Nordatlanten uge 24 2026

Uge 24 - 2026

NORDATLANTEN

Stor international interesse for ’Det Arktiske Årti’

Den geopolitiske situation har sat Grønland på verdenskortet. Men på Future Greenland 2026 satte Grønland sin helt egen dagsorden. Det blev to spændende konferencedage med fokus på at demonstrere sin styrke i et internationalt perspektiv.

Læs mere side 4-5

Grønland ønsker virkelig at stå på egne ben

G

rønland er virkelig kommet på verdenskortet. Der er nok en del, der kunne tænke sig, det var sket på en lidt anden baggrund end den aktuelle geopolitiske situation, men ikke desto mindre har den megen medieomtale alt andet lige været med til at skabe interesse for landet. På det seneste er antallet af gæster vokset, selv midt i vintertiden, lige som flere nye nationaliteter finder vej til Grønland.

Naturligvis har den nye lufthavn i Nuuk været med til at øge tilgængeligheden, men det er ikke den eneste årsag. Rigtig mange er blevet nysgerrige efter at opleve Grønland ved selvsyn, hvilket blandt andet har kunnet mærkes på hotellernes belægning, og for nylig afviklede Grønlands Erhverv konferencen Future Greenland, som ligeledes blev særdeles velbesøgt. Qua et spændende konferenceprogram satte Grønland her helt sin egen dagsorden.

Hovedbudskabet på konferencen var, at Grønland i det, man kalder for ’Det Arktiske Årti’ får stigende betydning såvel økonomisk og geopolitisk som sikkerhedspolitisk. Future Greenland viste dermed ikke kun et Grønland med store naturressourcer, råstoffer og økonomiske ambitioner, men også et land, der i stigende grad ønsker at definere sin egen rolle. Det gælder også i forhold til udenlandske investeringer, for Grønland ønsker virkelig at stå på egne ben.

Et nyt samarbejde mellem Greenland Index, Grønlands Erhverv og Dansk Erhverv giver nu et samlet, digitalt overblik over forretningsmuligheder, offentlige udbud og kommende byggeprojekter. Et samarbejde, der i høj grad appellerer til samarbejde mellem danske og grønlandske virksomheder. For selv om Grønland er stærk, er partnerskaber med til at gøre stærkere. Dette og meget mere kan du læse om i denne udgave af Magasinet Nordatlanten.

Rigtig god fornøjelse, De bedste hilsener Hele teamet i Dagens Byggeri

Forsidefoto og fotos side 2: Malu Désiré, Grønlands Erhverv, EMJ Atcon og Greenland Airports

ISSN 2794-8595 (trykt udgave) ISSN 2794-8609 (online)

Dagens Byggeri Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup +45 44 45 60 00

Sales Manager Mikkel Saabye +45 23 80 85 01 mikkel.saabye@dagensbyggeri.dk

Produktion: Andreas Helstrup Kærbo Victor Hjøllund Larsen materiale@dagensbyggeri.dk

Redaktion: Henrik Malmgreen Jacob Egevang redaktion@dagensbyggeri.dk

Key Account Manager Adam Berg +45 22 10 52 72 adam.berg@dagensbyggeri.dk

Layout og opsætning: Nadim Arsalan nadim.arsalan@bcicentral.hubexo.com

Salg: Head of Media Group Jakob Toxværd-Larsen +45 53 83 62 76 jakob.toxvaerd-larsen@hubexo.com

Key Account Manager Lars Heilmann +45 35 25 05 18 lars.heilmann@dagensbyggeri.dk

2 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

Alexander Ericson alexander.ericson@hubexo.com Tryk: Toptryk Grafisk Distribution: DAO

Nordatlanten Interessen for at bygge både klimavenligt og bæredygtigt er stor.

Også i den Nordatlantiske region.

Her mødes byggeriet imidlertid af en række natur, klimamæssige og ikke mindst infrastrukturmæssige udfordringer. Ikke desto mindre er bygge- og anlægsaktiviteten høj, lige som innovationslysten er markant med henblik på at skabe symbiose med omgivelserne.

Brandhæmmende, slagfast, skruefast og principfast.

fermacell er skrald - og det er vi stolte af. ®

fermacell® Fibergips indeholder mindst 3 kg genbrugspap og -papir pr. m² – indsamlede materialer, der får nyt liv i produktionen. Resultatet er en slagfast, skruefast og brandhæmmende byggeplade, som kan genanvendes 100 % til produktion af nye plader.

fermacell.dk/er-skrald © 2026 James Hardie Europe GmbH. ™ og ® henviser til ikke-registrerede og registrerede varemærker tilhørende James Hardie Technology Limited og James Hardie Europe GmbH.

’Det Arktiske Årti’: Konference tiltrak stor international interesse Grønland er mere end nogensinde før blevet sat på verdenskortet, og det blev understreget på konferencen Future Greenland 2026, som samlede mere end 500 deltagere fra blandt andet USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Sydkorea og ikke mindst Danmark.

U

den at overdrive kan man vist godt tillade sig at konstatere, at konferencen Future Greenland 2026 fik den hidtil største opmærksomhed set med de internationale briller på. Det skyldes naturligvis den geopolitiske situation og det faktum, at Grønland mere end nogensinde før er blevet sat på verdenskortet. Konferencen samlede mere end 500 deltagere fra blandt andet USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Sydkorea og ikke mindst Danmark.

Fokus på Future Greenland var især rettet mod Grønlands rolle i det, som arrangørerne kaldte for ’Det Arktiske Årti’, altså en periode, hvor Arktis får stigende betydning såvel

Future Greenland 2026 samlede mere end 500 deltagere fra en lang række lande, blandt andre USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Sydkorea og ikke mindst Danmark. I alt 19 forskellige nationaliteter var repræsenteret.

Af Henrik Malmgreen Foto: Malu Désiré, Grønlands Erhverv

Administrerende direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, indledte konferencen og konstaterede, at der sammenlignet med tidligere år her i 2026 var mere international interesse omkring denne.

økonomisk og geopolitisk som sikkerhedspolitisk. Future Greenland viste dermed ikke kun et Grønland med store naturressourcer, råstoffer og økonomiske ambitioner, men også et land, der i stigende grad ønsker at definere sin egen rolle i dette arktiske årti.

på. I fremtiden handler det nemlig om meget mere end blot fiskeri. Grønland har store ambitioner, når det gælder om at diversificere vores økonomi, sagde Christian Keldsen fra scenen i kulturhuset Katuaq i Nuuk, hvor

Grønland har store ambitioner

Konferencen blev åbnet af direktør for Grønlands Erhverv Christian Keldsen, som konstaterede, at der er 320 virksomheder og 8.400 ansatte i det private erhvervsliv i Grønland.

Konferencen er for dem, pointerede han i sin åbningstale, idet han samtidig - og med megen rette - konstaterede, at der sammenlignet med tidligere år her i 2026 var mere international interesse omkring konferencen, hvor 19 nationaliteter var repræsenteret.

Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen og Krissie Berthelsen Winberg, der er bestyrelsesformand for Grønlands Erhverv, i en samtale om styrkelse af iværksættertrangen og innovationslysten i Grønland.

- Dette års konference handler om at kigge på de søjler, som fremtidens økonomi skal stå konferencen blev holdt fra den 19. til den 20. maj. I år kunne konferencen i øvrigt markere sit 10-års jubilæum.

Pres åbner for nye muligheder

Det internationale udsyn blev understøttet af formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, som understregede, at selv om der de seneste år har været stort, internationalt pres på Grønland, er det også en situation, der åbner op for nye muligheder.

Et gennemgående tema for konferencen var således behovet for et stærkere privat erhvervsliv som fundament for økonomisk selvstændighed og velfærd.

- I Naalakkersuisut er vi i gang med at kigge på rammevilkårene for vores erhvervsliv. Vi ønsker at styrke iværksættertrangen og innovationslysten, sagde Jens-Frederik Nielsen i

4 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

Administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, sagde i sit indlæg, at der lige nu er et åbent vindue for investeringer. Men han sagde samtidig, at vinduet ikke er åbent for evigt og opfordrede derfor Grønland til at rykke på den internationale interesse.

andet qua det store fokus på Grønland - er et åbent vindue for investeringer. Men han sagde samtidig, at vinduet ikke er åbent for evigt og opfordrede derfor Grønland til at rykke på den internationale interesse.

for Arktisk Råd. Han sagde, at det handler om strategisk selvstændighed, altså at have kontrol med ressourcer, infrastruktur og de investeringer, der laves. De skal ske ud fra en vision om at føje til velfærdssamfundet.

Respekt for Grønland er vigtig

Kiggede også ind i fremtiden

Journalist og forfatter Martin Breum modererede en debat om, hvorledes en fornyelse af Rigsfællesskabet kan styrke udviklingen inden for erhvervsliv og industri med Grønland som aktiv medspiller.

Malene Vahl Rasmussen, Kujalleq, Simigaq Heilmann, Qeqertalik, Avaaraq S. Olsen, Sermersooq og Lars Erik Gabrielsen, Avannaata. Debatten blev ledet af Merete Lindstrøm and Maja Motzfeldt-Haahr.

- Vi kan godt snakke om, at der er et åbent vindue nu, og at hvis vi ikke skynder os, så lukker det. Men vi bliver nødt til at være meget nuanceret. Det skal ske være på betingelser og vilkår, vi kan leve med i Grønland, svarede Jens-Fredrik Nielsen, og sit indlæg

Alt i alt var der mange spændende punkter på programmet for Future Greenland 2026.

Blandt andet var der politisk rundbordsdiskussion om regional udvikling i Grønland, herunder investering og urbanisering, der havde deltagelse af fire borgmestre, nemlig

en samtale med Krissie Berthelsen Winberg, der er bestyrelsesformand for Grønlands Erhverv. Flere oplæg pegede da også på, at Grønlands udvikling kræver investeringer i infrastruktur, uddannelse, digitalisering og grøn omstilling for at kunne udnytte landets strategiske placering og naturressourcer.

Samarbejde men på lige vilkår

Greenland Index har i et samarbejde med Grønlands Erhverv og Dansk Erhverv skabt en database, der er åben for alle virksomheder, såvel grønlandske som danske, hvor man kan holde sig orienteret om forretningsmuligheder, offentlige udbud og kommende byggeprojekter. Dette initiativ lægger op til samarbejde virksomhederne imellem, og en af talerne på konferencen var administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, der ligeledes er åben for samarbejde.

- Ægte og stærke partnerskaber bygger på tillid. Derfor skal man vælge sine partnere i erhvervslivet med omtanke og satse på dem, der har samme interesser, sagde Lars Sandahl Sørensen, som samtidig understregede, at der efter hans opfattelse lige nu - blandt I løbet af konferencen var der flere politiske rundbordsdiskussioner, blandt andet denne om regional udvikling i Grønland, herunder investering og urbanisering. Den havde deltagelse af fire borgmestre, nemlig Lars Erik Gabrielsen, Malene Vahl Rasmussen, Simigaq Heilmann og Avaaraq S. Olsen.

om at udenrigspolitik er flettet sammen med erhvervspolitik, kom Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstof, Múte B. Egede med et klart budskab: - Glem ikke, at den bedste ressource, vi har, er folket. Hvis man ikke respekterer det, kommer vi ikke nogen vegne, sagde Múte B. Egede. Samme holdning havde Høgni Hoydal, der er færøsk politiker og formand

Grønland er allerede trådt ind i den digitale tidsalder, og derfor blev der naturligvis også talt om fremtiden for udvikling af samt ikke mindst brugen af kunstig intelligens i Grønland, mens Helle Binzer fra Arctic Collaboration holdt et indlæg om Crypto Mining, altså hvorledes man kan udnytte digitale valutaer i den fremtidige økonomi. Så jo - Future Greenland 2026 blev en konference, der på bedste vis understøttede tidens interesse for Grønland og ikke mindst kiggede ind i fremtiden.

Konferencen Future Greenland 2026 dokumenterede med al tydelighed, at Grønland er klar til at stå på egne ben i ’Det Arktiske Årti’. Verdens opmærksomhed er på landet.

Det kan give et vist pres, men giver også nye muligheder.

Uge 24 - 2026

/ Dagens Byggeri - Nordatlanten / 5

SPONSERET Steni har leveret facadepladerne til den smukke Skolen ved Strømmen på Færøerne. Her lykkedes det at møde kravene til såvel holdbarhed som arkitektens designmæssige krav til det arkitektoniske udtryk.

Danske facadeplader beskytter byggeriet i Nordatlanten Steni Danmark leverer en bred palet af facade- og sokkelplader til den nordatlantiske region. Det er lykkedes at skabe et sortiment af produkter, der forener klimamæssig modstandsdygtighed med et designudtryk, der tiltaler arkitekterne.

D

et kommer næppe som en overraskelse, at klimaet i Grønland er noget mere barsk end i Danmark. Byggeri i den nordatlantiske region skal derfor være modstandsdygtigt over for såvel temperaturudsving som sne, is, frost og fugt. Især fugt kan være en risikofaktor, fordi klimaforandringerne også mærkes her, hvilket stiller store krav til byggematerialerne med henblik på at undgå fugtskader i form af eksempelvis skimmelsvamp.

Steni har i årtier produceret og leveret facadeplader til blandt andet Grønland og Færøerne. Steni kan nemlig tilbyde facadeplader efter mål, der er skabt til en hård tilværelse i de barske, arktiske egne, hvor også byggeri i f.eks. kystnære miljøer stiller store krav til robusthed og holdbarhed. Samtidig er det lykkedes for Steni at skabe et produktsortiment, der ikke alene lever op til disse krav, men også kan leveres i et bredt udvalg af farver og glansgrader.

Station Nord 924 kilometer syd for Nordpolen i det nordligste Grønland, også kendt som Villum Research Station, blev opført i 2015. Kravene til byggematerialerne var massive, og valget faldt på facadeplader fra Steni.

6 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

Steni er meget mere end facadeplader Steni er ikke kun leverandør af facadeplader. Man har ligeledes udviklet en sokkelplade - Terra by Steni - der består af en stenkomposit med en overflade af knust natursten. Terra by Steni er perfekt til beklædning af blandt andet sokler, læmure, garager og støttemure. Pladerne har en unik konstruktion med en kerne af sten og er robuste samt nemme at rengøre. Terra by Steni fås i farverne grå, hvid samt sort natursten og giver soklen et flot udseende.

Soklen er som bekendt en bygnings mest udsatte del og må leve med udfordringer som fugt og slagpåvirkninger. Især i hårde klimaer er belastningen markant, men med en god totaløkonomi og lang levetid er Terra by Steni en god investering. Den kan monteres som ventileret beklædning eller direkte på trykfast isolering, hvilket har mange fordele, idet soklen holdes tør og isoleret, ligesom slitage fra frost og risikoen for skimmelvækst reduceres.

Terra by Steni er en enkel løsning til opgradering af hytter, huse og terrasser på pæle. Sokkelpladerne beskytter mod fugt og sne og skaber en tør opbevaringsplads under bygningen. Samtidig er de slidstærke og frostbestandige, nemme at vedligeholde og giver en flot facade. Over en periode på 50 år koster soklen fra Steni blot det halve sammenlignet med traditionelle løsninger, lige som Steni giver 25 års garanti på soklen.

Et solidt skjold mod klimaet

Blandt andet kan nævnes de to produktserier Steni Colour og Steni Nature, der ikke alene udmærker sig ved at være særdeles robuste og derfor er velegnet til ekstreme klimaforhold, men også byder på lang levetid og derfor en god totaløkonomi, ligesom de er velegnet til brug i områder, hvor forholdene for drift og vedligehold er noget mere krævende, end det kendes fra eksempelvis danske forhold.

- Stenis stenkompositplader er fremstillet i knust natursten, som er armeret med glasfiber, samt tilsat bindemiddel og brandhæmmer. Derudover er pladerne vådlakeret og behandlet med en klar akryl, hvilket bidrager til lang levetid med farveægthedsgaranti.

Den avancerede kombination af materialer udgør tilsammen et solidt skjold mod det nordatlantiske klima, forklarer teknisk rådgiver Michael Milert Hansen fra Steni Danmark.

stilladserne. Stenis facadeplader er typisk seks millimeter tykke og vejer omkring 12 kilo pr. kvadratmeter. De leveres som udgangspunkt i 80 standardfarver, men Steni råder også over eget farvelaboratorie, der håndterer både NCS- og RAL-farver.

Se pladerne før du køber

Michael Milert Hansen og Steni har leveret prøvebokse med stenkompositplader til flere virksomheder i Grønland og på Færøerne. Man er meget åben for henvendelser fra interesserede bygherrer samt entreprenører og fremsender gerne et sortiment af Terra by Steni er en sokkelplade, der består af en stenkomposit med en overflade af knust natursten. Den holder soklen tør og isoleret, lige som slitage fra frost og risikoen for skimmelvækst reduceres.

virksomhedens facadeplader. Stenis tekniske rådgiver understreger, at man endvidere tilbyder en take-back ordning på Steni Colour Reuse.

- Vi forsøger at agere miljøbevidst i alle led.

Vi producerer vores facadeplader ved hjælp af norsk vandkraft og tilrettelægger altid transporten, så udgifter og miljøbelastning begrænses mest muligt. Det, at vi også kan levere pladerne efter mål, gør naturligvis, at vi hverken producerer eller transporterer for meget materiale. Det gør samtidig monteringsarbejdet nemmere, da der ikke skal bruges tid på at tilskære og bore pladerne på byggepladsen, slutter Michael Milert Hansen.

Ideelle til det barske klima

Han siger videre, at i modsætning til f.eks. sprøde fibercementplader, hvor der ofte opstår mikrorevner og brud, eller metalplader, der kan opleve korrosionsproblemer, er stenkompositplader ideelle til egne med temperaturudsving, kraftig vind, stort saltindhold og megen fugt. Derfor gives Steni helt op til 60 års garanti på facadepladerne.

Stenkompositmaterialet har desuden den særlige egenskab, at de ikke revner eller delaminerer.

Pladerne er så hårde i overfladen, at de modstår slag og stød, og samtidig så fleksible i materialet, at der ikke opstår brud og andre skader ved hverken strabadserende transport eller hårdhændet behandling på

Uge 24 - 2026

/ Dagens Byggeri - Nordatlanten / 7

Aktivitetsniveauet i Grønland er fortsat højt, også i bygge- og anlægsbranchen. Den digitale erhvervsportal er blevet til i et samarbejde mellem interesseorganisationerne Dansk Erhverv og Grønlands Erhverv samt virksomheden Greenland Index.

Ét samlet overblik over erhvervsmulighederne i Grønland Med det nyligt publicerede Greenland Index kan virksomheder finde erhvervsprojekter, offentlige udbud, lokale partnere, økonomiske nøgletal og meget mere ét og samme sted.

Af Jacob Egevang

I

en tid med mere international interesse for Grønland end nogensinde før søger et nyt, digitalt initiativ at styrke de kommercielle bånd mellem især Grønland og Danmark. Men virksomheder fra andre lande kan også få direkte adgang til Greenland Index’ digitale overblik over forretningsmuligheder, offentlige udbud og kommende byggeprojekter.

Portalen er blevet til i et samarbejde mellem interesseorganisationerne Dansk Erhverv og Grønlands Erhverv samt virksomheden Greenland Index. Formålet er at samle alle informationer ét sted, så både grønlandske og danske - men også virksomheder fra andre lande - løbende kan følge det grønlandske marked.

- Greenland Index skal ses som et redskab til især danske og grønlandske virksomheder, hvor man nemt kan holde sig orienteret om alle former for aktiviteter og projekter i Grønland. Vi har lanceret én samlet, digital løsning, så man ikke skal rundt på alle mulige databaser og hjemmesider for at danne sig

et overblik, fortæller Michael Bremerskov Jensen, der er Fagchef for Global Markedsudvikling i Dansk Erhverv.

8 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

Greenland Index samler al information ét sted, så både grønlandske og danske virksomheder løbende kan følge det grønlandske marked, forfølge muligheder og skabe kontakter. (AI-genereret grafik)

Anbefaler lokale partnere

- Vores anbefaling er altid, at man som dansk virksomhed søger lokale partnere, før man engagerer sig i grønlandske projekter, herunder byggeprojekter. Her i Grønland fungerer alt ikke på samme måde som i Danmark. De klimatiske forhold er som bekendt meget anderledes, men der er også en del arbejdsretlige, arbejdsmiljømæssige og kulturelle forhold, som en lokal partner kan hjælpe med at navigere i.

Dernæst understreger Christian Keldsen pointen om, at Greenland Index først og fremmest skal fremme en kommerciel udvikling, som er den rigtige for grønlænderne og for grønlandske virksomheder.

- Greenland Index skal ses som et redskab til især danske og grønlandske virksomheder, hvor man nemt kan holde sig orienteret om alle former for aktiviteter og projekter i Grønland, fortæller Michael Bremerskov Jensen, der er Fagchef for Global Markedsudvikling i Dansk Erhverv.

Gratis og automatisk opdateret

Greenland Index er gratis for alle brugere i og uden for Rigsfællesskabet, og når man har oprettet sin profil med mailadresse og password, kan man løbende holde sig up to date.

Databasen giver adgang til udbudsprojekter, herunder byggeprojekter, aktieinformation, ledige stillinger, guide til skatteforhold i Grønland, forskning, minedrift osv.

Greenland Index opdateres automatisk flere gange dagligt og er integreret med en lang række relevante datakilder i Grønland og udlandet, herunder myndighedssider, jobportaler, nationale og internationale nyhedssider med videre.

Greenland Index er således vejen ind til Grønland, hvis man som dansk byggevirksomhed ønsker at tilbyde sine produkter og ydelser i landet, eller hvis man som grønlandsk virksomhed vil sikre sig et godt overblik over erhvervssituationen i landet.

Høj aktivitet i Grønland

De senere år har Grønland oplevet markant vækst på flere områder. I takt med etablering af de tre nye lufthavne har de fleste erhvervssektorer fået et boost. Turismesektoren er i vækst, især inden for oplevelses-, natur- og krydstogtturisme, og det har medført behov for investeringer i nye overnatningsmuligheder, nye former for serviceydelser, restaurationer, transport og digitale løsninger.

Derudover åbner Grønlands rige naturressourcer perspektiver inden for minedrift, råstoffer og følgeindustri, ligesom vedvarende energi, forsyning, byggeri og klimatilpasning er områder med stigende efterspørgsel og aktivitet. På Greenland Index kan man følge med i det hele, og portalen linker ud til de fleste relevante informationer på andre sites.

Også en rekrutteringsportal

Arbejdsmarkedet i Grønland er præget af høj efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, både i den offentlige sektor og i private

virksomheder. Mange virksomheder rekrutterer derfor aktivt til både midlertidige projekter og længerevarende ansættelser; både fra det lokale arbejdsmarked og det danske.

- Grønlands Erhverv har engageret sig i Greenland Index, fordi det kendetegner et samfund i vækst, at der er behov for transparens, ressourcer og kompetencer. Med én samlet, overskuelig adgang til indsigt i udbud, ledige stillinger og nyheder relateret til Grønland øges forudsætningen for, at man kan tage del i den spændende udvikling, som Grønland befinder sig i. Det gælder hvad enten man er en grønlandsk virksomhed eller en udenlandsk virksomhed, der søger mere indsigt eller den rigtige partner eller medarbejder i Grønland, fortæller Christian Keldsen, der er direktør i Grønlands Erhverv.

Muligheder for byggeriet

Det private erhvervsliv i Grønland består primært af små og mellemstore virksomheder, hvilket giver gode muligheder for danske partnerskaber, joint ventures og leverandørrelationer. Fiskeri og fiskeindustri er fortsat den klart største erhvervssektor i Grønland, men også bygge- og anlægssektoren, handel, transport samt turisme spiller en større og større rolle, ikke mindst i takt med de senere års investeringer i infrastruktur og lufthavne.

- Hos Grønlands Erhverv arbejder vi for at opsamle og formidle viden, etablere netværk og knytte internationale kontakter. Det sker med udgangspunkt i den udvikling, det grønlandske erhvervsliv er i.

Ønsker færre restriktioner

Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv anerkender denne pointe, men fremfører samtidig budskabet om, at danske virksomheder alt for ofte møder myndighedsmæssige barrierer i Grønland.

- Vi så gerne, at det politiske lag gjorde en større indsats for at luge ud i forhindringerne, så den kommercielle integration i Rigsfællesskabet kan få bedre betingelser. Det gælder f.eks. bopælskravet, hvor vi ønsker en mere åben tilgang fra grønlandsk side til arbejdskraft, der kommer fra lande uden for Rigsfællesskabet. Vi håber, at Greenland Index kan være med til at øge samarbejdet mellem danske og grønlandske virksomheder og myndigheder, og at portalen kan bidrage til at skubbe på en positiv udvikling med færre restriktioner i forhold til udenlandske investorer og virksomheder, der ønsker at bidrage til værdiskabelse i Grønland, slutter repræsentanten fra Dansk Erhverv.

Grønland byder således fortsat på interessante muligheder for blandt andet danske byggevirksomheder, som har erfaring i at arbejde under særlige klimatiske forhold og i tæt samarbejde med offentlige aktører.

- Formålet med Greenland Index er kort fortalt at skabe transparens og gøre det nemt for blandt andet danske byggevirksomheder at skabe relationer til lokale partnere. Dette punkt er vigtigt for enhver dansk virksomhed, som søger projekter i Grønland; nemlig at man allierer sig med lokale virksomheder, pointerer Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv, og forklarer nærmere:

- Hos Grønlands Erhverv arbejder vi for at opsamle og formidle viden, etablere netværk og knytte internationale kontakter. Det sker med udgangspunkt i den udvikling, det grønlandske erhvervsliv er i, siger Christian Keldsen, der er direktør i Grønlands Erhverv.

Uge 24 - 2026

/ Dagens Byggeri - Nordatlanten / 9

SPONSERET Der arbejdes kontinuerligt med indsamling og opdatering af miljøvaredeklarationer (EPD’er) samt livscyklusanalyser (LCA), i takt med at klimavenligt byggeri får større fokus på markedet

Gulvproducent vægter både kvalitet og klimabevidsthed højt Hos gulvproducenten Wallmann har man en strategi om, at kvalitet og klimabevidsthed sagtens kan gå hånd i hånd. Det er noget også kunderne i den nordatlantiske region sætter pris på.

Både på Færøerne og Island har den danske leverandør af gulvprodukter, Wallmann A/S, over årene oplevet stor succes. En af metoderne til dette er tæt dialog med entreprenørerne samt ikke mindst med arkitekterne, der som bekendt ofte har et afgørende ord i forhold til, hvorledes et byggeprojekt kommer til at tage sig ud.

- Det er vigtigt at understrege, at vi altid leverer via en forhandler, som f.eks. kan være et byggemarked, en trælast eller en egentlig gulvforretning, og vi har vores eget forhandlernet både på Færøerne, Island og i Grønland, forklarer projektdirektør Kim Dyhr Jørgensen. Han siger videre, at netop forhandlerleddet er en af årsagerne til, man har et godt salg i den nordatlantiske region.

Har fokus på klima og CO2-aftryk

I den forbindelse er det især projektsalg, der er interessant, og udover at slå på tromme for kvalitet og design har Wallmann også produkter i sortimentet, der er produceret med fokus på at minimere miljøbelastningen, nemlig vinylgulvet Nordheim Plank, der er et design/vinylgulv, som forener et roligt, nordisk udtryk med dokumenteret performance og gennemsigtig produktion.

Gulvet produceres i Europa, hvilket giver en kontrolleret og sporbar produktion.

- Desuden er gulvet fuldt genanvendeligt efter endt levetid, og fraskær fra både produktion og montering kan udgøre op til 50 procent af nye gulve, siger Kim Dyhr Jørgensen, som endvidere fremhæver det faktum, at to tredjedele af produktionen er drevet af solenergi med henblik på at mindske CO2-aftrykket. Gulvet er slidstærkt og byder på lang levetid med et 0,70 millimeter slidlag.

Design, funktionalitet og kvalitet

Men Wallmann leverer også en lang række andre gulvtyper, blandt andre trægulve, laminatgulve og korkgulve. I mere end 45 år har man således leveret til såvel bolig- som erhvervsbyggeri, og mottoet har altid været, at man skaber mere end blot gulve. Man skaber rammer for mennesker, rum og hverdagsliv. Siden 1980 har man forenet design, funktionalitet og dokumenteret kvalitet i løsninger, der holder - både æstetisk og teknisk.

- Vores gulve gør en forskel gennem hele bygningens levetid, fordi nordisk design produktion, kvalitet og lang holdbarhed går hånd i hånd. Vi stiller krav til alle vores leverandører og arbejder med partnere, der kan

10 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

dokumentere ansvarlige samt transparente processer. Vi tilbyder produkter med FSC- og PEFC-certificering, som sikrer, at træet kommer fra skove, hvor både miljø, mennesker og biodiversitet respekteres, uddyber Kim Dyhr Jørgensen.

Deler gerne ud af viden og erfaring

Virksomheden har siden 2011 været godkendt til at kunne håndtere FSC-certificerede produkter, og med henblik på at sikre fuld gennemsigtighed i sortimentet arbejder man løbende på at indsamle og opdatere miljøvaredeklarationer (EPD’er) og livscyklusanalyser (LCA). Det giver kunderne et klart overblik over produkternes CO2-udledning i hele deres livsforløb - lige fra råmaterialer og produktion til brug og endt levetid.

- Desuden vil jeg gerne nævne Wallmann Academy, som blandt andet henvender sig til virksomheder. De har mulighed for at få uddannet en medarbejder, der kan hjælpe med at råde og vejlede ledelsen om gulvløsninger. Undervisningen er gratis, og efter kurset vil medarbejderen være fuldt rustet til at kunne fungere som en kompetent gulvspecialist på arbejdspladsen, slutter Kim Dyhr Jørgensen.

Et gulv med samvittighed

NYHED!

Plank

Forener miljøansvar, nordisk minimalisme og europæisk kvalitet.

• 100% genanvendeligt og op til 50% genanvendt materiale.

• Produceret i Europa.

• 2/3 af produktionen er drevet af solenergi - for lavere CO2-aftryk.

• Slidstærkt og lang levetid - med klasse 34 erhverv / 0,7 mm slidlag.

• Vandresistent og godkendt til gulvvarme - gør det velegnet til alle husets rum.

RO

DUCERET I

P

• Unik montage op til 20x20 meter. Kan monteres gennem døråbninger.

EU

R O PA

Kvalitet i mere end 45 år Hos Wallmann A/S skaber vi mere end gulve - vi skaber rammer for mennesker, rum og hverdagsliv. Siden 1980 har vi forenet design, funktionalitet og dokumenteret kvalitet i løsninger, der holder - både æstetisk og teknisk. Vores gulve gør en forskel gennem hele bygningens levetid. Det er vores løfte. For dig. For miljøet.

Kontakt os for nærmeste forhandler: +45 8770 0900 . info@wallmann.dk

Med åbningen af Ilulissat Lufthavn til efteråret afsluttes et samlet anlægsprogram til fem milliarder kroner, der har ændret og moderniseret rammerne for transport og infrastruktur i Grønland. Samtidig markerer det begyndelsen på en ny fase for Greenland Airports, hvor fokus samles om drift, udvikling og udnyttelse af den nye infrastruktur.

- Jens Lauridsen startede i en spæd anlægsorganisation, men efter fusionen mellem Mittarfeqarfiit og Kalaallit Airports har Greenland Airports sideløbende med anlægsprojekterne udviklet sig til en af Grønlands største arbejdspladser. Hans efterfølger står over for en stor opgave, siger bestyrelsesformand i Greenland Airports Jens Wittrup Willumsen. Her ses den nye lufthavn i Qaqortoq.

Af Henrik Malmgreen

Tre nye lufthavne er med til at tegne fremtiden for Grønland Med udgangen af året fratræder Jens Lauridsen posten som administrerende direktør i Greenland Airports. Med indvielsen af den nye lufthavn i Ilulissat til oktober har han nemlig opfyldt sin kontrakt og været med til at skabe helt nye vækstbetingelser for det grønlandske samfund.

N

år vi nærmer os udgangen af 2026, sætter administrerende direktør i Greenland Airports Jens Lauridsen sig i en flyver for at drage mod nye karrieremæssige udfordringer. Med udgangen af oktober måned åbner nemlig den nye lufthavn i Ilulissat, og dermed kan han se tilbage på seks års projektansættelse, hvor det primære ansvar har været at stå i spidsen for opgaven med at anlægge og idriftsætte Grønlands tre nye lufthavne i Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat.

- Det har været en spændende opgave, som jeg blandt andet ser frem til at fortælle om til mine forhåbentlig fremtidige børnebørn, siger den 53-årige direktør, der endnu ikke ved, hvad fremtiden bringer.

forløbet, som blandt andet også indebærer, at den nye lufthavn i Qaqortoq åbnede for nylig samtidig med, at den gamle lufthavn i Narsarsuaq lukkede for rutetrafik og blev

At man meldte direktørskiftet ud allerede i april måned, skyldes blandt andet ønsket om at give Jens Lauridsen mulighed for at afsøge nye jobmæssige udfordringer samtidig med, at man nu har sat en rekrutteringsproces i gang med henblik på at ansætte en ny direktør.

Godt tilfreds med forløbet

Det optimale vil nemlig være en overgangsperiode, hvor Jens Lauridsen kan øse ud af sin store viden om projektet til sin efterfølger, der så at sige vil få ansvaret for at føre Greenland Airports ind i fremtiden på en god og tryg måde. Grundlæggende kan man sige, det er ganske ambitiøst at igangsætte et milliardprojekt med ikke mindre end tre nye lufthavne samtidig, men selv om det er blevet til mindre forsinkelser, blandt andet grundet Corona, er Jens Lauridsen tilfreds med forløbet.

I forbindelse med nedgraderingen af lufthavnen i Narsarsuaq lukkede Greenland Airports sit hotel i byen.

En del af de ansatte i såvel lufthavnen som på hotellet er overflyttet til nye funktioner i den nye lufthavn i Qaqortoq.

Her et foto fra den sidste flyvning fra lufthavnen. I dag beskæftiger Greenland Airports cirka 550 ansatte.

- Lufthavnen i Nuuk blev et år forsinket, og når lufthavnen i Ilulissat åbner med udgangen af oktober, sker det med to års forsinkelse, blandt andet fordi vi der også har haft nogle problemer med opfyldning.

Grundlæggende er jeg dog godt tilfreds med

12 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

- Grønlands økonomi er ikke specielt stor. Derfor kan vi hurtigt mærke det, når vi pludselig får mange flere besøgende, der alt andet lige lægger en del penge under deres besøg. Det er vi naturligvis glade for, og det har også været en af forventningerne i forbindelse med at gøre Grønland mere tilgængelig, siger administrerende direktør Jens Lauridsen.

Fakta om de tre lufthavnsprojekter •

Projektet med de tre nye lufthavne tog for alvor fart i 2018, da den danske stat gik ind som medejer på en tredjedel af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk samt støttede op om lånefaciliteter i blandt andet Nordisk Investeringsbank. I efteråret 2019 lavede man de første sprængninger, hvorefter udførelsesfasen for alvor gik i gang i 2020.

•

Banelængden i såvel Nuuk som Ilulissat er 2.200 meter, der giver mulighed for at modtage større jetfly. Banelængden i Qaqortoq er på 1.500 meter, dog med mulighed for udvidelse til 1.800 meter. Under optimale forhold uden nedsat friktion grundet sne og frost kan en Boeing 737 dog lande her, men primært skal denne lufthavn beflyves af turbopropelfly af typen Dash Q400 og ATR 72.

•

Lufthavnen i Narsarsuaq har en banelængde på 1.800 meter, men er nu nedgraderet til en helikopterflyveplads. Hvad fremtiden vil bringe, er imidlertid svært at spå om. Lufthavnen er oprindelig etableret af US Airforce, som forlod den i 1958 og solgte den til Naalakkersuisut. Hvorvidt US Airforce er interesseret i at genoptage aktiviteterne, vides ikke.

•

Lufthavnen i Qaqortoq har været på ønskelisten i rigtig mange år og kommer til at betjene hovedbyen i Sydgrønland samt de mange mennesker, der bor i regionen. Den vil desuden give nem adgang til Keflavik på Island, mens den nye lufthavn i Ilulissat vil få markant betydning for en voksende turistindustri i Diskobugten.

desto mindre har Greenland Airports fået opfyldt en af ambitionerne bag den beslutning, der blev taget i november måned 2015, da projektet om de tre nye lufthavne blev politisk vedtaget. I sommeren 2016 blev selskabet Kalaallit Airports grundlagt, og formålet med dette var netop at stå for igangsættelse, forstudier og projektering.

nedgraderet til en helikopterflyveplads, uddyber Jens Lauridsen.

- Karrieremæssigt har jeg arbejdet i Grønland i 12 år. Fra 2012 til 2016 var jeg direktør i Mittarfeqarfiit, som på det tidspunkt var det driftsselskab, der drev alle 13 lufthavne i Grønland. Siden blev dette fusioneret med Kalaallit Airports og blev til Greenland Airports, som i dag er et aktieselskab ejet af det Grønlandske Selvstyre. Desuden har jeg været ansat i Air Greenland samt i Jettime, lige som jeg har været bestyrelsesformand for Permagreen, der er Grønlands største entreprenør, siger Jens Lauridsen.

Klar til et nyt kundesegment

Alle udfordringer er nu løst

De tre anlægsprojekter i Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat har ikke været for begyndere. Alene i forbindelse med etableringen af den nye lufthavn i Nuuk sprængte man seks millioner kubikmeter fjeld. Det svarer til omfanget af en fodboldbane med granit stablet op i 900 meters højde.

Med etableringen af de tre nye lufthavne åbner Grønland sig op på en helt ny måde i forhold til omverden og bliver dermed langt mere tilgængelig for gæster fra nær og fjern.

En udvikling, der falder sammen med en tid, hvor den geopolitiske situation for alvor har været med til at sætte Grønland på verdenskortet. Uanset politiske sympatier må man nemlig konstatere, at ikke blot mængden af gæster er øget. Mange nye nationaliteter finder nu også vej til Grønland.

- Lidt populært kan man sige, at vi har fået en markedsføring, vi ikke ville kunnet have købt for penge. Det er måske på en lidt trist baggrund, at vi er blevet så kendt, men når jeg går gennem Nuuk, hører jeg ikke blot engelsk og dansk, men også tysk, fransk og spansk. Det er en helt ny kundekategori, som jeg er ret sikker ikke ville været kommet uden hverken al omtalen eller for den sags skyld den nye lufthavn, forklarer Jens Lauridsen.

Erfaring fra luftfartsverden

Om man kan kalde det for held i uheld, må være op til den enkelte at vurdere, men ikke

Som nævnt har der været et par bump på vejen, men den største udfordring oplevede man i forbindelse med åbningen af den nye lufthavn i Nuuk. Her var man med Jens Lauridsens ord lidt ved at drukne i sin egen succes.

I forbindelse med åbningen meldte en række nye luftfartsselskaber fra blandt andet USA

Det store lufthavnsprojekt betyder, at Grønland som rejsemål bliver væsentlig mere tilgængeligt. Allerede nu kan man mærke en øget tilstrømning af internationale gæster. Flere fra lande, der udgør et helt nyt kundesegment.

sig hurtigt på banen med ruter til Nuuk, hvilket medførte håndterings- og sikkerhedsmæssige opgaver, man ikke lige var forberedt på.

- Især håndhævelse af regulativerne udstedt af den statslige amerikanske myndighed Transportation Security Administration medførte en stejl indlæringskurve, der krævede mange ressourcer, hvilket kom til at gå ud over andre opgaver. Men vi fik udfordringerne håndteret, så når jeg kigger tilbage på forløbet, synes jeg egentlig godt, jeg kan afslutte min arbejdsopgave med et ’Job well done’, slutter Jens Lauridsen.

’Det har været en enestående oplevelse og en stor ære at stå i spidsen for arbejdet med at etablere nye lufthavne i Grønland. Det er resultatet af en stor indsats fra dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere.’

Administrerende direktør i Greenland Airports, Jens Lauridsen.

Uge 24 - 2026

/ Dagens Byggeri - Nordatlanten / 13

SPONSERET En ny politistation i Ilulissat har været en af opgaverne for Masanti. Nu venter tre store fængselsprojekter med den danske stat som bygherre. Man har også forventninger til opgaver for forsvaret og måske US Air Force.

Et spændende kig i rådgiverens krystalkugle Den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed Masanti ser ind i en fremtid med mange nye aktiviteter. Blandt andet for den danske stat og måske US Air Force.

M

asanti er en rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed med udspring i Manitsoq. Firmaet satser på lokalkendskab og brede medarbejderkompetencer, hvilket er en af årsagerne til, at man over tid har opbygget repræsentation på ikke mindre end seks destinationer i Grønland, lige som man er repræsenteret med en afdeling i Danmark. Morten Gosvig, der er administrerende direktør, karakteriserer Masanti som et vidensfirma, hvor værdien ligger i medarbejdernes kompetencer.

- Uden vores medarbejderes viden ville vi være ilde stedt, men en af de andre vigtige faktorer er medarbejdernes lokalkendskab.

Det er en udfordring, at det kan være svært at finde lokal arbejdskraft med de ingeniørmæssige kompetencer, vi har brug for, men vi gør alt, hvad vi kan, forklarer Morten Gosvig, der meget gerne ser, at de uddannelsesmæssige muligheder inden for den grønlandske byggebranche får en opgradering.

Ordrebogen er fyldt ud

Lige nu har Masanti travlt med en lang række større og mindre projekter. De tre store lufthavnsprojekter i Grønland er ved at være tilendebragt, og de har krævet så store ressourcer, at en række andre projekter har været sat på pause. Dem er der nu blevet plads til i den lokale værdikæde for byggeri og anlæg, hvilket har givet travlhed hos Masanti. Kravene til kompetencer er de samme som tidligere, men administrativt er det lidt mere komplekst at styre flere mindre projekter end få store.

- Når jeg siger mindre projekter, er det projekter op til 5 millioner kroner. Det kan måske lyde lidt flot at kalde dem for mindre, men du skal tænke på, at rådgiverhonoraret kun udgør en mindre del. Til gengæld har vi været så heldige at kunne byde ind på tre fængselsprojekter i Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq, hvor den danske stat er bygherre, og de er så store, at vi har måttet indgå samarbejde med Arkitema, uddyber Morten Gosvig.

Flere nye partnerskaber

Blandt andet qua den aktuelle geopolitiske situation har han også store forventninger til øget aktivitet inden for byggeri og anlæg til forsvaret.

Både for det danske forsvar og måske på sigt også US Air Force. I den forbindelse har man indgået et strategisk samarbejde med en af de helt store aktører i rådgiverbranchen, nemlig COWI, som i forvejen er vant til at løse opgaver for forsvaret. Det er der flere grunde til.

- Dels kan der blive tale om så store opgaver, at det er nødvendigt rent ressourcemæssigt, dels kan der for os som mindre virksomhed være en udfordring, når det gælder sikkerhedsakkreditering. Så også i den forbindelse kan vi læne os op ad COWI, fortæller Morten Gosvig, der i krystalkuglen ser mulighed for flere spændende projekter. Blandt andet et nyt hovedsæde til Arktisk Kommando i Nuuk. Han ser dog også gode muligheder i projekter for US Air Force.

Et mere globalt udsyn

Øget aktivitet på Pituffik Space Base er blot en af mulighederne, men man kan også forestille sig, at amerikanerne opgraderer

14 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

andre steder i Grønland. Eksempelvis kan nævnes, at lufthavnen i Narsarsuaq netop er lukket efter etableringen af den nye lufthavn i Qaqortoq. Lufthavnen i Narsarsuaq blev grundlagt af amerikanerne, som forlod den i 1958 og solgte den til Grønland. Siden blev den konverteret til civil lufthavn, men er nu nedgraderet til en heliport.

- Vi hører allerede nu på vandrørene, at US Air Force måske kan være interesseret i at genoptage aktiviteterne, lige som jeg forventer øget aktivitet andre steder i Grønland. Som rådgivende ingeniørvirksomhed ser jeg derfor fortrøstningsfuldt ind i fremtiden. Jeg er sikker på, at vi som virksomhed kan få en rolle at spille som en mere global medspiller på især forsvarsområdet, slutter Morten Gosvig.

Morten Gosvig, der er administrerende direktør, karakteriserer Masanti som et vidensfirma, hvor værdien ligger i medarbejdernes kompetencer samt ikke mindst lokalkendskab. To gange om året mødes man for at styrke både det sociale sammenhold og de faglige kompetencer.

Masanti Rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma. ” Masanti A/S – Din Grønlandske Totalrådgiver siden 1986” Masanti A/S er blandt Grønlands førende rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer og bygger på 40 års solid erfaring. Vi tilbyder skræddersyede løsninger inden for nybyggeri, renovering, vedligeholdelse og specialiserede tekniske ydelser som droneopmåling, 3D bygningsscanning, blowerdoor-tests og meget mere.

Med afdelinger i hele seks byer på vestkysten fra Qaqortoq til Ilulissat og med 35 medarbejdere er vi tilstede lokalt hvor kunder og opgaver er. Masanti arbejder med såvel arkitektur som med ingeniørrådgivning af byggeriet, fra start til slut.

Masanti bygger for både private, offentlige og halvoffentlige bygherrer, og virksomhedens medarbejdere dækker bredt over langt de fleste bygge- og anlægsdiscipliner. ”Firmaet satser på lokalkendskab og brede medarbejderkompetencer”

Målrettet/konstruktiv byggerådgivning omhandlende: Tilstandsregistrering Renovering Om- og tilbygning Nybyggeri Bygherrerådgivning fra start til slut Myndighedsbehandling Tilsyn og byggeledelse Kontakt os på masanti@masanti.gl eller telefon +299 813132 for en uforpligtende samtale.

SPONSERET

et langt mere rationelt workflow. Han ser ligeledes mulighed for, at det giver mulighed for at udvide kundekredsen.

Især i den nordatlantiske region kan der være store ressourcer at spare for kunden ved at slå serviceeftersynene sammen, da transport til og fra kunden kan være en bekostelig affære.

To kendte virksomheder har lagt teknikerressourcerne sammen Ved årsskiftet fik SafeExIT og GasDetect samme ejer. Det har givet mulighed for at styrke teknikerressourcerne og tilbyde kunderne endnu bedre og billigere service.

H

vis det er muligt at afvikle to servicebesøg på én gang i stedet for at skulle besøge kunden to gange, giver det rigtig god mening. Ikke alene på de danske landeveje, men også i Grønland, hvor man ikke bare sådan lige kan køre rundt til alle kunderne. Derfor giver det også rigtig dog mening, at de to firmaer SafeExIT og GasDetect nu hører under samme ejer og således er blevet til søstervirksomheder, der dækker hele kongeriget.

- Det betyder, at kunderne nu både kan få serviceret deres sikkerhedsbelysning og gasdetekterings- samt alarmeringsanlæg hos os, lige som de kan købe nyt udstyr et og samme sted, forklarer marketingchef Søren Faarbæk, der deler sin arbejdsdag mellem de to virksomheder. Sammenlægningen betyder adgang til større teknikerressourcer, og tanken er på sigt at udbygge teknikerstaben yderligere.

Synergien er dog ikke kun tydelig i forhold til kundebesøgene.

To separate brands fortsætter

De to separate brands - altså SafeExIT med sikkerhedsbelysning og GasDetect med gasdetektion - fortsætter uændret, men for

serviceteknikerne er der langt hen ad vejen tale om de samme processer uanset, om det er en virksomhedsinstallation med sikkerhedsbelysning eller gasdetektering, der skal inspiceres. I begge tilfælde skal serviceteknikeren være certificeret på det pågældende fagområde, men tilgangen til serviceeftersynet er meget ens.

- Hvis vi f.eks. er på eftersyn i en svømmehal for at checke den installerede sikkerhedsbelysning, er der megen sund fornuft i, at den samme serviceteknikker ved samme lejlighed kan checke gasdetekteringsanlægget samt de alarmeringsfunktioner, der er tilknyttet dette, uddyber Søren Faarbæk. Han føjer til, at det nye samarbejde trådte i kraft lige efter årsskiftet og, at man har store forventninger til det.

Arbejdsgangen er meget ens

Det samme har servicetekniker Lennart Sørensen, der netop har været på Færøerne for at servicere en række kunder. Han ser ligeledes frem til, at man kan tilbyde kunderne på Island og i Grønland bedre service, da de øgede teknikerressourcer under samme tag giver mulighed for en større geografisk dækning og

16 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

- Senere skal jeg en tur til Grønland, hvor jeg skal lave serviceeftersyn på i omegnen af en snes terminaler hos kunderne, og selv om anlæggenes funktion grundlæggende er forskellig, er det deres opbygning, der rækker ud til alle hjørner og kroge af virksomheden fra en central terminal, som gør det muligt at standardisere serviceeftersynene således, at den samme tekniker kan certificeres til at håndtere begge dele, forklarer Lennart Sørensen.

Man må ikke gå på kompromis

Især i den nordatlantiske region kan der være store ressourcer at spare for kunden ved at slå serviceeftersynene sammen. Her er det nemlig ikke blot kørepenge, der lægges på regningen. Her kan det f.eks. være en helikoptertur, hvilket betyder, at det kan være endog særdeles kostbart at have en servicetekniker på besøg. Især også hvis f.eks. dårligt vejr gør det en besværlig affære at komme til og fra kunden.

- Det er vigtigt at pointere, at både sikkerhedsbelysning og gasdetektering er områder, man ikke må gå på kompromis med som virksomhed. Vigtigheden af sikkerhedsbelysning giver sig selv i en krisesituation som f.eks. brand, men også gasdetektion er essentielt. Det kan være lige fra klorgas i svømmehallen til utætte nitrogenanlæg eller f.eks. gyllebaseret svovlgas i landbruget; gasser der alle kan være livsfarlige, slutter Lennart Sørensen.

De to separate brands SafeExIT med sikkerhedsbelysning og GasDetect med gasdetektion fortsætter uændret, men man udnytter den markante synergieffekt, der er ved at samle teknikerressourcerne.

FRA VISION TIL VIRKELIGHED

FUSIONEN DER GØR EN MÆRKBAR FORSKEL Med fusionen i ryggen er SafeExIT og GasDetect én samlet organisation med dyb ekspertise i sikkerhedsbelysning og gasdetektering.

Det er ikke bare ord – det er en hverdag, vores kunder mærker. ÉN PARTNER · DOBBELT EKSPERTISE · ØGET SERVICEKAPACITET Multidisciplinære teknikere Specialister der håndterer gasog belysningsanlæg under ét besøg – færre besøg, kortere nedetid.

Landsdækkende dækning To lagerlokationer (Vejle + Glostrup) og flere lokale teknikere – vi er hurtigere fremme.

Helhedsløsninger Gas og lyssikkerhed som én samlet løsning. Vi er gået fra nicheleverandør til strategisk sikkerhedspartner.

Dokumentation i top Hurtige responstider minimerer ventetid på lovpligtige funktionstests – sikkerheden er altid i orden.

“En fusion er ikke et projekt, der afsluttes med en pressemeddelelse.

Det er et løbende arbejde med at integrere det bedste fra to verdener.

Vi er godt i gang – og resultaterne taler for sig selv.”

Klar til at optimere jeres sikkerhedsaftaler?

Vi rådgiver jer om, hvordan vores samlede styrke kan gøre en konkret forskel for jeres drift.

Kontakt os for en uforpligtende gennemgang af jeres behov.

SafeExIT A/S Tlf. +45 43 45 50 10 kontakt@safeexit.dk • safeexit.dk

GasDetect A/S Tlf. +45 42 42 50 70 info@gas.dk • gasdetect.dk

Lanciavej 14G, 7100 Vejle • Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup

SPONSERET Knud Pilemand har fra begyndelsen ønsket, at udbygningen skulle etableres i træ. Rådgivere i byggebranchen anbefalede ham at vælge stål, men den erfarne tømrer valgte sit favoritmateriale.

Fra tømrermester til ejendomsudvikler i Ilulissat Tømrermester Knud Pilemand udvider en eksisterende bygning i Ilulissat med en ekstra etage og i alt 14 gæsteværelser. Projektet er finansieret af Grønlandsbanken og er historien om en tømrermester, der blev ejendomsudvikler

T

ømrermester Knud Pilemand har aldrig haft ambitioner om at blive en klassisk storentreprenør. Alligevel står hans virksomhed i dag bag et markant byggeprojekt i Ilulissat, som Grønlandsbanken har finansieret, hvor en eksisterende bygning udvides med en ekstra etage og i alt 14 gæsteværelser.

Fra tømrer til udvikler

Historien om Knud Pilemand begynder som mange andre i branchen. Med læretid og faglig stolthed.

- Jeg startede hos min gamle mester, Jørn Olesen, som lærte mig at være en rigtig tømrer. Han var af den gamle skole, hvor det handlede om faglig stolthed og om at gøre tingene ordentligt. Det tog jeg virkelig med mig, og det har været fundamentet for alt det, jeg har lavet de seneste 20 år, fortæller Knud Pilemand.

De 14 gæsteværelser bliver hver på ca. 20 kvadratmeter med køkken og bad, så de også egner sig til gæster på længere ophold, der ønsker selv at lave mad.

18 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

- Jeg har haft tegninger liggende helt tilbage fra omkring 2010, hvor jeg gik og legede med tanken om at bygge opad. Men jeg har nok været lidt forsigtig i min tilgang, så det har taget tid at komme dertil, hvor jeg faktisk gjorde noget ved det, fortæller han.

Tømrermester Knud Pilemand ses her sammen med sin hustru Mia Pilemand.

Da mesteren skulle pensioneres, skubbede han Knud Pilemand i retning af at blive selvstændig.

- Han pressede mig faktisk lidt til at fortsætte, og det gjorde min kone også. Jeg var nok selv lidt tilbageholdende, fordi det var et stort skridt at blive selvstændig. Men jeg startede småt med en servicebil og mig selv.

Så begyndte det stille og roligt at gro derfra, fortsætter Knud Pilemand.

Virksomheden voksede hurtigt og nåede på et tidspunkt op omkring 15 medarbejdere.

Men væksten havde en pris.

- Der var en periode, hvor der var rigtig meget fart på, og jeg kunne mærke, at det ikke var det, jeg syntes var sjovt længere.

Det blev mere administration og mindre håndværk, og jeg skulle hele tiden følge mine folks arbejde. Det var ikke det, jeg havde lyst til, så jeg valgte faktisk at skrue ned igen og fokusere på det, jeg synes giver mening, uddyber Knud Pilemand.

Fra 180 til 600 kvadratmeter

Han har i mange år ejet den 180 kvadratmeter store bygning i Ilulissat, som nu er udvidet til 600 kvadratmeter med en ny etage og omdannet til en kombination af café, tøjforretning og 14 gæsteværelser.

Finansieringen har været en afgørende faktor for at få projektet i gang. Grønlandsbanken har finansieret byggeriet og dermed gjort det muligt for en mindre, lokal virksomhed som Tømrermester Pilemand at tage springet til at blive ejendomsudvikler.

- Det er klart, at sådan et projekt kræver kapital, og der har det været vigtigt, at der var nogen, som troede på projektet og kunne være med til at løfte det. Det gjorde Grønlandsbanken, fortæller Knud Pilemand.

Bygget i træ - med vilje

Han har fra begyndelsen ønsket, at udbygningen skulle etableres i træ. Rådgivere i byggebranchen anbefalede ham at vælge stål, men den erfarne tømrer valgte sit favoritmateriale.

- Jeg har hele tiden sagt, at jeg vil bygge det i tømmer. Det er det, jeg kender, og det er det, jeg er bedst til. Der er mange, som snakker om stål og hurtigere løsninger, men jeg synes ikke nødvendigvis, det er bedre. Desuden mister man noget fleksibilitet, forklarer Knud Pilemand og uddyber: - Når jeg bygger i træ, kan jeg tilpasse og ændre tingene løbende; også senere hen.

Hvis der skal laves om på indretningen, er det meget lettere, end hvis der står faste stålkonstruktioner.

Logistik i et arktisk byggeri

Mekanismerne i arktisk byggeri er ganske særlige, blandt andet i forhold til planlægning og materialelogistik. Derfor har det

været godt for Knud Pilemand og projektet at have Grønlandsbanken som tæt og fortrolig rådgiver undervejs.

- Normalt bestiller man materialer løbende, men her har jeg valgt at lave få, men store bestillinger. For eksempel fik jeg alt tømmeret op på én gang. Det kræver en stor udbetaling, men det er det hele værd, fordi man så slipper for at gå og vente og blive forsinket, siger han.

El fra vandkraftværket

Det har været vigtigt for Knud Pilemand, at bygningen skulle have vedvarende energiforsyning. Derfor er byggeriet forsynet med el-baseret opvarmning fra vandkraft - men også med oliefyr som backup.

- Jeg ville rigtig gerne have, at bygningen kunne opvarmes med vedvarende energi fra vandkraftværket. Men reglerne gør, at vi også skal have et oliefyr som backup, så vi ender faktisk med to systemer. Det har gjort byggeriet dyrere, men det giver mening i forhold til den grønne dagsorden, forklarer han.

Lille projekt med stor betydning

Med 14 værelser er projektet mindre end de traditionelle hotelbyggerier, der præger udviklingen i Grønland. Men netop den skala ser Knud Pilemand som vigtig.

- Der er mange, som siger, at det skal være større for at kunne betale sig. Men jeg synes også, der skal være plads til de mindre projekter. Ikke alt behøver være kæmpestort, siger han og håber, at projektet kan tjene som inspiration for andre.

- Når byggeriet står helt færdigt i juni 2026, tror jeg, det bliver en bygning, folk vil lægge mærke til. Jeg håber, at det kan give andre den samme følelse, som jeg selv har haft, når der er blevet bygget noget nyt og moderne i byen: at man bliver lidt stolt på byens vegne.

’Som erhvervsrådgiver er det motiverende at følge lokale virksomheder som Tømrermester Pilemand, der tager næste skridt. Jeg er selv vokset op i Ilulissat, og den lokale forståelse tager jeg med mig i rådgivningen.

At kunne give kvalificeret sparring, som skaber reel værdi både for virksomheden og for samfundet, er kernen i det, vi gør i Grønlandsbanken.’ Erhvervsrådgiver i Grønlandsbanken Didda Pedersen

Uge 24 - 2026

/ Dagens Byggeri - Nordatlanten / 19

En dygtig, faglært arbejdsstyrke inden for traditionelle håndværk er en kritisk faktor for Grønlands økonomi, udvikling og konkurrenceevne. Søgningen til bygge- og anlægsuddannelserne på KTI er stabil, men grundlæggende er der mangel på faguddannede håndværkere i Grønland. Foto: EMJ Atcon

Af Henrik Malmgreen

En udfordring at skaffe nok lærlinge til byggefagene i Grønland På KTI Tech College Greenland arbejder man konstant på at få flere unge til at interessere sig for de erhvervsfaglige uddannelser. Lærlingestrømmen er stabil - men der er plads til flere.

G

anske som i Danmark er der gode tider for byggeriet, og der er mindre gode tider for byggeriet. Men selv om det kan gå op og ned, er der som hovedregel gang i udviklingen af den grønlandske infrastruktur, både når det gælder byggeri, og når det gælder anlæg. Derfor er der også altid brug for faglært arbejdskraft, men en stående udfordring for det grønlandske samfund er, at udbuddet ikke altid kan følge med efterspørgslen.

forhold til rejseaktiviteten, når de unge lærlinge f.eks. har fri fra læreplads eller skole og skal hjem for at besøge familien. Det kan meget naturligt være med til at lægge en dæmper på de unges lyst til at vælge en erhvervsuddannelse.

Det er der to naturlige årsager til. Dels giver en population på lige knapt 60.000 indbyggere ikke mulighed for at trække store ungdomsressourcer op af hatten, dels giver den grønlandske infrastruktur udfordringer i

Uddannelserne er af god kvalitet

Når det er sagt, er der imidlertid ikke nogen tvivl om, at man i det grønlandske uddannelsessystem er af den overbevisning, at opgaven løses bedst muligt ud fra de ressourcer, der er til rådighed. Det mener i hvert fald John

Skal lære at bevare historien Bygningshistorie er i høj grad en del af et lands kultur og selvforståelse. Derfor har KTI indgået et samarbejde med Nationalmuseet i Grønland/Nuuk omkring, hvorledes man kan understøtte arbejdet på de bygninger, der er blevet erklæret for bevaringsværdige - og dem er der faktisk en del af i Grønland. De håndværkere, der skal arbejde med dem, skal have en grundlæggende forståelse de traditionelle håndværk, der er blevet benyttet rent historisk, og det sætter KTI nu fokus på. Ikke i første omgang med en egentlig renoveringsuddannelse, men et kursusforløb, der formentlig starter op allerede til efteråret. KTI er desuden inviteret til at deltage på en messe for renovering i Leipzig, og den har man besluttet at deltage på.

På KTI kan man vælge mellem at blive uddannet som tømrer, energimontør eller maler, mens fire korte, erhvervsfaglige uddannelser midlertidigt er sat på pause. Uddannelserne er tilpasset arbejdsopgavernes udfordringer i arktisk regi inden for bygge- og anlægsområdet. Foto: KJ Greenland

20 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

Interessen for bygningshistorie er voksende i Grønland. I Ilimanaq har KJ Greenland i samarbejde med Realdania restaureret to historiske huse med respekt for de håndværksmæssige traditioner. Der er tale om bestyrerboligen Poul Egedes hus fra 1751 og et pakhus fra 1778, som nu er overdraget til Avannaata Kommune.

Foto: Jan Knudsen

Overbygning til tømreruddannelsen

Elektronisk logbog til lærlingene - Ud over undervisningen, som er vores kerneydelse, prøver vi at få et tættere samarbejde med erhvervslivet og de virksomheder, hvor lærlingene tilbringer deres

Der er i den grad mangel på

tid som lærlinge. Vi er blandt andet ved at udvikle en elektronisk logbog, således

bygningsinstruktører i Grønland. På

at vi kan få større føling med, om de rent faktisk har været gennem de korrekte

et tidspunkt forsøgte KTI at lave en

praktikmål i de forskellige periode, de har været ude hos deres mester. Helt konkret

2-årig uddannelse, hvor man skar

har vi indgået et samarbejde med to virksomheder samt Byggeriets Uddannelser

kloakdelen og AutoCad-delen fra,

i Danmark, forklarer uddannelseschef John Plambek. Han fortæller videre, at en

men det blev ikke nogen succes. I

af faglærerne fra KTI lige nu er i praktik i en virksomhed for at få føling med nye

stedet forsøger man nu at lave en

materialer, nye værktøjer og nye arbejdsmetoder. Det er blot en af flere løsninger,

overbygning til tømreruddannelsen,

der giver KTI mulighed for at blive opdateret på ny viden.

som henvender sig til uddannede tømrere, der godt kunne tænke sig også at få beton op under neglene. Arbejdet med støbning og forskalling bliver dermed en overbygning til svendebrevet som tømrer, og det er en løsning, man har store forventninger til.

- Vores IT og netværk på skolen fungerer godt, så udbygningen af den digitale infrastruktur i Grønland har gavnet os således, at vi kan følge med i den teknologiske udvikling, siger John Plambek.

KTI har et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og Naalakkersuisut omkring diplomuddannelsen Arktisk Byggeri og Infrastruktur. Her bliver de studerende klædt på til at udvikle bygge- og anlægsprojekter med blik for arktiske omstændigheder.

Foto: DTU

Plambek, der er uddannelseschef for byggeog anlægssektionen på KTI (Kalaallit Nunaanni Teknikkimik Ilinniarfik). Han fortæller, at man leverer uddannelser, der er helt på højde med de uddannelser, der leveres i Danmark.

Udfordringen er blot, hvorledes, man kan få flere lærlinge gennem systemet.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, kender jeg ikke det oplagte svar. Population, geografi og infrastruktur kan vi ikke gøre ret meget ved. Så kunne man overveje, om man skulle hæve SU-støtten, men det alene tror jeg heller ikke er vejen frem, siger John Plambek.

- Interessen for at søge de erhvervsfaglige uddannelser er dog nogenlunde stabil, og gennemsnitligt uddannes 50-60 lærlinge årligt. KTI gør imidlertid en indsats for at øge interessen blandt de unge.

Opfordrer til fokus på håndværket

Det sker blandt andet gennem Uddannelseskaravanen, hvor KTI sammen med andre uddannelsesinstitutioner årligt besøger de større byer i Grønland for at slå på tromme for det at gå i lære som håndværker. John Plambek mener lige som så mange andre inden for det erhvervsfaglige uddannelsessystem, at der i en årrække har været stort

- Det er især relevant i forhold til den grønne omstilling i byggeriet, men selv om bæredygtighedstanken ér kommet til Grønland, bremses udviklingen noget af, at man bygger efter et bygningsreglement, der hinker et godt stykke efter det danske.

fokus på de boglige uddannelser og for lidt fokus på de erhvervsfaglige uddannelser.

Skills 2026 blev en succes

- Jeg kunne da godt tænke mig, at flere forældre ville tale det gode håndværks sag overfor deres børn og unge, for der skal ikke herske nogen tvivl om, at der mindst lige så gode muligheder for at skabe sig en attraktiv karriere med mulighed for en god indkomst inden for de erhvervsfaglige uddannelser som inden for de boglige, forklarer John Plambek.

Skills, der blev afviklet i Hjørring.

Ja nogen vil måske endda mene bedre gennem specialiseret efteruddannelse.

Et svendebrev er et godt afsæt

I foråret deltog KTI på DM 2026 i Det blev til en god oplevelse med mange gode workshops, der havde til hensigt at vise grønlandsk kultur og håndværk. Ifølge uddannelseschef John Plambek kunne man godt tænke sig at stille op med et par lærlinge til den egentlige fagkonkurrence, men selv om de grønlandske lærlinge er mindst lige så fagligt kompetente som de danske lærlinge,

For år tilbage var søgningen lavere, men lige nu er man tilfreds med flowet, selv om flere lærlinge naturligvis er velkomne. Det at stå med et svendebrev i hånden mener John Plambek nemlig er et godt fundament for at komme videre i tilværelsen, og mulighederne for at videreuddanne sig med et sådant i baglommen er fine. Blandt andet fordi byggebranchen, ganske som alle andre brancher, gennemgår en udvikling, som peger i retning af mere teknologi og dermed behov for nye kompetencer.

har man qua et langt lavere lærlingegrundlag og ikke mindst den grønlandske infrastruktur svært ved at skabe et egentligt elitehold, der jo skal samles jævnligt til træningssessioner. Han håber dog på, det kan komme på et tidspunkt.

Man har dog besluttet at melde sig til den regionale konkurrence Arctic Skills i 2027.

Uge 24 - 2026

/ Dagens Byggeri - Nordatlanten / 21

SPONSERET PM ENERGI har mange års erfaring med blandt andet at levere generator- og nødstrømsanlæg til Grønlands bygder. Ligeledes har man til den nationale tele- og internetoperatør Tusass leveret generatoranlæg til Grønlands livsvigtige radiokæde samt nødstrømsanlæg til de tre nye lufthavne.

Kommunikationen i Grønland sikres med dansk teknologi som backup Et nyt søkabel til tre milliarder kroner skal fremtidssikre Grønlands digitale infrastruktur. PM ENERGI fra Brønderslev har fået opgaven at levere i alt tre nødstrømsanlæg til det store projekt I takt med, at den samfundsmæssige infrastruktur bliver mere og mere digital, bliver vi ligeledes mere og mere afhængige af stabile kommunikationslinjer. Ikke mindst i et land som Grønland, hvor geografi, uvejsomt terræn og lange, øde strækninger byder på store udfordringer. Som samfund er Grønland midt i en omfattende digitaliseringsproces. Det mærker man hos den nationale tele- og internetoperatør Tusass, som netop nu er i færd med at opføre et nyt driftscenter i Qinngorput lidt sydøst for lufthavnen i Nuuk.

Det er en del af en omfattende strategi, der skal være med til at sikre den fortsatte digitalisering af det grønlandske samfund, og den underbygges nu af etableringen af et nyt søkabel, der kommer til at strække sig langs den grønlandske vestkyst fra Aasiaat i nord til Qaqortoq i syd. Herfra forbindes kablet til Island, mens der fra Nuuk vil blive skabt forbindelse videre til Canada. Det er en investering til tre milliarder kroner, og planen

er, at arbejdet skal være færdiggjort i løbet af tre til fire år.

Dansk specialviden er vigtig

Kablet vil desuden blive ført ind i Diskobugten til Ilulissat, så i alt er der tale om en strækning på 1.760 kilometer. Det siger sig selv, at det nye fiberkabel bliver en markant opgradering af den eksisterende kommunikationsstrategi for Tusass, og en af de virksomheder, der skal hjælpe til med at sikre, at kablet sikres mod nedbrud, er danske PM ENERGI A/S i Brønderslev, der blandt andet har mange års erfaring med at levere generator- og nødstrømsanlæg til Grønlands bygder.

- Vi har ligeledes arbejdet for Tusass, hvor vi har leveret generatoranlæg til Grønlands livsvigtige radiokæde. I forbindelse med etableringen af det nye søkabel skal der etableres en række nye nødstrømsanlæg, og dem er vi så småt klar til at påbegynde projekteringen af, siger salgschef Ib Christiansen fra PM ENERGI. Inden for de senere år har man endvidere leveret nødstrømsanlæg til de tre nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Skal levere tre stationer

Det nye søkabel skal være til at sikre redundans og sikkerhed i kommunikationslinjerne til og fra Grønland. Til det grønlandske medie Serrmitsiaq har administrerende direktør i Tusass, Toke Binzer, udtrykt sin begejstring over, at aftalen om det nye kabel er faldet på plads. Der er tale om en fælles indsats på tværs af flere organisationer og lande.

22 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

Man er især glad for den indsats, der er ydet af Naalakkersuisut og Folketingets Grønlandsudvalg.

Helt konkret skal PM ENERGI levere tre 130 KVA containeranlæg, som skal opstilles i henholdsvis Ilulissat, Aasiaat og Qaqortoq, og virksomheden allerede er i gang med produktion af to større containeranlæg i forbindelse med opførelsen af det nye Tusass driftscenter i Nuuk. Netop etablering af nødstrøm er en livsvigtig funktion for driften af den kommunikationsmæssige infrastruktur og sikring mod udfald.

Stor milliondonation fra EU

Status for projektet er, at de indledende havbundsundersøgelser næsten er færdige, og meget tyder på, at det gamle søkabel snart kan suppleres af et nyt. Selv om Grønland ikke er med i EU, er det blevet til en donation fra EU på 25 millioner kroner. Det understreger med al tydelighed, at man også på fælleseuropæisk plan vurderer det som værende vigtigt, at kommunikationen ind og ud af Grønland sikres bedst muligt.

Det nye kabel kommer ikke kun til at skabe nye kommunikationsmuligheder i Vestgrønland. Også Østgrønland vil blive tænkt ind i en ny, kommunikationsmæssig strategi for hele landet, og projektet vil således være med til at skabe sammenhæng i den samfundsmæssige udvikling. Det er et projekt, som PM ENERGI glæder sig til at komme i gang med, blandt andet fordi man forstår vigtigheden af driftssikre nødstrømsanlæg i en region som den arktiske.

PM ENERGI er førende leverandør af nødstrømsløsninger med generatoranlæg, UPS-anlæg, BESS-anlæg og dieselmoterer.

Vi sikrer uafbrudt strøm til strømafhængige installationer i erhvervslivet og den offentlige sektor.

Vi leverer både standard og specialdesignede løsninger og kan levere både stationære og mobile enheder, så det opfylder kundens behov og krav til forsyningssikkerhed.

Vores 24-timers service hotline står til rådighed døgnet rundt, så vi kan minimere nedetid ved udskiftning af kritisk udstyr. +45 98 80 18 22

info@pmenergi.dk

www.pmenergi.dk

Uge 24 - 2026

/ Dagens Byggeri - Nordatlanten / 23

SPONSERET

Energisamspil giver fleksibilitet

Siden fik man ansvaret for byggeledelse, kvalitetskontrol og teknisk rådgivning under opførelsen, og mere end 40 specialister fra COWI har arbejdet på projektet inden for områder som byggeledelse og anlægsdesign, elektriske systemer, miljø- og sikkerhedsledelse samt kvalitetssikring. Vindmølleparken bliver et vigtigt supplement til Islands eksisterende energisystem, der som nævnt hidtil primært har været baseret på vandkraft og geotermisk energi.

Omkring 90 procent af alle islandske hjem opvarmes med direkte geotermisk fjernvarme, og regnestykket for alle sektorer i Island, inklusive erhvervslivet, siger, at i 2016 stod geotermisk energi for cirka 65 procent af den primære energi. Her ses et geotermisk anlæg i Grindavik.

Af Henrik Malmgreen

Island er frontløber når det gælder udnyttelsen af vedvarende energi Island er et af verdens førende lande inden for vedvarende energi.

Geotermisk energi og vandkraft udgør fundamentet i landets energiforsyning, mens vindenergi er under udvikling, og solenergi spiller en mindre rolle. Det er dog ved at ændre sig samtidig med, at nye teknologier kommer på banen.

I

mange henseender er Island privilegeret af adgang til højtydende, naturlige energiressourcer. I Danmark benytter vi solen og vinden som energikilde, i andre lande som Sverige, Norge og Grønland udnytter man ligeledes vandkraft, og på Færøerne sikrer den lune Golfstrøm muligheden for at udnytte denne energikilde via f.eks. varmepumper. Men på Island kan endnu en interessant energikilde føjes til listen - nemlig geotermisk energi, som vi ikke kender fra vores breddegrader.

Langt hovedparten af alle islandske hjem opvarmes med direkte geotermisk fjernvarme, lige som de brusende floder og gletsjere giver mulighed for drift af store vandkraftværker, der er med til at sikre billig strøm. Med over 99 procent af al elektricitet produceret grønt er landet et globalt centrum for grønne investeringer og virksomheder, der søger at minimere deres CO2-aftryk.

Investeringerne i vedvarende energi fokuserer primært på vandkraft og geotermisk energi.

blandt andet, at mens geotermisk energi og vandkraft er tilgængelig 24 timer i døgnet, er det ikke altid, at vinden blæser eller, at solen skinner.

Den nye vindmøllepark Vaðölduver er opført for det nationale energiselskab Landsvirkjun i det sydlige Island nær Sultartangi-vandkraftværket. Den får en kapacitet på cirka 120 megawatt og forventes at være i fuld drift i løbet af næste år. COWI har været tæt tilknyttet som rådgiver på projektet siden den tidlige planlægningsfase og udarbejdede miljøkonsekvensvurderingen allerede i 2016.

Vindkraft er på vej på Island

Disse energikilder udnyttes altså i vid udstrækning på Island, mens man først nu er ved at tage landets første, kommercielle vindmøllepark i drift, og udnyttelsen af solenergi kun er i sin spæde vorden. Ifølge Friðrik Ómarsson, der er markedsdirektør i COWI’s islandske datterselskab, skyldes det

24 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

- Jeg er sikker på, vi vil se flere vindmølleparker, men jeg er også sikker på, at de forskellige energikilder kommer til at arbejde mere sammen, end tilfældet har været tidligere, siger Friðrik Ómarsson. Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at den nye vindmøllepark er placeret tæt ved et vandkraftværk, for når flere energikilder arbejder sammen, opnås højere grad af fleksibilitet, når det gælder stabil drift.

Solceller vil vi derfor også givet se flere af på Island, vurderer Friðrik Ómarsson.

Flere nye teknologier er på vej

COWI har været repræsenteret på Island i cirka tre år, blandt andet gennem opkøbet af det lokale rådgivningsfirma Mannvit med henblik på at styrke sine kompetencer inden for grøn energi. Mannvit har gennem en årrække arbejdet med geotermiske kraftværker, fjernvarmesystemer, vandkraftprojekter samt infrastruktur til energiindustrien, men nye teknologier er også på vej ind på den store energiscene.

Blandt andre Power-to-X, brint, men endnu et spændende projekt, COWI er involveret i som rådgiver, er Iceland Deep Drilling Project.

Det er et projekt, der hæver udnyttelsen af geotermisk energi til helt nye højder. Med et projekt som IDDP borer man brønde ned i en dybde på flere kilometer, hvor temperaturen når op på mange hundrede graders celsius.

Der er IDDP-projekter både på den sydlige del af Island og på den nordlige del.

De brusende floder og gletsjere giver mulighed for drift af store vandkraftværker, der er med til at sikre billig strøm, og vandkraft udgør 20 procent af energiforbruget på Island. Her ses vandkraftværket ved Sultartangi.

Vindkraft udgør en forholdsvis lille del af det islandske energiforbrug, men det nationale energiselskab Landsvirkjun er ved at opføre en ny vindmøllepark Vaðölduver i det sydlige Island. Den får en kapacitet på cirka 120 megawatt.

Kigger flere kilometer ned i jorden

Iceland Deep Drilling Project blev grundlagt i år 2000 af et konsortium bestående af tre islandske energiselskaber samt Islands nationale energistyrelse. Konsortiet begyndte med at forberede boringen af en 4-5 kilometer dyb brønd i et højtemperatur hydrotermisk system med henblik på at nå 400-600 celsius varm væske ved en pladegrænse i et midtoceanisk rygsystem. En forundersøgelsesrapport blev færdiggjort i 2003.

IDDP er et langsigtet forsknings- og udviklingsprojekt, som forventes at strække sig over et til to årtier. Projektet er derfor endnu ikke en løsning på energibehovet på kort eller mellemlang sigt.

ICDP (International Continental Scientific Drilling Program) har ydet økonomisk støtte til organiseringen af det videnskabelige program.

Et opstartsmøde blev afholdt i Reykjavík i juni 2001, og i 2002 blev der afholdt to workshops.

De omhandlede boreteknologi og en lang række forskellige videnskabelige emner. Som resultat modtog IDDP omkring 60 forskningsforslag fra det internationale forskningsmiljø.

Forslagene spændte fra petrologi og petrofysik til væskekemi, vand- og bjergartsreaktioner, overflade- og borehulsgeofysik samt reservoirmodellering. Mere end halvdelen af forslagene krævede borekerneprøver.

I 2003 blev det besluttet at bore den første IDDP-brønd i Reykjanes. Den første kandidatbrønd blev boret i 2004-2005 ned til en dybde på 3.082 meter. I 2005 blev finansieringen til at bore den første IDDP-brønd til fem kilometers dybde sikret gennem energikonsortiet i samarbejde med ICDP og den Svartsengi er et geotermisk område på Reykjaneshalvøen i Island, som huser et stort geotermisk kraftværk og den berømte Blue Lagoon. Det ligger kun 4 kilometer fra Grindavík og ca. 20 kilometer fra Keflavík Internationale Lufthavn,

Island har førertrøjen Omkring 85 procent af den samlede primære energiforsyning i Island stammer fra indenlandsk producerede vedvarende energikilder. Dette er den højeste andel af vedvarende energi i noget lands samlede energiforbrug. I 2016 stod geotermisk energi for cirka 65 procent af den primære energi, mens vandkraft udgjorde 20 procent, og fossile brændsler - primært olieprodukter til transportsektoren - tegnede sig for 15 procent.

Den primære anvendelse af geotermisk energi er opvarmning af bygninger, hvor varmen distribueres via omfattende fjernvarmesystemer. Omkring 85 procent af alle boliger i Island opvarmes med geotermisk energi. I 2015 var det samlede elforbrug i Island 18.798 gigawatt timer. Vedvarende energi stod for næsten 100 procent af elproduktionen, hvor cirka 73 procent kom fra vandkraft og 27 procent fra geotermisk energi.

De fleste vandkraftværker ejes af det nationale energiselskab Landsvirkjun, som er den største leverandør af elektricitet i Island. Island er verdens største producent af grøn energi pr. indbygger og har ligeledes den højeste elproduktion pr. indbygger med omkring 55.000 kilowatt timer pr. person om året. Til sammenligning er EU-gennemsnittet under 6.000 kilowatt timer. Kilde Government of Iceland.

amerikanske National Science Foundation (NSF), som bidrog til finansiering af kerneboringer til forskningsformål.

Desværre blev den tre kilometer dybe brønd i Reykjanes blokeret under en produktionstest i november 2005. Efter mislykkede forsøg på at genåbne brønden måtte den opgives i februar 2006. Senere samme år besluttede IDDP at flytte projektet til det højtempererede område ved Krafla i det nordøstlige Island med henblik på at bore en fuldskala IDDP-brønd under superkritiske forhold - senere kendt som IDDP-1.

Boringen af IDDP-3 vil starte i slutningen af 2026 ved Nesjavellir i et af Islands vigtigste geotermiske områder og sigter mod at nå temperaturer over 400 grader.

Uge 24 - 2026

/ Dagens Byggeri - Nordatlanten / 25

SPONSERET

Samarbejde handler om tillid og lokalkendskab EMJ-Atcon arbejder både med den private og den offentlige sektor samt egne udviklingsprojekter. Derfor har man stor føling med den samfundsmæssige udvikling i Grønland. Især nu hvor den nye lufthavn i Nuuk er åbnet, er Grønland blevet mere tilgængelig og interessant for nye investorer

T

- Vi ved, hvilke krav, vores klima og topografi stiller, og vi holder os opdateret med vores branches udvikling, herunder nye materialer. Derfor kan vi kombinere innovativ arkitektur og moderne teknologi med fremgangsmåder, der er grundigt gennemprøvede i Grønland, forklarer projektchef Mikkel D. Nielsen.

- Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med lokalsamfundet, både i forhold til de eksterne projekter vi påtager os og de udviklingsprojekter på egne arealer, vi er involveret i.

Ud over institutionsprojektet har vi lige nu gang i syv forskellige byggepladser, hvoraf fire udgøres af boligprojekter, to udgøres af halprojekter og en udgøres af et projekt med opførelse af en kontorejendom, forklarer projektchef Mikkel D. Nielsen fra EMJ-Atcon.

Derudover er man i gang med Kræftpatienternes hus i Nuuk, som er Grønlands første specialiserede kræftrådgivning placeret tæt

ved Dronning Ingrids Hospital. Huset skal efter planen stå færdigt her i sommeren 2026, hvor det skal fungere som støttecenter og hovedsæde for Neriuffik Kattuffiat, der tilbyder rådgivning til patienter og pårørende. Formålet er at tilbyde et pusterum, rådgivning og støtte til kræftpatienter samt deres pårørende fra hele Grønland.

Det primære arbejdsområde for EMJ-Atcon er netop Nuuk, og med de nævnte projekter giver det sig selv, at man som nævnt er i tæt dialog med lokalsamfundet. Også når det gælder den konkrete projektering. Således fortæller projektleder Poul-Erik Siegstad, at man i forbindelse med opførelsen af den nye børne- og ungdomsinstitution i Nuuk er

il næste forår skal en ny døgninstitution for børn og unge med sindslidelser stå klar i Nuuk. Bygherre er Naalakkersuisut, og entreprenørvirksomheden EMJAtcon A/S er hovedentreprenør på opgaven.

EMJ-Atcon har stærke rødder i Grønland og mange års erfaring med såvel byggeri som anlæg under arktiske forhold. Virksomheden blev etableret i 2013 som resultat af en fusion mellem EMJ og Atcon, hvis rødder går helt tilbage til 1970’erne.

Dialog med lokalsamfundet

EMJ-Atcon beskæftiger cirka 80 ansatte, hvoraf hovedparten er fra Grønland. Virksomheden har altid lagt vægt på et tæt samarbejde med lokalsamfundet, og i dag koncentrerer man sine aktiviteter omkring Nuuk.

Ifølge projektchef Mikkel D. Nielsen står I omegnen af 2.200 lige nu på venteliste til en bolig i Nuuk. EMJ-Atcon er da også involveret i fire boligprojekter på egne arealer i og omkring Nuuk. Tilflytningen til byen er stor, og derfor er behovet stort.

26 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

boligbyggeri, havneudvidelser, hotelbyggeri samt ikke mindst opgaver for forsvaret, slutter projektchefen.

EMJ-Atcon beskæftiger cirka 70 ansatte, alle med base i Nuuk. Virksomheden har altid lagt vægt på et tæt samarbejde med lokalsamfundet, og i dag koncentrerer man sine aktiviteter omkring Nuuk.

meget involveret i selve projekteringsdelen.

Det skyldes blandt andet den store erfaring, man har med at bygge i Grønland.

Erfaring tæller i Grønland

Således forklarer Poul-Erik Siegstad, at eksempelvis både arkitekter og bygherrer lytter meget til de råd, EMJ-Atcon kommer med omkring de konkrete projekter, både i forbindelse med konstruktion og valg af materialer. Det har blandt andet været tilfældet med den nye institution, idet projektet oprindelig blev dyrere end forventet. Derfor har EMJ-Atcon været dybt involveret i at tilpasse projektet til en acceptabel økonomi.

Projektchef Mikkel D. Nielsen føjer til: - At overholde den aftalte tidsplan og at levere den rigtige kvalitet er afgørende faktorer for os. De mange års erfaring har gjort os til en respekteret partner i byggeog anlægsbranchen, så vi kigger fortrøstningsfuldt ind i fremtiden. Den geopolitiske situation har i høj grad været med til at sætte fokus på Grønland, så jeg forventer mange spændende opgaver både inden for

20 nye døgnpladser til børn og unge Den nye døgninstitution i Nuuk for børn med sindslidelser indeholder 20 døgnpladser fordelt på tre afdelinger, en afdeling til administrationen samt et aktivitets- og læringshus. Døgninstitutionen placeres i Manngua Nuuk, vest for vejen Nuussuaq. Bygningerne tilpasses den omkringliggende bebyggelse, således at de fremstår som en del af boligområdet. Det samlede bruttoareal er på cirka 1.300 kvadratmeter.

Institutionen målrettes børn og unge i alderen 8-18 år med behov for døgnanbringelse eller pædagogisk- og psykiatrisk udredning. Det er en kompleks målgruppe med forskellige og individuelle behov for støtte og behandling. Den er derfor udformet med udgangspunkt i børnenes individuelle behov og vil fungere som et eksempelbyggeri for andre institutioner.

Afsættet for de fysiske rammer er at øge kapaciteten, fremme trivsel og udvikling blandt anbragte børn og unge, styrke det forebyggende familiearbejde, understøtte de svære overgange og øge faglighed og specialisering.

Uge 24 - 2026

/ Dagens Byggeri - Nordatlanten / 27

Selv om der har været gang i byggeriet i Grønland, især i Nuuk, har det ikke været med til at løse den akutte mangel på boliger. Arkivfoto

Af Henrik Malmgreen

Nu blæser der mildere vinde for boligsituationen En akut mangel på boliger er lige nu en massiv udfordring for det grønlandske samfund. Fra Selvstyrets side håber man dog på, at en boligreform og en ny lejelov kan rette op på problemet.

Ventelisten for at få en bolig i Nuuk er lang - meget lang. I dag bor en tredjedel af Grønlands indbyggere, cirka 20.000, i Nuuk, og selv om der er opført en del nye boliger over de senere år, er efterspørgslen på en bolig fortsat massiv. Samtidig er prisniveauet for opadgående, hvilket yderligere er med til at vanskeliggøre situationen, hvis man ønsker at flytte til Nuuk. Desuden skal det forhold tages i betragtning, at en del af den eksisterende boligmasse trænger til at blive renoveret.

Dermed er boligsituationen i Grønland en af landets største samfundsudfordringer. Især fordi Grønland er et samfund i udvikling og et samfund, der i stigende grad rækker ud til omverden med henblik på at styrke investeringslysten og lysten til at samarbejde med det grønlandske erhvervsliv. Det understregede konferencen Future Greenland 2026, lige som en forbedret infrastruktur qua flere nye lufthavne er med til at bakke den strategi op.

10 til 12 års ventetid

Problemet med at finde en bolig er altså ikke kun relevant for grønlænderne, men også

for de kommende medarbejdere, som virksomhederne gør en indsats for at tiltrække.

Derfor er det da også meget almindeligt, at søger man en stilling i Grønland, er der en personalebolig tilknyttet. Ifølge hjemmesiden Nordisk Samarbejde, der drives af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd, er ventetiden for en offentlig lejebolig mellem 10 og 12 år for en privat boligsøgende i Nuuk.

Derfor har mange private virksomheder egne tjenesteboliger til de ansatte. Hvis arbejdsgiveren er en kommune eller Selvstyret, vil man typisk få tilbudt en lejebolig i et af de boligselskaber, der administrerer de offentlige lejeboliger i Grønland. Boligselskabet INI administrerer størsteparten af den offentlige boligmasse. Dog administrerer Boligselskabet Iserit de kommunale boliger i Nuuk, Paamiut, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.

Meget dyre kvadratmeter

De primære udfordringer er, at mere end 70 procent af boligerne i byerne i Grønland er offentligt ejede. Samtidig er byggebranchen udfordret, både fordi det er logistisk svært at opføre samt ikke mindst vedligeholde bygninger i det arktiske klima. Desuden er

28 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

det dyrt, og priserne går kun én vej, nemlig opad. I efteråret 2025 viste en økonomisk redegørelse fra Naalakkersuisut, at kvadratmeterprisen forventes at stige med 1.000 kroner på kommende projekter.

Det skyldes blandt andet den geopolitiske situation, der helt naturligt betyder stigende priser på byggematerialer. Naalakkersuisut ejer mere end 6.000 boliger i Grønland, og den aktuelle situation har været medvirkende til, at man har igangsat en reformstrategi samt en boligreform, der skal være med til at løsne op for den noget fastlåste situation. Blandt andet i form af mere langsigtede strategier for byudvikling og boligforhold.

Boligreform er vedtaget

Der er allerede indgået en politisk aftale om en reform af boligområdet, og i beskrivelsen af denne, som er udgivet af Departementet for Boliger og Infrastruktur, kan man blandt andet læse, at ’det offentlige skal eje færrest mulige boliger’. Samtidig er en ny lejelov på vej gennem det politiske system. Endnu et indsatsområde er, at der skal fokuseres langt mere på at renovere den eksisterende boligmasse i stedet for kun at bygge nyt.

Boligreformen peger dog også på nødvendigheden af at tilpasse boligfinansieringsordningerne. Midlerne skal prioriteres til de borgere, der ikke har mulighed for selv at spare op, eller som bor i et område, hvor det ikke er muligt at optage private boligfinansieringslån. Det skal undersøges, hvorledes det private lånemarked i de mindre bosteder kan understøttes, f.eks. ved offentlige garantier, lige som førstegangskøbere skal hjælpes ind på boligmarkedet.

Den nye lufthavn i Qaqortoq er mere end blot ny infrastruktur. Den er et strategisk udviklingsværktøj, mener formanden for Grønlands Erhvervs Regionsforening Kujalleq, Qaqortoq og Narsaq, Aqqaluk Abelsen.

Af Henrik Malmgreen

Qaqortoq bliver omdrejningspunkt for udviklingen i Sydgrønland Den nye lufthavn i Qaqortoq handler om meget mere end infrastruktur. Den bliver et strategisk udviklingsværktøj for hele regionen.

Å

bningen af den nye lufthavn i Qaqortoq markerer et historisk vendepunkt for hele Sydgrønland. Med bedre adgang til regionen, kortere rejsetider, forbindelse til Island og derfra omverdenen, skabes der nu helt nye rammer for erhvervsudvikling, bosætning og vækst. Formanden for Grønlands Erhvervs Regionsforening Kujalleq, Qaqortoq og Narsaq, Aqqaluk Abelsen, er imidlertid af den overbevisning, at lufthavnen er mere end blot ny infrastruktur. Den er et strategisk udviklingsværktøj.

- Den nye lufthavn i Qaqortoq får enorm betydning for vores region. Den gør det lettere at drive virksomhed, tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser. Samtidig styrker den vores muligheder for at udvikle turisme, serviceerhverv og lokale iværksættere, siger Aqqaluk Abelsen. Han peger samtidig på, at bedre adgang også styrker samarbejdet på tværs af regioner samt gør det nemmere for virksomheder at deltage i nationale projekter og udbud.

- Når logistik og tilgængelighed forbedres, bliver det ganske enkelt lettere at drive forretning. Det gælder både for eksisterende virksomheder inden for f.eks. fiskeri, byggeri

og service samt for nye brancher, der nu kan se Sydgrønland som et reelt forretningsområde, forklarer Aqqaluk Abelsen videre.

Muligheder for erhverv og turisme

Turismen forventes at blive en af de sektorer, der hurtigt vil mærke effekten af den nye lufthavn. Med direkte og mere stabile forbindelser forventes Sydgrønland at blive mere attraktiv for både internationale og nationale besøgende.

- Vi byder på unikke natur- og kulturoplevelser i Kujalleq. Nu får vi langt bedre mulighed for at omsætte dem til bæredygtige forretninger og lokale jobs - ikke kun i Qaqortoq, men også i Narsaq og de omkringliggende områder. Det er afgørende, at udviklingen sker i tæt samspil med lokale virksomheder og arbejdskraft, så værdiskabelsen forankres i regionen, føjer Aqqaluk Abelsen til. Ud over erhvervsmæssige gevinster ser formanden for Grønlands Erhvervs regionsforening også lufthavnen som et vigtigt element i at fastholde og tiltrække borgere.

- Bedre infrastruktur giver større mobilitet, bedre adgang til uddannelse, sundhed og job. Det betyder meget for familier og unge,

der overvejer, om deres fremtid skal være i regionen, understreger han og opfordrer til, at den nye lufthavn ledsages af en stærk lokal og regional indsats for kompetenceudvikling, erhvervsfremme og iværksætteri.

Afslutningsvis fremhæver formanden, at lufthavnen i sig selv ikke skaber vækst, men at den giver muligheder, som nu skal gribes.

Strategisk og langsigtet samarbejde

- Nu handler det om samarbejde. Mellem erhvervsliv, kommuner, selvstyre og uddannelsesinstitutioner. Hvis vi arbejder strategisk og langsigtet, kan lufthavnen i Qaqortoq blive en stærk motor for udvikling i hele Sydgrønland. Grønlands Erhverv ser frem til at bidrage aktivt til denne proces og til at støtte virksomhederne i Kujalleq i at udnytte de nye muligheder, der åbner sig med lufthavnen, slutter Aqqaluk Abelsen.

Han udtrykker desuden stor taknemmelighed over for Narsarsuaq Lufthavn, som gennem mange år har bragt utallige mennesker vidt omkring til, fra og i Grønland. Narsarsuaq Lufthavn har haft stor betydning for Sydgrønland og vil stå tilbage som et markant kapitel i Grønlands historie, som den nye infrastruktur nu bygger videre på.

Uge 24 - 2026

/ Dagens Byggeri - Nordatlanten / 29

SPONSERET

Naturlig maling kæmper for fodfæste i nordisk byggeri Ler- og marmormaling har i årtier været anvendt internationalt, men i norden er materialerne stadig et nichevalg.

Det vil virksomheden Fairpaint i Vejle ændre på.

Bag virksomheden står malermester Kim Skaaning Johansen, som arbejder for at gøre naturlige og recirkulerbare malingsprodukter til et mere udbredt valg i byggeriet - særligt blandt arkitekter, bygherrer og kommuner.

Den nordiske byggebranche er fortsat præget af vaner, når det gælder materialevalg, forklarer han.

- Der er en tendens til at vælge de løsninger, man allerede kender. Det gælder også maling, hvor mange projekter stadig anvender de samme produkter som altid, siger Kim Skaaning Johansen.

Hos Fairpaint tilbyder man blandt andet ler- og marmormaling samt lerpuds til både nybyggeri og renovering. Fælles for produkterne er, at de er baseret på naturlige råvarer og i høj grad kan indgå i naturens kredsløb efter brug.

- Produkterne har eksisteret i mange år, men mange i branchen kender dem stadig ikke eller opfatter dem som noget eksperimenterende, uddyber Kim Skaaning Johansen.

Fokus på indeklima

Med fokus på at skabe produkter, der er skånsomme for både sundhed og miljø, har Ecotec Naturfarben udviklet en bred vifte af naturfarver baseret på naturlige ingredienser såsom planteekstrakter, mineraler og naturlige olier. Disse materialer erstatter de syntetiske kemikalier, der ofte findes i konventionelle coatings.

- Ler arbejder aktivt med indeklimaet. Det kan fugtregulere, er antistatisk, lugtabsorberende og har også brandhæmmende egenskaber. Det giver et bedre indeklima uden kemisk afgasning, siger Kim Skaaning Johansen.

Samtidig peger han på materialernes livscyklus som en væsentlig forskel i forhold til traditionelle malinger.

- Konventionelle malingsrester skal ofte håndteres som kemisk affald. Ler- og marmormaling er recirkuler-bare og kan indgå i naturens kredsløb igen - dog skal restprodukter stadig afleveres på miljøstationen, forklarer han.

miljøvaredeklarationer (EPD’er). Alligevel er udbredelsen i norden begrænset.

Ecotec Naturfarben har også et stærkt engagement i at fremme bæredygtighed og bevidsthed omkring miljøvenlige løsninger.

Virksomheden deltager aktivt i forskning og udvikling af nye materialer og teknologier, der kan bidrage til en mere bæredygtig byggeindustri.

- Det er ikke nye produkter - men det er nye vaner. Og vaner tager tid at ændre, slutter Kim Skaaning Johansen.

Lang historie - lav udbredelse

Fairpaint blev etableret i 2012, men de produkter, virksomheden forhandler, har en langt længere historie. De produceres af tyske Ecotec Naturfarben som har fremstillet naturlige malinger i mere end 35 år.

Produkterne er laboratorietestede og lever op til gældende standarder, og der findes teknisk dokumentation til brug i projektering. Der arbejdes desuden på at udarbejde

Det kan være en fordel i nutidens tætte konstruktioner, hvor indeklimaet i stigende grad er i fokus.

30 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

Fakta: Fairpaint ApS Fairpaint leverer naturlige malingsprodukter til nybyggeri og renovering, herunder ler-, kalk- og marmormaling samt træbeskyttelse til inde- og udendørs brug.

Produkterne er baseret på naturlige råvarer og anvendes i projekter med fokus på indeklima og bæredygtighed. Virksomheden tilbyder også rådgivning om materialer og farver.

Systemleverandøren for naturlige overflader Med en lang tradition inden for naturlig farvefremstilling udvikler vore leverandører konstant innovative overfladebelægninger, der er morgendagens problemløsere. Vores produkter giver et sundt indeklima, kreative overflader, maksimal holdbarhed og minimal miljøpåvirkning.

• • • • • • • •

Fugtregulerende Antistatisk Lugtabsorberende Luftrensende Astma og allergi venlig Åndbar og diffusion åben Lav eller ingen VOC 100% recirkuler bar

Volvox feineErde Cleboo Lerpuds er åndbar og fugtighedsregulerende.

Den bidrager til et behageligt indeklima. Den er antistatisk, lugtneutraliserende og er nem at arbejde med. På grund af det høje indhold af fyldstoffer, ler- og sandpartikler, besidder pudsen fremragende egenskaber med hensyn til udfyldning og dækkeevne.

Fairpaint • Boulevarden 11.H • 7100 Vejle • www.fairpaint.dk • https://www.facebookcom/fairpaint.dk

Uge 24 - 2026

/ Dagens Byggeri - Nordatlanten / 31

Grønlands Erhverv ser deltagelsen ved Skills 2026 som et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke erhvervsuddannelsernes, fremme rekruttering af faglært arbejdskraft samt øge kendskabet til grønlandsk håndværk og erhvervsliv, både i Grønland og internationalt. Interessen blandt medierne for at dække eventet var stor, så også af de kanaler blev Grønland flot eksponeret.

Af Henrik Malmgreen

Grønland flot repræsenteret på DM i Skills 2026 Corona-pandemien satte en stopper for Grønlands deltagelse i DM i Skills, men ved årets arrangement i Hjørring var man igen klar til at promovere såvel de grønlandske erhvervsuddannelser som grønlandsk kultur.

Da der i foråret blev afviklet DM i Skills 2026 i Hjørring, var det første gang siden Corona-pandemien, at man kunne finde Grønland repræsenteret blandt deltagerne. Skills er en konkurrence, hvor unge konkurrerer i en lang række håndværksmæssige fag, og målet er at styrke interessen blandt de unge for erhvervsuddannelserne. Det var KTI (Teknikimik Ilinniarfik), der tilbyder en bred vifte af erhvervsuddannelser inden for teknik, jern og metal samt råstofområdet i både Nuuk og Sisimiut, der tegnede sig officielt for repræsentationen.

Støtte fra Naalakkersuisut

Bakker op om nye talenter

KTI har et venskabsskole-samarbejde med en erhvervsskole i Hjørring, hvilket var med til at støtte den grønlandske deltagelse, og Grønlands Erhverv samt organisationens lokalforeningen i Sisimiut bakkede op om denne. Målet var at styrke synligheden af grønlandsk faglighed, håndværk og erhvervskultur samt at inspirere unge til erhvervsuddannelser. Grønlands deltagelse havde dog mere fokus på videndeling og formidling end egentlig konkurrence.

Ud over lærlinge og undervisere deltog ligeledes en ung tømrer fra Sisimiut, som har startet egen virksomhed. Han delte erfaringer om det at være ung håndværker og iværksætter i Grønland. Derudover deltog et par unge fangere, som under Skills byggede en grønlandsk kajak på stedet. Dermed blev håndværk, iværksætteri og kultur samlet i en helhedsfortælling om grønlandske kompetencer.

Formand for Grønlands Erhvervs lokalforening i Sisimiut, Maannguaq Philip Lauritzen, er helt enig, og han fortæller, at man med Grønlands Erhvervs bidrag ønskede at være med til at bakke op om nye lokale talenter.

Det er i hans optik vigtigt at arbejde for en talentfuld kommende generation af håndværkere, som skal sikre, at det grønlandske erhvervsliv fortsat kan udvikle sig stærkt.

Med støtte fra Departementet for Uddannelse i Naalakkersuisut, der bevilgede 500.000 kroner, rejste i alt en snes personer fra Grønland til Hjørring. Gruppen består blandt andet af lærlinge fra KTI Sisimiut, lærlinge fra Nuuk og Serviceskolen samt en deltager fra Royal Arctic Line. De grønlandske deltagere afholdt workshops for danske unge håndværkere, hvor de delte viden om blandt andet arktisk byggeri, materialer, metoder og praksis inden for tømrer- og malerfagområdet.

32 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

- Vi var meget glade for at vise den grønlandske kultur og vores særlige erhvervsfærdigheder frem. På mange måder er vores erhvervsuddannelser præcis de samme som i resten af Danmark, og så er alt alligevel helt anderledes på grund af logistik og naturen.

Unge grønlændere uddanner sig med dyb respekt for kultur og natur, og er klar til at løse fremtidens udfordringer. Det ville vi gerne vise frem og dele med alle, der besøgte DM i Skills i Hjørring, siger Lisa Bundgaard Jensen, der er projektleder i Uagut, Landsorganisation for Grønlændere i Danmark.

Produkter til inden- og udendørs konstruktioner der holder!

Konstruktioner stiller høje krav til materialer.

LIP leverer løsninger til opretning, gulvopbygning og fugning – inde og ude.

LIP 248 STANDFAST UDENDØRS SPARTELMASSE Vare-nr.: 31075025

Standfast, spartelmasse til gulv og væg.

Til altaner og udendørs arealer – i kombination med LIP 2K folielim Opretning og fald fra 2–50 mm i én arbejdsgang Revnefri og spændingsfattig

LIP THERMODYN Vare-nr.: 1808160

Lyddæmpende letvægtspudslag til opbygning af gulvkonstruktioner Trinlydsdæmpning 18-32 dB og lav vægt Stabil hærdning – også ved høj luftfugtighed

LIP HURTIGFUGE Føres i 9 nøje udvalgte farver Hurtigtørrende, farvestabil fugemasse – velegnet til sarte natursten som marmor, granit og terrazzo Vand-/smudsafvisende og gangbar efter ca. 3 timer

Minimerer risiko for misfarvning og udblomstring Vare-nr.:

30634216 Hvid 30634238 Perlehvid 30634237 Jasmin 30634240 Lys Beige 30634246 Manhattan 30634250 Cement grå 30634249 Flisegrå 30634251 Antracitgrå 30634247 Sort

Trinlydsdæmpning Faldopbygning 2–50 mm Fugning af fliser og klinker

!

NYHED

Alle LIP‑emballager gennemgår i 2026 en opdatering af designet. Indhold, formuleringer og kvalitet er uændrede.

Bostik A/S Industrivej 16 | DK-5580 Nørre Åby | Tlf.: +45 64 42 13 30 www.lip.dk | info@lip.dk

Uge 24 - 2026

/ Dagens Byggeri - Nordatlanten / 33

SPONSERET Lige nu afventer man i NH Towage svar på et muligt slæb til Caribien. En frisk sejltur over Atlanterhavet, men også en opgave, man er klar til at løse. På trods af den geopolitiske situation er der fortsat stor travlhed i virksomheden.

Fortsat stor travlhed for dansk rederi Den geopolitiske situation kan give stor usikkerhed for erhvervslivet, men NH Towage i Svendborg klager ikke.

Her er der masser af spændende opgaver i ordrebogen.

N

iels Henriksen, der er direktør i og indehaver af NH Towage i Svendborg glæder sig. På trods af at den aktuelle geopolitiske situation helt naturligt sætter nogle typer af opgaver på hold, er der fortsat travlt som aldrig før i virksomheden. Senest har man slæbt tre pramme til Færøerne og flere skal snart afsted.

Prammene er fragtet for Bakkafrost, der er Færøernes største private virksomhed og en af verdens førende producenter af atlantisk laks. Desuden har man slæbt en pram fra Færøerne til Polen, hvor den skulle på værft, og i løbet af vinteren blev den så slæbt retur til Færøerne. En lidt hård tur med afbræk undervejs grundet vejrliget på denne årstid.

NH Towage har tilføjet et Crew Transfer Vessel (CTV) til sin flåde. Skibet, som har fået navnet NH Tender, markerer et vigtigt skridt i styrkelsen af virksomhedens offshore-services. Med NH Tender kan man nu tilbyde sikker, effektiv og pålidelig transport af personale og udstyr til offshore vindprojekter og andre maritime operationer.

Slæb med hjem fra Malaysia

Sidste efterår satte NH Towage i øvrigt en verdensrekord ved at slæbe tre kæmpe plastrør på hver 500 meters længde fra Stathelle på den norske østkyst for Oslo syd om Afrika til Miri i Malaysia. Det er en rejse på ikke mindre end 13.000 sømil svarende til 24.000 kilometer, og den tog i alt fem måneder med diverse stop undervejs.

- Når man får sådan en opgave, som slutter stort set på den anden side af jordkloden, håber man naturligvis på, at det viser sig muligt at få fragt til returrejsen. Det lykkedes heldigvis, da vi fik et slæb fra Angola i Vestafrika til Rotterdam, forklarer Niels Henriksen og føjer til, at det har været nødvendigt at investere i endnu to fartøjer.

To nye fartøjer er sat i drift

Det ene er en slæbebåd, og det andet en såkaldt tender, der kan fragte bemanding til og fra de opgaver, man er involveret i. Blandt andet i Storebælt, hvor Aarsleff over et halvt års tid har haft gang i en række geotekniske havbundsundersøgelser, og hvor NH Towage dagligt har fragtet mandskab til og fra arbejdsstederne på Storebælt.

Så jo, der er travlhed i virksomheden - både i store dele af Europa samt altså ikke mindst

34 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

Danmark, hvor der er masser af opgaver i de hjemlige farvande. Blandt andet i forbindelse med det arbejde, der pågår med at udvide sejlrenden i Nakskov Havn. Her har man fragtet 250.000 kubikmeter opgravet jord, som er dumpet på et depot i Storebælt.

Den nye slæbebåd NH Worker er nu indsat i drift i Nordeuropa. Fartøjet er et vigtigt led i NH Towages fortsatte investering i en moderne, effektiv og sikkerhedsorienteret flåde. NH Worker er bygget med fokus på høj driftssikkerhed og alsidighed og er designet til at understøtte en bred vifte af slæbeopgaver, herunder havneassistance, kystslæb, håndtering af pramme, escort-opgaver samt offshore projektstøtte.

The key to success of the Danish family-owned Slæbebådsløsninger Complicated operations

45 års erfaring fra ind- og udland

Over the years NH Towage has been involved with the towages of ships from Black Sea region to Scandinavia for the past 15 years and have during these years performed more than fifty tows with success. The duration of the voyages is app. 20 to 22 days and requires an excellent crew.

Niels Henriksen, Master Mariner, Owner and CEO of NH Towage adds “In fact, our 42 ts BP Hunter just left Turkey with a unfinished ship for a Norwegian shipyard and are expected in Norway Mid January. The ship will be made ready for delivery to the client at the shipyard taking a good part of a year”.

pipe laying projects in Yara Sea and to and to Novy Port in Northern Russia. P the polar circle around the year requir knowledge and familiarization with th weather situations occurring during th

The family-owned firm have also work some of the biggest and most challen struction projects such as the Great B connecting the islands of Zealand and 16 km bridge from Denmark to Swede cently the Crown Princess Mary Bridge ing important infrastructure north of C gen. But also working outside Denma All kinds of offshore works part of the business with large scale p Another part of the business is to assist with surGermany, United Kingdom and as far service og fleksibilitet veys in connection with pre-planning Med of offshore Yara Sea, Northern Russia where the t windmill parks as well as bridge projects. The - finder viwith eninstallation løsning of asom gas pipeline. smaller tugs in the fleet with low draft, crane and passer til Strong dit projekt space for survey equipment and accommodation traditional values for the technician are very suitable for these NH Towage upholds traditional Danis types of jobs both locally and abroad. Latest jobs such as delivering on time and at the • Bugsering are among others survey for the new Fehmarn and with a great success. Mr. Henrikse Bridge as well as pre-surveys for locations for • Havneudvidelse a master mariner himself, explains “W offshore windmill parks in the Baltic Sea. determined to innovate when require

• Sværgodstransport Working abroad is a big part of the business.

The can change or adapt quickly to any sit service area of the tugs is mostly Europe howevneeded” • Passagertransport er the company have also performed many towAs well as bridges, NH Towage also wo ages crossing the polar circle including to assembly of wind turbines, piers, jetti • trips Udlejning af mandskab Canada, Greenland, Svalbard and as far as both harbour extensions. Other services th Frederiksø 8 · DK-5700 Svendborg Phone: +45 6222 2911 E-mail: info@nhtowage.dk www.nhtowage.dk

SPONSERET DC-System Insulation har mere end 45 års erfaring med at bygge i Grønland og kender alt til de udfordringer, man møder i den nordatlantiske region.

Født til det krævende byggeri i Grønland DC-System Insulation har specialiseret sig i fleksible klimaskærme, der beskytter mod fugt samt kulde og dermed minimerer risikoen for skimmelsvamp. Samtidig er de nemme og fleksible at arbejde med, hvilket giver en hurtigere byggeproces.

At bygge i Grønland sammenlignet med at bygge i Danmark er som bekendt meget anderledes. Ikke alene byder Grønland på store klimatiske udfordringer. Landet byder ligeledes på en geografi, hvor den tid på året - nemlig sommerperioden - hvor det rent faktisk er muligt at bygge, er ganske kort. Det ved man alt om i virksomheden DC-System Insulation, der har mere end 45 års erfaring med at bygge i Grønland.

- Vi har udviklet en række paneler til byggeriet, der specifikt retter sig mod brug i den nordatlantiske region. Panelet er superisoleret og optager ikke fugt med risiko for udvikling af skimmelsvamp. Ligeledes er dampspærren integreret i panelet således, at når panelerne er monteret og fuget, er de tætte, forklarer Allan Andersen, der er direktør i DC-System Insulation.

Fremskynder byggeprocessen

Ikke alene er panelerne skræddersyet til det barske, nordatlantiske klima, de er også meget nemme at arbejde med, hvilket er med til at fremskynde byggeprocessen markant. DC-System Insulation har blandt andet leveret paneler i forbindelse med etablering af produktionsanlæg til fiskeindustrien lige fra Qaanaaq i nord til det sydlige Grønland.

Ligeledes har man leveret paneler til en lang række større boligprojekter.

- Med vores paneler er det muligt at bygge langt hurtigere end normalt, blandt andet fordi bygningens klimaskærm etableres i forbindelse med montering af panelerne. Derfor

er de særdeles velegnede til byggeri i områder, hvor byggeperioden er kort, som det er tilfældet i Grønland, fortæller Allan Andersen videre. De udmærker sig blandt andet ved høj isoleringsevne samt en tynd og uorganisk konstruktion, der minimerer risikoen for råd og svamp.

Lever op til de byggetekniske krav

Desuden er panelerne CE-mærket og dermed godkendt til en lang række formål lige fra industri, køle- og fryselagre til boliger.

Således fortæller Allan Andersen, at virksomhedens paneler har opnået MK-godkendelse (Materialer og Konstruktioner). Det er en frivillig dansk tredjepartsgodkendelse, der dokumenterer, at et byggeprodukt opfylder kravene i Bygningsreglementet, herunder kravene til brandsikring.

- Især når det gælder boligbyggeri, har vi et tæt samarbejde med Naalakkersuisut, blandt andet fordi vores paneler gør det muligt at bygge i øde områder, hvor det at transportere med lastbil eller bruge kran ikke er en mulighed. Vi råder over paneler, der er lette, fleksible og nemme at håndtere under alle forhold. Eksempelvis i øde egne kan de transporteres frem til byggepladsen på en ATV (All-Terrain Vehicle) og nemt monteres uden brug af kran eller anden form for løftegrej, uddyber Allan Andersen,

Med til at reducere klimaaftrykket

Den store erfaring med paneler til fryse- og kølerum har været med til at føre DC-System Insulation ind i boligbyggeriet. For hvis

36 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

panelerne, hvis skum har en isoleringsevne, der er dobbelt så god som traditionel mineraluld, er gode til at holde kulden inde, er de også gode til at holde kulden ude. I disse tider, hvor der er fokus på at gøre byggeriet så klimavenligt som muligt, handler det jo blandt andet om at minimere energiforbruget til opvarmning.

- Desuden kan vi med vores paneler reducere behovet for beton i byggeriet, hvilket er godt for CO2-regnskabet. Vi har således fundet en rigtig god niche for vores produkter, og vi producerer alt selv. I alt er vi cirka 75 ansat i virksomheden, hvoraf 45 er ansat i Spanien og 30 i Danmark. Vi har produktion både i Spanien og i Danmark, og vi har flere spændende projekter på vej. Blandt andet i Nuuk i Grønland, hvor boligmanglen er stor, slutter Allan Andersen.

- Vi har udviklet en række paneler til byggeriet, der specifikt retter sig mod brug i den nordatlantiske region.

Panelet er superisoleret og optager ikke fugt med risiko for udvikling af skimmelsvamp, forklarer Allan Andersen, der er direktør i DC-System Insulation.

Assigiinngitsunik arlalinnik sanaartukkanik ussissariikkanik tuniassianik naammassisaateqarluni, DC-Systemip sanaartornerup iluni Atlantikup avannaani pisariaqartitanut tamanut niueqatigiiffik peqataaffigaat.

Ataatigut iikkiussaq qallunaanit tunisassiap ataatsimut ilisarnaataa: imaluunniit Neqeroorutigaarput: • • • • • •

Saatsumik uumassuseqanngitsumik sanaaq Qaffasissumik ussissarsinnaassusilik Asiunissamut aamma oqunnissamut minnerpaamik aarlerinaatilik Sanaartorneq sivikitsoq CE meqqi Ilaatigut illuaqqanut, Inissianut, suliffissuaqarfinnut, nillataartitsivissuarnut aamma qerititsivissuarnut tulluartoq.

DC-System Insulation ukiuni 50-inngulersuni nunarsuup annerpaartaanut, ilaallutik Kalaallit Nunaannut, Savalimmiunut aamma Island-imut sanaartukkanik tunniussisarsimavoq.

Taakku saniatigut kalaallisut oqaluttumik siunnersuisuuteqarpugut ilinnik ikiuisinnaasumik, taamaammat ajornannginnerulersinnaanngilaq.

Tusarfiginissat qilanaaraarput.

Paasisaqarnerunissamut attavissaq: DC-System Insulation A/S, Nordvestvej 8, DK-9600 Aars Telefon: + 45 98 62 42 00 – E-mail: info@dc-system.dk – Web: www.dc-system.dk

mindre afhængighed af lange, dyre og sårbare forsyningskæder. Det er et infrastrukturproblem, som vi tror kan løses med den rigtige teknologi og tilgang, siger Julian Hrasko Sonne, der har valgt Narsarsuaq ud fra en helt klar strategi.

Et ganske unikt område

Væksthuset kan eksempelvis placeres i en solgård, som er omgivet af en kunstigt anlagt jordvold der skaber læ, opsamler solvarme og forlænger vækstsæsonen både på friland og i væksthuset.

Af Henrik Malmgreen

Nyt arktisk væksthuskoncept udvikles i Sydgrønland Agroprojekt Ilua er et opstartsprojekt i Narsarsuaq i Sydgrønland. Målet er at skabe et helt nyt koncept for væksthuse, der skal spredes til resten af Grønland samt hele Arktis.

D

en 46-årige Julian Hrasko Sonne har ind til videre skiftet sin danske tilværelse i Helsingør ud med en tilværelse som iværksætter i Narsarsuaq i Sydgrønland. Her har han lanceret en forretningsidé, Agroprojekt Ilua, der går ud på at skabe et koncept med et modulært typevæksthus, der er tilpasset forholdene i det arktiske klima.

Det betyder, at der indarbejdes passive lysog energiløsninger samt termisk varmelagring, alt sammen med henblik på at reducere energibehovet samt gøre produktion og dyrkning mulig hele året.

og frugt. Den er opbygget omkring en berm - en kunstigt anlagt jordvold - der skaber læ, opsamler solvarme og forlænger vækstsæsonen både på friland og i væksthuset, forklarer Julian Hrasko Sonne.

10-årig forretningsplan

- Selve væksthuset kalder vi Arctic Ilua. Derudover arbejder vi med det, vi kalder Ilua Solgård, som er en landskabsbaseret mikroklimastruktur til frilandsdyrkning af grøntsager

Han har en baggrund som landskabsarkitekt og har desuden erfaring fra anlægsgartnerog entreprenørbranchen. Projektet er hans første i Grønland, men han har brugt over et år på at researche, udvikle og forberede konceptet inden han flyttede til Narsarsuaq. Han har lagt en 10-årig forretningsplan, hvor det overordnede mål er at opbygge Grønlands første egentlige kommercielle væksthusgartneri og samtidig sprede teknologien samt erfaringerne til resten af Arktis.

Her ses en visualisering af væksthuset, der er tilpasset forholdene i det arktiske klima. Det betyder, at der indarbejdes passive lys- og energiløsninger samt termisk varmelagring. Opbygning og konstruktion sker i samarbejde med en kreds af partnere.

- Grønland importerer i dag mere end 90 procent af sit behov for frisk frugt og grønt.

Samtidig er der et reelt og voksende behov for større lokal produktion, mere selvforsyning og

Området er klimatisk unikt i en grønlandsk sammenhæng, nemlig som overgangszone mellem arktisk og borealt klima, der er kendetegnet ved lange, kolde vintre og korte, men relativt varme somre. Således ligger gennemsnittemperaturen for juli måned over 10 plusgrader, blandt andet fordi området er beskyttet af fjordtopografi. Samtidig er området velegnet til test, hvor den arktiske teknologi kan afprøves under reelle forhold med vind, kulde, sne samt polare vejrfænomener.

- Lufthavnen i Narsarsuaq lukkede i april 2026, og området står over for en udefineret fremtid. Samtidig er der en eksisterende infrastruktur og et udviklingspotentiale for arktisk fødevareteknologi, som få andre steder i Grønland kan matche. Agroprojekt Ilua er så vidt vides det eneste private udviklingsprojekt på stedet, uddyber Julian Hrasko Sonne.

En række partnere er med

Han er dog ikke alene om opgaven. Samarbejdspartnere i projektet er blandt andre den svenske virksomhed Arlaplast, der er en af Europas største producenter og udviklere af polycarbonatprodukter, herunder paneler til væksthuse, Drivadan, der er en førende dansk virksomhed inden for projektering og anlæg af væksthuse samt væksthussystemer med erfaring fra blandt andet Island, samt landinspektørfirmaet Skel, der nu etablerer sig i Grønland.

- Desuden er vi i dialog med flere virksomheder, organisationer, universiteter og institutionelle investorer. Det langsigtede mål er at Agroprojekt Ilua kan levere et komplet produktionssystem - teknologi, rådgivning, oplæring og løbende support - til andre der vil dyrke fødevarer i Arktis. Alt udvikles som open source og publiceres frit på GitHub, slutter Julian Hrasko Sonne.

Lige nu er projektet i en indledende fase 1. Planen er, at en fase 2 næste år skal munde ud i prototypen på et væksthus samt en Ilua Solgård, fortæller Julian Hrasko Sonne.

38 / Dagens Byggeri - Nordatlanten / Uge 24 - 2026

Din partner i betonteknik

INTEGRER GREEN DRAIN I DIT NÆSTE BYGGEPROJEKT! Lukker for mere end lugt!

• Erstatter eller komplementerer en eksisterende vandlås • Nem at installere – både vandret og lodret • Selvrensende – skidtet skylles igennem med vandet • Tørrer ikke ud – indeholder ikke vand • Ikke påvirkning af vakuum • Lukker for insekter – frugtfluer, kakerlakker ol.

• Lukker for skadelige gasser – f.eks Kuldioxid,

Pro løse blemr gulv til alle aflø b!

Metan og Radon

www.jggroup.dk

Fås i 8 fleksible størrelser!

Green Drain www.greendrains.eu | +45 53 53 95 95 | info@greendrains.eu

When every minute counts – choose a partner that acts fast!

Reliable appliances & service for every industry

Experience high-quality appliances engineered for professional use — from commercial projects and renovations to large-scale developments.

We support public institutions, private companies, and contractors with dependable solutions, expert guidance, and lasting performance.

Når hvert minut tæller – vælg en partner, der rykker hurtigt!

Pålidelige hvidevarer og service til alle brancher

Hvidevarer af højeste kvalitet. Designet til alle typer opgaver.

Oplev hvidevarer professionel kvalitet, udviklet til projekter, Vi servicere både ioffentlige og private virksomheder, og kan renoveringer og nybyggeri. til offentlige og private leverer til alle typer byggerierVi ogleverer projekter. virksomheder med fokus på holdbare løsninger, pålidelig service og professionel rådgivning.

STORT UDVALG I NYE OG BRUGTE MASKINER

Explore more at Elplus.gl or visit our store in Nuuk Oplev mere på Elplus.gl eller besøg vores butik i Nuuk

WE CAN DELIVER NATIONWIDE VI KAN LEVERE I HELE LANDET

VI TILBYDER Entreprenørmaskiner Knuse- og sorteringsanlæg Reservedele og udstyr Service og reperationer

KONTAKT

JESPER VINTER

ASKE NIPGAARD

MORTEN GREN

+45 86 48 76 16 www.aemaskiner.dk Bronzevej 3, 8940 Randers Danmark

Allan Amstrup Indehaver I Owner

Elplus Greenland Issortarfimmut 9.

3900 Nuuk +299 365000 elplus@elplus.gl

Grønlands foretrukne erhvervspartner Store investeringer kræver stor indsigt, og med mere end 50 års erfaring kender vi brancherne, relationerne og mulighederne i Grønland.

Scan QR-koden og kontakt os

For virksomheder betyder det én adgang til et helt marked med en partner, der åbner døre og styrker beslutninger.

Vi finansierer projekter, der skaber vækst og samfundsudvikling, og rådgiver med afsæt i ansvarlige og langsigtede løsninger.

www.banken.gl · Tlf. 70 12 34