Page 1

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie ny protektor 4

Hyrdefolk tvunget i knæ Forebyggelse af sult er vejen frem 14

Cambodja til salg EU-sukker fra stjålne jorder 20

5

magasinet

oktober 2011 Folkekirkens Nødhjælp

fra Hunger til håb Afrikas horn

Afrikas horn


5 Redaktion

Linda Nordahl Jakobsen (ansv.), Marianne Lemvig og Malene Haakansson Redaktionen af Magasinet nr. 5 afsluttedes den 13. september 2011 Grafisk Design

Kit Halding Anne Mousten Forside

Kit Halding annonceansvarlig

Kim Johansen Tryk

KLS Grafisk Hus A/S Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket Oplag

90.800 ISSN

1903-8623 Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Adresseændringer eller afmelding

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800 Udkommer næste gang 1. december 2011 Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

Folkekirkens Nødhjælp

Generalsekretær | Henrik Stubkjær Formand | Kirsten Lund Larsen Nørregade 15 1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk www.noedhjaelp.dk Folkekirkens Nødhjælp i Odense

Skt. Knuds Kirkestræde 11 5000 Odense C Tlf 6250 2800

Folkekirkens Nødhjælp i Århus

Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C Tlf 8739 1660

Folkekirkens Nødhjælp i Aalborg

Østerågade 4 3.tv 9000 Ålborg Tlf 9630 0272

Folkekirkens Nødhjælp i Esbjerg

Kongensgade 53, 4 th. 6700 Esbjerg Tlf 2550 2116 Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på www.noedhjaelp.dk

52

Frihed fra sultens svøbe Imens vi skriver disse ord, er Folkekirkens Nødhjælp og lokale partnere i ACT Alliance i fuld sving med at hjælpe titusinder af familier med nødhjælp i de sult- og tørke­ramte lande Etiopien, Somalia og Kenya. Det kan vi blandt andet, fordi danskerne har udvist stor generøsitet og massivt støttet ved tv-indsamlingsshowet Afrika NU! i slutningen af august, og igennem de mange private bidrag, der er strømmet ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde mod sult på Afrikas Horn. Det er samlet set blevet til over 29 millioner kroner (ved redaktionens afslutning). Sådan Danmark! De indsamlede penge betyder, at Folkekirkens Nødhjælp kan gøre det, vi er allerbedst til. Nemlig at bekæmpe sult. ”Der er brug for langvarig hjælp, så arbejdet kan strække sig over mere end bare en regnsæson,” fortæller Folkekirkens Nødhjælps katastrofechef, Lisa Henry i Magasinets tema om hunger og håb på Afrikas Horn. I temaet kan du læse om, hvordan det langsigtede arbejde med at forebygge og afbøde de katastrofale følger af tørke i Etiopien og Kenya kan styrkes. For eksempel med udgravning af vandreservoirs, bedre udnyttelse af græsningsarealer, forbedring af helbredstilstanden for hyrdefolkets kvæg og forbedring af lokale tørke­advarselssystemer. Årsagerne til den aktuelle hungersituation på Afrikas Horn er ekstremt komplekse, forklarer Stig Jensen, der er leder af Center for Afrika-studier. Klimaforandringer, samfundsforhold, politik, konflikt og stigende fødevarepriser er nogle af årsagerne. Heldigvis er der også lyspunkter og håb i denne sultkatastrofe. Blandt andet i Etiopien, hvor Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med tørkeforebyggelse og sultbekæmpelse i mange år. Her er den lokale befolkning blevet bedre rustet til tørke­ perioder. De kan selv. Og mange finder selv en udvej til overlevelse under tørken. Velkommen til tema om sult på Afrikas Horn. Linda Nordahl Jakobsen & marianne lemvig Redaktører magasinet@dca.dk


TEMA Det er ikke første gang, at millioner er kastet ud i sultkrise på Afrikas Horn, men årsagerne er blevet mere komplekse. Hvis verden vil gøre noget alvorligt for at hjælpe, så skal der langsigtede og massive investeringer til i det østlige Afrika. Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Etiopien viser, at det nytter at arbejde langsigtet med at forebygge sult.

side 10

indhold

Prinsesse Marie er protektor

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie glæder sig til at være med til at fortælle, at Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattige nytter.

side 4 Missionæren

Han kan hviske et budskab, så det hverken bliver omklamrende eller moraliserende, men står helt skarpt. Mød Lars Mandrup, tidligere præst i et af Danmarks rigeste sogne.

side 6 Mens vi venter på regnen

I det sydlige Etiopien deltager 238 familier i udgravningen af et vandreservoir, som skal opsamle regnen, når den kommer.

side 16 Her stjæler de rige fra de fattige

Sukkerkongen i Cambodja er ulovligt gået på jordhugst blandt fattige småbønder, og organisationerne kæmper for at få EU og deres egen regering i tale.

side 20 3

5


foto jens astrup

magasinet/nyt Indsamlinger boomer Folkekirkens Nødhjælp havde frem til redaktionens afslutning indsamlet over 29 millioner kroner til hjælp til Afrikas Horn. Pengene kommer fra private bidragydere, fra samarbejdet med Kristeligt Dagblads læsere og fra den store fælles tv-­indsamling Afrika NU! Både givervilje og kreativitet er stor, når danskerne samler ind til Afrikas Horn. ”Det er fantastisk at opleve, at danskerne virkelig vil Afrikas Horn. Og at de vil hjælpe på deres helt egen måde. Private indsamlinger og egne handlinger er vejen frem. Og med de mange nye teknologiske muligheder er det blevet meget nemmere for den enkelte dansker selv at gøre en forskel,” siger Nikoline Agger, landskonsulent i Folkekirkens Nødhjælp. ”Vores egne ungdomsfrivillige samler også ind på nettet lige nu, og den 7. oktober spiller de nødfodbold og laver fredagsbaren på RUC om til en nødbar – alt sammen går til sultbekæmpelsen. Det er fedt, at folk selv vil være med til at gøre en forskel.”

Vidste du at... for 45 kroner kan du sikre et underernæret barn under fem år

på Afrikas Horn ekstra vitaminberiget mad i en måned? foto mikkel østergaard

Prinsesse Marie er protektor 54

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie har sagt ja til at være protektor for Folkekirkens Nødhjælp. I den anledning besøgte prinsessen Folkekirkens Nødhjælp i Nørregade 15. Her bød personalet og gene­ ralsekretær Henrik Stubkjær prinsessen hjertelig velkommen ved det månedlige stormøde. Prinsesse Marie blev budt velkommen ind i fællesskabet som protektor for Folkekirkens Nødhjælps arbejde rundt om i verdens brændpunkter blandt verdens fattigste. Prinsesse Marie begrunder sit tilsagn om at være protektor for Folkekirkens Nødhjælp med, at hun beundrer den indsats, som Folkekirkens Nødhjælp står for. ”Jeg har stor respekt for Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at hjælpe nogle af verdens fattigste mennesker til et bedre liv. Det er mit håb, at jeg kan være med til at fortælle, at det nytter at hjælpe både i det daglige, og når katastroferne indtræffer,” siger prinsesse Marie i pressemeddelelsen, der blev udsendt i forbindelse med offentliggørelsen af den gode nyhed. ”Det er en kæmpe gave, at prinsesse Marie har sagt ja til at udbrede kendskabet til vores arbejde. Vi er stolte og taknemmelige over den kongelige opbakning. Som protektor vil prinsessen kunne inspirere andre mennesker til at bidrage med støtte til vores arbejde,” siger generalsekretær Henrik Stubkjær.


40 år i Burundi Siden begyndelsen af 1970’erne har Folkekirkens Nødhjælp støttet burundiske flygtninge i Tanzania, da den første af flere kriser og borgerkrige i Burundi udløste store flygtningestrømme ind i Tanzania. Arbejdet har bestået i at sikre flygtningenes levevilkår i lejrene i Tanzania, der efterhånden blev permanente. Og siden, da forholdene i Burundi efterhånden blev stabile, at sikre en startpakke til de flygtninge, som ville vende hjem og bygge et nyt liv op, samt støtte til genopbygning i de landsbyer, de vendte hjem til. Arbejdet er gennem alle årene blevet gennemført sammen med lokale, kirkelige partnere i begge lande. En evaluering af de sidste års indsats er netop afsluttet med gode anmærkninger. Folkekirkens Nødhjælp har derfor besluttet at afrunde indsatsen i Burundi med en mindre bevilling fra Danida indtil udgangen af 2012.

Vi skal fjerne årsagen til sult HENRIK STUBKJÆR GENERALSEKRETÆR

Unge danskere rejser til Malawi 20 unge volontører rejser til november tre måneder til Malawi. De får afrikansk hverdag og udviklingsarbejde ind under huden, når de flytter ind hos en værtsfamilie i en malawiansk landsby og oplever Folkekirkens Nødhjælps arbejde på tætteste hold. De deltager i alt fra markarbejde og madlavning, til undervisning på den lokale skole og vejning og måling af nyfødte. Til februar vender volontørerne hjem til Danmark med oplevelser om udviklingsarbejde med i bagagen, som de vil fortælle andre unge om på deres tur rundt i Danmark med oplysningskaravanen Slutsult.Nu. Book et foredrag og læs mere på www.nødhjælp.dk/volontoer

Pakistanere arbejder sig ud af ødelæggelser Ny film om katastrofearbejde viser, hvordan pakistanere arbejdede sig ud af sidste års oversvømmelser og dermed sikrede sig mad på bordet. Cash for work. Sådan hedder nødhjælpsindsatsen, som var en af Folkekirkens Nødhjælps akutte indsatser umiddelbart efter de massive oversvømmelser i august 2010, som lagde store dele af Pakistan under vand. I alt deltog 4.500 pakistanere i Cash for Work, hvor de fik tilbudt penge for f.eks. at udføre samfundsnyttigt arbejde som reparation af veje og kanaler m.m., så landet igen kunne komme på fode efter katastrofen. Filmen er lavet af Esben Grage, se den på www.nødhjælp.dk

Vi kan sende folk til månen, vi kan flyve fra Afrika til Europa på ingen tid. Vi kan så mange ting, men vi kan ikke dele den mad, vi har, imellem os. Det er frustrerende! Kontrasterne mellem sultkatastrofen i Borenadistriktet i det sydlige Etiopien, som jeg besøgte i sensommeren, og så livet i Danmark er så voldsomme, at det er svært at rumme. Og måske skal vi slet ikke rumme dem. Men i stedet gøre noget for at fjerne dem! Siden foråret har vi gjort alt for at få mad og vand ud til de hungersramte i landsbyer og i flygtningelejre. Uden en sådan katastrofeindsats kan alt være lige meget. Men det er og bliver kun lappeløsninger – på en større global klimakrise. Den virkelige indsats – også her i katastrofen på Afrikas Horn – er at forberede opsamlingen af vand, når regnen forhåbentlig kommer i oktober eller november, og at fortsætte arbejdet med at udbrede mere tørkeresistente afgrøder til supplement for kvæget. Tørken på Afrikas Horn bliver langstrakt. Løsningen gives først, når lokalbefolkningen får etableret en holdbar vandforsyning fra bassiner, som opsamler regnvandet, og fra vandboringer. Samtidig med at de får skabt en bæredygtig levevis, hvor kvæget suppleres med dyrkningen af tørkeresistente afgrøder, og de sikres adgang til tilstrækkeligt store græsningsarealer. Den nødvendige læring er, at klimakatastrofer kræver langsigtede løsninger. Derfor håber vi også, at en ny regering vil prioritere dansk u-landsbistand højt – især den del af bistanden, som har fokus på at bekæmpe fattigdom og sult og forebygge klima- og miljøødelæggelser.

5

5


magasinet/portræt

Missionær ikke moralist De færreste er parate til at sælge alt, hvad de ejer for at hjælpe de fattige. Men alle kan gøre en indsats, som gavner andre. Det skal vi huske, når vi går ud af kirken om søndagen – eller ud af havelågen mandag morgen. Det mener Lars Mandrup, der har været præst i et af Danmarks rigeste sogne og indsamlingsleder ved Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling.

56


laen på Skolevangs Allé i Risskov, som har været hans embedsbolig i 25 år. Her har han boet med sin kone Anne Vibeke og deres fire børn i hele sin periode som præst i et af Danmarks rigeste sogne. ”Når jeg kigger ud af vinduet her, minder det mig om, at jeg tilhører en meget lille del af verdens befolkning, som kan siges at sidde på den grønne gren, fordi jeg ikke skal bekymre mig om, hvordan jeg skaffer mad til mine børn,” siger han. Ægteparrets møbler er flyttet til det hus i Lystrup, hvor de skal bo fremover. Lars Mandrups kontor fungerer dog endnu. Det er møbleret med religiøse billeder på væggene og et par bogreoler, der truer med at tippe under vægten af de mange bøger om teologi, udviklingshjælp og mission, han har samlet gennem årene. En del af dem er skrevet af ham selv, heriblandt bogen ”En verden til forskel”, hvor han fortæller om nogle af sine rej­ ser for Det Danske Missionsselskab og Danmission. ”I bøgerne opsummerer jeg, hvad jeg har oplevet. Det handler ikke om mig, men om de mennesker, jeg har mødt. Den værdighed, jeg har oplevet blandt fattige mennesker, er utrolig. Det kan lyde banalt, men det er afgørende for, at jeg synes, at mission og udviklingsarbejde giver mening,” siger han.

Kontrasterne i dagligdagen

men t

TEKST MALENE FENGER-GRØNDAHL FOTO NIELS AAGE SKOVBO, FOKUS

En kvinde klædt i sari og med en rød plet i panden. En mand i arabisk kjortel og med et palæstinensertørklæde om hovedet. En mand i grå munkekutte, der signalerer, at han har aflagt løfte om fattigdom og lydighed. Og en mand i sort præste­kjole med hvid krave. Sådan så et lille optog ud, som troppede op i sognegården i Risskov, da der tidligere i år var afskedsreception for Lars Mandrup, sognets præst gennem 25 år. To var medlemmer af menighedsrådet, to var ansatte i kirken. ”Deres optræden var et fint billede på det, jeg har forsøgt gennem mit liv og mit virke; at skabe en forbindelse mellem vores privilegerede hverdagsliv og verden omkring os,” siger han med den bløde og indtrængende stemme, som venner og sognebørn nævner som en af hans forcer. ”Han kan ’hviske’ et budskab, så det hverken bliver omklamrende eller moraliserende, men står helt skarpt,” som en af hans bekendte siger.

På den grønne gren Det er også sådan, det virker, da jeg møder ham i rødstensvil-

Han skænker varmt vand i vores kopper og rækker et glas nescafé frem med en undskyldende bemærkning om, at han ikke har kager eller brød til kaffen. ”Faktisk siger Jesus jo, at vi skal sælge alt, hvad vi ejer, hvis vi ønsker at følge ham. Det er der nok ikke mange af os, der er parate til, og det har jeg heller ikke gjort. Jeg ønsker ikke at moralisere eller fortælle folk, præcis hvad de skal gøre,” siger han. ”Men min kone og jeg forsøger at leve uden luksusgoder, og jeg har kun haft bil, fordi det har været nødvendigt for at passe mit arbejde. Når jeg har mulighed for det, tager jeg bus og tog”. Så sognebørnene i Risskov er vant til at se deres præst på cykel eller til fods, og de har haft nogle år til at vænne sig til det. Det er hele 40 år siden, at Lars Mandrup blev ordineret som præst til Risskov Kirke. Han fik en stilling, der var delt mellem Kirkens Korshær og Risskov. ”Det var en slående kontrast, jeg ople­ vede i mit daglige arbejde. I korshæren mødte jeg alkoholikere, narkomaner, folk for hvem livet handlede om overlevelse. Samtidig boede og arbejdede jeg i Risskov, som allerede dengang var blandt de rigeste sogne i landet,” siger han.

Smalfilm fra Indien Kontrasten mellem fattige og rige i Aarhus var med til at inspi­ rere Lars Mandrup til at engagere sig i udviklingsarbejde. Men også en opvækst i et kristent hjem havde betydning: ”Mine forældre var engageret i missionsarbejde, og i mit barndoms­ hjem kom der ofte mennesker, som fortalte om deres ople­ velser i Indien og Afrika. Det satte et spor i mig, som kan siges at være blevet en hovedvej i mit liv,” siger Lars Mandrup, der især husker, at en smalfilm fra Indien vakte rejse- og virkelysten i ham – et faktum, han blev mindet om, da en sariklædt kvinde dukkede op ved hans afskedsreception. Til stede ved receptionen var naturligvis også hans kone, Anne Vibeke, hvis læreruddannelse kom til god gavn fra 1980 og seks år frem, da Lars Mandrup og hans familie var bosat på Madagaskar. Lars Mandrup var udsendt af Det Danske Missions­ selskab med den opgave at opbygge en struktur i den stadig svage evangeliske kirke på den nordlige del af øen. ”Der stod ikke fattigdomsbekæmpelse i min arbejdsbeskri­ velse. Men når man opholder sig i et land, hvor folk kæmper for at brødføde deres familie, er det umuligt ikke at forholde sig til fattigdom og sult. Jeg fik ikke nogen fyrstelig løn

7

5


Den værdighed, jeg har oplevet blandt fattige mennesker, er utrolig.

efter danske forhold, men alligevel levede min familie og jeg en meget anderledes tilværelse end menneskene i hytterne i landsbyerne. Så det var en daglig udfordring og smerte at være vidne til deres kamp,” husker Lars Mandrup. ”Men det var også håbefuldt, for de fattige var utroligt modtagelige for det håb, der ligger i evangeliet. At høre evangeliet ændrer selvfølgelig ikke deres tilværelse med et slag, men det giver et perspektiv til deres liv og kaster et andet lys over deres fremtid. De kunne se, at det ikke var forgæves, når de fik hjælp til at indføre bedre dyrkningsmetoder eller til sundhedsmæssige forbedringer. Det gav dem ikke bare håb for det hinsides, men for deres liv her og nu,” siger han.

Fra smil til sure miner Efter hjemkomsten blev Lars Mandrup forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus, som på et kristent grundlag uddanner social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Nogle af de studerende tager på praktikophold i udviklingslande, ligesom skolen har studerende fra bl.a. Afrika og Asien. ”De studerende er åbne over for verden og vil gerne gøre en forskel. Så mine erfaringer fra Madagaskar var meget relevante på skolen,” siger han og tilføjer, at arbejdet gjorde overgangen fra et liv blandt verdens fattigste til en tilværelse i en dansk forstad lidt lettere. ”Vi kom fra et sted med fattigdom overalt, men fuldt af smil og håb, til et liv i Danmark, hvor vi trods rigdom og tryghed brokker os over småting. Jeg var chokeret over de sure miner i bussen og supermarkedet. For os voksne var det dog til at klare, for vi får jo efterhånden hård hud på sjælen. Men for vores børn var det svært. Pludselig var de blandt kammerater, for hvem luksus og lommepenge var en selvfølge, og som tilmed kunne have et nedladende syn på fattige,” siger han. Siden hjemkomsten har Lars Mandrup forsøgt at undgå, at han selv og sognebørnene i Risskov får hård hud på sjælen. I sin egenskab af formand for Danmission har han været på 25-30 besøgsrejser i samarbejdslande i Afrika, Asien og Mellemøsten. Besøgene har resulteret i bøger og artikler og i, at Lars Mandrup har inviteret unge fra fattige og konfliktramte lande til Danmark, hvor de har været gæsteundervisere for konfirmanderne i Risskov. ”Når en ung kvinde fra Sierra Leone stiller sig op og fortæller om den krig, der har flået hendes land i stykker, gør det indtryk. Når hun beretter, hvordan soldaterne brød ind i huset. Hvordan en af dem hev hende om bag sin ryg, mens en anden soldat skød hendes mor ned på klos hold. Hvordan hun hørte skuddet og så sin mor falde,” siger Lars Mandrup og tilføjer, at det især gjorde indtryk på konfirmanderne, at den unge kvinde havde bevaret sin kristne tro. ”De glemmer sikkert det meste af min undervisning, men pigen fra Sierra Leone glemmer de ikke,” siger han.

58

Blå bog • 67 år og gift med Anne Vibeke Mandrup. 4 børn og 6 børnebørn. • 1971-1980 sognepræst i Risskov og præst i Kirkens Korshær • 1980-1986: udsendt til Madagaskar af Det Danske Missionsselskab • 1987-1995: Forstander på Diakonhøjskolen • 1995-2011: Sognepræst i Risskov • 1989-2010: Bestyrelses- og formandsarbejde i Det Danske Missionsselskab og Danmission • 1989-: Hovedbestyrelsesmedlem i Jysk Børneforsorg • 2011-: Formand for Dansk Missionsråd • Forfatter til en række bøger om diakoni og mission

Ud af havelågen Besøgene fra Afrika og Asien er muligvis en af årsagerne til, at mange borgere i Risskov deltager i frivilligt humanitært og socialt arbejde. Hvert år organiseres sogneindsamlingen for Folkekirkens Nødhjælp, og gennem mange år har Lars Mandrup selv været ude med indsamlingsbøssen: ”På den måde forsøger jeg at vise, hvad evangeliet handler om: Når vi går ud ad kirkedøren – eller havelågen – er vi blandt vores næste og kan ikke ignorere, at nogle er fattige, mens andre er rige. Så er vi kaldet til at handle,” siger han. I år var han dog ikke ude at banke på døre. I stedet var han indsamlingsleder og tog imod indsamlerne, når de vendte tilbage med fyldte bøtter. ”Vi fik indsamlet 45-46.000 kroner og slog vores sognerekord. Så selv om folk måske af og til har været lidt trætte af at høre på mig, har det forhåbentlig åbnet nogle øjne, hjerter og punge,” siger han med et smil.


På denne side er der

4.144 prikker

På Afrikas Horn sulter over

12.000.000 mennseker

Hjælp os bekæmpe sult sms NØD til 1277 så støtter du med

150 kroner

9

5


tema/afrikas horn

En kompleks k TEKST LENE EJG JARBØL

Siden sommeren er billeder af tænd­ stiktynde afrikanske børn og voksne rullet hen over tv-skærmene og har fyldt avisernes forsider, for Afrikas Horn sul­ ter. Igen, fristes man til at sige. For det er langtfra første gang, at en sultkatastrofe fra Afrika sætter dagsordenen. Hvem husker ikke hungersnøden i Etiopien i 1984, da næsten en million mennesker døde af sult. En katastrofe, der fik rockmusikeren Bob Geldorf til at samle et ­korps af musikere i ”Band Aid” og holde koncerter til fordel for Afrika. I 1991/1992 sultede folk i Somalia, og så sent som 2008 og 2009 blev der slået sult-alarm i dele af Etiopien. Denne gang er over 12 millioner menne­ sker truet af sult i Kenya, Somalia, Etiopien og Djibouti. Men hvorfor rammer sultkatastroferne det østlige Afrika igen og igen. Stig Jensen, leder af Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, peger på tre hovedårsager: Den første årsag er relateret til klimaforandringer. Nøgleordene for årsag nummer to er samfundsforhold, politik og konflikter – med stigende fødevarepriser som en af konsekvenserne. Mens den tredje årsag på en måde er en kombination af de to første årsager – at levegrundlaget i om-

5 10

rådet bare bliver dårligere og dårligere, og befolkningstallet stiger. ”Så det ender som en slags nedadgående spiral, som desværre betyder, at det sikkert ikke er sidste gang, Afrika har brug for hjælp fra Vesten i en sultkatastrofe,” mener Stig Jensen.

Når regnen svigter Men klimaet først: ”Gennem de senere år har vi set, at vejrforholdene har ændret sig i det Østlige Afrika. Tørkeperioderne bliver længere, eller regnen kommer ikke på de forventede tidspunkter, eller der kommer pludselig heftig regn,” siger Stig Jensen. Problemet er ikke bare, at en regntid udebliver. Det nordøstlige Afrika har et ekstremt klima, så befolkningen her er vant til tørke. Efterhånden har de også etableret systemer og metoder til at forebygge en katastrofe, så de kan klare sig gennem en tørkeperiode. Men når regnen udebliver flere sæsoner i træk, og befolkningen i forvejen er i knæ på grund af den seneste tørkeperiode, så går det rigtigt galt. ”Det har blandt andet været tilfældet visse steder i det sydlige Etiopien,” fortæller Rikke Holm, der er Folkekirkens Nødhjælps regionale medarbejder for området og bosat i Kenya.

Her har manglen på regn betydet, at familier er splittet op, så mændene er begyndt at vandre længere end normalt med deres kvæg i håb om at finde vand og græs og har efterladt de gamle og børnene tilbage i landsbyerne. Efterhånden er maden sluppet op. Og folk har solgt alt, hvad de kunne afsætte. Først husdyrene, hvis de ikke allerede var døde, og herefter potter, pander og andet inventar for at skaffe penge til mad. ”Det stiller de fattige ekstremt dårligt. Det er som at sælge sin fiskestang, som man skulle bruge til at fiske fisk med for at få mad på bordet fremover. Derfor har de ikke kun brug for nødhjælp her og nu, men også hjælp til at genanskaffe dyr og husgeråd på længere sigt,” siger Rikke Holm. At det denne gang er rigtigt alarme­ rende, ses ved, at folk i løbet af sommeren begyndte at forlade deres hjem for at søge mod blandt andet de store flygtningelejre i Kenya. Eller som Rikke Holm udtrykker det: ”De rykker sig først, når de har udtømt alle andre muligheder.”

I Somalia forværrer krigen situationen Langt de fleste flygtninge i Kenya kommer fra det sydlige Somalia, der er ab-


foto ACT / DCA /Binyan Mengesha/kit halding

Årsagerne til den nuværende sult- og tørkesitua­ tion på Afrikas Horn er komplekse. Og det bliver desværre nok heller ikke sidste gang, at der opstår sult- og tørkekrise i det østlige Afrika. Men det viser sig faktisk, at langsigtet hjælp kan være med til at forebygge eller afbøde de værste konsekvenser.

krise solut hårdest ramt af katastrofen. Det skyldes flere faktorer, der i høj grad er politiske. Somalia har med afbrydelser været ramt af borgerkrig siden 1977, og konflikten har været med til at forværre fødevaresituationen. Af frygt for at nødhjælpen skulle falde i forkerte hænder og være med til at fi­nansiere terrorceller i Somalia, har blandt andre USA reduceret sin fødevarehjælp og udstedt forbud mod at uddele nødhjælp i de områder i Somalia, der er kontrolleret af al-Shabaab – en somalisk udløber af al-Qaeda. Samtidig har de berørte områder en utrolig dårlig infrastruktur og er svært fremkommelige, hvilket er endnu en ­grund til, at det har været vanskeligt at nå frem til de nødlidende her. Først i juli løftede USA forbuddet mod at uddele nødhjælp til de værst ramte dele af Somalia, og det har fået flere eks­perter til at kritisere verdenssamfundet for at reagere for sent på de alarm­ klokker om sult, der har kimet længe.

Voldsomme prisstigninger Et andet dilemma for befolkningen på Afrikas Horn er de stigende fødevarepriser. Ifølge tal fra FN er madpriserne i Etiopien steget med op til 45 procent

energipriser, der fordyrer mange led i produktionen og af klimaforandringer, der betyder mindre regn på uforudsigelige tidspunkter. Med mindre produktion stiger priserne også lokalt, så de fattige slet ikke har råd til at købe det mest nødvendige, fortæller Mette Lund Sørensen. ”Det paradoksale er, at der overordnet ikke er mangel på mad i verden. Faktisk svarer antallet af overvægtige nogenlunde til antallet af sultende, og vi kan brødføde verdens befolkning to gange, hvis vi spiste mindre kød, og hvis maden blev mere retfærdigt fordelt,” siger Mette Lund Sørensen. sammenlignet med priserne sidste år (juni 2010-juni 2011). Fødevareprisernes himmelflugt skyldes mange faktorer, der spiller ind i en kompli­ ceret sammenhæng. Det siger Mette Lund Sørensen, rådgiver i fødevaresikkerhed i Folkekirkens Nødhjælp. ”Det helt overordnede problem er, at der i de seneste 20 år ikke er investeret tilstrækkeligt i småbøndernes landbrug i udviklings­ landene, og at EU har forvrænget marke­ derne med den massive landbrugsstøtte til egne landbrug.” Produktionen i f.eks. Etiopien er også blevet påvirket negativt af de høje globale

Spekulation i mad Selvom verdenssamfundet har underskrevet aftaler om at anerkende retten til mad som en menneskeret, så er mad samtidig en kommerciel vare, der kan handles på almindelige markedsvilkår. Og når folk investerer og spekulerer i fødevarer, giver det markedsmæssige udsving. ”De liberale bifalder, hvis priserne stiger, i den tro at folk så vil producere flere fødevarer, så de kan tjene flere penge. Pro­ blemet er bare, at de fattigste ikke kan respondere på de høje priser. Den fattige bonde har ikke altid adgang til jord

11

5


tema/afrikas horn

Sådan hjælper vi Tørke og sult truer over 12 millioner mennesker på Afrikas Horn på livet. Bekæmpelse af sult er en kernesag for Folkekirkens Nødhjælp og har altid været det. Derfor er vi naturligvis massivt til stede på Afrikas Horn både i forhold til den akutte katastrofeindsats og til det langsigtede ­udviklingsarbejde. Folkekirkens Nødhjælp deler akut nødhjælp ud i form af mad og vand i Somalia, Kenya og Etiopien gennem lokale partnere i ACT Alliance. Folkekirkens Nødhjælp arbejder langsigtet på at forhindre og afbøde den katastrofale effekt af tørke i Etiopien og Kenya. Gennem ACT Alliance arbejder vi for eksempel med udgravning af vandreservoirs, bedre udnyttelse af græsnings­ arealer, forbedring af helbredstilstanden for hyrdefolkets dyr, forbedring af advarselssystemer, der bygger på lokalbefolkningens viden – alt sammen er med til at få folk til at blive i deres områder frem for at flygte til en usikker fremtid.

En kompleks krise eller til at få kreditter, så hun kan købe mere såsæd eller få varerne transporteret til markedet. Samtidig vil det også være et problem, hvis en fattig bonde pludselig sætter alt ind på kun at dyrke en enkelt afgrøde og risikerer, at prisen er faldet kraftigt, når det bliver tid at høste,” forklarer Mette Lund Sørensen.

Den Afrikanske Union i aktion Når nu vi – igen – bliver bedt om at give en hånd til Afrika, er det måske nærliggende at spørge: Hvad gør de egentlig selv? For eksempel har et land som Kenya en rimelig vækstkurve og har ligesom Indien en del nyrige. Kan Afrika ikke hjælpe sine egne? Jo, og det gør de faktisk også, siger Stig Jensen fra Center for Afrika-studier. ”Kenya har jo fået besøg af en flygtningestrøm, som de har taget imod. Og for første gang er Den Afrikanske Union gået ind i en sultkatastrofe og har mar­ keret sig. Tidligere har unionen primært været aktiv under konflikter og i politiske situationer. Men denne gang har f.eks. Ghanas tidligere præsident rejst rundt til de afrikanske lande og bedt om penge til katastrofeofrene. Det er en spændende tendens,” mener Stig Jensen.

5 12

”Det er et udtryk for, at Afrika ikke bare står med hatten i hånden, men tager an­svar for egne problemer. Men de her lande er ekstremt fattige, og deres økonomi stærkt begrænset. Så derfor er det stadig vigtigt, at vi hjælper.”

Færre vil dø Når tørkeperioderne bliver flere og længere, og stadig flere mennesker skal deles om den jord, der bliver mere og mere udpint, kan fremtiden synes ret håbløs for Afrikas Horn. Der er dog også lyspunkter i denne sultkatastrofe, siger Lisa Henry, katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp. ”Der er forhåbentlig et mindre antal mennesker, der dør end i 1984. Det skyldes i høj grad, at den lokale befolkning er blevet bedre til selv at “finde vej” igennem tørkeperioder. Men også at organisationerne har arbejdet med forebyggede katastrofearbejde, som gør, at folks sårbarhed bliver mindsket, så de kan blive længere i deres lokale områder, hvor de har deres netværk,” siger Lisa Henry. ”Samtidig er det internationale samfund kommet med hjælp. Og mange lokale myndigheder har gjort et fornuftigt stykke arbej­de rent praktisk og logistisk for at hjælpe i samarbejde med ngo’erne, så

flygt­ninge har fået mulighed for at op­ holde sig og har fået mad og vand,” siger Lisa Henry. Men ifølge katastrofechefen er der behov for at bruge mange flere penge på det forebyggende arbejde, end der bruges i dag. Kun 0,5 procent af katastrofebistanden går til katastrofeforebyggende projekter – de såkaldte Disaster Risk Reduction-projekter. Der kan dog også være katastrofeforebyggelse indbygget i nogle af fødevaresikkerhedsprojekterne, hvilket Folkekirkens Nødhjælp bruger med succes. ”Forebyggelse er simpelthen for lavt prioriteret internationalt,” siger Lisa Henry. Hun efterlyser også længerevarende katastrofebevillinger, end det er tilfældet i dag, hvor nødhjælpsorganisationerne ved katastrofer får akutte bevillinger, der skal bruges her og nu. ”Der er brug for langvarig hjælp, så arbej­ det kan strække sig over mere end bare en enkelt regnsæson,” siger Lisa Henry. Samtidig er der behov for fortsat at støtte massive langsigtede investeringer i landbruget, så der f.eks. kan etableres bæredygtige vandingssystemer, og bøn­ derne kan få uddannelse i, hvordan de kan dyrke forskellige afgrøder, så risikoen for en fejlslagen høst minimeres.


Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med at forebygge sult i mange år i Etiopien. To regntider har svigtet Etiopien, og derfor har vi styrket vores indsats i den sydlige del af landet, hvor situationen er mest kritisk. I Etiopien vil vi hjælpe flere end 99.000 mennesker med mad, vand og bistand til landbrug og husdyr, så de kan klare sig selv i fremtiden. I de over 100.000 mennesker store flygtningelejre omkring byen Dolo Ado i den sydlige del af Etiopien uddeler Folkekirkens Nødhjælp også nødhjælp til de nytilkomne.

etiopien kenya

I flygtningelejren Dadaab i Kenya, hvor tusindvis af udhungrede somaliere er strømmet til, forventer Folkekirkens Nødhjælp at hjælpe over 104.500 flygtninge med tag over hovedet, tæpper, tøj, sko og hygiejneartikler samt psykosocial støtte. I de nord­ østlige og sydøstlige distrikter i Kenya får omkring 370.000 mennesker hjælp med fødevarer, uddeling af rent drikkevand til husholdning og vand til husdyrhold samt kapacitetsopbyg­ ning af lokalsamfund og hjælp til tørkeforebyggelse.

somalia

I det borgerkrigsramte Somalia vil ca. 147.000 mennesker få mad og vand i fire distrikter i den sydlige Gedo-provins. Vi støtter lejre for internt fordrevne i hovedstaden Mogadishu, og vi hjælper med at genetablere husholdninger. Vi arbejder også mere langsigtet på at få indkomst­genererende aktiviteter i gang igen.

verden rundt på

nødhjælp.dk - nu med nyt udseende 13

5


tema/afrikas horn

Sultkatastrofen kræver en langsigtet indsats

Hyrdefolket i Etiopien er tvunget helt i knæ og har brug for hjælp i mange år for at kunne klare sig selv

TEKST MALENE HAAKANSSON FOTO Binyan Mengesha

Der er helt stille i landsbyen Giriftu. Den varme vind leger med det røde sand, og et par udmagrede geder jagter de sidste blade, som er faldet af de nøgne træer. Indhegningerne til kvæget om natten har længe stået tomme. Og de hundrede meter dybe brønde, som skal give vand til landsbyens 224 hyrde-familier og dyr i den tørre tid, er for længst tomme. Katelo Bule viser gerne resterne af sine 70 døde kvæg frem. De ligger spredt bag ved landsbyen. For et par måneder siden sendte han sine sønner over 100 kilometer væk med de sidste fem overlevende køer i håb om, at drengene kan finde græs og vand. Han ved endnu ikke, om det er lykkedes. Det er ikke første gang, at hyrdefolket i Borena i det sydlige Etiopien oplever en tørke, men det er første gang, at den er så alvorlig. ”Tidligere kunne vi vandre til bedre områder, men nu er alle ramt lige hårdt. Det hjælper ikke engang at krydse grænsen til Kenya,” fortæller Katelo Bule. Traditionelle overlevelsesmetoder som at spise blade og grave rødder op er også udtømt. Det er to fejlslagne regntider, som har slået bunden ud af det traditionelle hyrdesamfund. I halvandet år har de kigget forgæves mod himlen efter regn.

Kan ikke længere amme Da Folkekirkens Nødhjælp besøger landsbyen, overlever beboerne på en smule nødhjælp fra regeringen og under 10 liter vand pr. familie, som kommer med nogle dages mellemrum i en tankbil. Det er langt under internationale nødhjælpsstandarder, og sulten er også til at få øje på. I en hytte vugger 30-årige Chari Abbagudo sin fire måneder gamle baby frem og tilbage. Hun giver barnet kogt vand med sukker i, fordi hun ikke længere kan producere brystmælk. ”Vi har mistet alle vores dyr. Vi har kun det her mad tilbage – andet ejer vi ikke,” fortæller Chari Abbagudo og peger på en lille bunke korn, som ligger foran hende. Hun har lånt det hos naboen og ved ikke, hvor længe det skal vare. Ved siden af hende står hendes to andre børn på seks og fire år. De er møgbeskidte, fordi der ikke er vand at vaske dem i.

5 14

honduras

I hyrdefolkets kultur er det altid børnene, som får mad først. Kvinderne og de ældre får til sidst eller undlader helt at spise. Indtil videre har Chari Abbagudos familie overlevet på lidt nødhjælp fra regeringen og de få penge, som hendes mand kan tjene som daglejer. Han tjener 4-5 kroner om dagen, hvis han kan finde arbejde.

Brug for massiv hjælp I Etiopien sulter 4,6 millioner mennesker ifølge regeringen, men tallet vurderes til at være meget højere. Første prioritet er selvfølgelig at få mad og vand ud til de mange sultramte familier, men der er også brug for en længerevarende indsats. ”Det vil tage lang tid, før hyrdefolket kan klare sig selv igen. Den langvarige tørke har opbrugt alle deres ressourcer,” vurderer Demesew Mengesha, som er den lokale koordinator for Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner Action for Development i Borena. Han vurderer, at der vil gå op til et år, før hyrdefolket er på fode igen. Og flere år før de har opbygget alt det, de har mis­ tet. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i forvejen med katastrofeforebyggelse og udvikling i de sultramte områder og øger nu indsatsen markant.


sult på afrikas horn Det er den værste sultkatastrofe i 60 år ifølge FN Over 12 millioner mennesker sulter i Etiopien, Somalia og Kenya Folkekirkens Nødhjælp er til stede i alle landene med katastrofehjælp igennem ACT Alliance I både Etiopien og Kenya arbejder Folkekirkens Nødhjælp også med langsigtet udviklingshjælp og katastrofeforebyggelse Det er kombinationen af gentagen fejlslagen regn og stigende priser på mad, som har forværret situationen på Afrikas Horn I Etiopien er madpriserne steget med op til 45 procent sammenlignet med priserne sidste år [juni 2010-juni 2011] I det borgerkrigsramte Somalia er krigen med til at forværre situationen, og det er vanskelligt at få hjælpen frem mange steder

Forebyggelse er en del af løsningen Katastrofemedarbejder Michael Bjerrum besøgte i sensommeren Bale-området, som ligger nordøst for Borena. Han er ikke i tvivl om, at den forebyggende katastrofeindsats har gjort en forskel. ”Hvis vi ikke havde arbejdet med katastrofeforebyggelse i Bale, ville befolkningen være i samme situation som her i Borena,” siger han. I Bale har Folkekirkens Nødhjælp blandt andet gravet en kunstig sø, som kan opsamle regnvandet fra de omkringliggende bakker, når regnen kommer. Kubisøen var oprindeligt designet til at være en reservevandtank for områdets cirka 2.500 mennesker og 18.000 dyr, men på grund af tørken har yderligere 4.500 mennesker og deres 27.000 husdyr søgt til søen får at få vand. Til trods for at søen kun har fået regn én gang i løbet af 16 måneder, var den i august måned fyldt 90 procent op. Pris: cirka 200.000 kroner. Til sammenligning kan man køre vand ud til 14.191 mennesker i 22 dage, hvor der er fem liter vand eller mindre per person. Pris: cirka 178.000 kroner. Den forebyggende katastrofeindsats er ikke kun mere effektiv, den er også langt billigere. Derfor er det også en naturlig del af den akutte katastrofeindsats. I Dillo-distriktet i Borena har familier blandt andet deltaget i udgravningen af et vandreservoir, som skal opsamle regnen til mennesker og dyr, når regnen forhåbentligt kommer i oktober. Lønnen for arbejdet er blevet udbetalt kontant, så familierne kan købe mad på det lokale marked. Udover opsamling af regnvand, støtte til opbygning af kvægbestanden og andre tiltag, som kan være med til at gøre hyrdefolket mindre sårbare – er der brug for at finde en varig løsning på, hvordan hyrdefolket kan opretholde sin livsstil i et område, som vi ved, vil blive ramt af hyppigere tørkeperioder på grund af klimaforandringer.

15

5


tema/afrikas horn

FOTO Binyan Mengesha

5 16

mens vi venter.......


ETIOPIEN I Dillo-distriktet i Borena får 238 familier hjælp ved at være med til udgrave et vandreservoir, som på sigt skal opsamle regnen, når den kommer. Familierne får løn for arbejdet, så de kan købe mad på markedet. For en dagløn kan en familie købe cirka tre kilo majs.

.....PÅ REGNEN

17

5


magasinet/verdensvarer

Pris

dæk dig

4 dækkeservietter, der hver især måler 36-50 cm, koster 150 kr. Kan købes i Folkekirkens Nødhjælps netbutik www.nødhjælp.dk/netbutik eller i receptionen Nørregade 15, 1165 København K

Åbent Mandag - torsdag: 09:00 – 16:00 Fredag: 09:00 – 15:00

5 18

TEKST LINDA NORDAHL JAKOBSEN FOTO MIKE KOLLÖFFEL

Øvede fingre og trænede øjne retter de fine tråde på væven. Kvindernes arbejde ved vævene akkompagneres af lidt småsnak indimellem de høje klak-klak-klak og knirkelyde fra vævene, imens skyttelen farer igennem. De cremefarvede dækkeservietter væves af maya-kvinder i Taltimiche, en lille landsby i bjergene i det vestlige Guatemala. Her har kvinderne med støtte fra Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner AMMID oprettet et væve- og syværksted, hvor de producerer alt fra tørklæder og duge til dækkeservietter og andre brugsting. Kvinderne trækker på århundreders vævetraditioner og tekstilerfaringer i mayabefolkningen. Men de undervises også i at udvikle nye designs, mønstre og farvesammensætninger. De ting, som kvinderne producerer og sælger, tjener de selv pengene på. Det giver dem en nødvendig indtægt, så de har råd til f.eks. medicin, tøj til børnene eller at købe mad på markedet. På www.nødhjælp.dk/guatemala kan du besøge væveværkstedet og se Aurora Miranda i gang med at væve dækkeservietter.


magasinet/klumme af MARIA NITZSCH HASTRUP Praktikant i Mellemamerika

Manden ved floden Man kan se tiden og sliddet i hans ansigt. Rynker tegner linjer i den solbrændte hud. Ángel Meraz bor i landsbyen La Coroza i det østlige Honduras. Den eneste måde jeg kunne komme til landsbyen, var ved at lade mig transportere to timer af sted på hesteryg langs med floden Rio Bonito. Eller, nej, nu fortæller jeg ikke hele sandheden. Jeg sad på en hest i cirka en halv time, hvorefter jeg måtte give op. Som den storbypige jeg er, kunne jeg simpelthen ikke holde transportformen ud. Derfor var det med våde fødder (efter at have krydset floden et utal af gange), røde skuldre (på grund af den brændende sol) og tør hals, at jeg ankom til Ángels hus for at høre hans historie. I 1993 steg floden Rio Bonito så meget og så voldsomt, at La Coroza næsten blev skyllet bort. Ingen så vandet komme og ingen forudsagde, hvor meget der kunne gå galt. Under katastrofen døde 19 mennesker. Ángel er en af de overlevende.

Mens katastrofen stod på, tog han rundt til alle husene i landsbyen for at sikre sig, at ingen var ladt alene tilbage. I et af husene fandt han en kvinde og hendes datter. Kort efter at han havde fået dem ud af huset, kom floden og tog hele huset med sig. Ángel er en mand med karakter, der ikke står tilbage, når det gælder om at hjælpe andre. Det viser sig også tydeligt her otte år efter katastrofen, hvor han er en del af Folkekirkens Nødhjælps katastrofeberedskabsprojekt i området. Hver dag inden han går i marken, giver sine dyr mad og begynder alt sit andet arbejde, går Ángel ned til floden. Her måler han, hvor høj vandstanden er. Når floden en vis højde, går han tilbage til huset, ind i sin stue og tænder for sin radio, der er købt med penge fra Folkekirkens Nødhjælp. I radioen kalder han op til de landsbyer, der ligger længere nede ad floden. Dermed kan landsbyerne nå at evakuere deres beboere, før floden og katastrofen kommer. Ángel er en ældre mand, men hilser udviklingen velkommen. I fremtiden glæder han sig til, at han får solceller på sit tag, så radioen fremover kan drives af dem. Specialiserede måleapparater er også på vej, så han kan læse floden endnu mere præcist. Under mit besøg har Ángel fortalt nøgternt og faktuelt om sine oplevelser. Derfor kommer det bag på mig, da han ved slutningen af mit besøg med et stort smil siger til mig: ”Tak, fordi I ikke glemmer os!”. Smilet får rynkerne frem i hans ansigt.

Tak, fordi I ikke glemmer os!

19

5


magasinet/cambodja

EU er med til at støtte tyveri af jord fra cambodjanske småbønder igennem handelsaftale, der ellers skulle støtte landets udvikling. Folkekirkens Nødhjælp hjælper lokale partnere med at få den cambodjanske regering til at overholde menneskerettighederne.

TEKST MALENE HAAKANSSON grafik anne mousten

Chou Sok viser resterne af sin 7,5 ha store mark frem. Bag ved familiens træhus er der et par rækker med sukkerrør, en lille fiskedam og et par chilibuske. På den anden side af hækken, som omkranser den lille jordlod, kan han se ud over en kæmpe sukkerrørsplantage på 20.000 ha. Den strækker sig over distrikterne Sre Ambel og Botumsakor i Koh Kong provinsen i Cambodjas sydvestlige hjørne. Ejeren er Cambodjas sukkerkonge og senator Ly Young Pat, som imod landets egen lovgivning har fået brugsretten til den jord, som 459 familier ellers levede af. Sukkerrørsproduktionen bliver solgt til det europæiske marked igennem den fordelagtige handelsaftale med EU, ”Everything But Arms”, eller EBA, som aftalen hedder.

En lang kamp Det er nu fem år siden, at bønderne fik konfiskeret deres jord. Siden da er fattigdommen steget, dokumenterer Folkekirkens Nødhjælps lokale partnere. Den 62-årige Chou Sok har selv kunnet brødføde sin ni medlemmer store familier med den ris, han dyrkede på sin mark og ved salg af grøntsager og produkter fra husdyrene. I dag hutler han sig igennem ved at flette kurve og sælge dem på markedet. Der er kun råd til at sende et af børnebørnene i skole mod seks, før landbrugsjorden blev taget. Efter halvandet års kamp modtog de første familier kompensation for deres tab - men langt under markedsværdien. Lidt over halvdelen kæmper videre - ligesom Chou Sok. ”Jeg håber stadig, at jeg en dag kan få min jord tilbage. Kompensationen er alt for lille,” siger den spinkle mand, som ser meget ældre ud end sin alder. De der modtog kompensation kendte ikke til den gældende lovgivning og troede ikke på, at de kunne konfrontere den cambodjanske rege­ ring, fortæller Kong Song, som repræsenterer en af mange ramte landsbyer. ”I dag fortryder de, men de blev truet til at tage imod pengene og fik løfter om jobs, som kun få fik.” Kong Song kunne tjene 5.000 kr. om året ved at dyrke vandmeloner på sin jord. På sukkerplantagen er der kun arbejde i tre-fire måneder om året, og han kan kun tjene 12,5 kr. pr. dag. ”Disse mennesker bliver mere sårbare, fordi de ikke længere kan dyrke ris og andet, som i det

5 20

mindste sikrede dem mad på bordet i nogle måneder af året. Sæsonarbejdet kan ikke kompensere for denne usikkerhed,” siger Katja Levin, Folkekirkens Nødhjælps landekoordinator i Cambodja.

Overtræder egen lovgivning Ifølge Cambodjas jordlov fra 2001 må regeringen kun ekspropriere jord, hvis det er i offentlighedens interesse, efter at en fair og retfærdig kompensation er blevet betalt. Hvis jorden er blevet benyttet i mindst fem år, har den pågældende bruger ­ifølge loven erhvervet sig rettigheder som ejer. Derudover må en person maksimalt købe brugsretten til 10.000 hektar jord. Selvom alt dette er blevet overtrådt i sagen om sukkerplantagen i Koh Kong, har de berørte familier ikke haft held med at gå rettens vej. Årsagen er simpel. Ejeren af sukkerplantagen Ly Young Pat tilhører inderkredsen i regerings­ partiet Cambodian Peoples Party. ”Retssagerne er kørt fast i provinsretten, fordi de lokale myndigheder er bange for Ly. Derfor bliver vi nødt til at lobby internationale organisationer, donorer og sukkerplantagens aktionærer for at kunne lægge pres på den cambodjanske regering,” siger Mathieu fra menneskerettighedsorganisationen LICADHO, som støtter bønderne i at dokumentere krænkelserne og råbe myndighederne op. Indtil videre har et investeringsselskab under Deutsche Bank trukket sig. Anderledes ser det ud med EU.

EU tøver med at tage større skridt LICADHO har sammen med en gruppe af cambodjanske ngo’er prøvet at få EU til at skrue bissen på over for regeringen, fordi den misbruger den særlige EBA-handelsaftale. Seriøse og systematiske overtrædelser af internationale menneskerettighedskonventioner og rettigheder for arbejdstagere kan nemlig medføre en udelukkelse af aftalen. Men indtil videre har EU valgt, at dialog er vejen frem, selvom der er bevis for tvungen konfiskering af jord, ødelæggelser på ejendomme, brug af vold og vilkårlige anholdelser og tilbageholdelse af menneskerettighedsforsvarere. Flere FN-organer har givet organisationerne ret i menneskerettighedskrænkelserne. Folkekirkens Nødhjælp har også igennem sit europæiske netværk lagt pres på EU. ”EU skal sørge for, at handelsaftaler med udviklingslandene også tilgodeser de fattige. Og at landenes regeringer overholder internationale forpligtigel­ ser såsom menneskerettighederne. Det kan Danmark også være med til at minde EU om,” siger Katja Levin. Hun peger på, at EU også er en vigtig aktør i Cambodja til trods for Kinas massive tilstedeværelse. EU støtter nemlig opbygningen af et retssamfund, sociale sektorer og regeringens administration, som alt sammen kan være med til at tiltrække investeringer.

De fattige forbliver fattige Kek Pung, som er præsident i LICADHO, frygter for konsekvenserne, hvis ikke omverdenen hører råbet om hjælp: ”Uden jord vil befolkningen dø. Min rege­ ring skulle bringe demokrati og udvikling, men har i stedet sat Cambodja til salg, fordi de er grådige. Regeringen nedbringer ikke fattigdommen men er med til at øge den,” siger hun.


Cambodja til salg Private jordarealer, der er blevet givet til virksomheder til at drive industrilandbrug.

Cambodjas jordløse Antallet af jordløse er steget fra 13 til 20-25% fra 1997- 2007. I 2007 sad private industrilandbrug på 14,5% af Cambodjas dyrkbare landbrugsarealer. I 2011 var det 55,65%. Både cambodjanske og udenlandske virksomheder køber brugsretten til jorden. Størstedelen af de sager, som organisationerne tager op, invol­ verer fattige på den ene side og den cambodjanske magtelite in­ klusiv regeringsfolk og militæret på den anden side.

kilde LICADHO

EU’s handelsaftale med de fattigste lande Everything But Arms (EBA) omfatter 49 fattige lande, som kan eksportere varer (undtagen våben og ammunition) til EU kvotefrit og uden at betale told. I 2010 eks­ porterede Cambodja 10.000 tons sukker til EU.

Ny rapport om konsekvenserne Folkekirkens Nødhjælp udgiver på FN’s Verdens Fødevare­ dag den 16. oktober en ny rapport om konsekvenserne af jordtyveri for fattige småbønder i flere lande. Læs rapporten på www.nødhjælp.dk

21

5


magasinet/kalender

oktober/11 1/10

12/10

Landsdækkende aktion med arrangementer til fordel for fattige ældre mennesker i Kirgistan og bedsteforældre i Malawi. Læs mere på

Tema: Hvilken rolle spiller de frivillige organisationer som fortalere? Kl. 16-19 hos Røde Kors, Blegdamsvej 27, København Ø.

www.nødhjælp.dk/operationbedstehjaelp

Tilmeld dig på www.aeldresagen.dk/tilmelding

Operation Bedstehjælp

7/10

16/10

Universitetspræsten på RUC inviterer de studerende og alle interesserede til Nødbold og Nødbar mod sult

Folkekirkens Nødhjælp udgiver rapport om konsekvenserne af jordtyveri for fattige småbønder i u-lande.

10/10

26/10

Folkekirkens Nødhjælps seniornetværk afholder årsmøde fra kl. 10 til 15 i Folkekirkens Nødhjælps kontor på Klostertorvet 6, 3. th., 8000 Århus C. Tilmelding til Lennart SkovHansen på lsh@dca.dk eller +45 33 18 77 99

Kl. 17.00 Nørregade 15, København K Kl. 18.00 Østerågade 4, 3. tv., Aalborg C Kl. 18.00 Vestergade 90, 1., Odense C Kl. 18.00 Klostertorv 6, 3. th., Århus C

Nødbold og Nødbar på RUC kl. 14

Årsmøde for seniornetværket

foto nikoline agger

siden sidst

Verdens Bedste Nyheder

Flere end 2.000 frivillige fra kampagnen Verdens Bedste Nyheder var i september på gaden for at sprede det glade budskab til danskerne: Det går meget bedre, end vi tror, med at bekæmpe global fattigdom. Danskerne fik leveret et for­ friskende stykke frugt og et væld af gode nyheder fra verdens fattige lande. Trods sultkrisen på Afrikas Horn er to ud af tre u-lande godt på vej til at halvere fattigdommen. Ifølge Verdensbankens rapport fra juli vil to tredjedele af alle u-lande efter al sandsynlighed halvere deres fattigdom i år 2015, og allerede nu er verdens andel af ekstremt fattige halveret. En trist undtagelse herfra er Somalia, som også før hungers­ nøden var et af verdens farligste lande at føde børn i. Men i alle de u-lande, hvor der er en levedygtig og fungerende stat, fred og vækst sker der stadigvæk store fremskridt. Det gælder især i Sydamerika og Asien, hvor stort set alle fattige lande er blevet meget bedre til at håndtere kriser og katastrofer. For eksempel Bangladesh, som har gjort store fremskridt i bekæmpelse af sult og børnedødelighed på trods af udfordringer med naturkatastrofer og enorme fattigdomsproblemer. Verdens Bedste Nyheder er et samarbejde mellem FN, Danida og 70 danske udviklingsorganisationer – bl.a. Folkekirkens Nødhjælp. 52 danske virksomheder har bakket op om kampagnen ved f.eks. at tilbyde gratis bannerreklame på hjemmesider og i kundemedier.

5 22

Debatmøde om frivillighed

Verdens Fødevaredag

Nødhjælpens Ungdom holder møder

Svær start for ny stat

Den 9. juli 2011 blev Sydsudan verdens nyeste stat. Men mange mennesker er fortsat i klemme på grund af forskellige konflikter. Folkekirkens Nødhjælp har sammen med andre humanitære organisationer sendt mad og medicin til konfliktramte befolkningsgrupper. Desuden har kontoret i Sydsudan stået i spidsen for et træningsprogram i katastrofeberedskab, hvor partnerne nu også har fået motorcykler og cykler, så de kan komme rundt. Op mod 5.000 udsatte familier har fået gryder, tæpper og arbejdsgrej til at dyrke jorden.

Seniorer til Malawi

Pensioneret IT-koordinator Erik Dam fra Ølstykke har siden august været seniorvolontør i Malawi. Han underviser elever på University of Livingstonia i IT og rådgiver Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner Presbyterian Synod of Livingstonia i distance-undervisning. Ruth Hammer fra Struer rejser også tre måneder til Malawi i november og skal hjælpe Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner, CHISOMO Childrens Center, med opgaver inden for regnskab og administration. Bliv seniorvolontør, meld dig på www.nødhjælp.dk/volontoer

Pant støtter kampen mod sult

550 frivillige samlede for ca. 375.000 kroner pant ind for Folkekirkens Nødhjælp på Roskilde Festival 2011. Humøret var højt blandt de mange frivillige, som i bagende sol og silende regn var med til at samle pant ind til fordel for bekæmpelse af sult.

Bæredygtigt modeshow

Under modeugen i København i august holdt Folkekirkens Nødhjælps butik Fisk bæredygtigt modeshow med redesign af vintage-tøj fra 1920-1980. Modeshowet var arrangeret af frivillige i Fisk og kollektionerne designet af syv frivillige designere. Tøjet kan købes i butik Fisk på Skt. Peder Stræde 1, Kbh. K.


foto: didde elnif

november/11

2/11

Debatmøde om frivillighed Tema: Frivillige organisationers samarbejde med det offentlige. Kl. 16-19 hos Ældre Sagen, Nørregade 49, København K Tilmeld dig på www.aeldresagen.dk/tilmelding

4/11 - 5/11

30/11

Nødhjælpens Ungdom holder møder

Økumenisk efterårskursus Tema: Kirke og frivillighed. Kurset finder sted på Hotel Nyborg Strand. Tilmeld dig inden 14/10 på www.oekumenisk-efteraarskursus.dk

Fejl i girokort i august

I Magasinet (august) var der en fejl i girokortet, som betød, at man ikke kunne bruge girokortnummeret. Tak til alle, som tog sig tid til at finde anden måde at give et bidrag til os på.

Næstved-møbler blev til Noahs Ark

Genbrugsmøbler fra Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Næstved blev under Copenhagen Design Week i september forvandlet til en installation ved navn Noahs Ark. Møbelarkitekterne Monique Engelund og Sophie Alexandrine stod bag installationen, som var en kommentar til samfundets overforbrug og overproduktion. Se genbrugsinstallationen på www.nødhjælp.dk

Kl. 17.00 Nørregade 15, København K Kl. 18.00 Østerågade 4, 3. tv., Aalborg C Kl. 18.00 Vestergade 90, 1., Odense C Kl. 18.00 Klostertorv 6, 3. th., Århus C

Organisationer under pres

Folkekirkens Nødhjælp, Amnesty og Institut for Menneskerettigheder satte på et seminar i september fokus på, hvordan lokale organisationer er under voksende pres i flere u-lande. To repræsentanter fra Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i Cambodja og Malawi var med på seminaret. Soeung Saroeun fra Cooperation Committee for Cambodia, fortalte hvordan cilvilsamfundet kæmper imod gennemførelsen af en ngo-lov, der vil gøre det markant sværere at blive registreret som ngo. Peter Ngulube Chinoko fra Catholic Commission for Nederst: som brugt sammen med FKN Justice andØverst: Peace i Alene Malawi(normal). fortalte, hvordan ytringsfriheden er Farve samme rød som FKN’s røde (0, 97, 94, 8). under stigende pres i hans land. Se deres vidnesbyrd og læs ACT-rapporten “Shrinking Political Space of Civil society Action” på/ www.nødhjælp.dk Andreas Kjærgaard A-Office / www.a-office.dk / andreas@a-office.dk

Fisken i Folkekirkens Nødhjælps logo symboliserer mad til verden. Bekæmpelse af sult har været en kernesag for Folkekirkens Nødhjælp siden 1922. Støt kampen mod sult på Afrikas Horn

sms NØD til 1277 og støt med 150 kroner eller brug girokortet


Dine penge hjælper!

Et månedliget bidrag vil placere dig i hjertet af Folkekirkens Nødhjælps arbejde for verdens fattigste mennesker. Du kan gøre en forskel.

ring 80608090 og få en pbs aftale

bidrag 5 Vil du være med til at forhindre en katastrofe? Vi kan sammen give verdens fattige mulighed for at blive bedre rustet til kampen mod sult og naturkatastrofer. Med dit bidrag kan du ændre fremtiden.

brug girokortet afrives inden indbetaling

Overførsel fra kontonummer

8

Sorteret Magasinpost 41030

GIRO INDBETALING

7

PP

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til BetalingsService kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

Modtager

Indbetaler

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Betalingsdato

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+5400023<

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800 Underskrift ved overførsel fra egen konto

Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings­tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Afsender

500 039

Kroner

KVITTERING

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X

540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K Tlf. 3315 2800

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

4030S (09-11) DB 485-027371

.

.

Øre

,

f

Magasinet Folkekirkens Nødhjælp  

Folkekirkens Nødhjælps magasin om udviklingsarbejde

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you