__MAIN_TEXT__

Page 1

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

November 2020

&

O V E R B L I K _

No_07

e

e Så mange fler skal lærernei undervise i da20g12 forhold til

T E M A _

FLERE ELEVER PR. LÆRER En gymnasielærer har aldrig før skullet undervise så mange elever som i dag. Syv lærere fortæller om konsekvenserne. s_10 OK 21. Nu skal gymnasie­

Litteratur. Læsning løfter

lærernes arbejdstid forbedres.

børn og unge til et bedre liv.

s_06

s_36


STUDIETURE I EUROPA Er du i tvivl om studieturen i 2021? Vi kan hjælpe med at finde en ny destination til jer – Grækenland, Italien, England, Danmark og mange flere. Global dannelse, solid faglighed og sikkerhed på rejsen. De tre vigtigste ingredienser i en studietur, hvis du spørger os. Også i 2021. Lad os hjælpe med at finde et sikkert rejsemål, og skræddersy et program der bringer verden helt tæt på.

PÅ EN STUDIETUR MED OS FÅR I: ƒ Grundig forberedelse inden afrejse ƒ Lokal underviser med på hele turen ƒ Skræddersyet program ƒ Corona-garanti på afbestilling en måned inden afrejse ƒ Mangeårig erfaring med grupperejser

Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur Ring 7731 0022


Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 45 7610 1155, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Creative ZOO | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 24. november 2020.

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_10 s_26 s_28 s_30

Leder og temaintro Eftersyn Tema Kort om uddannelsespolitik Perspektiv Hverdag

s_34 s_36 s_40 s_42 s_46 s_50

Kort om undervisning Udsyn Kort om løn og ansættelse Anmeldelser GL’s sider Mindeord

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

e

·

2 0 2 0


T E M A _

Handling eller skåltaler?

Flere elever pr. lærer

Det er på tide at spørge igen – i forventning om andet end det sædvanlige ‘DSB-svar’, der ­ikke bidrager til yderligere oplysning. Hvad vil politikerne på tinge egentlig med landets uddannelsessektor?

s_04

I skåltalerne har der aldrig mang­ let vilje eller ambitioner fra politisk hold. Uddannelse i verdensklasse. Det råstof, der skal sikre velfærden for kommende generationer. Ressourcerne fra samme poli­ tikere synes imidlertid at ­have væ­ ret omvendt ­ proportionale med ambitionerne. Nu er ompriorite­ ringsbidraget ganske vist standset, men skaden er allerede sket. Som du kan læse i temaet i dette blad, er gymnasielærernes arbejdssitua­ tion ­efterhånden så presset, at det ­ikke længere ‘kun’ rammer arbejds­ glæden og får folk til at sygemel­ de sig eller gå på deltid. Flere bliver nu ramt på integriteten og stolt­ heden, fordi de ikke kan levere den bedst mulige undervisning. Det går ud over eleverne. Er det virkelig det, vi ønsker? I forlængelse af coronakrisen er det måske en illusion at ­forestille sig en voldsomt forbedret bevil­ lingssituation, idet sundhed, ældre­ pleje og andre håndgribelige vel­ færdsområder vil presse alt andet voldsomt. Men noget må gøres. Det handler om Danmarks fremtid. Morten Jest Chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

Nej, det er ikke bare en fornemmelse, når lærere i de senere år har sagt, at de løber stærkere. “Jeg vil tro, at der er elever, der af og til går ud fra min undervisning med følelsen af, at de ikke har lært noget. Det har jeg det forfærdeligt med.” Sådan siger gymnasielærer Hen­ ning Afzelius i dette blads tema, der handler om, at lærere i dag undervi­ ser flere elever end i 2012. Vi har taget udgangspunkt i tal. Nye beregninger fra GL viser, at lære­ re på stx i dag i gennemsnit skal un­ dervise 10 procent flere elever end i 2012. Den største stigning er sket i kølvandet på omprioriteringsbidra­ get, der blev indført i 2016. På hhx og

htx er tallet lidt lavere, og på VUC er tallet højere. Tal kan være gode til at vise den nøgne sandhed. Nej, det er ikke bare en fornemmelse, når lærere i de se­ nere år har sagt, at de løber ­stærkere. Tallene viser, at færre lærere i dag løf­ ter den store samfundsopgave det er at uddanne og danne de unge og få dem godt videre til de videregående uddannelser og ud i livet. Tal viser dog kun et forsimplet billede af sandheden. I dette tilfæl­ de fortæller de intet om, hvordan ud­ viklingen reelt opleves ude på sko­ lerne. Vi har derfor spurgt en række lærere om konsekvenserne. Det for­ tæller Henning, Eva, Morten, Camil­ la, Henrik, Mette og Ann-Britt om i dette blad. God læselyst! Gymnasieskolens redaktion


Form fremtidens læremidler – sammen med Systime Deltag i udviklingen af næste generation af iBog®. Meld dig til vores Facebookgruppe og vær med til at skabe endnu bedre læring.

Byg de n iBog ® s nye amme med os n

Deltag i Facebookgruppen på facebook.com/groups/systimeunderviser

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk


EFTERSYN

e

OK 21: Nu er det gymnasielærernes tur Det er blevet for hårdt at a rbejde som gymnasielærer. ­ Derfor går GL til overenskomstforhandlinger med et skarpt fokus på at forbedre arbejdstiden for lærerne. s_06 Tekst_ Malene Romme-Mølby

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

O

K 18 gav ikke gymnasielærerne forbedrede værn i forhold til arbejdstiden, men det skal den kommende overenskomst råde bod på. Det er hovedfokus, når gymnasielærerne går til forhandlingsbordet i starten af 2021, fortæller Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). “Det er mit klare billede, at en god del af lærerne er ved at have mistet tilliden til, at tidsregistrering kan fungere som et værn om arbejdstiden. Samtidig oplever mange fortsat, at det er svært at komme igennem med en lokal arbejdstidsaftale – muligheden eksisterer inden for overenskomsterne og anvendes, men ikke på ret mange skoler, selv om jeg tror, mange medlemmer ønsker det. Og efter fire års nedskæringer er problemerne mere presserende end nogensinde,” siger Tomas Kepler. Som bekendt måtte gymnasielærernes særlige krav træde i baggrunden ved de seneste overenskomstforhandlinger, da de især kom til at handle om en fælles kamp på tværs af statslige, kommunale og regionale krav. Den såkaldte musketered blev dannet på tværs af faglige organisationer om blandt andet betalt spisepause og undervisere, der skulle have en ny arbejdstidsaftale i stedet for at arbejde under lov 409. For kort tid siden blev Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes

Centralorganisation (LC) enige om en ny arbejdstidsaftale for de lærere, der har arbejdet under lov 409. LC er en centralorganisation, der forhandler generelle løn- og arbejdsvilkår for en række organisationer - herunder Danmarks Lærerforening (DLF) - der organiserer undervisere. Ud over at GL-formanden mener, det var på høje tid, at underviserne fik en arbejdstidsaftale igen, har han også positive forventninger om, at aftalen kan vise sig at være en fordel for gymnasielærerne. “Jeg tror, at aftalen giver os et forstærket grundlag, fordi grundtanken, som er indlejret i aftalen, slår meget på forpligtende samarbejde, transparens, inddragelse af tillidsrepræsentanter – ting, som vi gerne ser udmøntet i et samspil med en ledelsesforpligtelse til blandt andet at sikre en mere jævn arbejdsbelastning og en bedre håndtering af merarbejde,” siger Tomas Kepler.

Ressourcer og opgaver En af dem, som har været med til at præge den nye arbejdstidsaftale, er DLF’s nye formand, Gordon Ørskov Madsen, der også har været formand for DLF’s overenskomstudvalg i de seneste 10 år. Han fremhæver især, at der i den nye arbejdstidsaftale er en forpligtelse til at skabe sammenhæng mellem ressourcerne og de opgaver, man vil prioritere på den enkelte skole. Det


skal udtrykkes i en skoleplan, som skolelederen udarbejder i samarbejde med tillidsrepræsentanten. Planen skal fremlægges for alle lærere, som så har mulighed for at få indflydelse på prioriteringerne. “Der skal være tydelighed i prioriteringen, og der skal være en beskrivelse af de opgaver, der skal løses på skolen. Man skal for eksempel beskrive klasselæreropgaven, hvad der er indeholdt i den individuelle forberedelse og andre prioriterede opgaver,” forklarer Gordon Ørskov Madsen og tilføjer:

Det er helt umuligt at komme igennem med faste akkorder og maksimum på undervisnings­ timetallet. Gordon Ørskov Madsen DLF’s formand

“Det giver os mulighed for at få et nøjagtigt overblik over, hvordan den enkelte skole prioriterer sine midler, og hvilke opgaver der bliver prioriteret. Der skal også sættes tid på, hvor meget forberedelse den enkelte lærer får til sin undervisning. Derved bliver der skabt en sammenhæng mellem opgaver og ressourcer og mellem undervisning og forberedelse.” Gordon Ørskov Madsen lægger ikke skjul på sin begejstring over aftalen, som har været lang tid undervejs. Som bekendt brød forhandlingerne mellem KL og LC sammen ved overenskomstforhandlingerne i 2013, hvor lærerne blev lockoutet af arbejdsgiverne. Sidenhen vedtog Folketingets partier – med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance – lov 409, der fastsatte undervisernes arbejdstid. Først ved overenskomstforhandlingerne i 2018 lykkedes det KL og LC at blive enige om at oprette en uafhængig kommission, der

skulle undersøge og komme med anbefalinger til nye arbejdstidsregler for lærerne. Den nye aftale er skabt på baggrund af kommissionens anbefalinger. Men det er ikke kun, fordi aftalen har været længe ventet, at DLF-formanden er godt tilfreds. “Jeg er meget begejstret for aftalen, fordi den skaber mulighed for, at vi får nogle pædagogiske, didaktiske diskussioner på skolerne, hvor lærere og leder i samarbejde diskuterer, hvad der er vigtigst for dem på skolen at prioritere, for at de kan lave den bedst mulige undervisning med de elever, de har,” siger Gordon Ørskov Madsen. Nogle gymnasielærere ønsker sig tilbage til tiden med centrale akkorder. Hvordan vurderer du muligheden for at få det igennem i forhold til de offentlige arbejdsgivere? “Det, mener jeg, er fuldstændig umuligt at komme igennem med nu. Men jeg mener dog heller ikke, at det er den eneste måde, man som lærer kan få en ordentlig arbejdssituation på,” siger Gordon Ørskov Madsen. Ifølge ham er der flere eksempler fra kommuner, som allerede arbejder på den måde, som den nye arbejdstidsaftale foreskriver. “De har med stor succes fået styr på prioriteringerne på skolerne – og endnu vigtigere, hvad der skal bortprioriteres,” siger Gordon Ørskov Madsen og understreger, at der er to grunde til, at LC har indgået arbejdstidsaftalen. “For det første er det jo en rigtig god aftale, hvor vi faktisk har mulighed for at sætte en ramme for lærernes arbejde. Og for det andet er det helt umuligt at komme igennem med faste akkorder og maksimum på undervisningstimetallet over for KL. Efter min vurdering vil det samme gøre sig gældende på det statslige område. Det er bare ikke en politisk mulighed lige nu,” vurderer Gordon Ørskov Madsen. Samme vurdering har GL lavet, der derfor ikke stiller krav om

GL’s OK-krav 1.

Styrke et forpligtende ­lokalt samar­ bejde om lærernes ­arbejdstid, her­ under sikre: a_ Åbenhed i og indflydelse på planlægningen b_ Sikring af jævn arbejdsbelastning

2. Forbedrede vilkår for deltidsansatte 3. Mere tryghed i ansættelsen 4. Styrke den lokale løndannelse Kravet skal sikre indførelse af konkrete mekanismer til sikring af den lokale løndannelse

s_07

5. Videreførelse af regulerings­ ordningen 6. Procentuelle lønforbedringer 7. Bedre TR-regler samt forbedre­ de vilkår for arbejdsmiljørepræsen­ tanter 8. Bedre rammer for SU-samarbejdet 9. Bedre forhold for seniorer 10. Forhøjelse af pensionsprocenten 11. Lønforbedringer på sluttrin 12. Forhøjelse af adjunkt-/lektor­ tillægget 13. Forskudttidstillæg på VUC 14. Tillæg for arbejde på flere geogra­ fiske arbejdssteder

centrale akkorder ved de kommende overenskomstforhandlinger. “Det er ikke et realistisk krav at stille i øjeblikket. Hvis vi havde valgt at stille det som overenskomstkrav nu, så ville det kun have symbolværdi, og det ville stå i vejen for forsøget på at få reel indflydelse på et område, som er meget vigtigt at få forbedringer på,” siger Tomas Kepler, der mener, at forhåbningerne om centrale akkorder fik det endelige dødsstød, f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


Det koster jo ikke flere penge at håndtere lærernes arbejdstid bedre. Tomas Kepler GL’s formand

s_08

da der blev indgået aftale mellem LC og KL. “Når det ikke er lykkedes for en så stor gruppe som de cirka 70.000 undervisere, der havde støtte fra hele fagbevægelsen og en stor bevågenhed både blandt medier og befolkningen, så må vi desværre sande, at vi som 14.000 gymnasielærere ikke har mulighed for at lægge tungt nok pres på for at få det gennemført lige nu,” siger Tomas Kepler.

Samlet underviserdelegation Han spejder derfor efter andre måder at få skabt ordnede forhold for gymnasielærerne på. “Jeg kan se klare spor i lærernes nye arbejdstidsaftale i retning af det, som vi allerede forsøgte at arbejde hen imod i 2018 med de andre underviserorganisationer i AC-fællesskabet.” Tomas Kepler beskriver det som en delsejr, at det i 2018 for første gang lykkedes at skabe samling i Akademikerne (AC) om at stille et fælles arbejdstidskrav for akademiske undervisere – et krav, som man håber at kunne bygge videre på ved de kommende overenskomstforhandlinger. Medlemsorganisationerne i AC har netop besluttet, at det er AC’s formand, der skal stå i spidsen for en fælles delegation for de akademiske undervisere i forhandlingerne. “Vi har som noget nyt valgt at samle forhandlingerne i en fælles delegation, fordi vi tror, at det vil være en fordel at have en samlet tilgang til underviserområderne og få de samme drøftelser ved alle borde,” G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

fortæller Lars Qvistgaard, der er formand for AC. “Beslutningen er truffet ud fra en vurdering af, at det er den bedste opstilling at have over for arbejdsgiverne. Vi viser dermed, at AC står samlet bag kravene,” siger Lars Qvistgaard, der fortæller, at arbejdstiden er vigtig for alle faggrupper i AC ved overenskomstforhandlingerne. “Men der er ingen tvivl om, at det især er vigtigt for de akademiske undervisere at få systemet til at virke bedre, end det har gjort,” siger Lars Qvistgaard. GL bakker op om den fælles delegation. “Det er et stærkt signal om, at undervisernes arbejdstid er højt prioriteret. Og når vi står sammen om kravene, står vi meget stærkere,” understreger Tomas Kepler. Det er endnu uvist, om COVID-19 kommer til at lægge en skygge over overenskomstforhandlingerne og den økonomiske ramme. “Det koster jo ikke flere penge at håndtere lærernes arbejdstid bedre og dermed skabe mere velfungerende institutioner til gavn og glæde for alle, så hvis det viser sig, at der er en smal økonomisk ramme – og det gør det nok - så bør det ikke umiddelbart have nogen indvirkning på, om man kan lande et resultat, som vi kan se os selv i,” påpeger Tomas Kepler. For nu er det gymnasielærernes tur. •

OK 21 tidsplan December 2020 Udveksling af overenskomstkrav mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Januar 2021 Overenskomstforhandlinger indledes. Medio/ultimo februar 2021 Overenskomstforhandlinger afsluttes. Marts 2021 GL's repræsentantskab tager stilling til overenskomstresultat. Marts/april 2021 Urafstemning blandt GL's medlemmer om overenskomstresultat.


LINDHARDT OG RINGHOF UDDANNELSE

GODE GRUNDBØGER

Flere titler til dine fag: rygbredde 16mm

S. BECERRA BASCUÑÁN, S. ØSTERGAARD & J. HØJGAARD

sion. Komlgodeses.

og et webemneorgaat arbejde

Unidos og kster, sane indblik i gges op til

anvender

onstekster, på spansk.

Viva la Vida GRUNDBOG

ISBN 9788770666909

Sigrid Østergaard, cand. mag. i spansk og engelsk. Ansat på Christianshavns Gymnasium siden 2004.

”Grundbogen er særdeles anbefalet!”

Julie Højgaard, cand. mag. i spansk og idræt. Pædagogisk leder. Ansat på Christianshavns Gymnasium siden 2006. 250 mm

Viva la Vida

er jævnligt at tilegne uden træpsamlings-

100 mm

197 mm

Silvia Becerra Bascuñán Sigrid Østergaard Julie Højgaard

Silvia Becerra Bascuñán, cand. phil. i spansk, ph.d. i spansk lingvistik. Ansat på Christianshavns Gymnasium siden 2002.

Lindhardt og Ringhof

WWW.LRU.DK

15 mm

J. Bækgaard, K. Lund Andersen, S. Straagaard Pedersen & E. Pors

mnasieskolen. omkring fagets

everne til de es gymnasietid. tlige sproghed.

verne målrettet behandlingen neskelige sind.

OPEN WIDE EN GRUNDBOG 2. UDG.

okuserer på at apitlet lægger op itik, men eleverne ren, der netop

sidste kapitel på utraditionel ttes i historisk

TX og HF), erer til mange

stor variation gen.

r også tilknyttet arbejdsark.

bogblok 197 mm x 250 mm

flap 100 mm

Jakob Bækgaard Kristine Lund Andersen Stinna Straagaard Pedersen Eva Pors

Andre udgivelser fra Lindhardt og Ringhof Uddannelse

Sådan lød konklusionen i Gymnasieskolens anmeldelse af Religioner lever.

Mathilde Nygaard Beck og Christina Hove

WEST INDIES: THE RHYTHM & STRUGGLE OF LIFE

Melde dich mal!

Af: Jakob Bækgaard

Gebrauchsanweisungen für richtiges und gutes Deutsch

THE BEAT GENERATION Af: Matias Andre Fredriksen & Peter Brian Hogg

Lindhardt og Ringhof CASE REOPENED Af: Tine Rønlev Eriksen

Glæd dig selv og dine elever med bogen, som indeholder: • En grundig fremstilling af verdens centrale globale religioner

CROSS COUNTRY CANADA Af: Mette Brynaa Hansen & Anne Louise Haugaard Christensen

EN GRUNDBOG

2. udg. (MERE END) 111 VARIATIONER TIL UNDERVISNINGEN Af: Eva Pors

ISBN 9788770668316

www.lru.dk

Lindhardt og Ringhof

www.lru.dk

• En lettilgængelig introduktion til religionsfagets teori og metode

04/07/2017 12.28

DORTE GRANILD & METTE WOLFHAGEN

DOX

ANDRE BØGER I SERIEN:

DOX

VAMPYR UNGDOM KRIG

F

DOX ser ‘virkeligheden på film’ med nye øjne. Den tilbyder et grundigt indblik i dokumentargenren og mulighed for at opbygge og tone forløb i dokumentarfilm og tv-dokumentarer på forskellig vis.

DOX giver indsigt i produktionsforhold og inddrager dokumentaristers og forskeres perspektiver på genren. DOX er skrevet i elevernes øjenhøjde med mediefaglige begreber og metoder i fokus. Den henvender sig til elever på alle gymnasiale uddannelser.

R

L

Ø

B

I

M

E

• Et væld af øvelser og innovative elevopgaver. D

I

E

R

FORLØB I MEDIER

DOX går i dybden med nye dokumentarer, nye tendenser og hybridformer. Såvel danske som internationale. Den foreslår to tematiske vinkler – MIKROUNIVERSER og DEN VIDE VERDEN – spændende fra det intime og selviscenesættende til global aktivisme.

O

Læs mere om bogen på lru.dk LINDHARDT OG RINGHOF 09/11/2016 09.06

Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk


T E M A _

F L E R E

E L E V E R

P R .

L Æ R E R

Lærerne underviser s_10

flere elever G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


Flere moduler. Flere elever i klasserne. Eller begge dele. Siden 2012 har lærerne fået væsentligt flere elever.

s_11

------------------------------------------Tekst _ Tina Rasmussen og Johan Rasmussen Foto _ Christian B og Pia Winther -------------------------------------------

er v o d u r å g t De f kvaliteten an, undervisningere. e fortæller lær

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


T E M A _

F L E R E

E L E V E R

P R .

L Æ R E R

Sådan har udviklingen været

1 , 6 mia. kr. ---------------------

s_12

---------------------

Så meget mangler der på de gymnasiale uddannelser i dag for u. at være på 2012-nivea

------------------------------Faldet i den økonomiske ramme fra 2012 til i dag svarer til

28

GYMNASIERS ØKONOMI.

-------------------------------

-------------------------------

OMPRIORITERINGS­­BIDRAG

2% - 4% - 6% - 8% . Alle uddannelser i Danmark var underlagt omprioriteringsbidraget på to procent om året i 2016, 2017, 2018 og 2019. -------------------------------

----------------------------------------------------------------Så meget mindre bruger samfundet PÅ EN ELEV OM ÅRET i dag sammenlignet med 2012:

STX ������������������������������������������������������ -11.932 HF ���������������������������������������������������������� -8.788 HHX �������������������������������������������������������� -6.509 HTX �������������������������������������������������������� -9.193 HF-ENKELTFAG �������������������������������������� 19.408

KR. KR. KR. KR. KR.

-----------------------------------------------------------------

DET FLEKSIBLE KLASSELOFT INDFØRES.

DET SOCIALE TAXAMETER INDFØRES, OG UDKANTSTAXAMETERET STYRKES.

| | Der tilføres ressourcer | | til finansieringen. | | | | | | | | | | | | | ---------|-------------------|-------------------|-------------------|-------------------|--------------------

2011

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2012 2 0 2 0

Finansieres ved nedsættelse af undervisningstaxameteret med to procent blandt andet på stx.

2013

2014

2015


Fald i antallet af lærere betyder flere elever pr. lærer 102 100 98 96 94 92 90 88 86 84

2012

2013

2014

Lærerårsværk

2015

2016

Elevtal

Kurven viser forholdet mellem antallet af lærere og elever på almene gymnasier og hf-kurser. På grund af medarbejdersammensætningen på erhvervsskoler og VUC er det ikke muligt at lave den samme beregning for hhx, htx og VUC. Et

2017

2018

2019

Lærerelevratio

estimat fra GL viser dog, at lærere på hhx og htx i gennemsnit har 8 procent flere elever, og at lærere på hf-enkeltfag i gennemsnit har 15 procent flere.

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Omprioriteringsbidraget på to procent indføres på uddannelser.

2%

--------------

Folketinget beslutter at stoppe

OMPRIORITERINGSBIDRAGET FRA 2020.

NEDSÆTTELSE AF

Regeringen foreslår at finansiere en del af nyt politiforlig ved besparelser på markedsføringsudgifter på uddannelserne.

| --------------UNDERVISNINGS­ | | | TAXAMETERET PÅ STX OG | | STORE BESPARELSER PÅ | | | | FJERNUNDERVISNING. | | Pengene skal være med til | | | | at finansiere erhvervs­ | | uddannelses­reformen. | | | | | | | --------------------|-------------------|-------------------|-------------------|-------------------|---------

2016

2017

2018

2019

2020

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

s_13


T E M A _

F L E R E

E L E V E R

P R .

L Æ R E R

Færre lærere til eleverne s_14

En gymnasielærer skal i dag forholde sig til væsentligt flere elever end tidligere. Det skyldes først og fremmest nedskæringer, viser beregninger fra GL.

H

vis en lærer i 2012 skulle lære navnene på 160 elever i begyndelsen af skoleåret, skal hun i dag øve sig på 16 ­ navne mere. I gennemsnit har landets gym­ nasielærere fået 10 procent flere elever at undervise i dag end i 2012. Alene på de almene ­ gymnasier og hf-kurser mangler der 773 årsværk, hvis antallet af lærere i forhold til elever skulle være det samme som i 2012. Det svarer til, at to til tre klasser på hvert gymnasium i dag ikke har lærere. Det viser beregninger fra Gymnasieskolernes ­Lærerforening (GL) af udviklingen i den gymnasiale sektor i de seneste otte år. På erhvervsskoler og VUC’er betyder sammensætningen af med­ arbejdere, at det ikke er muligt at lave den samme beregning af lærer-elev-rationen for de gymnasiale uddannelser, men et estimat fra GL viser, at lærerne på hhx og htx i gennem­ snit har otte procent flere elever i dag, mens undervisere på hf-enkeltfag har ikke mindre end 15 procent flere elever nu i forhold til i 2012.

1,6 milliarder mangler

Udviklingen skyldes kort fortalt et stort fald i penge G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

til de gymnasiale uddannelser. Staten skulle overføre 1,6 mil­ liarder kroner mere om året til uddannelserne, hvis skolerne skulle være på økonomisk niveau med 2012. Det svarer til, hvad det koster at drive 28 gymnasier om året ifølge en beregning fra GL. Det store fald på budgetterne på de danske gymnasier og VUC’er skyldes først og fremmest omprioriteringsbidraget på to procent om året fra 2016 til og med 2019. Det er dog kun en del af fortællingen. VUC er for eksempel også blevet ramt af store besparelser på fjern­ undervisning på hf-enkeltfag, og stx blev beskåret med yderligere 3,4 procent på undervisningstaxameteret i 2017. Samfundet bruger simpelthen færre penge på en gymnasieelev i dag end tidligere. 12.000 kroner om året for en stx-elev for at være helt nøjagtig. Det kræver ikke den store regnemaskine at konstatere, at færre midler også betyder færre lærere på skolerne, for eksempel på grund af afskedigelser, eller at pensionerede ­ lærere ikke bliver afløst af friske kræfter. De lærere, som er tilbage på skolen, skal dermed undervise flere elever. ●


Jeg har elever, der drukner i mængden ----------------------------------Navn Ann-Britt Østdahl Alder 38 år Skole Roskilde Handelsskole Fag Tysk og samfundsfag -----------------------------------

”D

er er kommet flere elever i mine klasser. Klasser med 32 elever er ikke ualmindeligt. Nogle år har jeg haft seks klasser. Det er meget at skulle rumme omkring 180 elever. Lære deres navne, huske, hvad de har af særlige behov. Jeg bliver tit ramt af følelsen af, at jeg ikke har godt nok øje på dem alle. At nogle drukner i mængden. Mit fokus kommer typisk til at være på de fagligt svage, som jeg ved har brug for hjælp, og på de dygtige, som vil have flere

udfordringer. Eleverne i midtergruppen, som følger nogenlunde med og typisk ikke gør opmærksom på sig selv, kommer jeg let til at overse. Eleverne kan godt mærke, at jeg er presset. Der kan være beskeder, jeg ikke får svaret på, og jeg kan glemme, at jeg har lovet en elev en snak. Jeg har også fået flere undervisningsmoduler end tidligere, blandt andet fordi jeg nu underviser i samfundsfag B i stedet for C. Det betyder, at jeg har mindre tid til forberedelse. Det taber alle elever på. Genbrug kan være ­ udmærket, men har jeg et godt forløb i tysk, som jeg lavede til en klasse, der havde svært ved grammatikken, fungerer det jo ikke optimalt, hvis min nuværende klasse primært har pro-

"Jeg får ikke rykket eleverne så langt, som jeg ved, jeg kunne, hvis rammerne var anderledes." blemer med at udtale ordene. Jeg tænker nogle gange, at jeg rammer én elevgruppe den ene dag og en anden gruppe næste gang, jeg har klassen. Men det er en virkelig utilfredsstillende følelse. Det går mig på, at jeg ikke får rykket eleverne så langt, som jeg ved, jeg kunne, hvis rammerne var anderledes. Det kan godt gå ud over min arbejdsglæde. Havde jeg lidt mere tid, kunne jeg skabe en bedre kontakt til den enkelte og i højere grad lave opgaver tilpasset de forskellige elevgrupper. Det er det, der for alvor kan rykke dem.” ●

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

s_15


T E M A _

F L E R E

E L E V E R

P R .

L Æ R E R

Flere elever har i dag ondt i livet ----------------------------------Navn Eva Høeg Alder 62 år Skole Helsingør Gymnasium Fag Engelsk og spansk -----------------------------------

s_16

”N

år jeg tæller mine moduler op på Lectio og sammenligner med tidligere år, kan jeg tydeligt se en forskel. I dette skole­ år har jeg 12-13 moduler på 90 minutter om ugen, og i 2015 havde jeg tilsvarende 7-9 moduler om ugen. Der kan selvfølgelig være forskel på niveauerne, og der er også andre opgaver, men udviklingen taler sit tydelige sprog. Jeg har mange flere konfrontationstimer og skal forholde mig til flere elever. Jeg synes samtidig, at der er kommet flere elever, som har ondt i livet. I år har jeg faktisk mange drenge, som lider af for eksempel præstationsangst. Flere af dem har samtidig meget svært ved at koncentrere sig og laver mange overspringshandlinger. Det sker også, at en elev får et angstanfald i en time. Den pædagogiske opgave i gymnasiet er blevet større, men det er der ikke gjort plads til i vores opgaveportefølje. Jeg bruger da også mere af min tid uden for timerne til at tale med eleverne. Jeg har væsentligt dårligere tid til at forberede mig nu end tidligere på grund af,

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

at jeg har fået flere moduler. Det betyder enten, at jeg bruger mere tid på at forberede mig, end jeg får løn for, som for eksempel nu i forbindelse med det amerikanske valg. Eller også at jeg ikke er så godt forberedt, som jeg mener, jeg skal være. Det er ikke særlig rart, og jeg har i forhold til tidligere oftere en følelse af ikke at slå til på trods af, at jeg er en rutineret lærer. Jeg er typisk på skolen fra 8 til 16, og så forbereder jeg mig også hjemme om aftenen. Da jeg var 15 år, arbejdede jeg på fabrik i en sommerferie, og det var så rædselsfuldt, at jeg vidste, at jeg ville læse videre. I dag synes jeg nogle gange, at lærerjobbet er blevet mere og mere et samlebåndsarbejde. Det er ikke det, eleverne har brug for. De forventer en­ gagement og velforberedt un­ der­ visning – hvilket jo også er, hvad langt de fleste lærere ønsker at give dem.ʺ ●

"Den pædagogiske opgave i gymnasiet er blevet større, men det er der ikke gjort plads til i vores opgaveportefølje."


s_17

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


T E M A _

F L E R E

E L E V E R

P R .

L Æ R E R

Det er sværere at give karakterer ----------------------------------Navn Camilla Hesselberg Buch Alder 46 år Skole  Svendborg Tekniske Gymnasium Fag Dansk og engelsk -----------------------------------

s_18

”J

eg oplever, at det indimellem er blevet sværere at give karakterer, fordi alle elever ikke når at komme så meget til orde. Det ­ betyder

især, at de svage elever nemmere tabes på gulvet. Nogle gemmer sig bag deres skærm og siger ikke så meget, og det kan være svært at nå at tage fat i alle. Jeg har fem hold, og der er gradvist i de senere år ­ blevet flere elever på holdene. Nu er der ofte op mod 30 elever på et hold, hvor der tidligere var omkring 24. Derudover har jeg fået flere andre funktioner på skolen, end jeg ­ havde ­tidligere. Jeg har været underviser i 18 år, og jeg kan se nu, at eleverne ikke får det ­ samme udbytte af undervisningen, som de tidligere fik, fordi der ikke er nok tid til den ­ enkelte. Vi taler meget om, at eleverne skal have formativ feedback, men problemet er, at det tager lang tid, og der er ikke længere så meget tid til at rette skriftlige opgaver. Jeg synes, at mine fag er vigtige, og jeg vil rigtig gerne det her arbejde, så jeg bliver nogle gange ked af, at jeg ikke har tid til at gøre mit arbejde ordentligt. Jeg bebrejder ikke min ledelse, de er jo magtesløse over, at der er blevet færre ressourcer.ʺ ●

"Jeg bliver nogle gange ked af, at jeg ikke har tid til at gøre mit arbejde ordentligt." G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


s_19

Alle får ikke det faglige udbytte, de kunne have fået ----------------------------------Navn Henrik Hebsgaard Alder 37 år Skole Borupgaard Gymnasium Fag Historie og samfundsfag -----------------------------------

Så bliver det endnu sværere at få tid til at hjælpe alle, og der er helt klart nogle elever, der går under radaren, når klasserne bliver så store.

eg har fået flere ­konfrontationstimer i de senere år. Det skyldes især, at jeg underviser i samfundsfag A, der er vokset. I år skal mit 2.g-hold for eksempel have 70 moduler – det er cirka 15 moduler mere end for fem år siden. I alt har jeg fem klasser – sådan har det været i flere år. Mit tætpakkede skema gør, at jeg ikke har det samme overskud, når jeg står i den enkelte klasse. Indimellem har jeg klasser med op til 31 elever.

"Det er især de fagligt svage og sårbare elever, jeg ikke er der nok for."

”J

Jeg har mindre tid til at forberede mig, når jeg skal un­ dervise mere. Jeg har ikke tid til at lave forskellige opgaver til de dygtigste og svageste elever, som kan udfordre dem på netop det niveau, hvor de er, og jeg tyr oftere til nødløs-

ninger som at lade eleverne se en tv-udsendelse og svare på en række spørgsmål. Det kan være udmærket en gang imellem, men sker det for tit, fanger det dem ikke. Jeg føler, at det især er de fagligt svage og sårbare elever, jeg ikke er der nok for. Det kræver grundig ­ forberedelse at ramme alle i ­ undervisningen – det fikser man ikke bare lige, når man står midt i modulet. Alle får ikke det ­ faglige udbytte, de kunne have fået, og nogle dropper ud. Jeg synes, det er utilfredsstillende, at jeg ikke leverer den kvalitet, jeg gerne ville, og at jeg ikke får alle med.” ●

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


T E M A _

F L E R E

E L E V E R

s_20

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

P R .

L Æ R E R


Der er elever, jeg ikke når at hjælpe ----------------------------------Navn Henning Afzelius Alder 52 år Skole Nørre Gymnasium Fag  Fysik, matematik og astronomi -----------------------------------

”J

eg har fået flere undervisningsmoduler i de seneste år. Tidligere havde jeg næsten altid et hold i matematik på C-niveau, men siden reformen i 2017 har jeg kun haft matematik B og A. Det giver både flere konfrontationstimer og mere rettearbejde. Ledelsen var godt klar over, at belastningen var for stor sidste år, hvor jeg havde syv klasser, så i år har jeg fem. Når jeg underviser mere, har jeg mindre tid til at forberede mig. Det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten af undervisningen. Jeg har intet imod at genbruge forløb af og til, men derfor skal jeg jo stadig bruge tid på at tænke over, hvordan jeg får fanget alle i den pågældende klasse. I alle klasser er niveauforskellen stor, og det er forskelligt, hvad der virker. Især på grundforløbet er der meget stor forskel på, hvad eleverne kan. Nogle elever kunne jeg efterlade alene

med en bog i et klasselokale, og de ville stadig få 12. Andre virker, som om de er stået af i matematiktimerne i 4. klasse. Jeg gør, hvad jeg kan, for at have forskellige ting i min ’værktøjskasse’ til timerne, men når tiden er knap, bliver det oftest midtergruppen, jeg stiler efter. Det er en hjælp, at mine kolleger er rigtig gode til at dele deres forløb med mig. Samtidig er der kommet flere elever i klasserne i løbet af de seneste 10 år. Klasser med 30-31 elever er ikke ualmindeligt. Det går ud over relationen til den enkelte elev. Konsekvensen er, at der er elever, som jeg ikke ser, i det omfang jeg burde, og der er muligheder, jeg ikke får grebet. Jeg er begyndt at ­ printe et klassebillede ud, når jeg

får en ny klasse, og så sætter jeg et hak, hver gang jeg har hørt en elev eller været nede hos en. Det er helt afgørende, at jeg får fat i alle fra start af. Især i matematik. Ellers får de fagligt svage det endnu sværere, og de dygtige kan synes, at det er dødssygt og miste motivationen. Jeg vil tro, at der er elever, der af og til går ud fra min undervisning med følelsen af, at de ikke har lært noget. Det har jeg det forfærdeligt med. Jeg er jo lærer, fordi jeg er vild med de unge og gerne vil hjælpe dem. Når jeg kommer hjem, tænder jeg altid min computer og går på Lectio, så eleverne kan skrive til mig og få svar hurtigt. Også om aftenen. Det gør jeg, fordi jeg ved, at der er nogle, jeg ikke har nået at hjælpe i timerne.” ●

"Jeg vil tro, at der er elever, der af og til går ud fra min undervisning med følelsen af, at de ikke har lært noget. Det har jeg det forfærdeligt med." G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

s_21


T E M A _

F L E R E

E L E V E R

P R .

L Æ R E R

Det tager længere tid at spotte elever med faglige udfordringer ----------------------------------Navn Morten Madsen Alder 37 år Skole Aalborg Handelsskole Fag  Virksomhedsøkonomi og informatik -----------------------------------

”D s_22

er er ingen tvivl om, at det svækker kvaliteten af undervisningen, at jeg har fået flere elever at forholde mig til. Jeg har været lærer her i seks år, og i begyndelsen var der omkring 24 elever i en klasse, men nu er der i gennemsnit 28, og jeg havde et hold med 32 elever i begyndelsen af august. Jeg har cirka det samme antal hold, så det er en betydelige stigning i antallet af elever, jeg skal forholde mig.

"Jeg bruger mere tid af mine pauser på at samle op på elever." I år har jeg skullet lære cirka 120 nye elever at ­ kende, og det er en voldsom stor mængde personer at skulle skabe relationer til i løbet af kort tid. Det går nok især ud over de stille typer, som ikke kommer til mig. Det betyder også, at der kan gå længere tid med at spotte, hvem der har faglige udfordringer, og dermed risikerer de at komme bagud fagligt. Helt lavpraktisk så tager det længere tid at høre elevernes fremlæggelser, når der er 30 elever i klassen i ­ stedet for 24. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

Jeg bruger mere tid af mine pauser på at samle op på elever, og jeg tilbyder at komme forbi lektiecafeen for at hjælpe dem, selvom det ikke er en del af min arbejdsopgave. Men det er svært at sige nej, når eleverne beder om hjælp.

Jeg synes, det er frustrerende, at jeg ikke kan ­ levere den kvalitet, jeg gerne vil. Når der er flere elever er den faglige spredning også større, men både toppen, bunden og dem i midten har brug for støtte til at udvikle sig fagligt.ʺ ●


s_23

Eleverne får mindre feedback på skriftlige opgaver -----------------------------------

Navn Alder Skole Fag

Mette Jensen Frehr 48 år VUC Fyn Odense Engelsk og matematik

-----------------------------------

”J

eg har fået flere elever med årene. Jeg underviser på toårigt hf og har fag med meget skriftligt arbejde. I år har jeg fire hold, og det har jeg ikke haft før. Det giver 21 konfrontations­ timer om ugen. Jeg er nødt til at bruge mindre tid på at give eleverne feedback på skriftlige opga-

ver, da jeg ikke har tid til at bruge lige så lang tid som tidligere. På den måde får eleverne et dårligere produkt end tidligere, og de bliver nok mindre godt forberedt til eksamen. Der er også kommet flere elever på holdene. I dag er der mellem 26 og 31 elever på mine hold. Det betyder, at det tager længere tid at komme rundt til eleverne i timerne og opbygge gode relationer til dem. Jeg føler, at jeg på trods af meget erfaring ikke er blevet bedre til mit arbejde. Arbejdstempoet er steget meget i de seneste år, og det er fru-

strerende at stå med ­ følelsen af ikke at slå helt til og altid være lidt bagud. Det betyder, at man udvikler en form for kynisme og tænker, at man så må nå det, man kan. Men når vi arbejder med mennesker og relationer, så nytter det ikke noget.ʺ ●

"Det er frustrerende at stå med følelsen af ikke at slå helt til." G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


T E M A _

F L E R E

E L E V E R

P R .

L Æ R E R

---------------------------------------------------------------------------------------------------

REKTORERNES FORMAND:

Vi laver fortsat gode studenter – men lærerne er pressede

S

---------------------------------------------------------------------------------------------------

s_24

elvom lærerne har fået flere elever og mere travlt, er kvaliteten af undervisningen i gymnasiet stadig høj, mener formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø. ”Jeg oplever ikke, at kvaliteten af undervisningen er dårlig. Vi laver fortsat gode studenter, og det er utrolig godt gået af lærerne. Men jeg oplever, at lærerne er pressede, og at buen snart ikke kan spændes hårdere.” Hvis lærerne skal have en ordentlig relation til den en­­ kelte elev, er der en grænse for, hvor mange elever de skal møde, fastslår hun. ”Vi har brugt mange kræfter i de senere år på arbejdet med den gode relation mellem lærer og elev, fordi vi ved, at det er afgørende for elevernes trivsel og faglige udbytte. Vi trækker store veksler på lærernes meget dybfølte engagement i deres elever, når vi beder dem om at tage flere og flere elever,” siger Birgitte Vedersø.

Hovedproblemet er de seneste års nedskæringer på skolerne. Der er brug for, at politikerne nu vælger at investere i uddannelse, siger hun. ”Det er afgørende, hvis vi skal have en gymnasieskole, hvor vi får det ud af eleverne, som vi kan.” ●

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier

---------------------------------------------------------------------------------------------------

LÆRERNES FORMAND:

Politikerne skal investere i uddannelse

S

---------------------------------------------------------------------------------------------------

ituationen er uholdbar, og bægeret er for længst flydt over. Sådan siger GL’s formand, Tomas Kepler, om udviklingen med, at

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

lærerne skal undervise flere elever. “Det er nogle ­ urimelige vilkår, man giver lærerne. Det er meget vanskeligt at ­ skulle

skabe faglig udvikling, almendannelse og lykkes med relationsarbejdet, når man står over for alt for mange elever,” siger Tomas Kepler.


Det belaster lærerne at have mange elever, fordi det ikke giver tid til at skabe ordentlige relationer og kvalitet i undervisningen, påpeger han. “Det er vanskeligt for lærerne at lægge fra sig, at eleverne ikke får den optimale undervisning, når tiden er presset,” siger han. Han mener ikke, at de politiske målsætninger for uddannelse i Danmark hænger sammen med den måde, politikerne prioriterer området på. “Der er blevet fjernet over en milliard kroner fra sektoren, og der er behov for at gen­ opbygge uddannelsen med flere ressourcer. Det var en sejr at få stoppet nedskæringerne, nu tror jeg heldigvis, at det

er ved at gå op for flere politikere, at det er nødvendigt at investere i uddannelse igen.” ●

Tomas Kepler, formand for Gymnasie­ skolernes Lærerforening

---------------------------------------------------------------------------------------------------

ELEVERNES FORKVINDE:

Vi kan mærke konsekvenserne

G

s_25

--------------------------------------------------------------------------------------------------ymnasieeleverne kan mærke, at lærerne har mindre tid til den enkelte elev. “Elever oplever, at der går måneder, før de får feedback på en skriftlig opgave. Og så bliver feedbacken nærmest meningsløs, da eleven ikke længere kan huske sin egen opgave,” siger Ingrid Kjærgaard, som er forkvinde for Danske Gymnasie­ elevers Sammenslutning (DGS).

Ingrid Kjærgaard, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Hun mener også, at ­ eleverne kan mærke, at lærerne har dårligere tid til at ­ forberede sig. “Hvis lærerne i højere grad bruger standardiseret undervisningsmateriale, bliver under­ visningen ikke tilpasset eleverne i klassen. God undervisning handler om at vide, hvilke elever du har med at gøre,” siger Ingrid Kjærgaard. Hun mener, at politikerne i forbindelse med de nuværende forhandlinger om et nyt taxametersystem skal tilføre flere ressourcer. “Hvis der ikke kommer et løft af taxameteret, bliver det bare en omfordeling af penge, og så løfter man ikke kvaliteten.” ●

--------------------------------------------------------------------------------------------------G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


KORT

Ny undersøgelse af grundforløbet: Dårligere trivsel, men bedre studieretningsvalg

OM

e

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_26

Nye bud på karakterskala er landet: Ny model eller reparation af syvtrinsskalaen Skal vi vænne os til, at 6 er den nye topkarakter i Danmark? Eller skal vi reparere på den nuværende syvtrinsskala? Det er to bud på et nyt karaktersystem i Danmark, som en ekspertgruppe har udført for regeringen. De to nye bud suppleres med overvejelser om genindførelse af den tidligere 13-skala eller indførelse af det engelske pointsystem med 0-100 point. Ekspertgruppen kommer ikke med en klar anbefaling til, hvordan elever fra grundskolen til ­studerende på universiteter skal bedømmes fremover. Rapporten læner sig dog mest op ad en ny model med syv karakterer: 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6 eller en videreudvikling af syvtrinsskalaen med karaktererne 00, 02, 4, 6, 8, 10 og 12. Videreudviklingen eller reparationen af den nuværende model fjerner en af to dumpekarakterer, nemlig -03 og indsætter i stedet to karakterer i midten, 6 og 8, i stedet for karakteren 7.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

Minister løfter pegefinger over for skoler i sag om Lectio Medmindre et gymnasium har en god grund til at have data liggende om tidligere elever, skal de fjernes. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer nu med en påmindelse til gymnasier om, hvordan reglerne er i forhold til at opbevare og slette person­data. Det sker, efter at gymnasieskolen. dk har beskrevet, at lærere via ­Lectio på nogle skoler har adgang til opgaver, fraværsstatistik og karakterer for elever, som blev student for mere end 10 år siden. “Som dataansvarlig har gymnasierne en vigtig opgave i at værne om børn og unges data. Mange er a llerede opmærksomme på dette, ­ men jeg har for en god ordens skyld bedt STIL (Styrelsen for It og Læring) om at orientere institutionerne om de ­relevante regler for opbevaring og sletning af data,” skriver ministeren til gymnasieskolen.dk. Svaret kommer, efter at undervisningsordfører for Venstre Ellen Trane Nørby og gymnasieordfører for SF Astrid Carøe har stillet spørgsmål om sagen til børne- og undervisnings­ ministeren og til justitsministeren.

Grundforløbet udfordrer trivslen blandt eleverne. Det svarer største­ delen af lederne på de almene gymnasier i en ny undersøgelse. Flere af lederne fra undersøgelsen påpeger, at det er de sårbare unge, som lider under grundforløbet. Elever, der i forvejen kæmper med at danne nye relationer, er ­introverte eller har forskellige diagnoser med i rygsækken. “Vi tager udfordringerne omkring trivsel meget alvorligt. Det er et alt for højt tal, når 88 procent mener, at den nye klassedannelse efter grundforløbet giver trivselsmæssige udfordringer. Derfor anbefaler Danske Gymnasier, at det bliver frivilligt for det enkelte gymnasium, om ­eleverne skal forhåndstilkendegive studie­ retning, allerede når de søger ind. Det, mener vi, kan være med til at ­hjælpe på trivslen blandt eleverne,” siger Henrik Nevers, der er fungerende formand for Danske Gymnasier og til daglig rektor på Roskilde Gymnasium.

Hvis vi virkelig mener noget med en ‘ny’ karakterskala, skal der handling bag ordene, så vi ikke bare erstatter en skala med en anden. Kim Michael Christensen Lærer og blogger Erhvervsgymnasierne i Aars I blogindlæg på gymnasieskolen.dk


MP Pension har skiftet navn

9% Afkast & ansvarlighed går hånd i hånd 9 procent i afkast pr. år fra 2009 til 2019. I 2020 forventer vi dog et lavere afkast på grund af corona. Lige nu har vi et afkast på +2 procent. Vi respekterer menneskerettigheder i de selskaber, vi investerer i. Vi arbejder for rimelig aflønning af topledelsen i selskaberne. Vi presser på for at få flere kvinder på direktionsgangene. Vi har frasolgt aktier i olie, kul og tjæresand. Vi har sagt farvel til investeringer i tobak. Vi modarbejder skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Vi siger nej til atomvåben, til kemiske og biologiske våben og til klyngevåben.

akademikerpension.dk


PERSPEKTIV

s_28

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


s_29

Fleksible værnemidler Illustration_

G Y M NA S I E S K O L E N

Louise Thrane

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


s_30

Næsten hver tirsdag og torsdag morgen står 18 2.g-elever klar til fysiske udfoldelser i multisalen på Learnmark i Horsens. Eleverne er skolens første årgang af htx-studieretningen bioteknologi A og idræt B. Denne morgen er der klatring på programmet. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


L E A R N M A R K

H T X _

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af stunder. I denne serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

s_31

e

Tekst og foto_ Jesper Vo l d g a a r d Sted_ Learnmark HTX Dato_ 27. oktober 2020

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


s_32

Før klatreudstyret overhovedet må tages på, er det vigtigt af afspritte hænderne – og lade dem tørre igen, så spritten ikke rammer seletøj, remme og karabinhager.

Efter flere års forberedelse er idrætslærer Steffen Koch nu i stand til at undervise i sit hovedfag, og det er med nogle meget motiverede elever: “Flere elever har aktivt valgt htx på grund af denne studieretning,” fortæller han.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


H V E R D A G _

Med en vægtforskel på 15 kilo mellem Christian, som skal til toppen, og Alberte, som sikrer ham nedefra, er der brug for en ekstra person til at holde fast – en ‘blød banan’, som eleverne lærer, at det hedder.

s_33

Steffen Koch er glad for at kunne give både en teoretisk forståelse af kroppen og gode oplevelser videre til eleverne. “Når en elev overvinder sig selv og når halvt op på væggen, er det jo en succes.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


KORT

Speciale: Snævre elevidealer bidrager til marginalisering af minoritetselever

OM

e

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

Biologilærere skaffer antistoftest til gymnasier s_34

Det kriblede i fingrene på ­biologiog idrætslærer Alexzander Karjala-­ Svendsen, da han i foråret hørte om screeningsforsøg for antistoffer mod coronavirus. “Jeg tænkte, at det ville være fantastisk at få fingrene i sådanne kit, så vi kunne bruge dem i undervisningen,” fortæller Alexzander Karjala-­ Svendsen, der underviser på Virum Gymnasium. Da han ikke kunne få idéen ud af hovedet, lavede han en alliance med formanden for den faglige forening for biologilærere, Christian Rix. Resultatet kunne ses på mere end 170 gymnasier, hvor biologilærere, der har ønsket det, har fået antistoftest til brug i undervisningen. Testkittene er bevilliget af Danske Regioner. Men Alexzander Karjala-Svendsen stoppede ikke her. Han gik i gang med at udvikle undervisningsmateriale til antistoftestene. “Jeg ville alligevel selv lave det til min egen undervisning, og så var det et spændende projekt at lave det til flere. Folk har jo så travlt, så måske ville flere få gavn af testkittet, hvis der fulgte undervisningsmateriale med,” siger han.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

Først var Sune klejnsmed – nu er han lærer og rollemodel Fra klejnsmed til gymnasielærer. 35-årige Sune Fundal Månsson har ikke taget den lige vej til jobbet som underviser. Men han har ikke fortrudt. At han selv har været håndværker, er en fordel, når han i dag underviser eux-eleverne på EUC Nordvestsjælland i Holbæk. “Jeg kan huske, hvordan jeg selv havde det som lærling. Jeg har stået i de samme problemstillinger og forstår det sted, hvor de er i deres liv.” Han kan mærke, at eleverne har respekt for ham, fordi han har prøvet det hele selv. “Jeg er en rollemodel for dem. Godt nok har jeg gået en anden vej, men kombinationen af at være håndværker og tage en akademisk u ­ ddannelse er også det, de gerne vil,” siger Sune Fundal Månsson. Han fortæller altid om sine år som klejnsmed og om springet til universitetet for at lære eleverne, at de ­ikke skal være bange for at vælge om, og at der kan være forskellige veje til det samme mål. Og når han underviser på eud, fortæller han altid, hvor svært han selv har haft det med matematik.

Hvis man som gymnasieelev ligger langt fra det ideal, som skolen og det omkringliggende samfund opstiller for ‘den gode elev’, havner man lettere i en marginaliseret rolle, både fagligt og socialt. Det er konklusionen på et speciale, der for nylig blev forsvaret på kulturog sprogmødestudier og kommunikation på Roskilde Universitet (RUC) og bedømt til et 12-tal. Bag specialet står Tringa Berisha. Hen over foråret gennemførte hun observationer samt individuelle og gruppeinterview på et sjællandsk gymnasium, som har bedt om at blive anonymiseret i specialet. “Gymnasiet er et meget normativt sted, hvor elevernes medbragte ressourcer er vigtige for, hvordan de positionerer sig både fagligt og socialt. Der er mange uskrevne regler, og der er et stort pres for at passe ind,” siger Tringa Berisha og tilføjer: “Elever med etnisk minoritetsbaggrund gøres til et problem i den herskende politiske diskurs, selvom de udgør en meget lav procentdel af gymnasiets elever,” siger hun og fortæller om en konkret hændelse, hvor en lærer, mens flere elever med etnisk minoritetsbaggrund hørte det, talte om de elever, der går på de såkaldte ‘indvandrergymnasier’, som ‘ikke elever, man ønsker at have’. ​

Brug altid lektien aktivt! Louise Daugaard Madsen Lærer og blogger H.C. Ørsted Gymnasiet I blogindlæg på gymnasieskolen.dk


Nyt job? Tag del i mulighederne

Se de ledige stillinger her www.naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger s_35

FAKTA OG FAKE Læringsplatform om misinformation, sandhed og fup Kampen om den offentlige dagsorden er spidset til. At navigere på det digitale hav af informationer og nyheder bliver stadig sværere. Misinformation, fake news, spin og spam stiller større krav om at kunne sortere i mediernes informationsstrømme. FAKTA OG FAKE er en lærings- og studieplatform til de gymnasiale uddannelser om oplysning, journalistik og debatkultur med en overbygning for særligt motiverede og højtbegavede elever. FAKTA OG FAKE består af tre felter til undervisning og fordybende studier: LÆRINGSFELT STUDIEFELT MENTORFELT Selvstudier i fakta Indsigtsfulde fagfolk Undervisningsforløb stller sig til rådighed for om oplysning, presse, og fake for særligt interesserede elever særligt talentfulde elever medier og fake news DER ER FRI ADGANG TIL

FAKTAOGFAKE.DK

Materialet er produceret af Henrik Poulsen I/S i samarbejde med Kruses Gymnasium i Farum, og er støttet af Undervisningsministeriet og Den A.P.Møllerske Støttefond G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_ Søren Ravnsb org Foto_ Camilla Stephan

e

Læsning løfter børn og unge til et bedre liv s_36

Hvordan motiverer man børn og unge til at læse? Man snakker med dem og hjælper med at finde en bog, der interesserer dem. For der findes en bog til alle, mener Rachel Röst. Hun stiftede organisationen Læs for Livet for at give anbragte børn og unge adgang til litteraturens og læsningens særlige kvaliteter og derigennem adgang til uddannelse.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

H

un har ikke svært ved at fremkalde følelsen fra barndommens land i 1980’erne, fra dengang hun efter skole uforstyrret sank ned i de store røde stole på det lokale bibliotek og forsvandt ind i først tegneseriernes og siden bøgernes verden af fantasi. Det er følelsen af frirum. “Her kunne jeg endelig slappe af og få en pause. Når jeg læste, var der ingen regler i modsætning til min verden derhjemme, hvor der var mange stramme regler og påbud.” Rachel Röst er i dag 44 år og cand. mag. i litteraturvidenskab. Hun voksede op i Urbanplanen på Amager i en dysfunktionel og stærkt religiøs familie præget af social kontrol og mistrivsel ikke mindst som følge af moderens medicinmisbrug. Som 16-årig blev hun anbragt på en institution på Sjælland. Mentalt udmattet og afkræftet mistede hun gradvist en del af glæden ved læsningen. Og der var ingen hjælp at hente i form af et bibliotek eller bogudvalg på institutionen. “Jeg husker, at jeg spurgte efter det og syntes, det var ærgerligt. Jeg havde selv en lille samling med mig, men det er begrænset, hvor mange gange man gider læse de samme ­bøger.”

Den situation vil færre børn og unge opleve i dag, for der findes nu biblioteker på stribevis af landets børnehjem, opholdssteder, døgninstitutioner og asylcentre, så børn og unge med en bogligt svag baggrund har nem fysisk adgang til et stort udvalg af bøger i alskens genrer.

De får et bedre sprog for deres eget indre liv, og de fortæller, at de oplever mindre ensomhed. Det skal tilskrives Rachel Röst og non­profitorganisationen Læs for ­Livet, som hun stiftede i 2012. Organisationen, der er blevet hendes livsværk, arbejder for at støtte og udvikle udsatte børn og unges læsning. “Jeg var først og fremmest drevet af en indignation over, at så ­mange af de anbragte børn og unge aldrig får taget folkeskolens afgang­sprøve og dermed heller ikke får adgang til gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse. At få det ændret og skabe social mobilitet er ubetinget vores f vigtigste mål.”


s_37

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


O M R A C H E L

__

44 år, bosat i København. Født og opvokset i Urbanplanen på Amager.

__

Stiftede i 2012 nonprofitforeningen Læs for Livet. Foreningens fremmeste formål er at udjævne uligheden i samfundet i forhold til læseevner og uddannelsesmuligheder ved at hjælpe ofte bogligt svage anbragte børn og unge med adgang til bøger og læsning.

__

I dag er hun arbejdende formand for foreningens bestyrelse. Læs for Livet støttes af en række fonde og modtog i september 2020 Egmont Fondens store pris på en million kroner.

__

Uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet i 2015. Skrev afsluttende speciale om Læs for Livet.

__

Har udgivet to børnebøger. Debuterer med sin første roman til februar på Gyldendal.

s_38

Lyt til deres behov Organisationen vender vi tilbage til for lige først at opholde os ved, hvordan man bedst motiverer børn og unge til at læse af lyst. Det afgørende er, at man tager udgangspunkt i deres egne ønsker og livsverden, pointerer hun. “Det er vigtigt at bruge tid på at snakke med dem om, hvad de interesserer sig for og gerne vil læse om. Det kan være, det er noget om våben ­eller droner eller skilsmisser eller ­noget helt fjerde. Måske har de tidligere læst en god bog, og så kan man sammen finde noget, der minder om den. I en undersøgelse blandt børn og ­unge svarer 46 procent, at de ville læse G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

mere, hvis emnet interesserer dem. Så der er et stort potentiale at forløse, men vi er ikke gode nok til at lytte til deres behov. Bogens emne er ikke afgørende i første omgang. Det behøver ikke at være opbyggelig litteratur. Når først lysten og interessen er der, vil det også blive lettere at læse de obligatoriske ting og siden skrive opgaver om selvvalgt litteratur. Der findes så stort et udvalg af litteratur, at der nok skal findes en bog, der vækker nysgerrighed og læselyst.”

Fragtede bøger i cykelkurven I september modtog Læs for Livet Egmont Fondens store pris på en million kroner i anledning af fondens

R Ö S T _

100-års jubilæum. Sammen med tilskud og donationer fra en række andre betyder det, at organisationen er konsolideret, i den forstand at der er råd til at betale et personale på ­fire deltidsansatte, bogholder og en ­s ekretariatsleder til at stå for det praktiske – herunder ansøgninger om nye bevillinger – i kælderen på Østerbro i København, hvor organisationen holder til. Rachel Röst er i dag arbejdende formand for bestyrelsen og bruger sin tid på blandt andet udvikling, nye initiativer og foredrag. Men som for andre sociale innovationsprojekter var begyndelsen beskeden. Et opslag på Facebook i 2012 gav positive reaktioner. Vennerne


U D S Y N _

Fordybelse i læsning lærer børn og unge at være alene med sig selv. var i stor stil villige til at donere bø­ ger, som Rachel Röst afhentede og ­fragtede hjem til sin lejlighed i cykel­ kurven eller med en rullekuffert. “Jeg begyndte så at tage kontakt til forskellige institutioner. De fle­ ste steder fik jeg opbakning, men hos nogle socialpædagoger blev jeg mødt med en afvisende holdning. De syntes, det var en dårlig idé, fordi de mente, det ville være for stor en ud­ fordring for børnene at læse. I deres forestilling ville læsning være en sur pligt, som børnene skulle skånes for. Det forargede mig at møde så lave forventninger til de her børn og unge, som mister så meget i deres sprog­ udvikling, fordi de ikke læser. Det be­ gyndte også at stå klart, at projektet handlede om mere end at flytte ­nogle bøger fra A til B. Det handlede også om et opgør med en kultur hos nog­ le af de ansatte på opholdsstederne.” Socialpædagogernes skepsis be­ styrkede hende i, at der skulle en om­ fattende og nødvendig indsats til, og hun fik et skulderklap i form af en lille bevilling fra Det Kriminal­ præventive Råd. Senere fulgte flere fondstilskud, og her otte år senere er

organisationen sat i system med ind­ samling af bøger på cirka 60 folke­ biblioteker, et velfungerende sekre­ tariat og et bugnende boglager, der er klar til at gøre gavn ude blandt børn og unge. Og det kræver et stort udvalg at opbygge et bibliotek, der kan opfyl­ de alles ønsker, forklarer Rachel Röst. “Vi besøger institutionen og lytter til, hvad de har lyst til at læse. De an­ bragte børn og unge er mellem 0 og 23 år og har vidt forskellig smag og selvsagt også forskelligt læseniveau. Det skal vi forsøge at favne, men selv med mellem 400 og 1.000 bøger er det ikke sikkert, at den helt rigtige er der. En institution henvendte sig, for­ di der var en dreng, der savnede noget om det gamle Ægypten. Så forsøger vi at imødekomme det, ligesom vi til­ byder opfølgningspakker, fordi der al­ tid er bøger, der bliver væk eller bliver så slidte, at de ikke længere er indby­ dende at tage i hånden og læse.”

Styrker mere end læseevner

i højere grad har blikket og opmærk­ somheden rettet mod aktivering og inkludering i fællesskaber omkring fælles aktiviteter. Derfor t­ilbyder Læs for Livet kurser for persona­ let og hjælper dem til at forstå, hvad læsning kan, hvorfor det er vigtigt for målgruppen, og hvordan de kan ­støtte børn og unge i at udvikle inte­ ressen for og evnen til at læse. Tilbagemeldingerne fra instituti­ onerne bekræfter, at bibliotekerne bliver brugt. Og udbyttet af læsning rækker videre end styrkelse af læse­ evner. “De børn og unge, der læser, får ud­ videt deres ordforråd og får bedre ka­ rakterer i skolen. Men de bliver også bedre til at udtrykke sig og f­ ormidle deres egne følelser og dermed til at tale deres sag. De får et bedre sprog for deres eget indre liv, og de fortæl­ ler, at de oplever mindre ensomhed. De kan spejle sig i karaktererne og får større indsigt i, at der er mange må­ der at leve på og være familie på. De oplever, at problemer er universelle.” Læsning er i sagens natur i første omgang en indadvendt aktivitet. Man kan læse de samme bøger og ­snakke om dem med andre eller fortælle andre om, hvad man har læst. Men ­under læsningen er man alene med handlingen, karaktererne og sin egen fantasi. Og det rummer et stort og alt for overset potentiale for børn og un­ ges udvikling, mener Rachel Röst. “Introvert har sjældent en positiv betydning, og det er en skam. Fordy­ belse i læsning lærer børn og ­unge at være alene med sig selv. Det har en særlig værdi, fordi det opbygger et rigere indre liv. Man lærer at k ­ unne rumme sig selv, og det styrker bå­ de omsorgen for sig selv og empatien for andre, fordi man lever sig ind i an­ dre karakterer og lærer at sætte sig i andres sted. Det er en værdi for al­ le børn og unge, men for mange af de ­anbragte er det ekstra givende, fordi de ofte har svært ved at finde ro og koncentrere sig. Tankerne farer rundt i hovedet, men læsning giver dem mere ro og bedre søvn, fortæller de. De oplever en forandring.” •

Tilskyndelse til læsning og fordybel­ se ligger et stykke vej fra den social­ pædagogiske tradition og praksis, der G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

s_39


KORT

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_40

e

Krav for pædagogikum giver frustration hos ingeniør-uddannede lærere Det er for svært for ingeniørud­ dannede lærere at blive godkendt til pædagogikum. Det mener en række frustrerede lærere og en rektor, der har svært ved at rekruttere nye med­ arbejdere. I forbindelse med den seneste gymnasiereform blev kravene for at tage pædagogikum skærpet. Det ­skete for at sikre et højt, ensartet ­niveau på alle gymnasiale uddannel­ sesretninger. Men det har betydet, at lærere uddannet på for eksempel DTU kan komme i klemme og skal bruge flere år på at supplere deres uddannel­ se, før de kan starte på pædagogikum. “Helt generelt synes jeg, at det er godt med høje faglige mindstekrav. Men det er alt for ufleksibelt,” siger Lars Viborg Jørgensen, der er rektor på htx på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Flere af lærerne på H.C. Ørsted Gymnasiet er nødt til at bruge fl ­ ere år på suppleringskurser, før de kan tage pædagogikum. Det skyldes, at deres DTU-uddannelser ikke er mål­ rettet arbejdet som underviser efter­ følgende.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

Corona splitter lærerværelser GL om nyt arbejdsmiljøredskab: Det vil gøre en forskel for lærerne Fremover bliver det lettere at ­sikre, at landets gymnasielærere har et godt psykisk arbejdsmiljø. Det mener Ditte Rask, der er ar­ bejdsmiljøekspert og konsulent i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). For første gang er der lavet en bekendt­gørelse om psykisk arbejds­ miljø. Den gælder for alle arbejds­ pladser på det danske arbejdsmar­ ked og er netop blevet offentliggjort. Dermed bliver det i fremtiden let­ tere at retsforfølge arbejdspladser, hvor ­ledelsen ikke har gjort nok for at s ­ ikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen er et værktøj, der kan skabe en mærkbar forskel i hverdagen ude på den enkelte skole, ­mener Ditte Rask. “Nu bliver det mere tydeligt, hvad det er, vi snakker om, når vi snakker om psykisk arbejdsmiljø,” siger hun. Ditte Rask har siddet i en arbejds­ gruppe under Akademikerne og været GL’s repræsentant i arbejdet med den nye bekendtgørelse.

På mange af landets gymnasier er læ­ rerne lige nu delt i flere lejre. Det er den aktuelle coronasituation, som splitter lærerne. Mens nogle er be­ kymrede og efterlyser en langt mere forsigtig tilgang, tager andre det ro­ ligt og vil gå langt for at undgå ned­ lukning og virtuel undervisning. Det mærker man i sekretariatet hos Gymnasieskolernes Lærerfor­ ening (GL), hvor konsulenterne dag­ ligt får spørgsmål om corona. “På de fleste lærerværelser er der lige nu to fløje,” siger Tina Barming, konsulent i GL. Hovedparten af s ­pørgsmålene kommer fra gymnasielærere, der ­føler sig utrygge. “Det handler ikke nødvendigvis om, at de selv er i risikogruppen eller har familiemedlemmer, der er det. De er simpelthen bare bekymrede.” Hun har talt med flere lærere, der kritiserer GL for at være ‘usynlig’ og for ikke at have fået lukket skolerne. ”Men det er jo sundhedsmyndighe­ derne og ikke GL, der laver retnings­ linjerne,” siger Tina Barming.

Vi opfordrer lederforeningerne til at holde hånden under de faglige foreninger. Helene Caprani Medlem af GL’s hovedbestyrelse Magnus Porse Tillidsrepræsentant på Viborg Gymnasium I debatindlæg på gymnasieskolen.dk


Handlerummet.dk er et gratis digitalt undervisningsmateriale om digital dannelse til samfundsfag, dansk og de merkantile fag. Eleverne bruger fagene til at sælge et produkt online – og lærer på den måde de digitale markedsføringstricks at kende, som de selv bliver udsat for online. Sitet rummer filmklip, figurer, tekster og et interaktivt dilemmaspil – og emnet har med garanti appel til målgruppen. På sitet ligger desuden undervisningsforløb, opgaver og inspiration til eksamen.

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • www.forlagetcolumbus.dk


ANMELDELSER

s_42

s

Verdenshistorien sat på skinner

Fag_ Historie Titel_ Vores verdenshistorie 2 Forfattere_ Peter Frederiksen Forlag_ Columbus Pris_ 270 kr., 272 sider Vurdering og anmeldelse_ Morten Lassen Vurdering_ j j j j q q

Frederiksens verdenshistorie er et eksprestog gennem den europæiske civilisations udvikling og bedrifter (på godt og ondt) fra ca. 1275 til 1900. Og det er en velsmurt maskine: I bind 2 er der skruet op for brugen af forbindere, rubrikkerne er rene romantitler, og læseren føres med sikker og velskrivende hånd gennem den tidlige globalisering over revolutionerne i 1776 og 1789 frem til industrialiseringen og imperialismen for at slutte af med den nye stormagt: USA. Undervejs gøres der stop på to ikkeeuropæiske stationer, det osmanniske rige og Kinas sidste kejserdynasti, som alligevel i høj grad kommer til at handle om forholdet til Europa. Dog undrer det mig, at belgiernes folkemord i Congo under kong Leopold 2. på seks G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

millioner congolesere blot får følgende ord med på vejen: ”Det betragtes i dag som et af de mest grusomme koloniseringsprojekter i Afrika”. O.k., men hvad indebar det? Få begivenheder har kastet større skygge over den europæiske imperialisme og gør det den dag i dag. Her bumler toget lige lovlig hurtigt videre. Kan man leve med en klar eurocentrisk slagside, så rummer udgivelsen f lere rigtig gode tiltag: fokuspunkter, der introducerer til teoretiske og metodiske begreber, som kvalificerer fremstillingen, en konstant dialog med læseren om mulige årsagsforklaringer og – endnu bedre – flere (men ikke nok) af fokuspunkterne har arbejdsopgaver, der gør fremstillingsteksten til det, som skal undersøges (og dermed en kilde). Ligeledes skal eleverne inkluderes gennem kapitelindledninger, som tager udgangspunkt i nutiden. Desværre er de ret så korte, og i og med at nutidsperspektivet ret hurtigt forlades, virker de også påklistrede. Men tendensen er god! Konklusionen i anmeldelsen af seriens første bind var, at Vores verdenshistorie er en glimrende pakkeløsning for den travle gymnasielærer. Og det gælder i lige så høj grad for bind 2. Den til serien tilknyttede hjemmeside rummer desuden forslag til konkrete forløb samt powerpoints, der er lige til at servere for klassen. Dog rummer de ikke så meget nyt, i forhold til det som allerede står i bogen. Men skinnerne er lagt.

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

s

e

Sammenligning af de skandinaviske velfærdsstater

Fag_ Samfundsfag Titel_ Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien Forfattere_ Grete Brochmann, Bent Jensen, Bodil Wullum Nielsen, Jan Rose Skaksen Forlag_ Gyldendal Pris_ 249,95 kr., 296 sider Vurdering og anmeldelse_ Benny Jacobsen Vurdering_ j j j j q q

Den danske velfærdsstat har det jo med at blive rost, når vi laver den sædvanlige rubricering i selektiv, residual og universel velfærdsstatsmodel. Derfor er det fint med Rockwoolfondens sammenligning af de tre skandinaviske velfærdsstater siden 1960. En bog i stort format med mange (lidt ligegyldige) fotos og især figurer, der layoutmæssigt fremstår letlæselige. Der er naturligvis mange ligheder, når vi ser på de tre landes velfærdspolitik over årene. Alle har responderet på udefrakommende udfordringer, således at grundideologien har kunnet bevares. For eksempel førte den økonomiske udfordring i begyndelsen af 1990’erne til justeringer af


A N M E L D E L S E R _

velfærdsordningerne med en stærkere satsning på aktiveringspolitik i alle tre lande. Men der er selvfølgelig også nogle markante forskelle: Norge har et økonomisk forspring på grund af oliemilliarderne, hvilket har medført en mere generøs brug af offentlige midler i forhold til de to andre. Sverige har taget imod langt flere indvandrere med større udgifter til følge. Bogen er inddelt i fire hoveddele: Befolkningen, Velfærdsstaten, Arbejdsmarkedet og Perspektivering, og en gennembladring viser interessante forskelle. For eksempel: Antal boliger over 200 m²: Danmark 11 %, Norge 15 %, Sverige 1,7 %. Asylansøgere 2015: Sverige godt 160.000, Danmark 20.000, Norge 30.000. Skattetryk 2017: Danmark og Sverige cirka 45 %, Norge cirka 38 %. Andel af skoleelever i privatskole 2018: Danmark cirka 16 %, Sverige cirka 13 %, Norge cirka 3 %. Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien kunne for eksempel bruges i undervisningen således: Elevgrupper skal hver finde fire figurer i bogen, som de finder interessante, og som viser markante forskelle mellem de tre lande – og give et bud på en forklaring på forskellene.

s

Epokegørende nyt undervisningsmateriale!

Fag_ Religion Titel_ Arabisk filosofi Forfattere_ Christian Høgel og Saer El-Jaichi. Mads Rangvid (red.) Forlag_ Systime Pris_ 110 kr., 117 sider Vurdering og anmeldelse_ Hans Jørgen B. Thomsen Vurdering_ j j j j j j

Denne bog er (så vidt forfatterne har kunnet erfare) den første lære- og tekstbog til den gymnasiale undervisning på et vestligt sprog om arabisk filosofi. Den rummer uddrag af 14 tekster skrevet af de mest kendte primært arabiske forfattere fra den gyldne periode i den arabiske verden cirka 800-1200 efter vores tidsregning oversat fra arabisk til et lettilgængeligt dansk sprog af forfatterne selv. Bogen er beregnet til filosofi, religion og idéhistorie, og forfatterne har været meget præcise i udvalget af teksterne med emnerne: erkendelsesteori, teologi, mystik, etik, politisk filosofi og teknologi og videnskab. Det er emner, som man beskæftiger sig med i disse fag, og de faglige begreber som rationel og empirisk viden, væren, væsen og essens, determinisme, fri vilje samt begreber og symboler inden for matematik og de naturvidenskabelige fag vil være eleverne bekendt. Til bogens emner er der knyttet gode, forklarende introduktioner, relevante arbejdsspørgsmål til teksterne, og desuden er bogen smukt illustreret. Forfatterne har således gjort sig megen umage for at bane vejen for eleverne til en fremmedartet kultur.

I den arabiske verden blev Platons og Aristoteles’ skrifter og de væsentligste medicinske, naturvidenskabelige og matematiske værker fra den antikke græske kultur oversat fra græsk til arabisk. I arabisk filosofi og teologi var det især Aristoteles’ rationelle filosofi, der betød et nybrud over for tidens traditionelle tænkning, og inden for medicin, naturvidenskab og matematik bidrog den græske arv til et kreativt miljø, der medførte ny viden og betydningsfulde opfindelser. I Andalusien blev der i den tidlige middelalder oversat en stor mængde af den græske filosofi samt de arabiske filosoffers kommentarer hertil fra arabisk til latin. I dag diskuterer man meget, hvilken betydning den gyldne periode i den arabiske kultur havde for Vesteuropas kultur i middelalderen og efterfølgende. Og holdningerne synes enten at være, at den arabiske kultur har betydet alt for Europa, eller at den har været helt ubetydelig. Bogens forfattere lægger sig midt imellem disse synspunkter og giver nogle eksempler på den arabiske kulturoverføring til Europa. Hertil vil jeg også tilføje Aristoteles’ betydning for Thomas Aguinas’ teologi, hvis følgevirkninger for forholdet mellem filosofi og teologi rakte helt frem til det 18. århundrede i europæisk tænkning. Usikkerheden om betydningen af den arabiske kulturoverføring skyldes, at der endnu ikke er forsket tilstrækkeligt i dette spørgsmål. Fremstillinger af middelalderens filosofi, teologi og videnskab har således ikke kunnet integrere den arabiske filosofi og videnskab heri. Den arabiske kultur bliver beskrevet i særskilte afsnit. Det har også betydet, at der har manglet pædagogiske tilgange til den arabiske filosofi, hvilket forfatterne så håber, at denne udgivelse kan være med til at råde bod på. Og det, kan jeg kun bekræfte, er lykkedes for dem. Det er et supergodt og vellykket initiativ.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

s_43


s

Fin lille og yderst anvendelig håndbog

Fag_ Dramatik

s

Titel_ Lille håndbog for dramatiklærere Forfattere_ Kitter Krebs

Tre fag samlet i én bog!

Fag_ Filosofi, samfundsfag, tysk Titel_ Wer bin ich? Sport und Identität Forfattere_ Kirsten Krehan og Kirsten Stammerjohann Forlag_ Gyldendal Pris_ 214 kr., 172 sider Vurdering og anmeldelse_ Jens Peter Jensen Vurdering_ j j j j j j

s_44

Denne nye udgivelse af de to erfarne tysk-, filosofi- og samfundsfag-lektorer arbejder i fire kapitler med de væsentlige emner Körperkult, Gender, Integration og Fankultur, hvortil der hører omfattende sproglige opgaver, tabeller med fakta og data, tekstfortolkningsspørgsmål, nøgleordsforklaringer, spørgsmål til indholdet, diskussionstemaer, skriveøvelser, alt sammen i rigeligt mål til stilladsering af de valgte tekster, der selvfølgelig er forsynet med rigelige gloser. Teksterne handler om teenagebodybuildere af begge køn, deres normer og idealer, kønsidentitet i forhold til biologisk køn over for sociologisk køn, integration i et samfund

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

gennem sportsudøvelse og de problemer, der opstår for den enkelte i den proces, fankulturens A-, B- og C-kategorier. Særdeles interessante tekster, ikke lette, men med bid og ganske relevante problemstillinger selv for en anmelder, der absolut ikke er sportsfan. Alle kapitler er forsynet med en lærerig indledning af forfatterne. Og hvad der har glædet anmelderen især, er formidlingen på tysk af Thomas Ziehes samfundsteori, Goffmans frontstage-backstage-dualisme, Alex Honneths anerkendelsesteori (endelig bruges han også i det danske gymnasium), Aladin el-Mafaalanis og Ahmet Topraks fire integrationsniveauer, Pierre Bourdieus habitus og kapitalgenrer, Michel Maffesolis subkulturteori om neotribale stammer; der er mange fremmedord og for eleverne uvante ord i disse filosofiske indledninger, men forfatterne gør alt, hvad de kan, for at lette forståelsen og føre eleverne ind i disse vanskelige emner. Et par småfejl på side 64, linje 166 og side 134, linje13 kan rettes i andenudgaven. Det er en meget spændende udgivelse, som åbner horisonter for læserne.

Forlag_ Forlaget Ravnerock Pris_ 150 kr., 74 sider Vurdering og anmeldelse_ Annemette Westh Vurdering_ j j j j j q

Det er en fin lille og yderst anvendelig håndbog, som den erfarne dramaturg, underviser og instruktør Kitter Krebs her har leveret. I håndbogen er der inspiration at hente til en mængde af gode og relevante dramaøvelser og lege, som primært er målrettet opvarmning i forskellige genrer; naturalistisk, fysisk og ekspressionistisk teater. Håndbogen er inddelt i overskuelige afsnit: Opvarmning, Et par ord om skuespilteknik, Øvelser, Improvisation, Ideudvikling, Realisation og Afsluttende bemærkninger. Desuden krydres der med bilag, hvor man får adgang til humørkort og find din tvilling. Kitter Krebs skriver i forordet: “Undervisningen i dramatik har så mange aspekter, for det er jo en zoomen ind på alt det betydningsfulde, der sker mellem mennesker (…)”. Og det har hun helt ret i! Hun bidrager med endnu en væsentlig pointe, da det beskrives, hvordan dramatiktimerne ofte omtales som en oase af eleverne i den ellers meget stillesiddende og lyttende undervisning. Det har hun også helt ret i, og derfor er der også fin inspiration at hente i håndbogen til det vigtige fysiske, mentale og emotionelle arbejde. I en tid, hvor skærme har så central en funktion, er det essentielt at arbejde med nærvær og samspil. Med håndbogen er der lagt op til at stimulere leg, fantasi, tanke og følelse og dermed en forståelse for og refleksion over, hvad der sker mellem mennesker i en scenisk situation og i den virkelige verden. Det kan dramatikfaget, og det sker ikke af sig selv – så få det til at ske med håndbogen i hånden.


3% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og råd­ givning om boligkøb.

Hvad har Gymnasieskolernes Lærerforening med dit valg af bank at gøre?

Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening særligt favorable vilkår Giver det mening? Ring 3378 1979 – eller gå på lsb.dk/gl og book et møde * 3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Gymnasieskolernes Lærerforening og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra) Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9­11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Lån & Spar er ejet af bl.a. Gymnasieskolernes Lærer­ forening. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.


GL MENER

Ingen lærere er i tvivl om, hvor meget den tætte relation til eleverne betyder. Den er afgørende for, at alle elever får det udbytte af gymnasiet, som de med rette kan forvente. Det presser lærerne ekstremt meget, at de hele tiden skal gå på kompromis. 10 procent flere elever på grund af nedskæringer – det kan mærkes. Og for den enkelte lærer bliver det et crash mellem et stort engagement, høje følelsesmæssige krav, tidspres og moralsk stress over ikke at kunne gøre eleverne så dygtige, som man ved, man kunne, hvis der var bedre tid til opgaven, og man ikke havde så mange elever at forholde sig til. Coronasituationen har gjort det endnu tydeligere for alle, hvor stor betydning en tæt relation mellem lærer og elever har, og hvad god uddannelse betyder. Bekymringen om, at vi mister en generation, er reel – og med de beskårede ressourcer, som skolerne har, presses undervisningen endnu mere. Undervisning bliver i højere og højere grad en hyldevare, som ikke er tilpasset den enkelte klasse og den enkelte elev, og det betyder, at hverken de fagligt udfordrede, midtergruppen eller de dygtigste flytter sig nok gennem gymnasietiden.

s_46

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

Hvor mange elever kan en lærer give god undervisning?

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

Sidste år spurgte GL lærerne: “Har du inden for de eksisterende rammer mulighed for at levere en undervisning, som du kan stå inde for?” 31 procent svarede, at det kunne de ‘slet ikke’ eller ‘i mindre grad’. 44 procent svarede ‘i nogen grad’. Den udvikling skal der gøres noget ved. Folketingets politikere er i gang med – eller skal snart genoptage – forhandlingerne om et nyt taxametersystem til gymnasieuddannelserne. Det er helt afgørende, at der følger en pose penge med, så der kan komme et system, der giver alle skoler i hele landet en fornuftig økonomi. Sektoren har ud over store besparelser været udsat for interne omlægninger i forbindelse med udkantstilskud, socialt taxameter, ændring af grundtilskuddet, betaling af eud-reform og fgu-reform. Skibet er ikke bare ved at være tomt, det er i færd med at synke. I fremtiden skal statens tilskud være omkostningsdækkende, så den enkelte lærer kan give eleverne den undervisning, eleverne fortjener.


BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

h

UNDERVISNING

Svært at blive fastansat I øjeblikket er det ret svært at o ­ pnå fastansættelse som gymnasie­lærer. Nogle kan måske leve med at være ansat i vikariater, men det er et problem, at man som vikar ikke kan få forbedret sine undervisnings­ kompetencer gennem pædagogikum. Det ender let med at blive en ond cirkel, hvor man er bagerst i køen af ansøgere, fordi man ikke har pædagogikum. Og døren til pædagogikum er lukket, fordi man ikke er fastansat.

l

ARBEJDSMILJØ

Få dage til at anmelde arbejdsskade Jeg er ikke helt sikker på, at min sygdom er en arbejdsskade – og i så fald, hvordan anmelder jeg en ­arbejdsskade?

t

Christian Gynther, konsulent i GL, svarer

​​Hvis du i forbindelse med dit arbejde bliver udsat for en skade, er det vigtigt, at den anmeldes. Også selvom skaden måske i første omgang virker begrænset. Nogle gange viser generne ved skaden sig først på et langt

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Morten Bayer & Christian Gynther

Hvorfor kan man ikke deltage i pædagogikumkurserne som selv­ betalende? Og hvad gør GL for at hjælpe årsvikarerne i den situation?

t

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

GL kæmper for, at gymnasierne overholder reglerne for vikaransættelser og ser helst, at lærerne fastansættes og får den pædagogiske uddannelse, som jobbet kræver. GL anbefaler, at ikke-fastansatte medlemmer uden pædagogikum deltager i SDU’s korte kursus for vikarer. På kurset arbejdes der med de grundlæggende didaktiske muligheder og udfordringer. D en fulde pæ dago gikumuddannelse er imidlertid en såkaldt

senere tidspunkt. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, d ​ er vurderer, om skaden kan anerkendes som en arbejdsskade. Der er to typer arbejdsskader: arbejdsulykke og erhvervssygdom​. En arbejdsulykke er en fysisk e ­ ller psykisk personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der opstår pludseligt eller inden for fem dage. En erhvervssygdom er en fysisk eller psykisk sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene efter påvirkning i kortere eller længere tid. Hvis du har været udsat for en arbejdsulykke, har din arbejdsgiver pligt til at anmelde skaden. Fristen for anmeldelse er ni dage efter ­ulykken. Hvis du har fået en erhvervssygdom, har din læge eller tandlæge pligt til at anmelde skaden. For erhvervssygdomme er anmeldelsesfristen ni

veksel­­ uddannelse mellem teori og praksis. GL bakker stærkt op om u ddannelsens tætte kobling mel­ lem de pædagogiske teorier og hver­ dagens undervisning og finder det ikke hensigtsmæssigt at åbne for muligheden for, at dele af teoretisk pædagogikum i princippet kan læses uafhængigt af ansættelsen. GL har også en efteruddannelses­ pulje til ikke-fastansatte (og ledige) medlemmer. Her kan man søge om op til 6.000 kroner om året til dækning af for eksempel kursusafgifter eller materialer. GL’s sekretariat tilbyder desuden individuel karriererådgivning og arrangerer hvert år i september et gratis seminar for ikke-fastansatte medlemmer. Programmet byder ofte på oplæg om pædagogik og didaktik.

dage fra det tidspunkt, hvor lægen har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervs­betinget. Det er vigtigt at overholde fristerne, da det ellers er tvivlsomt, om du kan få skaden anerkendt. Aner­ kendelse er en forudsætning for at få godtgørelse for varige mén, ­erstatning for tab af erhvervsevne og dækning af eventuelle behandlings­udgifter. Anmeldes skaden ikke inden for et år, risikerer du at få skaden afvist, og dermed mister du også muligheden for erstatning. GL er tilknyttet Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), hvor du kan få bistand ved behandling af arbejdsskadesager. Under a ­ lle omstændigheder er du velkommen til at ringe til GL’s sekretariat.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

s_47


GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

b

Aktuelle kurser Kurser i GL-Es udbud afholdes i ­henhold til de til enhver tid gældende retningslinjer vedrørende COVID-19. Kurser fra GL-E afholdes på små hold og med god afstand både under undervisning og pauser.

s_48

Gode arbejdsformer til travle dage

Mange lærere oplever begrænsninger i den tid, der er til planlægning og efterbehandling af undervisningen og til implementering og udvikling af nye tiltag i undervisningen. Dette praksisnære kursus giver dig inspiration til en række konkrete og forskellige arbejdsformer, som ikke tager al din tid, men som udvider din palet og mulighed for variation i undervisningen, kan overføres direkte til din undervisning eller blot kræver få tilpasninger, som du får tid til på kurset, samt sætter eleverne i centrum i læringsrummet. Derudover får du synliggjort, hvordan arbejdsformerne kan indgå i forskellige modulplaner, tid til kollegialt samvær og videndeling samt elektronisk kursusmateriale, som du medbringer på din computer. Kurset afholdes den 28. januar 2021 i København.

b

Et hav af plastik – plastikforurening af verdenshavene Det anslås, at vi globalt udleder cirka otte millioner ton plastik i havet hvert år, og de fleste har nok hørt om store plastikøer, der ligger og flyder rundt midt ude på de store oceaner, men er det nu også korrekt ligefrem at tale om hele øer af plastik? På kurset stiller vi skarpt på plastikforureningen af vores verdenshave, og kurset er målrettet lærere, der gerne vil klædes på til at arbejde med emnet i deres undervisning. Vi arbejder dybdegående med emnet, så deltagerne opnår solid viden om plastik samt plastikkens konsekvenser for miljøet. Derudover kigger vi på, hvad plastik er for et materiale, og hvordan

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre ­kurser for gymnasiale lærere og ledere.

det også kan påvirke vores egen sundhed, når plastikken ikke håndteres korrekt. Vi fokuserer på, hvilke løsninger der er, og hvordan innovative tiltag dukker op rundtomkring. Kurset afholdes den 27. januar 2021 i Valby.

b

Aktionslæring – udvikling i undervisningen

Aktionslæring er en velegnet metode til at arbejde med udvikling af egen undervisning på – for både erfarne og nye lærere. Aktionslæring anvendes også af alle kandidater på de teoretiske kurser i pædagogikum. Kurset giver dig redskaber til at arbejde med udvikling af din undervisning – både individuelt og sammen med andre. Formålet med kurset er, at du skal udvikle din egen undervisning via aktionslæring og anvende aktioner til at undersøge, eksperimentere og skabe gode rutiner i undervisningen samt håndtere mulige dilemmaer. Kurset afholdes den 26. januar 2021 i Odense.

b

Engager dine elever – bliv sprogcoach

Med sprogcoaching kan du guide dine elever, så de selv tager ejerskab for deres sproglæring, og du behøver ikke at bruge mere tid på hverken at rådgive dem eller på at forberede dig, end du bruger i dag. Du lærer om systematikken og rammesætningen i coachingen, den gode samtale og spørgeteknik, og du får inspiration til en række gode spørgsmål om sprog og læring, som du fremover kan bruge i samtalerne med dine elever. Undervejs træner du sprogcoaching i praksis og får supervision. Derudover lærer du at spørge ind til elevernes mål


og ressourcer, at lave en konkret og realistisk handlingsplan med den enkelte elev og efterfølgende at motivere eleven til at bevare ejerskabet over handlingsplanen samt at sætte elevernes individuelle mål i system, så du fremover kan tilgodese alle elever på én gang. Kurset afholdes over fire hele undervisningsdage i København. Kurset afholdes den 1. og 2. marts 2021 med opfølgningsdage den 12. april og den 10. maj 2021.

b

Støt unge med angst

Du kvalificeres til at yde en støttende og vejledende indsats over for angstramte unge, så de kan fastholdes i eller tilskyndes til at påbegynde en uddannelse, og du får blandt andet kendskab til de mest udbredte former for angst samt til centrale begreber i kognitiv behandling af angst. Vejledere, undervisere med flere skal ikke behandle de angstramte unge, men afhjælpe hverdagsangst, og det lærer du på kurset. Angsten har mange forskellige ansigter; lige fra panikangst til præstationsangst, og angsten kan være svær at få øje på, da den unge ofte prøver at skjule den ved at undgå at konfrontere den. Fælles for alle former for angst er, at angstfyldte situationer ikke skal undgås. De skal undersøges og udfordres. Kurset afholdes fra den 30. november til den 1. december 2020 i Middelfart.

b

Fagligt fokuseret feedback i gymnasiet

Kurset giver indblik i, hvordan du kan give god, fagligt fokuseret feedback til dine elever på deres præstationer, og hvordan du kan organisere god feedback mellem eleverne, og på kurset får du principper og metoder hertil. Vi inddrager forskningsbaseret didaktisk viden om god feedback, du kan inddrage egne erfaringer, og du planlægger konkrete former for feedback, som du kan anvende i kommende undervisning. På kurset vil vi veksle mellem faglige oplæg, diskussioner og praktiske øvelser. Kurset afholdes den 26. november 2020 i København.

b

Tegning som redskab i undervisningen – onlinekursus På kurset vil du lære at bruge tegning til kommunikation og formidling. Vi arbejder med opvarmningsøvelser og træning af hånd-øje-koordination, grundlæggende tegneteknikker og -tricks, simple ansigter med forskellige emotioner, forskellige måder at tegne hurtige figurer på, at afbilde processer på, opbygge et bibliotek af visuelle symboler og genstande samt tip om at skrive hurtigt og pænt. Du lærer at blive mere sikker, når du skitserer noget på tavlen, at formidle viden visuelt, at illustrere noget hurtigt med et par streger samt at tegne figurer til at skabe relation til eleverne. En sideeffekt ved kurset er, at du åbner for kreativiteten i dig selv. Kurset afholdes online, og Ingrid Lill vil give direkte feedback på tegningerne, når de bliver vist via webcam. Kurset afholdes den 25. januar 2021 – online.

b

Den gode elevsamtale – et coachende møde med den unge Kurset udbygger dine samtalekompetencer og sætter ord på det, du allerede gør, giver dig redskaber og inspiration til det, du endnu ikke gør, og giver dig en træningsbane at øve på, som du kan omsætte direkte til praksis i morgen. Du får mulighed for at flytte fokus fra dig som formidler til dig som hjælper og facilitator i samtalen. Du vil både i teori og praksis lære at balancere mellem en klar struktur og en coachende tilgang til samtalen med henblik på at styrke elevens ejerskab, dannelse, faglige udvikling og trivsel. Relationens betydning for den vellykkede samtale vil være gennemgående. Du vil på kurset lære at sætte form, formål, mål og retning på samtalerne og lære redskaber til at rammesætte samtalerne og skabe progression og ejerskab hos eleven ved hjælp af gode spørgsmål. Kurset afholdes den 26.-27. november 2020 og igen den 25.-26. februar 2021 i Fredericia.

s_49

Kender du GL-E's nyhedsbrev? Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev? Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


MINDEORD Pia Wahlstrøm Larsen

d 1954 2020

s_50

Samtalen med Pia er forstummet. Pia Wahlstrøm Larsen havde sin daglige gang på Ordrup Gymnasium i 33 år og var en meget afholdt, hjælp­ som og loyal kollega, der i alle hen­ seender ydede omsorg for alle om­ kring sig. En omsorg, der udsprang af samtaler, som flød i en lind strøm mellem Pia og kolleger, mellem Pia og elever. For Pia var et sandt ord­ menneske – med kærlighed til sprog og med stor entusiasme for samtalen med både elever og lærere. Arbejde og engagement lå b ­ åde inden for og uden for g ­ ymnasiets rammer med udvikling af Flens­ borg-udveksling, kurser ved Goethe-­

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 heri bladet eller på gymnasieskolen.dk

Instituttet og engagement i Fransk­ lærerforeningen. Som tysk- og fransklærer har Pia altid delt sin glæde og begejstring ved sprog, og hun har altid hjulpet elever, der viste interesse, og som var nys­ gerrige efter at vide mere. Pias lidenskab for ord og sprog blev fuldendt, da hun blev betroet opgaven med at bestyre Ordrups Gymnasiums bogdepot, kaldet ’Hades’. Med refe­ rence til den græske mytologi blev Pia sammenlignet med Persefone, dronningen af Hades, og vi var aldrig i tvivl om, hvem der styrede slagets gang i bogdepotet. Pia havde struktur og orden, og der blev talt med store bogstaver og malet med mange far­ ver, når lærere og elever skulle min­ des om at aflevere deres bøger. Pia var også et musikmenneske, var ivrig koncertgænger og gik ­ofte i Det Kongelige Teater. Hun nød at synge med, når muligheden bød sig på gym­ nasiet, for eksempel når dimissions­ koret sang Triumf­marchen fra ­Aida

for årets studenter. Pia var altid at finde til Ordrup ­Gymnasium-koret Be Sharps koncerter. Således kvitte­ rede Be Sharp med en musikalsk hil­ sen til Pia – først med en videohilsen, da Pia var indlagt. Siden fulgte mu­ sikken Pia til bisættelsen, hvor koret sang Lyse nætter som en sidste musi­ kalsk hilsen i kirken. Pia var optimist og forsøgte på trods af sygdom at se lyst på tilværel­ sen til det allersidste. Men end i­kke ukuelig optimisme slog til, og Pia bukkede under for sygdommen, der havde slidt på hende i flere år. Det er derfor med tristesse at vi må erken­ de, at samtalen med Pia er sluttet. Æret være Pias minde. Dorthe Rosing-Schow, Birgit Fiig og Karen Degenkolw

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0

e


Studietur til Berlin Fra kr. 1.055,- pr. person Kørsel i privat bus, 5 dage/2 nætter v/78 betalende deltagere

Få et gratis tilbud! Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk s_51

Arbejdsmiljøseminar 2021 Arbejdsmiljøudfordringer i arbejdet med og mellem mennesker. GL og Danske Gymnasier inviterer til arbejdsmiljøseminar den 28. og 29. januar 2021 på Sinatur Hotel i Nyborg. Sammen sætter vi fokus på de belastninger, moralske dilemmaer og følelsesmæssige krav, man kan stå i som gymnasielærer og -leder. Seminaret byder blandt andet på oplæg om den stress, der rammer de ansatte på gymnasierne, hvor det belastende ofte også kan være kilde til det meningsfulde.

Der stilles desuden skarpt på, hvordan man kan bruge kommunikation og ‘nudging’ effektivt i arbejdsmiljøarbejdet, og man kan også blive klogere på konflikthåndtering og ‘det virtuelle arbejdsmiljø’. Seminaret er primært for arbejdsmiljørepræsentanter og l­edere. På seminaret får du indblik i ny og aktuel viden om arbejdsmiljø, og du kan sparre om konkrete problematikker med andre dygtige arbejdsmiljørepræsentanter og ledere fra hele landet.

GL og DG følger udviklingen i forhold til corona og sundhedsmyndighedernes anbefalinger meget nøje. Udviklingen kan medføre aflysning eller udskydelse af arrangementet. Tilmeldte vil få direkte besked om en eventuel aflysning, der sker uden beregning.

Du kan finde mere information om programmet og tilmelde dig på www.gl.org.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 2 0


Studierejser Oplev Danmark Mange skoler og gymnasier har besluttet at studieturen 2021 skal være i Danmark. Vi tilbyder studieture overalt i Danmark og hver region og hver by har sin historie, sit landskab og sit særpræg. Vores smukke land er mangfoldigt og det er muligt at få dækket alle fag fra musik til naturvidenskab overalt i det ganske land.

Oplev Nordtyskland Vil man en tur over grænsen, er det oplagt at vælge en by i Nordtyskland. Her kan man studere Hansestædernes historie i Lübeck, Danmarks kolonihistorie i Flensborg, 2. verdenskrig i Bremen og Bremerhaven eller DDR-historie i Dresden. De faglige muligheder er mange og samtidig venter der smukke oplevelser i de historiske byer i Nordtyskland.

Kontakt os og få en snak og et uforpligtende tilbud!

SØNDERJYLLAND

Bl.a. Dybbøl Banke-Gendarmstien-Emil Nolde

NORDJYLLAND

Bl.a. Nordsøen Oceanium-Skagen kunst-Læsø

BORNHOLM

Bl.a. Bisonskoven-Hammershus-graniteventyr

FYN

Bl.a. Bridgewalking-Fjord & Bælt-H.C. Andersen

KØBENHAVN

Bl.a. Den Blå Planet-Planetariet-Det Kgl. Teater

BREMEN

Bl.a. Übersee Museum-Klimahaus-Bremerhaven

FLENSBORG

Bl.a. Søfartsmuseum-Dannevirke-dansk mindretal

Vi tilbyder naturligvis studierejser til alle europæiske byer

HAMBORG

Vi sender altid uforpligtende, skriftligt tilbud – kontakt os på tlf.: 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

DRESDEN

Bl.a. Speicherstadt-Havnerundfart-Elbphilharmonie Bl.a. 2. verdenskrig-DDR-historie-kunstsamlinger


DE BEDSTE STUDIETURE SE ALLE PRISER HER: KILROY.DK/STUDIETURE

Gratis skræddersyet tilbud Det er altid gratis og uforpligtende at modtage et tilbud på transport og overnatning for hele gruppen.

Personlig rejsekonsulent Under rejsen kan I ringe til vores nødtelefon 24/7.

Spar penge Vi har adgang til de bedste priser og alle studerende og lærere får et ISIC- og ITIC-kort som giver rabat på destinationen

Fagligt program, oplevelser & teambuilding Vi kan hjælpe jer med at arrangere virksomhedsbesøg, skolebesøg, foredrag og oplevelser med teambuilding.

kilroy.dk/studieture | Tlf. 70 22 05 35


NYHED Studieture i Danmark FORDELE: • Dag-til-dag program • Fast ‘grøn dag’ • Forslag til aktiviteter

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Bornholm | 5 dage/4 nætter

2.090

København | 5 dage/4 nætter

1.855

På en studierejse til Bornholm kan I udfordre jer selv med rappelling og klatring på klipperne og styrke teamånden. I kan hænge ud ved røgerierne i de fine fiskerlandsbyer, smag Bornholms grønne omstilling – og tage på cykeltur dybt ind i Bornholms indre.

Tag med til de unges København, bæredygtighedens København, de gode historiers og fællesskabets København. Få en på opleveren på din studietur til København - og skub til dig selv. En studietur til København er altid cool.

Dag til dag program

Dag til dag program

Dag 1: Ankomst til Bornholm Dag 2: Grøn dag: Bæredygtighed, klima m.m. Dag 3: Akademisk dag (valgfrit) Dag 4: Eventyr & Team building (valgfrit) Dag 5: Hjemrejse fra Bornholm

Dag 1: Ankomst til København Dag 2: Grøn dag: Grøn omstilling og bæredygtighed Dag 3: Akademisk dag (valgfrit) Dag 4: High Rope & Mountainbike (valgfrit) Dag 5: Hjemrejse fra Bornholm

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. 4 nt. på Gudhjem Hostel eller lign. | Alle måltider | Rengøringsgebyr | Transfer til/fra Rønne | Grøn dag (dag 2): Hamp & Gårdbesøg & guidede cykelture | Cykelleje

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. 4 nt. på Steel House inkl. morgenmad | Tivoli rundvisning og indgang | Torvehallerne og cykelsightseeing | Fællesspisning med de lokale

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


Få hjælp til større skriftlige opgaver – ring til Biblioteksvagten! Biblioteksvagten er de danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste. Du kan få svar på faktuelle spørgsmål, hjælp til søgestrategi, henvisninger til bøger, artikler, webressourcer, m.m.

Mon Biblioteksvagten kan hjælpe med kilder til min opgave? Produceret af Ouros Animation, www.ouros.net

Biblioteksvagten er online Mandag-torsdag kl. 8-22 Fredag kl. 8-20 Lørdag kl. 8-16 Søndag kl. 14-22

din hotline og genvej til viden

www.biblioteksvagten.dk / tlf. 70 27 07 17


RYK din verden er et digitalt forløb i konstruktiv journalistik, der nytænker undervisningen i det mediemæssige stofområde i danskfaget. Omdrejningspunktet er elevernes arbejde som journalister og producenter af konstruktiv journalistik, enten i samarbejde med et lokalt medie(hus) eller med intern sparring.

Med RYK din verden sættes elevernes dannelse på dagsordenen: Hvordan formes vores verdensbillede af medierne? Hvad er det for et samfund, vi ønsker os? Hvilken rolle kan vi selv spille?

Køb forløbet hos Praxis webshop.praxis.dk Mød forfatterne Gerd Maria May, journalist, og Astrid Lakjer, dansklærer “Vi mødtes i 2018 og fandt hurtigt ud af, at vi sammen ville skabe en undervisningsplatform, hvor journalistikken går hånd i hånd med danskfaget i gymnasiet. Dette projekt kaldte vi RYK, og de følgende to år har vi testet og videreudviklet RYK-forløbet på fem gymnasier med flere end 300 deltagende elever”.

Profile for Creative ZOO

Gymnasieskolen #07 2020  

Gymnasieskolen #07 2020  

Profile for czoo