Page 1

Desmond Tutu de fattiges budbringer 6 Sundarbans på kanten af kollaps 14 Turen går til de varme lande smagsdommerne uddeler fisk 20

7 09

nr. 7

Folkekirkens Nødhjælp

2C den globale opvarmning

vores ansvar


Redaktion

Marianne Lemvig [ansv.], Linda Nordahl Jakobsen, Lene Ejg Jarbøl, Mattias Söderberg Grafisk Design

Kit Halding/Anne Mousten Forsidegrafik

Kit Halding Tryk

KLS Grafisk Hus A/S Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

79.700

ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer som kalender 1. januar 2010 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning. Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.noedhjaelp.dk Folkekirkens Nødhjælp i Odense

Skt. Knuds Kirkestræde 11 5000 Odense C Tlf 6250 2800 Folkekirkens Nødhjælp i Århus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C Tlf 8739 1660 Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg

Østerågade 4 3.tv 9000 Ålborg Tlf 9630 0272 Folkekirkens Nødhjælp i Esbjerg

Kongensgade 53, 4 th. 6700 Esbjerg Tlf 2550 2116 Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på www. noedhjaelp.dk

Så gør dog noget Vask tøj i koldt vand. Drop oksekødet. Spis mere af det grønne og det grove. Tag kun fem minutter under bruseren. Snup cyklen. Glem flyturen til Phuket. Installer en solfanger. Skru ned for varmen. Isoler din bolig. Med andre ord: Sluk, spar og skru ned for dit personlige CO2-forbrug. Alvorstaler og råd og dåd til os som forbrugere er mange i denne tid, hvor hele verden holder vejret og venter i håbet om en fair klimaaftale på FN’s klimatopmøde i København. Men midt i håbet og forventningerne til en global og retfærdig klimaaftale, som også tilgodeser de fattigste her på jorden, indsniger sig også en art klimakvalme: Fordi der måske tales mere, end der handles, og fordi der måske tales mere, end der træffes nødvendige politiske beslutninger. Og handlinger – det er netop, hvad vores internationale chef Christian Friis Bach og klima­medarbejder Mattias Söderberg efterlyser i dette temanummer om klima. Der skal intet mindre end en energirevolution til, hvis vi i den rige verden og ikke mindst i den fattigste del af verden skal klare os igennem klimakrisen. Professor Jørgen E. Olesen, som sidder med i FN’s klimapanel, efterlyser også handlekraft og politisk mod til f.eks. at ændre danskernes forbrugsvaner. Der er mange andre måder at være mindre CO2-belastende på end bare at skære ned på oksekødet. En af de helt store øko-forkæmpere er Jytte Abildstrøm, der svarer på tre skarpe og blandt andet siger, at ”hvis menneskene bliver grådige, rejser naturen sig.” Naturen har allerede rejst sig. Som vi kan se det i Malene Haakanssons klumme fra Etiopien, hvor hun skriver om regnen, der svigter. Og som vi kan se i reportagen fra Indien, hvor øboere i Sundarbans-deltaet mærker, hvordan klimaforandringerne bogstaveligt talt gør indhug i deres øer. Kære læser, det kan du være med til at ændre. Du kan give en ø igennem vores julegavekatalog Giv en ged. Og du kan være med på så mange andre måder, så skru op for din stemme, tænd for håbet og giv en hånd med i kampen for klimaet. Velkommen til temanummer om en verden i klimaforandringernes tid. Marianne Lemvig & Linda Nordahl Jakobsen Redaktører magasinet@dca.dk

2


Klimaforandringerne har alvorlige konsekvenser – især for verdens fattige lande, som ikke har midlerne til at tilpasse sig eller forebygge de katastrofer, som følger i kølvandet på den globale opvarmning. Det er vore beslutninger nu, der afgør, om verden går mod stadig flere, større og kraftigere klimakatastrofer eller en langsom stabilisering. Det afhænger af handling, løsninger og ikke mindst en revolution – en energirevolution.

indhold Håbets stemme - Desmond Tutu

Han har altid et glimt i øjet, en skarp kommentar eller en forsonende bemærkning. Sydafrikas ærkebiskop Desmond Tutu brin­ g­er over 250.000 underskrifter med til klimatopmødet for at tale de fattiges sag.

På kanten af kollaps

I Den Bengalske Bugt lever hundredtusinder af mennesker på øer, hvor deres hjem, afgrøder og liv ædes væk af oversvømmelser, der rammer hyppigere og voldsommere på grund af den globale opvarmning

Forgiftet drikkevand

Flere og flere mayalandsbyer i Guatemala sætter sig op mod mine­ selskaberne, som i deres jagt på guld, sølv, nikkel og andre metalforekomster ødelægger livsgrundlaget for lokal­­be­folkningen.

Smagsdommerne

En rejsekonge, en meteorolog og en klimaforkæmper uddeler anmelderfisk til Politikens rejsebog ”Turen går til de varme lande. Verdens klima – hvad sker der?”.

3


magasinet/

Spis, støt og vær glad

Spis dig mæt og vær med til at bekæmpe sult blandt verdens fattigste. Sådan lyder konceptet for “Spis mod Sult” – et samarbejde mellem Café Smagløs i Århus og Folkekirkens Nødhjælp. “Hver onsdag, hele dagen, kan du købe Spis mod Sult-retten på Café Smagløs,” fortæller projektleder Frank Sloth Aaskov fra Folkekirkens Nødhjælp. De frivillige i Ungdomsnetværket har taget initiativ til samarbejdet. Overskuddet fra Spis mod Sult går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at forebygge sult blandt verdens fattigste. Hver onsdag på Café Smagløs, Klostertorvet 7, Århus C.

Af Malene Haakansson Informations Forlag, 199 kr. Bogen er støttet af Danidas COP15 Pulje. Kan købes hos boghandleren eller via informationsforlag.dk

at en gennemsnitlig familie i Danmark bruger omkring 300 kr. på grøntsager om måneden.

kilde Danmarks Statistik

Allerød 21. januar Engholm Kirke, Engholm Kirkevej 1 Esbjerg 28. januar Grundtvigskirken, Ribegade 74 Holbæk 25. januar Sortebrødreklostret, Klosterstræde 7 Holstebro 25. januar Holstebro Kirke, Kirkepladsen 2 København 26. januar Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15 Odense 19. januar Munkebjerg Kirke, Østerbækvej 87 Ringe 20. januar Konfirmandstuen, Præstegårdsvej 2 Rønne 20. januar Sognegården, Åvej 2 Sønderborg 21. januar Christianskirken, Ringgade 102 B Vejle 20. januar Mølholm Kirke, Niels Skousvej 13 Viborg 19. januar Sognegården, Stænderpladsen 3 Vordingborg 28. januar Strømmen Produktionsskole, Langøvej 6 Aalborg 20. januar Folkekirkens Nødhjælp, Østerågade 4, 3. tv. Århus 18. januar Viby Sognegård, Grundtvigsvej nr. 4 Alle møder starter kl. 19.30 Se mere på sogneindsamling.dk

4

En milliard sultende 20.000 indsamlere Hvert sjette menneske på kloden får ikke nok at spise. Ifølge FN’s seneste rapport om sult i verden har den globale finanskrise, der kom oven i fødevarekrisen, bidraget til at skubbe antallet af mennesker, som lever i sult og underernæring, op over en milliard mennesker. Klimaforandringerne medvirker også til, at antallet af sultende stiger. Derfor er det naturligt, at pengene fra Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling den første søndag i marts 2010 går til det langsigtede arbejde med at bekæmpe sult i verden. ”Den 7. marts gør sognene, hvad de kan for at sætte en hyggelig ramme omkring indsamlingen, og vi håber, at flere end 20.000 frivillige vil bruge deres tid, ben og smil på at opsamle danskernes vilje til at give,” siger Ulrik Bjørn, der er leder af sogneindsamlingen I januar får indsamlingsledere over hele landet mulighed for at mødes og høre, hvordan klimaforandringerne påvirker folk i Cambodja og fødevaresituationen. Samtidig vil indsamlingslederne få inspiration til, hvordan indsamlingen i sognet kan organiseres bedst muligt og få flest mulige frivillige med til at samle ind. ”Vi håber, at folk vil melde sig som indsamlere sammen; at familier vil bruge to timer på at banke på så mange døre som muligt. Folkekirkens Nødhjælp vil til gengæld gøre alt for at sikre, at pengene bliver brugt ordentligt og når helt derud, hvor der er mest brug for dem,” siger Ulrik Bjørn.


Når regnen falder forkert ”Når hele landsbyer skyller væk, når høsten udebliver og tvinger tusindvis på flugt, er det ikke ”bare” et problem i den fattige del af verden. Den enkelte familie i et land som Etiopien skriver sin livshistorie på baggrund af klimaets indflydelse. ” Sådan hedder det i forordet i bogen ”Når regnen falder forkert,” skrevet af journalist i Folkekirkens Nødhjælp, Malene Haakansson. Bogen er illustreret med afdæmpede og smukke fotos i sort/hvid af fotograf Mikkel Østergård. Den fortæller om Etiopiens kamp mod klimaforandringer på det internationale plan, og den følger en etiopisk bondefamilie igennem et helt år. Læseren følger familiens fortvivlelse, når regnen udebliver, og familiens håb og glæde, når høsten kommer i hus. Læseren får også indblik i, hvordan konsekvenserne af klimaforandringerne hænger uløseligt sammen med fattigdom, og hvilke ændringer der skal til for at befolkningen i Etiopien kan tilpasse sig det forandrede klima.

Det skriger til himlen HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

Book en fortæller fra Afrika 20 unge volontører, der har været i Uganda, Malawi og Zambia, er fra februar 2010 klar til at rykke ud lokalt med fortællinger, foredrag og billeder om deres oplevelser fra Afrika. Hvis du gerne vil booke en fortæller fra Afrika for din klasse, din menighed, det lokale kulturhus eller i en helt fjerde sammenhæng, så kan du skrive til volontoer@dca.dk. Tjek om der bor en hjemvendt volontør i dit lokalområde eller læs volontørberetninger på noedhjaelp.dk/bliv_frivillig

skift til nødstrøm Så er du med til at: hjælpe verdens fattigste med at modstå konse­kven­serne af klimaforandringerne skabe ny vedvarende energiproduktion øge efterspørgslen på grøn strøm 8 % af din elregning går direkte til Folkekirkens Nødhjælps klimaprojekter. Skift el på www.noedhjaelp.dk/noedstroem

Der er enorme forventninger knyttet til klimatopmødet i København. Og det er tankevækkende, at mødet er placeret lige midt i adventstiden – her ­forud for den kommende julefejring. For advent betyder ”komme” og betegner den forventning, som var til, at der skulle komme en mægtig konge, en fredsfyrste. Men der kom et barn, født i en stald, for der var ikke plads i herberget. Julens budskab er, at freden og glæden ikke dekreteres ovenfra, men fødes ud af fællesskabet med fattige og magtesløse. Julens budskab vender tingene på hovedet: Det guddommelige bliver menneske, det ophøjede og fjerne bliver forvandlet til det nære og solidariske, og håbet spirer, hvor mørket har hersket. Det er mit håb, at denne forventning og dette håb netop i disse uger må finde ind til verdens ledere og os alle. For klimakrisen og de øvrige globale kriser, som vi står midt i, er blot eksempler på, at u­­fre­­­d­en næres, og at skævheden i verden forværres. Vi i den rige verden skaber kriserne, og verdens fattigste betaler prisen. Tørke, oversvømmelser, skæve politiske beslutninger osv. har betydet, at antallet af sultne er steget til over en milliard – altså en sjettedel af verdens befolkning. Og det samtidig med, at Statens Institut for Folkesundhed har ­beregnet, at en sjettedel af alle danskere om ti år vil være overvægtig. Det skriger til himlen! Men netop til den himmel, der julenat kom nær, for at en ny begyndelse kunne fødes hos os. Lad os fyldes af adventstidens forventning. Må den forsyne os med kræfter og mod til kamp for en mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer. Tak for støtten til verdens fattigste – og deres kamp for et værdigt liv. Glædelig jul

5


magasinet/

TEKST JESPER STRUDSHOLM FOTO KLAUS HOLSTING OG POLFOTO

Kan man tilgive fire hvide studerende, der tisser i en portion mad, som de derpå tvinger sorte rengøringsfolk til at spise? ”Ja,” sagde rektor på deres universitet. Til trods for, at det var 15 år siden, Sydafrikas første sorte præsident, Nelson Mandela, officielt havde aflyst racismen i landet. ”Under ingen omstændigheder,” råbte de fleste meningsdannere. For landet var i oprør efter at have set de studerendes egen video af episoden, der gik kloden rundt. Rektor endte for nylig med at få opbakning af Sydafrikas uofficielle verdensmester i forsoning; Desmond Tutu, som derved gjorde sig selv til den næste skydeskive for raseriet mod de studerende. Det tog Tutu med ophøjet ro i en radiodebat, hvor han igen prædikede dialog som vejen til omvendelse af racisterne. Men det var først og fremmest hans kommentar til rollen som ridder af det upopulære synspunkt. der gjorde det hele til en klassisk Tutu-episode: ”Jeg er så vant til at blive kritiseret. Men jeg ender jo altid med at få ret,” sagde han drillende, og så fulgte hans helt unikke latter, der for længst burde have været patenteret.

Djævlen og Guds tjener Desmond Tutus evne til at svøbe de giftigste sandheder i humor og selvironiske gevandter var en af grundene til, at han overlevede sin indædte kamp mod Sydafrikas tidligere, racistiske apartheidstyre og dets rundhåndede uddeling af dødstrusler. Tutu formåede at forvirre apartheids ofte dybt troende bagmænd og forstadsfruer, der så ham som djævlen og Guds tjener i samme person. Hans prædikestol i katedralen i Cape Town stod

6


Klodens mest rapkæftede ærkebiskop, Sydafrikas Desmond Tutu, dukker op til klimatopmødet i København. Det er blot det seneste stop på en livslang turné i anstændighedens tjeneste.

mindre end hundrede meter fra det parlament, der var ansvarligt for raceadskillelsespolitikken. Men som en af landets bedst talende revsere af apartheid nåede han som anglikansk ærkebiskop også en af de højeste poster inden for den anglikanske kirke. Desmond Tutu fik i 1984 Nobels fredspris for sin indsats mod apartheid. Siden udnyttede det ny Sydafrika hans evner som brobygger ved at gøre ham til formand for landets Sandheds- og Forsoningskommission. I dag er Desmond Tutus officielle titel ærkebiskop emeritus. Det betyder ifølge ordbogen, at han som forhenværende har gjort sig fortjent til at nyde sit otium. Men den 78-årige springfyr i præstekjolen er ikke just kendt for at respektere vedtagne definitioner eller nogen anden form for autoriteter. Det skulle da lige være biblen.

I clinch med Winnie Frem for at hengive sig til børnebørnenes røgt og pleje rejser Tutu derfor fortsat kloden rundt som en slags handelsrejsende med ilde hørte sandheder. I december dukker han op på FN’s klimatopmøde i København med 250.000 underskrifter fra den fattige verden, der kræver en effektiv indsats mod global opvarmning. Også her vil Tutu ifølge alverdens klimaforskere ende med at få ret i sit budskab. Om det fører til umiddelbar handling fra klodens forsamlede ledere er mere tvivlsomt. Men det skræmmer ikke Desmond Tutu, der har brugt hele sit liv på tilsyneladende håbløse projekter. Ingen af de tilstedeværende vil for eksempel nogensinde glemme et af højdepunkterne i Sydafrikas sandhedskommission, hvor Tutu var oppe imod Nelson Mandelas fraskilte kone Winnie. Hun var for længst blevet dømt ved en domstol for medvirken til bortførelse af en 13-årig aktivist, Stompie, som blev myrdet af hendes livvagter. Men i sin rolle som frihedskampens moder anså hun sig selv for højt hævet over ønsket om en undskyldning fra blandt andre Stompies tilstedeværende moder. Tutu tryglede Winnie Mandela og sagde senere om resultatet: ”Til sidst sagde hun undskyld. Det var tøvende og måske ikke så overstrømmende, som mange gerne havde set. Men hun sagde det. Måske var det derfor, at de gjorde en ærkebiskop til formand for kommissionen. Han husker, at der i Esajas’ bog er et afsnit om, at Herrens tjener ikke skal blæse den lille, flakkende flamme ud. I stedet skal vi sige: Hun har givet os en lille åbning, lad os forsøge at lave den større.”

Politiker i præstekjole Det citat rummer ikke bare Tutus ukuelige optimisme, men også hans insisteren på, at biblen kan og skal bruges i hverdagen. Han nedstirrede mig engang med sit mest

7


FOTO Klaus Holsting

Om den danske regerings nedskæring af u-landsbistanden i 2002

Som en ven vil jeg sige, det er nærmest umoralsk at overveje det…Det er tænkeligt, at jeres velstand vil stige af det her. Men I vil spørge jer selv: Hvorfor er vi ikke lykkelige? Om behovet for at kombinere kirkens traditioner med hiv-epidemiens realiteter i Afrika

Vi i kirken mener, at sex kun bør finde sted i ægteskabet. Men jeg opfordrer de af jer, der har sex uden for ægteskabet, til at tage de rigtige forholdsregler og dyrke sikrere sex. Om James Bond, som Tutu engang kaldte sin foretrukne filmhelt

overbærende smil, da jeg spurgte om de mulige modsætninger mellem at være præst og politiker: ”Hvis Vorherre havde været en gud, der ikke bekymrede sig om de sultne, de undertrykte og dem, der lever i fattigdom, ville jeg aldrig have tilbedt ham. Heldigvis er Vorherre aldeles politisk bevidst - og han tager tilmed parti. Jesus’ venner var ikke ærkebiskopper, konger og prinser, hans bedste venner var prostituerede og syndere. Når de viser billeder af Jesus som den gode hyrde, bærer han normalt på søde, små, bløde lam. Men små, bløde lam løber ikke væk fra deres mor. Det gør de besværlige lam, og det var dem, han som den gode hyrde brugte sin tid på.” Desmond Tutus vilje til at optræde som anstændighedens skarpe tunge var også åbenbar, da han gennem sit mangeårige samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp blev opmærksom på VKregeringens dramatiske nedskæringer i u-landsbistanden i 2002. ”Det er som om, Danmark ikke har forstået årsagerne til den 11. september,” sagde han dengang med henvisning til terrorangrebet på World Trade Center i New York. ”I de såkaldte udviklingslande er der en omfattende bitterhed og vrede over ulighederne i det internationale økonomiske system. Afgrunden mellem rige og fattige bliver stadig bredere. Og dette skridt er sært, fordi det vil bidrage til at styrke ulighederne.” Tutu tilføjede, at ”en dag vil I kigge jer i spejlet og ikke bryde jer om, hvad I ser.” Siden har bistandsprocenten i Danmark været let stigende.

8

Jeg elsker alle hans dimser, udspekulerede biler og de smarte ure. Og han vinder altid over skurkene. En rar verden, i modsætning til den virkelige. Om de mulige modsætninger mellem at være præst og politiker

Hvis Vorherre havde været en gud, der ikke bekymrede sig om de sultne, de undertrykte og dem, der lever i fattigdom, ville jeg aldrig have tilbedt ham. Heldigvis er Vorherre aldeles politisk bevidst - og han tager tilmed parti.

Vennerne får kniven Sådan får selv gamle kampfæller kniven, hvis de træder ved siden af. Desmond Tutu var en af de første, der undsagde Zimbabwes præsident Robert Mugabe, da han – som en af Afrikas største frihedshelte – begyndte sine systematiske angreb på demokratiet. ”En karikatur af en afrikansk diktator,” kaldte Tutu ham. ”En vred, ond og bitter lille biskop,” svarede Mugabe. Men han kunne med fordel have taget et kursus i oratorisk elegance hos USA’s tidligere præsident Ronald Reagan. Desmond Tutu skældte engang Reagan ud på grund af USA’s manglende fordømmelse af apartheidstyret. Da verdenspressen lugtede blod og spurgte til Reagans oplevelse af mødet med Tutu, måtte præsidenten ty til en humor, der matchede ærkebiskoppens: ”Tutu? So-so”. Også Tutus venner i Sydafrikas regeringsparti ANC har måttet lytte til fordømmelser for valget af den korruptionsanklagede Jacob Zuma som partiet og landets nye leder. ”Jeg kan ikke lade som om, at jeg kan se frem til at have ham som præsident,” sagde Tutu. Han rasede også, da den ansvarlige ANC-minister ”af lægelige årsager” løslod manden, der er dømt for at have korrumperet Zuma, efter han havde afsonet blot tre af sine 15 års fængsel. ”Er det hvad folk døde for (under kampen for demokrati, red.), er det hvad folk blev tortureret for?” spurgte Tutu og tilføjede: ”Dette er vores land, vores smukke land. Vær rare at lade os gamle mennesker gå i graven med et smil.” Desmond Tutus besøg i København ved klimatopmødet er blot det seneste eksempel på, at han selv i sin alderdom ikke får fred for verdens dårligdomme. Han må så fryde sig over, at han ofte kan le sidst – men bedst. Også i sagen om de tissende racister på universitetet endte selv ANC’s ildsprudlende ungdomsliga med at opgive kravet om fyring af den tilgivende rektor og anbefalede i stedet Desmond Tutus råd om forsoning og genopdragelse.


magasinet/ Nøgleringene og andre varer kan købes på noedhjaelp.dk/netbutik eller i receptionen hos Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K

Åbent

mandag-torsdag 9-16 og fredag 9-15

1

Vil du være med til at rydde miner,

2

så bønder kan dyrke deres jord og børn løbe frit omkring uden at komme til skade? Så køb en nøglering – overskuddet går til Folkekirkens

2

Nødhjælps minerydningsarbejde.

Nøglen til en

bage med en ubrugelig jord. Miner, klyngebomber og ueksploderet ammunition ligger spredt på bøndernes marker, på børnenes vej til skole og på de stier, som kvinderne går på efter vand og brænde. Derfor er risikoen for at blive dræbt eller lemlæstet stor.

Hvor Folkekirkens Nødhjælp har gennem ti år ryddet miner, klyngebomber og ueksploderet ammunition i 12 lande. I alt har minerydderne ryddet 70 millioner kvadratmeter, hvilket svarer til et område på størrelse med 8.750 fodboldbaner. Vi arbejder stadig i blandt andet Sudan, Angola, Libanon og DR Congo. Hvordan Nogle steder gennemsøger minerydderne manuelt jorden kvadratmeter for kvadratmeter, andre steder er det muligt at bruge køretøjer med avanceret gps-teknologi og computerprogrammer.

1. Skilte-nøglering stål/aluminium. Vægt 45 gram. Pris: 50 kr. 2. Mine-nøglering Massivt børstet stål. Vægt 210 gram. Pris: 50 kr.

Hvorfor Når soldater har indstillet kampene og forladt krigszonen, står de krigsplagede civile til-

9


tema/

revol Vi har brug for en

CHRISTIAN FRIIS BACH, INTERNATIONAL CHEF, OG MATTIAS SÖDERBERG, LEDER AF KLIMASEKRETARIATET, FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

For et halvt år siden holdt den verdensberømte journalist Thomas L. Friedman fra New York Times et foredrag i Delhi i Indien. Tilhørerne var primært flere hundrede indere og kinesere. På et tidspunkt gik Friedman helt hen til scenekanten, lænede sig forover og sagde: ”Hvis I spørger mig, hvad I skal gøre ved den globale opvarmning, så er svaret: Ingenting. I skal absolut ingenting gøre. Og hvorfor siger jeg det? Det siger jeg, fordi jeg er amerikaner. Og jeg ved, at det land, der vinder den nye store teknologiske revolution, energirevolutionen, vil blive fremtidens vinderland. Det land skal være mit land, USA. Derfor er min opfordring til jer. Gør ingenting!” Det budskab fik de mange hundrede indere og kinesere til at vågne op. De fik lyst til at gøre noget for at stoppe den globale opvarmning. Og heldigvis er de allerede i fuld gang. Det er den positive fortælling om klimaforandringerne. Fortællingen om, hvordan den globale opvarmning også er en historisk mulighed for at skabe og udvikle ny teknologi, der ikke blot vil begrænse

10

polfoto

den globale opvarmning, men også skabe ny vækst og velstand. Ny teknologi der kan frigøre os fra afhængighed af lande som Saudi Arabien eller Sudan, sikre, at vi slipper af med store mængder røg, støj og forurening, og i stedet baserer os på rene og vedvarende energikilder. Det er den gode historie om en verden i positiv forandring.

En historie om overlevelse For nomaderne i det nordlige Uganda, for de fattige på øerne i Sundarbans-deltaet i Indien og for landmændene i Malawi er historien en anden. For dem er klimaforandringerne ikke et foredrag eller en forretningsmulighed. Det er en barsk realitet, hvor kraftigere tørker, orkaner, eller oversvømmelser allerede i dag er en del af hverdagen. De kan blive drevet fra deres hus, hjem og jord af tørke eller massive vandmængder. Stiger temperaturen med over to grader – og det er næsten umuligt at undgå – skønner Verdensbanken, at yderligere 100-400 millioner mennesker vil blive ramt af sult og underernæring. Tre millioner af dem vil dø hvert år. Mellem en og to milliarder mennesker vil ikke længere have vand nok til at dække deres basale behov. Ødelæggelserne fra naturkatastrofer vil tage til. Op mod 200 millioner mennesker kan blive tvunget til at forlade hus og hjem. For de mennesker handler det ikke om at reducere udledningen af CO2. Det handler om at tilpasse sig til klimaforandringerne. Om overlevelse. Og de fattigste af dem er stort set uden skyld i den globale opvarmning. Det er i hvert fald ikke Malawis skyld. Her udleder hver eneste indbygger kun omkring 0,1 ton CO2 om året. I Danmark er tallet over ti ton. I Indien, som er et af de rigere ulande, udleder indbyggerne i snit kun omkring et ton CO2 om året. I mange afrikanske lande har knap ti procent af befolkningen adgang til elektricitet. I USA går omkring 20 procent af det samlede strømforbrug til apparater, der ikke anvendes, men som står i dvaletilstand i elkontakterne. Som intet andet miljøproblem siden verden gik sammen om at lukke hullet i ozon-


Verdensbanken (2009): Development and Climate Change. World Development Report 2010, Washington Intergovernmental Panel on Climate Change [IPCC] [2007]: Fourth Assessment Report Webster, Ginnetti, Walker, Coppard and Kent [2009]: The Humanitarian Costs Of Climate Change. Feinstein International Center Kartha, Athanasiou, Baer and Kemp-Benedict [2009]: A Greenhouse Development Rights analysis of Denmark’s role in a climate constrained world. Ecoequity and Stockholm Environmental Institute

Den positive fortælling om klimaforandringerne er fortællingen om, hvordan den globale opvarmning er en historisk mulighed for at skabe og udvikle ny teknologi, der kan frigøre os fra afhængighed af olie. Men for nomaderne i det nordlige Uganda, for de fattige på øerne i Sundarbans-deltaet i Indien og for landmændene i Malawi er historien en anden. For de mennesker handler det først og fremmest om at tilpasse sig klimaforandringerne - og om overlevelse.

ution laget har den globale opvarmning skabt en massiv indbyrdes afhængighed. Den enes udledning kan blive til den andens ødelæggelse. Atmosfæren – og dens begrænsninger – binder os sammen. Der er ganske enkelt ikke plads til meget mere CO2 i luften, der omgiver os. Derfor hænger mulighederne for vækst og velstand i verdens fattige lande tæt sammen med forbruget i de rige.

De rige lande skal rykke Det er de rige lande, der skal gå foran og reducere udslippet af drivhusgasser. Men problemet ved Friedmans forslag om, at inderne og kineserne ”ingenting skulle gøre” er, at det så ville blive umuligt at bekæmpe den globale opvarmning. Verdens lav- og mellemindkomstlande står nemlig allerede i dag for over halvdelen af de samlede CO2-udledninger. Brasilien udleder mere CO2 pr. indbygger end Tyskland, især på grund af den fortsatte fældning og afbrænding af regnskoven. Baseret på de enkelte landes historiske ansvar og kapacitet så bør USA stå for en tredjedel af indsatsen og EU for en fjerdedel. Men alle, der har et forbrug og en velstand ud over det helt basale niveau, skal ændre adfærd. Det gør problemet ekstra svært at løse. Kinas del af CO2-regningen løber allerede i dag op i syv procent og vil over de kommende årtier stige til det dobbelte.

Nødvendigt med handlekraft Den gode nyhed er dog, at det ikke behøver at blive uoverstigeligt dyrt. De investeringer der skal til for at holde den globale temperaturstigning under to grader udgør omkring 400 milliarder dollar om året. Det er kun tre procent af verdens samlede investeringer i dag – eller 0,2 procent af verdens skønnede indkomst i år 2030. Det er store tal. Men det er bestemt ikke umuligt. Dertil kommer udgifterne til at tilpasse sig de globale klimaforandringer. Her er der kun få og usikre beregninger, men Verdensbankens bud er, at der skal bruges omkring

80 milliarder do llar om året i ve rdens fattige lande. De t er næsten do bbelt så meget som den samlede udvi klingsbistand i dag, men ku n fem procen t af verdens samlede mili tærbudget. De t kan godt lade sig gøre. Derfor er det frustrerende at følge de globale forhan dlinger. Fordi de er fastlåste i en strid om reduktions procenter, om finansierin g, om teknolog i. Fordi de er milevidt fr a den handle kraft, som er nødvendig fo r at håndtere den globale opvarmning. Det er lige nu , de rige lande skal vise det mod og den vi lje, der skal til for at sikre en ambitiøs afta le i København. Det kræver, at de rige land e går foran og forpligter sig til at reducere udslippet af dr ivhusgasser med op m od 40 procent allerede om ti år. Det kræ ver, at de rige lande stiller med en langt mere markant finansiering til at hjælpe verdens fattig e lande med både at tilpass e sig klimafor andringerne og med at redu cere udslippet af drivhusgasser. Det kr æver, at de rig e lande stiller ny teknolog i til rådighed for verdens fattige lande. Og det kræve r, at de lidt rigere u-lande, ikke mindst lande som Kina, Indien og Brasilien, acce pterer, at de også skal gø re noget for at løse klimaproblemerne. Det er tvingend e nødvendigt, at vi handler nu og hand ler hurtigt. De t kan godt lade sig gøre. Og det kan bl ive en ny revolution, der skaber marka nte og varige forbedringer fo r hele verden. Hvis vi vil. Læs mere om de fattige land es krav til FN’s klim den 7.-18. dece atopmøde, COP15, mber i Københ avn på countdown

tocopenha

gen.dk

11


tema/

Danskernes hang til

LENE EJG JARBØL

Vi kan lige så godt sige det med det samme. Du spiser for meget kød. Du kører for meget i din bil. Og du flyver for meget på ferie. Ja, måske ikke lige dig personligt. Men danskerne generelt – og i øvrigt resten af de rige landes befolkninger. Blandt andet derfor er det meget lidt realistisk, at vi kan holde temperaturstigningerne under de to grader, som alle i klimakampen taler om. Sådan siger professor Jørgen E. Olesen, der er forskningsprofessor ved det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet og medlem af FN’s klimapanel (IPCC). ”Hvis der var en stor politisk vilje til at sætte nogle overordentlige ambitiøse mål i forhold til at reducere udledningen af CO2, så kunne det lade sig gøre. Men med de mål, der er meldt ud

Vælg årstidens økologiske grøntsager og frugt. Køb fortrinsvis danske afgrøder. Spis mindre kød. Vælg fisk eller kylling, i stedet for kød. Brug nordiske fuldkornsprodukter – havre, byg, spelt og hvede – i den daglige mad. Risdyrkning udleder flere drivhusgasser end andre kornsorter. Vælg øl frem for vin. Beregninger fra Århus Universitet viser, at 1 kg vin udleder 50 gange så meget CO2 som 1 kg øl. Køb lokalt – i gårdbutikker, torvehandel eller udbringning. ”Klimavenlig økologisk mad”, kostvejleder Lise Faurschou Hastrup

12

nu, og politikernes modvilje mod at lovgive omkring forbrugernes adfærd, så er det slet ikke nok,” siger Jørgen E. Olesen. I stedet er det nok realistisk med en temperaturstigning på tre grader, mener han. ”Og det er ikke ret sjovt at tænke på. Det har rigtig mange konsekvenser ude i verden, hvor hele samfund vil forsvinde, når havet stiger. Og så har man endda ikke medregnet, hvad der sker, når permafrosten (lag af permanent frossen jord indeholdende kulstof, red.) begynder at tø,” siger Jørgen E. Olesen.

Politikere er tøsedrenge Selvom mange danskere måske selv føler, at de lever klimavenligt, så stammer over en tiendedel af den danske forbrugers udledning af CO2 fra oksekød. Hver dansker forbruger i gennemsnit 300 gram kød, gris eller kylling om dagen. ”I forhold til for 20-30 år siden har vi fordoblet vores kødforbrug. Udover at være et problem for klimaet, fordi kvægproduktionen øger CO2-udledningen, er det også et sundhedsmæssigt problem, fordi der så bliver mindre plads til grøntsager på tallerkenen,” siger Jørgen E. Olesen. ”Til en start kunne en til to kødfrie dage om ugen være en idé. Her er der brug for at få nogle til at gå foran og vise vejen. F.eks. en hel kommune, der i alle kommunale storkøkkener indførte en vege-dag. Det vil have en voldsom signalværdi,” mener Jørgen E. Olesen. ”Politikerne er nogle tøsedrenge, der ikke tør gå i gang med at sætte afgifter på kød, før de har forbrugernes opbakning. Så der må gang i kampagner, så den danske befolkning finder ud af, at deres røde bøffer er nogle alvorlige klimasyndere. Men jo før, der kommer afgifter, jo bedre,” siger Jørgen E. Olesen.

Det skal være rigtigt dyrt Et andet problem er vores transportsystem, hvor vi sætter os ind i vores biler og drøner af sted for at gå på arbejde et helt andet sted, end der hvor vi bor – og vores ferieformer, hvor vi brænder en masse CO2 af for at flyve om på den anden side af jorden for at ligge på en strand og stege. ”I den danske debat har der været utrolig meget fokus på, hvordan vi kan spare på strømmen i vores private husstande. Og det er efterhånden indgroet i os at slukke lyset, men problemet er bare, at el er en meget lille del af problemet,” siger Jørgen E. Olesen. I stedet bør der laves en transportpolitik, så det bliver meget mere lukrativt at køre med tog eller bus, mens det bør koste at tage bilen på arbejde. På samme måde med flyrejser. ”Der er brug for, at det, der udleder meget CO2, bliver gjort rigtig meget dyrere – så der er et økonomisk incitament for at ændre adfærd,” siger han.


tema/

Jytte Abildstrøm Skuespiller

entusiasten

Skuespilleren Jytte Abildstrøm nøjes ikke med holdninger til grønne vaner. Hun gør noget ved det – både privat og på jobbet, hvor hun bl.a. står i spidsen for Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg. Her svarer Jytte Abildstrøm på tre skarpe. MARIANNE LEMVIG

Skal regeringen lave adfærdsregulerende lovgivning, så danskerne udleder mindre CO2? Det ville være skønt, hvis regeringen gav os alle sammen rationeringsmærker i overgangen til vedvarende energi. Fristelserne for at fortsætte, som man plejer, er nemlig alt for store.

Vi kan lige så godt hjælpe kommende slægter med at være fornemme, grønne forbilleder. Jeg tager f.eks. et par ekstra bukser på, så der ikke behøver være kogende varmt i min lejlighed. Jeg vasker op med nedbrydeligt opvaskemiddel. Og når jeg har taget et ugentligt brusebad, vander jeg blomster med vandet. I vores bofællesskab har vi solfangere på fælleshustagene til varmt bad, vi har økologiske nyttehaver, og vi komposterer det grønne og beriger jorden med komposten og dyrenes gødning. Der er også regnvandsopsamling til brug i vaskeriet, CO2-frit træpillefyr og grusfilter til at rense spildevand. Og vi har separationstoiletter, hvor urinen samles i beholdere for senere at blive brugt som gødning på vores marker.

Ser du dig selv som grøn rollemodel i din familie og i samfundet? Hvad gør du selv i din dagligdag for at være klimavenlig? Først og fremmest ser jeg mig selv som gøgler. Men med histoJeg gør ikke nok, men da jeg bor på Munksøgård – et økologisk rien ”Konen i Muddergrøften” i baghovedet, synes jeg, at vi alle bofællesskab ved Roskilde – er det naturligt at gøre en indsats må tænke på resten af verden. Hvis menneskene bliver grådige, hele tiden, da vi alle inspirerer hinanden til at have et godt liv rejser naturen sig. Så nu skal vi altså skifte livsstil – og det kan uden det enorme forbrug, som vi skal tage livtag med. bare ikke gå hurtigt nok.

netbutikken Køb englene på noedhjaelp.dk/netbutik eller i Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K telefon 3315 2800 åbeNt mandag-fredag 9-16

Julen har Englelyd Håndmalede russiske træengle fra Skt. Petersborg. De bliver lavet på et dagcenter, der hjælper enlige arbejdsløse mødre og gadebørn med at komme videre i livet.

Den smukke engel er ca 9 cm. høj og findes i flere farver

Pris:

75 kr. pr. stk.

13


tema/

på kanten af kollaps

LENE EJG JARBØL

SUMIT DAYAL

Der bliver et øjebliks næsten pinlig tavshed. Så en mumlen i forsamlingen og rysten på hovedet. De trækker på skuldrene og skraber i det indtørrede mudder med klip-klapsandalerne. Nej, landsbyboerne i Paschim Dryarikapur på øen Pathar Pratima ved ikke rigtig, hvad de skal svare på spørgsmålene; om de har hørt om klimaforandringerne. Om de ved, hvorfor deres ø som en del af floddeltaet Sundarbans i Den Bengalske Bugt er truet bl.a. på grund af hyppige cykloner og storme og stigende vandstande, der på sigt vil få øerne til at forsvinde helt. Solen bager ned, og sveden får min tækkelige langærmede skjorte til at klæbe. Jeg spørger i stedet, om de har mærket vejret forandre sig de seneste år. Det ved jeg, de har. Jeg har hørt om alt for korte vintre og alt for hede somre i denne del af det nordøstlige Indien. Om fiskene, der forsvinder fra floderne. Om regnen, der – når den endelig kommer – kommer alt for hurtigt og hårdt og ødelægger de spirende afgrøder. Jeg kender til cyklonen ”Aila”, der ramte Sundarbans den 25. maj og pressede vandet fra floderne ind over digerne, oversvømmede markerne og rev de simple lerhytter med stråtag med sig. Mindst 134 mennesker i den indiske del af Sundarbans omkom, mens 130 omkom på Bangladesh-siden.

14

I vand til livet Men jeg vil høre deres version her på Pathar Pratima, som var et af de steder, der blev værst ramt af Aila. Så kommer ordene i en tæt strøm fra en lille tætbygget mand med sammenknebne øjne iklædt shorts og en laset trøje. Omkring ham står resten af familien og lytter. ”Det var om eftermiddagen, og vi var inde i vores hus, da vandet kom. Vi blev meget bange. Jeg fik fat i børnene og satte dem op i vores træbåd sammen med de ældre i familien. Og så vadede vi i vand til livet hen til en skole i landsbyen, hvor vi fandt ly for stormen og regnen,” fortæller 45-årige Jhantu Bhaka. Først efter en uge var vandstanden sunket så meget, at familien kunne vende tilbage og langsomt begynde at genopbygge deres hus. Imens boede de under en plastikpresenning og levede af nødhjælp. Han viser rundt i lerhytten. I et af rummene sover hans børn på et tyndt klæde på gulvet. Vasketøj hænger i snore under loftet, og teenagesønnen har sat små plakater fast på væggen med indiske filmstjerner og hinduistiske guder i en skøn forening. ”Under Aila mistede vi vores grise og vores afgrøder, der blev ødelagt af det saltholdige flodvand. Hvordan vi skal få mad, det ved jeg ikke,” siger Jhantu Bhaka. På den samme presenning, der gav ham ly under Aila, sidder vi nu med korslagte ben og snakker om fremtiden. Hvilke tanker gør landsbyens beboere sig? Jagareini Bhaka, der opgiver sin alder som 70 plus, kigger mod himlen og laver et pudsigt ansigt, som spørger hun guderne, hvad de egentlig har tænkt sig med Sundarbans. Om det bare er et stort drilleri. ”Jeg føler mig meget stærkt tilknyttet til denne landsby. Jeg forlader den aldrig. Selvom jeg i sidste ende risikerer at dø. Og desuden hvor skulle vi drage hen? Hvem vil give os jord?,” spørger hun med opbragt stemme.

Udsigt til oversvømmelse Og hun har ret. Der er ikke umiddelbart udsigt til noget jord til de i alt 4,5 millioner indbyggere på de 54 beboede øer i Sundarbans-deltaet, der også huser et rigt dyreliv – blandt andet den bengalske tiger – på resten af de i alt 102 øer. I virkeligheden skulle mennesker aldrig have bosat sig her. Men det gjorde de, og undervejs fældede de mangroveskove for at kunne


I det enorme floddelta, der leder Indiens og Bangladesh’ store floder ud i Den Bengalske Bugt lever hundredtusinder af mennesker bogstaveligt talt på kanten. De store øer, hvor de har deres hjem, afgrøder og liv, ædes væk af oversvømmelser, der rammer hyppigere og voldsommere på grund af den globale opvarmning.

opdyrke jorden. Og det har vist sig at være fatalt. For Sundarbans kan se frem til et stigende antal ekstreme vejrfænomener som cykloner, storme og flodbølger på grund af den globale opvarmning. Og selvom der er bygget diger rundt om øernes banker for at modstå den stigende vandstand, er digerne utilstrækkelige, når en cyklon som Aila slår til og skaber voldsomme oversvømmelser og ødelæggelser. At plante mere mangrove langs floderne er en af løsningerne på problemerne her og nu. Under Aila blev de områder med den tykkeste mangroveskov mellem digerne og floden skånet. Så nu har landsbyboerne på de mange øer smøget ærmerne op og er gået i gang med at plante nye træer. Fremtiden for Sundarbans er dog dyster. Øerne risikerer at blive helt dækket af vand i 2050, hvis forudsigelser om den globale opvarmning og konsekvenserne heraf holder stik.

De fattige forurener mindre ”At klimaet ændrer sig, er et faktum, som vi her i landsbyen ikke har så meget indflydelse på. Vi bliver simpelthen nødt til at finde nye måder at agere på og tilpasse os,” lyder det fra en af de mandlige beboere i landsbyen Madhavnagar. De har forsamlet sig og sidder på gulvet i en kirke, der også blev brugt som opholdssted under Aila. En anden mand kigger lidt anklagende på mig. ”Vi forurener meget lidt. Vi har ikke elektricitet eller biler, og vi dyrker vores jord med grønne metoder. Men vi kan ikke stoppe klimaforandringerne her, fordi I byfolk bliver ved med at forøge jeres forbrug og dermed forurener mere og mere. Det er jer, der primært er ansvarlige for vores usikre fremtid.” Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Han har jo ret. Så jeg skribler løs på blokken. Nikker, smiler deltagende og opmuntrende, takker for deres tanker og bidrag til diskussionen og drager så hjem til Danmark i en stor fed flyver og brænder en masse CO2 af på vejen. Og håber så inderligt på en god og fair aftale her til klimatopmødet i København. Velvidende at det her også handler om mig – og mine egne handlinger.

Folkekirkens Nødhjælps julegavekampagne Giv en ged har en højaktuel klimagave øverst på gavelisten; Giv en ø. Du giver selvfølgelig ikke en rigtig ø, men for 220 kr. giver du en ”redningsplanke” til fattige øboere i Den Bengalske Bugt - i form af værn mod erosion og oversvømmelser, sammenklappe­lige hytter samt overlevelsesudstyr til at klare sig under oversvømmelser og storm. køb en ø på

www.givenenged.dk

15


Geden er blevet mere miljøbevidst. Igen i år kan du gøre julen lidt hyggeligere og samtidig støtte et godt formål i den tredje verden. Som noget nyt kan du ønske dig eller give en ø i julegave. Med gaven støtter du et udsat samfund mod klimaskabte oversvømmelser og giver penge til bl.a. overlevelsesudstyr, sikring af huse og nødvendig træning. Du modtager et gavekort til juletræet, mens pengene går til nødhjælp et sted i verden, hvor der er brug for det.

annonce 173X253

Giv en ø Hjælper et lille samfund mod klimaskabte oversvømmelser

220 kr. Giv en ged En ged giver kød, mælk, skind og penge til fattige familier 250 kr.

Du kan købe øen på www.givenged.dk Her kan du selvfølgelig også købe geden, prutten og de andre julegaver fra sidste år.

16


magasinet/

journalist og klimamedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp

Jeg kan godt forstå, at det som dansker kan være svært at forholde sig til den megen snak om klimaforandringer og måske også de kommende klimaforhandlinger i København. Vi mær­ ker jo ikke så tydeligt på egen krop, hvor alvorligt, situationen egent­ligt er. I Etiopien, et af Afrikas fattigste lande, hvor jeg har boet over et år nu, forholder det sig helt anderledes. I det i forvejen sultramte Etiopien stiger temperaturen, og regnen er blevet mere uforudsigelig. Bønderne har svært ved at få en god høst, fordi deres afgrøder ikke får den regn, som de skal have. Enten kommer regnen for sent, så afgrøderne ikke når at modne, eller der kommer for meget regn på alt for kort tid, som ødelægger afgrøderne og skyller næringsstoffer i jorden væk. I de i forvejen tørre områder, hvor hyrdefolk typisk bor, falder der mindre og mindre regn. Hyrderne er begyndt at skifte deres udmagrede kvæg ud med dromedarer og geder for at dyrene kan overleve i det barske klima. ”Da vi var børn, fik vi nok regn. Vi havde en god byghøst også under den korte belg-regntid. Men så begyndte belg-regnen at svigte, og den lange regntid blev også dårligere. Klimaet har forandret sig, men vi ved ikke hvorfor,” fortæller Kassa, der bor i det etiopiske højland. Jeg har fulgt Kassas familie i et år og set, hvor skrøbelig deres situation er. Familien knokler i marken og kan alligevel ikke skaffe nok mad, fordi deres jordlod på en hektar er alt for lidt til at brødføde familien. Familiens dybe fattigdom gør, at de ikke bare kan tilpasse sig det forandrede klima. Der er ingen penge til vandingssys-

temer eller til at skifte til bedre varianter af såsæd, der kan modstå tørke og modne på kortere tid. Befolkningen i Etiopien lever i forvejen på kan­ ten af livet, og derfor kan klimaforandringerne lige præcist være det, der skubber dem ud over kanten. Over 85 procent af Etiopiens befolkning lever af primitive landbrug, hvor det selv i et godt høstår er svært at få maden til at slå til. Over syv millioner mennesker er hvert eneste år afhængig af at få hjælp udefra til mad for at kunne overleve. Dertil kommer de menne­ sker, som bliver ramt af tørke, oversvømmelser eller andre katastrofer og har brug for akut nødhjælp. Behovet for hjælp vil kun stige, hvis ikke verden når frem til en aftale, som vil hjælpe udviklings­ landene med at tilpasse sig det forandrede klima og sætte en stopper for de massive udledninger af CO2, som er skyld i den globale opvarmning. I Danmark kan klimaforandringer synes abstrakte, men i Etiopien handler det om liv og død.

17


Folkekirkens Nødhjælps partnere Conavigua og Myrna Mack Fonden arbejder med dokumentation af menneskerettigheder i Guatemala og med at styrke den indfødte mayabefolknings rettigheder politisk, i forhold til retssystemet og med adgang til jord og ressourcer. noedhjaelp.dk/guatemala

LINDA NORDAHL JAKOBSEN

Sporene af rovdrift bliver tydeligere jo længere op i højlandet vejen snor sig; afskovede bjergskråninger og slaggebjerge af sten ligger som gigantiske krumme rygge mod himlen, da vi kommer til landsbyen La Cumbre, der ligger i ca. 1.500 meters højde. La Cumbre ligger tæt ved grænsen til Mexico og er med sine omkring 200 indbyggere et typisk lille mayasamfund i den vestlige del af Huehuetenango-provinsen. Her oppe i højlandet har det guatemalansk ejede Minas de Guatemala opereret i årtier. Selskabet udvinder me­ taller som platin, guld, bly og antimon, der eksporteres til udlandet, mens mineselskabet kvit og frit bruger af lokale naturressourcer som flodvand, skov og jord. Den lokale mayabefolkning, der i forvejen hører til blandt de fattigste i Guatemala, står tilbage med forgiftet drikkevand, udpinte jorder og ødelagte naturressourcer. ”Minen har opereret her i mere end 50 år. Folk er blevet mere og mere optaget af, hvilke konsekvenser minedriften har for vores lokale udvikling og for vores børn.” Det fortæller Antonio Jímenez Ortíz, som er fulgt med os på den sidste del af turen fra byen San Ildefonso de Ixtauacán op i højlandet til La Cumbre. Her har hans familie boet hele sit liv. Hans far var blandt de første til i sin tid at modsætte sig mineselskabets indtrængen på landsbyens jorder. ”Vi kan kun konstatere, at vi er blevet endnu fattigere. En del af de jorder, hvor vi tidligere har kunnet dyrke livsvigtige afgrøder som bønner og majs, er ødelagte eller forsurede, blandt andet på grund af de underjordiske mineskakter, som de har gravet. Måske er der også kemikalieforurening af jorden.” Der nikkes samtykkende blandt de fremmødte i det lille forsamlingshus, da Antonio Jímenez oversætter fra spansk til mam, det lokale mayasprog.

Mineselskabet skal ud Landsbybeboerne fortæller, at minedriften midlertidigt

18


magasinet/

Mayalandsbyer sætter sig op mod mineselskaberne, som i jagten på guld, sølv, nikkel og andre metalforekomster ødelægger livsgrundlaget for lokalbefolkningen.

er lukket, efter at arbejderne i minen havde krævet mere i løn. Men der er ingen i forsamlingshuset, som tror på, at mineselskabet frivilligt forsvinder ud af landsbyens liv lige med det første. ”De har taget jorden, vandet og vores børns fremtid fra os. Vi vil vinde det tilbage – og mineselskabet skal ud,” siger Antonio Jímenez. Selskabets ejer har før brugt taktikken med at indstille driften midlertidigt, når der var protester blandt minearbejderne, eller når de lokale indbyggere stillede krav til mineselskabet om for eksempel at bidrage til udvikling af lokalsamfundet. Alexandro Morales, en af landsbyens talsmænd fortæller også, at den lokale borgmester tilsyneladende får omkring 180.000 quetzales om året (ca. 113.000 kr.) i en slags lokal skat fra mineselskabet. Men at pengene efter alt at dømme ryger i borgmesterens egne lommer. ”Når vi har bedt om at få lavet en vej, få en sundhedspost i landsbyen eller om at få indsigt i, hvad pengene fra mineselskabet går til, så svarer borgmesteren bare, at der ingen penge er tilbage,” siger Alexandro Morales.

Forgiftet drikkevand og dynamit I La Cumbre ligger de små ler- og murstensbyggede huse spredt i et udtørret, bakket og støvet stenlandskab. Landsbyens ene­ ste drikkevandskilde ligger bag et af slaggebjergene; en dyb brønd, der er gravet ud ved foden af et lille kildespring. Da dækslet tages af brønden står en kraftig kemikalielugt op. Vandspejlet i brønden er dækket af en fimset gullig og olieskinnende film. ”Vandet er forurenet, men vi ved ikke af hvad. Vi formoder, at det blandt andet er olieudsivning fra minedriften. Men vi har ikke råd til at bruge brænde på at koge vandet, inden vi drikker det,” forklarer en af kvinderne. Mange af landsbybeboerne lider af allergi, tuberkulose, lungeeller luftvejssygdomme, som de tilskriver minedriften og det forgiftede drikkevand. Minas de Guatemala udvinder metaller i hele bjergområdet omkring La Cumbre både i såkaldt åben minedrift og også

underjordisk, hvor selskabet sprænger sig vej ind i bjergene. ”Det mærkes som et lille jordskælv, hver gang de sprænger med dynamit. De ødelægger vores huse. Og vi får ingen erstatning fra mineselskabet,” fortæller Natividad Morales, der peger på muren i langsiden af hendes hus. Den er revnet hele vejen fra fundamentet og op til bølgebliktaget.

Modstanden vokser I det vestlige Guatemala er der mange steder i højlandet som i La Cumbre, hvor bjergene er rige på mineraler og metaller som guld, sølv, krom, kobolt, kobber, nikkel, zink og bly. Alene i Huehuetenango er der udstedt over 50 tilladelser til nationale og multinationale mineselskabers forundersøgelser eller regulær minedrift. Ifølge den seneste rapport ”Minedrift – kan det kaldes udvikling?” fra Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner Cona­ vigua, er tilladelserne givet til trods for, at lokalbefolkningen massivt har sagt nej til minedrift ved de afstemninger, der har været holdt i 14 små kommuner. I San Ildefonso de Ixtauacán, hvorunder La Cumbre hører, sagde 14.469 nej til minedrift ved afstemningen i august 2007 – nul stemte for. Myndighederne er forpligtet til at afholde vejledende afstemninger. Det skal de i henhold til både ILO-konventionen 169 omkring indfødte folks rettigheder og til Guatemalas kommunelov vedrørende lokaludvikling og udnyttelse af naturressourcer. Også på landsplan er modstanden mod mineselskabernes rovdrift på naturressourcerne på bekostning af den fattige mayabefolkning voksende. Der har flere steder været blodige sammenstød mellem lokale indbyggere og væbnet politi, vagtværn og militær. FN og humanitære organisationer henstiller kraftigt til Guatemalas regering om at respektere de konventioner, som landet har underskrevet. Og de arbejder for, at Guatemala får en lovgivning, der regulerer adgangen til og udnyttelse af naturressourcer, og som respekterer den indfødte befolknings rettigheder til – ikke blot at blive hørt – men også lyttet til.

19


magasinet/

En rejsekonge, en meteorolog og en klimaforkæmper uddeler anmelderfisk til Politikens rejsebog Turen går til de varme lande. Verdens klima – hvad sker der? Bogen er udgivet med støtte fra Danida og handler om det, alle taler om; klimaet. Bogen fås gratis på biblioteker, hos boghandlerne og i Politikens Hus

Salgsdirektør i Star Tour

Bør gøre alle klogere Da jeg fik bogen i hånden, tænkte jeg: Åh nej, er det nu sådan en skrækbog, der har til hensigt at holde danskerne hjemme fra ferie i udlandet. Men sådan er bogen ikke. Bogen har et kort og konkret budskab, som er, at vi lever i en tid med klimaforandringer, og det er vi nødt til at forholde os til. For eksempel overraskede det mig meget, at Spanien, som er et populært rejsemål for vores gæster, er i farezonen for at blive ørken og så varmt, at vi ikke kan holde ud at holde ferie der. Bogen bekræfter, hvor unaturligt klimaet opfører sig. Jeg ved godt, at ikke alle mener, det står så slemt til. Men for mig lyder det logisk, at det er CO2, der er skyld i problemerne. Derfor tager jeg klimaforandringerne alvorligt. Jeg er ikke så hellig, at jeg på én gang ændrer alt. Men jeg har lige købt et nyt, klimavenligt køleskab, jeg cykler mere end før i tiden, og jeg sparer på el Mattias og varme. Som rejsearrangør er det om end endnu mere nødvendigt, at vi tager klimaproblemerne alvorligt, for vi ved, at flytrafik forurener meget. I Star Tour forsøger vi at begrænse CO2-udledningen ved at undgå unødig tung last, vi støtter klimaforskning, og vi har lavet en klimahåndbog til alle vores hoteller. ”Turen går til de varme lande” bør læses af alle, der skal på rejse. Udfordringen bliver at få bogens budskaber ud til dem, der ikke er interesserede i at gøre noget for klimaet.

20

Meteorolog og studievært på DR2-programmet Viden Om

Gerne mere fokus på løsninger På trods af den superflotte indpakning og en pressemeddelelse, der fortalte, at bogen var revet væk, kriblede det ikke ligefrem i mig for at åbne bogen. Selve ideen med at skrive en bog om verdens klimaændringer og pakke den ind som en af de kendte rejsebøger, er rigtig godt tænkt, men jeg er en af dem, der næsten ikke orker at høre om flere katastrofescenarier. Jeg ville hellere læse en bog, der kom med 100 løsninger på fem forskellige scenarier. Gerne fyldt med dejligt mange teknologiske påfund. Så bogen blev åbnet ombord på en ikke-klimavenlig flyver og egentlig mest med tanke på at bruge den som indgangen til en dejlig fly-slumre-morfar. Men sådan gik det ikke. Og hvem kan jeg så give skylden for mit søvnunderskud – bogens forfattere Lars Dahlager og Michael Rothenborg. Små fascinerende anekdoter krydrer næsten hver side og gør historierne levende og vedkommende. Det er en super indføring i, hvad opvarmningen fører med sig, og informationerne kommer snigende, godt opSöderberg løst i spændende fortællinger og smuk, smuk layout. Bogen er absolut anbefalingsværdig og giver meget vigtig klimaviden. Og den kan godt læses, selvom man ikke mener, at klimaændringerne hverken er drastiske eller menneskeskabte, og selvom den absolut løber FN’s klimapanel IPCC’s ærinde. Gode debatter ridses op, og fakta fra forskningen formidles rigtig fint. Jeg så gerne mere fokus på løsninger gennem bogen, og det sidste kapitel om praktiske oplysninger måtte også gerne fylde mere, her er læsernes øjne åbne for problematikken, og her skal bare læsses på med forskning som den bedste medicin.


SogneindSamling søndag d. 7. marts 2010

bliv ings indsamelr led I nogle sogne mangler der gode kræfter til at orga­ nisere Sogneindsamlingen. Er det noget for dig at være frivillig indsamlingsleder? Så hører vi gerne fra dig!

Opgaverne er især at

Leder af Folkekirkens Nødhjælps klimasekretariat

Det handler om mennesker

Folkekirkens Nødhjælp leverer materialer

 informere lokalt om indsamlingen

Folkekirkens Nødhjælp leverer udkast til pressemeddelelser og artikler

 afvikle selve indsamlingsdagen

skriv til

@dca.dk

ling sogneindsam eller ring på

tjek om der allerede er en indsamlingsleder i dit sogn på sogneindsamling.dk

Det er vigtigt at huske, at klimaforandringer drejer sig om mennesker. At det ikke kun er tal, grader og kvoter. Men at effekten af forandringerne rammer folk – særligt i u-landene. Jeg har stor ros til forfatterne af bogen, fordi de netop har forstået at levere fortællinger, så man ser menneskene for sig. Overordnet set er det en god og meget vigtig bog. Men jeg har alligevel tre kritikpunkter: For det første mener jeg, det er forkert at fremhæve EU som en positiv aktør, der agerer bedre end de andre aktører i forhandlingerne. Ifølge Greenhouse Developement Rights, som er udviklet af Stockholm Environmental Institute og Eco Equity, har EU ansvar for 25 procent af verdens klimaforandringer. Så de initiativer, som EU tager til at rette op på skaderne, er helt ude af proportion i forhold til det ansvar og den kapacitet, som EU har til at foretage ændringer. For det andet synes jeg, at bogen er lidt for kritisk overfor Kina. Den holder lidt for fast i de gamle historier om, hvor meget Kina forurener. Jeg tror, at Kina er det land i verden, der prioriterer vedvarende energi mest. Og for det tredje burde kapitlet med bud på løsninger have haft en mere fremtrædende plads. Forfatterne skulle have ladet det fremgå tydeligere, at vi må indse, at der skal ske en stor ændring i vores dagligdag. Vi danskere skal nedsætte vores CO2-udledning fra ti ton til to ton pr. person pr. år. Det er ikke gjort alene ved at slukke for lyset og udskifte pc’en til en mere klimavenlig model.

 hverve indsamlere

6 6 7 7 8 1 3 3

21


kit halding

magasinet/

International aids dag I Danmark og verden over sælges de røde sløjfer denne dag til støtte for kampen mod aids. Læs mere om arbejdet med at bekæmpe hiv/ aids på www.noedhjaelp.dk

Mennesker på kanten af klimaet

COP15 i København

Fotoudstilling fra Uganda og Etiopien på Vor Frue Plads, København

Forhandlingerne om en ny global klimaaftale

Enkerne – stemmer fra Guatemala Fotoudstilling på Arbejdermuseet, Rømersgade 22, København

Klima-demo, Desmond Tutu og kirkeklokker COP15-events med demonstration, økumenisk gudstje­ neste, musik, ærkebiskop Desmond Tutu og kirkeklokker, der ringer landet over.

Vi cyklede mod sult

sidst Asien ramt af katastrofer Folkekirkens Nødhjælps partnere og søsterorganisationer i Indien, Bangladesh, Cambodja, Filippinerne og Indonesien rapporterer samstemmende, at klimaforandringerne har øget styrken af de enkelte katastrofer, så de rammer både uforudsigeligt og med større voldsomhed. Katastroferne skifter, så voldsom tørke afløses af heftige oversvømmelser, og de spreder sig over et større geografisk område end tidligere, sådan som vi har set det de seneste måneder. Den værste oversvømmelse i over hundrede år ramte det sydlige Indien i starten af oktober. Flere end to millioner mennesker blev ramt af oversvømmelserne. I staten Karnataka gik det særligt hårdt ud over de frodige rismarker. Filippinerne blev i begyndelsen af oktober ramt af supercyklonen ”Ketsana”, der var særlig hård i de lavtliggende dele af hovedstaden, og hvor de fattigste bor. Ketsana fortsatte efter Filippinerne til Cambodja, hvor den også udløste store ulykker. Endelig blev Indonesien i slutningen af september udsat for et voldsomt jordskælv, som gjorde 900.000 hjemløse. Jordskælvet var ikke klima-relateret. Men det betyder, at befolkningen er ekstra udsat og sårbare i regnsæsonen, da huse og blandt andet vandforsyning er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp har stillet 1,2 millioner kroner til rådighed for hjælpearbejdet, som udføres af lokale partnere og søsterorganisationer i ACT International, i de berørte områder i Asien. Støt vores katastrofearbejde på www.noedhjaelp.dk/bidrag

22

Godt 1.000 cyklister cyklede mod sult 14 forskellige steder i Danmark i løbet af september og oktober. Det blev til rigtig mange kilometer og 300.000 kroner, der går til vores arbejde med sult blandt verdens fattigste. Vi cykler mod sult er et sponsorcykelløb arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp og lokale frivillige. Se billeder fra årets cykelløb på vicyklermodsult.dk

Idrætsefterskole knoklede for Zambia Eleverne på Haslev Idrætsefterskole brugte i samarbejde med FC Savanna en hel dag på bilvask og sponsorløb til støtte for et vandprojekt i Zambia. Eleverne fik samlet 60.000 kr. ind. FCKfodboldspiller William Kvist, tidligere elev på Idrætsefterskolen og FC Savanna-profil, var med på dagen og stolt over eleverne: ”Deres engagement og opbakning omkring FC Savanna er ret imponerende, så vi håber, at andre vil følge deres eksempel og støtte FC Savanna og holdets kamp for verdens fattigste.” Læs mere på www.fcsavanna.dk

Operationsstuer til Jerusalem Gentofte Hospital har i forbindelse med ombygning og udskiftning af udstyr doneret to operationsstuer med opera­ tionslejer, lamper, røntgen og andet udstyr til Augusta Victoria Hospital i Østjerusalem. Augusta Victoria Hospital er det eneste specialhospital inden for bl.a. dialysebehandling og strålebehandling, som indbyggerne fra de palæstinensiske områder har adgang til.


slut sult. nu

Indsamlingsledere til Cambodja Ni indsamlingsledere, der lokalt er med til at organisere sogneindsamlingen, rejser på studietur til Cambodja for at se på bekæmpelse af sult og klimaforandringer.

Ungdomsnetværksmøder i hele landet kl. 17.00, Nørregade 15, København Kl. 17.00, Østerågade 4, 3. tv., Aalborg Kl. 17.00, Skt. Knuds Kirkestræde 11, Odense kl. 18.00, Klostertorv 6, 3. sal, Århus

Sult Karavanen på tur Sult Karavanen kører landet tyndt frem til sogneindsamlingen. Se hvor og hvornår på www.slutsult.dk

Ungdomsnetværksmøder i hele landet

Danmarks Indsamling DR transmitterer direkte fra Tivolis Koncertsal. Folkekirkens Nødhjælp er blandt de 12 organisationer, hvis arbejde støttes af Danmarks Indsamling. www.danmarksindsamling.dk

kl. 17.00, Nørregade 15, København Kl. 17.00, Østerågade 4, 3. tv., Aalborg Kl. 17.00, Skt. Knuds Kirkestræde 11, Odense kl. 18.00, Klostertorv 6, 3. sal, Århus

Hammerslag på fodboldkunstværk

Rent vand til verden

Da hammerslaget faldt den 29. oktober på Danmarks største fodboldkunstværk ”Bold for en bedre verden”, var der budt 7.400 kr. for det 2x3 meter store værk i akryl på lærred. Seks FC Savanna-spillere havde med bolde og støvler og under kyndig vejledning af kunstner og professor Bjørn Nørgaard skabt kunstværket i TV2’s Go’morgen Danmark. Eftersom Lauritz. com havde doneret både sælger- og købersalær blev det til i alt 8.880 kr. for billedet. Pengene går til et stort vandprojekt i det sydlige Zambia.

Omkring 100 caféer landet rundt er nu med i ”Rent vand Kos­ ter,” der igennem de seneste ti år har indsamlet over en million kroner. Pengene er gået til at sikre rent drikkevand i Indien, ­Malawi, Zambia, Mozambique, Cambodja og Albanien. Læs hvordan du kan være med på www.rentvandkoster.dk

Klima weekend

12-13 dec

med Folkekirkens Nødhjælp

lørdag d. 12. dec

søndag d. 13. dec

Gå med i den store folkelige demo fra Christiansborg Slotsplads til Bella Center ı Vi mødes på Frue Plads kl. 12.30 og varmer op

Event på Rådhuspladsen i København fra kl. 11.30-12.30 ı Oplev ærkebiskop Desmond Tutu give de fattige en stemme i klimakampen ı Hør Outlandish spille ı Konferencier: Clement Kjersgaard


Klimaforandringer rammer de fattigste Klimaforandringerne truer allerede livsgrundlaget for milliarder af mennesker i verdens fattigste lande. Støt Folkekirkens Nødhjælps klimaarbejde. Vi bliver ved – også efter COP15.

Brug girokortet

bidrag Giv en ø

Mens hele verden holder vejret og venter på en fair klimaaftale, kan du rent faktisk gøre noget: Køb nyttige julegaver på

givenged.dk

Oplev Outlandish

Mød op søndag den 13. december kl. 11.30 på Rådhuspladsen i København, hør Outlandish spille og oplev ærkebiskop Desmond Tutu give de fattige en stemme i klimakampen. Læs mere på

countdowntocopenhagen.dk afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

GIRO INDBETALING 8

Sorteret Magasinpost 41030

7

PP

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

Modtager

Indbetaler

Øre

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Afsender 540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

2

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings­ tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender 540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

110912

Kroner

.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING

4030S(11-09)DB 485-26829

.

.

Øre

,

Magasinet nr. 7 09  

Magasinet nr. 1 09

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you