17 bud til en bedre verden
898 – fremelsket af en forsker ved Cornell University ved navn Michael Mazourek. Jeg mødte professor Mazourek for første gang for flere år siden, da han spiste middag på min restaurant. Da han havde spist, kom han ud i køkkenet. Jeg holdt en butternutsquash frem (den bedst sælgende hverdagsvintersquash) og spurgte, halvt i spøg, om han kunne fremavle en ny sort med en mere intens squashsmag. Han forklarede, at squashavlere ikke adskiller sig væsentligt fra alle mulige andre planteavlere – de forædler med afkast og ensartethed for øje, hvilket igen betyder monokulturer og masseproduktion. ”Det er sjovt, eller måske snarere tragikomisk,” sagde han, ”men i alle de år, jeg har brugt på at fremelske nye sorter – efter titusindvis af forsøg – er der aldrig nogen, der har bedt mig om at avle med henblik på smag. Ingen.” Planteavlere er arkitekter, og frø er tegningerne til dyrkningen. Frøet er forudsætningen for al planteavl. Hvis afkast og ensartethed er de afgørende faktorer, falder hele systemet, fra mark til distributør og videre til markedet, stort set sammen. Vi siger: ”Det begynder med frøet,” og det gør det, men det begynder også med idéen til frøet. Det er grunden til, at kokke, landmænd, ernæringseksperter og forbrugere må og skal blive mere involveret i forædlingsarbejdet bag frøet. Sammen kan vi opmuntre en ny generation af planteavlere og skabe sorter, der ikke bare dyrkes for afkastets skyld, men også udvælges på grund af smag, næringsværdi og afstamning. Og vi kan dyrke afgrøder på en måde, der understøtter den rigtige form for jordbrug. De dygtigste planteavlere forstår, at det system, som planten er en del af, er lige så vigtigt som plantens genetik. Hvis jorden ikke plejes, vil selv ikke de bedste gener være til nogen nytte. Slutresultatet kommer måske til at ligne 898-squashen.
44
17 bud på en bedre verden_DK.indd 44
08/08/2016 15.15