Issuu on Google+

FOKUS

LIXEN | oktober 2009 | 15

SPORT

Du er journalist – ikke ven eller fan Maskot eller lytternes og læsernes kritiske stedfortræder? Ifølge Erik Nielsen, journalist på P3 Sporten og P4 Fyn, skal sportsjournalister tænke sig overordentligt godt om. Ellers risikerer de at miste troværdighed hos lytterne.

føler sig ikke narret bagefter.« Han mener derfor, at en debat om relationen mellem sportsudøvere og danske sportsjournalister ville være gavnlig.

Sofie Bak Thorup

JUBELJOURNALISTIK. »Det her er så vores journalist,« siger en af Horsens HH’s spillere, da han introducerer en bekendt for Erik Nielsen. Dengang i 1994 var Erik Nielsen ansat som sportsjournalist på Horsens Folkeblad. I det øjeblik besluttede han sig for at holde større afstand til de spillere, han skrev om. »Jeg tænkte, ’jeg er sgu ikke bare sådan en maskot, de har med rundt.’ Hvis det var sådan, de opfattede mig, så måtte jeg lægge mere afstand til spillerne,« fortæller Erik Nielsen. Husk, hvem din chef er Mere end én gang er Erik Nielsen blevet kritiseret af spillere eller led-

Erik Nielsen (til venstre) blandt 90.000 tilskuere ved OL i Beijing 2008. Privatfoto

else, hvis han for P4 Fyn har dækket de fynske fodbolddrenge OB kritisk. »Der siger jeg: ’Prøv at hør her. Hvis I kun vil have positiv omtale, så må I jo ansætte mig!’ Her skal man tænke på, at man får lønnen fra sit medie, og at man skal være troværdig over for sine lyttere eller læsere,« siger han. Da han i sin tid blev ansat på Horsens Folkeblad, fik han at vide, at en af avisens tidligere sportsjournalister skrev artikler, som om de var til et klubblad. Artiklerne indeholdt kun rygklapperi til det lokale hold. Den stil ville Erik Nielsen gerne lægge om,

så avisen kunne genvinde læsernes tillid. Af samme grund takkede han også nej til at køre med i spillerbussen. Selve omgangsformen med spillerne kan også være problematisk ifølge Erik Nielsen: »Jeg synes, der er en tendens til at komme for tæt på nogle gange. Folk er meget dus. I stedet for at sige ’Chris, hvordan synes du kampen gik?’, så kunne man jo sige ’Chris Sørensen’. Læg efternavn på, så kommer der en professionel distance. Så ved spilleren også, at interviewet er i gang og

Husk, hvem du selv er »Der er mange sportsjournalister, der tager fankulturen med på arbejde, men den skal de simpelthen smide,« siger han. Han støder også ofte på ’fankulturen’ i lokalradioer, hvor journalisterne kan finde på at sige ting som: ’Vi spillede rigtig godt i dag, men hvad sker der for os i anden halvleg?’ Det symbioseforhold er ifølge Erik Nielsen ikke sundt for den danske sportsjournalistik. Faren for sammenblanding af rollerne er ifølge ham større, jo mere lokalt mediet er. Han husker tilbage på sin tid på TV 2 Bornholm. Der var to sportsjournalister, som samtidig var håndbolddommere. Da det bornholmske håndboldhold Aakirkeby rykkede op i 3. division, skulle de spille en kamp mod Gladsaxe. Under kampen agerede den ene dommer, mens den anden havde taget journalistkasketten på. Erik Nielsen griner: »Jeg kan lige se det for mig. Så skulle den ene ud og spørge kollegaen, hvordan han selv synes, han

havde dømt kampen. Og han blev jo nødt til at dømme pænt, for hvad ville der ellers ske, næste gang han skulle dække Aakirkeby som journalist?« Men eksemplerne er ikke kun at finde på lokalt plan. Erik Nielsen krummede også tæer, da bokseren Mikkel Kessler mødte Gusmyr Perdomo i Herning d. 12. september. »TV 2 Sporten har to studieværter på. Manden står med et Mikkel Kessler fanhalstørklæde på. Kvinden spørger Mikkel Kessler, om han vil gifte sig med hende! Ingen taler om, at den anden bokser var nul og niks. Kampen var slut i løbet af 10 minutter, men der var ingen kritisk sans, kun jubel og fanagtig opførsel,« siger han. Han mener ikke, at løsningen ligger i, at alle sportsjournalister er åbne om, hvem de holder med. For han har ikke selv lyst til at lytte til journalister, der har stået åbent frem og fortalt, hvem de holder med. »Det bør jo heller ikke kunne mærkes i forbindelse med politik. Og sådan en ’ubetydelig’ ting som sport, det burde man kunne lægge fra sig, når man er på arbejde,« slutter han. sotho08@student.sdu.dk

»Jeg favoriserer OB som fan – ikke som journalist« Heidi Frederikke Rasmussen holder med OB – vel at mærke i fritiden. Når hun researcher og interviewer for TV 2 Sporten, lægger hun sin blå- og hvidstribede fodboldtrøje på hylden og passer sit job. Ifølge hende selv kan de to verdener sagtens skilles ad.

Thomas Damgaard Sørensen

KLUBKULØR. I foråret afslørede Heidi Frederikke Rasmussen, vært og reporter på TV 2 Sporten, at hun er fan af OB. Det skete i fodboldprogrammet Hutlihut, hvor også medværterne Thomas Kristensen og Flemming Toft bekendte klubkulør. »Jeg var den af os værter, der havde det sværest med at skulle sige på skærmen, hvem jeg holdt med,« fortæller Heidi Frederikke Rasmussen.

Når hun i starten var skeptisk, skyldtes det overvejelser om integritet.

Hold tingene adskilt Indtil for et år siden var Heidi Frederikke Rasmussen klar modstander af at bekende tilhørsforhold. Men ifølge hende selv har Hutlihuts koncept omvendt hende. »Vores motto er jo ’Bold med begejstring’. Vi vil også gerne udtrykke den glæde gennem os værter, for som fodboldvært og reporter lader man sig forhåbentlig også begejstre. Hvorfor skal det være så hemmeligt, hvem man holder med? Så længe man kan skille det ad, er det jo ikke et problem, at folk ved, hvem man holder med,« fortæller hun om valget. Går objektiv til kamp I dag er Heidi Frederikke Rasmussen glad for, at hun tog beslutningen og forklarer, at hun stadig er den samme objektive journalist, når hun er ude til kampe. »Jeg favoriserer OB som fan, ikke som journalist. Jeg er stadig kritisk

over for OB, hvis de spiller dårligt, taber eller har leveret en præstation, der var fuldstændig under det niveau, man forventer, de spiller på,« fastslår hun.

Flyver med landsholdene Heidi Frederikke Rasmussen kender efter en årrække i sportsjournalistikken en del spillere og ledere, men har ingen personlige venner i fodboldmiljøet. Det er en grænse, hun helt bevidst har valgt at trække fra starten af hendes journalistiske løbebane. Hun ser derfor heller ikke problemer i at flyve sammen med eksempelvis håndboldlandsholdet. De fælles flyrejser er blot en praktisk foranstaltning, og der er ingen kontakt mellem spillere og mediefolk - modsat journalister, der træder ind i spillernes intime rum, spillerbussen. Selv ville Heidi Frederikke Rasmussen aldrig køre til kamp i en spillerbus. thoso07@student.sdu.dk

Foto: Miklos Szabo, TV 2

Heidi Frederikke Rasmussen - 31 år - Uddannet journalist fra SDU i 2003 - Vært og reporter ved TV 2 Sporten - Tidligere skribent på Lix & Lir - Lixens fjerne forfader.


Jeg favoriserer OB som fan – ikke som journalist