde mand, tidligere generalsekretær Viggo Mollerup, fløj hun illegalt til Biafra med nødhjælp til de mange civile. Uden tøven tog hun deres tre sønner under armen og holdt jul på flybasen i Sāo Tomé i 1968 og ’69, så Folkekirkens Nødhjælps ansatte kunne komme hjem og holde jul. Vi har bedt medlem af Folkekirkens Nødhjælps styrelse, Knud Vilby, om at skrive om Folkekirkens Nødhjælps dilemmaer gennem ni årtier. Dramatiske indsamlingsappeller, grundig u-landsjournalistik om det lange seje træk, nødhjælpens cowboys der levede efter devisen ”Fly now, pray l­ater” i 60’erne, om modet og kampen mod apartheid-styret i 80’erne, og om neutralitet og hjælp til palæstinensere den dag i dag – alt bliver endevendt. Generalsekretær Henrik Stubkjær runder 90 års-temaet af ved at opridse udfordringer fremover, og som i god tråd med fortidens kontroversielle, modige og vedholdende indsatser slår fast, at ”Folkekirkens Nødhjælp fortsat skal være blandt dem, som ingen andre vil være iblandt.” Et kig tilbage - og et kig fremad. God læselyst. Linda Nordahl Jakobsen & marianne lemvig Redaktører magasinet@dca.dk

42


TEMA

Den 12. august er det 90 år siden, at præst og ildsjæl Alfred Theodor Jørgensen stiftede Folkekirkens Nødhjælp. Siden begyndelsen har organisationen været i konstant bevægelse og forand­ring for på bedste vis at kunne bekæmpe sult og nød blandt verdens fattigste. Balancen mellem de hurtige ambulanceudrykninger, når katastrofer rammer og det langsigtede udviklingsarbejde er blot nogle af de dilemmaer, som ni årtiers arbejde byder på. Folkekirkens Nødhjælp har igennem 90 år balanceret mellem det oplagte, det langsigtede, det svære og det nære.

indhold

side 10

Klimaks med Nødhjælpen

I slutningen af 60’erne knoklede hun intenst med at få en ulovlig luftbro med nødhjælp til Biafra til at fungere. I dag er hun frivillig korrekturlæser for Folkekirkens Nødhjælp. Mød Mona Mollerup, som var med til at skrive nødhjælpshistorie.

SIDE 6 Godt nyt fra de varme lande

”Hver tredje afrikaner er nu middelklasse”. Sådan lyder årets budskab fra kampagnen Verdens Bedste Nyheder, som fortæller positive historier fra FN’s 2015 Mål om at afskaffe fattigdom i u-landene.

SIDE 17 Klar til næste oversvømmelse

Årlige oversvømmelser plager hvert år det flade lavland i det sydvestlige Nepal. Tidligere var landsbyboerne uforberedte, utrygge og uden sikkerhedsnet. I dag ved de, hvordan de forbereder sig bedst på oversvømmelser.

SIDE 18 Stærke kvinder i Liberia

En dansk ambassadør og tidligere FN-udsending i Liberia, en skønlitterær forfatter og en nødhjælpschef uddeler ’anmelder’ fisk til den første bog på dansk om borgerkrigens rædsler i Liberia og kvinderne, der var med til at stoppe uhyrlighederne.

SIDE 20 3 4


magasinet/nyt Seniorer sætter dagsordenen

FOTO Sofia Wr aaber

Ældre Sagen og Folkekirkens Nødhjælp holder høring den 1. oktober på FN’s ældre­dag om ældre menneskers rettigheder globalt og i bistandshjælpen. Der sættes også fokus på, hvordan seniorer i Danmark kan være med til at styrke ældres rettighe­ der i u-landene. Målet med høringen er bl.a. at få de ældres rettigheder og vilkår i fattige lande tænkt med ind i tilrettelæggelse af dansk udviklingsbistand – på lige fod med f.eks. børns rettigheder. Udviklingsminister Christian Friis Bach deltager som hovedtaler. Derudover giver Folkekirkens Nødhjælps Seniornetværk alle engagerede ældre i Danmark mulighed for at være med til at støtte ældre i Kirgistan og Malawi. Det sker via ”Operation Bedstehjælp”, hvor du, dit sogn eller din forening kan være med. Du kan bestille foredrag om ældres vilkår i disse lande med efterfølgende bedste-bingo, eller du kan selv tage initiativ til et arrangement. Overskuddet går til Operation Bedstehjælp. Læs mere om høringen og om Operation Bedstehjælp, og hvordan du kan være med på www.nødhjælp.dk/operationbedstehjaelp

Vidste du at...

Burma/Myanmar er blandt de lande, hvor der sker flest ulykker med landminer og ueksploderet ammunition.

Kilde International Campaign to Ban Landmines (ICBL)

10 år med pant og

humanitært fokus

FOTO lisbeth engbo

44

For 10 år siden gik Roskilde Festival og Folkekirkens Nødhjælp sammen om at indsamle pantemballage på festivalen. Siden har frivillige pantsamlere arbejdet på festivalpladsen i omkring 100.000 timer – i sol, vind, regn og mudder til knæene – og pantindsamlingen har rundet 10 mio. kroner. Pengene fra pantindsamlingen og donationer fra Roskilde Festival er gået til mange lande og projekter; minerydning i Congo, fødevaresikkerhed i Malawi, trafficking af kvinder og børn i Cambodja, moderne slaveri, fair verdenshandel, sikker minedrift, bæredygtigt klima og et dialogprojekt mellem israelere og palæstinensere. I år har 150 pantsamlere samlet dåser og flasker for ca. 150.000 kroner. ”Vi havde ikke helt nok frivillige, men de, der samlede ind, var meget engagerede og aktive, så vi har nået det mål, vi havde,” fortæller Christina Lundbye, der har koordineret pantindsamlingen. I anledning af jubilæet inviterede Roskilde Festival Folke­ kirkens Nødhjælps frivillige ungdomsnetværk (NU) til at rejse en 16 meter lang, otte meter høj og tre meter bred betonmur ved siden af Orange Scene. Muren var en kopi af den israelske separationsbarriere, og under parolen ”Rights for All don’t Grow on a Wall” satte de frivillige fra NU og israelske og palæstinensiske gæster fokus på de humanitære konsekvenser, som separationsbarrieren har for palæstinenserne i de besatte områder. Festivalgæsterne kunne med deres underskrift eller en sms opfordre den danske udenrigsminister til at arbejde for at forbedre den humanitære situation i de besatte områder. ”Det var en rigtig god uge – vi og vores israelske og palæstinensiske samarbejdspartnere talte med masser af inte­ resserede festivalgæster, og vi har fået mange nye frivillige i Nødhjælpens Ungdom,” fortæller Cecilie Tellefsen fra NU.

...elle


Vand til sudanesiske flygtninge Folkekirkens Nødhjælp har fået en stor bevilling på knap 7,5 mio. kroner fra EU og Danida. Pengene går til at forsyne sudanesiske flygtninge i Etiopien med vand og ordentlige hygiejne- og toiletforhold. Sudaneserne flygter til det vestlige Etiopien på grund af konflikter i hjemlandet. Folkekirkens Nødhjælps sam­ arbejdspartnere hjælper med både akut forsyning af vand, som køres ind i tankbiler og med etablering af permanent vandforsyning via brønde samt bedre hygiejne- og toiletforhold i Bambasi 2-lejren, som huser omkring 20.000 sudanesiske flygtninge. Støt arbejdet med at hjælpe i katastrofer på www.nødhjælp.dk

Tak til alle HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

Burma åbner op

I takt med, at Burma/Myanmar er åbnet op i mere demokratisk retning, er der en gryende erkendelse af pro­blemet med landminer. Folkekirkens Nødhjælp har nu fået lov til at undervise i minefare: ”Før var det forbudt at lave kurser om begrænsning af minefare. Folk talte slet ikke om minepro­blemet. Nu buldrer det derudaf. Der er en enorm interesse fra alle sider for at deltage i kurser,” siger Folkekirkens Nødhjælps udsendte Bjarne Ussing. Han har siden februar gennemført fire store seminarer for flere end 170 repræsentanter for lokale myndigheder; politi, brandvæsen og skoler samt humanitære og kirkelige organisationer i Burma/Myanmar. De tager deres viden med ud i lokalsamfundene, hvor risikoen for at komme til skade i mineulykker er stor. ”Mange flygtninge og internt fordrevne, der gerne vil tilbage, vil vende hjem til stærkt minerede områder. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi kommer hurtigt ud med viden om, hvordan man undgår mineulykker,” siger Bjarne Ussing.

Tag et smut til Malawi

Send en ven til Malawi

v volontør er bliv sel

hjælp

irkens nød

hos Folkek

Folkekirkens Nødhjælp tilbyder dig en unik oplevelse som frivillig volontør tre måneder i Malawi. På en typisk volontør-hverdag kan du komme til at arbejde i marken, lave mad, hente vand, vaske tøj i familien. Eller du kan f.eks. komme til at undervise på den lokale skole. Forventningen er, at du engagerer dig i at formidle dine oplevelser og erfaringer som volontør i Danmark, at du kan forstå, tale og formidle på engelsk på et brugbart niveau, og at du er mellem 18-25 år. Fristen for tilmelding er den 20. august. Se Volontør-programmet på www.nødhjælp.dk/volontoer

Vi har 90 års fødselsdag. Men der er ikke meget “Same procedure as last year, James” over vores hverdag. Folkekirkens Nødhjælp er en folkelig bevægelse i stadig bevægelse og forandring for på bedste måde at kunne nå vores mål: At bekæmpe sult og nød blandt verdens fattigste mennesker. Som ansat er jeg stolt over at være med i kæden af dedikerede medarbejdere – både lønnede og frivillige, som gennem årene har sikret, at indsatsen blandt verdens fattigste er sket både hurtigt, effektivt og professionelt. Og jeg har lyst til at udtrykke min store tak til alle jer, som har støttet – og som stadig støtter vores arbejde. Uden jer – givere – unge og gamle, kirker, Danida, virksomheder, fonde, EU og alle andre donorer kan vi intet. I har gjort det muligt for os og vores samarbejdspartnere gennem 90 år at: redde liv i katastrofeindsatser; skabe landbrugsudvikling og bekæmpe sult; bekæmpe udbredelsen af hiv/aids og bekæmpe stigmatiseringen af de smittede; sikre undertrykte retten til et værdigt liv – ved sammen med dem at kæmpe for hver enkelte menneskes basale rettigheder; oplyse danskerne om nødens ansigt og om de strukturer, som ligger bag. Over 100.000 mennesker bidrager til Folkekirkens Nødhjælps arbejde hvert eneste år – en fantastisk opbakning, som gør én ydmyg og taknemmelig. Det er den folkelige og kirkelige opbakning, som er vores styrke, og som gør, at vi kan bevare håbet og dele ud af det til andre. Det er jeres opbakning, der giver os modet til den fortsatte kamp for en mere retfærdig verden. Folkekirkens Nødhjælp markerer sin 90 års fødselsdag med åbent hus i Nørregade den 23/11.

5 4


1922-23

Folkekirkens Nødhjælps grundlægger, ildsjælen og præsten Alfred Theodor Jørgensen, tager initiativ til en konference i København, hvor evangeliske repræsentanter fra hele verden diskuterer genopbygning af europæiske kirker efter 1. Verdenskrig. Pinsedag bliver kollektdag i alle landets kirker til fordel for krigshærgede europæiske kirker.

1930-35 tema/vi fylder 90 år Canadisk-fødte Mona Mollerup, ung mor til tre og gift med generalsekretæren i Folkekirkens Nødhjælp knoklede intenst i halvandet år fra 1968-70 med at få luftbroen til Biafra til at fungere. I dag er hun som 75-årig frivillig oversætter for Folkekirkens Nødhjælp og nyder, at der er nogle, der stadig har brug for hende.

Mona Mollerup skrev nødhjælpshistorie TEKST OG FOTO LENE EJG JARBØL

Fuglene fløjter nærmest insisterende på den øde sommerhusvej lidt længere end et stenkast fra stranden vest for Gilleleje. Det er årets anden sommerdag rent temperaturmæssigt, og kvarteret tager sig smukt ud helt klædt i grønt. Pludselig ligger Stengiærdebakken nr. 5 der - med en stor græsplæne ud til vejen og et brunsort bjælkehus med langt grønt græs på taget og tilbagetrukket på grunden. Uden for er hundelegetøj spredt med løs hånd – eller skal vi sige pote – og et par potter med blomster og en instruktørstol på terrassen flankeret af en opslået bog fuldender billedet af afslappet idyl. ”Det er egentlig en sjov historie. Det var midt under den hektiske tid med luftbroen til Biafra, hvor min mand tænkte, at han havde brug for et sted at slappe af. Vi så en annonce for åbent hus i avisen, men var på vej til Afrika. Så vi gav en ven en check og sagde, at hvis huset var noget værd, så skulle han lægge billet ind på det for os. Og da vi nåede

46


1945-48

Efter 2. Verdenskrig er millioner på flugt i Europa. Folkekirkens Nødhjælp udnævnes af det internationale kirkelige netværk til at stå for indkøb af 250 tons kødkonserves, tørmælk, ost og pølser til nødhjælp til de mange flygtninge i Europa.

Lokale menigheder samler ind til kristne, der forfølges i Rusland og flere europæiske lande. I 1935 kan man i årsberetningen læse, at Hr. L. Damskjær har givet to kroner mens Frk. Johanne Aagaard har doneret 40 kroner til ’Gaver til Ukraine’.

til Afrika, lå der et telegram og ventede på os. ”Tillykke, I er blevet sommerhusejere,” stod der.

Den unge mand på skibet Mona Mollerup fortæller historien om erhvervelsen af sommerhuset med et lille smil, et varmt glimt og sin karakteristiske accent, hvor den canadisk-amerikanske barndom ikke lader sig fornægte. Hun er født i 1937 i Winnipeg i Canada. Faren var seminarielærer og siden professor i geografi, mens moren først var hjemmegående og sidenhen arbejdede som bibliotekar med speciale i FN. Faren arbejdede i flere omgange i USA, og allerede som 5-årig blev den lille pige sendt alene med fly for at besøge bedsteforældrene i Winnipeg. At Mona Mollerup endte i Danmark er ikke helt tilfældigt. Da Mona havde gået tre år på amerikansk High School, mente faren nemlig, at nu havde den 17-årige pige taget de fag, der var relevante for hende. Han sendte hende til Paris og et år på Sorbonne, så hun kunne lære fransk. Turen fra USA til Frankrig foregik via et såkaldt studenterskib, og her mødte Mona en ung mand fra Danmark, der var med på skibet for at underholde de studerende. Han og Mona faldt pladask for hinanden. ”På de ni dage, turen varede, nåede vi at blive meget forelskede. Men det var lidt ørkesløst. Vi kom begge fra familier, hvor det var utænkeligt at forestille sig, at man blev gift, før uddannelsen var i hus,” fortæller Mona Mollerup. Den unge mand var Viggo Mollerup, der senere blev Monas husbond. Men først seks år senere, hvor Mona i mellemtiden havde nået at blive sendt tre måneder på højskole på Askov, fået en universitetsgrad i geografi i Canada – og brudt en forlovelse med en anden mand. ”Det gik ikke med ham, og så sagde jeg til ham, at så tager jeg da bare til Danmark.”

Præstefrue, frivillig og ansat I 1960 ankom Mona til Danmark på et forskerstipendium. Allerede samme år blev hun gift med sin Viggo fra studenterskibet, og da hun blev gravid, fik de to en bolig – en 3-værelses ved Enghave Plads. Viggo var i mellemtiden blevet præst og fik embede på Vesterbro. Mona blev nu præstefrue på fuld tid. ”Jeg var alligevel ikke så præget af det danske, at jeg kunne se, at jeg skulle have en karriere ved siden af min mands,” siger Mona Mollerup tørt.

Fire år senere havde Viggo egentlig fået tilbudt et job i England, men Mona fik øje på en jobannonce fra Folkekirkens Nødhjælp, og snart blev præsten generalsekretær i nødhjælpsorganisationen. I 1966 havde Mona Mollerup tre drenge: Erik, David og Paul. Hun kom af og til i Folkekirkens Nødhjælps hovedkvarter i København og hjalp med at oversætte eller læse korrektur. Men i 1968 var der for alvor bud efter hendes evner. Under borgerkrigen i Nigeria etableredes en luftbro med nødhjælp til Biafra, og Folkekirkens Nødhjælp var en af de bærende kræfter med Monas mand i spidsen. I starten troede alle, at det blev en kortvarig affære. Det var midt i sommerferien, og Mona Mollerup var inde på kontoret og hjælpe til med at tage telefoner. Men flyvningerne med nødhjælp og andre forsyninger blev ved til januar 1970, og efter at have arbejdet som frivillig i fem må­ neder blev Mona Mollerup ansat. Hendes ansvar var blandt andet at tage referater på store internationale møder, ligesom hun en gang om måneden fløj ned til flybasen i Săo Tomé i Atlanterhavet, hvorfra flyvningerne ind til Biafra gik. Imens blev de tre børn derhjemme passet af forskellige unge piger. ”Jeg tænker tit på, at det var lidt af et mirakel, at det hele ligesom klappede. At det kunne lade sig gøre med børnene. Tit kom vi jo først hjem ved midnatstid. Og så skulle vi være der igen næste morgen. Jeg tror ikke, der var overskud til at være bange. For mig ville det have været en luksus, jeg ikke kunne tillade mig.”

Fælleskirkeligt arbejde At ægteparret Mollerup var med til at skrive nødhjælpshistorie, var Mona Mollerup fuldt bevidst om undervejs. ”Rent økumenisk var det meget stort, at jødiske, katolske og kristne organisationer arbejdede

7

4


1968-71

Folkekirkens Nødhjælp står i 1968-71 bag en ulovlig nødhjælps-luftbro med 5.000 natlige flyvninger til vestafrikanske Biafra efter provinsens forsøg på at løsrive sig fra Nigeria. I Danmark er der overflod af svinekød, som bliver opkøbt og fordelt blandt verdens fattigste.

1950-59

50’erne bliver flygtningeproblemernes årti over hele verden, og Folkekirkens Nødhjælp hjælper for første gang flygtninge uden for Europa. Bl.a.modtager koreanske bønder 60.000 andeæg til udrugning. Ungarske flygtninge modtager 1 mio. kroner indsamlet ved kirkekollekter.

sammen”. Både julen 1968 og ’69 tilbragte familien Mollerup på flybasen i Săo Tomé, så de ansatte der kunne komme hjem og holde jul. Her var blandt andet et rekreationscenter for syge børn, der var fløjet ud af Nigeria. ”Vi havde julegaver med. Store brandbiler, og dukker med øjne, der kunne lukke. Vores børn hjalp med at pakke gaverne ind og lave guirlander med melklister. Det var jo ikke så godt med rigtig lim, hvis børnene begyndte at spise det.” At forældrenes vigtige mission gjorde indtryk på de tre Mollerup-drenge vidner en episode fra 1970 om. Her blev tre katastrofer diskuteret på tv – hvilke steder havde mest brug for nødhjælp. Og de tre drenge diskuterede højlydt med hjemme i stuen foran fjernsynet, husker Mona Mollerup. Hver havde forelsket sig i hver sin katastrofe. ”Her måtte jeg gå ind og blå bog sige, om vi mon ikke måFødt 1937 i Canada ske kunne hjælpe dem alle Uddannet geograf sammen.” Flyttede til Danmark i 1960 Gift med Viggo Mollerup, Rart med adspredelse der døde i 2006 Indtil 1979 var Mona MolNu frivillig korrekturlæser i lerup ansat i FolkekirFolkekirkens Nødhjælp kens Nødhjælp. Så fik hun job hos WHO. Men de travle Biafra-år havde sat spor. Ikke bare hos hende, men hos alle de medvirkende, oplevede hun. Mange var udmattede. Og i WHO kunne Mona Mollerup ikke

48

præge organisationen, som hun kunne i Folkekirkens Nødhjælp. ”Det var lidt som om, at alt efter har været en form for antiklimaks. Der var ingen af os, der fortsatte i det tempo. De fleste var brugt op.” I 1995 gik Mona på pension, og sommerhuset i Gilleleje blev parrets helårsbolig. De første par år tog hun til København og hjalp Spedalskhedsmissionen et par gange om ugen. I 2006 mistede hun sin mand Viggo på grund af sygdom. Men kræfterne var alligevel ikke helt brugt op – og Mona var alligevel ikke helt færdig med Folkekirkens Nødhjælp, viste det sig. For tre-fire år siden fik hun nemlig øje på en annonce i Folkekirkens Nødhjælps Magasinet, hvor der blev søgt frivillige til korrekturlæsning af blandt andet engelske tekster og ansøgninger til EU. Og så bød hun ind. Det er et arbejde, Mona Mollerup kan varetage fra sit hjem. ”Jeg har ikke de samme fysiske kræfter som tidligere og holder mig mere hjemme. Og så er det rart at have noget adspredelse og opleve, at der er nogle, der har brug for en. Jeg fornemmer, at de er glade for det arbejde, jeg laver.”

Man må bidrage med de talenter, man har Også de tre Mollerup-børn, der nærmest har fået nødhjælpen ind med modermælken, er i dag involveret i frivilligt arbejde. Blandt andet i Folkekirkens Nødhjælp, hvor Monas ene søn Paul i dag er næstformand i styrelsen, mens den ældste Erik er formand for Kirkefondet, og David er tilknyttet Kristelig Børneforsorg. Hvert år kan man også møde nogle af de syv børnebørn i alderen 7-21 år, når de er ude med raslebøssen for Folkekirkens Nødhjælp til sogneindsamlingen. ”Det har selvfølgelig ligget i luften for vores børn, at det ikke er unaturligt at hjælpe, når der er brug for det. At de må bidrage med de talenter, de har. Hvad enten det er noget kirkeligt eller forretningsmæssigt. Men jeg tror nu ikke, at de er havnet i det, fordi de er vores børn. De er blevet præget som spejdere og har haft et fantastisk netværk derigennem,” mener Mona Mollerup. Den 75-årige kvinde har foreløbig tænkt sig at blive ved med at arbejde som frivillig i Folkekirkens Nødhjælp. ”Så længe det er en hjælp. Jeg synes, det er hyggeligt. Og så er det sundt med en udfordring.”


k a T

Siden 1922 har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet mennesker i nød – og vi har reddet liv, givet håbet og rustet befolkningsgrupper til at skabe en bedre I 90 år harviFolkekirkens sult og nød blandt fremtid. Men har ikke gjortNødhjælp det alenebekæmpet – vi har fået hjælp af en særlig grupverdens fattigste. Men vi har ikke gjort det alene – med opbakninpe mennesker – nemlig vores donorer og frivillige. vores og disse frivillige har vi fåetder modet til at om, fortsætte Her gen vil I fra møde et donorer udsnit af mennesker, fortæller hvorfor de kampen for en mere retfærdig verden. Vi vil gerne sige tak tilfattigdom. alle har valgt at give tid, penge eller stemme til kampen mod sult og jer, som har støttet – og som stadig støtter vores arbejde

for jeres omsorg Jeg donerer penge til Folkekirkens Nødhjælp på grund af deres helt unikke samarbejde med lokale ngo’er i deres støttelande. Og deres fokus på politiske rettigheder for undertrykte grupper. Thomas Mølgaard, privat donor

Jeg tror, at det ligger i alle menneskers hjerte, at man finder det magtpåliggende at gribe ind, hvis nogen lider. Min familie og jeg har altid opfattet donationer til humanitærarbejde som en fast post på vores budget. Jane Hedaa, privat donor

Mit arbejde har ikke en direkte effekt på verdens fattigste, men jeg ved, at min lille indsats på kontoret i Nørregade får de små ting til at glide hurtigere og nemmere. Det sparer penge som i stedet går til verdens fattigste. louise madsen, frivillig

Jeg kan ikke rejse rundt i ulande og skabe forandring, men det er der en masse dygtige mennesker, der kan, hvis de bare har midlerne til det. Derfor hjælper jeg til ved at være koordinator af sogneindsamlingen. Hans Jørgen Hansen, indsamlingsleder

Jeg vil tillade mig at bruge det moderne udtryk, det er “en win-win situation”. Alle vi frivillige har et fantastisk sammenhold og finder en glæde ved arbejdet. Derudover gør de penge, vi tjener, en kæmpe forskel for verdens fattige. Ingrid Suhl, genbrugsfrivillig

Jeg er heldig at være født i Danmark, hvor jeg kan føle mig tryg og aldrig vil komme til at frygte sult eller tørst. Med det kæmpe privilegium følger et ansvar. Kampen mod fattigdom er vores fælles kamp, og jeg brænder for at yde en indsats. Nanna Hinchely, volontør

Med en relativ lille indsats kan vi gøre en kæmpe forskel. Folkekirkens Nødhjælp arbejder for de allerfattigste, ofte langt ude på landet, og organisationen har en høj troværdighed Rasmus Bostoft og Martin Buch, Ambassadører

9

4


I Århus står præsten Herluf Andersen i 1972 bag Folkekirkens Nødhjælps første genbrugsbutik.

1972

1981

Nødhjælpskonvojer ruller fra Folkekirkens Nødhjælp til Polen, hvor folket sulter efter at have været holdt i et jerngreb af Rusland.

1984

Billeder af tændstiktynde børn i Etiopien og Sudan får i 1984 danskerne til at give 60 mio. kroner ved indsamlingen Afrika Sulter, og Folkekirkens Nødhjælp er vært for anti-apartheidforkæmperen Desmond Tutus to besøg i Danmark.

tema/vi fylder 90 år

Journalist og forfatter Knud Vilby ser tilbage på Folkekirkens Nødhjælps 90-årige historie, og dykker ned i dilemmaerne om neutralitet og mod, om simple appeller over for grundig information, om flyvende nødhjælps-cowboys over for langsigtet udvikling.

Et kritisk, men kærligt tilbageblik TEKST KNUD VILBY JOURNALIST OG MEDLEM AF FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS STYRELSE

4 10

Det nemmeste og det værste er, når det udmarvede barn med fremstående ribben, fluer i øjnene og tomme hænder beder om at få lov til at leve bare en dag eller en uge mere. Det er ikke til at komme udenom. Det rører ved alle følelserne og vores grundviden om, at vi alle altid kan gøre mere. Vi har medansvar. Hundrede kroner i dag, kan redde et liv i morgen. Men samtidig med at budskabet er påtrængende, og vi betaler, får det os til at ønske, at vi aldrig var blevet nødt til at se det. Vi kan ikke holde det ud. Vi vil have lov at være i fred og til at have rimelig god samvittighed i vores egen besværlige hverdag. Det er synd for de sultende, men det er jo ikke vores skyld. Det vanskeligste, men også det bedste, er, når man ser, at støtte til menneskers egen kamp for at skabe et bedre liv, giver resultater. Når brønden, sundhedsklinikken eller landbruget fører til, at færre børn dør, og flere får ordentlig mad, som gør at de kan lære noget i skolen og få et bedre liv end deres forældre. Vi kan føle, at vi i det små har

bidraget til menneskers egen kamp for fremskridt. Vi har gjort noget, der gjorde en forskel. Det er det bedste, men indsamlingsmæssigt vanskeligt. Der reddes liv, men hverken i dag eller i morgen. Og de skeptiske spørger, om det nu er vores mulighed at ændre på den store uretfærdige virkelighed? Er det ikke snarere noget for staten. Kan min 100-kroneseddel gøre en forskel? Vi skal nok støtte alligevel, men det behøver vel ikke lige være i dag.

Dramatiske appeller og det lange seje træk I 90 år har Folkekirkens Nødhjælp været spændt ud mellem disse to: Dramatiske appeller om hurtig og stor hjælp til mennesker i akut nød. Ønsket om at redde liv her og nu. Det er nemt at gøre en forskel. Og så appellerne om danskernes medvirken til det lange og seje træk. Opbygningen af langvarige tillidsforhold, baseret på viden om, at det nytter. Journalistik om at fattige mennesker ofte er stærke, hvis de får muligheder. Der vil altid ske katastrofer og være brug for ambulanceudrykning, men mange katastrofer kan forebygges med tidlige langsigtede indsatser. Det tager lang tid at gøre en forskel. Men med rettidig omhu er det muligt. De titusinder af faste støtter vidner om, at balancen mellem det hurtige og langsigtede er lykkedes. Som journalist har jeg dog sommetider været bekymret over de lidt for


1998

Orkanen Mitch sønderriver Honduras, og Folkekirkens Nødhjælp hjælper med genopbyggelse.

1990

Som den første nødhjælpsorganisation bringer Folkekirkens Nødhjælp i 1990 et tv-spot for at samle ind til Afrika. Billedet af en afrikansk dreng, der slår en tom madskål i hovedet på tv-seerne, deler vandene.

simple appeller. I 1960’erne kostede det bare 14 øre at sikre en daglig ration til et flygtningebarn i det borgerkrigshærgede Algeriet. Alle kunne være med til at redde liv, og der gjaldt ingen undskyldning for ikke at ville. Der har været mange lignende appeller. Så let og så billigt er det. Men et glas mælk eller en daglig fødevareration ændrer ikke på grundvilkårene. Det er dyrt og langsommeligt at ændre på de vilkår, der skaber nøden, og ind i mellem har jeg været bange for, at det ville give bagslag, når budskabet var for simpelt. Nogle kunne tænke, at når det er så billigt og så let, kan vi hurtigt få bugt med problemerne. Men nej. Der vokser hele tiden nye problemer frem. Fordi vi er flere mennesker, fordi klima og miljø er truet, fordi kampen om ressourcer skaber sociale og politiske spændinger, vold og overgreb. Det koster rigtig meget at rette op på en klode, hvor mennesker fødes ind i en dybt uretfærdig verden med vidt forskellige levevilkår. Det er bedre at være rig og rask end fattig og syg, og langt de fleste danskere hører til i første kategori. Derfor klares det ikke med kampagneappeller. Der er brug for grundig information om årsagerne til nød.

Fra nødhjælps-cowboys til lokal hjælp Redskaberne i arbejdet har ændret sig. Engang talte man om nødhjælpens cowboys. Varehjælp var en central del af Nødhjælpens virksomhed, og fanden-i-voldske piloter fløj mad og redning til millioner af sultne, som under Biafra-krigen i 1960’erne, hvor en luftbro reddede to millioner mennesker fra sultedøden. ”Jesus Christ Airlines” hedder en film om disse luftens helte, og det er ikke tilfældigt. Folkekirkens Nødhjælp spillede en helt central rolle. De humanitære cowboys har med hurtige og dristige operationer bragt mad og vand og tæpper frem til nødlidende mange andre steder, og sådanne situationer kan opstå igen. Men i dag er det mere almindeligt at hjælpe med penge og at købe nødhjælpen i nærområder tæt ved katastroferne. Globaliseringen og tætte samarbejdsnetværk, kirkelige og folkelige organisationer gør, at der er nemmere og billigere veje frem til de nødstedte.

Nødhjælpen ej neutral Navnet ”Folkekirkens Nødhjælp” fortæller noget om afsenderen. Det er tillidsskabende, også i forhold til mange ikke-troende. Og så går hjælpen vel heller ikke til nogen ukristelige banditter? Jeg har som indsamler oplevet folk, der kun trak pungen tøvende frem og spurgte ”Nu går der vel ikke for meget til de der palæstinensere.”

Jeg kunne roligt sige, at for meget går der næppe, for behovene er store, men jeg måtte også sige, at palæstinenserne var naturlige modtagere og har været det i rigtigt mange år. Siden starten har man gjort alt for at undgå banditter, men hjælpen er gennem alle årene gået til, hvad man i krigssprog ville kalde både ven og fjende. I 1940’erne gik hjælpen til flygtninge i Europa og også til tyskerne. Den første hjælp til flygtninge i Jerusalem blev sendt allerede i 1950’erne. Ofre er ofre: I Haiti, i Etiopien, i Congo, i Libyen eller i Kirgistan. Men med det kristne udgangspunkt er der også blevet opbygget tillidsforhold for eksempel til unge muslimske pakistanere i Danmark, da Pakistan hærgedes af et stort jordskælv og spontan offervilje skulle kanaliseres ind i en hurtig indsats. At hjælpen går til alle ofre, kunne let føre til den konklusion, at Folkekirkens Nødhjælp er neutral. Men det er den ikke. At hjælpe er at blande sig, og at blande sig er næsten aldrig neutralt. Kampen for at hindre nød og mildne katastrofer er en kamp mod overgreb og uretfærdighed. Derfor samarbejdede Folkekrikens Nødhjælp i Sydafrikas apartheid-periode tæt med dem, der kæmpede mod apartheid; derfor har der været politiske markeringer i at støtte et marginaliseret palæstinensisk folk; og derfor er det politisk stillingtagen, når Danmarks regering og den vestlige verden kritiseres for at tage alt for let på den klimatrussel, som især er skabt af vores overforbrug, men som nu truer liv og eksistens for verdens fattige. Jeg har ofte været glad for, at Folkekirkens Nødhjælp ikke er neutral. Det er svært at gå på line og samtidig være menneskekærligt fræk og provokerende med udfald mod overgreb og uretfærdighed. Folkekirkens Nødhjælps opgave er en sådan provokerende linedans mellem det oplagte og det svære, det langsigtede og det nære, det alle er enige om, og det, der skal gøres, selv om en del er imod. Linedansen fortsætter.

11 4


2006

Folkekirkens Nødhjælp lancerer kampagnen Giv en ged, og danskerne giver tusindvis af geder til familier i Indien og Malawi i julegave.

Første år hvor unge kommer gratis på Roskilde Festival, hvis de samler pant til fordel for Folkekirkens Nødhjælps projekter.

2002

2004-5

En voldsom tsunami rammer store dele af Asien i julen 2004, og Pakistan hærges af et stort jordskælv i 2005. Folkekirkens Nødhjælp er tilstede begge steder med katastrofehjælp og genopbygning.

tema/vi fylder 90 år Generalsekretær Henrik Stubkjær gør status ovenpå ni årtiers udviklingshistorie og opridser udfordringer og muligheder i årene fremover.

Mod på forandringer­ TEKST HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

Folkekirkens Nødhjælp har gennem sin 90-årige historie udviklet sig til en af Danmarks største udviklingsorganisationer med stærke relationer til det kirkelige og folkelige bagland i Danmark, samarbejdspartnere rundt om i verden, og effektive indsatser, der redder liv og giver fornyede handlemuligheder for verdens fattigste. Den position forpligter. Folkekirkens Nødhjælp skal fortsat være der, hvor nøden er størst. Vi er der, når katastrofen rammer, og vi bliver der for at tage del i det lange seje træk med genopbygningen. Vi kombinerer den konkrete hjælp med bestræbelser for at ændre de strukturer, der holder mennesker i fattigdom og undertrykkelse.

Magtbalancer ændrer sig

4 12

Vi står midt i en global forandringsproces. Den økonomiske vækst er gået i stå i de rige nordlige lande, mens flere udviklingslande med Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika i front stormer frem med høje vækstrater. Samtidig kommer der nye, stærke aktører på scenen i form af store fonde med bugnende pengekasser. På det

politiske område udfordres gamle politiske organisationer som FN på deres struktur og effektivitet. USA og Europa mister magt til fordel for Kina og andre fremadstormende udviklingslande. Samtidig vokset presset på menneskerettighederne – ikke mindst i udviklingslandene.

Udfordringer i udviklingshjælp På udviklingsområdet ser vi også store forandringer. Kina er trådt ind som en kæmpe aktør, der i dag har lånt flere penge til Afrika end Verdensbanken har. Stater skærer ned i deres bistand, mens store fonde, som Bill & Melinda Gates Foundation, uddeler kæmpe summer til projekter i u-lande. Mange landes vækststrategier peger på, at erhvervslivet skal spille en større rolle i udviklingslandene. Der stilles stadig større krav til u-landsorganisationerne om professionalitet og adgang til globale netværk. Siden 2001 har kampen mod terror taget en stadig større bid af udviklingsdagsordenen. Befolkningstilvæksten fordrer en bedre fordeling af verdens ressourcer og øget teknologisk udvikling – ikke mindst inden for fødevareproduktion. Klimaforandringerne giver enorme udfordringer. Der er allerede mange millioner klimaflygtninge, og udledningen af drivhusgasser skal reduceres kraftigt for at undgå, at naturkatastrofer som tørker, oversvømmelser og cykloner tager til i antal og styrke.

Vejen frem Folkekirkens Nødhjælps svar på de mange nye udfordringer er, at vi skal have mod til at forandre os i takt med den globale udvikling. Vi skal fortsat være en


2010

Haiti er allerede tvunget i knæ af nød og elendig­­­­hed, da et voldsomt jordskælv i januar 2011 rammer øen og bl.a. smadrer hovedstaden Port au Prince. Både i 2010-11 plages Pakistan af oversvømmelser.

2011-12

På Afrikas Horn sulter op mod 13 mio. mennesker efter mange år med tørke. I 2011 begynder Folkekirkens Nødhjælp arbejet med at rydde ueksploderet ammunition efter konflikten i Libyen. Folkekirkens Nødhjælp får sin egen prinsesse, da HKH Prinsesse Marie i 2011 bliver protektor for organisationen.

åben og troværdig organisation. Vi skal give stemme til verdens fattigste over for den danske regering, EU og blandt danske bidragydere. Samtidig vil vi styrke vores samarbejdspartnerne og de fattige og undertrykte befolkningsgrupper i dialogen med deres regeringer. Folkekirkens Nødhjælp skal holde fast i, at fattigdom skal bekæmpes med menneskerettigheder og økonomisk, bæredygtig vækst. Vi vil øge indsatsen for menneskers ret til mad og landbrugsudvikling – som svar på både klimaforandringer og befolkningsvækst. Vi skal udnytte de fordele, vi har ved at være med i det globale netværk ACT Alliance. Det skal give bedre koordinering og et mere effektivt hjælpe­

I 90 år har Folkekirkens Nødhjælp hjul­ pet mennesker i nød. Overalt i den fat­ tige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fat­ tige har får mulighed for et værdigt liv. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamenta­ risk gave. Enhver gave i et testamente er med til at gøre en forskel uanset størrelse. Vi vil være meget taknemmelige, hvis du vil overveje at betænke os med en gave, når du skriver dit testamente. rIng til Folkekirkens Nødhjælp på tele­ fon 3315 2800 og få gratis og uforplig­ tende vejledning om, hvordan et tes­ tamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. www.noedhjaelp.dk/testamente Foto valgerdur hvidt larsen

Lad Livet gå videre når du er gået bort

arbejde. Folkekirkens Nødhjælp tror på, at indsatsen for verdens fattige bliver stærkere, hvis den sker i et samarbejde mellem stat, civilsamfund og erhvervsliv. Derfor styrker vi samarbejdet med erhvervslivet. Sidst men ikke mindst skal Folkekirkens Nødhjælp fortsat styrke relationerne til det kirkelige og folkelige bagland. Kun med støtte derfra – både økonomisk og moralsk – får vi styrken til at fortsætte kampen for en mere retfærdig verden og for det enkelte menneskets ret til et værdigt liv.

13 4


magasinet/afrikas horn

4 14


Tekst tobias moe foto mikkel østergaard

Støvet hvirvler op, når de spidse hakker rammer den tørre jordbund. Løsgjorte klumper af ler, grus og sten kastes i spande, der fragtes fra led til led i kæden af muskuløse unge mænd, som sidder på en selvbygget træstige op ad den otte meter høje, stejlt skrånende brøndvæg. Alt sker som i én lang organisk bevægelse og gentages rytmisk i takt med den monotone arbejdssang, der runger fra bunden af mændenes lunger og ekkoer ned gennem slugten. De kæmper for at få liv i den århundrede gamle brønd, der er brudt sammen på grund af oversvømmelser. For i dette område, i Borenaregionen i det sydlige Etiopien, er adgangen til vand ensbetydende med overlevelse. For enden af stigen fortsætter kvinderne kæden, og mens sangen skifter til et lysere register, flyttes de fyldte spande resten af vejen væk fra brønden. Før måtte kvinderne gå op til femten kilometer flere gange om ugen for at hente vand til familien og til deres dyr. Når brønden er færdig, og slugten igen er blevet så jævn, at dyrene kan komme ned i bunden, hvor vandet fra undergrunden er, behøver kvinderne kun at gå få hundrede meter. 200 mennesker deltager i arbejdet; alle er hyrder, der mistede de fleste af deres dyr under den voldsomme tørke i 2011. Med den løn, de får for deres arbejde, har de kunnet købe mad, vand, såsæd og skolebøger til deres børn på trods af den hårde tørketid. I alt kommer brønden til at forsyne 200 mennesker, 2000 geder, 1000 kvæg og 50 æsler med vand. Folkekirkens Nødhjælp har støttet med over 30 mio. kr. til sultbekæmpelse på Afrikas Horn.

15 4


magasinet/verdensvarer

Fodtøj der ikke gnaver men gavner TEKST Michael Kjærgaard FOTO BILKA

Sol og regn. Det er dansk sommer, som vi kender det bedst. Men der er ingen grund til at blive indenfor, selvom regnen falder over sommerlandet. Folkekirkens Nødhjælp og Bilka giver dig mulighed for at gå i sko, der gavner både dig og fattige mennesker i Malawi. I Bilkas varehuse kan du købe gummistøvler til regnvejrsdage og klipklappere til dage med højt solskin. Alt sammen i flotte farver og med Folkekirkens Nødhjælps logo. Hver gang du køber et par gummistøvler, giver du 25 kroner til Malawi. Når du køber et par klipklapper, giver du 5 kroner til Malawi. Med indsamlingen ”Giv en livline til Malawi” samler Bilka og Folkekirkens Nødhjælp ind til at renovere fire sundhedscentre og bygge nye fødeafdelinger i Malawi, hvor befolkningen kun har ringe adgang til sundhedsydelser.

Gummistøvler

i farverne sort eller orange str. 36-41 pris 169 kroner

Klipklapper

str. 28-35 ı pris 20 kroner str. 36-45 ı pris 45 kroner Køb produkterne i din lokale Bilka

4 16


magasinet/klumme af NIKOLAI LANG Kampagneleder, Verdens Bedste Nyheder

Heftig vækst i u-landene Brede boulevarder fyldt med taxaer med forretningsfolk fra alle verdenshjørner. Mænd og kvinder på vej til og fra arbejde. Højhuse, lysreklamer og nye shoppingcentre funkler om kap i Addis Ababa. Jeg besøgte for nylig Etiopiens hovedstad i forbindelse med en konference om 2015 Målene – og jeg blev blæst bagover af den energi, som suser gennem byen: En global selvbevidst metropol i et enormt land med knap 75 millioner indbyggere, som i disse år oplever en massiv fremgang. Etiopierne oplever vækstrater på helt oppe omkring 10 procent – fem gange mere end Danmark. Over 90 procent af alle børn i Etiopien kommer nu i skole. Og bare inden for de seneste fem år er antallet af fattige faldet med 9 procent. Det betyder ikke, at alle Etiopiens problemer er løst i morgen. Mange lever stadig under fattigdomsgrænsen, men Etiopien bevæger sig med stormskridt i den rigtige retning. FN’s 2015 Mål er verdens samlede plan for at bekæmpe fattigdom, og Etiopien er langt fra det eneste u-land, hvorfra der er

nogle af verdens bedste nyheder. I 2015 vil der for eksempel være halvt så mange fattige på jordkloden, som der var i 1990. De største forhindringer for at vinde kampen mod fattigdom handler ikke om mangel på ressourcer eller viden. Forhindringerne er først og fremmest politiske. Og dét er Etiopien selv et eksempel på: Selvom regeringen har fokus på at bekæmpe fattigdom, er landet endnu ikke et demokrati. Oppositionen bliver holdt nede og eliten har mange privilegier. Det gør det svært for fattige etiopiere at bryde med fattigdommen og skabe et mere lige samfund. Folkekirkens Nødhjælp er en af de danske udviklingsorganisationer, som er til stede i Etiopien. Her kæmper Folkekirkens Nødhjælp for fattiges ret til jord og mad. Og selvom det går godt for Etiopien, så er det stadig et meget vigtigt stykke arbejde. Dét er nemlig med til at sikre, at den økonomiske udvikling også kommer de fattigste til gode. Det er ikke nogen nem opgave. Men Verdens Bedste Nyheder fortæller, at det ikke er en umulig opgave. Derfor er det vigtigt, at vi får spredt Verdens Bedste Nyheder for at styrke opbakningen til den fortsatte kamp mod ulighed og fattigdom. Du kan være med til at afskaffe fattigdom. Meld dig som frivillig og vær med til at dele Verdens Bedste Nyheder ud til danskerne fredag den 14. september, hvor Folkekirkens Nødhjælp sammen med hele det danske udviklingsmiljø går på gaden. Tilmeld dig på www.verdensbedstenyheder.dk

Etiopien bevæger sig med stormskridt i den rigtige retning

17

4


magasinet/nepal I det flade lavland i det sydvestlige Nepal står fattige landsbyer under vand hvert eneste år i regntiden. Tidligere led landsbyboerne store tab under de årlige oversvømmelser, men i dag ved de, hvad der skal til for at stå imod.

Mennesker fem floder TEKST & FOTO MARIANNE LEMVIG

Syv store bundter hvidløg kigger ned fra en gren i spænd fra spærene på husets hems. Hemsen bliver holdt oppe af bjælker på tværs og brædder på langs, som ujævnt stikker ud af muren på det furede, rillede sandfarvede hus. Gennem hemsens glasløse vindue kan man skimte tre-fire brogede sække, der hænger i reb ned fra loftet. ”Vi har vores vigtige papirer og ejendele deroppe, og vi hænger også depoter af ris og korn op på hemsen, så det er i sikkerhed, når oversvømmelserne kommer,” siger 45-årige Tikarani Devi Chaudhary. Vi er to-tre kilometer fra den indiske grænse i Kailali-­ distriktet i Nepal, hvor høje, ensomme træer omkring husene er det eneste, som bryder det flade udsyn ud over hullede grusveje, støvgule hvedemarker, ujævne stubmarker og halvt fyldte floder. Her bor Tikarani sammen med tolv familiemedlemmer i landsbyen Sonafata med omkring 900 indbyggere. Hun tilhører Tharu-folket, der er en af landets største etniske grupper. Når regntiden sætter ind fra juni til september stiger vandet i floderne – ofte så meget, at vandet går over sine bredder og ødelægger landsbyboernes afgrøder og huse. Området, hvor Tikarani og hendes familie bor, er omgivet af fem store floder – Mohana, Kanara, Kanda, Patharaiya og Karnali. Floderne transporterer grus, sand og silt, der er fintkornet jord og aflejret dynd, ned fra Himalaya og Churiyabjergkæderne. Det lægger sig i og omkring floderne, og det betyder, at flodbunden bliver højere og højere – og vandstanden ligeså.

Op på hemsen ”Når vandet stiger omkring os, søger vi i sikkerhed på hemsen – så er vi væk fra både vand og slanger,” siger Tikarani Devi Chaudhary, som selv har været med til at bygge den

4 18

ekstra etage på familiens hus. Den har kostet 25.000 nepalesiske rupees (ca. 1.700 kroner). Pengene til ombygningen har familien blandt andet fået fra Tikaranis ældste søn, der er migrantarbejder i Indien og sender penge hjem til fami­ lien hver måned. Tricket med hemsen har de lært af Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner FAYA (Forum for Awareness and Youth Activity). Tilbage i 2008 forårsagede en voldsom oversvømmelse store ødelæggelser for omkring 20.000 husstande i området. 28 mistede livet. Husdyr og afgrøder blev skyllet bort. Siden har Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner FAYA arbejdet i området med katastrofeforebyggelse, hvor de blandt andet har uddelt redningsveste, bambusbåde, lavet beredskabsplaner og redningsøvelser for landsbyboerne.

De fattigste er sårbare ”Især kvinder, dalitter, handicappede og etniske grupper er ekstremt udsatte, når vandet stiger. Det er dem, vi først og fremmest hjælper. De er i forvejen fattige, og over­ svømmelserne sætter dem endnu mere tilbage. De har ikke mulighed for at flytte et andet sted hen. Hvis de ejer bare et lille jordlod, så opgiver de ikke jorden, for den giver dem trods alt mad på bordet et par måneder om året,” fortæller 37-årige Dharma Raj Pathak, direktør i FAYA. Tikarani og hendes familie ejer også et lille jordlod på 10 katha, der svarer til aralet på en håndboldbane: ”Vi dyrker kun vinterhvede, for når regntiden begynder, kan vi jo ikke dyrke noget på markerne,” siger Tikarani og kigger op mod en krukke med huller i bunden og fletkurve. De hænger som i en klase under stråhalvtaget, hvor vi er trukket i dækning for den tunge varme og solen. Kurvene er en del af Tharufolkets traditionelle fiskegrej.


”Jeg fisker i floden – især i regntiden, hvis hele området altså ikke er fuldstændig under vand,” siger Tikarani, der udover at fiske, høste, lave mad, gøre rent, passe grise, vaske tøj og passe børnebørn, også er medlem af landsbyens lokale katastrofe-komité. Komiteen så dagens lys i Tikaranis landsby for knap fire år siden: ”Vi har hjulpet landsbyboerne med at danne katastrofe-komitéen, hvor medlemmerne organiserer og planlægger, hvad der skal gøres inden, under og efter over­ svømmelserne,” siger direktøren i FAYA, Dharma Raj Pathak.

God forberedelse før katastrofen rammer Tikarani tilføjer, at før FAYA begyndte at arbejde i området, var landsbyboerne uforberedte, utrygge og uden sikkerhedsnet. De vidste intet om katastrofeberedskab. ”Oversvømmelserne kommer hvert år. Det har vi altid vidst – og det kan vi ikke gøre noget ved. Men nu ved vi, hvordan vi forbereder os bedst muligt,” siger Tikarani Devi Chaudhary.

”Vi har månedlige møder i komiteen, hvor vi laver bered­ skabsplaner, så vi ved præcist, hvad vi skal, når katastrofen rammer os. Jeg er også med til at samle såsæd – og penge fra folk til en opsparingsfond, som kan dække udgifter til læge, hvis folk f.eks. bliver bidt af slanger under over­ svømmelserne eller bliver ramt af sygdomme,” fortæller ­Tikarani Devi Chaudhary. Landsbyboerne kan også låne penge fra fonden, hvis deres hus er blevet ødelagt, eller deres afgrøder er skyllet væk. Der er ingen rente på lånene – og de aftaler fra familie til familie, hvordan afbetalingen skal ske. ”Fonden har gjort en kæmpe forskel i vores liv,” siger Tikarani. Tikarani Devi Chaudhary har også mærket andre forskelle: ”Før havde jeg ikke nogen særlig central rolle i landsbyen. Men nu, hvor jeg er medlem af katastrofe-komitéen, har jeg fået mere selvtillid. Folk – også mændene – lytter til mig, når jeg giver råd om, hvordan de bedst sikrer sig selv og deres ejendele mod oversvømmelser. Jeg bliver hørt,” siger Tikarani med et stort smil.

Det gør Folkekirkens Nødhjælp Siden 2008 har Folkekirkens Nødhjælp via FAYA hjulpet fattige, udsatte landsbyboere i Kailali-distriktet og Kanchanpur-distriktet i det sydvestlige Nepal. Hjælpen går bl.a. til organisering af katastrofe­-komiteer, uddannelse af landsbyboerne, redningsøvelser, rådgivning og hjælp til at bygge en ekstra etage på husene, både, hjelme og redningsveste. Desuden til kapacitets­opbygning og uddannelse i moderne landbrugsteknikker, som giver bønderne bedre høst end tidligere. Hjælp fattige mennesker med at stå imod, inden katastrofen rammer. Støt med et fast månedligt bidrag på www.nødhjælp.dk/BS

19

4


magasinet/smagsdommerne maj09/smagsdommerne

Leymah Gbowees selvbiografiske fortælling ”Ikke mere at miste” er den første bog på dansk om borgerkrigen i Liberia, om hendes drømme som ung, hvordan de knuses af borgerkrigens rædsler og om stærke kvinder, der handler for at stoppe uhyrlighederne. Sammen med Liberias præsident fik Lehmah Gbowee Nobels Fredspris i 2011 for sin modige indsats for fred og forsoning.

Anne Marie Ejrnæs Skønlitterær forfatter

En ærlig og bramfri fortæller

Birgitte Quist-Sørensen

International chef i Folkekirkens Nødhjælp

En kvinde rejser sig – igen og igen

Leymahs historie er på en gang grufuld, tragisk, sørgeI ”Ikke mere at miste” beretter Leymah Gbowee om lig, men også sjov og livsbekræftende. Vi møder hende krigsrædsler og kvindekamp for fred i Liberia. Hun er første gang ved hendes studenterfest, fuld af liv og plaen god og bramfri fortæller med sans for de detaljer, ner for fremtiden. Men alt ændrer sig med udbruddet der får læseren til at se (høre og lugte) det hele for sig. af borgerkrigen; flugt, sult og angst. Leymah flygter til Man skal dog ikke læse hendes bog for at få en litterær Ghana og render i armene på en voldelig mand og hans oplevelse, men for at møde en afrikansk kvinde, en drafølelseskolde familie. En dag, da hun tæver løs på sit matisk person med karisma, handlekraft og lederevner. barn, fordi han har tigget mad, bliver Hun fremtræder ikke som en idealihun klar over, at hun står ved en skilseret heltinde, fordi hun beretter så levej. Hun flygter med to små børn skånselsløst ærligt om sig selv. F.eks. ud af depressionen, fattigdommen er hun meget længe om at finde sit personlige mod – hun får fire børn Forsoning eller opgør med fortiden og volden tilbage til Liberia. Kimen med en voldelig mand, før hun er klar er i alle samfund en forudsætning til oprør og mobilisering begynder at til at bryde op. I en periode drikker for, at fortiden ikke indhenter os spire, og kampen for et værdigt liv og kvinders ret til indflydelse og til hun også for meget, fordi hun savner på et senere tidspunkt. at træffe beslutninger er den røde sine børn, som en søster må passe, Ellen Margrethe Løj tråd i resten af bogen. mens hun selv aktionerer. I en landsby, møder hun en kvinde, der siger til hende; Netop ærligheden gør Leymah Gbowee så psykologisk ”vi må kæmpe, for vi kan intet andet.” Den sætning føloverbevisende og troværdig som fortæller, og man ger hende resten af livet og i hendes arbejde igennem sluger åndeløst hendes beretning om fredskvindernes Det lutherske Verdensforbund med forsonings- og hedemonstrationer og sid-ned-kampagne. Sideløbende lings projekter. Vi hører om, hvordan hun er med til at følges krigens komplicerede forløb i Liberia, og man lædanne Women in Peacebuilding, som gennem stædig rer meget om traumeheling og konfliktløsning og om insisteren får plads ved forhandlingsbordet, da freden kvindernes store betydning i forsoningsprocessen, da i Liberia skal forhandles. Men kampen har en pris med freden skal skabes. De erfaringer må kunne inspirere i konflikter, magtkampe og allermest hendes afsavn fra andre konfliktlande, og en gammel rødstrømpeaktivist børnene, som fører til alkoholmisbrug og depression. kan måske tillade sig at beundre Gbowee for hendes Men igen og igen rejser hun sig. Bogen er højaktuel, da evne til at fastholde kvindesolidariteten og samtidig Liberias tidligere præsident Taylor lige er blevet idømt være ærlig om rivninger kvinder og kvindegrupper imel40 års fængsel i Haag for folkedrab og brutalitet. lem. Det magtede vi ikke altid.

4 20


tak ”Ikke mere at miste” er udgivet af Gads Forlag, oversat til dansk af Lars Rosenkvist, og kan købes i din nærmeste boghandel. Pris 299 kroner.

Før min familie og jeg fik hjælp, boede vi i en flygtningelejr, hvor vi sultede, og jeg var rigtig bange. Nu er vi kommet hjem til vores landsby, hvor vi ikke behøver være bange og sultne mere. Min far arbejder igen, og jeg er kommet i skole. Det gør mig glad. EsthEr 12 år, ugaNDa

Ellen Margrethe Løj Ambassadør og tidligere FN-udsending i Liberia

Forsoningens svære kunst

foto mai gad

Når der er krig eller uro et sted i verden noterer vi i Ves­ ten dødstal og kamphandlinger. Når uroen er ophørt, siger vi ”godt, vi må videre”. Vi glemmer de menneskelige sår fra en konflikt, glemmer at forsoning er en vigtig forudsætning for at opbygge en varig fred med fokus på udvikling. Det er disse udfordringer, som Lehmah Gbowees selvbiografi så klart illustrerer. Vi får et indblik i de uhyrligheder og grusomheder, som størstedelen af Liberias befolkning gik igennem. Det er stærk læsning. Og der findes endda andre - endnu stærkere - beskrivelser af, hvad almindelige liberianere, uskyldige mænd, kvinder og børn har gået igennem under borgerkrigen! Men Lehmah Gbowee beskriver også den indflydelse, som almindelige borgere kan have på udviklingen, når de står sammen. Og det gjorde Liberia’ s kvinder til sidst: De handlede, de sagde; nu er det nok, grusomhederne skal stoppe! Det havde en altafgørende indflydelse på de stridende parter og på opnåelsen af en fredsaftale. Sidst men ikke mindst beskriver Lehmah Gbowee arbejdet med forsoning efter borgerkrigen. Arbejdet med at få alle - ofre såvel som tidligere børnesoldater - til at tale om og med hinanden om deres oplevelser under krigen. Det er svært for mange liberianere selv i dag. Men det er nødvendigt for at skabe den forsoning, som er en forudsætning for at bringe ikke blot Liberia, men også dem selv videre. Forsoning eller opgør med fortiden er i alle samfund en forudsætning for, at fortiden ikke indhenter os på et senere tidspunkt.

I 90 år har gavmilde donorer og trofaste frivillige hjulpet mennesker som Esther til et værdigt liv uden fattigdom, sult og undertrykkelse. Men der er stadig mange, der har brug for hjælp. Støt på nødhjælp.dk og læs mere om hvordan Esther fik hjælp på nødhjælp.dk/esther

21 4


magasinet/kalender

september/12 1/9

august/12

14/9

90 års fødselsdag Folkekirkens Nødhjælp fylder 90 år.

Butik med brugt denim En pop-up-butik åbner med brugt denim-tøj i København K. Har du lyst til at være med, kontakt Kristine NaundrupJensen på tlf. 33152800

27/8 - 30/8

14/9

Konference for volontører Folkekirkens Nødhjælp er vært for en international ungdomskonference for tidligere volontører. Konferencen er støttet af EU. Se mere på nødhjælp.dk

Verdens Bedste Nyheder er på gaderne Tusindvis af frivillige går på gaden og fortæller danskerne positive historier fra u-landene. Vær med som frivillig, tilmeld dig på www.verdensbedstenyheder.dk

12/8

foto maia khalke

siden sidst

Verden efter Rio+20

Resultatet fra det store topmøde i Rio i juni om bæredygtig udvikling på kloden blev både ”tyndt og uforpligtende”. ”Rio+20 kommer ikke til at blive husket for den aftale, der kom ud af topmødet. Men måske kan de processer, som sættes i gang levere nogle afgørende resultater i de kommende år. Lige nu er det, det håb vi må holde fast i,” siger Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, der har fulgt topmødeforhandlingerne tæt. En proces handler om at udvikle globale bæredygtighedsmål, som skal skabe rammer for alle landes udvikling. Der skal også sættes en proces i gang med at skaffe penge, som på sigt skal hjælpe de fattigste lande i gang med omstilling til grøn vækst og bæredygtighed. ”Der er flere grunde til, at det har været så svært at blive enige om et mere ambitiøst dokument. Men det grundlæggende problem er det samme, som i mange af de andre internationale forhandlingsforløb. Der foregår en magtkamp imellem de ”gamle” rige lande og de store u-lande med hurtigt voksende økonomier om, hvem der skal betale regningen for vores fælles fremtid,” siger klimarådgiver Mattias Söderberg. Skuffelsen over Rio-topmødet er udbredt både blandt regeringsledere, politikere og organisationer. Mattias Söderberg udtrykker dog håb om, at resultatet fra Rio+20 alligevel kan bruges positivt: ”Bolden ligger nu hos politikerne, der kan vælge at gennemføre de pæne ord, selv om de ikke er forpligtigende.”

4 22

Høstkollekten er i gang Ved de årlige høstgudstjenester er der i mange kirker tradition for at vise taknemmelighed for årets høst ved at samle ind til kampen mod sult. Se i dit lokale kirkeblad, hvornår høstkollekten er.

Penge til minerydning

Folkekirkens Nødhjælp har fået en rekordstor bevilling på næsten 64 millioner kroner fra Holland til minerydningsarbejde i Libyen, Libanon og DR Congo. Det er den hidtil største bevilling til minerydningsarbejdet i lande, hvor krige og konflikter har efterladt landminer og ueksploderet ammunition i jorden.

Hjælp til bedsteforældre i Malawi

Y’Men International, Region Danmark har doneret 848.699 kr. til Bedste Hjælp i Malawi. Pengene skal gå til at støtte bedsteforældre i Malawi, så de kan tage sig af børnebørn, hvis forældre er døde af hiv/aids, og give børnene husly, tøj, mad og en skoleuddannelse.

Mad til konfliktramte i Pakistan

Voldsomme konflikter i det nordvestlige Pakistan har ifølge FN tvunget 680.000 civile på flugt. Langt de fleste bosætter sig i landsbyer uden for FN’s flygtningelejre, hvor de ofte bor under usle forhold. Med støtte fra Danida har Folkekirkens Nødhjælp gennem lokale partnere i ACT Alliance kunnet dele mad og andre basale nødvendigheder ud til 1.000 familier i tre landsbyer.

Håndtering af håndvåben

I Libyen er Folkekirkens Nødhjælp gået i gang med et oplysningsprojekt til civilbefolkningen om faren ved håndvåben. Store mængder håndvåben er stadig i cirkulation, siden oprøret, der væltede Gadaffi. En oplysningskampagne kører via radio og plakater i det offentlige rum, der fortæller, hvordan man undgår at skade sig selv og andre ved brug af håndvåben, hvordan håndvåben opbevares sikkert i hjemmet, så børn ikke kommer til skade, og hvad man skal gøre, hvis man finder ammunition.


oktober/12 1/10 FN’s Ældredag Ældre Sagen og Folkekirkens Nødhjælp holder høring ­kl. 13–17 i KOSMOPOL, Fiolstræde 44, 1171 København K.

8/10

22/9 - 30/9 Hyr en spejder Spejderhjælpen tjener penge ind til at sikre børn i Burma/ Myanmar skolegang. Kontakt dine lokale spejdere og hyr en spejder et par timer.

30/9

Seniorer er velkomne Folkekirkens Nødhjælps Seniornetværk har årsmøde i Odense kl. 10-15. Alle er velkomne. Nærmere oplysninger Anne-Lise Arnstrup, tlf. 66118815/23266274, e-mail alar@km.dk

Op på cyklen Kølstrup og Munkebo Pastorat og Kerteminde Cykelklub står bag Tour de Kerteminde-aktivitetsdagen til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde mod sult. Læs mere på nødhjælp.dk

13/10 – 28/10

Kontoret i Congo er lukket

Natkirke i Roskilde

Folkekirkens Nødhjælp har nu lukket sit udviklingsprogram i DR Congo på grund af den økonomiske krise. I slutningen af juni måned forlod den sidste internationale medarbejder landet. Den vigtigste indsats har været at bygge bro mellem minerydning og landbrugsudvikling, så bønderne kunne komme i gang igen, efter at landbrugsjorden var blevet ryddet for miner. Folkekirkens Nødhjælp prøver stadig at skaffe penge, så minerydningsarbejdet i DR Congo kan fortsætte.

Studietur til Uganda Børn i Afrika arrangerer i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp studietur til Uganda. Interesserede kan henvende sig til Karsten Dam karsten. dam@skolekom.dk

Over 300 mennesker var samlet i maj i Roskilde Domkirke ved støttearrangementet ”Musik mod sult”. De to folk-bands Workers in Songs og Cody spillede op. I pausen var der natkirke, hvor publikum kunne opleve Domkirken. Der var aftenandagt og mulighed for at tale med medarbejdere fra Folkekirkens Nødhjælp, og tænde et lys for verdens fattigste. Nat-kirkegængerne donerede omkring 9.300 kroner og nogle brugte mobiltelefoner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

GÅ FORREST I KAMPEN MOD FATTIGDOM OG SULT 1PROCENT.DK

Den økonomiske krise rammer de fattigste hårdest. De, der næsten intet har, mister deres sidste muligheder for at få deres liv på fode. Regeringen har lovet dem, at ulandsbistanden bliver af vores bruttonationalprodukt. er ikke meget, men for verdens fattigste er det forskellen på at leve og overleve – på mad og sult. Du kan hjælpe verdens fattigste. På 1PROCENT.DK kan du presse regeringen til


vi fylder 90 år

I 90 år har Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med gavmilde donorer og trofaste frivillige hjulpet mennesker i nød. Men der stadig mange, der er fanget i fattigdom, sult og undertrykkelse.

Brug girokortet og giv verdens fattigste et værdigt liv.

Giv et bidrag Her ser du Esther, før hun fik hjælp. Hun bor i en flygtningelejr – fattig, sulten og uden håb.

Det nytter

Heldigvis fik hun hjælp. I dag er hun tilbage i hendes landsby, hvor hun har fået muligheden for et værdigt liv. Hun går i skole og drømmer om at blive sygeplejeske.

Esther og hendes familie har et godt liv, men sådan har det ikke altid været. Før var de fanget i en flygtningelejr i seks år, hvor Esther var underernæret og dødelig syg. Igennem et af vores udviklingsprojekter fik de hjælp til at vende hjem til deres landsby og begynde på en frisk. Esther er blevet rask, og familien har fået mulighed for at leve et værdigt liv.Men der stadig familier, der har brug for en håndsrækning – vi har derfor brug for din hjælp.

afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

8

Sorteret Magasinpost 41030

7

PP

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings­tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

500 168

Modtager

KVITTERING

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (07-12) DB 1540-027604

.

.

Øre

,

Magasinet nr. 4 2012  

Magasinet nr. 4 2012

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you