Page 13

hvilket vil sige, at en bestemt påvirkning hver gang udløser den samme effekt. I sociale systemer kan man kun identificere sandsynligheder for, at en bestemt påvirkning har en bestemt effekt. Årsagen er, siger Simon, at kompleksiteten af det, aktøren forsøger at forandre, er større end den kapacitet, aktøren selv kan mobilisere. Man arbejder med andre ord under betingelse af ”begrænset rationalitet” (bounded rationality). Hvad gør man, når udfordringen er, at opgaven – at påvirke og stimulere det enkelte barn og fællesskabet af børn – overstiger lærernes og pædagogernes kapacitet? Svaret er, at man i så fald må forøge deres handlekapacitet, vel vidende at de altid vil arbejde under betingelsen af et rationalitetsunderskud og derfor må træffe beslutninger under ufuldstændige omstændigheder. Men hvad vil det sige at styrke undervisernes handlekapacitet? Netop det giver Andy Hargreaves og Michael Fullan et bud på i den bog, der nu foreligger på dansk: Professionel kapital. Udgangspunktet er, at man ikke kan styrke skolen og elevernes læring eller børnehaverne og børnenes udvikling ved at anvende udefrakommende incitamenter, som man for eksempel har set det i New Public Management-paradigmet. For det løser jo ikke kerneudfordringen, at alle lærere og pædagoger af principielle grunde har et underskud af handlemuligheder i forhold til den komplekse opgave det er at bidrage til et barns eller en elevs læring, udvikling og trivsel. I New Public Management-paradigmet er grundantagelsen, at undervisning og pædagogisk praksis er en simpel aktivitet, der kan gennemføres, hvis man blot har klare mål og et enkelt og velbeskrevet curriculum. Når først mål og rammer er forenklet tilstrækkelig meget, er den eneste grund ifølge dette paradigme til, at lærere og pædagoger ikke præsterer godt nok, at de ikke i tilstrækkelig grad tilskyndes til det. Ergo må man udstyre dem med nogle udefrakommende incitamenter, hvad enten de skal have karakteren af pisk eller gulerod. Denne opfattelse er Hargreaves og Fullan i fundamental forstand uenig i, og som sagt er der meget solide teoretiske og empiriske grunde til at give dem ret. I stedet skal man ifølge Hargreaves og Fullan styrke lærernes og pædagogernes og skolernes og børnehavernes professionelle kapital. Det er nemlig ikke korrekt, at undervisning og pædagogisk praksis er en teknisk set simpel aktivitet, som kan læres ved hjælp af en kort uddannelse, og som kan styres ved hjælp af hårde performance-data. Men den modsatte opfattelse er heller ikke korrekt, nemlig at undervisning og pædagogisk praksis skulle være en ubeskrivelig og ikke-generaliserbar form for sublim, unik og nærmest mysteriøs praksis. Nej, god undervisning er teknisk set sofistikeret og krævende, den forudsætter et højt uddannelsesniveau og løbende kompetenceudvikling, og den foregår, som Hargreaves og Fullan – fuldstændig i overensstemmelse med Kants analyse

11

Professionel_kapital_indmad.indd 11

01/03/16 08.28

Profile for Dafolo Forlag

Professionel kapital  

I denne skelsættende bog gør to af verdens førende uddannelsesforskere op med myter, fejlslagne reformer og hurtige snuptagsløsninger i udda...

Professionel kapital  

I denne skelsættende bog gør to af verdens førende uddannelsesforskere op med myter, fejlslagne reformer og hurtige snuptagsløsninger i udda...