Issuu on Google+

COP16: Klimaet kom langt væk i Cancún « RÆSON

1 af 3

http://raeson.dk/2010/cop16-klimaet-kom-langt-væk-i-cancun/?aspdf=...

23. december, 2010

COP16: KLIMAET KOM LANGT VÆK I CANCÚN Der er langt fra København til Cancún. Både når man måler i kilometer og i dækningen af klimatopmøder. For mens der sidste år blev skrevet 944 artikler under COP15, blev det i år blot til 129 ved COP16. Af Thomas Damgaard Sørensen Klodens temperatur stiger, men interessen for at skrive om det falder. For nylig sluttede FN’s klimakonference COP16 i Cancún. Verdens lande havde i 12 dage forsøgt at nå til enighed om, hvordan CO2-udslippet kunne begrænses. De tre danske omnibusaviser Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende skrev tilsammen 129 historier om klima under topmødet. Dermed er de langt fra sidste års rekord ved COP15 i København, hvor 944 artikler kom i trykken. En nedgang er ikke overraskende. Mødet i København måtte naturligt kaste en række historier om faciliteter, demonstrationer og den indenrigspolitiske dagsorden af sig. Men det kan undre, at det blot blev til 129 historier fra Cancún, da klimaspørgsmålet ikke er blevet mindre relevant.

Meget mindre fra Mexico Der bliver holdt klimatopmøde hvert år. Poznan i Polen var vært i 2008, mens Bali i Indonesien lagde lokaler til konferencen i 2007. De to topmøder resulterede hver i godt 150 artikler. Historierne handlede næsten alle sammen om selve forhandlingerne. Men det var først forud for topmødet i København sidste år, at klimaforandringerne for alvor kom

24-12-2010 00:29


COP16: Klimaet kom langt væk i Cancún « RÆSON

2 af 3

http://raeson.dk/2010/cop16-klimaet-kom-langt-væk-i-cancun/?aspdf=...

højt op på den politiske dagsorden. Det kunne blandt andet ses ved de mange statsledere, som mødte op i Bella Center, men også ved godt 200 artikler om selve forhandlingerne. Sådan var det ikke i Cancún. Kun 41 historier beskæftigede sig med, hvad politikere og embedsmænd nåede frem til. Der er flere forklaringer på, hvorfor klimaforhandlingerne i Mexico blev nedprioriteret. Tidsforskellen på syv timer gjorde, at forhandlingerne i Cancún foregik, mens det var aften og nat i Danmark. Mange af nyhederne var derfor daggamle, før de nåede i trykken. Den ringere aktualitet har derfor givetvis betydet færre historier. I forlængelse heraf, er det også klart, at det koster mere at sende journalister til Cancún end til Bella Centret. Og færre reportere givet alt andet lige færre historier. Når det er sagt, kan det dog stadig undre, at der var flere historier fra Bali, der, som Cancún, er syv tids-zoner væk. Men efter en række topmøder uden de store resultater, synes aviserne at være nået til den erkendelse, at politikerne ikke kan løse klimaudfordringen alene. I hvert fald handler mange historier nu om, hvorfor topmøderne ikke fungerer, og hvordan de enkelte lande, virksomheder NGO’er og borgere på egen hånd løser problemerne. I knap hver femte historie skriver journalisten således om ny teknologi, der er mere effektiv og mindre forurenende. Derudover er der cirka ti procent til henholdsvis nye forskningsresultater, dansk klimapoltik, europæisk klimapolitik samt det forhold, at klima er blevet sikkerhedspolitik.

Politikerne får mindre taletid I de to uger et klimatopmøde varer, får området større bevågenhed end sædvanlig. Men selvom COP’erne primært handler om politikere og embedsmænd, indgår de i stadig mindre grad i historierne. Denne gang er 40 procent af kilderne en politiker eller en embedsmand med EU’s klimakommissær Connie Hedegaard og klimaminister Lykke Friis som de to dominerende. Ved møderne i Poznan og på Bali var det tilsvarende tal 60 procent. Som nævnt kan en forklaring på udviklingen være, at politikerne ikke kommer med løsningerne. I stedet for får to grupper nu tilsammen næsten lige så stor opmærksomhed. NGO’er som Verdensnaturfonden, der kører deres egne projekter, og erhvervsledere, som kan se økonomi i at tænke grønt, er i den grad kommet ind på scenen. De får nu masser af plads til at fortælle, hvorfor regnskoven skal reddes, eller hvordan afgifterne skal fordeles, så forbrugerne efterspørger grønne produkter. Fælles for alle kilderne er, at de i stigende grad er danske, og at de taler om danske forhold. Det tyder på, at aviserne forsøger at gøre et ellers komplekst stofområde mere jordnært. Den tendens kan også læses i nedgangen i historier om forhandlinger og væksten i artikler om elbiler og anden ny teknologi. På et felt var klimadækningen under COP16 dog mere kompleks. De naturvidenskabelige forskere udgjorde nemlig hver ottende kilde efter at være kommet meget lidt til orde under sidste års møde i København. Men denne gang fik isforskere, meteorologer og geologer altså mulighed for at forklare de seneste forskningsresultater.

Klimadækningen fusede ud i år Det generelle indtryk af klimadækningen før og under COP16 er dog, at medierne ikke prioriterer området nær så højt som de seneste par år. Det står i skærende kontrast til udviklingen på det politiske niveau, hvor der, på trods af manglende enighed og resultater, har været en stigende fokus på emnet. Efteråret forud for topmødet i København bød på

24-12-2010 00:29


COP16: Klimaet kom langt væk i Cancún « RÆSON

3 af 3

http://raeson.dk/2010/cop16-klimaet-kom-langt-væk-i-cancun/?aspdf=...

106 artikler om forventningerne og udfordringerne, der skulle løses i Bella Center. Det tilsvarende tal forud for Cancún er 15. Det er klart, at et topmøde på dansk grund resulterer i flere historier, da det også får en indenrigspolitisk dagsorden. Men omvendt er opgaven med at sætte rammerne for, hvordan man håndterer klimaændringerne ikke blevet mindre. Derfor er en reducering i antallet af artikler i optakten til bare 1/7 langt større, end hvad man kunne forvente. Tendensen var den samme ved selve topmødet. Her var dækningen ikke bare mindre end i København, men meget overraskende også mindre end i Poznan og på Bali. Ved de lejligheder havde klimaforandringerne nemlig ikke nær det samme fokus hos verdens to største økonomier USA og Kina. For selvom de to stormagter ikke er rykket meget tættere på hinanden, er det gået op for henholdsvis Brack Obama og Hu Jintao at klima er blevet væsentligt vigtigere på det økonomiske og sikkerhedspolitiske plan. Thomas Damgaard Sørensen er BA i medievidenskab og journalistik og stud.cand.public ved Syddansk Universitet. Han har har skrevet BA-projekt om dækningen COP15 i Kø-benhavn sidste år.

24-12-2010 00:29


Kildetyper i de 129 COP16-artikler 100 90

86

Antal

80 70 60

50

50

37

40 30 20

19

34 15

13

9

3

10 0 d re olk ĂŚn iti ke v sf sm Pol v er bed h r m E E

NG

r O'e

r li ste rn a J ou

e re re ere ger nne rs ke rsk Bor s da e fo e fo g g g i n i l l i e n ab e Me k ab ns k ens d i i de v v r u ds fun Nat Sam

Kildetype

Historietyper i de 129 COP16-artikler 45

41

40 35

Antal

30

24

25 20

16

15

15 10

14

11 6 2

5 0

C

in nd l rha o f 16 OP

ger

gi ol o tekn a Kl im

sk For

a it ik iti k ol d l im l ys e po l pol forh mk ana ima l i ma o e e l k i n f k r d to i sk sk nte Me turs Dan es i opĂŚ Kul ern Eur t g rma Sto

ning

Historietype


Klimaet kom langt væk i Cancún