Page 1

OPEN SOURCE

Kun få bruger gratis software Forbrugerne har endnu ikke fået øjnene op for de mange gode og gratis programmer til computeren. Microsoft mener, at deres software er bedre, men to it-professorer anbefaler flere gratis programmer. Af Thomas Damgaard Sørensen og Julie Lund Mikkelsen / Foto Palle Peter Skov

Internettet bugner af gratis software. Men langt de fleste forbrugere betaler stadig for de kommercielle produkter fra producenter som Microsoft, Apple og Adobe. Det er der dog ingen grund til, mener Peter Sestoft, der er professor ved IT-Universitetet i København: ”Gratis software – som for eksempel kontorpakken Open Office – dækker almindelige menneskers behov. Og funktionaliteten og sikkerheden er mindst lige så god som hos de kommercielle alternativer,” siger han. Fidusen ved de gratis programmer er imidlertid ikke gået op for den brede befolkning. Ser vi på en almindelig kontorpakke, ligger Microsoft stadig langt foran Open Office. ”Der er cirka en milliard mennesker, som bruger Microsoft Office, mens jeg vil anslå, at højst 50 millioner bruger Open Office,” siger Peter Sestoft. Gratis light-version fra Microsoft Thomas Schnegelsberg er divisionschef for Microsoft Office i Danmark. Han mener – ikke overraskende – at kunne tilbyde det bedste produkt: ”Når det gælder kontorpakker, er Microsoft bedst. Ud over kvaliteten får forbrugerne også den brugerflade, de kender, som samtidig er nem at betjene,” siger han. Softwaregiganten har dog fået øjnene op for den stigende konkurrence. Derfor er Microsoft nu på vej med en ’light-version’, som i princippet bliver gratis. Men det kræver, at man køber en ny computer eller arbejder online. ”Den nye light-version kan bruges via Windows Live (msn.dk), eller man kan købe en ny pc, som den er installeret på. Men det bliver ikke muligt at installere

den på en eksisterende pc,” siger Thomas Schnegelsberg. På trods af konkurrencen fra den gratis software forventer divisionschefen dog, at mange forbrugere fortsat vil bruge Microsoft. ”Selvfølgelig har eksempelvis Open Office betydning for, at vi kommer med en gratis light-udgave. Men jeg tror fortsat, at mange vil betale prisen for en komplet officepakke,” siger Thomas Schnegelsberg, der samtidig henviser til, at der i hans øjne er en række fejl og mangler ved Open Office.

Kommuner kører gratis En række danske kommuner har indført gratis software på skolerne. Blandt andet i Tønder, hvor to it-konsulenter har sat tingene i system. Erik S. Kristensen fortæller, at samtlige skoler har de samme programmer installeret på pc’erne, og at der overvejende er tale om gratis programmer: ”Før vi startede, testede vi en række programmer og udvalgte de bedste. For det meste valgte vi et gratis alternativ ud fra devisen ’gratis, når det er godt nok.’” Ud over at programmerne blev lagt ind på computerne, fik alle lærere og elever dem udleveret på et usb-stik, så de kunne installere dem derhjemme. ”Både lærere og elever tog hovedsageligt positivt imod de nye programmer. Vi tilbød support, hvis det var nødvendigt, men for det meste klarede skolerne det selv,” fortæller Erik S. Kristensen. It-konsulenten fortæller videre, at hvis skolerne har behov for et særligt program, så finder de i fællesskab en løsning. Udviklet af nørder og idealister Henrik Madsen er professor på DTU og specialist i udvikling af software. Ifølge

ham er det ikke så mærkeligt, at software som eksempelvis Open Office og PhotoFiltre kan stilles gratis til rådighed: ”Programmerne er ikke så svære at lave for programmørerne. Og da de udvikles i fællesskab mellem universiteter og idealistiske nørder, kan man downloade dem gratis.” Ideen er så, at de mange brugere deler deres erfaringer og deres egen udvikling af programmerne med andre brugere. Igen gratis for brugerne. Og sikkerheden fejler ikke noget. Et program er sammensat af en masse koder. Disse koder fortæller computeren, hvad den skal gøre. Men man kan kun se dem i såkaldt åbne programmer. Microsofts programmer er lukkede, mens Open Office er åben. Professor Peter Sestoft fra IT-Universitetet forklarer det således: ”Jeg kan sagtens anbefale Open Office. For i modsætning til Microsofts programmer kan man se koderne og tjekke, om tingene er i orden. Der er ingen grund til at lade være med at bruge Open Office på grund af sikkerhedsovervejelser.” Henrik Madsen nævner en anden fordel ved Open Office: ”Open Office kan installeres både i Windows, i Mac OS og på Linux. Så i virkeligheden er det nemmere at udveksle dokumenter i Open Office,” siger DTU-professoren. De to it-professorer er altså enige om, at almindelige brugere sagtens kan kaste sig ud i at bruge gratis software. Så længe de følger et bestemt råd. ”Hvis man holder sig til de officielle sider, er der ingen problemer,” lyder det fra Henrik Madsen. Q > > >

20 TÆNK JUNI 2010

taenk_t105_020 20

20/05/10 11:30:23


Skolelærer Svend Fredslund Madsen fra Tønder bruger Open Office både i undervisningen og hjemme i privaten. Det er gratis og let at installere.

>

Så meget sparer du Linux Ubuntu vs. Microsoft Windows 7 Home Premium Besparelse: 1.236 kroner Open Office vs. Microsoft Office Standard (Windows) Besparelse: 1.046 kroner AVG Antivirus vs. Norton Internet Security 2010 (til tre pc’er) Besparelse: 369 kroner/123 kroner IrfanView vs. Adobe Photoshop Elements Besparelse: 645 kroner Besparelse Windows-programmer i alt: 2.060 kroner Open Office vs. Microsoft Office Standard (Mac OS) Besparelse: 1.077 kroner Kilde: edbpriser.dk, april 2010 WWW På Tænks hjemmeside har vi lagt links til de officielle steder, hvor du uden risiko kan hente gratis software: www.taenk.dk/gratisprogrammer

TÆNK JUNI 2010 21

taenk_t105_020 21

20/05/10 11:30:24


OPEN SOURCE

Børnene bliver hurtigt fortrolige med de gratis computerprogrammer, som både elever og lærere på Tønder Kommuneskole får med hjem.

Svend er glad for Open Office Skolelæreren fra Tønder bruger Open Office både i undervisningen og hjemme i privaten. Det er gratis og let at installere. ”Det var let at gå over til Open Office, for det ligner jo Microsoft Office, og knapperne sidder de samme steder,” siger Svend Fredslund Madsen, der er folkeskolelærer i Tønder, hvor han også bor. Den sønderjyske lærer har privat to computere, der begge kører med gratisprogrammer som Open Office, AVG Antivirus og PhotoFiltre, og det er han godt tilfreds med. ”Jeg vil betragte mig som en helt gennemsnitlig pc-bruger, og programmerne dækker fuldstændig mine behov,” fortæller Svend Fredslund Madsen. I Tønder Kommune Skolevæsen besluttede it-konsulenterne i starten af 2008 at skifte en stor del af betalingsprogrammerne ud med gratis alternativer. På Tønder Kommuneskole, hvor Svend underviser børnene i 1. til 3. klasse, er it en integreret del af undervisningen. Indtil 2008 var Microsoft Office det helt store

omdrejningspunkt, og udskiftningen gav lidt brok. ”Der var da nogle, som var utilfredse med, at vi skulle til at bruge Open Office. Men det gik hurtigt over, da folk så, at det fungerede lige så godt,” siger Svend Fredslund Madsen.

Eleverne får programmer med hjem Godt to år efter skiftet til gratis software fungerer det fint på Tønder Kommuneskole. Når eleverne starter i børnehaveklassen, bliver de præsenteret for de første programmer, ligesom forældrene får et usb-stik med softwaren, så de også kan installere det derhjemme. ”Eleverne er glade for programmerne. Og bruger dem uden nogen problemer. Vi arbejder især med tekstbehandling, regneark, billeder og præsentationer,” siger Svend Fredslund Madsen.

Svend havde kun et enkelt gratisprogram installeret, inden Tønder Kommuneskole begyndte at indføre det. ”Jeg har brugt AVG Antivirus i cirka fem år. Min nabo fortalte, hvor jeg kunne finde det. Derefter hentede jeg det ned og installerede det,” fortæller Svend Fredslund Madsen. Da Tønder Kommune i 2008 indførte gratis software på skolerne, mødte han så Open Office og PhotoFiltre, som han sammen med et væld af andre programmer fik serveret på et usb-stik. ”Jeg ved ikke det store om computere og bruger dem til almindelige ting som tekstbehandling og til at surfe på nettet. Men jeg installerede selv både Open Office og PhotoFiltre. Det var bare at dobbeltklikke på installationsfilen og trykke nogle gange på ok. Det var der ikke mange ben i.” Q

22 TÆNK JUNI 2010

taenk_t105_020 22

20/05/10 11:30:26

Kun få bruger gratis software  

Kun få bruger gratis software