Issuu on Google+

Pilehaveskolen i Middelalderen


Indholdsfortegnelse Pileflet4 Laedervaerkstedet5 Bueskydning6 Skrivevaerkstedet7 Kunstvaerksted8 Trae, snitte og smedje 9 Middelalderlege I 10 Middelalderlege II 11 Smykker12 Broedvaerksted13 Madvaerksted I 14 Madvaerksted II 15 Uld og filt 16 Holmgang og traesnit 17 Vaabenvaerksted18 Medieholdet19 Rollespil20


Middelalder Marked Kære elever på Pilehaveskolen I uge 21 tager Pilehaveskolen på en tidsrejse tilbage til middelalderen. Vi forvandler sportspladsen på skolen til et stort levende middelaldermarked med værksteder, Boder og gøgl. I løbet af ugen kommer du til at arbejde i to forskellige værksteder, derfor skal du i dette hæfte vælge tre aktiviteter som du kunne tænke dig at arbejde med. Vi håber på at opfylde mindst ét af dine ønsker. Fredag d. 25. maj, åbner vi markedet op for alle elevers familier, hvor du i din bod skal sælge det, du har været med til lave i løbet af ugen. Denne dag skal du i skole fra 12 – 17. For at skabe den rette stemning, håber vi at du og dine klassekammerater vil klæde sig ud som en person fra middelalderen. Du må gerne være udklædt hele ugen. For at tilmelde dig, skal du gå ind på ElevIntra hvor du finder et link til tilmeldingsblanketten. Det kan din lærer hjælpe dig med. Læg mærke til at der nederst på hver side står hvilke klassetrin der kan deltage i værkstedet. Go´fornøjelse


Pileflet På pilefletteværksted lærer du at flette simple ting. Du vil få mulighed for at flette kurve, foderbrætter og alt hvad et ægte middelaldermarked har brug for.

3. - 8. klasse

4


Laedervaerkstedet Kom og vær med i vores læderværksted hvor vi skal lave: • Skjolde • Rosenkranse • Flettede bælter • Hjelme • Pandebånd • Læderpunge

0. - 8. klasse

  

5


Bueskydning I Middelalderen gik jægerne med bue og pil som de selv lavede til at gå på jagt med. Bue og pil var også vigtigt for, at kunne forsvare sig selv, sin borg eller sin landsby. Buemageren var det vigtigste arbejde i landsbyen og på borgen. Her i værkstedet skal du lave bue og pile og prøve dem af. Du skal selv snitte i grenene og spænde buen op. Der bliver mulighed for at instruere markedsgæsterne i, hvordan man skyder med bue og pil. Vi glæder os rigtig meget til at være sammen med dig og til at se om buen kan skyde pilene til mål.

0. - 4. klasse

6


Skrivevaerkstedet I skriveværkstedet arbejder vi med skrivning og du lærer noget om hvordan man kommunikerede, dvs. hvordan man sendte beskeder i middelalderen. Du skal bl.a. prøve, hvordan det var at være sendebud med vigtige beskeder rundt i landet. Du skal lære at skrive gotiske bogstaver. Du skal lave plancher til de andre værksteder på skolen. Du skal lave interviews med de andre værksteder.

4. - 8. klasse

  

7


Kunstvaerksted I vores værksted, kan du lave billeder der forestiller noget fra middelalderen eller billeder i middelalderstil, men som forestiller noget nutidigt. Det kan også være motiver fra kalkmalerier, eller billeder med borter og mønstre. VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG

0. - 4. klasse

8


Trae, snitte og smedje Træ og snitteværksted

Smedjen

Her skal vi arbejde med frisk træ. Vi bruger økser, knive, file, stemmejern og sandpapir.

I tidernes morgen smedede dværgene Brok og Sindre Thors hammer, Mjølner. Siden da har smeden været en vigtig håndværker i hver en by. Smeden lavede værktøj, våben, trak tænder ud og lavede åreladninger.

Der arbejdes ude i det fri, så man skal have god styr på at bruge disse redskaber. Vi regner med at man ikke er nybegynder med træarbejde.

Hvis der ikke var mad og brændsel nok i byen, skulle smeden have først – så vigtig var han. Kom og prøv at forme det glødende jern til en ”vikingegaffel”, et kappespænde eller et ildstål. Selv om det var strengt forbudt for kvinder at være i en smedje, må piger gerne være med her.

5. - 8. klasse

  

9


Middelalderlege I Hvis du vælger at melde dig til middelalderlege, kan du være sikker på at få nogle sjove og spændende dage. I middelalderen legede både børn og voksne meget. Mange gange kæmpede man mod hinanden og brugte simple redskaber. Det skal du selvfølgelig også prøve. Du skal kæmpe mod andre, du skal være med til at fremstille legeredskaberne, og du skal lære at instruere andre. På billedet leger man legen ”Stikke Palles øje ud”. Her gælder det om at besejre modstanderen ved at trække ham eller hende baglæns og vælte pindene, som forestiller Palles øje. Vi glæder os til at se DIG i vores værksted.

5. - 8. klasse

10


Middelalderlege II Vi byder hver pige og dreng velkommen til det sjove legeværksted, hvor vi skal på en fantastisk opdagelse med kædedansen “væve vadmel”. Opdager vi lige pludselig at der kommer en munk forbi på vores vej, så skal vi i krig mod munken med legen “slå en munk”. Hvis munken bekæmper os og stjæler vores konge, skal vi ud i en nervepirrende kamp om kongen. Hvis vi vinder kongen tilbage, skal det fejres med vores “væve vadmel” kædedans. Om fredagen har vi en åben workshop på markedspladsen, hvor vi leger med dem der besøger vores bod. Vi skal også ud og finde legeglade børn som vil lære vores sjove lege. Du har ikke lyst til at gå glip af en masse spændende lege. Vi glæder sig til at lege med dig...

0. - 4. klasse

  

11


Smykker I smykkeværkstedet skal du bruge din kreative sans. Du skal lave smykker efter modeller af flotte smykker fra Middelalderen, og du skal også designe dit eget middelaldersmykke og lave det. I smykkeværkstedet kan du lave brocher, halskæder, armbånd og øreringe i fx: lædersnøre, garn, dekoreret sten/ler, perler og metal. I smykkeværkstedet bliver der et værksted for 0. – 4. klasse og et for 5. 7. og 8. klasse. Smykkerne skal sælges på det store middelaldermarked om fredagen, men du får også mulighed for at vælge et smykke, som du laver til dig selv. Kom og vær med til at lave flotte smykker og den bedste middelalder-bod på markedet!

0. - 8. klasse

12


Broedvaerksted Meld dig på vores brødværksted, hvor vi skal lave en masse spændende ting. Du kan prøve at kærne gammeldaws smør Du kan også prøve at male mel af korn på en gammel gruttesten Du skal bage middelalderbrød over åben ild på en jernplade. Brødene skal vi sælge i vores bod.

0. - 4. klasse

  

13


Madvaerksted I Kom og lav suppe og bag lækre brød over bål

Vi vil læse opskrifter og beregne ingredienser

Du lærer om, hvordan man holdt bordskik i middelalderen

Du vil lære at samarbejde med andre elever på andre årgange Vi glæder os til at se jer!

0. - 4. klasse

14


Madvaerksted II Vi læser opskrifter fra Middelalderen og fremstiller kryddersalt, smør, ost, sennep, bålmad m.m. som vi skal sælge på markedsdagen. I løbet af ugen steger vi kyllinger som skolens elever har mulighed for at købe. Store og små elever hjælper hinanden.

0. - 8. klasse

  

15


Uld og filt Hvis du kan lide at være kreativ, have det smaddersjovt, og ikke er bange for at få rene hænder, så er dette helt sikkert et værksted for dig! I middelalderen var uld en meget vigtig handelsvare, og der blev fremstillet mange spændende stykker tøj og tilbehør af ulden. I filteværkstedet kommer du også til at arbejde med uld, og ikke mindst vand og sæbe, så du kan godt forberede dig på det store vandpjaskeri! I dette værksted skal du lave mange spændende ting. Du kommer til at lave supercool punge, penalhuse, sejt legetøj, og flotte smykker. Kun fantasien sætter grænser. Du behøver ikke at være god til at sy, bare du er kreativ, er god til at bruge dine hænder og har lyst til at prøve noget nyt, så er vi sikre på, at vi får nogle hyggelige dage sammen. Vi glæder os til at se dig.

0. - 4. klasse

16


Holmgang og traesnit I dette værksted skal du prøve kræfter med to forskellige ting: Holmgang er en duelform, som stammer fra norden. Holmgang er ikke noget vi bruger længere – heldigvis! Holmgang var nemlig en godkendt måde at afgøre uenigheder på, som i værste fald kunne ende med døden for den ene part! Holmgang kunne både være ubevæbnet (nævekamp eller brydekamp) eller indeholde et eller flere våben og fuld rustning. Dræbte man sin modstander gjaldt det ikke som mord, dog skulle betale nogle penge til de efterladte. Træsnit er en håndværksmetode. Når du laver træsnit, snitter du forskellige ting i træ. I dette værksted skal vi blandt andet snitte spiseskeer.

5. - 8. klasse

  

17


Vaabenvaerksted Der skal fremstilles forskellige legekopier af våben, der blev anvent i middelalderen. Det er økser og sværd, der er hovedemnerne. Eventuelt bliver der desuden lavet nogle skjold. Vel mødt!

0. - 4. klasse

18


Medieholdet Medieholdet i middelalderugen bliver skolens journalistiske hold, der skal lave reportager af aktiviteterne på markedspladsen, både på skrift og på video. I bliver et lille hold på ca. 8 elever, der er i samme værksted hele ugen. I ugen før middelalderugen får I undervisning i at lave videoredigering og avislayout – påregn at bruge et par timer på dette.

8. klasse

   19


Markedsteater Alle elever på 6. årgang skal bruge ugen på at lave små rollespil fra middelalderen. Har man sceneskræk, er man heldig, fordi der er nemlig ingen scene! Pilehaveskolens middelalderplads bliver jeres scene, hvor jeres middelalderrollespil kan udspille sig i helt uforudsete retninger. At hive Pilehaveskolen tilbage til den mørke middelalder er en spændende udfordring, som kun kan lykkes, hvis vi formår at skabe den helt rigtige middelalderstemning på pladsen. I skal derfor bruge ugen på at forberede disse forskellige rollespil, hvor I skal inddrage andre elever og gæster på pladsen, så følelsen af at være tilbage i middelalderen opstår hos store som små. I skal også være med til at fremstille kostumer og rekvisitter. Vi glæder os at finde den helt rigtige middelalderstemning sammen med jer!

6. klasse

20


Middelalderfolder