Page 1

DanAvl

MAGASINET okt. 2008 #31

NY STRATEGI FOR DANAVL

Danavl:

KS SPILLER EN VIGTIG ROLLE I DANAVL GODE RÅD, NÅR DER SKAL LØBES MANGE SOPOLTE TIL NY BESÆTNING

– magasinet for danske svineproducenter


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

e du t s d i V

?

dyr Y-hun L l v A ) er Dan t nr. 9 vin eft (Warentes 55 s e t g a l er var –- at s øvning k afpr g tilvækst, d pr. kg s y t n li g ie en dag foderforbru dre end t havde in e m g 1 kg re o ng g høje , der var 0,1 mmenligni re t a d s s tilvæk snittet ved dyr fra 6 an nr. n m u e rh asinet genn m efte anAvl Mag o k f a med (se D temer s y s s l v a e 29). 30, sid

Eksport af DanAvl-genetik Nicolaj Nørgaard Direktør Dansk Svineproduktion Tlf. 33 73 26 76 nin@danskesvineproduktion.dk

Vi har nu lavet en klar strategi for eksport af DanAvlgenetik, der sikrer en større fortjeneste til danske svineproducenter

Meningerne om eksport af avlsdyr er delte – nogle mener, at eksporten af vores avlsmateriale skal stoppes. ”Hold dog vores gode gener her i Danmark”, lyder det. Mens andre mener, at vi har et unikt avlsmateriale og altid vil være foran, og at vi derfor med fordel kan øge eksporten og kapitalisere gevinsten af vores næstbedste avlsgrise. Faktum er, at eksporten de seneste år er steget en del. Alene i 2007 har vi, primært til Tyskland, haft et salg svarende til 160.000 krydsningspolte – uden at have en klar strategi med hensyn til eksport. Vi har i Dansk Svineproduktion sat os sammen for at analysere mulighederne for en reorganisering af salget fra DanAvl. Vi har været alle muligheder vedrørende organisation, omsætningsregler, markedsføring samt gen- og avlsafgifter igennem. Organisatorisk valgte vi at fastholde den nuværende løsning med et åbent avlssystem, hvor det avlsmæssige og økonomiske ansvar er spredt på alle avlerne. At samle alle avlssøerne i ét firma syntes hverken overkommeligt eller fornuftigt. Efter nogle udbytterige diskussioner har vi nu lavet en klar strategi for eksport af DanAvl-genetik, der sikrer en større fortjeneste til danske svineproducenter. Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi er glade for den

DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej 3 6500 Vojens Tlf. 75 72 41 55 Fax 75 72 46 32 jao@dansksvineavl.dk

nye strategi, der giver mulighed for – med god samvittighed – at rose avls- og opformeringsbesætningerne samt omsætterne for deres store succes. Og fundamentet for succes er jo ikke blevet ringere på baggrund af den nye Warentest fra Tyskland, som blev omtalt i sidste nummer af DanAvl Magasinet (nr. 30). Dansk Svineproduktions bestyrelse har også valgt at give de godkendte Omsættere så megen frihed som overhovedet muligt. Omsætterne har så til gengæld ansvar for at sikre, at alle, der køber DanAvl gener, kommer til at betale en ens afgift til Dansk Svineproduktion uanset, om man bor på Djursland eller i Moldavien. Men køberen i Moldavien kommer desuden til at betale gebyrer svarende til de øgede markedsførings- og kontrolomkostninger, der følger af salg dertil. Netop øget kontrol i forbindelse med den øgede eksport er vigtig for at sikre, at der ikke snydes med betalingen for vores avlsmateriale. Desværre betyder modellen også, at genafgifterne stiger for danske svinebedrifter, men de stigende indtægter fra genafgifterne – herunder også afgifter betalt af udenlandske kunder – tilbagebetales til danske svineproducenter ved en reduktion af de opkrævede produktionsafgifter.

Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf. 20 74 20 08 hhb@danavlopformering.dk

Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet.


side 03

Indhold:

”PAS PÅ LIKVIDITETEN VED TOTALSANERING” side 07 side 08

Ny strategi for DanAvl . . . . . . . . . . .

side 04

30 grise pr. årsso – af gylte – lige efter totalsanering . . . . . . . . .

side 07

KS’ rolle i dansk svineproduktion . . . . . . . . . . . . . . . .

side 10

Uddrag af Årsberetning 2007, GFU . . . . . .

KS-udviklingsprojekter . . . . . . . . . .

side 16

opslagstavlen . . . . . . . . . . . . . . .

side 17

Gør det på sin egen måde – med succes . . . . . . . . . . . . . . .

DISCIPLIN OG FASTE RUTINER AFGØRENDE FOR TOPRESULTATER side 18

. . side 13

. . side 18

DanAvl-gener sælger smågrise i Tyskland . . . . . . . . . . . . .

side 22

Strenge offentlige regler for KS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 24

Kvalitets- og leveringssikkerhed . . . . . . . . . . . . .

side 25

DanAvl i kød og blod . . . . . . . . . . . .

side 27

Start af ny besætning i lejede slagtesvinestalde . . . . . . . . .

side 30

KS-stationerne har 2 PRRS-systemer . . . . . . . . . . . . . . . .

side 32

Sædens pris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 33

Forventninger til KS-fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 34

KS: Få mest muligt ud af KS . . . . . .

side 34

45 år med KS i Danmark . . . . . . . . . .

side 36

Adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten – eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: hhb@danavlopformering.dk, eller ring på 20 74 20 08.


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

Ny strategi for DanAvl Søren Balder Bendtsen Projektleder Dansk Svineproduktion Tlf: 33 73 27 29 sbb@dansksvineproduktion.dk

Målet med den nye strategi Dansk Svineproduktion ønsker med den nye DanAvlstrategi at øge indtjeningen fra salg af avlsdyr fra

Flere aktører i eksporten I ”gamle dage” havde avlernes, opformeringsejernes og Danske Slagteriers egen forening (SEA) eneret til at eksportere renracede DanAvl-avlsdyr. Dette ændrede sig i 2006 på baggrund af Konkurrencelovgivningen, hvor det blev muligt for alle omsættere at få en godkendelse som DanAvl-omsætter – og hermed retten til at eksportere renracet avlsmateriale fra DanAvl og til at anvende DanAvl-logo – såfremt visse antagelseskriterier blev opfyldt.

DanAvl, så danske svineproducenter får et større økonomisk afkast af det avlssystem, de har bygget op gennem mere end 100 år. Dette gøres ved: – at optimere omsætningsreglerne, så omsætterne kan agere mere kommercielt på de udenlandske markeder, – at justere genafgifterne, – at øge markedsføringen af DanAvl-gener – primært i udlandet

Eksporten havde indtil 2006 et forholdsvist begrænset omfang, og det var ikke et mål i branchen, at eksport af avlssvin skulle være en stor indtægtskilde. Det forsknings- og udviklingsarbejde, der er foretaget i regi af Dansk Svineproduktion (DSP), blev indtil 2006 primært finansieret af midler fra Svineafgiftsfonden. Avlsarbejdet blev altså betalt af danske svineproducenter og brugt af danske svineproducenter. Derfor var der ingen grund til at opkræve afgifter på solgte avlsdyr og sæd til dette formål, da det blot ville være at flytte penge rundt i systemet.

– at sikre retmæssig anvendelse af avlsmateriale fra DanAvl

Nye tider I og med der er kommet flere DanAvlomsættere (pt. er der 6), er eksporten af DanAvl-avlsdyr steget jævnt siden 2006. Den nyligt offentliggjorte Warentest fra Tyskland (omtalt i DanAvl Magasinet nr. 30), der kårer DanAvl-soen til markedets bedste, har i høj grad øget potentialet for salg af DanAvl-avlsdyr. For at sikre, at alle svineproducenter, inkl. udenlandske, der anvender DanAvl-avlsmateriale bidrager til finansieringen af udviklingsarbejdet, indførte DSP derfor i 2006 en genafgift pr. avlsdyr og sæddose solgt fra DanAvl. I denne nye markedssituation ønsker DSP at optimere indtjeningen fra eksporten af DanAvl-avlsmateriale – til glæde for de danske svineproducenter. Derfor har

DSP gennem et stykke tid arbejdet med en ny strategi for DanAvl, der skal sikre dette. Næsten alle danske svineproducenter bruger DanAvl-gener, derfor skal en øget nettoindtægt fra avlsmaterialet komme fra eksport.

Den nyligt offentlig­ gjorte Warentest fra Tyskland, der kårer DanAvl-soen til markedets bedste, har i høj grad øget potentialet for salg af DanAvl-avlsdyr.

Den nye strategi I løbet af forsommeren blev alle parter i DanAvl spurgt, hvordan de så fremtiden for omsætning og eksport af avlsmateriale fra DanAvl. Der var bred enighed blandt omsætterne om, at de nuværende regler for omsætning af DanAvl-avlsmaterialet i udlandet kunne trænge til en revision, hvis målet er at agere kommercielt. For at sikre større omsætning – og dermed større indtjening – vil DSP derfor justere reglerne vedr. eksport, men samtidig indføre øget kontrol af den retmæssige anvendelse af DanAvl-avlsmateriale i udlandet. Derudover evalueres størrelsen af den relativt nye genafgift, der kun har 2 år på bagen, og DSP lægger op til en koordineret og intensiveret markedsføring af DanAvl i udlandet. Konkurrencelovgivningen foreskriver, at alle kunder skal kunne handle på lige vilkår indenfor EU, og derfor vil ændringerne gælde for både for danske og udenlandske kunder. Markedsføring Da der er flere omsættere af det samme produkt – DanAvl-avlsmateriale – vil de enkelte DanAvl-omsættere ikke


side 05

markedsføre produktet massivt, da det samtidig vil være en reklame for konkurrenterne. Derfor foreslår DSP en samlet profil-markedsføring af DanAvl i udlandet. En sådan markedsføring skal naturligvis ske i tæt samarbejde med DanAvl-omsætterne, da det er dem, der skal følge markedsføringen op med salg af avlsmateriale. I øjeblikket udarbejdes en forretningsplan for primært Tyskland, der anses for at være det mest oplagte marked at ekspandere på – både pga. den korte afstand og de gode resultater fra den tyske Warentest.

du e t s d

?

i en dyr ) n u h 9 vl-LY t nr. anA arentes emer D r (W ca. efte syst om ligning re avls - eller k f a g d – at ammen ra 6 an ,36 Euro ttet – o s e f i 8 tysk hundyr re end nnemsn e end d r d e d d me ke min end g r. – be nr. 30, e k t ik var . – bedr r ca. 82 agasine r e l M k l 63 – e anAvl uro 11 E ste (se D e ring 9). 2 e d si

Vi

Det er en grundsten for den nye DanAvlstrategi, at alle solgte avlsdyr og sæddoser fra DanAvl skal bidrage med samme beløb til avlsarbejdet, uanset hvilket marked de sælges på. Derfor skal det beløb, der opkræves i markedsføringsafgift tilpasses efter udgifterne til markedsføring på det pågældende marked. Avlsdyr fra DanAvl til eksport lastes på en jumbojet

“ Avlsafgift/ salgsafgift

Finansierer avlernes meromkostninger ved at have renracede dyr, registrering, afprøvningsforhold osv.

Fordelingen af pengene justeres årligt i det såkaldte ”Regneark”. Se DanAvl Magasin nr. 29

Indført i 1996

Genafgift

Finansierer DSPs forsknings- og udviklingsarbejde samt driften af avlssystemet. Der suppleres med penge fra Svineafgiftsfonden. (Tidligere blev arbejdet alene finansieret af Svineafgiftsfonden)

Kan justeres årligt

Indført i 2006

Markedsføringsafgift

Marginal afgift – til markedsføring af DanAvl på det givne marked

Kan justeres årligt – afstemmes med udgifterne til markedsføring

Nyt forslag

Kontrolafgift

Marginal afgift til kontrol af retmæssig anvendelse af DanAvlgenetik på et givent marked

Kan justeres årligt – afstemme med udgifterne til kontrol

Nyt forslag

Det er en grundsten for den nye DanAvl-strategi, at alle solgte avlsdyr og sæddoser fra DanAvl skal bidrage med samme beløb til avlsarbejdet, uanset hvilket marked de sælges på.

Fortsættes på næste side


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

Kontrol I og med, at der forventes en større omsætning af DanAvl-avlsmateriale i fremtiden, ønsker DSP at intensivere kontrollen af retmæssig brug af det solgte avlsmateriale. Omkostningerne til dette vil være forskellige for hvert enkelt marked. Derfor indføres en markedsafhængig kontrolafgift, der skal finansiere de relevante kontrolomkostninger. De 3 racer i DanAvl:

På denne måde sikres det, at alle dyr bidrager med samme beløb til dansk svineproduktion – dermed vil f.eks. genafgifter opkrævet i Danmark ikke blive brugt til markedsføring i Tyskland. Omvendt må markedsføringsafgifter opkrævet i Tyskland selvfølgelig heller ikke bruges til andet end markedsføring i Tyskland. Justering af genafgifter Efter 2 år med den nuværende genafgift, mener DSPs bestyrelse, at DanAvl-soen (LY) er af så høj kvalitet (hvilket den tyske Warentest bekræfter), at en højere genafgift vil være rimelig. Ligeledes er ”vekselkursen” på genafgifter mellem krydsningspolte og renracede polte taget op til revurdering. I dag er genafgiften 4 gange så høj på en renracet polt ift. en krydsning – mens andre avlssystemer regner med en faktor 10-15, ud fra antagelsen om, at en renracet polt kan producere 10-15 polte i løbet af sit liv. Derfor ønsker DSP så vidt muligt et retfærdigt forhold mellem genafgifter i de forskellige dyregrupper og foreslår en faktor 10 mellem renracede polte og krydsningspolte.

• Landrace

Det er klart, at genafgifterne ikke uden videre kan hæves, uden det har en effekt på efterspørgslen af DanAvlavlsmateriale. Det gælder derfor om at finde et niveau, hvor den samlede indtjening maksimeres. Konsekvenser for den danske svineproducent De danske svineproducenter vil komme til at mærke den nye DanAvl-strategi på tre måder: – da genafgiften forhøjes, skal der betales mere for avlsmaterialet – både sæd og polte (genafgiften skal være den samme for alle kunder i EU), – produktionsafgifterne kan til gengæld sættes tilsvarende ned, da DSP ikke længere behøver så mange midler fra Svineafgiftsfonden for at finansiere sit arbejde, – DSP forventer derudover, at indtjeningen fra DanAvlavlsmateriale solgt til udlandet vil stige som konsekvens af højere genafgifter og større omsætning – og dermed kan produktionsafgifterne sættes endnu længere ned.

• Yorkshire

Den nye DanAvl-stratigi betyder således, at DSPs arbejde med at forbedre økonomien og rammebetingelserne for danske svineproducenter finansieres af både danske og udenlandske brugere af DanAvl-avlsmateriale. • Duroc


side 07

30 grise pr. årsso – af gylte – lige efter totalsanering ”Vi er meget tilfredse med resultatet af SPF-saneringen indtil nu,” fortæller Troels Clausen, ”og vi har bestemt ikke fortrudt det. Men vi burde have fokuseret mere på likviditetsforløbet i vores planlægning, for lige nu sttrammer det alvorligt til, da vi endnu ikke er begyndt at levere slagtesvin.” Pas på likviditetsforløbet ved sanering ”SPF-saneringen er stort set forløbet efter planen, trods forskellige problemer og justeringer undervejs. Men i den senere tid har det knebet gevaldigt med likviditeten,” konstaterer Toni og Troels Clausen. ”Det skyldes naturligvis, at der ikke er kommet penge ind i lang tid. Det sker jo først, når vi begynder at levere slagtesvin i uge 42. Men problemet er forværret af den langvarige lavkonjunktur i svineproduktionen med meget høje foderpriser og lav notering. Det sidste kunne vi ikke forudse, da vi planlagde saneringen, men det ”almindelige” likviditetsunderskud, burde ikke være kommet bag på os – eller på vore rådgivere. Vores erfaring er nu, at der i en sådan saneringsplan også bør indgå et likviditetsbudget for hele saneringsperioden. Faktisk bør samtlige saneringsomkostninger samles i et særligt budget og afskrives f.eks. over fem år – i stedet for at blive straksafskrevet. Dermed kunne man evt. også hjemtage et specielt saneringslån til dækning af alle specifikke saneringsomkostninger.” 3 grise mere pr årsso Her ved udgangen af september er der fuldt tryk på faringerne, hvor også de

u? d e t s d Vi lig n udfør

es e enu find g, ”San – at der m SPF-sanerin lo m giver manua ent”, so a de m e g a n fr ringsma le forløbet – e h dkøin m o il t råd lser je e v r e v tning første o den nye besæ f a anAvl ringen eret i D e manualen t n e s æ (pr . 0) S et nr. 3 duktion Magasin ansksvinepro w.d på: ww svin dk/Info

første 2.-lægssøer har faret. ”Det er gået over al forventning,” beretter driftsleder Tina Hansen. ”Vi har fået 14,2 levendefødte og 1,1 dødfødte grise pr. kuld, og vi har fravænnet 12,5 pr. kuld (se faktaboksen). Det ligger væsentligt over forventningerne – og ca. 3 grise pr. årsso over den gamle besætning. Vi foretager ingen behandling af grisene ved overførsel af grise til fravænningsstalden, som vi gjorde i den gamle besætning.

Resumé: I tre tidligere numre af DanAvl Magasinet (nr. 27, 28 og 29) har vi fulgt totalsaneringen af besætningen på ca. 1.000 søer på Langkærgaard med tilknyttede ejendomme ved Søndersø

Vi kuldudjævner til 14 grise, og det har gyltene sagtens kunnet klare. Derfor bruger vi heller ikke ret mange ammesøer. Vi er meget fokuseret på, at de nyfødte grise skal have mest muligt ro i det første døgn, ellers forringer vi grisenes immunforsvar og åbner for sygdomsangreb, som f. eks. sodeksem. Kuldudjævning foregår primært i grisenes andet levedøgn. Før og efter flyttes kun grise, hvis det er yderst nødvendigt.

tilhørende Toni og Troels Clausen. Saneringen har stillet store udfordringer til ejere og medarbejdere, men har også fremprovokeret udarbejdelsen af en manual for totalsaneringer, som blev omtalt i DanAvl Magasinet nr. 30. Denne gang omfatter artiklen om Langkærgaard

90 % lavere medicinforbrug og en mand mindre Vores medicinforbrug har indtil nu været meget lavt – kun 10 % af, hvad det var i den gamle besætning, og det er endnu mindre end vi havde budgetteret med. Dertil kommer, at vi sparer en hel medarbejder til behandling af grise i farestalden

to besøg, hhv. den 17. juni og den 30. september

Tina fortæller om resultaterne for Toni og Troels


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

set i forhold til den gamle besætning, hvor vi gav 5 stk. generelle behandlinger af smågrisene + individuelle sygdomsbehandlinger. Faktisk har vi kun måttet behandle 1½ hold grise mod fravænningsdiarre i den nye besætning. Enkelte kuld har haft sodeksem, som jo ikke er ualmindeligt ved gyltekuld, men dem behandler vi med succes efter vores egen opskrift, der bl.a. omfatter kartoffelmel – dyrlægens kur virker ikke. 2 suppleringsleverancer Nu er de ældste hjemmeavlede sopolte ved at være klar til løbning, men i mellemtiden er der indkøbt 2 x 110 polte til supplering i hhv. marts og juli fra Frank Hermansen, HØSTERMARKGAARD ved Storvorde, der også leverede den nye besætning. ”Desværre levede disse suppleringspolte ikke helt op til forventningerne,” oplyser Tina. ”I marts meddelte leverandøren på forhånd, at det kneb med at finde dyr nok af ”første sortering”. Det valgte vi at acceptere mod et prisafslag, og poltene har fungeret tilfredsstillende. Men i juli fik vi ingen forhåndsmeddelelse om poltenes kvalitet. Her har vi efterfølgende måttet konstatere, at der var mange polte med forskellige fejl. SPF selskabet og leverandøren accepterede uden videre reklamationerne og udbetalte erstatning efter reglerne, men nu mangler vi i princippet poltene til at udskifte de ringeste søer med. Zig-zag med Kernestyring® Nu er besætningen som planlagt lukket for indkøb af avlsdyr, ”Vores hjemmeavl af sopolte skal ske ved zig-zagproduktion, og derfor er vi blevet tilsluttet Kernestyring® via Bedriftsløsningen,” oplyser Tina. ”Men det var et meget tungt system at oprette alle de nye søer i, da der var mange indtastninger. Hvert ugehold på ca. 50 søer har taget ca. en time at oprette. Desuden tager det ca. 20 min. at overføre indeks fra den modtagne fil til vores egen computer – selv om den ikke hører til de mindste. Sæd sidst på ugen Vi anvender D-Produktionssæd til slagtesvineproduktionen og L- hhv. Y-Navnesæd til zig-zag-polteproduktionen – alt sammen fra Hatting-KS. Jeg er bekendt med muligheden for at tilslutte os til Hatting-KS sædfordelingsordning, så vi kan få tildelt Navnesæd på lige fod med opforme-

ringsbesætningerne. Men jeg har fravalgt det, da det er min erfaring, at vi kan få Navnesæd fra gode orner, når vi undlader at bestille til levering mandag og tirsdag, hvilket passer os godt, da vi fravænner om lørdagen. I øvrigt er vi meget tilfredse med samarbejdet med og servicen fra Hatting-KS. På et tidspunkt fik vi tilbud om specialrådgivning i Kernestyring® fra en privat rådgiver, som oven i købet lovede at udpege ”indeks-sikre” KS-orner til os. Vi ved, at det sidste ikke kan lade sig gøre, så vi afslog tilbuddet. SPF-svin – ikke som de andre Vi er tæt på at sende de første slagtesvin af sted, men de er knapt vokset så meget, som forventet. Det skyldes nok, at SPF-svinene overraskede med at æde mere en svinene i den gamle besætning. Vi var lidt for længe om at få indstillet foderautomaterne til SPF-niveau. Af gammel vane indsatte vi desuden 18 grise i hver sti, hvor der skal være 14 ved slutningen af perioden. I den gamle besætning rokerede vi derefter rundt på dyrene efter størrelse gennem opvækstperioden. Det er der slet ikke basis for med SPF-grisene, som er meget mere ensartede. Medarbejdernes oplevelse Ved besøget i juni mødte DanAvl Magasinet både ejerne, Toni og Troels Clausen, to af deres sønner samt medarbejderne ved formiddagskaffen i frokoststuen med driftsleder Tina Hansen i spidsen. Derfor er det naturligt at spørge, hvordan ”personerne på gulvet” har oplevet saneringsforløbet. ”Da jeg første gang hørte at besætningen skulle SPFsaneres, kunne jeg sagtens forstå det,” fortæller Karsten Pedersen, der er Langkærgaards håndværksmand og tidligere selvstændig landmand med et vist kendskab til SPF-systemet. Men jeg var bekymret for forløbet, fordi bedriften består af så mange sektioner og anlæg på flere forskellige ejendomme. Men jeg var hurtigt helt med på ideen, da jeg havde tygget lidt på den. Når der er sagt A … Det har været meget positivt at opleve ejernes konsekvens – når der er sagt A, må der også siges B. Da beslutningen var truffet og startskuddet gået, var de konstant opmærk-

Morgenmøde på Langkærgaard


side 09

somme forløbet, og de var hele tiden parate til at reagere på de problemer og forhindringer, der opstod hen ad vejen og gøre det nødvendige og rigtige. Det skete også, når det drejede sig om væsentlige ændringer af den – i øvrigt meget grundige – plan, der på forhånd var lagt. Vi har været meget pressede undervejs i processen. Specielt var vi alle frustrerede over de manglende eller mangelfulde svar vi fik fra ”eksperterne” på vores spørgsmål omkring den rigtige rengøring og desinfektion, desuden forsinkede det arbejdet og øgede presset yderligere – vi skulle jo være klar til modtagelsen af den nye besætning.

Vi valgte fra starten helt bevidst, at medarbejderne skulle orienteres om beslutningen og planerne, før nogen andre blev det

Omstillingen til SPF-rutiner Jeg var meget spændt på, hvordan vi ville klare omstillingen til at arbejde efter SPF-reglerne og -procedurerne i hverdagen. Her blev vi jo sat på prøve med det samme, fordi vi var i gang med at afvikle den gamle besætning i nogle sektioner, samtidig med at vi arbejder på SPF-niveau i andre. Men det er gået forbavsende godt, idet alle fra starten forstod betydningen af at holde fanen højt mht. smittebeskyttelse. Det har da været ved at glippe for mig et par gange, hvor jeg under arbejde i én af de stadig konventionelle sektioner blev ringet op af Tina med et problem, der her og nu skulle løses i en SPF-sektion. Så var det lige med at tænke sig om i tide. På et tidspunkt gennemgik vores besætningsdyrlæge Hasse Kahr Poulsen, DanVet, SPF-reglerne for os alle sammen, hvor vi kunne stille spørgsmål og få svar. Det var en god ide, men jeg tror, det ville have været fordelagtigt, hvis snakken med Hasse var blevet gentaget f.eks. hver anden måned – efterhånden som vi havde nye spørgsmål

”Beslutningen kom helt bag på mig,” indrømmer Jan Hansen, der tidligere har arbejdet i SPF-besætninger. ”Selvfølgelig kunne jeg se forskellen mellem den gamle besætning på Langkærgaard og de SPF-besætninger, jeg kendte. F.eks. brugte vi jo en masse tid på sprøjtning og anden behandling her på stedet. Jeg troede simpelthen, en sanering af besætningen var uoverskuelig og dermed udelukket.” Åbenhed overfor medarbejderne ”Vi valgte fra starten helt bevidst, at medarbejderne skulle orienteres om beslutningen og planerne, før nogen andre blev det – ganske enkelt for at undgå utryghed og frustration, som jo kun kunne gøre tingene endnu mere besværlige. Vi fortalte med det samme, at vi ville få brug for alle hænder under saneringsforløbet. Vi føler at strategien lykkedes – i hvert flad har vi oplevet fantastisk engagement og arbejdsindsat hos medarbejderne – også når det så mest sort ud. Nu ser vi frugten af alle anstrengelserne – og de har været det værd”. Medarbejderne nikker bekræftende rundt om bordet, før de går tilbage til arbejdet. Topresultater kræver både genetik og sundhed ”Vi synes, at saneringen har været en stor succes, og nu kan vi begynde at nyde, at vi har fået en mere normal og mindre stresset hverdag igen,” fortæller Toni. ”Vi er meget tilfredse – men hvordan kan vi også være andet, når søerne ”vælter” grise af sig.” Tina og Troels giver hende ret. De er enige om, at det er en fornøjelse at arbejde med SPF-svin. ”Jeg deltog i et ERFA-gruppemøde forleden i en besætning under udvidelse fra 1.100 til 2.000 søer,” fortsætter Troels. ”De var for et stykke tid siden begyndt at udskifte de gamle søer med nye polte fra DanAvl for at forbedre genetikken i besætningen, hvilket naturligvis var en god idé. Men der var udtalt enighed blandt deltagerne af producenter og konsulenter om, at topresultater, f.eks. på 35 grise/årsso, kun kan opnås, hvis besætningen samtidig totalsaneres til højt sundhedsniveau – ellers kan dyrenes genetiske potentiale ikke udnyttes fuldt ud.

Produktionsresultater på Langkærgaard

Periode

04.04.08 – 30.06.08

01.07.08 - 15.08.08

Fravænnede kuld, stk.

169

225

394

Heraf 1. lægskuld %

100

100

100

Hele perioden

Levendefødte pr. kuld, stk.

14,5

14,4

14,2

Fravænnede pr. kuld, stk.

12,6

12,5

12,5

Fravænnede pr. årsso + gylt

30,5

29,2

30,0

Kuld pr årsso, stk.

2,43

2,34

2,39

Faringsprocent

91

90

91


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

tema:

ks

HANS HOLMEGAARD Seniorkonsulent DanAvl Opformering Tlf. 60 40 04 46 hhb@danavlopformering.dk

u kommet Avl” er vi n n a r D ” t e a t, der spille Under tem KS-systeme f a n r o e ti D ta t. e til præsen i avlsarbejd igtig rolle v f forskellig t a e l g v e A m n a n e D i r e b a mme S-selsk nder de sa u findes tre K e ll a r e jd æne arbe gt tre selvst ri v størrelse. D ø i r e n år, me DanAvl-vilk heder. m so dige virk

KS’ rolle i dansk svineproduktion KS-systemet har en nøglerolle i avlssystemet. KS er en helt afgørende teknisk forudsætning for at optimere avlsarbejdet og er samtidig et væsentligt element i finansieringen af omkostningerne i forbindelse med de renracede avlspopulationer i systemet.

KS er et styringsredskab i avlsarbejdet I et moderne avlssystem som DanAvl, hvor langt hovedparten af avlsarbejdet foregår hjemme i de enkelte avlsbesætninger, har KS-systemet en helt nødvendig og afgørende funktion.

DanAvl udvikler og markedsfører gener for danske svineproducenter. Mange års forskning sikrer produkter i topkvalitet og dokumenteret information om genetisk fremgang. DanAvl er ejet og styret af danske svineproducenter.

KS-ornerne rekrutteres direkte fra avlsbesætningerne og fra individprøvestationen “Bøgildgård“. Avlerne har adgang til sæd fra alle topornerne, og KS-systemet er derfor en vigtig brik i det effektive avlsarbejde.

KS-systemet binder ganske enkelt avlssystemet sammen, således at det er muligt at sammenligne avlsdata og –resultater mellem avlsbesætningerne, hvilket jo er forudsætningen for hele tiden at kunne finde de bedste dyr på landsplan i hver

Kilde: Hatting-KS


side side 011 11

race. Det skyldes, at der via KS produceres afkom efter den samme orne i flere forskellige avlsbesætninger.

avlsindekset er relativt lav). Dermed er også sagt, at KS-systemet anvendes som et aktivt styringsredskab i avlsarbejdet.

KS-stationerne, der er tilknyttet DanAvl, har indgået en aftale med Dansk Svineproduktion, der bl.a. omhandler rekrutteringen af ornemateriale til KS. Udvælgelsen og prioriteringen af de nyscannede, unge orner til KS foretages af Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling hver 14. dag. Ornerne fordeles ligeligt til de tre KS-selskaber i forhold til deres bestillinger orner fra de forskellige racer/racekombinationer. (Det praktiske forløb af rekrutteringen beskrives i næste nummer af DanAvl Magasinet)

KS binder avlen sammen Som nævnt er det mulighederne for at udnytte de bedste orner på tværs af alle besætninger, der er KS-systemets helt afgørende bidrag til avlsarbejdet. Dette gør os i stand til at avlsværdivurdere på tværs af avlsbesætningerne i en given race – og Bøgildgård i øvrigt – altså at beregne indeks, der kan bruges til at sammenligne dyrs kvalitet, uanset om de er afprøvet på Bøgildgård eller er afprøvet i avlsbesætning A eller B. Gennem KS-systemet er det muligt at koncentrere avlsarbejdet omkring relativt få absolutte toporner i hver race. Udvælgelsen af orner til KS-stationerne resulterer i, at de allerbedste orner af hver race er til rådighed på KS-stationerne. Disse orner anvendes til 98 – 99 % af alle løbninger i avlssystemet, både i avls- og opformeringsbesætningerne.

I prioriteringen udvælges efter indeks, men der sættes en begrænsning på det antal orner, der tages ind fra en given søskendegruppe (hel og halvsøskende) i Landrace og Yorkshire. Dette sker for at begrænse indavlsstigningen i disse to racer, der med deres so-avlsmål er særligt udsatte for indavlspres (arveligheden på

Fortsættes på næste side

Gennem KSsystemet er det muligt at koncentrere avlsarbejdet omkring relativt få absolutte toporner i hver race.


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

Avlerne har førsteprioritet til ornerne på KS-stationerne. Formålet er naturligvis, at få de bedste orner anvendt hurtigst muligt for at sikre fortsat avlsfremgang. KS bidrager til finansieringen af avlen Sædsalget fra KS-stationerne bidrager i stort omfang til finansieringen af avlsarbejdet. I indeværende aprilår udgør KS’ bidrag 35 % for Landrace, 46 % for Yorkshire og 72 % for Duroc. Det sker via generelle avlsafgifter på produktionssæd og særlige afgifter på Navne- og Topnavnesæd, hvorved producenterne kommer til at bidrage til avlsarbejdet i det omfang, de udnytter det via KS. Topkvalitet til producenterne Avlssystemet er til for producenternes skyld, og også her indebærer KS-systemet en række værdifulde fordele: – Producenterne har på samme måde som avls- og opformeringsbesætningerne hele tiden adgang til landets absolut bedste orner inden for hver race. Når avlerne har fået de sædportioner, de ønsker fra en given toporne, anvendes han i opformering og/ eller produktion, så de avlsmæssige fremskridt hurtigst muligt overføres til produktionsleddet. – Den hurtige udskiftning af KS-ornerne giver producenterne mulighed for at udnytte avlsfremgangen ligeså snart, den er skabt. Producenterne bør dog altid benytte mange forskellige KS-orner, således at de undgår at satse ensidigt på en enkelt orne, hvis indeks som bekendt kan ændre sig både op og ned. Desuden sker det i meget sjældne tilfælde, at en KS-orne viser sig at bære anlæg for dårlig frugtbarhed eller arvelige defekter. – Ved indkøb af sæd fra en KS-station er smitterisikoen stort set 0. Alternativet med indkøb af besætningsorner til naturlig bedækning er alt andet lige en ringere løsning: – Da de bedste orner indsættes på KSstationerne vil indkøbte besætningsorner nødvendigvis være af en lidt ringere kvalitet.

–H  vis der skal holdes trit med avlsfremgangen, som det er muligt ved indkøb af sæd, skal besætningsornerne udskiftes lige så hyppigt som KS-ornerne, hvilket er både urealistsik og meget dyrt. – En besætningsorne kan ikke udnyttes lige så effektivt som en KS-orne bliver – den vil have mere ”tomgangstid”, hvilket er uproduktivt og koster penge. – En besætning vil aldrig have så mange besætningsorner at vælge imellem, som der er KS-orner, og dermed er risikoen for en ”nitte” større. – Indkøb af orner indebærer altid en vis smitterisiko, om end den kan minimeres ved brug af karantænerum. Intern-KS kan kun i et vist omfang råde bod på disse ulemper, og metoden kræver under alle omstændigheder viden, omhu, tophygiejne – og tid. Nyt avlsmateriale via KS – uden smitterisiko KS-fordelene omfatter også, at metoden gør det muligt at indkøbe nyt avlsmateriale uden smitterisiko: 1. Alle KS-orner har gennemgået et lovbefalet sundhedscheck og et karantæneophold, før de indsættes på en KS-station. 2. D  er gennemføres løbende en lovbefalet sundhedskontrol på KS-stationerne 3. H  ver eneste sædportion kontrolleres og tilsættes antibiotika før den sendes ud til besætningerne 4. Forsendelsen af sæddoserne sker i hermetisk lukkede plasticposer, der forhindrer smitte af sæden under transporten – derefter er det op til besætningsejeren at sikre en smittefri indførsel af sædposerne i besætningsområdet. Risikoen for PRRS-smitte med sæden har været genstand for diskussion i mange år. Derfor blev det ”2-strengede” PRRSKS-system etableret. Men både avls- og opformeringsbesætningerne har nu gennem mange år anvendt sæd fra både PRRS-negative og PRRS-vaccinerede KSorner uden at det har givet anledning til smitteoverførsel via sæden.


side side 013 13

Uddrag af Årsberetning 2007, GFU

tema:

Kernestyring® i gennemsnit besætningsorner langt overlegne med hensyn til indeksværdi. Renracede løbninger bør foretages med navnesæd med højest muligt indeks, mens krydsningsløbninger, herunder zigzag-løbninger, kan foretages med lidt lavere indeks.

Kernestyring® er et tilbud til svineproducenter, der selv ønsker at producere deres hundyr. Med KerneStyring® opnår producenten løbende kendskab til det genetiske niveau for avlsdyrene i besætningen. Såfremt mulighederne udnyttes optimalt, kan besætningen have samme avlsniveau som ved indkøb fra en avlseller opformeringsbesætning.

Heine Kristensen Avlskonsulent, Genetisk Forskning og Udvikling, DSP Tlf. 40 82 61 10

Generelt må kernestyringsbesætningerne forvente, at polte af eget tillæg ligger omkring 10 indekspoint under det niveau, der kan indkøbes fra opformeringsbesætningerne, men der er meget stor forskel på niveauet i de enkelte besætninger.

Besætningens avlssøer skal oprettes i Databank for Svineavl, som ugentligt beregner indeks på de tilmeldte søer. Producenten får derved kendskab til spredningen i kernebesætningens indeksniveau og kan på det grundlag udvælge hundyrene med de højeste indeks til produktion af renracet tillæg og til produktion af krydsningspolte til udskiftning af besætningens produktionssøer. Ved hjemmeavl ud fra zigzag-strategi giver KerneStyring® mulighed for at vælge hundyr med de højeste indeks til videre avl.

hkr@dansksvineproduktion.dk

Gevinsten ved Kernestyring® afhænger af produktionsformen og forøgelsen af indekset. En forøgelse på 15 indekspoint medfører en merværdi på ca. 340 kr. for en LY/YL-polt, hvis den får 4 kuld á 11 slagtesvin i sin produktionstid.

Ved udelukkende at bruge sæd fra KS-orner (frem for besætningsorner) i kerneog zigzag-besætninger øges sikkerheden på det gennemsnitlige indeksniveau på ornesiden. Endvidere er KS-orner

Gennemsnitligt indeksniveau i kernestyringsbesætningerne, februar 2008

Renracet kernebesætning

Landrace

Gennemsnitligt hundyrindeks

Zigzag-besætning

Yorkshire

80

65

74

Gennemsnitligt krydsningskuldindeks

88

95

Top-20; krydsningskuldindeks

98

106

Bund-20; krydsningskuldindeks

82

84

Status for kernestyringsprogrammet, februar 2008

Renracet

Zigzag-

kernebesætning

besætning

84

303

387

45.000

166.500

1.211.500

496

500

Antal besætninger, stk. Antal søer, stk. Årssøer/besætning i gns., stk.

I alt

-


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

tema:

Fortsat: Uddrag af Årsberetning 2007, GFU

Udvikling i LY/YL-kuldindeks Afdelingsleder Genetisk Forskning og Udvikling, Dansk Svineproduktion Tlf. 33 73 26 42 ahv@dansksvineproduktion.dk

foregående år, hvilket også vil smitte af på gennemsnitsniveauet af afkommets indeks. I toppen af hitlisten (se nedenfor) findes besætninger – såvel specialiserede opformeringsbesætninger som opformering tilknyttet en avlsbesætning – med særdeles højt niveau på de producerede krydsningspolte.

Det avlsmæssige niveau for opformeringsbesætningernes salgspolte er faldet lidt i 2007 efter en lille stigning i 2006. Det kan skyldes, at der pr.1. april 2007 blev indført krav om, at opformeringsbesætningerne skulle anvende F4-resistente KS-orner. Der kan dog konstateres lavt indeksniveau i flere opformeringsbesætninger end i de

Indeksudvikling i LY/YL-kuldindeks Gennemsnitlig indeks

ANDERS VERNERSEN

104 102

101,7

102,1

101,1 99,9

100 98,2

98

97,3

98,1

97,6

2006

2007

2008

96 94 2001

2002

? Vidste du

2003

2004

2005

været på anAvl har D i n e g n over de emga ennemsnit – at avlsfr g i in sv te ret DB pr. slag har forbed 7,95 kr. pr. t e året d t a g år – o ,66 kr. om 6 d e m n e seneste 4 on enerne fra i produkti udnytter g slagtesvin r e d r, e g tnin – i de besæ l. DanAv


side side 015 15

Udsnit af rangeringslisten for opformeringsbesætninger den 21. feburar 2008

OPFORMERINGS-BESÆTNINGER Rangeret efter LY/YL-kuldindex, Beregnet 21-FEB-08 (TYPE: Blank=opformeringsbes. A=avlsbes.) Vis LL-SØER YY-SØER LY/YL-KULD Besætnings navn Type

rap.

Antal Index 335

Antal Index

RØNSHAUGE

A

X

114

MOSBJERGGÅRD

A

X

KOLLUND ØST

A

X

554

101

283

103

BOULUND II

X

BREDLAND

X

BALSHØJ

X

611

106

X

7

93

BRANDMOSEGÅRD

A

KNI LYKKENSGAARD

A

X X

108

Placering

107

331

107.2

1

229

107

73

105.9

2

617

104.7

3

334

104.1

4

283

104.1

5

553

104.0

6

288

103

417

Antal Index

342

422

107

307

103.6

7

21

106

33

103.4

8

200

103.3

9

Opformeringshitlisten opdateres dagligt på www.danavl.dk. Den rangerer besætningerne efter indeksniveauet på deres salgspolte. Der er i alt 174 besætninger på listen. Besætninger med A foran er opformeringsbesætninger, tilknyttet en avlsbesætning.

F4-projektet Selektion for øget resistens mod fravænningsdiarre – forårsaget af E. Coli 149 F4 – blev sat i værk i 2003 og sker sideløbende med den normale indeksselektion i Landrace, Yorkshire og Duroc. For avlsbesætninger har det i lang tid været et krav, at de anvendte orner skal være F4-Resistente, og fra 1. april 2007 har kravet også være gældende for opformeringsbesætninger. Avlsrelevante orner F4-testes i forbindelse med indsættelsen på KS-karantæne, så F4-status er kendt, når de indsættes på KS-stationerne. Avlssøerne testes i princippet ikke for F4. Imidlertid er det prøveøkonomisk fordelagtigt at teste ornemødre, idet mange orners F4-genotype derved kan fastlægges indirekte. Derved får ornernes søskende også kendt genotype. Da ornemødrene er racernes bedste søer, opnås indirekte en ganske stor gevinst ved, at også døtrene producerer afkom med kendt genotype. Den aktuelle status for Landrace, Yorkshire og Duroc ses i tabellen.

Både Duroc og Yorkshire nærmer sig 100 % resistente populationer. Alligevel vil den nuværende teststrategi vil blive fulgt i nogle år endnu for alle racer. På den måde andelen af resistente dyr blive presset op mod 100 %, dog uden at genotypen vil være kendt på alle. Når andelen af resistente avlsdyr i en given avlspopulation når op på 97-98 %, vil de resterende dyr med ukendt F4-status blive testet. Med denne strategi minimeres omkostningerne til F4-test og tabet i avlsfremgang for andre avlsmålsegenskaber.

Aktuel F4-genotypefordeling hos ungdyr

(rekrutteringsgrundlaget for KS-orner).

Race

RR (resistente)

SR (følsomme)

Landrace

72 %

28 %

Yorkshire

95 %

5%

Duroc

97 %

3%


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

tema:

ks KS-udviklingsprojekter Tilliden til sæden fra DanAvls KS-stationer skal hele tiden være i orden. Derfor arbejdes der løbende på at sikre optimal kvalitet og på at videreudvikle KS-teknikkerne

Claus Hansen Projektleder, Ernæring og Reproduktion, DSP Tlf. 33 73 25 67 cha@dansksvineproduktion.dk

Kvaliteten Kvalitetssikring er helt afgørende, når vi anno 2008 skal forholde os til produktionen af sæddoser. Tilliden til sæddosernes frugtbarhed er og skal altid være i orden, hvorfor alle de vigtige elementer i produktionen af doserne er underlagt en vis form for kontrol. KS-stationerne gennemfører selv kvalitetssikringen vedr. de elementer, der ligger i daglig drift, herunder kvalitetsvurderingen af sæden lige efter tapning og løbende kontrol af fortynderen til sæden. Kvalitetssikringen diskuteres løbende mellem KS-stationerne og Dansk Svineproduktion (DSP), og de vigtige elementer er beskrevet på DSPs hjemmeside. Det må altid afvejes, om kvalitetssikringen af sæddosens frugtbarhed og indeksniveau medfører, at sædprisen bliver for høj. I det arbejde gennemfører DSP i samarbejde med KS-stationerne forskning inden for flere områder. Igangværende undersøgelser omfatter bl.a. et projekt vedr. kønssortering af sæden samt udvikling af en metode til fuldautomatisk analyse af sædens kvalitet. Kønssorteret sæd Kønssorteret sæd har eksisteret i nogle år som et kommercielt produkt, men ikke inden for svineproduktionen. Årsagen til dette er det høje antal sædceller, der skal være i sæddosen. Hvis man skulle anvende samme metode, som med tyresæd, ville det tage det meste af en dag at producere en enkelt sæddose. Der arbejdes i dag med at udvikle en antistof-metode til kønssortering. Den bygger på, at der findes nogle specielle markører på overfladen af sædcellen, alt efter om det er en ”han-” eller ”hun-sædcelle” (henholdsvis Y- eller X-kromosomet). Til disse markører kan man binde specifikke antistoffer og derigennem vælge/fravælge sædcellerne, der har markøren for X- eller Y-kromosomet. Hvis alt går som planlagt, er metoden klar til afprøvning på DanAvls KS-stationer i starten af 2010. Ved kønssor-

tering skal man selvsagt kun bruge halvdelen af sædcellerne, hvorfor kønssorteret sæd må forventes at blive dyrere pr. dose, så derfor skal sædcellerne udnyttes bedre. Det kan ske ved, at der anvendes færre sædceller pr. dose. Samtidig kan processen skade sædcellerne, hvorfor vi skal sikre, at sædkvaliteten er rigtig god, inden vi går i gang. Det betyder måske, at nogle sædopsamlinger ikke er gode nok til kønssortering. 50 pct. er godt nok DSP har sammen med DanAvls KS-stationer gennemført flere afprøvninger af reduceret sædmængde. Vi ved nu, at traditionel inseminering kan klare sig med ca. halvdelen af det antal sædceller, hver sæddose indeholder - dog falder kuldstørrelsen måske ca. 0,2 gris pr. kuld. Men ved brug af dyb inseminering, hvor sæden placeres direkte i børen, kan vi komme endnu længere ned i antal sædceller. Katetrene til dyb inseminering er stadig forholdsvis dyre, men hvis metoden anvendes f.eks. i kombination med kønssorteret sæd, vil prisen på katetre formentlig falde. Dyb inseminering er endnu ikke tilladt for danske landmænd, men DSP har ansøgt myndighederne om tilladelse for danske landmænd. Tilladelse til at anvende dyb inseminering bliver betinget af, at brugerne gennemgår instruktion i forsvarlig gennemførelse af metoden. Mennesker kontra maskiner Derudover arbejdes der også på at forbedre kvalitetskontrollen af sæden. Heri ligger, at sædkvalitetsvurderingen skal være så objektiv og repeterbar som muligt. Den letteste vej vil være, at erstatte den menneskelige vurdering med en computer. Der arbejdes i dag på, at automatisere vurderingen af sædcellernes bevægelse samt om sædcellerne er normale. For at metoden skal finde anvendelse i rutinearbejdet, skal den være billig, nem og vigtigst af alt kunne identificere orner med henholdsvis god og dårlig frugtbarhed. Vi ved i dag, at man med det blotte øje kan erkende, om orner har risiko for ringere frugtbarhed. Med en computer til at foretage sædanalyserne, forventer vi at blive meget bedre til at finde orner med reduceret frugtbarhed. Det er her gevinsten ved øget kvalitetssikring skal findes. Dette ligger ikke så langt ude i fremtiden som man måske skulle tro. Hvis alt går vel, er vi i stand til dette inden for 2-3 år.


side side 017 17

opslagstavlen: SÅDAN BRUGER DU AVLSSYSTEMET • Gå ind på: www.dansksvineproduktion.dk • Tryk på ”INFO SVIN” / tryk på ”AVL” Her finder du en masse nyttige oplysninger og råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvl ud fra dine ønsker og behov.

DANAVL-OMSÆTTERE og -KS-STATIONER

Kan ses på: www.danavl.dk

60 års fødselsdag Afdelingschef Søren Jørgensen, Hatting-KS fyldte den 12. september 2008 60 år.

OPFORMERING: Ophør: Dansk Svineproduktion har meddelt, at opformering er ophørt i følgende besætninger: • 07.07.08: GRAAMOSE Arildsvej 15, Graamose, 7442 Engesvang, tilhørende Preben Valbjørn • 15.09.08: BRATBJERGGAARD Hovervej 75, Hee, 6950 Ringkøbing, tilhørende Finn og Preben Larsen • 01.10.08: SØHOLTGAARD Fuglsigvej 26, 9800 Hjørring, tilhørende Ole Jensen Ejerskifte: Dansk Svineproduktion har meddelt ejerskifte for følgende opformerings­ besætninger: • 01.07.08: KRISTIANSMINDE Tidligere ejer: Søren Horsholt Kristiansmindevej 140, 9870 Sindal Ny ejer: Jørgen og Søren Larsen Grimmeshavevej 42, 9800 Hjørring Tlf. 98 96 57 53 • 01.07.08: GRØNKÆR Tidligere ejer: Jens Erik Pedersen Grønkærvej 27, Grønkær, 8900 Randers

Læs om DanAvl og DanAvl-besætningerne på:

www.danavl.dk På DanAvl’s hjemmeside kan hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr. Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? Det kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud.

Ny ejer: I/S Nordvestgaard Udbyhøjvej 341, 8900 Randers Tlf. 86 44 11 47 Nye: Dansk Svineproduktion har meddelt god­kendelse af følgende opformerings­ besætninger: • 24.09.08: ISGAARD Isgaardsvej 7, 8420 Knebel Tilhørende: Jacob Ebbesen Tlf. 86 87 75 29 Christine og Jacob Ebbesen


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

Gør det på sin egen måde – med succes Et godt sted at være gris DanAvl Magasinet besøger Thomas Christoffersen og Annette Dalgaard på en solrig septemberdag, hvor det nye staldanlæg på Skinnerupgaard præsenterer sig fra sin bedste side – både ude og inde. I staldene hersker et åbent, lyst og indbydende miljø, der helt tydeligt bekommer både dyr og mennesker godt. Svinene er rolige, rene og tørre. Desuden hersker der pinlig orden og renlighed overalt i anlægget også i serviceområder som foderladen. ”Det er et princip for mig,” siger Thomas. ”Der skal være system og orden i tingene hele vejen igennem, hvilket efter min mening er forudsætningen for et godt produktionsresultat.” Thomas stammer oprindeligt fra en kvæggård, men har under sin uddannelse til driftsleder været ansat flere steder, hvor han arbejdede med søer og har derfor fået interesse for svineproduktion. Annette er uddannet lægesekretær, men da der har været problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft til stalden, har Annette siden juli måned arbejdet i farestalden og er rigtig glad for at passe smågrisene.

Hver gris kontrollere 2 gange om dagen ”Vi bruger rigtig mange timer i stalden,” fortæller Thomas, ”og det accepterer vores medarbejdere også at gøre – de har dog fri hver anden weekend. De er i det hele taget meget engagerede i produktionen – og i at skabe gode resultater. Alle farestalde og fravænningsstalde gennemgås 2 gange om dagen alle ugens 7 dage, og hver gang kontrolleres hver eneste gris. Jeg går normalt selv i stalden hver aften. Jeg har dog nu fået en afløser i Annette, hvis jeg skal noget andet. Det er klart en fordel, at vi er 2 herhjemme, som ved hvad der skal laves i stalden. På den måde er jeg mindre bundet end tidligere. Desuden har Jonas Holm også altid været meget dygtig til at hjælpe til ved spidsbelastede situationer. At passe stalden optimalt tager meget tid – også i weekenden, men medarbejderne accepterer det og går op i det.” Simple men faste rutiner ”Efter at jeg er begyndt at arbejde i farestalden hver dag, har jeg fundet ud at, hvor vigtigt det er med disciplin og faste rutiner i arbejdet,” fortsætter Annette.”

Skinnerupgaard ved Thisted Ejere:

• 2006

oprindelige stalde.

Thomas Christoffersen

Skiftet leverandør til Tommy Volsgaard,

31 år, uddannet driftslederGift med:

Opformeringsbesætningen VOLSGAARD

Annette Dalgaard, uddannet lægesekretær

ved Holstebro (kortere afstand – billigere

– Ugedrift i soholdet med fravænning torsdag

transport)

– 50 % udskiftning (v. normal drift)

2 børn på 5 og 1 år • 2002

• 2008

– Fremover leveres poltene ved 12 – 18 uger via nye karantænerum.

– 100 % KS med Duroc-sæd fra MORS fra PRRS-vaccinerede orner

Købt Skinnerupgaard i fri handel – med 70

Anlægget udvides til 750 søer, inkl. 2 nye

køre (omgående udsat)

karantænerum til hver 100 polte. Indkøbt

– Producerer selv lugteorner

Etableret produktion af 5.000 slagtesvin/år

400 sopolte ekstra dels fra VOLSGAARD,

– Salg af 30 kg smågrise

dels 150 fra Niels Agerskov, avlsbesætnin-

– Driver 150 ha. med kornafgrøder til eget

• 2005 Påbegyndt byggeri af nyt anlæg til sobesæt-

gen MARSLUND ved Struer

• 2006 Anlægget klar Indkøbt 460 LY-sopolte fra Paul og Peter B. Christiansen, opformeringsbesætningen MJELSGAARD ved Nordborg på Als.

mølleri – 3 medarbejdere i stalden

ning på 450 søer på bar mark Drift: – Bevaret sundhedsstatus: Blå SPF+Myc siden starten i 2006. – Indkøb af alle sopolte (hidtil 50 stk. 4 gange pr. år – 12-24 uger) via karantænerum i

– Annette (hustru) der fra 1. juli har fast deltidsarbejde i farestald – Jonas Holm ansat siden etablering af sobesætningen i 2006 – Dmytro fra Ukraine ansat siden 1. juni 2008


side 19

Det er også det første, Thomas indprenter hos nye medarbejdere. Vi bruger ikke deltaljerede arbejdsbeskrivelser – det er slet ikke nødvendigt. Det drejer sig bare om at få nogle relativt få elementære rutiner ind på rygraden. Kunsten er at have motivationen til at fortsætte med at gøre arbejdet godt og ikke begynde med at springe over, hvor gærdet er lavest. Det er ofte den fejl der sker, hvis tingene bare får lov at skride.” ”Det er naturligvis nødvendigt, at finde medarbejdere, som accepterer vore arbejdsform, der indeholder mange timer, og sådan nogle medarbejdere har vi,” tilføjer Thomas. ”Vi har et godt samarbejde, f.eks. er det blevet sådan, at når sidste medarbejder forlader stalden til fyraften ringer han til mig med en situationsrapport. På den måde er jeg klar over, hvad jeg skal være opmærksom på, når jeg går i stalden om aftenen.” ”Management og disciplin er nøgleordene her i besætningen,” konstaterer salgskonsulent Gert Larsen fra SPFSelskabet, der deltog i besøget. ”Det fremgår klart af de meget flotte produktionsresultater med bl.a. en faringsprocent på 95 og kun 3 % omløbere.” (Se faktaboksen) Det er antal solgte grise, der tæller ”Jeg fokuserer ikke så meget på at få flere grise ved fødsel, men derimod på, at de fødte grise kan overleve,” forklarer Thomas. ”Det drejer sig om, hvor mange grise, der bliver til salg pr. so. Det er leverandørens ( Tommy Volsgaard, opformeringsbesætningen VOLSGAARD) opgave at øge frugtbarheden og levere sogrise, der kan passe mange grise. Her vil jeg gerne rose DanAvl for indførelsen af LG5 (antal levende grise på femtedagen efter fødsel). Vi kuldudjævner konsekvent til 12 grise pr. so. Vi bruger mange ammesøer og flytter en del rundt på grisene til

disse ammesøer – efter grisenes størrelse og konstitution. Søer, der ikke afleverer 12 grise ved fravænning – vil normalt blive slagtet. Vi anvender ugeholddrift, fordi det giver den største fleksibilitet. Fravænningen sker torsdag, hvilket passer os bedst, så det har vi ingen planer om at ændre på. Tidligere fravænnede vi onsdag, men det gav os for mange insemineringer om søndagen. Desværre passer kapaciteten i fravænningsstaldene pt. ikke helt til farestaldene. Hvert ugehold fylder mindre end én fravænningsstald, hvilket giver et uheldigt overlap. Men det får vi rettet op på i forbindelse med udvidelsen til 750 søer, hvor vi samtidig øger fravænningskapaciteten.

Det drejer sig om, hvor mange grise, der bliver til salg pr. so

Smågrisene sælges ved 30 kg, de fleste, ca. 6000 til Anders og Preben Vadsholt, mens ca. 2500 sælges til Mads Agerholm. 4000 sælges til Thomas’ far, der har 2 ejendomme i nærheden. Derudover opfedes omkring 1000 stk. på Skinnerupgaard og ca. 2000 grise, både 7 og 30 kilo bliver leveret til puljen. 2 aftaler om de ekstra smågrise efter udvidelsen er ved at være på plads. ”Det er let at sælge grisene fra Skinnerupgaard,” fortæller Gert Larsen, ”det er gode grise. Vi møder ingen kritik fra modtagerne, og vore chauffører er tilfredse med kvaliteten.” Egne spilleregler for løbning Det er mig selv, der står for insemineringerne – med hjælp fra ung medarbejder. Søer og polte løbes ganske

En stolt Thomas Han fik i 2007 prisen for årets mest produktive sohold indenfor Midtjysk Svinerådgivning.

Fortsættes på næste side


okt. 2008 #31

Her er reglen, at poltene løbes, når jeg skønner, de vejer ca.125 kg – alle teorierne kan jeg ikke holde styr på.

DanAvl Magasinet

enkelt, når de er klar. Jeg kender godt teorierne om løbning af sopolte mht. alder, registrering af første brunst og løbning i anden brunst. Men her er reglen, at poltene løbes, når jeg skønner, de vejer ca.125 kg – alt det andet kan jeg ikke holde styr på. Hvis der er tvivl om, at poltene er i brunst, lukkes de ind til en orne enkeltvis, idet det er vigtigt, at ornen arbejder direkte med polten.

Så vidt muligt insemineres alle søer og polte med Duroc-sæd fra Ornestation Mors, og alle søer og polte løbes konsekvent 2 gange. Selv om besætningen er PRRS-negativ, anvender vi sæd fra PRRS-vaccinerede orner, fordi disse orner, iflg. KS-stationen, har højere indeks end PRRS-negative orner. Det har heldigvis ikke medført nogen sundhedsmæssige problemer.”

Vores løbestald er indrettet sådan, at vi for at stimulere søerne under insemineringen kan placere en lugteorne på gangen foran med 5 søer på hver side. Men jeg må konstatere, at orneeffekten svækkes, inden alle 10 søer er insemineret. Jeg ville foretrække en lugteorne pr. 2 x 3 søer i stedet for.

Ekstremt lavt medicinforbrug Besætningen har lige fra starten haft status af Blå SPF+Myc og den har iflg. ejeren overhovedet ikke været generet af sundhedsproblemer. Det skyldes bl.a., at den er godt placeret i landskabet, og at der er ca. 1,5 km til nærmeste fremmede besætning (mod nordvest). En slagtesvinebesætning nærmere på forsy-

Annette og Thomas diskuterer sopolte­levering med salgskonsulent Gert Larsen (tv.)


side 21

Som det fremgår af faktaboksen er dødeligheden meget lav hos både pattegrise (8 %) og søer (9 %). Der er iflg. Thomas ingen problemer med skuldersår, som efter hans opfattelse er et managementproblem og ikke et genetisk problem. Ethvert tegn på begyndende skuldersår klares ved at lægge gummimåtter i farestien og ved at bruge zinkspray.. Derfor har besætningen et ekstremt lavt medicinforbrug. En opgørelse fra Northy Dyrlæger ApS viser, at medicinforbruget i perioden 1. sept. 2007 til 1. aug. 2008 i gennemsnit har ligget på 40-50 % under landsgennemsnittet.

men det kom aldrig på tale at drive hjemmeavl, fordi det ville kræve mere plads og tid. Derfor er besætningen siden blevet vedligeholdt via faste polteleverancer fra VOLSGAARD på 50 stk. 4 gange om året i alderen 12 – 24 uger. Det har fungeret uden problemer, og jeg er godt tilfreds med dyrene og servicen. Poltene er hidtil – uden nogen velkomstbehandling – sat i karantæne i den gamle slagtesvinestald, der for øjeblikket også bruges som løbestald for de ekstra sopolte til udvidelsen. Men det er slut nu, idet der er bygget 2 nye karantænerum i tilknytning til det nye anlæg med plads til 100 polte i hver. Det er ganske vist rigeligt med plads til polteleverancerne fremover, men det skyldes, at Thomas gerne vil have mere fleksibilitet i det led af produktionen. Når de sidste sopolte er ude, rives de gamle stalde ned, da de ikke mere er tidssvarende.

2 karantænerum ”Da den nye sobesætning skulle etableres diskuterede jeg rekrutteringsstrategien for sopolte med Gert Larsen,

Gert Larsen bekræfter, at flere og flere med indkøb af polte vælger at arbejde med 2 adskilte karantænerum. Poltene kan så indkøbes ved en lavere alder, og dermed

nes med smågrise fra Skinnerupgaard. For at forhindre indsættelse af svin på en anden ejendom endnu tættere på, blev den købt af Thomas og er pt. indrettet til rideskole med 40 heste, som lejes ud.

Fortsættes på næste side

Øverst: Thomas og Gert Larsen foran det nye anlæg. Nederst: Annette kontrollerer søerne i drægtighedsstalden.


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

Tillid til DanAvl Thomas har kun godt at sige om DanAvl. Derfor har han heller ingen ønsker om ændringer heraf. Han har tillid til, at Dansk Svineproduktion og Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling samt avl, opformering, omsættere og KS-stationer passer deres arbejde og sikrer kvaliteten i avlsmaterialet.

skal de ikke løbes så snart de frigives fra karantænen, hvilket jo kan medføre forsinkelser og huller i produktionen, hvis karantænen rammes af en afledt betinget status. Fremover skal poltene til Skinnerupgaard leveres tiere og kun være mellem 12 og 18 uger ved levering. Både poltene til og smågrisene fra Skinnerupgaard transporteres af SPF-Selskabet. ”Jeg er glad for samarbejdet med SPF-Selskabet og dets medarbejdere – både ved indkøb af sopolte og salg af smågrise,” siger Thomas. “De er gode til at få grisene solgt – også når det er købers marked. I øvrigt har jeg også et godt og nyttigt samarbejde med konsulent Niels Chr. Dørken, Midtjysk Svinerådgivning i Thisted, som kommer på rådgivningsbesøg en gang pr. kvartal. Her bliver tallene og produktionen gennemgået og kommenteret. Jeg sætter stor pris på, at mine rådgivere siger deres mening ligeud – også når det drejer sig om kritik – og det gør Niels.”

”Min eneste bekymring går på, at jeg ikke forstår, at vi skal eksportere så meget avlsmateriale til udlandet, f.eks. Rusland,” slutter han. Thomas og Annette har ingen planer om en større besætning. De har det bedst med, at de selv kan overskue hele produktionen. De begrunder det med, at hvis produktionen er så stor, at man er afhængig af driftsledere, opstår der virkeligt problemer, hvis man pludselig står uden medarbejdere.

Produktionsresultater på Skinnerupgaard Periode

Juli kv. 2007

Okt. kv. 2007

Jan. kv. 2008

Apr. kv. 2008

2,36

2,36

2,32

2,37

22

17

20

18

Levendefødte pr. kuld, stk.

14,1

14,4

14,2

14,7

Frav. pr. kuld, stk.

12,8

13,2

13,3

13,4

Prod. grise/årsso inkl. gylt, stk.

31,1

30,4

30,9

31,0

9

8

6

8

Døde fra frav. til 30 kg, %

0,6

0,9

0,4

0,8

Dgl. tilv. hos fravænnede, g

501

538

553

462

1

1

2

3

92

91

92

95

7

7

8

9

Kuld pr. årsso inkl. gylt Heraf 1.-lægs, %

Døde indtil fravænning, %

Omløberprocent Faringsprocent Døde søer af årssøer, %

DanAvl-gener sælger smågrise i Tyskland Tyske producenter er nu for alvor klar over, hvad deres smågrise skal indeholde i fremtiden – nemlig DanAvl-gener. Det har den seneste Warentest overbevist dem endeligt om. (Denne Warentest blev omtalt i sidste nummer af DanAvl Magasinet.) Christian Gammelgaard Salgskonsulent SPF-Selskabet Tlf. 76 96 46 77 cg@spf.dk

Tyske producenter har set skriften på væggen Dygtige tyske svineproducenter har vidst det i årevis, men efter at ét af de større tyske landbrugsfaglige magasiner har offentliggjort resultaterne af en ”Warentest”, hvor afkom efter DanAvl-LY-søer

sammenlignes med afkom efter søer fra andre avlsprogrammer på det tyske marked, ja, så ved enhver tysk svineproducent med respekt for sig selv, at vil man være svineproducent også om ti år, så er det med at hoppe på DanAvl-vognen, for den stopper ikke.


side 23

Den tyske landmand kan godt regne ud, hvad den daglige tilvækst hos DanAvls smågrise betyder – han kan næsten få et hold grise mere gennem sin stald om året end med grise af anden afstamning. Med de foderpriser, der er for øjeblikket, er han desuden godt klar over, at en bedre foderudnyttelse i bogstaveligste forstand er guld værd. Robuste og rolige smågrise Også danske smågriseproducenters valg af ornelinie har betydning. Med Duroc-orner som fædre til LY-søernes smågrise, får man robuste grise, der uden stress klarer sig godt igennem til slagtning, og som også i Tyskland viser udmærkede slagteresultater. Samtidig er danske smågrise dejligt nemme at passe. De har en god appetit og omsætter det, de æder, til kød på grisen. Som en sidegevinst får man rolige dyr, så man kan arbejde i stalden og gå ind til i stien og undersøge, uden at de klumper sig sammen i et hjørne. Det er ikke hverdag for tyske producenter med anden genetik. Prøvede danske grise ved en tilfældighed Vi har besøgt én af vore helt store kunder i Tyskland, Christian Deters, der som mange andre tyske svineproducenter i årevis har vidst, at selvom de danske grise er lidt dyrere end de tyske, så er produktionsøkonomien klart bedst med de danske grise. Christian Deters, der er 43 år, har købt danske smågrise siden 1993. Han indrømmer, at det egentlig startede lidt som en tilfældighed. På grund af svinepest i området var det svært at få tyske og hollandske smågrise, som han plejede at købe. Men da han først fik prøvet smågrisene med DanAvl-genetik, så han ingen grund til at gå tilbage til hollandsk og tysk genetik, da det igen blev muligt. Tysk ros til det danske avlssystem Christian Deters roser det danske avlssystem, der i løbet af en forholdsvis kort periode har formået at distancere sig ganske betydeligt fra andre avlssystemer. Han lægger i relation til avlssystemet stor vægt på, at hans smågriseleverandør i Danmark indkøber alle sine sopolte fra en

DanAvl-besætning Dermed er han ikke alene sikker på den avlsmæssige kvalitet af grisene, men han får også meget mere ensartede grise, når LY-søerne løbes med en farvet orne. Christian Deters har en slagtesvineproduktion på 75.000 slagtesvin om året. Derudover arbejder han for handelsfirmaet Wulfa Mast, der årligt omsætter over 350.000 grise. Det var egentlig helt tilfældigt, at han kom til at arbejde med grise, men hans bedstefar havde en svineejendom, hvor han kom og hjalp til efter skoletid, og han besluttede sig så for en landbrugsuddannelse – et valg han ikke siden har fortrudt. Det tredie led Det tyske system, hvor en handelsmænd først sælger en landmand smågrisene for efterfølgende at købe grisene igen som slagtesvin, kender vi jo ikke rigtigt i Danmark, men ifølge Christian Deters er der egentlig sund fornuft i det. I Tyskland er der i modsætning til Danmark mange slagterier, man kan sælge sine slagtesvin til, og da slagterierne gerne vil have store mængder, er det nemmere at få en god pris, hvis man kan tilbyde mange svin. Det kan en mellemhandler, der henter svin fra mange producenter, levere. Systemet fungerer iflg. Christian Deters fornuftigt, selvom der er flere led, der skal tjene på det. Flere smågrise til Tyskland i fremtiden Spørger man Christian Deters om fremtiden, er han ikke i tvivl om, at der i Tyskland vil blive brug for flere og flere danske smågrise, selvom der i fremtiden i stigende omfang vil blive produceret ”danske” grise i Tyskland, idet også de tyske soholdere har fået øjnene op for, at der er god økonomi i at skifte deres nuværende genetik i solinien ud med DanAvl-polte. Christian Deters ser derfor med stor fortrøstning på fremtiden og glæder sig til et videre godt samarbejde med det danske avlssystem.

Christian Deters


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

tema:

ks

Strenge offentlige regler for KS Vagn Nielsen Dyrlæge, Dansk Svineproduktion, Tlf.76 96 47 25 vne@dansksvineproduktion.dk

KS-stationerne har hver uge kontakt med en meget stor del af de danske svinebesætninger. Stramme offentlige regler sikrer, at der ikke er risiko for spredning af sygdomme med sæden. Den tilsynsførende dyrlæge for alle Hatting-KS-stationerne beskriver her disse regler.

Før ornerne kommer på KS-stationen For at sikre bedst muligt mod smittespredning af sygdomme, er der lavet en række bestemmelser, som skal overholdes, før det er tilladt at sælge eller levere sæd til andre end egen besætning. Ornerne skal, inden de må indsættes på KS-station, have gået isoleret fra andre dyr end orner, der også skal på KSstation, i mindst 30 dage. Inden denne isolationsperiode påbegyndes, skal ornerne blodprøves for Brucellose (smitsom kastning), Aujetzsky og Svinepest. Disse prøver kan udtages efter, at ornerne er samlet i en isolationsstald, men isolationsperioden starter først, når svaret på alle prøverne foreligger. Indenfor de sidste 15 dage af isolationsperioden skal ornerne igen blodprøves for Brucellose og Aujetzsky. Når ornerne overføres til KS-stationen Når de 30 dage er gået, kan ornerne overføres til en KS-station – efter de er udsynet fra isolationsstalden af den tilsynsførende dyrlæge (se nedenfor). Ved udsyningen sikrer dyrlægen, at ornerne er fri for tegn på anmeldepligtige sygdomme, og at de lovbefalede prøver er i orden. Herefter sender dyrlægen en liste til den tilsynsførende dyrlæge for den KS-station, som skal modtage ornerne. Denne tilsynsførende dyrlæge giver derefter KS-stationen tilladelse til at modtage ornerne, hvilket har til formål

at sikre, at der ikke indsættes orner på en KS-station, som på det pågældende tidspunkt er under mistanke for at være smittet med en anmeldepligtig sygdom. Mens ornen står på KS-stationen Efter at en orne er indsat på KS-stationen, skal den indsynes af den stationens tilsynsførende dyrlæge, som skriver under på, at den er fri for tegn på ondartede smitsomme sygdomme. Orner der står på en KS-station i mere end 1 år, skal igen blodprøves for Brucellose, Aujetzsky og Svinepest inden 18 måneder fra sidste blodprøvning. Inden en orne må forlade en KS-station, skal den ligeledes blodprøves for de samme 3 sygdomme. Tilsynsførende dyrlæge En tilsynsførende dyrlæge (som også kan være praktiserende) skal godkendes af Fødevareregionen, og han/hun skal sikre, at den pågældende isolationsstald eller KS-station overholder gældende love og bekendtgørelser. Alle KS-stationer skal besøges hver måned af den tilsynsførende dyrlæge, og 2 gange årligt skal KS-stationerne og isolationsstaldene besøges af en dyrlæge fra Fødevareregionen. Godkendelse af en KS-station Inden en KS-station eller isolationsstald må tages i brug, skal besætningsområdet


side side 025 25

og beliggenheden godkendes. Bl.a. skal det på alle KSstationer være muligt at isolere dyr, der kommer under mistanke for at være ramt af smitsom sygdom, i et afsnit for sig selv..

grad også for hele branchen, kan det få uoverskuelige konsekvenser, hvis en af sygdommene spredes til så mange besætninger. Tænk blot på Svinepestudbruddet i Holland i 1995/1996.

Der gælder også specielle regler for håndtering af sæden efter tapning: – Laboratoriet skal være specielt indrettet. – Det skal være muligt – til enhver tid – at kunne finde tilbage til, hvilken orne sæden stammer fra. – Der skal tilsættes godkendt antibiotika til al sæden. – Der er en karantænetid på 12 timer fra kontakt med andre klovbærende dyr inden adgang til en KS-station – Staldpersonalet må kun komme i laboratoriet efter bad og totalt tøjskift. – Besøg på en KS-station skal søges begrænset, og alle besøg skal godkendes af den tilsynsførende dyrlæge.

Ejerinseminering Ejerinseminering er også underlagt offentlige regler, som bl.a. siger: – Det er ikke tilladt at bruge sæd, der er opsamlet i en anden (almindelig) besætning – Kun dyrlæger og autoriserede inseminører har lov til at inseminere “anden mands” svin –E  jer/besætningsansvarlig og ansatte må kun inseminere svin i ejers egen besætning. (Selv om du er god til at inseminere, må du altså ikke lige hjælpe naboen) –D  er gælder ingen andre eller specielle regler for InternKS, men hvis du påtænker at benytte dig af det, bør du sætte dig grundigt ind i både principperne for god hygiejne og risikoen for smitteoverførsel. Tag eventuelt en grundig snak med din praktiserende dyrlæge eller få råd af en autoriseret svineinseminør eller en KSrådgiver.

For svineproduktionens skyld Alle disse foranstaltninger er til for at sikre bedst muligt mod overførsel af sygdomme fra KS-stationerne til besætningerne. Både for den enkelte besætning, men i høj

Kvalitets- og leveringssikkerhed Per Nyby Pedersen Direktør, Hatting-KS Tlf.: 76 26 55 30 pnp@hatting-ks.dk

Blot en enkelt fejl i sædproduktionen vil få store konsekvenser for mange svineproducenter. Derfor er kvalitetsstyringen på KS-stationerne vigtig. Desuden er leveringssikkerheden af stor betydning for svine­ producenterne, hvilket KS-stationerne også har taget højde for.

Krav til sædkvaliteten Ledelsens i Hatting-KS evaluerer én gang om året virksomhedens kvalitetssystem, kvalitetsmål og kvalitetsresultater og beslutter ved den lejlighed, om der skal foretages ændringer på området. Målet for sædkvaliteten er nul fejl, da blot en enkelt fejl i sædproduktionen vil få store konsekvenser for mange svineproducenter. Derfor er alle KS-stationer underlagt: • Bekendtgørelse om ornesæd (veterinær lovgivning) • Regler for avl, drift og smittebeskyttelse på KS-stationer (Dansk Svineproduktion) Derudover har Hatting-KS et internt kvalitetssystem med egne standarder (Kvalitetshåndbogen), som sikrer, at de aftalte procedurer for driften overholdes. Kvalitetsarbej-

det i Hatting-KS tager udgangspunkt i en høj grad af ansvarsbevidsthed og engagement hos vores medarbejdere, men indeholder selvfølgelig også en række kontrolpunkter i forhold til de krav, vi skal leve op til. Kvalitetschefens ansvar Hatting-KS’ kvalitetschef har ansvaret for den interne kontrol, der sker ved. • Kontrolbesøg på afdelingerne (intern audit) •O  vervågning af indberettede reklamationer og afvigelser • Målinger i henhold til reglerne: Færdigvarekontrol og kimtal • Analyser af produktionsdata fra vores EDB-system • Egenkontrol på afdelingerne


okt. 2008 #31

du? e t s d Vi 6 er ca.

eft ige lerede – at al vlerne færd te ra sat uger e ruge nyind ce b t d a an ra med er af L refter n r o p KS-to rkshire. De eren” og Yo ”karri d til e d r tte æ fortsæ d at levere s ing i e e m rm r t opfo roduke c a r n re - og p erings tningerne. m r o f p o esæ tionsb

DanAvl Magasinet

Veterinær kontrol. Uønsket smitte på en KS-station kan spredes til mange besætninger via sæden. Derfor tilsættes antibotika til sæden som loven foreskriver, men antibiotika virker ikke over for virus. Lovgivningen påbyder, at alle ornerne blodprøves for svinepest, Aujezsky og brucellose inden de kommer på KS-stationen. Desuden har branchen vedtaget kontrolsystemer for KS-stationer med henholdsvis PRRS frie og PRRS vaccinerede orner. Kontrol af befrugtningsevne DanAvls KS-selskaber har sammen med Dansk Svineproduktion opstillet et fælles regelsæt (”Regler for avl, drift og smittebeskyttelse på KS-stationer”). Dansk Svineproduktion overvåger KS-stationernes sæddata og udfører uanmeldte kontroller af sæddosernes indhold af sædceller. Det er meget vigtigt, at disse regler for produktion af sæd følges, da de har reference til de mange forsøg, der er lavet med KS under den rullende Afprøvning i årenes løb. Der må ikke herske tvivl om sædens befrugtningsevne. En batch produktionssæd kan være på over 300 doser, og den fordeles til mange besætninger. Hvis man tænker sig, at der er fejl i en enkelt batch, så er det jo sandsynligt, at samme fejl også berører flere batch fra en eller flere KS-stationer. Bl.a. derfor har vi en meget omhyggelig kontrol af ornesædsfortynderen inden den frigives til brug på alle KS-stationerne. Hatting-KS har en overkapacitet på 20 %! Hos Hatting-KS er vi meget opmærksomme på leveringssikkerhedens betydning for svineproducenterne,

hvor produktionen er lagt an på næsten 100 % KS. Målet er både, at sæden leveres til den aftalte tid, og at sædleverancen er sikret, hvis f.eks. en KS-station må lukkes midlertidigt på grund af en positiv blodprøvereagent. KS-stationerne kan hele tiden risikere at blive lukket p.g.a. mistanke om uønsket smitte eller falsk positive blodprøveresultater. Det sker jævnligt, at en station eller afdeling lukkes i ca. 14 dage, fordi der er en blodprøve, som virker mistænkelig. Derfor har Hatting-KS en overkapacitet på ca. 20 % svarende til 17.000 doser pr. uge, således at vi kan fortsætte med at levere sæd i sådanne situationer. Sædproduktionen er også afhængig af stabil forsyning af produkter og materialer. De væsentligste materialer til produktionen er: • Fortynder • Antibiotica til fortynderen • Sædposer • Katetre For hvert af disse materialer ligger der skriftlige aftaler med leverandørerne om, hvor stort et ressourcelager, de skal have liggende – samt procedurer for nødproduktion. Konklusion På baggrund af ovenstående mener vi at kunne sikre de danske svineproducenter ornesæd til enhver tid. Vores nødprocedurer sikrer nemlig ligeledes vores konkurrenter, Ornestation Mors og Vestsjællands Ornestation. De sælger ca. 10.000 doser pr. uge, så de er også dækket ind med vores reservekapacitet på ca.17.000.


side side 027 27

DanAvl i kød og blod

tema:

”Det har været utroligt spændende!” ”Hatting-KS har altid været en utrolig spændende arbejdsplads – og er det stadigvæk efter 26 års ansættelse,” mener afdelingschef Søren Jørgensen, der for nylig fyldte 60 år. ”Der er sket en voldsom udvikling, og ikke to år har været ens, siden jeg startede i 1982.”

Søren Jørgensen Født: 12. september 1948 – Gift (2. gang) og har 4 voksne børn

Har prøvet lidt af hvert Søren Jørgensen stammer fra en gård på øen Alrø i Horsens Fjord. Han var fra barnsben slet ikke interesseret i landbrug, men da han blev ældre, fulgtes han med kammeraterne til arrangementer i Landboungdom, – og så kom interessen ganske langsomt. Søren arbejdede som ung i både landbrug og industri, og efter soldatertiden flyttede han med sin kæreste til København, hvor hun tog sin uddannelse. Men det var ikke ham at bo i storbyen – han skulle have plads omkring sig. I perioden 1970-71 gik han på Lyngby Landbrugsskole, hvor han erhvervede ”grønt bevis”. ”Derefter arbejdede jeg på soforsøgsstationen ”Sjælland 3” ved Roskilde, som var den første ”rigtige” SPF-besætning i Danmark, dvs. den første besætning, som var etableret udelukkende med ”primære SPF-svin” (født via sterile kejsersnit). Det var en meget lærerig tid hos den dygtige forsøgsleder, agronom Viggo Danielsen,” husker Søren. Hvordan ”uddanner” man en ung KS-orne? I 1972 blev jeg uddannet svineinseminør, men jeg kom aldrig til at arbejde som inseminør. I stedet blev jeg i 1976 selvstændig landmand. Det var jeg indtil 1982, hvor jeg blev ansat her på KS-stationen

som driftsleder, hvor jeg afløste den navnkundige Aage Thyssen. Det var ham, der sammen med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, var med til at starte KS på svin i Danmark. Forsøgene blev gennemført i de gamle bygninger her ved siden af, hvor Aage Thyssen indtil da havde drevet ornecentral. Ham lærte jeg rigtig mange praktiske fif af – ikke mindst, hvordan man lærer de unge orner at ”springe” på den kunstige so.

– Arbejdet i landbrug og industri i sin ungdom • 1971 Grønt bevis fra Lyngby Landbrugsskole. Ansat på soforsøgsstationen ”Sjælland 3” ved Roskilde – Danmarks første ”rigtige” SPF-besætning. • 1972 Uddannet som svinein-

Da jeg startede, var vi ca. 10 medarbejdere på stationen, som rummede ca. 120 KS-orner. Desuden var der tilknyttet 1012 inseminører, som dog var ansat hos de landøkonomiske foreninger i området. Til sammenligning er vi i dag ca. 40 medarbejdere ansat på selve KS-stationen, der nu rummer 240 KS-orner. Dertil kommer ca. 30 medarbejdere på Hatting-KS’ hovedkontor, der også er placeret her på adressen.”

seminør – men aldrig praktiseret. • 1976 Selvstændig landmand • 1982 Ansat som driftsleder på Hatting-KS for Horsensafdelingen. • 1993 Også driftsleder for Odenseafdelingen. • 1996

Ikke helt efter lærebogen Søren har i dag titel af afdelingschef og er medlem af Hatting-KS’ ledergruppe, der desuden består af direktør Per Nyby Pedersen, kvalitetschef Jens Mortensen, indkøbs- og salgschef Per Granly Hansen, økonomichef Anne B. Jørgensen og afdelingschef Jørgen Rosenkrands. Søren og Jørgen Rosenkrands deler det daglige ansvar for alle Hatting-KS’ afdelinger rundt om i landet, idet Jørgen er ansvarlig for afdelingerne i Viborg, Aalborg,

Udnævnt til afdelingschef. • 2002 Også driftsleder for Ringstedafdelingen. • 2006 Også driftsleder for Billundafdelingen


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

Skjern og Aadum – samt for de 13 karantænestationer.

De fleste vil nok ryste på hovedet af den konstruktion, hvor ansvarsfordelingen mellem Jørgen og mig kan synes noget diffus med en masse overlap og dermed indbygget risiko for kon-flikter.

”Jeg har det daglige ansvar for driften af afdelingerne i Odense, Ringsted, Billund og her i Horsens, men det praktiske ledelsesansvar er delegeret til 4 mellemledere,” fortæller Søren. ”Derudover har jeg det tværgående ansvar for laboratorierne og distributionen af sæd for alle afdelinger i landet, hvilket omfatter både den daglige drift og udviklingsprojekterne. Til gengæld har Jørgen Rosenkrands så det tværgående ansvar for staldene og for rekrutteringen af nye orner for alle stationer, herunder karantænestationerne. Endelig har vi i fællesskab ansvaret for alle Hatting-KS’ anlæg og bygninger. De fleste vil nok ryste på hovedet af den konstruktion, hvor ansvarsfordelingen mellem Jørgen og mig kan synes noget diffus med en masse overlap og dermed indbygget risiko for konflikter. Men her fungerer det fint i det daglige, fordi vi kender hinanden så godt og har fuld tillid til hinanden – og så gå vi ikke så meget op i, om grænserne overskrides. Vi er først og fremmest optaget af at få helheden til at fungere. Det indebærer bl.a., at vi jævnligt holder møder hinandens medarbejdere og træffer praktiske aftaler med dem.

Søren Jørgensen og Jørgen Rosenkrands enes om opgavefordelingen i al fordragelighed

Startede som ”altmuligmand” Da jeg begyndte, deltog jeg selv i alle praktiske opgaver, samtidig med rollen som stationsleder. Det var egentlig meget tilfredsstillende på den måde at være involveret i alt, hvad der foregik helt ned i detaljen. Desuden havde vi dengang mange besøgende – også fra udlandet, som vi skulle vise rundt og fortælle om ”KS på dansk”, fordi Hatting-KS-Horsens jo var den centrale og største KS-station. Den opgave tager hovedkontoret sig nu for det meste af.”

God til at uddelegere opgaver og ansvar I dag foregår det meste af Sørens arbejde på kontoret, af møder og af tilsyn rundt om på afdelingerne. Heldigvis har han altid været god til at delegere opgaver og ansvar, og han har en række dygtige mellemledere at samarbejde med. På hans ”egne” afdelinger har han ansvaret for personaleledelsen af ca. 100 medarbejdere samt det overordnede ansvar for stalddriften, sædtapningen, laboratoriearbejdet, forsendelsen af sæden og – i begrænset omfang – for kundekontakten. Han og medarbejderne arbejder hele tiden på at effektivisere og udvikle produktionen og forbedre kvaliteten af produkter og service. Til udbringning af sæden er ansat et antal medarbejdere, heraf en del tidligere inseminører, bl.a. Hans Thyssen, som er søn af Aage Thyssen, der startede det hele. Der køres sæd ud direkte fra afdelingerne i Horsens og Ringsted, mens sæden fra Odense meget tidligt om morgenen køres enten til Horsens eller Ringsted, og sæden fra Billund køres til enten Horsens eller Skjern. Logistik, logistik og atter logistik ”Hatting-KS bestræber sig på at optimere på flere områder,” fortæller Søren: – at sikre avl og opformering sæd fra de bedste KS-orner – uanset, hvilken afdeling ornerne står på, – at levere sæden hos kunderne på det tidspunkt, de ønsker det, – at gøre vores samlede produktion og distribution så effektiv som mulig, da vi jo er en kommerciel virksomhed i konkurrence med andre. Det drejer sig i bund og grund om logistik, og den har vi hele tiden i fokus. For at optimere på tværs af virksomheden har vi ét fælles bestillings-, planlægnings- og distributionssystem for alle afdelinger. Kunderne bestiller sæden ét sted, og så er det op til os at levere varen på den for kunden – og os – mest optimale måde. Sædsalget er meget skævt fordelt over ugen med langt det største salg om mandagen. Derfor bliver der tappet sæd på alle afdelinger søndag eftermiddag, mens der som regel er afdelinger, der ikke tapper på alle ugens andre dage. For at optimere på dette område udarbejder vi en produktionsplan for en uge af


side side 029 29

gangen på grundlag af bestillingerne. Produktionsplanen er egentlig Jørgens ansvar, men den udarbejdes af en af mine medarbejdere i Odense. Det sker om torsdagen på grundlag af de nye indeks og forventningerne til salget, men planen ændrer sig ikke meget fra uge til uge – med mindre der sker noget uforudset. Derefter får de enkelte afdelinger besked om deres produktion i den kommende uge. Distributionen planlægges dag for dag, hvorefter der udsendes kørelister til de enkelte afdelinger. Planen for mandag lægges søndag kl. 12, mens planen for de øvrige dage lægges kl. 15, dagen før udbringningen.” Det centrale led Sørens har som nævnt det tværgående ansvar for laboratorierne på alle afdelingerne, det omfatter både drift, udvikling og økonomi (budget, indkøb mv.). Laboratorierne er det centrale led i sikringen af sædkvaliteten og i mærkningen af sæddoserne med de korrekte data. Det daglige arbejde på laboratorierne foregår derfor efter en detaljeret brugermanual, som Søren er ansvarlig for at vedligeholde og udvikle. Det sker bl.a. ved at Søren med mellemrum holder møder med laboratoriemedarbejdere fra alle afdelinger. Manualen er ikke ISO-certificeret, men indrettet efter de samme principper. Fælles udviklingsprojekter Udviklingsopgaverne på laboratorieområdet sker i samarbejde med Afdelingen for Ernæring og Reproduktion under

Dansk Svineproduktion, med dyrlæge Claus Hansen som projektleder. De fleste udviklingsprojekter gennemføres desuden i samspil med de to private KS-stationer, Mors og Vestsjælland via KS-Udvalget. Alle DanAvl-KS-stationerne henlægger omkring 50 øre pr. solgt sæddose i en fælles udviklingspulje til dette formål. Desuden bidrager fællesskabet via Dansk Svineproduktion som regel med 50 % af projektomkostningerne. Mange udviklingsprojekter udføres på Hatting-KS’ forsøgslaboratorium i Ringsted, som, inkl. medarbejdere, lejes ud til Afdelingen for Ernæring og Reproduktion. Passion for travheste Søren har ingen planer om at gå på pension foreløbig, dertil finder han arbejdet på Hatting-KS alt for spændende og udfordrende. Han ønsker fortsat at være med til at præge udviklingen på KS-området i Danmark, hvilket han – om nogen – har gjort i de godt 25 år, han har været ansat. Men Søren har andre interesser end svin og KS. Sammen med sin kone, Birgit, bruger han er stor del af sin fritid til at avle og træne egne travheste, ja det sker også, at han selv kører dem i løb. For et par år siden deltog én af hans heste i det danske travderby, men desværre blev hesten en time før starten sparket og skadet af en anden hest under doopingkontrollen, hvilket ødelagde dens chance. ”En sport med mange glæder og ærgrelser,” konstaterer Søren.

Alle DanAvlKS-stationerne henlægger omkring 50 øre pr. solgt sæddose i en fælles udviklingspulje


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

Start af ny besætning i lejede slagtesvinestalde Helle Bastrup KS-rådgiver, Hatting-KS Tlf. 24 83 26 67

Opstart af en ny besætning foregår mange gange i (lejede) slagte-svinestalde. Her starter de første udfordringer, løbning af polte under ikke helt optimale vilkår.

hdb@hatting-ks.dk

Helt nyt anlæg til 1.050 søer På Gønderupgård ved Tollestrup i Vendsyssel er håndværkerne ved lægge sidste hånd på et nyt anlæg til 1.050 søer med salg af 7-kilosgrise. Det nye anlæg bygges på bar mark ved siden af den eksisterende ejendom. Den smukke Gønderupgård ejes af Michael og Agnete Rømer. De overtog gården efter Agnetes forældre i januar 2007. Gården har et jordtillæggende på 135 ha. Derudover er der gylleaftale på 50 ha. Agnete har udearbejde som eksportsælger, men er p.t. på barsel, så det er Michael, der har den daglige ledelse. Det varer ikke længe, før de første højdrægtige gylte ankommer. Det bliver rigtig spændende at se, hvor store kuld, der fødes og hvordan gyltene klarer deres nye job som mødre. Slagtesvinestalde er ikke optimale til sopolte Men vi skal tilbage til foråret, hvor det hele begyndte i 2 lejede slagtesvinestalde. Her startede udfordringerne for alvor. De stalde, det var lykkes Michael at leje, lå 25 og 50 km væk hjemmefra, så der er blevet kørt nogle km i sommerens løb. Desuden er en slagtesvinestald ikke det helt optimale sted at modtage og løbe polte. Men det er de vilkår, man mange gange har, når en ny besætning skal startes op, inden byggeriet af selve soanlægget er færdigt – så det er med at få det bedste ud af det.

det understreger blot, at de generelle anbefalinger vedrørende arealkrav og delvis fast gulv i stierne ikke er helt skæve. Der anbefales ca. 50 % mere plads til polte i forhold til slagtesvin. Det var meningen fra starten, at en del af gyltene skulle have været flyttet hjem i den nye drægtighedsstald på et langt tidligere tidspunkt, men uforudsete forhold dukkede op og forsinkede byggeriet. Lugteornen er vigtig I de første uger kneb det gevaldigt med at få løbet tilstrækkeligt mange sopolte til at fylde holdene op, da der grundet misforståelser ikke var leveret lugteorner sammen med poltene. Det understreger, at det er dyr, vi har med at gøre, hvor de naturlige spilleregler skal overholdes. Da først ornen gjorde sin entre i stalden, hjalp det gevaldigt. Ornen var dagligt med inde i alle stier, så hver polt havde

Gode råd om løbning af mange sopolte til ny besætning: • Fast beton i mindst halvdelen af stien • Arealkrav til polte jf. Infosvin • Registrering af første brunst • Løbning af polte i 2. brunst • Tidspunkt for første løbning er, når polten er ca. 8 mdr. eller vejer 130-140 kg • Lugteorne er en uvurderlig hjælp, når poltene skal brunststimulleres • Restriktiv fodring i opvækstperioden • Flushing af polte giver flere løsnede æg.

Der var ikke meget lys i nogle af staldene, så Michael satte ekstra lys op i de mest dunkle hjørner. Men et lux-meter ville have afsløret, at det ikke er nær nok i forhold til anbefalede normer.

(Flushing: Polten tildeles foder efter ædelyst ca. 1 uge før forventet løbning. Efter løbning skal den igen ned på normal foderstyrke) • Løb polten, så snart den er i stående brunst og igen med ca. 22–24 timers interval, så længe polten vil stå

Fuldspaltegulv og lige lidt nok plads i stierne er ikke den bedste cocktail. Det har givet en del benproblemer. Men

• Lys i løbestalden er meget vigtigt – mindst 100-200 lux i poltens øjenhøjde


side side 031 31

direkte ornekontakt i forbindelse med brunstkontrol og inseminering. Durocsæden til de mange polte er afhentet på Hatting-KS’ afdeling i Tylstrup ca. 3 gange om ugen, hvilket har fungeret rigtigt fint. Michael og hans medarbejdere har så været uafhængige af leveringstidspunktet – og de skulle jo ud at køre alligevel. Godt resultat trods vanskelighederne Arbejdet med at løbe polte har Michael ikke været alene om. I starten var det Michael og hans medhjælper Gitte Nielsen der løb. Senere i forløbet kom den nye, meget erfarne driftsleder Peter Klaaby til. Peter og Gitte skal have æren for, at løbningen af poltene alligevel blev gennemført med et hæderligt resultat. De har virkelig forstået at holde motiva-

tionen og begejstringen oppe under de svære betingelser under arbejdet med at løbe de mange polte. Alle tre glæder sig nu meget til at kunne byde de højdrægtige gylte velkommen i det topmoderne produktionsapparat hjemmepå Gønderupgaard, hvor lys, plads og dyrevelfærd er sat i højsædet. På spørgsmålet om der var ting, der kunne have været gjort anderledes, svarer Michael: ”Nej. Men jeg er godt klar over, at tingene ikke er forløbet efter ”teoribogen” – vi har været nødt til at gå på kompromis og få det bedste ud af det. I øvrigt er det min drøm, at etablere et anlæg mere af samme størrelse, når det her er i fuld drift – og så har jeg jo erfaringen”.

Jeg er godt klar over, at tingene ikke er forløbet efter ”teoribogen” – vi har været nødt til at gå på kompromis og få det bedste ud af det.

Ornekontakt er vigtig ved brunstkontrollen

Michael inspicerer sopolte sammen med lugteornen

Der er lys og luft i de nye stalde på Gønderupgaard


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

tema:

ks

KS-stationerne har 2 PRRS-systemer KS-stationer i DanAvl arbejder med 2 PRRS systemer, et PRRS-vaccineret system og et PRRS-frit system. Det gør vi for at kunne få DanAvlsystemet til at fungere i praksis. Samtidig med kan KS-stationerne dermed tilbyde svineproducenterne et valg.

Per Nyby Pedersen Direktør Hatting-KS Tlf. 76 26 55 30 pnp@hatting-ks.dk

Et relevant spørgsmål kunne være, hvorfor ikke alle KS-orner bliver vaccineret mod PRRS?

PRRS-vaccineret KS-system PRRS sygdomme smitter gennem luften, og det betyder i princippet, at alle besætninger, både avls – og produktionsbesætninger samt KS-stationer, har risiko for at blive smittet, og det sker jo jævnligt. For at kunne aftage KS-orner fra PRRS-smittede avlsbesætninger og fra teststationen Bøgildgård, er vi som KS-system nødt til at lave stationer, hvor de smittede orner kan indsættes. Derfor kommer disse dyr gennem et vaccinationsforløb, således at vi er sikre på, at de ikke giver sæd, der kan smitte med PRRS. Det er vi næsten 100 % sikre på, de ikke gør, fordi PRRS-frie avls- og opformeringsbesætninger gennem efterhånden mange år hver dag har købt sæd fra stationer med vaccinerede orner. Hos Hatting-KS er det over 50 % af kunderne, der ønsker denne type sæd. Det er for øvrigt en rigtig god idè, fordi de avlsmæssigt bedste dyr findes i det PRRSvaccinerede system. PRRS-frie KS-system Disse stationer er som nævnt fri for PRRS. Det er de indtil de bliver smittede vha. vinden. Vi blodprøver disse stationer for PRRS hver 14. dag, men helt sikker kan man jo aldring være. I de senere år er der dog ikke sket PRRS-smitte af KS-stationer.

Flere omkostninger i det vaccinerede system Et relevant spørgsmål kunne være, hvorfor ikke alle KS-orner bliver vaccineret mod PRRS? En væsentlig årsag er, at det for KS-stationerne er dyrere at “køre” det vaccinerede PRRS-system. Årsagen er, at når ornerne vaccineres må de først indsættes på KS-stationerne 3 mdr. senere. Det er 2 uger længere end normalt og det koster både avlsfremgang og staldomkostninger. Samtidig vil der ske tab af avlsfremgang (ca. 60 mio. kr. pr. år.), hvis de to systemer slås sammen. Der arbejdes dog p.t. med en plan, så vi kan undgå begge ulemper, så på sigt vil vi på KS-stationerne måske stort set kun have vaccinerede orner. Det betyder jo, at risikoen for at få smittet KS-stationer er meget begrænset. Hele systemet skulle jo gerne være til gavn for alle svineproducenterne.


side side 033 33

Sædens pris Som det fremgår et andet sted i temaet om KS-systemet, ejes KS-ornerne ikke af KS-stationerne, men af de avlere, der har produceret ornerne. Avlerne stiller – på grundlag af et aftalesæt – ornerne til rådighed for KS-stationerne, som til gengæld betaler en lejeafgift til avlerne, kaldet Avlerafgiften. Prisen på en sæddose har derfor i mange år bestået af Avlerafgiften + KSstationens produktionspris samt prisen for forsendelsen. I 2007 kom der så oveni en ny afgift, genafgiften, som går til finansiering af aktiviteterne i Dansk Svineproduktion til delvis erstatning for produktafgiften. Genafgiften er f.eks. på 1,30 kr. pr. dose produktionssæd. .

Priser på produktionssæd (Duroc) Priserne rasler ned på produktionssæd. Ser man på den sædpris, kunden betaler, så er prisen faldet næsten 2 kr. pr. sædportion de seneste 5 år (se kurven nedenfor). Årsagen er, at afgiften til avlerne, for at måtte benytte ornerne, er faldet. Afgiften var f.eks. 8 kr. i 2001 pr. sædportion, mens den i 2008 er 5 kr. Dette fald i afgiften skyldes, at eksporten af avlsdyr er steget, og at de danske producenter derfor skal betale mindre. Samtidig med dette har vi på KS-stationerne arbejdet aktivt med at reducere vores produktionsomkostninger. Det har vi bl.a. gjort ved at hæve udnyttelsesgraden af ornerne.

Totalprisen for en sæddose består således nu af: – Avlerafgift, som går til avlerne – Genafgift, som går til Dansk Svineproduktion – Produktionspris, som går til KSstationen

Aktuelle sædpriser fra Hatting-KS, kr. pr. dose

Landrace/Yorkshire

Duroc produktionssæd

Avlerafgift

72,26 kr.

5,00 kr.

Genafgift

17,00 kr.

1,30 kr.

Hatting-KS’ produktionspris

42,00 kr.*

23,00 kr.

*) Gennemsnitsprisen for Navne- og Topnavvnesæd

Pris på produktionssæd

30 29 28 27 26 April 2001

April 2002

April 2003

April 2004

April 2005

April 2006

April 2007

April 2008


okt. 2008 #31

DanAvl Magasinet

tema:

ks Forventninger til KS-fremtiden Storm P. sagde engang, at det vanskeligste var at spå om fremtiden. Jeg vover dog det ene øje alligevel, hvad angår fremtiden for KS i Danmark!

Per Nyby Pedersen Direktør Hatting-KS Tlf. 76 26 55 30 pnp@hatting-ks.dk

Producenterne bestemmer Det vigtigste for fremtidens KS-stationer er naturligvis, at der er nogle søer, der skal insemineres. De der ved bedst om den sag, er naturligvis svineproducenterne. Hatting-KS har derfor spurgt vores kunder, hvad deres forventninger til fremtiden er.

undersøgelsen kan ses på vores hjemmeside www.hatting-ks.dk

Konklusionen på undersøgelsen er, at selvom en række producenter vil ophøre i 2013, ønsker de øvrige producenter af udvide produktionen. Resultaterne af

Hvis vi samtidig som KS-station forstår at servicere vores kunder, som vi gør nu, ser fremtiden for KS-stationerne lys ud.

Antallet af søer stiger totalt set fra nuværende 1.054 mio. søer til 1.434 mio. søer. Det svarer til en stigning på 36 %. På den baggrund kan man spå om, hvad resultatet bliver for KS-stationerne.

Aktuelle sædpriser fra Hatting-KS, kr. pr. dose Sobestand Søer, antal i mio. Sædsalg pr. år, mio. doser*)

2013

2013

2013

Som nu

Som nu + 10 %

Undersøgelsens resultat

1.054

1.159

1.434

5,1

5,6

7,0

*) Med den samme indkøbte KS-andel som i dag (87 % af alle løbninger).

Få mest muligt ud af KS KS eller orne diskuteres ikke mere. Men selv om KS har ”sejret”, er det vigtigt at vide, hvordan du får optimalt udbytte af metoden. Det kan KS-rådgiveren hjælpe dig med. Jens Mortensen Kvalitetschef og KS-rådgiver Hatting-KS Tlf. 76 26 55 13 jm@hatting-ks.dk

Fra 40 til 90 % KS på 10 år For 10 år siden var naturlig bedækning stadig meget udbredt. KS-stationernes sædsalg svarede til 40 % af løbningerne og Intern-KS udgjorde skønsmæssigt 5 %. I dag udgør KS tæt på 90 % af løbningerne og heraf står Hatting-KS’ for de 72 %. Det er en voldsom udvikling,

som selvfølgelig er sket i takt med, at der blev bygget nye løbestalde, som er designet til KS. KS-rådgiverne har betydet meget for at udvikle tilliden til KS. De første mange år blev insemineringerne foretaget af autoriserede inseminører. Det var først i


side side 035 35

forbindelse med SPF-systemets udbredelse at ejer-inseminering vandt frem. Mange producenter lurede kunsten at inseminere af fra inseminøren, men de var usikre mht. brunstkontrollen. KS-rådgiveren – en specialist I 1984 blev svineinseminør Johannes Skibsted fra HattingKS bedt om at køre ud til de svineproducenter, der havde problemer med insemineringen, og dermed havde den første KS-rådgiver set dagens lys. Johannes blev efterhånden kendt og efterspurgt af både svineproducenter i det meste af landet, men også svinerådgivere og dyrlæger trak på hans ekspertise. Der blev i samarbejde med de lokale svinekontorer holdt KS-kurser, men det var KSrådgivningen i den enkelte besætning, der flyttede mest. KS-rådgiveren er en specialist, der kun arbejder med KS. Hun/han har derfor stor erfaring med, hvor skoen trykker, ligesom rådgiveren kan fortælle og vise, hvordan det skal gøres ”rigtigt”. Det giver respekt, og KS-rådgiveren er derfor stadig efterspurgt både til problemløsning og til oplæring af nye medarbejdere. Mange driftsledere bruger et KS-rådgiverbesøg til at kvalitetssikre løbearbejdet.

1

2

Nemme penge at tjene KS-rådgivningen kan have stor værdi, hvis det lykkes at forbedre rutinerne i besætningen. Mange omløbninger koster spildfoderdage, men kan også betyde tomme farestier. En besætning på 500 søer kan øge DB med 50.000 kr., hvis faringsprocenten kan hæves fra 86 % til 91 %. Kuldstørrelsen har også meget stor betydning. En stigning i kuldstørrelsen på 0,4 totalt fødte betyder også ca. 50.000 kr. i øget DB i besætningen på 500 søer. Hatting-KS har 4 KS-rådgivere, der tilbyder rådgivning over hele landet. Det drejer sig om brunstkontrol KS-rådgivningen går ud på at sætte brunstkontrollen i system. Brunstkontrollen er afgørende ved KS. Det er nemlig kun søer og polte i stående brunst, som skal insemineres. Tidligere var der nogle blufærdighedsgrænser, der skulle overvindes, når soen skal stimuleres – og det er der nok stadig hos nogle mennesker. I dag er anbefalingen en 5-punktsplan, som vist nedenfor:

3 1: Stød i flanke og strygning af yver 2: Greb og løft i lyskefold 3: Stød under kønsåbningen 4: Tryk på soens kryds og hoftehjørner 5: Rideprøven.

4

5


returneres ved varig adresseændring

Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32 ISSN: 1601-8400

Magasinpost B ID-nr. 46327

45 år med KS i Danmark

HANS HOLMEGAARD Seniorkonsulent

sin Horsensafdeling. Siden har Hatting-KS etableret flere andre afdelinger rundt om i landet – primært for at reducere risikoen for, at alle orner bliver ramt, hvis en station smittes med en sygdom. I tidens løb blev der også oprettet en række private KS-stationer, hvoraf nogle senere er blevet nedlagt, mens to af dem – Ornestation Mors og Vestsjællands Ornestation – fortsat består og er i fuld vigør. Hen ad vejen er de fleste stationer og afdelinger desuden blevet udvidet.

I år er det 45 år siden, at den første KS-station på forsøgsbasis blev oprettet i Danmark. Inden da havde Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole gennemført en række undersøgelser af metoden på initiativ og under ledelse af prof. Johannes Rasbeck.

DanAvl Opformering Tlf. 60 40 04 46 hhb@danavlopformering.dk

Den første KS-station blev etableret i en tidligere ornecentral i Hatting ved Horsens som tilhørte Aage Thyssen – lige der, hvor Hatting-KS i dag har sit hovedkontor og

DanAvl-KS-stationer, oktober 2008 Ejer

Afdeling

navn

Ornepladser

PRRS-staus

Placering

Fri

Hatting-KS

Horsens

Hatting

241

Odense

Odense

372

Ringsted

Ringsted

308

x

Viborg

Viborg

222

x

Ministergaarden

Viborg

202

x

Aalborg

Tylstrup

296

Marup

Skjern

217

Skjern

Skjern

406

Billund

Billund

408

Midtjyden *

Rødkjærsbro

I alt

Ornestation Mors

Mors I

Mors II

I alt

Vestsjællands Ornestation

Vestsjælland

x 1.662

Redsted

230

x

Hvidbjerg

270

Høng

x x

x

64

Total

x

x

2.736

470

Vacc.

x

230

100

100

3.306

1.992

1.074 x 240 1.314*

Midtjyden bruges som buffer-KS-station for Hatting-KS – ellers som isolationsstald

ved e fordele l k r æ t s 5 Opnå DanAv jde med samarbe g g forsknin • Viden o et avl • Målrett konomi duktionsø ro • God p • Tryghed jledning et avlsve • Målrett

Dansk Svineavl 75 72 41 55

DanAvl Opformering 64 40 04 46

DanAvl Magasinet #31  

– magasinet for danske svineproducenter

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you