__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Juni 2021

&

O V E R B L I K _

Nr_04

e

DET ER STADIG SVÆRT AT FORSTÅ Jesper Krogh Petersen og otte af hans kolleger blev afskediget fra Sønderborg Statsskole. s_10 Timepulje. Skoler bøvler fort-

Fremtidens arbejdsliv.

Dårlige chefer. Du kan lære

sat med ny pulje med timer,

Mindre arbejde? Mere

at aflæse din chef og ­fortælle,

der kom med reformen. s_06

frihed? Fremtiden tegner

hvad du har brug for, siger

hybrid. s_16

svensk ledelsescoach. s_38


FÅ EN PH.D.STUDERENDE PÅ BESØG I KLASSEN

Få gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og giv dine elever et inspirerende fagligt oplæg. De ph.d.-studerende formidler deres projekt i en ramme af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og fortæller, hvad der har inspireret dem til at vælge netop dén faglige retning. Et besøg af en ph.d.-studerende har derfor både elementer af karrierelæring og faglig tyngde.

Der er oplæg inden for en bred vifte af fag, fra matematik og fysik over bioteknologi til samfundsfag. Oplæggene gives både på dansk, engelsk og en række andre fremmedsprog. De ph.d.-studerende rejser rundt i hele landet, og det er også muligt at aftale et virtuelt besøg. Læs mere og book på:

www.dtu.dk/phd-besoeg


UDFORDRET_

Afskedigelser i Sønderborg: Ni lærere mistede jobbet s_10

Min faglighed gør mig til en bedre musiker s_34

UDSYN_

eINDHOLD s_04 L E D E R _ __ Et skridt mod bedre tider

s_32

s_06 E F T E R S Y N _ __ Skoler bokser med ny pulje med timer

s_34 _ Min faglighed gør mig til en bedre musiker

s_08 G Y M N A S I E S K O L E N . D K _ Uddrag af seneste nyheder

s_38 U D S Y N _ __ Chef er en rolle – ledelse er en adfærd

s_10 U D F O R D R E T _ __ Afskedigelser i Sønderborg: Ni lærere mistede jobbet

s_43 G Y M N A S I E S K O L E N . D K _ Uddrag af seneste debat- og blogindlæg

s_16

s_03

Chef er en rolle – ledelse er en adfærd s_38

GYMNASIE SKOLEN.DK_

Uddrag af seneste nyheder

s_44 A N M E L D E L S E R _ TEMA_

__ Fremtidens arbejdsliv __ Den åbne dør __ Fremtiden kræver et andet velfærdssamfund __ Akkorder og tillid som frisættelse __ Flere lande vil have kortere arbejdstid __ Forsøg påvirkede overenskomsterne __ Hybride løsninger

s_48 K R O N I K _ __ Digitaliseringen øger risiko for mistrivsel blandt unge s_52 G L ’ S S I D E R _ s_56 M I N D E O R D _

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


LEDER Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Rosendahls A/S, telefon: 76 10 11 44, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Lene Esthave | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 17. august 2021.

s_04

Et skridt mod bedre tider

G Y M NA S I E S K O L E N

Tjah, så gik der endnu et skoleår. Et af de mere specielle, kan man vist roligt sige. Administrative udfordringer med nedlukninger, virtuel undervisning og møder, delvis genåbning, test og så videre. Og ikke mindst de f­ aglige udfordringer og eksamensproble­ matikker, der er fulgt med hele ­situationen. Og midt i det hele også en over­ enskomstforhandling, der fra GL-­ side vel endte nogenlunde. Ikke perfekt – hvornår har et overens­ komstresultat i øvrigt været det? – men trods alt med nogle fremadret­ tede perspektiver og nogle håndtag til forbedringer. Selvom man nok al­ drig får forhandlingsmodparten til det, kan noget af det tolkes som en lille indrømmelse af, at dele af OK 13 var en fejl – eller i hvert fald ikke har haft den effekt, man havde håbet på. Rigide og uigennemskuelige ar­ bejdsprocesser er ikke lærernes kop te. Vel heller ikke så mange andres, især ikke når arbejdspresset ­føles for stort – apropos, du kan læse et tema i dette blad om fremtidens ar­ bejdsliv og tendenserne, der går i retning af større fleksibilitet, frihed og måske reduceret arbejdstid. I første omgang er det dog v ­ igtigt, at den nye overenskomsts instru­ menter bliver bragt i spil. Det ­kræver en god dialog på skolerne, hvor med­ arbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelse i fællesskab får skabt gro­ bund for den nære – og dermed for­ håbentlig også den mere distance­ rede – fremtids rammer for arbejdet på skolen. Det er i skrivende stund langtfra alle skoler, der er kommet

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

e

ordentligt i gang. Hvis det kniber, er der nylig inspiration at hente på blandt andet gymnasieskolen.dk. Her har du måske også fulgt med i artiklerne om dårlig ledelse på et stort sjællandsk gymnasium. Det er vigtigt at huske, at der findes andre skoler med lignende problemer. De er svære at få frem i lyset, dels f­ ordi GL og tillidsrepræsentanten kan ­have en interesse i at løse problemerne uden offentlighedens søgelys, dels især fordi folk – med god grund – er bange for at stå frem med kritik. Disse historier var ikke kommet så langt uden modige folk. Det er vi afhængige af på Gymnasieskolen, og jeg håber, at endnu flere læsere i fremtiden vil bidrage til historierne om både arbejdsmiljø, undervisning og uddannelsespolitik. Alle ønskes hermed en rigtig god og velfortjent sommerferie! Morten Jest Chefredaktør


iBibliotek

®

Få adgang til mere end 500 iBøger® til din undervisning fra førende undervisningsforlag som dækker gymnasiets fag til alle på din skole

Se mere på ibibliotek.dk Book os til en gratis workshop på din skole


EFTERSYN

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen? Vi kigger tilbage og gør status.

e

Skoler bokser med ny pulje med timer s_06

Lærere og ledere har s ­tadig svært ved at få timepuljen til skriftlig træning til at f­ ungere. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse af gymnasie­ reformen. Tekst_ Tina Ra smu s s en

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

D

en nye pulje med timer, der kom med gymnasiereformen i 2017, skulle primært bruges på at træne elevernes skriftlighed. Men på en del skoler bliver timerne også brugt på andre aktiviteter. Det viser den nyeste del af Børneog Undervisningsministeriets følgeforskning af gymnasiereformen. Det er den femte delrapport, der viser resultater fra skoleåret 20192020, reformens tredje år. “Der er en meget stor variation i den måde, skolerne bruger timepuljen på. De bruger timerne til at styrke elevernes skriftlighed, som politikerne ønskede, men nogle bruger dem også til andre ting, for eksempel obli­ gatoriske lektiecaféer og studieture, og det var ikke reformens intention,” siger Kristine Hecksher, chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der sammen med Rambøll står bag følgeforskningen. Undersøgelsen viser, at skolerne i det hele taget fortsat kæmper med timepuljen her fire år efter reformens start. Timepuljen er det eneste element i reformen, som både lærere og ledere på de treårige uddannelser vurderer lavere i 2020 end i 2017. “Det viser, at timepuljen er en øm tå. Det er tydeligt, at skolerne fortsat bokser med at få den til at fungere.

De synes egentlig, at tanken er god, og har forsøgt at indfri potentialet, men er ikke kommet i mål,” siger Kristine Hecksher. Skolerne har blandt andet meget svært ved at holde styr på timepuljen rent administrativt, og på især htx og hf er det svært at finde tid i skemaet­ til at få alle de ekstra timer bragt i spil, fordi eleverne i forvejen har lange dage. Fra starten var det meningen, at der skulle øremærkes timer fra puljen til den enkelte elev. Siden er det krav lempet, så puljen ifølge ministeriet ikke længere skal administreres “strengt individuelt, men kan tilrettelægges for en gruppe af elever, for eksempel en klasse”. Det hjælper skolerne, men løser ikke alle problemer, påpeger Kristine Hecksher. Den del af undersøgelsen, der handler om timepuljen, er baseret på interview med ledere og lærere på 12 skoler.

Mangler tid og ressourcer Med reformen blev uddannelsestid og elevtid erstattet af undervisningstid og fordybelsestid. Timepuljen blev indført som et tillæg til undervisningstiden, og timerne til puljen blev primært taget fra den tidligere ­elevtid.


Det er skolens leder, der skal fordele timerne til fag eller faglige aktivite­ ter, hvor eleverne har behov for en særlig indsats sammen med en lærer. På stx og hhx er puljen på 130 timer, på htx 150 timer, og på den toårige hf 80 timer. I Gymnasieskolernes Lærerfor­ ening (GL) var man kritisk over for ændringen. Man frygtede, at timepul­ jen ville blive brugt på at ‘lappe hul­ ler’ på grund af nedskæringerne i sek­ toren frem for skriftlig træning. Undersøgelsen viser, at bekymrin­ gen var reel. “De fleste ledere har en stor op­ mærksomhed på, at elevernes skrift­ lighed skal styrkes. Men samtidig oplever de, at der mangler timer og ressourcer til nogle af de andre ting, som de også synes er vigtige. Det er en væsentlig årsag til, at skoler­ ne bruger timepuljen til andre akti­ viteter end de rent skriftlige,” siger Kristine Hecksher.

Timer tilbage til fagene Undersøgelsen viser også, at sko­ lerne bruger timepuljen til at arbej­ de med elevernes skriftlighed på vidt forskellige måder. En stor del af akti­ viteterne knytter sig til elevernes ar­ bejde med større skriftlige opgaver. Flere skoler laver brede, fælles aktivi­ teter, hvor hele årgange kommer gen­ nem de samme workshops og skrive­ værksteder. Nogle skoler tilbyder også workshops, som eleverne selv kan vælge ud fra interesse eller behov.

Der er en meget stor variation i den måde, skolerne bruger timepuljen på. Kristine Hecksher Chefkonsulent Danmarks Evalueringsinstitut

“Skolerne eksperimenterer stadig meget. De færreste har fundet den model, de vil fortsætte med, men ju­ sterer fortsat på det, de gør,” forklarer Kristine Hecksher. Flere af skolerne har desuden an­ vendt en del af timepuljen til at styr­ ke skriftligheden i de enkelte fag, for

eksempel ved at differentiere under­ visningen efter fagligt niveau, lave skriftlighedsforløb i fagene eller fag­ dage med fokus på at udarbejde et skriftligt produkt. “Reformen har reduceret det time­ tal, der som minimum skulle reser­ veres til skriftlig fordybelsestid i en række fag. Nogle skoler har derfor valgt at give timer tilbage til fagene,” fortæller Kristine Hecksher. På de skoler, hvor en stor del af ti­ mepuljen bliver tilført enkelte fag, har faggrupperne metodefrihed, i for­ hold til hvordan timerne anvendes. Typisk tilrettelægger faggrupperne både aktiviteter uden for den almin­ delige undervisning og som en del af undervisningen. Enkelte skoler har dog lagt samtli­ ge timer fra puljen ind i fagene, selv­ om det er i strid med reformen. “Der er noget i evalueringen, der tyder på, at man mangler det samle­ de overblik i forhold til elevernes pro­ gression, hvis det i for høj grad er læ­ rerne, der styrer det,” siger Kristine Hecksher.

“Administrativt bøvl” Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, genkender ikke hele billedet. Hendes indtryk er, at skoler­ ne i høj grad bruger timepuljen på at styrke elevernes skriftlighed. Men at puljen er svær at administrere, nik­ ker hun genkendende til. “Den er svær at håndtere og er et administrativt bøvl. Det lugter af et politisk kompromis, hvor nogle ville have noget skriftlighed ind, og så har man sagt: ’Så lad os lave sådan en pulje, og så må skolerne selv rode med det’.” Hun er ikke forundret over, at time­ puljen får en hårdere kritik i 2020 end i 2017. “Det ser jeg netop som et billede på, at puljen er svær at administrere. I starten tænker man, at man lige skal i gang. Men når kritikken efter tre år er taget til, så må man sige, at der er noget med den tildeling af timer, der er noget rod,” siger Birgitte Vedersø. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-­Theil (S) har ikke ønsket at kommentere undersø­ gelsen. Den sidste rapport i gymnasie­ reformens følgeforskning forventes at udkomme i starten af 2022. •

Forskere følger reformen __

Børne- og Undervisningsministeriets følgeforskningsprogram gennemføres i perioden 2017-2022. Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut står for undersøgelserne.

__

Den seneste rapport (delrapport 5) indeholder to dele: en tematisk analyse af reformens indsatser til styrkelse af elevernes skriftlige kompetencer og en statusanalyse af centrale reforminitiativer og skolernes implementeringsproces.

__

Rapporten bygger på et datamateriale bestående af spørgeskemaunder­ søgelser på 90 skoler og kvalitative interview på 12 skoler indsamlet blandt elever, lærere og ledere i 2020.

Fakta om timepuljen “Den individuelle timepulje er under­ visningstid og omfatter tid, som instituti­onens leder skal fordele til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats ­sammen med en lærer for at nå faglige mål i bestemte fag eller mere overordnede mål for uddannelsen.” “Den individuelle timepulje skal først og fremmest anvendes til skriftlig træning af eleverne, herunder skriftlig træning i det enkelte fag, men vil også mere gene­ relt kunne anvendes til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold og særlige talentaktiviteter.” Kilde: Vejledning til lov og ­b ekendtgørelse om de gymnasiale ­uddannelser. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_07


GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

FORSK ER OM NÆ ST V ED GY M NA SI U M:

Voldsomme ledelsesudfordringer!

LÆRERE:

Ledelsesstilen på Næstved Gymnasium er et stort problem s_08

Næstved Gymnasium og HF er ekstremt topstyret. Det fortæller 13 nuværende og tidligere lærere på ­ skolen. De beskriver, at meget få ­ tør sige rektor imod, og de, som gør, ­risikerer at få problemer. Lærerne er også frustrerede over manglen på medindflydelse. “Jeg kan stadig få det fysisk ­dårligt, hvis jeg i bil kører mod Næstved,” ­s iger Brian Oechsler-­C hristensen, som stoppede på Næstved Gymnasium og HF for cirka fire år siden og i dag arbejder på Sorø Akademis Skole. Han var arbejdsmiljørepræsentant, da han stoppede på Næstved Gymnasium. Han ønsker ikke at gå i detaljer om sin tid på skolen, men fortæller, at han kom på tværs af rektoren i forbindelse med sit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant. Derefter blev hans eget arbejdsmiljø gradvist dårligere. “Rektor ville have kontrol over alt, hvad der skete på skolen. Der var ikke plads til at være uenig med hende, så blev man kaldt til kammeratlig samtale af hende eller en anden i ledelsen,” siger han. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

Afmagten blandt lærerne bliver mangedoblet, når kritikken afvises. Ledelsesforsker Helle Hein kommer med hård kritik af måden, hvorpå Næstved Gymnasium og HF's ­rektor og bestyrelse har tacklet lærernes kritik af et mangeårigt dårligt arbejdsmiljø. “Når lærerne oplever, at ­ k ritik bliver fulgt op med kammerat­ ­ lige samtaler og andre repressalier, så skaber det en trykkoger, fordi det ­ikke kommer ud,” siger cand.merc. og ph.d. Helle Hein. •

Gymnasier fyrer over 100 lærere Fyringer rammer nu igen en lang række af landets gymnasier. Årsagen er, at færre unge i år har søgt ind på en gymnasial uddannelse. På nuværende tidspunkt er 113 gymnasielærere blevet fyret på grund af de aktuelle søgetal eller har fået besked om, at de bliver det inden skoleårets udgang, viser en opgørelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Den samlede søgning fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser er på landsplan faldet med 843 elever, hvilke svarer til cirka 30 klasser. Det er et fald på to procent, viser en analyse, som GL har lavet på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. •

JENS V IGGO BLEV FY RET:

Jeg kan ikke slippe følelsen af uretfærdighed

For godt et år siden blev Jens Viggo Olavi Nielsen fyret som gymnasielærer. I dag er han redaktør på et forlag. Men afskedigelsen sidder stadig i ham. “Tæppet blev fuldstændigt revet væk under mig. Fra det ene øjeblik til det andet mistede jeg kolleger, min faglige identitet og mit vante miljø,” fortæller Jens Viggo Olavi Nielsen. Fyringen kom dagen før den dag i marts sidste år, hvor det meste af landet blev lukket ned på grund af corona. Det gjorde det ekstra hårdt. Bortset fra sin kone og de allernærmeste kolleger, der var meget omsorgsfulde og en stor trøst, gik han alene med det. Han var både ked af det, vred og frustreret. Han savnede en begrundelse for fyringen fra ledelsen. “Jeg forstod det ikke. Jeg ved, jeg er en dygtig lærer, jeg har altid fået gode elevevalueringer. Så det føltes dybt uretfærdigt. Det eneste, jeg fik at vide, var, at det var på grund af nedskæringer, og at de på ingen måde var utilfredse med mig. Men det er alligevel ikke nok. For hvorfor valgte de så mig og ikke en anden,” siger han. •


Hvad mener du er ansvarligt? Vi har store ambitioner på vores 140.000 medlemmers vegne. Jeres pensionskasse skal være den mest ansvarlige i Danmark. Vi har for længst droppet tobak, fossile aktier og kontroversielle våben. Vi har ekskluderet knap 400 selskaber og 45 stater på grund af deres tilgang til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og klima. Vi har otte milliarder i grønne investeringer, og i 2030 skal vores grønne investeringer udgøre mindst 25 milliarder. Vi reducerer også vores CO2-aftryk, så vores 7.000 investeringer belaster klimaet mindre. Målet er en reduktion på næsten 27 procent om blot tre år. For os handler ansvarlighed også om at sikre jer et godt afkast, I kan leve af som pensionister. Og vi synes også, at det er ansvarligt at tilbyde jer pensionsprodukter og services, som matcher jeres behov. Hvad mener du er ansvarligt? Del dine tanker og ønsker med os på

akademikerpension.dk


UDFORDRET

Alle skoler oplever udfordringer. Vi ­zoomer ind på store og små ­problemstillinger.

e

Afskedigelser i Sønderborg:

s_10

Ni lærere mistede jobbet Ni lærere blev afskediget i foråret på Sønderborg Statsskole. Den fyrede lærer, kollegaen, tillidsrepræsentanten og rektor fortæller her om en afskedigelsesrunde, som sætter dybe spor hos den enkelte og på skolen som helhed.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

J

esper Krogh Petersen var i gang med at lave mad med sin kone og havde lagt sin telefon fra sig. Afskedigelsesrunden på Sønderborg Statsskole begyndte klokken 17, men Jesper Krogh Petersen var sikker på, at han ikke ville blive ringet op. Det første opkald fra rektor gik derfor på telefonsvareren. Men virkeligheden indhentede ham, inden maden stod på bordet. Jesper Krogh Petersen er én ud af ni lærere, som blev varslet afskediget på Sønderborg Statsskole den 7. april. “Jeg havde slet ikke regnet med det. Skolen har lige betalt for min masteruddannelse, og jeg var begyndt også at undervise i matematik,” siger Jesper

e Tekst_ Johan Ra smu s s en

Foto_ Lene Esthave

Krogh Petersen, som har undervist i fysik og filosofi på Sønderborg Statsskole siden 2007. Han blev selv student fra skolen i 1994, og nu sidder han i et mødelokale på gymnasiet og fortæller. Mobiltelefonen ligger på bordet som en påmindelse om det ubehagelige opkald den onsdag aften i april.

Færre elever Lærerne på Sønderborg Statsskole befinder sig stadig i et mindre ­g ranat-chok efter det nedslag, som forårets afskedigelsesrunde har været. Som på andre skoler i Danmark har faldende elevtal i kombination med


s_11

besparelser fra 2016 til 2019 betydet, at flere lærere mister deres job. I Sønderborg i det sydlige Danmark viser fremskrivningen af børnetallene, at der helt frem til 2032 bliver færre potentielle gymnasieelever. Samme tendens ses mange steder i landet.

Det er stadig svært at forstå. Jeg mener, jeg gør det godt. Jesper Krogh Petersen, fyret lærer Sønderborg Statsskole

Denne dag går 3.g’erne rundt med fine poser fra C.L. Seifert med deres studenterhuer, som netop er an­kommet. Elever fra 10 3.g-klasser skal ­fejre deres eksamen i år, men efter sommer­ferien begynder kun syv nye 1.g-klasser. I 2017 sprang studenter fra 13 klasser ud.

Jesper Krogh Petersen fik et chok, da han blev afskediget fra Sønderborg Statsskole. Han arbejder på skolen frem til sommerferien.

Fra lettelse til usikkerhed Inden huerne kan komme på h ­ ovedet, skal 3.y først forberede sig til mundtlig eksamen i biologi på A-­ niveau. L ærer Lea Maria Bencke forklarer ­ om muskelopbygning, spænder over­ armen og viser en imaginær stor ­biceps for at illustrere en pointe. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


Lærer Lea Maria Bencke tænkte, at det lige så godt kunne være hende, som blev afskediget.

s_12

Som andre lærere på skolen er hun godt klar over, at der bliver færre ele­ ver i de kommende år, og det skaber utryghed, understreger hun.

Et stort chok

Eleverne lytter koncentreret og stiller opklarende spørgsmål, inden Lea Maria Bencke deler papirer ud med opgaver til klassen. Efter sommerferien skal hun fort­ sat undervise i biologi på Sønderborg Statsskole. Det tog hun dog ikke som en selvfølge i april, da den annonce­ rede afskedigelsesrunde gik i gang. “Jeg sad og ventede med min mand, som også arbejder her på gymna­siet. Vi sad med hver vores telefon ude i vores drivhus,” fortæller Lea Maria Bencke. Telefonerne ringede ikke, og cirka klokken 19 kom en mail fra rektor Ole Kamp Hansen om, at der nu var sat navne på de afskedigede lærere. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

“Det var nogle meget lange timer. Der er måske fire til fem gymnasier i køreafstand for os, og jobsitua­tionen er ikke god,” fortæller Lea ­ M aria Bencke. Hun fortæller, at den første umid­ delbare lettelse over ikke at have ­fået et telefonopkald blev afløst af en usikkerhed i dagene efter. “Når man ser, hvor dygtige de kol­ leger er, som er blevet afskediget, så tænker jeg, at det lige så godt kunne være mig. Og hvad skal jeg så gøre for at kunne blive ved med at være her fremover?” spørger hun retorisk. Hun er rykket ud i et laborato­rium, hvor hendes elever ikke kan ­ høre hende.

Den onsdag aften i april talte Ole Kamp Hansen i telefon med ni med­ arbejdere fra sit kontor på ­gymnasiet. I 12-pausen samme dag havde han ­givet besked om, at der ville blive rin­ get til de lærere, som ville blive vars­ let afskediget. “Der er ingen god måde at gøre det her på,” siger Ole Kamp Hansen. Han sidder ved et mødebord på sit kontor og fortæller. “Det kommer som et stort chok at blive ringet op, og ingen regner med det. Alle de ramte er gode og dygtige kolleger,” fortsætter han. Han ridser situationen med fal­ dende elevtal op og peger på, at ned­ skæringerne på uddannelse fra 2016 og frem til 2019 har ‘akkumuleret’ si­ tuationen. Skolens økonomi er mere sårbar over for, at færre elever søger ind på gymnasiet. “Vi har ikke kendt til noget lig­ nende. Og det rykker ved hele skolens


U D F O R D R E T _

Afskedigelsesrunden efter et år med corona har slidt på alle læreres nerver, fortæller tillidsrepræsentant Andreas Moeskjær (th) og TR-suppleant Michael T. Nielsen.

identitet,” siger Ole Kamp Hansen om den store afskedigelsesrunde.

Ville undgå panikanfald Dagen efter telefonopkaldet tog Jesper Krogh Petersen ind på Scandic Hotel i Sønderborg. Her mødtes de afskedigede lærere med ledelsen, og de blev tilbudt, at tillidsrepræsentanten og TR-suppleanten sad med ved mødet. “Allerede da jeg blev ringet op om aftenen, nåede jeg at klikke ind på gymnasiejob.dk under samtalen. Jeg tror, det var noget, jeg gjorde, for at undgå en reaktion – som for eksempel at få et panikanfald,” siger Jesper Krogh Petersen. Som flere af de andre lærere spurgte han dagen efter ind til, hvorfor det var ham, som blev afskediget. “Det er stadig svært at forstå. Jeg mener, jeg gør det godt, og så har jeg også nogle it-kompetencer, som skolen også har brug for,” siger Jesper Krogh Petersen. Efter mødet på Scandic Hotel ­kørte han og hans kone til Oure Kostgymnasium for at fortælle nyheden til deres datter.

Tyndslidte nerver Tillidsrepræsentant Andreas Moes­ kjær og TR-suppleant Michael T. Nielsen sad klar ved telefonen ved afskedigelsesrunden og var med til de fleste møder på Scandic Hotel dagen efter. Selve proceduren for afskedigelsesrunden og de objektive k ­ riterier for afskedigelserne, som eksempel fag, har også været drøftet med tillidsrepræsentantskabet og i sam­ arbejdsudvalget. “Det er selvfølgelig ledelsen, som beslutter sig for afskedigelserne. Men selve afskedigelsesrunden skete på en anstændig måde, mener jeg. Alligevel er det rigtig ubehageligt. Folk bliver kede af det, nogle er vrede og er i chok. Det er svært at få at vide, at man er en af de udvalgte, som skolen bedst kan undvære,” siger Andreas Moeskjær, som også nævner det slag, som det er at miste sin indtægt. Michael T. Nielsen nikker. Han mener, at afskedigelsesrunden rammer ekstra hårdt lige nu. “På grund af corona har det ­været et hårdt år for alle lærere. Vi har knoklet med den virtuelle f

s_13

Der ligger et stort stykke arbejde foran os for at rykke sammen som skole igen. Ole Kamp Hansen, rektor Sønderborg Statsskole

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


U D F O R D R E T _ Alle de afskedigede lærere er gode og dygtige kolleger, siger rektor Ole Kamp Hansen.

bliver det værre efter sommerferien,” siger Michael T. Nielsen.

Stort arbejde foran s_14

undervisning, og alle fortjener et skulderklap. Og så bliver man mødt med afskedigelser. Lærernes nerver er tyndslidte nu,” siger Michael T. Nielsen.

Afskedigelsesrunden har slidt på os og efterladt os i usikkerhed. Lea Maria Bencke, lærer Sønderborg Statsskole

Holder sig for sig selv Da Gymnasieskolen er på besøg på Sønderborg Statsskole, er det nogle få dage før den fulde genåbning af gymnasierne. Nogle lærere har stadig dage, hvor de arbejder hjemme, og lærerne G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

er delt op, så man holder pauser forskellige steder på skolen – på lærerværelset, i idrætssalen og i en mindre bygning ved siden af hovedbygningen. Lærerne ser derfor ikke meget til hinanden, og nogle af de afskedigede ­lærere holder sig lidt for sig selv, er indtrykket hos TR og TR-suppleant. Både TR og TR-suppleant snakker om, at de mener, at besparelserne på uddannelse har været alt for vidtgående, og at de rammer dobbelt hårdt nu, når der bliver færre unge i store dele af Danmark. “Vores skole ligger i gamle bygninger, og med selvejet betyder det også, at der skal bruges penge på at vedligeholde bygninger. De penge tog besparelserne, og vi spiser nu af kerne­ydelsen. Besparelserne og reformen har betydet, at lærerne l­ øber stærkere, og med afskedigelserne

Hos Lea Maria Bencke er biologitimen ved at være slut. Hun mener, at ledelsen har et stort stykke reparations­ arbejde foran sig. “Afskedigelsesrunden har slidt på os og efterladt os i usikkerhed. Der ligger et stort stykke arbejde, som ledelsen endnu ikke har fået løst. Vi har brug for at være sammen, s ­ nakke sammen og græde, men det må vi ­ikke på grund af corona,” siger Lea Maria Bencke. “Jeg mangler at høre ledelsen sige, at afskedigelsesrunden har ramt os hårdt, og at vi får mulighed for at tale ordentligt om den,” siger hun. På kontoret sidder rektor Ole Kamp Hansen. Han mener, at situationen har rystet alle på skolen. “Der ligger et stort stykke arbejde foran os for at rykke sammen som skole igen. Jeg håber, vi snart kan ­være sammen igen, det har vi brug for,” siger Ole Kamp Hansen. Han forklarer, at han følger myndighedernes retningslinjer i forhold til corona, og derfor kan alle lærere ikke samles endnu. • Reportagen er skrevet før den 21. maj, hvor den seneste genåbning for gymnasierne trådte i kraft.


N   YHEDER Fra Praxis

sum ut quam aliciis eum ime parcidias simporibus

100 CATUL ca. 84 f.v.t – 54 f.v.t.

200

OVID 43 f.v.t – 17 e.v.t.

reriamus doloriberum fugitaq uidellupid eum, voloriatios ulloriam asperis enihilitiae doloritae. Mus, volorest auta pra nis pelluptat

300

REPUBLIKKEN dellam idebis aut pel mil iusdanit, utati nullab

is est, solo experem remos incto berspelitam, a

400

500

vellitas as ipietur, aborese quiandic tem. As etus auditasseque nis nimi, tecta il mosanisquo

   509

Republikken Rom etableres

600

KONGETIDEN

800

   753

T A P

T EORI TIL A

Andersen & Porse

e.v.t.

BILLEDEKUNST

NA

LY

T

  

TEORI TIL ANALYSE OG PRAKSIS I aborese exerum quam verehen isci mendis rem

Augustus bliver kejser

NS

praxis.dk

SENECA 4 f.v.t. – 64 e.v.t.

Otatur seque veliquiaspit laudam, omnihil et am 27

700 Roms grundlæggelse

DEN MYTISKE TID

900

30

Praxis

0

KU

- HER OG NU

PHAEDRUS Ukendt – ca. 50 e.v.t.

100

KSIS I BILLED

  

L ATI N

KEJSERTIDEN

200

P RA

De fire hovedkapitler fokuserer på emnerne ’Phaedrus og fablerne’, ’Catul og kærligheden’, ’Ovid og myterne’ samt ’Seneca og stoicismen’. Et væld af opfindsomme grammatiske opgaver, billeder og tidslinjer imødekommer forskellige læringstile og gør det muligt at differentiere undervisningen. Bogen afrundes med et grammatisk appendiks og forslag til forløbsplaner.

Roms sidste kejser afsættes

300

OG

Katrin Bügel Jørgensen er lektor i latin, oldtidskundskab og engelsk på Christianshavns Gymnasium.

LATIN – HER OG NU

Denne grundbog til latin C er fuld af øvelser og eksempler som disse, der placerer de latinske tekster historisk og skaber en dialog med nutiden. Bogen går trinvist frem og præsenterer først forskellige læsestrategier, før den gennemgår en række konstruerede tekster på latin af stigende sværhedsgrad.

476

400

f.v.t.

’Lesbia, din fucking luder’!

Sådan ville den romerske digter Catul måske have udtrykt sin vrede i dag. Han fandt ud af, at hans elskede Lesbia var ham systematisk utro. Det påstår han i hvert fald i sine digte om deres forhold: Caeli, Lesbia nostra, Lesbia illa, illa Lesbia, quam Catullus unam plus quam se atque suos amavit omnes, nunc in quadriviis et angiportis glubit magnanimi Remi nepotes.

500

SE

er lektor i latin, fransk og dansk på Christianshavns Gymnasium.

600

TEORI TIL ANALYSE OG PRAKSIS I BILLEDEKUNST

Virtuel undervisning Louise i praksis Torp-Pedersen Jensen

Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen

Andersen & Porse

E  R DU PÅ

’Hun vor Lesbia (…), som Catullus engang har elsket højere end sig selv og alle sine – nu ved gadekryds og skumle gyder, skræller hun skindet af Remus’ stolte sønner.’

Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen

Lars Due Arnov & Anne Boie Johannesson (red.)

1000

Praxis

Praxis

Mangler du ferielæsning?

Latinske tekster i dialog med nutiden

27 teorier til din undervisning

Antologien Er du på? giver masser af ideer og inspiration til virtuel undervisning og er skrevet af en række dygtige og erfarne gymnasielærere.

”Lesbia, din fucking luder!” Sådan ville eleverne måske i dag omformulere Catuls vrede over Lesbias utroskab.

Bogen er en introduktion til TAP-metoden - en opskrift på, hvordan du kan få teori, analyse og praksis til at vekselvirke i din undervisning og i elevernes arbejde med billedkunst.

Hvert kapitel sætte fokus på centrale aspekter af virtuel undervisning, og på hvordan god virtuel undervisning bidrager til varierede undervisningsformer og kvalificerer elevernes læring og dannelse. Hør en inspirerende dialog mellem forfatterne i podcasten.

Grundbogen i Latin C er fuld af øvelser, der placerer de originale tekster historisk og skaber en dialog med nutiden. Bogen indeholder opfindsomme grammatiske opgaver og præsenterer en række læsestrategier og konstruerede tekster af stigende sværhedsgrad, der gør det let at differentiere undervisningen.

s_15

Efter det indledende metodeafsnit præsenterer bogen 27 korte teoriartikler som inspiration til elevernes analytiske og praktiske undersøgelser af kunstværker. Se webinar og bliv inspireret.

Se webinar og bliv inspireret. Køb bogen på praxis.dk

Køb bogen på praxis.dk Køb bogen på praxis.dk

Husk du altid kan få et gratis lærereksemplar af vores undervisningsbøger.

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


Hovradn gn TEMA_ FREMTIDENS ARBEJDSLIV

Tekst_ Morten Jest & Martin Bjørck

s_16

kan

abredjsliev G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


netæneks?

evt

Det, der engang var utopi, er det ­ikke nødvendigvis længere. På de følgende sider vil vi beskæftige os med tendenser og muligheder i forhold til fremtidens arbejdsliv. Med tråde til undervisernes tilværelse. 37 timer fem dage om ugen. Derefter en velfor­ tjent pension, hvor du kan slappe af og gøre nogle af de ting, du på grund af arbejdets belastning ikke har haft tid eller overskud til, men altid har drømt om at gøre. Hvis du altså, i din bedagede tilstand, er i stand til det. Eller hvis du ikke er død forinden. ”Mange arbejder så ivrigt for deres livsaften, at de ikke kommer til at opleve den,” som den schweiziske teolog og skri­ bent Markus M. Ronner har ytret. Den protestantiske kultur har lært os, at ar­ bejde betaler sig; at det på visse områder næsten er lønnen i sig selv. Først var det for at sikre overlevelse, men i de godt seneste 100 år har kapitalismen ydermere lært os, at det ikke længere er tilstrækkeligt at arbejde for at over­ leve. Nu skal vi også arbejde for vækstens og forbrugets skyld. Eller for at de, der sidder på flæsket, kan blive endnu rigere på det arbejde, andre laver, vil somme sikkert sige. Økonomen John Keynes, der af mange anses for en af den moderne økonomiske tænknings

s_17

fædre, forudså med den teknologiske udvik­ ling en arbejdsuge på blot 15 timer. Filosoffen og nobelprismodtageren Bertrand Russell for­ udsagde i 1930’erne, at vi i dag kun ville arbejde fire timer dagligt. Vejen til lykke og fremgang ligger i den organiserede reduktion af arbejde, mente han, der i øvrigt generelt var fortaler for en højere grad af lediggang. Ingen af de to store tænkere fik i første om­ gang ret. Men hvem siger, at vores arbejdsliv skal blive ved med at være indrettet, som vi ken­ der det i dag med 37 timer, fem dage om ugen? Sådan har det jo trods alt ikke været altid, og der er bevægelser i gang rundt omkring, der peger mod både reduceret arbejdstid og en mere fleksibel indretning af vores hverdag. Det handler altså ikke kun om, hvor meget vi arbej­ der, men også om hvordan. For eksempel anslås OECD-landene årligt at miste 10 billioner dollars på grund af for meget ledelsesbureaukrati, der sætter hindringer i vejen for innovation og krea­ tivitet hos medarbejderne. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


dør

TEMA_ FREMTIDENS ARBEJDSLIV

n e D

s_18

Coronapandemien har måske skabt vilje til forandringer i samfundet. Økonomerne er ikke ubetinget begejstrede ved udsigten til reduceret arbejdstid, om end det sagtens kan lade sig gøre. Det er blot en politisk prioritering.

e n åb

der var hovedtaler på Djøf’s leder­ konference i sidste måned under temaet Humanocracy, som groft sagt handler om, at fremtiden også har rettigheder. Og ’plejer’ skal i øvrigt dø! Spørgsmålet er imidlertid, hvordan vi kan udnytte det, nogle kalder ’en åben dør’ som følge af COVID-19-krisen, til at få større fleksibilitet, bedre balance mellem arbejds- og privatliv – ja, større glæde og tilfredshed og dermed i sidste ende også bedre kvalitet og produkter.

Tekst_ Morten Jest

Omstilling er smertefuldt

A

rbejdspres med sygemeldinger og mere eller mindre tvunget deltidsarbejde til følge, klima­ bevidsthed, finansmarkedernes uretfær­ dighed og verdens ekstreme ulighed, modvilje mod absurde overskud og direk­ tørlønninger. Eller måske bare, helt jord­ nært, muligheden for, i den vestlige ver­ dens rigdom og velfærd, at tilbringe mere tid med sine børn og elskede, sin hobby eller sine tanker. I hvert fald i en periode. Det er langtfra alle, der går efter at pensionere sig selv i en tidlig alder, men muligheden for at kunne arbejde flek­ sibelt, interessebetonet samt tilpasse arbejdet til der, hvor man er i tilværel­ sen, er i tiltagende grad blevet en attrak­ tiv vare i et liv, hvor mange grænser er udflydende. Arbejde er for mange stadig en vigtig del af den personlige identitet – men hvis man skal investere det, arbej­ det ofte kræver, skal det give mening. Og man skal have noget igen. ”Der er brug for en revolution i forhold til management,” lød det fra det ameri­ kanske managementikon Gary Hamel,

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

Da Alternativet før valget i 2015 fore­ slog en arbejdsuge på 30 timer, var det med udgangspunkt i, at det var økono­ misk forsvarligt. Andre interessenter, der promoverer firedages uger eller andre arbejdsreducerende modeller, har i løbet af tiden også peget på, at man ved at dele det tilgængelige arbejde får flere på arbejdsmarkedet, som betaler skat og stimulerer forbruget i stedet for at gå ledige. Så lønnedgang behøver ikke nød­ vendigvis at blive aktuelt. ”På kort sigt vil omkostningerne for det offentlige være begrænsede til for­ skellen mellem dagpenge og lønnen, da vi jo sparer dagpengene ved at flytte folk fra ledighed til offentlige job,” siger Jakob Egholt Søgaard, som er adjunkt og forsker ved Center for Economic Behavi­ our and Inequality på Københavns Uni­ versitets Økonomisk Institut. Det er umiddelbart sød musik i ørerne på en gymnasiesektor, som de seneste år har været ramt af nedskæringer med cirka 1.500 færre årsværk til følge, og som ikke mindst kan se frem til otte-ni år med

faldende ungdomsårgange og en stålsat regering, der vil flytte flere unge væk fra gymnasierne og over på erhvervsuddan­ nelserne. Glæden varer dog kort. På langt sigt vil det være omkostningsfuldt, forklarer økonomen og stiller efter en kunstpause det ledende og ubehagelige spørgsmål: Kunne de ledige gymnasielærere eventu­ elt lave noget andet? ”Hvis vi havde haft den logik om deling af det udbudte arbejde i de sidste 100 år, ville 50 procent af arbejdsstyrken jo tra­ ske rundt i landbruget i dag. Omstillings­ processer er altid smertefulde. Jo mere specialiserede folk er, jo mere smerte­ fuldt. Men de overflødige skal lave noget andet,” siger Jakob Egholdt Søgaard. Det handler altså om omskoling. Den positive del af det er, at det er vi relativt gode til i Danmark med et flydende og fleksibelt arbejdsmarked i forhold til de fleste andre lande, hvor der kan være ret så rigide lønstrukturer, der besværliggør jobskifte og ændringer. Men når vi nu i løbet af industrialiserin­ gens tidsalder og siden vi fik det, der reelt kunne kaldes et struktureret arbejdsmar­ ked, løbende er gået ned i tid og i øjeblik­ ket befinder os på det arbitrære tal 37 for mængden af ugentlige arbejdstimer, hvorfor skulle det så ikke være et helt naturligt skridt at nedbringe arbejdsti­ den yderligere, i takt med at vi er blevet rigere? ”Det kan sådan set også godt lade sig gøre, og principielt vil der ikke være noget galt i at gøre det. Det er en afvej­ ning af fordele og ulemper,” siger Jakob Egholt Søgaard.


”Der har jo været ganske væsentlige fald i arbejdstiden de sidste 100 år, og det kommer vi sikkert også til at se fremover. Om 50 år er 30 timer måske normen. Det handler helt simpelt om forholdet mellem at tjene og bruge penge. Allerede i dag kan man jo vælge at gå på deltid og derved have mere tid, hvis man synes, man kan klare sig for den lavere indkomst. På samfundsplan står vi grundlæggende over for samme afvejning. For eksempel mindre velfærd eller højere skatter og derved endnu færre penge i privatøkonomien,” siger han og påpeger, at robotternes indtog kan få en indflydelse, vi endnu ikke kender omfanget af.

Samfundsøkonomisk tab Selvom pointen nok egentlig er den samme, lyder det til at begynde med værre, når vi spørger hos den uafhængige tænketank Kraka, der, siden forslaget om en 30-timers arbejdsuge, har lavet en del beregninger på emnet. Tal har det nemlig med at tale et grufuldt tydeligt sprog. Det anslås, at en reduktion i arbejdstiden fra 37 til 30 timer vil medføre en reduktion i bruttonationalproduktet på cirka 14 procent eller omkring 270 milliarder kroner. ”Hvis vi arbejder i samme tempo som nu – det vil sige producerer mindre værdi, fordi vi arbejder kortere tid – vil der være et samfundsøkonomisk tab. Hvis man re­ ducerer arbejdstiden, men lykkes med at producere en tilsvarende større værdi per time, vil der ikke være noget tab. Det sidste er dog en ikke særlig realistisk an­tagelse, og hvis en virksomhed lykkes med det, er der risiko for eksempelvis stress blandt medarbejderne, der jo så skal arbejde i et højere tempo. Det er altid klogt at forsøge at arbejde smartere, men det gælder uanset arbejdstiden,” siger Jens Hauch, som er cheføkonom og vicedirektør i Kraka. Mere ferie og fritid har længe været en del af arbejdstagernes overenskomst­ krav. Og faktisk har denne konvertering af velstandsstigninger til fritid været gældende i næsten alle år siden 1970. Kraka har i rapporten Øget velstand og kortere ugentlig arbejdstid analyseret sig frem til, at hvis det sker i samme takt fremover, som det har gjort siden år 2000, vil beskæftigede danskere i gennemsnit arbejde to timer mindre om ugen i 2040.

“Mennesket er et mærkeligt væsen. Det arbejder altid hårdere for det privilegium at få ret til at betale højere skatter.” George Mikes Journalist og forfatter

Den nedgang kan betyde, at befolkningen skal blive to et halvt år længere på arbejdsmarkedet – i forhold til det aftalte forløb vel at mærke. Det er i øvrigt ikke sådan, at der eksisterer en bestemt mængde arbejde, som til hver en tid kan deles – arbejdsudbuddet er altid afgørende, fastslår cheføkonomen. Jens Hauch har udgangspunktet jo mere fleksibilitet, jo bedre. Centrale be­ slutninger bør ikke stå i vejen. Man skal måske bare huske, at mange trives fint med faste rammer og strukturer og vil betakke sig for alt for flydende strukturer eller en freelancelignende tilværelse. Derfor skal vi passe på med at kaste alting op i luften. Kraka-økonomen får det samme spørgsmål som universitetsøkonomen tidligere: Når arbejdstiden historisk har været faldende, er det så, når det kommer til stykket, en utopi eller en skør idé at komme længere ned end 37 timer? ”Nej, det er bestemt ingen skør idé. Men det koster noget. Lidt velstand, en ferierejse i ny og næ, måske et lidt dårligere sundhedsvæsen. Det kan være et helt legalt politisk ønske, ligesom det er en fuldstændig legal personlig beslutning at gå ned i tid og arbejde mindre,” siger Jens Hauch og tilføjer, at det jo dybest set handler om at skabe et samfund, hvor folk har det godt – derfor bør vækst i sig selv ikke være et mål. ”Man kan jo vælge at sige, at det sam­fund, vi har nu, er fint. Så kan den nogenlunde konstante årlige vækst på halvanden procent veksles til halvanden procent tilsvarende mere fritid. Jeg tror nu ikke, alle vil være enige i, at det er en god idé, og man skal også huske, at vækst giver flere muskler til for eksempel grøn omstilling.”

Modellen skal gentænkes Anders Raastrup Kristensen er lektor på Københavns Universitet og ekstern lektor og ph.d. på CBS Department of Management, Politics & Philosophy og beskæftiger sig blandt andet med det fleksible arbejdsliv. Han er enig i økonomernes vurdering af, at det bliver dyrt, hvis man skal ansætte flere for at gå ned i tid. Desuden ser han ikke en model som eksempelvis IH Nordics firedages uge som værende mere fleksibel, fordi man blot har presset arbejdet sammen og lavet ganske stramme modeller med meget præcise minutangivelser for arbejdets udførelse. ”Hvis vi skal frigøre ressourcer, skal vi gentænke modellen. ’Forelæsningsmodellen’ med et lokale og en lærer, der forbereder sig, er enormt dyr,” forklarer han. Hvad de konkrete alternativer så skal være, er det, vi kan begynde at diskutere, og vi har så at sige ’en åben dør’ nu efter mere end et år med nedlukninger og alternative undervisnings- og ar­ bejdsformer og eksperimenter udi digital undervisning. Dog er frygten for, at digitalisering og robotter vil erstatte den menneskelige hjerne, ikke reel, når det kommer til stykket, mener Kristensen. ”Det er klart, at der er nogle muligheder i det digitale. De mange apps kan identificere nogle læringsmønstre meget hurtigt og har for eksempel fattet, at det ikke er motiverende at lave fejl hele tiden – det meste undervisning i dag bygger jo på en fejlfindingskultur. Men det er

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_19


TEMA_ FREMTIDENS ARBEJDSLIV

s_20

netop lærerne, der skal udvikle indholdet til disse apps og fortolke dem. Man kan sige, at det traditionelle fagbureaukrati er i opbrud, og der er en transformation i gang i forskellige tempi. Men se blot, hvor meget coronaperioden rent faktisk har forandret på den korte bane,” siger han. Han peger på det paradoksale i, at gymnasieområdet med de seneste reformer og OK 13 med de flere undervisningstimer, studieretningsteam, der hele tiden kræver koordination med mere, er blevet mindre fleksibelt, selvom det modsatte måske var intentionen. Fra at have været et klassisk fagbureaukrati er der nu i højere grad et udgangspunkt i, hvordan eleverne helt konkret kan bruge og kombinere fagene. Autoriteten er med andre ord flyttet til eleverne, der skal afgøre, om de kan bruge produktet eller ej. Dermed taler udviklingen i gymnasiet fint ind i forandringerne i den offentlige sektor, hvor tingene tilpasses modtagerne, forklarer Anders Raastrup Kristensen. Det har betydet meget mere detailstyring fra ledelsens side med evalueringer, læringsmål og så videre. ”Men man bør lede i forhold til noget, som medarbejderne kan holdes op på. Vi er ved at bevæge os væk fra at lede vidensarbejdere på tid, for det fik den modsatte effekt af, hvad man ønskede. Det virker heller ikke at styre på opgaver. Vi er nok nærmere på vej mod at styre på præstationer. Det vil sige, at det i princippet kan være ligegyldigt, om læreren

har forberedt sig til timen. Men der er behov for en frisættelse, hvor underviseren kan hjælpes til at præstere. Dannelse i sig selv er ikke længere målet. Det er som sagt, hvad dannelsen kan bruges til, der er det interessante.” Han mener, der er behov for en højere grad af det, der kaldes organisatorisk kapabilitet, og her er det nødvendigt politisk at erkende, at ’one size fits all’-forestillingen er dræbende for alle parter. Dermed er det for eksempel absurd at kræve, at lærere skal sidde et bestemt sted og forberede sig, og det går heller ikke at måle kvaliteten på karakterer – for så vil karaktererne bare stige – men måske nærmere finde en målestok for, hvordan vi hjælper de elever, der gerne vil have muligheder i livet. Eller de elever, der dybest set sidder der, fordi de ikke har andre steder at være, lyder altså Anders Raastrup Kristensens analyse af tidens trends.

Mening vigtigere end tid Karsten Bo Larsen er forskningschef i den liberale tænketank CEPOS. Han be­skæftiger sig primært med velfærdssamfundets organisering og effektivitet – herunder i særdeleshed valget mellem kollektive og individuelle beslutningsmodeller. På spørgsmålet om muligheden for at reducere arbejdstiden på det generelle arbejdsmarked er hans svar lidt overraskende – dog måske alligevel ikke, da han jo sidder i en liberal tænketank. ”Det handler ikke nødvendigvis om den tid, man bruger.”

“De fleste er i et giftigt forhold med deres arbejdsgiver. Kun 15 procent er engageret. Tænk, hvis du levede i et parforhold, hvor du kun var et instrument.” Gary Hamel Managementkonsulent

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

Han mener grundlæggende, at folk selv skal afgøre, hvor meget de vil arbejde. Men fordi vi beskatter arbejdsindkomst så hårdt i Danmark, er fritid blevet et attraktivt gode, og mange af de hænder, samfundet har brug for, arbejder derfor allerede 30 timer om ugen, og det er et stort problem, lyder hans analyse. CEPOS foreslår i stedet et system, der i højere grad er baseret på de vilkår, der gælder på et marked, hvor ydelsernes kvalitet og brugernes tilfredshed er afgørende for aflønningen, fremfor en nidkær måling af hvor mange timer, der er brugt. Det stiller store krav til medarbejderne, men det giver dem samtidig frihed. Karsten Bo Larsen ved godt, at gymnasielærerne står med nogle udfordringer, der ikke alle bare kan løses af markedet, men han konstaterer, lidt sarkastisk, at mens de fleste andre faggrupper er på vej ud af industrisamfundet, er gymnasielærerne på vej ind. ”Hvis man ikke vil måles på resultater, er fokus på antal arbejdstimer den eneste mulighed, når arbejdsgiver skal have mest muligt for skattekronerne. Men det giver ikke mening at måle lærere på timer. Så kan de jo sidde der og overveje, om de skal genopfriske Herodot eller se ud ad vinduet, mens de venter på at gå hjem! Det, der betyder noget, er mening i arbejdslivet og respekt for lærernes fag­lighed – så er den her input-optælling ærligt talt ikke så vigtig, nærmere direkte skadelig,” siger forskningschefen og tilføjer, at input-fokuseringen også er et generelt problem i mange andre dele af den offentlige sektor. Hvis lærerne vil have større frihed og mere fleksibilitet, skal de derfor være indstillet på en større grad af resultatorientering. Det handler ikke bare om at måle karakterer, da der allerede findes mere sofistikerede metoder, men hvis disse skal udvikles yderligere, vil det kræve, at gymnasielærerne er medspillere. I øvrigt burde hovedparten af gymnasielærerne – formentlig 95 procent - ikke være bange for at blive målt på kvaliteten af deres arbejde, mener Karsten Bo Larsen. For de er dygtige og engagerede medarbejdere med høj faglig integritet. Og for de ledige gymnasielærere er der masser af arbejde at finde, hvis de er indstillet på at lave noget andet, siger han og er dermed på linje med mange andre. •


Fremtiden kræver et andet velfærdssamfund Politikeren Uffe Elbæk har i 30 år gjort sig bemærket med ofte radikale forslag til forandringer af samfundet. Han vil ned i tid, ned i tempo, ned i forbrug og erstatte det hele med en mere meningsfyldt tilværelse. Og så vil han give gymnasierne frihed. Tekst_ Morten Jest Foto_ Steen Brogaard

P

olitikeren Uffe Elbæk blev for menigmand nok især kendt som stifter af partiet Alternativet, der ville ændre verden og stormede i Folketinget i 2015 med en politik, der for parnasset levede fuldt op til partinavnet, for senere at blive splittet i noget nær atomer. I dag sidder han i Folketinget for partiet Frie Grønne. Elbæk har igennem 30 år været en slags frontløber for netop alternative og til tider kontroversielle forslag, der har fået mange til at ryste på hovedet og kalde ham en hippie, cirkusdirektør og det, der er værre. Latterliggørelsen betragter han blot som en del af gamet. ”Min oplevelse har mange gange været, at nogle af de ting, jeg har foreslået, og som i første omgang er blevet affærdiget som vanvittige, efter 10-15 år er en del af mainstreamdebatten,” siger han med en let klukkende tone.

s_21

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


TEMA_ FREMTIDENS ARBEJDSLIV

s_22

Uffe Elbæk var for 30 år siden med grad skyldes, at flere og flere ønsker at andelsbevægelsen generation 2.0. til at skabe uddannelsen Kaospiloterne være en del af noget, der giver mening. Jeg ser det i tænketanken Demokra­ i Aarhus, hvor han var rektor i en lang Ellers mister vi motivationen og bliver tisk Erhverv og de netværk, den under­ årrække. Det var en uddannelse til frem­ dårlige medarbejdere og dårlige kolle­ støtter, og jeg ser det, når jeg taler med tiden, ikke til fortiden, ger. God løn er gan­ unge. Det starter i fælleskontorer som som han udtrykker det ske enkelt ikke læn­ enmandsvirksomheder, der så går sam­ “I perioder vil man med slet skjult hentyd­ gere nok. men og etablerer sig. Der kommer hele arbejde 50 timer, i ning til mange af de tra­ Mange vil sikkert tiden nye eksempler. Kigger man ud i andre 15-20 timer ditionelle uddannelser. huske, da Uffe Elbæk verden, vil man også se, at denne koope­ ”Vi så dengang teg­ op til folketingsval­ rative bevægelse står stærkt i lande som om ugen.” ningen til et fleksibelt get i 2015 foreslog en England, Spanien, USA og Canada.” arbejdsmarked, som ikke alle kunne se, 30-timersarbejdsuge og af modstandere og som gav en helt ny forståelse af, hvad nærmest blev fremstillet som noget fra Hvad er vigtigst? det ville sige at uddanne sig til fremti­ en galeanstalt. Han mener stadig, det er Mens vi således venter på den næste dens arbejdsmarked. Det handlede om en god idé, men vil også tilsætte nogle sociale innovationsbølge, der ifølge et udvidet kompetencebegreb. Du bli­ nuancer. Elbæk snart vil skylle ind over os – i ver ansat på dine faglige kvalifikationer, ”Hvis jeg kigger i krystalkuglen, ser øvrigt sammen tsunamien fra klimapro­ men du bliver fyret, hvis du ikke kan sam­ jeg, at den her udvikling vil blive forstær­ blemerne; mere om det om lidt – kan vi arbejde, er omstillingsparat, en god kol­ ket. Der vil være større relation mellem fortsætte drøftelsen af den reducerede lega, kommunikere og skabe mening og arbejdsliv og privatliv og andre interes­ arbejdsuge. I den neoliberale økonomi­ resultater.” ser. Det vil blive meget, ske forståelse hæn­ Elbæk mener, at det kompetence­ meget mere fleksibelt. ger det ikke sammen “Lad dog begreb er mindst lige så relevant for de Således vil man måske med 30-timersugen. gymnasierne selv unge i dag, og at der i den henseende er have perioder, hvor man Men med de koope­ finde vejen.” store huller og mangler i uddannelses­ arbejder 50 timer om rative virksomheder systemet – derfor vil han blandt andet ugen, mens man i andre er der andre økono­ gerne slippe alle de offentlige institutio­ perioder vil arbejde 15-20 timer om ugen, miske mekanismer, mener Elbæk. Vi har ner fri. Selvfølgelig med nationale mål og fordi man eksempelvis vil være sammen forresten masser af penge til det, hvis standarder. med sine børn. Det er afhængigt af livs­ det er det, vi vil. Det bedste eksempel er ”Men lad dog gymnasierne selv finde fasen.” coronaforløbet og de 300 milliarder. vejen derhen! Det handler ikke om pri­ Det handler ifølge den forhenvæ­ ”Så det afhænger af viljen og den vatisering, men om at give demokratiet ren­de alternativist først og fremmest om øko­nomiske model. Hvad er vigtigst: Skal tilbage til medarbejderne, eleverne og mening og indflydelse. 30 timer om ugen aktionærerne have afkast, eller skal fæl­ lokalområdet. Lad os nu få løsnet op for er ikke nødvendigvis mere meningsfuldt, lesskabet have glæde af midlerne? Men den centrale kontrol.” hvis du stadig har et lortejob, og din chef der er ingen tvivl om, at forbruget gene­ er en idiot. Ansvar og indflydelse er nogle relt skal ned, og der vil være ting, vi ikke Mening og indflydelse af nøgleordene. skal have råd til,” siger han. Han mener, at den forandring, som ar­ ”Jeg ser en vækst af demokrati­ Fremtiden kræver med andre ord et bejdsmarkedet er ved at undergå, i høj ske virksomheder. Man kan kalde det andet velfærdssamfund end det, vi har i dag. Det vil betyde, at der er ting, vi ikke længere vil kunne gøre i samme grad. Uffe Elbæk har det sådan, at hvis du tager noget fra folk, skal de have noget til gengæld. Her kommer 30-timersugen ind i billedet. Folk får mening med tilvæ­ relsen og tid. ”Hvis jeg ikke skal miste humøret, skal vi have et mere fleksibelt arbejds­ ”Kunsten at hvile marked, vi skal ned i tempo, ned i for­ ud er en del af brug. Ellers risikerer vi helt uoverstigelige miljø- og klimakonflikter. Et civilisations­ arbejdets rutine.” kollaps. Men jeg tror så meget på mine John Steinbeck medmennesker, at jeg tror på, at de vil Forfatter forstå behovet.” •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


e s l e t t Frisæ

Akkorder og tillid som

GL-formanden vil have fastere rammer for at understøtte fleksibiliteten. Tekst_ Morten Jest Foto_ Jacob Nielsen

F

ormanden for Gymnasieskolernes lærerforening (GL), Tomas Kepler, får i første omgang næsten en und­skyldende mine på, da han bliver bedt om at give et bud på, hvordan gymnasielærernes arbejdsliv eventuelt kan skrues bedre sammen, blive mere fleksibelt og give en bedre sammenhæng mellem arbejde og privatliv. “Jeg ved godt, det er et kedeligt fagforeningssvar – men det må blive det klassiske: mere tid og transparens! Flere hænder til opgaven!” Han synes ikke, at begrebet tid i sig selv er interessant. Men arbejdspresset i relation til samme har gjort det uomgængeligt at diskutere. Og når man gennemførte en overenskomst (OK 13), som i udpræget grad var en ’tælle-overenskomst’ fra arbejdsgiverside, opnåe­de man det modsatte af intentionen: en forsvindende kaldstanke hos medarbejderne, fordi det tvang dem til også at tælle. Mindre fleksibilitet den ene vej giver som regel også mindre fleksibilitet den anden. Samtidig åbnede udraderingen af lærernes hidtidige, centralt bestemte arbejdstidsregler op for individualisering og voldsomme nedskæringer på tiden til at forberede undervisningen. Udflydende grænser i gymnasielærerarbejdet var tidligere ikke et stort problem, mener Tomas Kepler, fordi jobbet dels var rodfæstet i et andet og mere gennemskueligt arbejdspres og dels er så integreret en del af ens identitet. “Essensen i lærergerningen er – med et fagligt udgangspunkt – relationen til andre mennesker.”

Afkoblet fra idealerne Lærernes generelle opfattelse af et godt arbejdsliv er således, om man lever op til selvbilledet og forventningerne. Det er ikke en vare eller et produkt, og derfor er det svært at veje og måle arbejdet. ”Det udflydende er måske bare en måde at udleve identiteten på, men det bliver et problem, når du fratages transparensens tryghed og udsættes for pres og manglende ressourcer, så du ikke kan leve op til dine forventninger til dig selv,” siger Tomas Kepler.

gennemskueligt og mindre logisk. Til gengæld er der kommet flere og flere elever til hver lærer, uden at det har rykket ved arbejdstiden. Den nye overenskomst, der trådte i kraft for et par måneder siden og nu for alvor skal implementeres, indeholder nogle bedre håndtag til at koble tingene. Men, siger Kepler: “Er det rimeligt og hensigtsmæssigt, at man som gymnasielærer skal stå over for og forholde sig til måske flere end 150 ansigter om ugen? Det synes jeg, folk skulle spørge sig selv om. Den diskussion vil på sigt måske være en god måde at drøfte arbejdet på.”

Tid og gennemskuelighed

“Essensen i lærergerningen er relationen til andre mennesker.” “Det ulykkelige er, at vi i vores sektor har været ramt af en opfattelse i omverdenen af, at fordi vi havde nogle centrale akkorder som rammer for tidsudmåling, var vi opsat på at tælle timer. Det forholder sig lige modsat.” GL-formanden mener, at virkeligheden i lærerarbejdet er blevet afkoblet fra idealerne. Lærernes oplevelse er, at der er blevet mindre og mindre tid til at klare opgaverne, og systemet er blevet mindre

Men tilbage til GL-formandens svar på det indledende spørgsmål om, hvordan arbejdslivets struktur kan forbedres: “Lønmodtagerkulturen er ikke idealet for de fleste lærere, og det er ulykkeligt, at politikere, ledere og embedsværket har troet, at man med OK 13 og et fortidigt ledelsesregime tog et opgør med sådan en kultur, når man i stedet faktisk har tvunget den ned over folk. Samtidig med en forestilling om, at lærerne havde alt for god tid til opgaverne. Man har virkeligt formået at skyde gymnasiesektoren i begge fødder. Det, vi ønsker, er gennemskuelighed og en rimelig mængde tid til at løse opgaverne,” siger han og kommer næsten så tæt på at sige det hellige tal 1,33 – den sats, en undervisningstime udløste med forberedelse i akkorderne før OK 13 – uden at sige det. Men ja, medgiver han – den umiddelbart fastlåste struktur kan paradoksalt nok være den model, der understøtter større fleksibilitet og frihed. “Faste og rimelige akkorder, hvor man ved, hvad opgaverne udløser, kan være en frisættelse, fordi man så har et bedre overblik over opgaverne og præmisserne. Lærere tænker i undervisning og skoleår. Det vil give ro om kerneopgaven, og det trænger vi til.” • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_23


vil

TEMA_ FREMTIDENS ARBEJDSLIV

Flere lande Tekst_ Martin Bjørck

s_24

En tendens er ved at brede sig i Europa. I flere lande er der kræfter, der arbejder målrettet på at indføre kortere arbejdsuger inden for både det private og det offentlige arbejdsmarked. Nogle steder er det allerede blevet virkelighed.

I

Spanien er man på vej til at lancere et ambitiøst pilotprojekt, der skal introducere en firedages arbejdsuge for tusindvis af arbejdere. Det sker, efter at den spanske regering har vendt tommelfingeren opad til et forslag, som blev bragt på banen af det lille venstrefløjsparti Más País i marts måned. Det vil i givet fald være det største regeringsdrevne forsøg af sin art hidtil i verden. Planerne for, hvordan det spanske pilotprojekt implementeres, skal finjusteres over den næste tid, og projektet forventes at være i gang i løbet af efteråret. Der lægges op til, at det skal løbe over tre år, og foreløbig er der på tegnebrættet afsat knap 400 millioner kroner til at give virksomheder mulighed for at af­prøve en kortere arbejdsuge for deres medarbejdere, uden at virksomhederne risikerer et

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

stort tab. Ifølge forslaget til projektet skal den firedages arbejdsuge dækkes med 100 procent det første år, 50 procent det andet år og 33 procent det tredje år. Det eneste krav, der stilles til virksomheder­ne, som deltager i projektet, er, at medarbejderne ikke må gå ned i løn, og at det ikke vil blive krævet af medarbejderne, at de skal arbejde hurtigere eller løse flere arbejdsopgaver i løbet af en normal arbejdsdag. I første omgang satser man i Spanien på at få omkring 200 virksomheder og op mod 6.000 ansatte involveret. Tanken er, at det tal skal vokse støt og inden for en overskuelig fremtid også række ind i den offentlige sektor, forklarer en af initiativtagerne til det politiske forslag, Íñigo Errejón fra Más País, til avisen El Páis. “Spanien vil være det første land i verden, der gennemfører et nationalt forsøg på denne skala. Og det her er en idé, der taler ind i vores tids virkelige debat,” udtaler han. Spanien er et af de lande, hvor de ansatte arbejder flest timer. Den gennemsnitlige


have kortere arbejdstid ar­bejdsuge i Spanien er 38,4 timer om ugen. Det nuværende gennemsnit i EU er 36,8 timer. ”Men vi er ikke blandt de mest produktive lande. Jeg hævder, at det at arbejde flere timer ikke betyder, at man arbejder bedre,” siger Íñigo Errejón. En lokal inspiration til det nationale pilotprojekt er et softwarefirma fra en lille by tæt ved Granada i Sydspanien, som sidste år indførte en firedages arbejdsuge på prøvebasis. Og ud over en stigende produktivitet oplevede de mindre sygefravær og gladere medarbejdere. Alligevel møder regeringens planer modstand fra erhvervsfolk, der ser pilotprojektet som umådelig dårligt timet. ”Det er galskab. At komme ud af den­ne økonomiske krise kræver mere arbejde, ikke mindre,” siger Ricardo Mur fra den spanske erhvervssammenslutning CEOE til avisen Heraldo.

Langt fra de eneste Men Spanien er langtfra det eneste land, hvor der arbejdes for at få indført en kortere arbejdsuge. Herhjemme har man også set enkelte eksempler. Blandt andet Odsherred Kommunes treårige forsøgsordning, som

er indgået med Dansk Magisterforening og startede i midten af 2019. Her gik man ned til en 35-timers arbejdsuge fordelt på fire dage og fordybelse hjemme. Også enkelte private firmaer har indført en ekstra ugentlig fridag, som for ek­ sempel webfirmaet IIH Nordic. På samme måde har Microsoft i Japan fundet på en ny og kortere arbejdsmodel, som er blevet gjort permanent, fordi både medarbejdere og ledelse har set fordele ved den. I Storbritannien er der lige nu en mere koordineret kampagne i gang. En gruppe af græsrodsorganisationer, anført af blandt andre politologer og samfundsøkonomer, mener, at en kortere arbejdsuge er den eneste rigtige vej frem – ikke kun for livskvaliteten, men også samfundsøkonomisk. De laver benhårdt lobbyarbejde og søger politisk indflydelse for at sætte flere pilotprojekter a la det spanske i søen. Organisationen 4dayworkingweek UK arbejder tæt sammen med den aktivistis­ke New Economics Foundation og den socialistiske tænketank Autonomy. De tre organisationer ønsker overordnet større frihed til de ansatte, men ser også den økonomiske krise forårsaget

af coronapandemien – med stigende ar­ bejdsløshed og fattigdom – som en kærkommen lejlighed til at gå hårdt til værks og slå to fluer med ét smæk: nedbringe ugentlige arbejdstimer for de ansatte og skabe flere job. En agenda, som de selv kalder både radikal og pragmatisk. ”I stedet for at kaste penge i en allerede svigtende økonomi med evige hjælpepakker kunne regeringen med en kortere arbejdsuge fordele job mere ens på tværs af økonomien. Og samtidig skabe mere livskvalitet. Det ville give os mere fritid til at pleje vores interesser og tilbringe tid med venner og familie,” siger Phil Jones fra Autonomy. Organisationernes ultimative mål er at få den britiske regering til at indføre en firedages arbejdsuge. Det britiske arbejderparti, Labour, der er i opposition til det konservative regeringsparti, havde med i

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_25


sit manifest ved sidste valg i 2019, at der skulle indfø­ res en kortere arbejdsuge, og at det ville tage 10 år at indrette samfundsøkonomien efter det. Men det synes de tre organisationer er for lang tid. ”Det kan helt sikkert gøres på fem år ifølge vores analyser og beregninger, siger Joe Ryle fra 4dayworkingweek UK.

Også den offentlige sektor Indtil videre har 20 små og mellemstore private fir­ maer meldt sig til forsøget, som 4dayworkingweek UK lancerede i januar i år. Firmaernes ledelse mod­ tager rådgivning og sparring som et led i projektet. Forsøgene skal også række ind i den offentlige sek­ tor, ifølge planen. “Når vi taler om den offentlige sektor, har flere kommuner nu henvendt sig til os, fordi de ønsker at eksperimentere med en anden arbejdsmodel end den, der eksisterer nu. Det vil være relativt små beløb, regeringen vil skulle investere, for i sektorer som sundhedsvæsnet og i skoler vil der være behov for at ansætte flere medarbejdere. Vi argumenterer jo ikke for, at hospitaler og skoler lukker en dag om ugen,” siger Joe Ryle. Autonomy mener, at uddannelsessektoren bør placere sig i hjertet af debatten og gå forrest i

kampen for en kortere arbejdsuge i Storbritannien. I England skyldes mere end hver fjerde sygemelding i denne sektor overanstrengelse på arbejdet. “Det ville reducere overanstrengelse og stress, der er udbredt både i folkeskolen og på de videre­ gående uddannelser,” siger Phil Jones fra Autonomy. Men for at organisationernes visioner kan brede sig ud i samfundet, er det nødvendigt at have fag­ bevægelsen i ryggen, forklarer Joe Ryle. ”Vi kan ikke bare forvente, at chefer og ledelse stikker deres medarbejdere en firedages arbejdsuge uden videre. Der er nødt til at være et pres fra arbej­ derne selv gennem de fagforeninger, der repræsen­ terer dem. Vi er allerede i dialog med flere, blandt andet postarbejdernes fagforening,” lyder det. Og strømningerne fra Storbritannien er ved at vinde indpas andre steder. For eksempel har New Zealands premierminister luftet idéen. “Vi taler også med partnere i andre lande som Irland, Belgien og Finland, hvor der også vil begynde at ske noget. Der eksisterer helt sikkert en trend, og vi tror på, at man snart vil begynde at se mere poli­ tisk vilje til at afprøve nye måder at anskue arbejds­ livet på. Bare se på Island,” siger Phil Jones fra Auto­ nomy. •

s_26

Reduceret arbejdstid:

Forsøg påvirkede overenskomsterne I Island er 80 procent af den samlede arbejdsstyrke gået ned i tid efter forsøg med kortere arbejdsuge. Tekst_ Martin Bjørck Foto_ Privat

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

“J

eg siger ikke, at det udeluk­ kende var på grund af forsø­ gene, at de kortere arbejds­ uger blev introduceret. Men jeg tror, de var en medvirkende faktor.” Sådan siger Gudmundur D. Haralds­ son fra den europæiske ngo Alda (Asso­ ciation of Local Democracy Agencies), som senere på måneden udgiver en rap­ port baseret på data fra den islandske regering og Reykjaviks rådhus, indsam­ let under deres forsøg med at introdu­ cere en kortere arbejdsuge. Forsøgene

sluttede kort inden de islandske overens­ komstforhandlinger i 2019. Alda er ligesom de britiske græs­ rodsbevægelser Autonomy, 4daywor­ kingweek UK og New Economics Foun­ dation fortaler for at ruske op i den måde, vi har indrettet vores arbejds­ kultur på. ”Vi vil gerne bruge den øgede pro­ duktivitet fra automatisering, digitalise­ ring og innovation til at give mere fritid til ansatte. Vi mener, at det skal prioriteres højere end økonomisk vækst. Vi har brug


for at ændre vores målsætning, for den form for vækst giver os ikke livskvalitet,” forklarer Gudmundur D. Haraldsson. Alda og de britiske organisationer ser det islandske eksempel som et håndgribeligt bevis på, at man kan lykkes med at påvirke det brede samfund. ”Forsøgene og deres efterspil viser, at det er muligt, at vi kan komme til at leve anderledes,” lyder det.

Omfattet af nye overenskomster Forsøget blev foreslået og vedtaget i Reykjaviks byråd og gik i gang i marts 2015. Til at begynde med omfattede det blot 66 administrative medarbejdere på Reykjaviks rådhus. To år senere gik den islandske regering på foranledning af finansminister Bjarni Benediktsson med i forsøget med mere end 100 medarbejdere. I lø­bet af det år var 2.000 ansatte – eller svarende til en procent af den samlede islandske arbejdsstyrke – med i forsøget, der forkortede arbejdsugen fra 40 timer til 35 eller 36 timer om ugen. Og det kom blandt andet til at inkludere ansatte på skoler og hospitaler – dog ikke på gymnasier og universiteter. Ingen gik ned i løn. Forsøgene er blevet meget vel modtaget, viser grundige tilfredshedsundersøgelser blandt de 2.000 deltagere. Til at begynde med var der ængstelighed at

“For flertallet af mennesker er arbejdet den eneste adspredelse, de i længden kan holde ud.”

spore hos mange, fordi de var bange for, om de kunne nå at udføre deres arbejdsopgaver, men i de fleste tilfælde lykkedes det. ”Det gjorde det, fordi der skete en stor omorganisering, inden forsøgene gik i gang. I et stort forsøg som dette har nøje planlægning været nøglen til succes. Man har blandt andet forkortet mødetider, og man har simpelthen evalueret, hvor vigtige de forskellige opgaver var. Hvis de ikke var essentielle, blev de kasseret,” forklarer Gudmundur D. Haraldsson. Undersøgelserne viser, at medarbejderne har fået mere fra hånden, og de oplever en sundere balance mellem deres arbejde og deres fritid. Stress og udbrændthed blev minimeret.

“Forsøgene og deres efterspil viser, at det er muligt at komme til at leve anderledes.” ”Medarbejderne har følt sig mindre pressede i hverdagen, fordi de har mere tid til at ordne de praktiske ting, der ligger uden for arbejdstiden. Det har til gengæld givet dem overskud i arbejdstiden, føler de. Især har det lettet presset på børnefamilier og enlige forældre.” I 2019, da de seneste overenskomstforhandlinger begyndte i Island, var et af de store knudepunkter for fagforeningerne at nedbringe arbejdstimerne per uge, uden lønnedgang. Det lykkedes. 90 procent af islandske lønmodtagere er medlem af en fagforening, og overenskomstforhandlingerne angik således 170.000 lønmodtagere. Den offentlige sektor fik i gennemsnit forkortet arbejdstiden med en time om ugen. Den finansielle sektor fik arbejdsugen forkortet med 35 minutter. Ansatte, der arbejder i mere fleksible vagter, som inkluderer aften- og natarbejde – eksempelvis hospitalspersonale – har set deres ugentlige timetal falde helt ned til 32 timer. Ifølge de nye overenskomster skal 80 procent af Islands lønmodtagere arbejde mindre til samme løn. •

Dennis Gabor Elektroingeniør og fysiker

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_27


TEMA_ FREMTIDENS ARBEJDSLIV

H y b r i d e s_28

r e g n i n s ø l Tekst_ Martin Bjørck

Arbejdsmarkedet er allerede delvist fleksibiliseret. Fremtiden vil byde på større individualisering i forhold til den enkeltes behov. Og der kommer større fokus på bæredygtighed og demokrati. Vi har spurgt tre forskere om deres bud på arbejdslivet postcorona og i henhold til tidens trends.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


Fremtidsfors keren Carsten Beck Fremtidsforsker Institut for Fremtidsforskning

Vi står nu på den anden side af corona, der har bragt store omvæltninger med sig for arbejdslivet. Hvor oplever du, at vi kan bevæge os hen som arbejdssamfund? “Det, man har oplevet på arbejdspladserne, er, at meget mere har kunnet lade sig gøre på kortere tid, end man egentlig havde troet. Og det, medarbejderne har oplevet langt hen ad vejen, er, at samfundet har fungeret ganske udmærket på en lang række parametre. Selvom vi var lukket ned, og vi skulle arbejde hjemme, og en masse blev aflyst. Og det er jo positivt, for det betyder, at medarbejderne og organisationerne kan kigge på fremtiden og tænke, at hvis vi kunne forandre os så meget i 2020 og 2021, så kan vi vel fremadrettet fortsætte med at forandre os og gøre tingene på en anden måde. Vi kommer helt sikkert til at se alternativer til den model, vi har i dag, det bliver det hybride. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Det bliver en blanding af det digitale og det fysiske. Det var det selvfølgelig også før corona, men nu fylder det endnu mere, og det vil komme til at fylde endnu mere, end det allerede gør.” Hvad kan det komme til at betyde konkret for arbejdspladserne? “For arbejdspladser betyder det helt konkret, at de skal være sindssygt bevidste om, hvad det skaber af værdi for arbejdspladsen og for medarbejderne, at de møder ind fysisk. Hvad kan det fysiske fremmøde? Det gælder overalt i samfundet. Hvad er det, der gør, at det har en værdi, at du mødes med andre?” “Det sociale i cafebesøg, fodboldkampe, koncerter etc. skal selvfølgelig stadig være fysisk, men hvis du går ind og ser på en arbejdsplads, så er det ikke

nok bare at sige: ”Jeg synes, det ku’ være hyggeligt, at I møder ind igen.” Der skal simpelthen noget mere til. Det, der skal til, er, at arbejdspladsindretningen skal ændres, for meget af det, vi før gjorde på arbejdet, kan vi gøre mere effektivt derhjemme. Og så bliver kultur, holdninger og værdier ekstremt vigtige. Jeg hører faktisk fra chefer rundtomkring, at man simpelthen er bange for en opsigelsesbølge, fordi man måske ikke er attraktiv nok som arbejdsgiver. Så kultur og holdånd bliver endnu mere vigtige at dyrke for arbejdsgiveren.” Efter denne opruskning af arbejdslivet og hverdagen generelt, hvilke megatrends kan vi forvente? “Jeg tror, vi kommer til at se individuelt tilpassede løsninger. Det her med at sige: “Hvad er det for en løsning, der passer til lige netop vores arbejdsplads?” Det tror jeg da godt, at man kan se på i Danmark. Skulle man se på, om de rammer og den lovgivning og de overenskomster, der er omkring vores arbejdsliv, kunne se anderledes ud? Det, tror jeg, kunne være interessant. Hvis man for ek­sempel flyttede det over på uddannelsessektoren, kunne man måske lave nogle kommuneforsøg. Man må prøve at give den enkelte skole nogle flere og større frihedsgrader.” Tror du, det er muligt at skabe et samfund, hvor vi arbejder mindre end nu? Der er jo strømninger i udlandet, hvor man arbejder for en kortere arbejdsuge. “Jeg har svært ved at forestille mig, at den gennemsnitlige arbejdstid vil gå radikalt ned. Der er jo sindssygt mange opgaver i denne verden. Hele skrækfortællingen om, at maskinerne overtager

Foto_ Institut for Fremtidsforskning

arbejdet fra os, passer jo ikke. Og så synes jeg, at man skal passe på med at tegne billedet af arbejde som noget negativt. Der er mange, der er glade for at gå på arbejde og elsker deres kolleger og så videre. Arbejdet giver sammenhold og identitet. Jeg kan ikke se, at det er væsentligt eller påtrængende at ændre modellen radikalt. Jeg synes heller ikke, jeg hører nogen politiske røster, der skriger efter en model, hvor arbejdstiden er sat væsentligt ned. Eller at der er et opsparet behov for en revolution.”

“Man må prøve at give den enkelte skole nogle flere og større frihedsgrader.” “Men vi befinder os i en unik mulighed her i 2021, for nu har vi alle sammen forstået, at tingene kan se radikalt anderledes ud på mange arbejdspladser. Og jeg tror på, at der er en forventning fra medarbejderne om, at arbejdspladsen er hurtigere og mere fleksibel og villig til at eksperimentere. Og når jeg siger eksperimentere, så mener jeg ikke firedages arbejdsuge, men måske mere med det hybride. Og også med asynkrone arbejdsmodeller, hvor den enkelte medarbejder kan arbejde, så det passer ind i vedkommendes foretrukne rytme og hverdag bedst muligt.” • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_29


TEMA_ FREMTIDENS ARBEJDSLIV

Foto_ Privat

Filosof fen Mette Vesterager Eksistentiel filosof, ledelsescoach og forfatter

Vi står nu på den anden side af corona. Hvad har det gjort ved os som mennesker? “For første gang i mange år har vi fået øjnene op for den sårbarhed, der er hos os mennesker. Hvor vi før har været meget optaget af det her med, at vi kan, hvad vi vil, er vi nu blevet præsenteret for et andet perspektiv. I filosofien siger eksistentialisterne, at det er krisen, der får os til at reflektere over, hvem vi er, og hvordan vi skal leve. Ellers kan vi bare fortsætte i samme spor. Og der tror jeg, at vi helt klart må sige, at der i forbindelse med corona er opstået nogle refleksioner over, hvordan vi gerne vil leve vores liv.” “Og der har også præsenteret sig nogle muligheder for os. Vi har fået en forståelse for, at vores handlekraft er langt større. Vores mulighedsrum er blevet voldsomt udvidet. Simpelthen fordi der sker noget fundamentalt med os. For at bruge en sportsanalogi, så ser man jo inden for sportens verden, når der er en, der bryder nogle grænser eller slår en rekord, jamen, så ser man pludselig nogle andre følge med. Fordi man også har haft nogle mentale barrierer. Og man ser det i innovation, når der pludselig bliver opfundet nogle nye ting, så er der nogle ting, der hurtigt følger efter, fordi der er blevet åbnet en dør. Og hvis man ser på mulighederne, er der blevet åbnet nogle døre her under coronakrisen.” “For eksempel: Hvad kan vi gøre i forhold til klimaet? Jo, vi kan godt redde klimaet! Vi kan udrydde

s_30

Arbejdslivsforskeren Henrik Lambrecht Lund Lektor, ph.d. Center for Arbejdslivsforskning, RUC Som arbejdslivsforsker kan du give et generelt snapshot af arbejdslivet i Danmark anno 2021? “Vi havde Septemberforliget i 1899, som Foto_ Privat gjorde, at man fik regler om, at arbejdsgivere og medarbejderne skulle forhandle. Og så gik det ud over stepperne derfra. I 1990 fik vi indført 37-timers arbejdsuge. Og siden er der sket en mangfoldighed og fleksibilisering af forskel“Måske har vi lige former for arbejdstid. brug for en helt ny Arbejdstiden på 37 timer forståelse af, hvad der forblev den samme, men man begyndte at fjerne er produktivitet, og andre barrierer i stedet hvordan vi måler den.” for. Både fordi arbejdsgiveren kunne få mere ud af arbejdstiden, og også fordi medarbejderne ønskede mere selvbestemmelse og frihed til at bestemme deres arbejde. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

I dag står vi med en høj grad af fleksibilisering. Og så kommer den der corona lige oveni og giver et ekstra skub til fleksibiliseringen.” Hvad kan det betyde for arbejdslivet, som vi kender det? “Jeg vil håbe, at noget af det her vil give anledning til at tænke mere eksistentielt om arbejdslivet. Altså, hvad er det gode liv? Hvad er det for et samfund, vi ønsker? Sker der nogen skred, i forhold til at vi ønsker at opnå noget andet med vores samfund, end vi gør i dag? Det kunne være bæredygtighed, solidaritet, demokrati. Hvis der var andre ting, der styrede vores værdier, end bare at akkumulere kapital, så kunne man godt tænke, at der kunne ske en frigørelse, som gjorde, at vi måske ikke behøvede at regulere alting sønder og sammen.”


fattigdom. Ting, hvor vi har sagt: ”Det må tage noget tid. Det må tage nogle år.” Jamen, det kunne vi da gøre utrolig hurtigt, hvis der var den politiske vilje til det. Hvor man før har sagt: ”Nej, det går slet ikke, fordi og fordi.” Men hvorfor ikke, altså? På den måde tror jeg, at der er et potentiale for, at vi kan træffe nogle meget mere vidtgående politiske beslutninger, også i forhold til vores arbejdsliv. Hvorfor er det, at vi alle sammen skal arbejde 37 timer om ugen gennem hele livet? Det, jeg hører mange sige, er, at ”nu skal vi tilbage til hamsterhjulet.” Men vi gider jo ikke det hamsterhjul. Og vi kan godt komme ud af det.” Tror du, at vi med bevidstheden om vores muligheder og vores evne til hurtig omstilling vil se et større pres fra folk til at få skabt nye måder at tænke arbejdsliv på? “Jeg er sikker på, at politikere fremover vil blive mødt med argumentet: ”Se, hvad vi kunne gøre under corona!” Det, tror jeg, vil få stor betydning. Vi kommer til at se, at arbejdslivet i højere grad skal tilpasse sig vores personlige behov. Hvor er vi henne i livet? Jeg tror, vi kommer til at se mere individuelle løsninger for arbejdslivet. Inden for lægevidenskaben taler man om personificeret medicin. Jeg tror også, vi får et personificeret arbejdsliv. Det kommer man til at se en stor udvikling på over det næste årti, er mit bud.”

Kan der være farer forbundet med denne udvikling? “Ja, de store samfundsændringer har ikke kun utopisk potentiale. Der er også dystopiske perspektiver med, hvor den stigende uvished er ophav til mere stress og angst. Sociologen Zygmunt Bauman talte om det flydende liv, hvor strukturer brydes op, så fællesskaber udviskes, og individet i højere grad selv står med ansvaret for sit liv i et konkurrencepræget samfund. Det eksistentielle pres, der kommer på individet, bliver forøget i den sammenhæng, for vi kan snart ikke magte “Hvorfor er det, at vi alle mere uvished og selv at sammen skal arbejde 37 skulle tage stilling til flere timer om ugen gennem ting. Det er det, der hedder ’valgets paradoks’. hele livet?” Valgmuligheder kan være godt, men når vi får for mange, bliver vi faktisk mere ufrie og mere ulykkelige. Også Kierkegaard sagde, at mulighederne er den tungeste af alle kategorier og en væsentlig årsag til angsten. Når der er for meget ubestemt og for meget stillingtagen, kommer der også en eksistentiel belastning. Selvfølgelig er individuel frihed og fleksibilitet rigtig, rigtig godt, men vi skal bare huske at være opmærksomme på den eksistentielle belastning, vi lægger på individet.” •

s_31

Og hvordan kan den ’frigørelse’ blive gjort mulig? “Vi skal tælle på en anden måde. Lige nu er de strukturelle betingelser for bare uden videre at lave for eksempel en firedages arbejdsuge ikke til stede. Den strukturelle betingelse på de store nagler er kapitalisme. Men hvis vi bevæger os ned i samfundet, ligger der nogle bagvedliggende mekanismer, som gør, at vi måler og tæller produktivitet på en særlig måde.” “Tag eksempelvis sygehusvæsnet, som er karakteriseret ved, at det skal skabe sundhed, og derved bidrager det til en samfundsvision om, at vi skal være menneskeligt bæredygtige. Og det, der sker, er, at det bliver underlagt en produktivitetslogik, der gør, at man skal have senge ind og ud så hurtigt som muligt, for så får vi høj produktivitet. Men man tager ikke hensyn til, om patienten, man udskriver, kommer igen om 14 dage, fordi vedkommende ikke er færdigbehandlet. Men patienten kommer igen og tæller som en ny produktivitet.” “Hvis man skal overføre et eksempel på uddannelsessektoren, kan man se på

fremdriftsreformen. Vi skubber de studerende igennem uddannelserne, med risiko for at de ikke kommer ud med tilstrækkelige kvalifikationer, og det dermed er spildte studieår, og de kan ikke få job, fordi de ikke har opnået de nødvendige kompetencer. Men i produktivitetslogikken har vi studieårstilvæksten hele tiden.” Er det muligt at skabe et samfund, hvor man ikke arbejder så meget, som vi gør? “Jeg ser det ikke som noget ideal, at vi skal arbejde mindre, idet arbejdet er eksistentielt og meningsfuldt for mennesker generelt. Jeg ser derimod som et ideal, at lønarbejdet skal fylde mindre. Værdi skabes ikke kun på det formelle arbejdsmarked, men også i høj grad gennem menneskers virksomme liv, hvor de indgår i skabende fællesskaber. Jeg kan ikke sige, hvad det betyder på den nationaløkonomiske bundlinje, men måske har vi brug for en helt ny forståelse af, hvad der er produktivitet, og hvordan vi måler den. Den måde, vi måler produktivitet på, gør hastighed til et ideal, og derfor opstår der et savn efter ro, nærvær og fordybelse.”

¨Så hvad kunne alternativet være? “Alternativet til nye organiseringer af arbejdstiden er en generel nedsættelse af arbejdstiden. Problemet er, at uanset hvor meget vi reducerer arbejdstiden, så vil arbejdet altid være en barriere for det gode liv, hvis arbejdet ikke i sig selv bidrager til det gode liv. Alene ordet ‘fritid’ siger ligesom, at vi har et godt liv et sted, og at arbejde er det dårlige liv. Egentlig burde vi jo ikke tænke, hvordan vi frigør os fra arbejde, men hvordan vi frigør os i arbejdet. Det er jo den optimale utopi, og det er den, vi skal styre efter.” “Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at tænke det som to forskellige liv. Som egentligt problem handler det om, hvorvidt man har nogle balancer, der fungerer, og som ikke nødvendigvis er tidsbaserede. For eksempel er det en større belastning, hvis man oplever, at ens barn mistrives, end hvis man kommer en halv time for sent hjem fra arbejde. Når man taler om arbejdslivsbalancer på den klassiske måde, taler man kun om tid og ikke om indhold. Og det er et problem.” • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

Hver femte gymnasieelev har oplevet uønsket berøring Ministeriets tilsyn afslører skoler med 10-24 lærere uden pædagogikum

s_32

Godt halvdelen af skolerne overholder ikke reglen om, at lærere skal i pædagogikum i første ansættelsesår. Det afslører nyt tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kritiserer resultaterne. “Det er for dårligt, at skolerne ikke overholder reglerne. Det har stor betydning for nye læreres mulighed for at levere undervisning med kvalitet og for deres mulighed for at indgå i arbejdsfællesskabet på skolen,” siger Tomas Kepler. Tallene ærgrer også formanden for Danske Gymnasier, der organiserer ledere på de almene gymnasier og hf-kurser. “Det er ikke godt nok. Skolerne skal selvfølgelig gøre alt for, at det ­ikke sker. Men jeg tænker også, at det er tegn på, at det indimellem er svært at rekruttere lærere,” siger Birgitte Vedersø. Men tilsynet afslører også, at ­fire institutioner har mellem 10 og 24 lærere ansat, der ikke har fået pædagogi­kum inden for det første år. Birgitte Vedersø erkender, at det ikke kan forklares med problemer med rekruttering af lærere. “Det er helt uacceptabelt! Der er ikke andet at sige til det,” siger hun. • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

En fjerdedel af kvindelige elever har været udsat for krænkende kommentarer, og hver femte har oplevet uønsket berøring på gymnasiet. Det viser en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Formand for DGS Ingrid Kjærgaard er ikke overrasket over tallene. “Vi blev desværre ikke overraskede, fordi vi ved, det er et stort problem i hele samfundet. Men det er ikke mindre skræmmende af den grund,” siger hun. Der er ingen indikation i undersøgelsen på en seksuelt krænkende kultur imellem elever og undervisere. Langt størstedelen af den seksuelt krænkende adfærd på landets gymnasiale uddannelser sker mellem elev­erne. •

Stort arbejdspres får flere undervisere til at gå på deltid Flere undervisere vælger deltidsansættelse, fordi arbejdspresset er for stort. Det viser en ny undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). 91 procent af underviserne har selv valgt at gå på deltid, men i den gruppe svarer 66 procent, at de har valgt deltid, fordi arbejdspresset er for stort. Derfor er der ifølge GL’s formand behov for forandring. “Jeg betragter dette som en indikation på, at det er en af de vigtigste

opgaver i den kommende tid. Vi skal fortsat arbejde på, hvordan vi skaber en forandring i de strukturelle og ressourcemæssige vilkår. Det er meget få, der vælger deltid, hvor det ikke handler om det pres. Tallene er klare, og udviklingen er alarmerende,” understreger Tomas Kepler. •

N Y E VA LU E R I N G :

Hf og grundforløb stadig en udfordring Der er både fremgang og udfordringer at spore i arbejdet med gymnasiereformen. Det viser den nyeste evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Det er den femte delrapport fra følgeforskningen, som viser resultater for skoleåret 2019/2020. ”Kort fortalt kan man sige, at skolerne gør det, de skal, og at det går fremad. Vi kan se, at der på nogle områder er en lille positiv udvikling, mens der på andre områder endnu ikke har været den ønskede udvikling,” siger chefkonsulent Kristine ­Hecksher fra EVA, der sammen med Rambøll står bag følgeforskningen. "Det er helt forventeligt, at det går langsomt, fordi erfaringer fra andre reformer viser, at det ofte tager op mod fem år, før en reform rigtig slår igennem. Men vi kan bruge de fore­ løbige resultater som et fingerpeg om, at der er noget, vi skal være særligt opmærksomme på fremover, og om, at der er noget, der ser ud til at virke,” siger Kristine Hecksher. Evalueringen viser, at lærerne mener, at grundforløbet er for kompakt, og at professionsretningen på hf er svær. •


Nyt job?

Gør en forskel

Se de ledige stillinger her www.naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger s_33

GYMNASIESKOLENS

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked. Vil du vide mere? Kontakt Kasper Kristensen tlf.: 76 10 11 44 eller e-mail: kk@rosendahls.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


s_34

MIN FAGLIGHED GØR MIG TIL EN BEDRE MUSIKER Tekst_ Malene Romme-Mølby Foto_ Ulrik Jantzen

Et sygdomsforløb gjorde Christian Stage endnu mere bevidst om, hvor meget gymnasielærerjobbet og musikken betyder for ham. Derfor forsøger han nu at kombinere lærerjobbet på deltid med en musikkarriere.

“J

eg er altid både musiker og gymnasielærer – det er ikke enten-eller!” Ordene kommer prompte fra Christian Stage som svar på, hvilken profession han føler mest for. De seneste år har musikken ellers indtaget en stor plads i den 45-årige engelsk- og religionslærers arbejdsliv. Christian Stage er forsanger og guitarist i rockbandet Mansfield, der sidste år udgav det anmelderroste

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

debutalbum Star-Crossed Lovers. Han arbejder også på deltid på Frederiksberg Gymnasium. Og de to roller -– som underviser og musiker -– supplerer hinanden utrolig godt, synes han. Faktisk minder de også om hinanden. “Når jeg underviser og skal formidle noget fagligt, så trænger budskabet ikke igennem til eleverne, hvis ikke de føler sig set, hørt og forstået. På samme måde er der, når jeg performer på scenen, behov for, at jeg får skabt forbindelse til publikum,” siger han. Musikken har altid fyldt meget i Christian Stages liv, fra da han som lille dreng legede med bongotrommen og ukulelen, og til Mansfield sidste år fik en pladekontrakt med DME. Undervejs er han stødt på inspirerende musiklærere både i folkeskolen og i gymnasiet, som fik musikinteressen

til at blomstre endnu mere. Men det var ikke det eneste, der spirede i gymnasiet. To engelsklæreres undervisning gjorde så stort et indtryk på den unge bornholmer, at han ad flere gange måtte udforske både Irland og Storbritannien. Opholdene nærede interessen og passionen for både engelsk og musik. Han spillede på forskel­lige klubber, men tog også en Cambridge-eksamen i engelsk. I sidste ende faldt valget på engelsk, da han skulle starte på universitetet i København. De to fagligheder har fulgtes ad og krydset spor i Christian Stages ­arbejdsliv. “Som sangskriver er det, jeg oplever som gymnasielærer, ofte min inspiration. At arbejde med de u ­ nge er inspirerende og med til at holde mig skarp, synes jeg. Derudover


Christian Stage bruger ofte musikken i engelskundervisningen.

s_35

støtter jeg mig til min faglige viden om sprog og tekstopbygning, når jeg skriver sange,” siger han. Han underviser ikke i musik, men bruger musikken i sin undervisning. “Jeg kan sagtens finde på at ­trække guitaren frem, hvis det giver mening i forhold til undervisningen – og der er mange muligheder i faget engelsk, hvad enten eleverne lærer om poesi eller The Beatles.”

Stolt af arbejdet Da Christian Stage startede Mansfield sammen med lærerkollegaen Mathias Havelund og Mathias Wedeken og Filip Gulløv, var det også sangskrivningen, der banede vejen. “Jeg skrev en masse sange, og vi øvede og øvede og øvede, og som en organisk enhed blev vi mere og mere

sammentømret og fandt frem til vores identitet som band,” fortæller Christian Stage.

Jeg elsker lærer­gerningen. Fagligheden, kærlig­ heden til eleverne og samarbejdet med kollegerne motiverer mig dagligt.

Sidenhen kom endnu mere arbejde med at få pladekontrakt, indspille plade, planlægge musikvideoer og billeder og lave PR-arbejde. “Der har været mange nye ting, som vi skulle have styr på, men jeg har følt mig godt hjulpet på vej med

mine kompetencer som gymnasie­ lærer. De kommunikative o ­ pgaver er jeg vant til – på samme måde som at have en deadline, planlægge en proces og sætte mål er en naturlig del af gymnasielærerjobbet,” siger ­Christian Stage, der har valgt at gå på deltid for at være tovholder for bandets PR og bookinger. Selvom musikanmeldernes rosende ord og mange måneders airplay ­både på danske og udenlandske radiostationer kan tyde på, at et arbejdsliv som professionel musiker kan være inden for rækkevidde, er han glad for stadig at have sin gang på gymnasiet. “Jeg elsker lærergerningen. Fagligheden, kærligheden til eleverne og samarbejdet med kollegerne motiverer mig dagligt,” siger Christian Stage og uddyber: f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


Jeg blev mere fokuseret på, hvordan jeg kunne få endnu mere glæde og passion ind i musikken og gymnasielærer­ jobbet.

s_36

“Jeg er faktisk ret stolt af det ar­ bejde, som mine kolleger og jeg laver: At vi arbejder med at løfte eleverne fagligt og danne dem. Vi favner dem og former dem – det giver i høj grad mening for mig.” Samtidig føler han også, at elever­ ne giver meget tilbage. “De brænder sådan igennem, at det giver mig energi. Ofte når jeg kom­ mer fra en time, er jeg lige nødt til at sætte mig ned og spille lidt, fordi ele­ verne har inspireret mig med en fra­ se, en punchline eller en iagttagelse.”

Helt nede at vende Christian Stage er overbevist om, at han ville savne interaktionen i G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

klasselokalet, og at det ville væ­ re et stort tab for ham, hvis han var nødt til at stoppe som gymnasielæ­ rer – ­eller musiker. Det mærkede han desværre på den hårde måde for få år siden. Efter en ubehandlet lunge­ betændelse mistede han stemmen. “Jeg skrantede længe efter syg­ dommen med vejrtrækningsproble­ mer og smerte i nakke, hals og bryst. Men lægerne kunne ikke finde ud af, hvad jeg fejlede. Til sidst kollapsede min krop i en form for stresstilstand, og jeg havde ingen stemme,” fortæl­ ler Christian Stage og tilføjer: “Frygten for, at jeg aldrig ville kun­ ne synge eller undervise igen, slog mig helt ud. Jeg var helt nede at vende.”

Heldigvis kom han til sidst i kon­ takt med en øre-næse-hals-læge, der ikke var i tvivl om, at manglende ­medicinering og hvile havde resulte­ ret i en overbelastning af stemmen, som havde forplantet sig til resten af kroppen. Kuren var en sygemelding og mange måneders træning hos en audiologopæd og en fysioterapeut. Han var også glad for GL’s tilbud om samtaler med en psykolog, og stille og roligt fik han genoptrænet stem­ me og krop. “Det var en frygtelig hård tid, og jeg kan mærke, at oplevelsen har på­ virket mig på flere måder. Jeg bruger erfaringerne og den menneskelige indsigt, når jeg underviser, og når jeg som studievejleder taler med elever,” siger Christian Stage og uddyber: “Men det har nok også gjort mig mere målrettet. Jeg var nødt til at standse op, så jeg blev endnu mere bevidst om, hvad der betød noget for mig. Derfor blev jeg mere fokuseret på, hvordan jeg kunne få endnu m ­ ere glæde og passion ind i musikken og gymnasielærerjobbet.” Et stykke tid efter Christians ­Stages raskmelding blev Mansfields debutalbum færdigt. Albummet ud­ kom under coronanedlukningen, så Christian Stage og resten af ban­ det tripper for at komme ud at møde ­publikum. •


s_37

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


s_38

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


UDSYN Tekst_ Morten Jest Foto_ Mor t en Je st/Pet er Knut s on

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

e

Chef er en rolle – ledelse er en adfærd Hvis din ven opfører sig som en skiderik, kan du altid gå din vej. Stiller din chef derimod urimelige krav, er sagen mere kompliceret. Chefen har altid det største ansvar, men mange formår ikke at løfte ledelsesopgaven. Svenske Thomas Erikson skriver i en ny bog om de dårlige ledere og om, hvordan man kan påvirke dem.

O

mgivet af idioter. Omgivet af psykopater. Omgivet af ­dårlige chefer. Sådan er det alle vegne, når man træder ind i forfatter og ledelsescoach Thomas Eriksons kontor i det centrale Stockholm, lige om ­hjørnet fra den fortovsflise på Sveavägen, hvor tidligere statsminister Olof ­Palme for over 30 år siden blev skudt og dræbt – af en idiot? En psykopat? Det finder vi nok aldrig for alvor ud af, selvom efterforskningen, der sidste år blev indstillet, kom frem til en slags konklusion, som lidt diffust i virkeligheden ikke rigtig konkluderede noget med sikkerhed. Det er heldigvis også kun i bogform, at idioterne, psykopaterne og de dårlige chefer fylder på Eriksons kontor. De tre udgivelser – hvoraf­ den nyeste, Omgivet af dårlige c ­ hefer, der netop er oversat til dansk, er den, Gymnasieskolen er kommet for at høre mere om – er oversat til mere­ end 40 sprog, og et eksemplar af de

fleste står i reolen her i Adolf Fredriks Kyrkogata. Med et salg på adskillige millioner må de uvægerligt også stå i mange andres reol. Idiot-­bogen – som alene i Sverige har solgt over en halv million eksemplarer, og i både 2019 og 2020 eksempelvis var i topseks over solgte bøger i ­Norge i ­alle katego­rier – er en af verdens bedst sælgende populærvidenskabelige udgivelser. Således bruger forfatteren i dag omtrent en dag om ugen til at b ­ esvare henvendelser fra og k ­ ommunikere med sine læsere, og det er på en af disse dage, Gymnasieskolen har ­fået foretræde til en snak om de ­dårlige chefer. For godt lederskab er sjældent, er Eriksons budskab. Tilmed høj­ aktuelt for gymnasie­lærere med den seneste tids artikler på gymnasie­ skolen.dk om katastrofal ledelse på et stort sjællandsk gymnasium in mente. Omgivet af dårlige chefer – med cliffhangeren ‘sådan får du hul igennem til din håbløse chef’ f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_39


” s_40

Det er helt almindelig menneskelig psykologi, at man bliver kritisk, når man mister privilegier.

– tager som forgængerne om idioter og psykopater udgangspunkt i den såkaldte DISC-model (se fakta­ boks) med de fire forskellige personlighedsfarver rød, blå, grøn og gul og forklarer forskellig slags adfærd hos mennesker, og hvorfor det så ­ofte går galt mellem ledere og medarbejdere. Og hvordan i hvert fald nogle af problemerne kan løses med opmærksomhed på personlighedsprofilerne og den mellemmenneskelige kommunikation med fokus på blandt andet sagsorientering versus relationsorientering, de ekstroverte versus de introverte. Det er dog vigtigt at fastslå, at der ikke er en bestemt skabelon, der vil virke alle steder. For mennesker er net­op forskellige, siger Thomas ­Erikson. ”Nogle virksomheder og organisationer tror, de kan hyre mig som G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

konsulent med et færdigt program til lederuddannelse. De tager fejl. Jeg kan fortælle dem, hvad der sker i organisationen, hvis de handler efter en bestemt adfærd, og hvad der sker, hvis de gør noget andet.” Bogen handler derfor også om, hvordan ledere håndterer dovne og besværlige medarbejdere. Forfatteren advarer såmænd halvvejs – med et retorisk glimt i øjet, må man formode – læserne mod at fortsætte, hvis de ikke ønsker at vide, hvad lederen tænker om dem. ‘Omgivet af driverter – derfor har nogle medarbejdere svært ved at få arbejdet gjort’, lyder den anden del således. Men lad os her først og fremmest fokusere på de alt for mange ­ledere, der ødelægger det for sig selv og ­deres medarbejdere og løber fra ­deres ansvar, hvad enten det skyldes

inkompetence, naivitet, at de er alt for rare eller direkte ondskabsfulde. “Min egentlige ambition er, at du efter at have læst bogen kan gå til din chef og forklare, hvad du skal b ­ ruge for at gøre et endnu bedre s ­tykke ­arbejde,” skriver Thomas Erikson i første kapitel.

En slags træner Oprindeligt er Thomas Erikson økonom, men har blandt andet gennem flere lederjob med tiden bevæget sig over i konsulent- og forfatterrollen og har ud over fagbøger om ledelse og arbejds­miljø skrevet skønlitterære romaner. Det sidste begyndte han på om natten, da han havde det dårligt i sit eget arbejdsliv som leder. Skriveriet satte ham fri, forklarer han. Han fik sit første chefjob i en bank som 24-årig. Det var mildest talt ingen succes. ”Efter et år måtte jeg bede den øverste chef om at fjerne mig fra stillingen. Jeg var en virkelig dårlig leder, som lærte væsentlig mere af mine medarbejdere, end de lærte af mig,” indrømmer han. I bogen beskriver han, hvordan han en dag på gaden i Stockholm for ikke så længe siden mødte en af de ansatte fra dengang. Men i ren og skær skam over, hvordan han var som leder for hende, gemte han sig af frygt for en mulig konfrontation. ”Hvad mon medarbejderne fra dengang tænker, når de i dag ser mig som ledelsesekspert?” ler han og ­læner sig tilbage i et af kontorets chesterfield-møbler, hans ’tænkestol’, som han kalder den. I dag har han – når coronaen altså ikke lægger forhindringer i v ­ ejen – over 150 konsulent-, undervisningsog foredragsopgaver årligt og har coachet og undervist over 4.500 l­ edere og 10.000 salgsansvarlige i kunsten at kommunikere på arbejdspladsen. Heriblandt topledere i ­store selskaber og organisationer i primært den vestlige verden og Rusland. Men også en hel del gymnasieledelser i Sverige. Thomas Erikson er både velklædt og selvbevidst, måske med en snert af, hvad vi danskere med en fordomsfuld kliché typisk ville betegne som en svensk, seriøs businessman-type. Men samtidig har han en vigtig pointe med at fortælle om, hvor dårlig en leder han selv engang har været, og


at han har begået mange af de fejlta­ gelser, han nu advarer imod. For hans kundskab og anbefalinger bygger – ved siden fortolkninger af diverse te­ orier og modeller – i høj grad på egne erfaringer som både leder og coach. ”Jeg sagde ja til det job i ­banken dengang, fordi jeg havde fået en ­kæreste i Stockholm, og så passede det jo fint med, at jeg kunne bo hos hende. Og så syntes jeg i øvrigt, det var lidt sejt at få et lederjob,” ­siger han og kommer hermed frem til en helt grundlæggende passus, når vi ­taler om lederskab: Chef er det, man er. Leder er det, man gør. ”At være en god leder er som at være en slags træner. Det er en ­rolle, ikke en adfærd. Men mange ­forstår ikke rollen. Alle ledere bør stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor er jeg ­leder? Forbløffende mange kan ikke give et ordentligt svar og undrer sig ligefrem, når jeg spørger. Men det he­ le begynder med svaret på netop det spørgsmål, som kun cirka en procent kan svare klart og sikkert på. En stor del tog bare jobbet, fordi det var et naturligt karriereskridt eller et tilbud om forfremmelse, de ikke kunne ­sige nej til, fordi det så ville virke uam­ bitiøst. Eller på grund af højere løn,” ­siger Thomas Erikson og deler groft skitseret ledere op i tre grupper: Cirka 20 procent, der er ­værdiløse og aldrig nogensinde burde have haft eller sagt ja til et lederjob, idet de er dårlige for både sig selv, organisa­ tionen og lærerne, hvis vi taler om under­visningssektoren. En stor mellemgruppe, 70 procent, der egentlig gør et hæderligt forsøg, men er lidt inkompetente på v ­ isse områder. Er du for eksempel vice­ rektor, fordi du er mentor eller coach? Problemknuser? Inspirator, støtte? Svaret er optimalt set ja til det hele – dog ikke på samme tid. ”Kun 10 procent kan betegnes som virkelig dygtige ledere, der har hele pakken af de færdigheder, man skal have som leder, og som kan bruge de forskellige redskaber og kompetencer i forhold til situationen. Det er ­typisk sådanne folk, der bliver topchef, de­ partementschef, minister etc.” En god leder ved altså helt grund­ læggende, hvorfor vedkommende er det. Det handler ifølge Thomas Erik­ son hverken om alder, uddannelse, titler eller andet. Det handler i bund

U D S Y N _

og grund om ærlighed, loyalitet, om at blive respekteret og tage ansvar. ”Du skal bygge et brand og b ­ live den, du siger, du er. Du skal blive den chef, du gerne selv ville have haft. Lige­som du – forhåbentlig – vil be­ stræbe dig på at blive den bedste part­ ner for din ægtemand eller hus­tru, den bedste far for dine børn. Og du skal og­ så være ærlig over for dig selv.”

Også idioter kan blive populære Ifølge Thomas Erikson er ledelse desværre ofte fuld af management-­ klichéer og floskler som for eksem­ pel: ‘Jeg skal gøre mig selv overflødig’. ”Nej! Du skal ikke være over­flødig. Du er ikke som de andre. Du er chef og skal være den trygge stolpe, den dag det går galt. Rektor på gymnasi­ et bør fokusere mere på lærerne, men har alt for travlt med at fokusere på eleverne – ‘kunderne’. For mig er det et mærkeligt koncept. Alle kan bli­ ve populære, også idioter. Men ikke alle bliver respekteret,” siger han og henviser eksempelvis til, at de fleste mennesker i en moden alder ligesom ham garanteret vil huske tilbage på egen skoletid og tænke, at den bedste lærer måske ikke altid også var den flinkeste.

Alle ledere bør stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor er jeg leder? Forbløffende mange kan ikke give et ordentligt svar. ”Hvis gymnasiet er Utopia, behø­ ver vi ikke ledelsen eller rektor. Jeg kunne måske købe den illusion, hvis alle elever levede op til statens krav til karakterer, kompetencer og så vi­ dere,” fortsætter Erikson med en be­ høver jeg sige mere-mine. I stedet for en leder, der påtager sig rollen som coach eller træner og ska­ ber sammenhæng i o ­ rganisationen, opstår der alt for ofte situationer, hvor medarbejderne, lærerne, føler sig kontrolleret og overvåget. Hvad ville du selv gøre, hvis du var gymnasierektor? ”Jeg ville først og fremmest sam­ men med medarbejderne lægge en f plan for, hvordan vi i fællesskab

D I S C - M O D E L L E N _ __

DISC er udviklet af William Marston i 1928. Marston var, i modsætning til Freud og Jung, ikke interesseret i de patologiske eller psykiske sygdomme, men derimod i normale menneskers følelser og adfærd i samspillet med verden omkring dem. Marston ­skelnede mellem fire former for adfærd: D (den dominerende personlighed), I (den influerende), S (den stabilitetssøgende) og C (den kompetencesøgende), som inddeles i farverne rød, gul, grøn og blå.

__

DISC er, selvom modellen også har sine kritikere, et bredt anerkendt personprofilværktøj. Ved at udfylde et spørgeskema kan man se, hvilke farver ens personlighed er domineret af. Kun cirka fem procent har udeluk­ kende én farve.

__

Modellen kan blandt andet hjælpe med at opnå større indsigt i hinanden og bruges til klarlægge, hvad der motiverer de fire typer, og hvordan de udvikler sig bedst – og derved målrette coaching og kommunikation på arbejdspladsen. For eksempel kan et dårligt forhold mellem leder, som ofte er præget af farven rød, og medarbej­ dere skyldes adfærd, som ikke matcher hinanden.

__

Thomas Erikson gennemgår i Omgivet af dårlige chefer over 350 sider, hvor­ dan de fire farver og personligheds­ typer fungerer i forhold til hinanden på arbejdspladsen. Samt hvordan man på den baggrund kan forbedre forståelsen og kommunikationen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_41


l­øfter kvaliteten, og vise, at jeg som leder tilfører noget og er til nytte. Det går i­ kke at have attituden: ‘Jeg er chef, så du skal bare lytte og gøre, som jeg ­siger’.”

Hvem er lederen der egentlig for?

s_42

Gymnasielærerne i Sverige har ligesom kollegerne i Danmark været igennem nogle reformer, der har givet en oplevelse af øget arbejdspres og færre ressourcer. Og ikke mindst en følelse af ikke at blive anerkendt for en samfundsmæssig vigtig funktion. Hvad så hvis omverdenen – som det er undervisernes oplevelse – i­ kke forstår arbejdets art? Argumentet er ofte, at undervisning er en særlig ­disciplin, som folk, der ikke har ­prøvet det, ikke forstår. ”Bilbranchen og stats­forvaltningen siger også, at deres arbejde er noget helt særligt. Det er helt almindelig menneskelig psykologi, at man bliver kritisk, når man mister privilegier,” svarer Thomas Erikson, som alligevel tager lærerne i forsvar: ”Problemet er, at man fra både centralt hold og de respektive ledelsers side har glemt at forklare ordentligt, hvorfor man har gjort disse ting, samt at lærernes arbejde er værdifuldt. Der findes jo næppe nogen lærer, der ikke ønsker at hjælpe sine elever og gøre sit arbejde så godt som muligt. I modsætning til ledere har de fleste lærere et mission statement og ved, hvorfor de er lærer. Alle vil gerne bidrage og føle sig værdifulde. Det skal lederen forstå. Er du her for dig eller for mig?” lyder det retoriske spørgsmål. Thomas Erikson bruger – i ­øvrigt ganske detaljeret med hver af de fi ­ re farver sat i forhold til hinanden – DISC-modellen til at illustrere, hvordan man som både leder og medarbejder kan blive mere opmærksom på, hvorfor ting nogle gange går galt. Og at man kan indrette sin kommunikation og måden, man møder den anden part på, i forhold til farverne, de forskellige personlighedstyper, hvor chefer typisk har en stor portion rød i sig. Det vil sige, at man som lærer m ­ åske lettere kan nå igennem til ­ledelsen og rektor med en forståelse af deres adfærd og reaktionsmønstre – og vice versa. Du er af psykologer og f­orskere tidligere blevet kåret til ‘årets svindler’ og kritiseret for at lave G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

pseudovidenskabeligt bras, fordi du hverken har eksamen i psykologi, sociologi eller pædagogik. De har kaldt dit arbejde ‘kejserens nye klæder’. Hvad siger du til det? “Jeg er ikke psykolog og har a ­ ldrig påstået andet. Jeg er økonom. Det står jo nærmest på side 2 i mine ­bøger. Men kvalificerende kritik er absolut velkommen, og jeg har faktisk efterfølgende haft ganske konstruktiv debat med nogle af mine værste kritikere, også offentligt,” ­siger Thomas Erikson og kan ikke stå for fristelsen til at nævne salgs­ tallene, inden han fortsætter: “Men det er vigtigt for mig at gentage, at det i høj grad er mine e ­ gne observationer og fortolkninger e ­ fter mange års erfaring og arbejde med utrolig mange mennesker på det her område. Det er ikke en eksakt ­videnskab, og der er i både mit a ­ rbejde og i DISC-modellen en masse nuancer. Man kan ikke bare putte alt i den samme kasse. Men man kan få ­nogle indikationer, som kan hjælpe en i ­arbejdslivet.” •

O M T H O M A S E R I K S O N _ __

Thomas Erikson, 55 år, er underviser, coach og forfatter.

__

Har skrevet både skøn- og fag­litteratur og er især kendt for de populær­ videnskabelige udgivelser Omgivet af idioter, Omgivet af psykopater og nu Omgivet af dårlige chefer.

__

Er oprindeligt uddannet økonom og begyndte sin karriere i finans­verdenen.

__

Er i dag selvstændig konsulent i ledelse og arbejdsmiljø.


GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Fastansættelse = fuldtids?

Strukturen på den toårige hf indeholder en lang række af uhensigtsmæssige forhold til gene for såvel elever som lærere. Det har stået klart fra den nye hf’s begyndelse og første gennemløb, at der er store problemer, der kalder på politisk handling – men der sker ikke noget. Den første hf-årgang dimitterede to år senere, hvilket i dag er knap to år siden, og til august begynder endnu en årgang kommende hf-elever, der vil afslutte deres eksamen om to år, hvormed de vil være det sjette kuld af hf-studenter, der har gennem­løbet deres uddannelse uden en eneste justering af gymnasieloven fra 2017. Imidlertid kunne vi styrke faglig­ heden og fastholdelsen af eleverne og være mange betydelige frustrationer foruden med nogle få kloge justeringer af uddannelsen. Hf-uddannelsen er faktisk blevet grundigt evalueret, derfor er det ret let at pege på både problemerne og ­deres løsning – hvad venter vi mon på? Man kan ikke gøre andet end opfordre til at gå i gang, så optaget i 2022 bliver på en fejlrettet og forbedret hf-uddannelse. •

Det er sæson for jobsøgning. Det minder om fodboldens transfervindue: Hvem signer mit hold, hvem skifter klub, hvilke nye talenter kommer ind i rampelyset? Mediernes opmærksomhed om stillingerne i gymnasieverdenen står ikke helt mål med den, der tilfalder fodboldens arena, men det smager da lidt derhenad. For det første: Hvorfor er der nærmest ingen fastansættelser på deltid – for eksempel 60, 70 eller 80 procent? Af en eller anden grund er fastansættelser fuldtid. Tankegangen synes at være, at man skal starte på fuldtid, hvis man vil fastansættes, og når man så har været fast fuldtidsansat i et antal år, så kan man bede om lov til – eller hjælpe skolen ved – at gå på deltid. For det andet er der spørgs­målet om, hvorfor nogle lærere ønsker at være deltidsansat. Ifølge artikler og indlæg i Gymnasieskolen er den altovervejende grund til deltidsansættelse et ønske om bedre såkaldt work-life-balance. Eller med andre ord ordentlig tid og energi til andet i sit liv end arbejde, for eksempel tid og energi til familie, hobbyer, frivilligt arbejde i foreninger og så videre. At vi overhovedet har opfundet et begreb som work-life-balance, er i sig selv interessant, for hvorfor kommer arbejde åbenbart før livet, hvorfor adskilles de to overhovedet, og hvordan er vi kommet dertil, at der åbenbart er ubalance? Hvad gør vi ved det? Der ligger et paradoks i, at der på den ene side ikke rigtig annonceres deltidsfastansættelser, og at f­lere ­lærere ønsker deltidsansættelse. Et paradoks, som GL bør se nærmere på – og gerne i samarbejde med rektorerne og Danske Gymnasier. •

Peter Hall, formand for GL’s ­Uddannelsesudvalg og lærer, Århus Akademi

Hans Elgaard Mogensen, lærer, Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium

Mon ministeren på et tidspunkt vil interessere sig lidt for hf-eleverne?

GL som flygtningepolitisk vagthund – nej tak! GL-formandens optræden som medforfatter på en kronik, der kritiserer Danmarks flygtningepolitik, er – selvom tanken bag virker sympatisk – desværre unødig indblanding af en fagforening i partipolitiske anlig­ gender. GL-formandens opgave er at ­tegne foreningens virke, og foreningens ­virke er i vedtægterne ­snævert defineret som at virke til gavn for ”uddannelserne på det gymnasiale niveau og varetage medlemmernes økonomiske, tjenstlige og faglige interesser”. Det kan ikke være i medlemmernes interesser, at formanden vælger politisk side i flygtninge- og indvandrerpolitikken. I kronikken står der, at nogle partier med en stram indvandrerpolitik – herunder regeringspartiet – påkalder sig ”retten til at definere, hvad der er dansk”. Og det er da korrekt, at der til stadighed foregår en politisk kamp om, hvad danskhed vil sige. Men det virker her, som om kronikkens forfattere gør sig til dommere, der betvivler borgerlige, konservative – ja, selv socialdemokratiske – begreber om danskhed og nationale tilhørsforhold. Dette havde været uproblematisk som en personlig holdning, men ikke som repræsentant for en samlet gymnasielærerstand. • Jesper Breining, lærer, College360 – Teknisk Gymnasium Silkeborg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_43


ANMELDELSER

s_44

s

Nøgtern og poetisk venezuelansk litteratur

Fag_Dansk Titel_ Nat i Caracas Forfatter_ Karina Sainz Borgo Forlag_ Gyldendal Pris_ 249,95 kroner, 231 sider Vurdering_ j j j j q q Anmelder_ Lærke Weng Jensen Underviser i_ dansk ogsamfundsfag på Københavns Åbne Gymnasium

Borgo trækker i denne roman på selvbiografiske elementer, hun er selv fra Caracas, bosiddende i Madrid og med en journalistisk baggrund. Hun beskriver et moderne Caracas i sammenbrud i en følelsesforladt poetisk form. Svulstige og højtidelige metaforer og sammenligninger (som vi kender i forvejen fra den latinamerikanske litteratur) blandet med et fravær af spændingsopbyggende greb og uden medlidenhed driver historien G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

fremad. Motivet udspiller sig i Venezuelas ødelagte hovedstad, med nøgterne, kortfattede beskrivelser af bestialske måder man kan blive slået ihjel på, manglen på varer, sulten, volden og frygten. Samtidig oplever den kvindelige hovedperson en stor indre sorg over dem og det, hun mister, men uden den luksus at kunne sørge. Selv bogstaverne på graven røves i et land uden anstændighed. Hovedpersonen, Adalaida Falcóns, sorg over tabet af sin mor og det liv, de havde, er det følelsesmæssige omdrejningspunkt. Personligt fandt jeg mest interesse i beskrivelserne af en hverdag i en verden af åbenlys vold, sortbørshandlen med kræftmedicin, hyperinflation og den allestedsnærværende uretfærdighed, samtidig med at man forsøger at passe sit arbejde og bevare en vis normalitet. Den højtide­lige brug af metaforer er ikke lige min stil, men andre vil sikkert nyde den mere og blive ført med af poesien. ­Tematikken er de ofringer, de uskyldige må bære i et sammenbrudt land, og de valg, de kommer til at leve med at have taget for at overleve. •

e

Gymnasieskolens faste ­anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

s

Med eksamen som pejlemærke

Fag_ Psykologi Titel_ PsykC – grundbog til psykologi på C-niveau Forfatter_ Magnus Riisager Forlag_ Frydenlund Pris_ 269 kr., 240 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Jan Bæk Underviser i_ psykologi og dansk på Midtgrønlands Gymnasium

Her skæres ind til benet. Hvad kræves der for at bestå eksamen, og hvordan bringes eleverne derhen? Bogen læner sig tæt op ad fagets læreplan med fire temakapitler svarende til de fire kerneområder i læreplanen plus et kapitel om undersøgelsesmetoder og kritisk vurdering af samme. Det eksamensnære udgangspunkt introduceres i bogens første kapitel, hvor eleverne trænes i at formulere psykologifaglige problemstillinger


A N M E L D E L S E R _

med udgangspunkt i ukendt tekst. Fagets kernekompetencer markeres grundigt i et vejledende progressionsskema, som eleverne kan benytte som træningsredskab. Således stilles skarpt på eksamenskravene lige fra begyndelsen af. Selve teorifremstillingen i de fi ­ re temakapitler er flyvsk og fragmen­ tarisk med pluk fra forskellige ­teorisystemer og undersøgelser, som tilsammen skal give eleverne en fornemmelse af ‘psykologiens pluralis­ tiske væsen’, som der står i pressemeddelelsen. Eksempelvis fravælges behaviorisme i kapitlet om læringspsykologi til fordel for en kognitions-psykologisk forståelse med fokus på hukommelse, tænkning (Kahneman) og ­motivation (Deci/Ryan og Bandura). Udviklingspsykologi fremstilles med udgangspunkt i femfaktormodel og Stern, men tilføres en dyna­ misk forståelse ved inddragelse af Tajfels sociale identitetsteori og Hofstedes kulturteori. Det ligger tydeligvis forfatteren på sinde at præsentere en systemteoretisk forståelse af psykologien, hvor såvel det individuelle som det sociale og det kulturelle felt må inddrages i analysen. Jeg tænker, at kløgtige og motiverede elever vil opnå megen læring ved at samle fremstillingens mange tråde til en sammenhængende ­dynamisk psykologifaglig forståelse. De mange cases, undersøgelser og refleksionsspørgsmål hjælper helt sikkert godt på vej, og forfatteren skal have ros for hele tiden at indtænke elevaktivering i arbejdet med stoffet. Alligevel sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at en mere stringent teorifremstilling ville gavne knap så velfunderede elever. Og her tror jeg, at læreren må på banen og supplere bogens pluralisme. •

s

I øjenhøjde med hf-kursisterne

Fag_ Samfundsfag Titel_ Kina – en ny supermagt? Forfattere_ Kåre Blinkenberg og Jens Dahlmann Breindahl Forlag_ Systime Pris_ 100 kr., 101 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Benny Jacobsen Underviser i_ samfundsfag og tysk

Bogen er henvendt til KS på hf. Lad os starte med det mest positive: Det er virkelig lykkedes for forfatterne at henvende sig til kursisterne i øjenhøjde. Det er en fornøjelse at følge, hvordan bogen er i stand til at omsætte politik, økonomi og sociale forhold til et sprog, som burde kunne forstås af ikke altid topmotiverede kursister. Udfordringen for KS er jo, at de tre fags indhold, teorier, metoder og begreber skal rummes inden for et begrænset timetal. Det indebærer, at mange fagelementer skal anvendes inden for det enkelte KS-tema. Noget må derfor blive lidt stedmoderligt behandlet. Herom lidt senere.

Kina – en ny supermagt? er nøje beregnet til ni dobbeltlektioner. Den kommer rundt om de klassiske discipliner, politik (ikke mindst international politik), økonomi og sociale forhold, dog med hovedvægten på ­Kinas nationale og globale økonomiske ­forhold. Kinas politiske system præsenteres på baggrund af krænkelserne af menneskerettigheder og overvågningssamfund. Et eksempel på kompressionen af samfundsfagligt stof, teorier og begreber er beskrivelsen af den kinesiske statskapitalisme: På fem bogsider beskrives planøkonomi og markedsøkonomi og så små to sider om den statskontrollerede kapi­ talisme! Af øvrigt økonomisk stof får vi interessante beskrivelser af K ­ inas økonomiske politik og af landets forsøg på at vinde indflydelse globalt – især gennem bløde (økonomiske) værdier. Af væsentlige sociale forhold fokuserer bogen på ulighed og fattigdom, og et kapitel introducerer en interessant værdidiskussion – vinder Konfucius eller kommunismen i frem­ tidens kinesiske system? Det er en bedrift at præsentere så mange aspekter af det nye Kina på så få sider. Det komprimerer til tider stoffet lidt for meget, men KS består jo af flere temaer, så det går nok. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_45


s

Godt genbrug af lærebogssystem

Fag_ Fysik Titel_ FysikBbogen Forfattere_ Finn Elvekjær og Torben Benoni Forlag_ Systime Pris_ 349,95 kr. Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Jesper Nymann Madsen

s_46

Underviser i_ fysik og matematik på Aarhus Statsgymnasium

Manglede der et A? Torben Benoni og Finn Elvekjær er kendt i gymnasie­ skolen blandt andet for FysikAB­ bøgerne, og faktisk troede jeg først, at det var en ny udgave af disse, jeg sad med. Men det var det dog ikke, i hvert fald ikke helt. FysikBbøgerne gennemgår alt kerne­stoffet for B-niveau i fysik på stx. Det er en grundig lærebog, som kommer omkring stoffet på en ­både fysikfaglig og pædagogisk god ­måde. En af de ting, der adskiller lære­bøger i fysik, er graden af matematik, som bringes i spil for at formidle stoffet, og FysikBbøgerne bruger, ligesom FysikABbøgerne, lidt mere matematik end for eksempel Lærebogen Basis­fysik og væsentligt mere end Orbit B-bogen. Der er ikke lagt vægt på en speciel typografisk opbygning af bøgernes sider, hvilket er tilfældet i nogle fysiklærebøger, men bogen er fuld af billeder, modeller og grafer, som letter det grafiske indtryk af siderne G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

og understøtter samt perspektiverer ­teksten. Det virker, som om rækkefølgen, hvormed de forskellige emner behandles i bøgerne, er tænkt således, at de mindre matematiske emner kommer først. Bogen starter med en introduktion til fysik som fag og fortsætter så med at introducere fysiske størrelser og eksperimenter. Denne del af det første kapitel er rigtig fint og kan med fordel også bruges i første lektion i et NV-forløb (den sidste del af det første kapitel har overskriften Kosmisk zoom, men det er for kort til, at eleverne derigennem får noget, der minder om et overblik over det fysik-naturvidenskabelige verdensbillede). Rækkefølgen af bogens e ­mner ­virker således gennemtænkt. Kun i forbindelse med kosmologien v ­ ille det måske have været bedre at gennem­gå, hvordan afstande og has­ tigheder fastlægges, inden disse bruges i forbindelse med Hubbles lov og universets udvidelse. Derudover kunne afsnittet om afstandsbedømmelse måske være tænkt anderledes. Bogsættet er jo beregnet til B-niveau, og min erfaring er, at mange B-­niveauelever har lettere ved at relatere sig til begrebet størrelsesklasser end til en matematisk formuleret beskrivelse af, hvordan lysintensiteten aftager som funktion af afstanden. Derfor ville jeg nok have valgt en mindre fysik-­ m atematisk gennemgang af afstandsbedømmelse ved hjælp af lys­intensitet, end denne bog gør. Selvom FysikBbogen 1 og 2 minder meget om FysikABbogen 1 og 2, er de nye bøger ikke både til A- og B-­ niveau, men kun til B-niveau. De nye

bøger har dog samme tilgang til stoffet som FysikABbogen, samme opbygning, samme figurer (måske lidt klarere farver), og rigtig mange steder er teksten helt identisk. Det virker, som om de nye bøger er blevet til ved en proces, hvor forfatterne først har taget FysikABbogen, pillet de kapitler ud, som udelukkende var egnet til A-niveauet, og derefter enkelte steder ændret lidt. Dette er bestemt ikke tænkt som en kritik af det nye bogsæt, for FysikABbøgerne er et rigtig godt og pædagogisk lærebogs­ system, så hvorfor ikke genbruge ­store dele? Selvom FysikABbogen kan benyttes på B-niveau og læses næsten fra begyndelsen og frem, skal man som underviser passe på og springe over det deciderede A-niveau-stof, og man må hjælpe eleverne mere med de matematisk tunge afsnit. Denne vurdering af stoffet er i en vis udstrækning gjort for underviseren i det nye bogsæt. I FysikBbogen er for eksempel afsnittet om dopplereffekt mere egnet til B-niveau-elever (afsnittet indeholder blandt andet gode illu­ strationer, som hjælper med forståelsen af transformationsudtrykket). Så selvom B-niveau-stoffet i FysikBbogen og FysikABbogen er næsten identisk, og man skal være opmærksom på, hvordan mindre matematisk stærke B-niveau-elever oplever FysikBbogens brug af matematik, er der ikke tvivl om, at hvis jeg skulle undervise på B-niveau, ville jeg gerne bruge de nye FysikBbøger, og også hellere bruge disse end undervise ­efter Fysik­ABbogen. •


A N M E L D E L S E R _

s

Udfordrende ‘krydsogtværser’

Fag_ Religion Titel_ Religion på kryds og tværs Forfattere_ Bodil J. Pedersen, Dorte Z. Thelander, Tine O. Roost og Carsten Lykke-Kjeldsen Forlag_ Columbus Pris_ 179 kr., 224 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Hans Jørgen B. Thomsen Underviser i_ religion og historiepå Herning Gymnasium

Bogen har meget nyt til religions­ faget i gymnasiet og hf. Der er fire nye emner til fagbekendtgørelsens valgfrie emne: køn, rusmidler, satanisme og ånder. Men nok så vigtig for faget generelt er den grundige indføring i den nye undervisningslovs (2017) fire kompetencedimensioner: den globale, digital dannelse, innovation og karrierelæring. Samt en videnskabsmodel i forbindelse med religionsfagets nye muligheder for at indgå i tværfagligt samarbejde i forbindelse med SPR og SSO. Med loven i 2017 er kompetencebegreberne blevet sat i førersædet, og de tidligere dannelses- og almendannelsesbegreber er kommet på bagsædet. Der henvises til dem i lovens formål, men konkret indordnes de som en del af den større kompetencepulje. Den viden og de kundskaber med videre, som den gymnasiale undervisning giver, skal kunne omsættes i praksisser og kommunikativt på en kritisk, ansvarlig og i det hele taget en ordentlig måde ikke mindst på de sociale medier! Mere fagspecifikt er det især med den globale kompetence, at den fag­ lige religionsundervisning kommer på banen. Og her bruger bogen et begreb fra den engelske pædagogik ‘worldview literacy’ – verdenssynsevne. Den går kort sagt ud på at give eleverne kompetencer til en hermeneutisk dialog med andre menneskers tro og livsanskuelser, at kunne forholde sig reflekterende til både deres egen og andres verdens­ anskuelse med henblik på om muligt at nå til en konsensus om samfundsmæssige og globale spørgsmål. Der redegøres meget indgående for, hvad den globale kompetence rummer, og der er knyttet mange øvelser med ­gode instruktioner til opgaverne, så eleverne kan få tillært sig den glo­­bale kompetence. Her indgår blandt andet at kunne aflæse andres verdensopfattelse. Den postmoderne verdens religiøsitet og livsanskuelser er i stigende grad blevet individualistisk,

eklektisk og udogmatisk, så globalt drejer det sig ikke blot om at have ­viden om verdensreligionerne som sådan! Efter indlæringen af de fire kompetencer følger i bogens anden del anvendelsen af dem. Det sker ved mange øvelser til de fire ovenfor nævnte emner. Kønsrollemønstre i verdensreligionerne og transcendente religiøse oplevelser i forbindelse med rusmidler, satanisme og åndedyrkelse. Bogen giver ud fra den nyeste forskning en meget grundig og systematisk indføring i disse emners forskellige typer af kultdyrkelse. I øvelserne hertil anvendes et alsidigt mate­riale af klassiske og nyere tekster samt musik og film på nettet. Ud fra ­dette materiale skal eleverne med de fire kompetencer løse forskellige spørgsmål. Her må eleverne holde flere arbejdsmæssige og faglige begreber sammen, førend svaret kan falde på plads. Det forekommer mig, at opgaverne er meget avancerede ‘krydsogtværser’ til den gymnasiale religionsundervisning på C-niveau. Der er lagt et stort arbejde i bogen. De fire valgfrie emner vil sikkert interessere eleverne. Bogen er velskrevet, grafiske modeller systematiserer de mange begreber, og et velvalgt billedmateriale gør den indbydende. • På grund af pension er dette Hans Jørgens sidste anmeldelse. Tak for mange års tro tjeneste. Redaktionen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_47


KRONIK

e

Tekst_Per Clausen

s_48

Digitaliseringen øger risiko for mistrivsel blandt unge Amerikanske undersøgelser påviser en sammenhæng mellem øget skærmforbrug og unges ændrede adfærd og flere psykiske ­lidelser. Noget tyder på, at ­samme udvikling rammer vores del af verden. Spørgsmålet er, hvor m ­ eget og hvad det præcis skyldes, skriver kronikøren.

O M

P E R

C L A U S E N _

Per Clausen er lærer i samfundsfag og psykologi, men er i øjeblikket arbejdsløs efter 33 år på Johannesskolen, der lukkede gymnasieafdelingen med udgangen af sidste skoleår.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

U

dbredelsen af internettet, sociale medier og smart­ phones har fra omkring 2012 ført til dramatiske ændringer i unges adfærd og en stigning i psykiske lidel­ ser. Det siger Jean Twenge, der er pro­ fessor i psykologi og forsker i unges udvikling i bogen iGen. Why Today’s Super-Connected Kids Are Growing Up Less Rebellious, More Tolerant, Less Happy and Completely Unprepa­ red for Adulthood, hvor hun konklu­ derer dette på baggrund af en ­række omfattende surveyundersøgelser, som årligt foretages i USA, således at forskere ret præcist kan følge ud­ viklingen blandt unge. Endvidere har hun foretaget dybdegående interview med unge over hele USA, som repræ­ senterede forskellige aldersgrupper og etniciteter, ligesom hun har lavet undersøgelser blandt egne studenter via Amazons Turk Requester og læst i collegeaviser fra hele landet. Twenge kan ud fra sit ­materiale se, at unge er blevet mindre socialt

udadvendte, idet flere aktiviteter foregår sammen med forældrene, for eksempel foregår en aktivitet som at gå i indkøbscenter, som unge før­ hen ville have foretaget med venner­ ne, nu langt højere grad sammen med forældrene, og de ser vennerne meget mindre. Da USA er et samfund, hvor bilen for de fleste er en nødvendig­ hed for at kunne komme rundt, kan det h ­ ave spillet en rolle, at andelen af unge, der har kørekort, er kraftigt faldende. Det kan dog ikke forklare, hvorfor andelen, der går på dates, også dykker, ligesom den seksuelle debut­ alder er hævet med et år, og de unge drikker og ryger mindre. Der er ­også sket en kraftig nedgang i ­andelen, der har lønarbejde. Man kunne der­ for tro, at unge amerikanere bruger mere tid på lektielæsning, fordi kon­ kurrencen om at komme på college er blevet hårdere – og i USA er løn­ ningerne for folk uden videregående ­uddannelse ofte meget lave – men det er ingenlunde tilfældet. Amerikanske


K R O N I K _

high school-elever bruger mindre tid på lektierne end tidligere generationer, selvom tidsforbruget er steget i de seneste år, ligesom de stort set er holdt op med at læse trykte medier. På overfladen kunne det se ud, som om unge amerikanere var blevet mere fornuftige – eller mere kedelige.

De faktorer, der fremmer trivsel, er aftaget. Twenge tolker dog udviklingen som et udtryk for, at teenagere har antaget en ‘langsom’ livsstil, forstået på den måde at de forbliver i en puppetilværelse til langt op i 20’erne. ­Dette kæder hun sammen med mindre ­familiestørrelser, således at forældrene har tid til at investere ­mere i det enkelte barn, og den stigende individualisering lægger op til, at den unge kan forblive ung i længere tid og kan ­dyrke det individuelle selv, fordi f­ orældrene påtager sig støtteop­ g averne – for manges vedkommende endda når de unge er startet på en videregående uddannelse – det, som amerikanerne kalder helikopterforældre. Dette ses også i, at der fra cirka 2010 sker en kraftig stigning i andelen af forældre, der ved, hvor deres unge befinder sig.

iPhone som kropsdel Når Twenge skal begrunde udviklingen, slår hun ned på opkomsten af ­internettet og de sociale medier – idet Facebook startede i 2006, og iPhonen kom på markedet i 2007, så ­unge født fra midten af 1990’erne har som den første generation teenagere været brugere af de sociale medier, hvorfor hun kalder den nye ungdomsgeneration for iGen (’i’ for internet), der afløste Millenials (eller generation Y), og de sociale medier og sms’er har radikalt ændret ungdomslivet. ­Hendes studerende udtalte, at smartphones infiltrerede hvert minut af deres liv, og de omtalte ofte deres afhængighed af dem, som en stofafhængig ville udtale sig. Den personlige samtale er i dag i vid udstrækning erstattet af sms-­ beskeder. I afgangsklasserne i high school bruger eleverne i gennemsnit

to timer og et kvarter med at ­s ende sms-beskeder, to timer på internettet, halvanden time på spil (nok mest drengene) og en halv time på videochat. I alt bruger de unge således seks timer på de nye medier i deres fritid, hvorfor der ikke er meget tid tilovers til andre aktiviteter, hvis de også skal lave lektier. Konsekvensen heraf er, at teenageres præstationer i SATtest har været faldende siden midten af 2000’erne, især i skrivning og kritisk læsning, der kræver koncentreret dybdelæsning. Teenagernes sociale liv som at feste eller at cruise i bil, som tidligere foregik i offentligheden, er erstattet af onlineaktiviteter. Selv i skolen er interaktionen mellem eleverne stærkt nedsat, da de mest kigger ned i deres telefon, der for mange fungerer som en forlængelse af kroppen.

Idealer rammer piger hårdt Twenge finder en korrelation mellem skærmaktiviteter og ensomhed og manglende lykkefølelse, hvor ensom­ hedsfølelsen og manglende lykkefølelse især for de yngste teenagere er steget dramatisk siden 2010. Det er især piger som storforbrugere

af sociale medier, der føler sig udelukket fra de sociale fællesskaber, hvis de oplever deres veninder være sammen. Pigerne er også mest udsatte for mobning på de sociale medier, der er ideelle til verbale aggressioner, som piger bruger over for hinanden. ­Alle disse faktorer fremmer mistrivsel, mens sociale aktiviteter sammen med andre og fysisk aktivitet som for eksempel sportsudøvelse modvirker mistrivsel. De sociale medier rammer endvidere pigerne hårdere end drengene, da de er mere fokuserede på deres kropsbillede, og da medierne oversvømmes med flotte pigekroppe (også takket være photoshopping), føler mange ­piger sig utilstrækkelige, og dette fører for mange til depressive tilstande. Andelen af unge med depressive perioder steg mellem 2005 og 2017 med 52 procent for de 12-17-årige og med 67 procent for de 18-24-årige, og andelen steg dramatisk, da smart­ phonen blev almindeligt udbredt. Samtidig skete der en kraftig stigning i antallet af selvmord, og risikoen for selvmordsforsøg stiger eksponentielt med tiden tilbragt bag skærmene. Denne udvikling f

Selv i skolen er interaktionen mellem eleverne stærkt nedsat, da de mest kigger ned i deres telefon, der for mange fungerer som en forlængelse af kroppen. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_49


s_50

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der sket en stigning på 254 procent i antallet af unge, der får stillet en diagnose for angst eller depression. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


K R O N I K _

er sandsynligvis blevet forstærket af, at teenagerne har svært ved at slippe smartphonen, når de skal sove, hvor­ for de kommer til at lide af søvnman­ gel, hvilket øger risikoen for psykiske lidelser. Twenge påviser korrelationer mel­ lem udbredelsen og anvendelsen af de elektroniske medier og ændringer i de unges adfærd og problemer. Korrelati­ oner er som bekendt ikke kausalite­ ter, da det er muligt, at det er usikre og sårbare unge, der anvender de elektro­ niske medier, men æ ­ ndringerne er så markante, at hun mener at kunne ude­ lukke, at det kan være andre årsager end de elektroniske medier, der har medført ændringerne i de unges liv.

Voldsom vækst i danske diagnoser I Danmark er de elektroniske medier også slået igennem som i USA. Skole­ børnsundersøgelsen fra 2018 viser, at mere end hver fjerde 15-årige pige brugte mere end fire timer på de so­ ciale medier, mens det for drengene kun var hver femte, der til gengæld brugte mere tid på at game. Også i Danmark er der ifølge Statens Insti­ tut for Folkesundhed sket en stigning i andelen af unge kvinder med dår­ ligt mentalt helbred fra 16 procent i 2010 til 17,5 procent i 2013 til 24 pro­ cent i 2017, så stigningen har været langt den kraftigste i den sidste peri­ ode – den samme tendens ses blandt unge mænd, om end fra et langt lave­ re niveau. Der var ligeledes en kraftig stigning i andelen med kraftig stress fra 2013 til 2017 for såvel unge mænd som unge kvinder. Det er bemærkel­ sesværdigt, at en lignende udvikling har fundet sted i andelen af 19-åri­ ge piger, der har fået psykologhjælp, hvor andelen i 2017 nærmede sig 50 procent. Endvidere er der ifølge Sundhedsstyrelsen sket en stigning på 254 procent i antallet af unge, der får stillet en diagnose for angst eller depression. Som vi kan se, er det især fra 2013, at den psykiske mistrivsel blandt de unge forøges, hvilket gør det nærlig­ gende at kæde det sammen med den samtidige udbredelse af sociale medi­ er. David Madsen, der er psykolog ved Dansk Behandling for Computerspil

og Onlineafhængighed, fremhæver i lighed med Twenge, at de faktorer, der fremmer trivsel, er aftaget. Han pe­ ger på, at under 25 procent får mindst en times fysisk aktivitet om dagen, at mængden af søvn og søvn­kvaliteten er faldet i de sidste årtier, og at ande­ len af unge, der møder trætte i sko­ le, er kraftigt forøget. Endvidere er der blandt 15-årige kun 18 procent af drengene og 10 procent af pigerne, der er sammen med kammerater efter skoletid, således at de er blevet ­mere fysisk isolerede. Denne udvikling hænger sammen med unges længere tid bag digitale skærme, der blev for­ øget med 40 minutter om dagen fra 2012 til 2015, og han antager, at den­ ne udvikling er fortsat.

Måske kan nedlukningen i forbindelse med coronakrisen give et fingerpeg om sammenhængen, idet unges skærmforbrug blev voldsomt forøget, og der er rapporteret om kraftig øget mistrivsel blandt unge.

I en ny rapport fra Det ­Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel­færd, VIVE, Børn og unges trivsel og brug af sociale medier, konklude­ res der forsigtigt på basis af en meta­ analyse af internationale studier og en analyse af danske data, at der ”er en sammenhæng mellem unges digi­ tale adfærd og deres ­trivselsbillede. Unge, der mistrives eller føler sig en­ somme, er lidt mere tilbøjelige til at bruge mere tid ved skærmen end dem, der trives godt”. Men rappor­ ten lægger vægt på, at det ikke kan afgøres, ”om det er adfærden på digi­ tale medier, der påvirker trivslen, om mistrivsel kan føre til et øget skærm­ forbrug, eller om der måske er tale om et vekselvirkningsforhold”. Så indtil videre må vi betragte sammenhæn­ gen mellem sociale medier og unges mistrivsel som uafklaret. Måske kan nedlukningen i for­ bindelse med coronakrisen give et finger­p eg om sammenhængen, idet unges skærmforbrug blev voldsomt forøget, og der er rapporteret om kraftig øget mistrivsel blandt unge. Men er ændringerne for radikale til, at de kan bruges til at konkludere om normaltilstanden? •

Sammenhæng er fortsat uafklaret Når danske forskere skal finde årsa­ gerne til stigningen i unges mistriv­ sel, henvises der ofte til konkurrence­ staten, der har øget presset på de unge til at præstere for at kunne komme ind på de eftertragtede videregåen­ de uddannelser og få ’drømmejobbet’ på et arbejdsmarked, der bliver sta­ dig mere omskifteligt, hvilket stiller stigende krav om identitetsmæssig fleksibilitet – Becks og Giddens risikosamfund. Der kan endvidere henvi­ ses til Hartmut Rosas begreb om ac­ celerationssamfundet, hvor foran­ dringerne foregår stadig hurtigere, og her nævnes også de sociale medi­ er, men det er ikke en faktor, der gø­ res til genstand for nærmere analyse. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_51


GL MENER

s_52

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

Andengenerations­reformer I efteråret 2020 blev der nedsat en kommission for andengenerations­ reformer. Kommissionen vil k ­ omme med en række temaudspil og an­ befalinger, som adskiller sig fra førstegenerationsreformer, hvor løsningen ofte sættes lig med øko­ nomiske incitamenter. Selvom gene­ rationsreformer kan lyde lidt støvet, kan der være grund til at spidse ører. Kommissionen er netop kommet med sin første publikation med be­ skrivelse af fem udfordringer, hvoraf et par af dem er relevante for ­vores sektor. Kommissionen sætter prisvær­ digt fokus på unge med uforløst po­ tentiale. Det er vigtigt at finde g ­ ode løsninger for den gruppe af ­unge, som hverken får uddannelse eller ­arbejde. Det er umådelig m ­ ere kon­ struktivt at se potentialet i ­disse u nge, når man eksempelvis taler ­ om mangel på unge på erhvervs­ uddannelserne, frem for at mene, at be­hovet for arbejdskraftudbud skal findes i en nulsumsløsning blandt de unge, der tager en uddannelse. Idéen med anden­g enerationsreformer er at finde langsigtede løsninger, der skal påvirke menneskers adfærd på ­anden vis end at skære i deres ydel­ ser. Det er nok en god tilgang, hvis man reelt skal gøre en forskel for de ­unge, der ikke i dag får en uddan­ nelse. Og det er da også Danmarks måske s ­ tørste uddannelsesmæssige udfordring, at 20 procent af de unge ikke får en ungdomsuddannelse. Det er også vigtigt, som kommis­ sionen peger på, at der er brug for livslang læring. Her har hf og VUC en helt særlig rolle – og erfaringen viser, at hf og VUC gør en stor for­ skel for rigtig mange unge og voksne. I GL har vi længe promoveret vores bud på, hvad der kan gøre hf endnu mere tilgængelig for både unge og voksne. Til gengæld tror jeg ikke, det er vejen frem – som kommissionen er inde på – at se på én fælles indgang til ungdomsuddannelserne. Det er

sundt og nødvendigt, at ungdoms­ uddannelserne har hvert sit særpræg, og at de unge her får mulighed for at træffe valg for deres egen fremtid. I GL vil vi kraftigt advare mod at æn­ dre gymnasie­uddannelserne grund­læggende. År efter år løfter gymnasie­uddannelserne en stor del af ung­ domsårgangene – ligesom erhvervs­ uddannelserne gør. P ­ olitisk mod er ikke at ’kaste alt op i ­luften’, men at holde fast på det, der f­ ungerer godt – og det gør de gym­nasiale uddannel­ ser. Skal der ske justeringer, kan man for eksempel styrke den ­individuelle vejledning, så social mobilitet øges, og valg af ungdoms­uddannelse kva­ lificeres. Samtidig kan man se på mulig­hederne for omvalg og merit. Dette kan godt ske, uden at alle skal ind ad den samme dør. Uden for de store byer kan det måske i nogle tilfælde give mening at have flere ungdomsuddannelser under samme tag, da det giver den enkelte uddannelsesinstitution et bredere elevgrundlag og kan bidrage til en bredere geografisk ungdoms­ uddannelsesdækning. Hvis skoler skal fusionere, skal det ­være fag­ ligt begrundet i at give de unge ­flere valgmuligheder og skabe b ­ edre ud­ dannelsesmiljøer. I mindre ­ byer vil det fortsat være uddannelses­ institutioner af en overkommelig størrelse, mens mastodonter i stor­ byer hverken giver et godt uddan­ nelsesmiljø for de unge eller et godt ­arbejdsmiljø for de ansatte. Det ved vi allerede. Når kommissionen vil finde lang­ sigtede løsninger, vil et godt bud ­være at se erhvervsuddannelser (og­ så) som videregående uddannelser. EUD er i dag i høj grad en ­uddannelse for voksne og fungerer for ­mange som en videregående uddannelse. Derfor kunne man overveje, om ­nogle erhvervsuddannelser kunne gen­ nemføres på kortere tid og mere målrettet, når de bygges oven på en gymnasial uddannelse.


BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

r

LØN

Beregning af anciennitet Jeg vil gerne høre, hvordan løn­ anciennitet beregnes, hvis man i en periode har været på nedsat tid og derefter går på fuld tid igen. Bliver ancienniteten opgjort i antallet af ­arbejdstimer? Jeg skal på barsel i det kommende skoleår og vil i den for­ bindelse holde noget orlov med løn, men også orlov på dagpenge. Optjener jeg også lønanciennitet under afhol­ delse af den ulønnede forældreorlov?

m

PÆ DAG O G I K U M

Udskudt pædagogikum Jeg blev fastansat i august sidste år, og jeg vil meget gerne i pædagog­ ikum. Min leder har dog lige fortalt mig, at jeg ikke kommer i pædagogi­ kum før august 2022. B ­ egrundelsen er, at skolen har en slags venteliste for pædagogikumkandidater, og at skolen ikke har råd til vikarer. Men kan det være rigtigt? Det er ret hårdt at undervise på fuld tid uden at have en ordentlig pædagogisk og didaktisk ballast.

t

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Hanne Krag & Morten Bayer

Hanne Krag, konsulent i GL, svarer

Ved deltidsbeskæftigelse optjener man fuld lønanciennitet, hvis deltids­ beskæftigelsen er på mindst 15 timer per uge. Ved en beskæftigelse på min­ dre end 15 timer per uge optjener man halv lønanciennitet. Lønanciennitet opgøres derfor ikke som sådan efter arbejdstimer, men afhænger altså af, om man er ansat mere eller mindre end 15 timer per uge.

Ved afholdelse af ulønnet forældre­ orlov indgår den tid, hvor man ­holder ulønnet orlov, også i beregningen af ens anciennitet i ansættelsesfor­ holdet, medmindre man vælger at udstrække dagpengeretten med ­otte eller 14 uger. Her optjenes der ikke lønanciennitet. I øvrigt beregnes løn­ ancienniteten fra den 1. i en måned og altid i hele måneder.

s_53

t

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Nej, det kan ikke være rigtigt. Nye fastansatte lærere uden pæda­ go gikum skal ifølge re glerne ­(bekendtgørelsen om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser) gen­ nemføre pædagogikum og dermed erhverve sig undervisningskompe­ tencen i ­ansættelsens første år. Kun i særlige tilfælde kan på­begyndelsen af pæ­dagogikum ske efter ansættel­ sens første år, og i de tilfælde skal det fremgå af en foreløbig uddannel­ sesplan, hvornår pædagogikum for­ ventes påbegyndt og afsluttet.

Uddannelsen skal under alle om­ stændigheder påbegyndes senest et år efter ansættelsen. Der er der­ for tale om et brud på reglerne, hvis dit pædagogikum udskydes med to år eller mere – også selvom sko­ lens økonomi er presset, eller der er mange ansatte uden pædagogikum. Når gymnasiet har pædagogikum­ kandidater, får det i øvrigt et sær­ ligt tilskud, der finansierer udgif­ terne forbundet med uddannelsen. Og så er det selvfølgelig af stor betyd­ ning for din praksis som gymnasie­ lærer, at du får en pædagogisk og di­ daktisk uddannelse. Så alt i alt er det bedste for både dit arbejdsliv og un­ dervisningens kvalitet, at du får de nødvendige kompetencer så hurtigt som muligt.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

33TID OG STED

Kurset afholdes den 30. september 2021 i Odense.

77UDBYDER GL-E

Aldringens biologi

33TID OG STED

Kurset afholdes den 7. oktober 2021 i Høje Taastrup.

77UDBYDER GL-E

s_54

Rubrics – tydelige faglige forventninger til de skriftlige opgaver

33TID OG STED

Kurset afholdes online over to dage: den 7. september 2021 og den 28. oktober 2021.

77UDBYDER

IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Relationer, motivation, trivsel og læring i fællesskab

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Elever, der bliver set, hørt og indgår i et relationelt fagligt læringsfællesskab, trives og lærer ofte bedre. ­Corona var en prisme, som satte ekstra lys på betydningen af relationer og trivsel. På kurset får du inspiration til og afprøver en række arbejdsformer og redskaber, der kan anvendes til at udfordre eleverne til at ­reflektere over læringsfællesskaber,

og som samtidig understøtter elevernes relationer, motivation og trivsel. Arbejdsformerne udfordrer alle elever til at deltage og bidrage i læringsfællesskabet, tager udgangspunkt i, at elever er og motiveres på forskel­ lige måde, og understøtter relationerne i læringsfællesskabet, samtidig med at der bearbejdes faglig viden.

Aldersforskningen er højt prioriteret i både USA og Europa, og der er sket store landvindinger inden for de sidste årtier i forståelsen af aldringens molekylærbiologi. Interventionsforsøg på dyr har vist, at levetiden kan forøges markant på mange forskellige måder, og der arbejdes ihærdigt på at overføre nogle af erkendelserne til at forøge helbred og levetid hos mennesker. På kurset bliver du indført i aldringens biologi og ser, hvordan dette hotte forskningsemne kan

inddrages i undervisningen i biologi og bioteknologi. Du præsenteres endvidere for en række interaktive opgaver, som du efterfølgende kan bruge i din undervisning. Der udkommer mange populærvidenskabelige bøger om emnet, og det vrimler med gode råd på YouTube om metoder til at få et længere liv med godt helbred. Emnet interesserer eleverne, og på kurser undersøger vi, hvad der er op og ned, gennem forskellige biologiske synsvinkler.

For at forbedre de skriftlige ­opgaver skal eleverne kende til og forstå de faglige bedømmelseskriterier. Igennem rubrics ekspliciterer man, ­hvilke bedømmelseskriterier der indgår med hvilken vægt, og man ­beskriver dem gennem konkrete e ­ksempler, hvilket giver den enkelte elev ­specifik feedup og feedforward, som eleven kan a ­ rbejde videre med. Rubrics støtter selvevaluering, ­peer- og underviserfeedback og feedforward, som bidrager til at udvikle elevernes

selvstændighed og refleksion over de faglige mål. Ligeledes er rubrics et redskab til at gøre underviserens a rbejde med elevernes skrivning ­ ­mere målrettet og effektivt i forhold til tidsforbrug. På kurset får du ­inspiration og konkrete redskaber til ­skrive- og revisionsprocesser i forbindelse med de skriftlige opgaver. Kurset introducerer også til fælles udvikling og brug af rubrics som et værktøj til at tydeliggøre tavs v ­ iden om gode opgavebesvarelser.


Aktionslæring – udvikling i undervisningen

33TID OG STED

Kurset afholdes den 5. oktober 2021 i Odense.

77UDBYDER

IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Den gode elevsamtale – om trivsel, motivation og læring

33TID OG STED

Kurset afholdes fra den 9. september 2021 til den 10. september 2021 og igen fra den 3. februar 2022 til den 4. februar 2022 i Fredericia.

77UDBYDER

Inter-mezzo

Har du styr på dine kompetencer?

33TID OG STED

Fyraftensmødet afholdes fire gange: den 30. august 2021 i Aarhus, den 1. september 2021 i Sønderborg, den 20. september 2021 i Frederikshavn og den 22. september i Helsingør.

77UDBYDER GL og MA

Kognitiv vejledning – støt sårbare unge

33TID OG STED

Kurset afholdes fra den 26. august 2021 til den 27. august 2021 i Middelfart.

77UDBYDER Generator

Aktionslæring er en velegnet metode til at arbejde med udvikling af egen undervisning for både erfarne og nye lærere. Tilgangen anvendes også af pædagogikumkandidater på de teoretiske kurser og kan derfor bruges som en fælles udviklingsmetode. På kurset får du redskaber til at arbejde med at udvikle din undervisning via aktionslæring både individuelt og sammen med andre. Formålet med kurset er endvidere at anvende aktioner til at undersøge, eksperimentere

og skabe gode rutiner i undervisningen samt håndtere mulige dilemmaer, som eksempelvis at inddrage dialog med eleverne i forhold til feedback i skriftlige opgaver, at anvende gruppe-/klyngevejledning ved større skriftlige opgaver, at få større ejerskab til brugen af fælles forløb i egne klasser, at bruge formativ evaluering og feedback, at anvende karrierelæring i et alment dannende perspektiv eller at anvende elevsamtaler for at styrke elevernes læring og trivsel.

Den gode relation er forudsætningen for den gode læring og elevernes trivsel, og efter et skoleår med lockdown er relationsarbejdet vigtigere end nogensinde for at løfte elevernes trivsel og motivation. Her bliver samtaleredskaberne helt centrale, så eleven oplever at få hjælp til selvhjælp. På kurset arbejder vi med at professionalisere samtalen, så den balancerer mellem en støttende og en udfordrende

tilgang. Kurset underbygger dine samtalekompetencer og sætter ord på det, du allerede gør, giver dig redskaber og inspiration til det, du endnu ikke gør, og skaber en træningsbane til at øve samtaleredskaberne, som du kan omsætte direkte i praksis i morgen. Du får mulighed for at ­skifte ­fokus fra dig som formidler til dig som facilitator og hjælper.

Som gymnasielærer har du flere kompetencer, end du måske er opmærksom på. Det er kompetencer, der kan bruges på mange måder og i flere forskellige funktioner både ­inden for og uden for gymnasiesektoren. Måske har du overvejet at skifte spor, måske er du nysgerrig på, hvordan du kan kombinere dit gymnasielærerjob med andre opgaver, eller du har lyst til generelt at se på de muligheder, du har i arbejdslivet, måske har du brug for at øge din jobsikkerhed.

På den baggrund inviterer GL til fyr­ aftensmøde om kompetencer og kompetenceafklaring. Blive inspireret, og få redskaber til at få øje og ord på, hvor du har dine særlige styrker. Er der n ­ oget, som du med fordel kan ­give mere opmærksomhed – enten i dit nuværende job eller på en målrettet vej til et andet? Hør om gymnasielæreres mange kompetencer og mulige arbejdsmarkeder bakket op af konkrete eksempler.

Mistrivsel forekommer i alles liv, og som professionel, der arbejder med unge, står man ofte med et ungt menneske, der viser tegn på mistrivsel. Vejledere, undervisere m.fl. skal ikke behandle unge, der mistrives, men man spiller en vigtig rolle i at hjælpe dem med at lave positive livsforandringer og ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Her er den kognitive metode særdeles effektiv. Den er videnskabeligt vel­ dokumenteret og anerkendt som en af de mest effektive metoder i arbejdet med en bred vifte at menneskelige problemstillinger, samt når det

gælder behandling af mere alvorlige lidelser som for eksempel angst og depression. Den kan endvidere anvendes på tværs af professioner og på forskellige niveauer og er lettilgængelig samt nem at implementere. På kurset får du en introduktion til den kognitive metode, så du kan støtte unge i at lave positive livsforandringer og gennemføre deres uddannelse. Du bliver rustet til at forstå problemstillingerne inden for den kognitive forståelsesramme, kendskab til den kognitive metodes teknikker og redskaber samt værktøjer til at optimere dine samtaler med unge.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

s_55


MINDEORD Jørgen Chr. Andersen

d 1944 2021

s_56

Jørgen Chr. Andersen voksede op i Nørresundby, læste statskundskab i Aarhus, blev cand.scient.pol. og derpå undervisningsassistent. Det gav ham smag for undervisning, og i 1974 ansattes han som lærer i samfundsfag på Herning Seminarium. Jørgen var en afholdt, vidende underviser. Han kunne lide sit fag, var en glimrende formidler, der kunne inspirere eleverne, hvilket medvirkede til kontakt til flere af dem resten af livet. Blandt lærerkolleger var han respekteret, blev formand for samfundsfagslærerne ved danske seminarier, og på Herning Semina­ ­ rium

Hanne Skalborg Jensen

d 1957 2021

”Nå, nu vil jeg over og øve mig”. Det var en sætning, Hanne ofte afsluttede hyggesnakken i sofaen på lærerværelset med, inden hun gik over til laboratoriet for at lave eksperimentelt arbejde med sine elever. Den sætning skal vi ikke høre mere. Hanne døde den 20. april 2021 af den hudkræftsygdom, hun fik konstateret for et par år siden. Hun gik optimistisk og fagligt interesseret i gang med immunterapibehandling, men desværre kunne sygdommen ikke helbredes. Hanne var uddannet i biologi og kemi fra Aarhus Universitet. Efter nogle år på Esbjerg Statsskole blev hun ansat på Ribe Katedralskole i G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

e

stedets tillidsmand. I den egenskab fik han den vanskelige opgave at kæmpe for lærernes nye ansættelser efter seminariets nedlæggelse i 1989. Et arbejde, han gennemførte ros­ værdigt. Med nedlæggelsen af seminariet fulgte en overflytning af VUC Herning til stedets hf-kursus, som ­levede i bedste velgående. Den nye institu­ tion endte med navnet: Herning HF og VUC, første institution af sin art i hele landet. Jørgen bidrog med grundighed og flid, og hans indsats var stærkt medvirkende til, at tingene faldt på plads. Han var selvskrevet til stillingen som souschef og udførte arbejdet med flid og loyalitet til gavn for hele institutionen. Jørgen var et positivt menneske. Han havde empati, som gav sig udtryk for eksempel sidst i arbejds­livet, hvor han valgte at vende tilbage til eleverne fuldtids som den under­viser, han trivedes ved at være. Det gav

sig selv, at elevernes ve og vel var et pejle­mærke i alle situationer, hvilket elever mærkede og værdsatte. Jørgen havde humor for eksempel som bagmand for gode grin til julerevyer. Han var en habil sanger, hvis baryton lod sig høre ved festlig lejlighed. Hans store interesse var opera. Nogle af os fulgtes med ham efter pensioneringen i 2009: Opera i Kiev, Berlin, Sankt Petersborg. Stor interesse havde også slægten til begge sider, sønderjysk-nørrejysk, hvilket han opdyrkede i sit pensionistliv. Hans hustru døde i 2003. Vores tanker går til børn, svigerbørn og børnebørn, som var fylde og støtte i hans liv. Æret være Jørgen Chr. Andersens minde.

2006. Det er blevet til mange elever, der har nydt godt af hendes engagerede og engagerende undervisning samt hendes empati og ægte interesse i den enkelte elev. Hanne har vejledt og været kursusleder samt tilsynsførende for mange pædagogikumkandidater og ydede desuden en stor arbejdsindsats i EUSO-arbejdet. Hannes faglige autoritet kombineret med den pædagogiske myndighed, der udsprang af hendes effektive og lidt kontante væsen, aftvang stor respekt blandt elever og kolleger. Hos Hanne var man i trygge hænder. Såvel stærke som mindre stærke elever blev mødt med netop den faglige udfordring, der giver lyst til at lære. Hanne gik gerne med i nytænkende projekter med fag fra andre fakulteter, og der kom altid noget godt ud af det. Hanne var et ordensmenneske og et ordentligt menneske. Hun holdt orden i laboratoriet og lærte eleverne betydningen af at have orden i tingene.

”Nå, nu vil jeg over og øve mig”. Udsagnet kan være et lille ordspil på, at eleverne nu skal udføre øvelser i laboratoriet. Det kan også være et billede på, at Hannes virke som lærer udsprang af en viden om, at man skal øve sig hver dag. Man skal forberede sig til dagens undervisning, som igen er en øvelse til næste dag. Hanne var ikke størknet i sin form. Hun øvede hver dag. På den måde viste hun, at hun var en levende lærer og et levende menneske. Ribe Katedralskole har mistet en dedikeret lærer og en afholdt kollega, om hvis minde der kun kan stå respekt. Vore tanker går til den efterladte familie.

Erik Vinther Kristensen, Jane Borup Andersen, Jens Agnus Overgaard

Ledelse og kolleger på Ribe Katedralskole


Sarah Schlamowitz

d 1976 2021

Vores kære kollega Sarah Schlamo­ witz er ikke længere blandt os. ­Efter kort tids sygdom tabte hun 23. fe­ bruar kampen til kræften, kun 44 år gammel. Det er så utrolig trist og uforståeligt, og vi, både elever og kol­ leger, savner hende. Sarah var sam­ vittighedsfuld, vedholdende og kær­ lig og var der, hvis nogen havde behov for opmuntring eller en hjælpende hånd. Sarah var biokemiker og ­forskede ved Statens Serum Institut og ­Københavns Universitet i en årræk­ ke, inden hun begyndte at undervise

i gymnasieskolen først på Frederiks­ berg HF og siden hos os på G ­ entofte HF fra januar 2016. Hun underviste i kemi både på NF- og GSK-hold og var dedikeret omkring det faglige niveau og det at give sin begejstring for na­ turvidenskab videre. Sarah var og­ så teamlærer og tutor. Hun kerede sig meget om sine elever og støttede dem både i og uden for skolen. Selv da hun blev syg, bekymrede hun sig om eleverne og spurgte ind til deres triv­ sel. Vi er så glade for at have kendt, grinet, talt og arbejdet sammen med Sarah, og vi vil savne hende meget. Vores tanker går til Sarahs mand, Martin, og hendes to døtre, Martha og Merle, som vi ved var hendes et og alt. Æret være Sarahs minde. På lærerkollegiets vegne, Mette ­L ouise Milter Jakobsen og Ingelise Kastrup

s_57

MØD OS PÅ

Facebook Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1


s_58

Statens

LEGATBOLIG I PARIS Der indkaldes hermed til ansøgninger for ophold i Statens legatbolig i Paris for 2022. Statens legatbolig i Paris administreres af en stiftelse med navn efter boligens givere, Ludvig Preetzmann-Aggerholm og Hustru. Stiftelsens formål er at give danske kunstnere og forskere mulighed for et ophold i Paris. Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris og/eller Frankrig, vil blive prioriteret. På grund af aflysninger i år forårsaget af coronakrisen bliver nogle af dette års pladser rykket til 2022. Ansøgere kan derfor ikke søge om ophold i april, maj og juni 2022.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 4

·

2 0 2 1

Lejligheden

Ansøgningen

Lejligheden ligger på 2. sal i et restaureret og lyst ‘hotel particulier’ i 3, rue de la Perle – midt i Maraiskvarteret. Den er i to etager (dvs. ikke handicapvenlig) og indeholder opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken. Lejligheden er fuldt møbleret og udstyret til to personer. Huslejen er 1.150 euro pr. måned inkl. varme, lys, telefon- og internetabonnement (retten til prisjustering forbeholdes). For at tilgodese flest mulige ansøgere tildeles ophold som regel kun for én måned.

Ansøgninger om ophold i legatboligen i 2022 bedes indsendt senest mandag den 4. oktober 2021. Læs mere, og find ansøgningsskema her: http://frankrig.um.dk/da/om-os /statens-legatbolig-i-frankrig/. Tildeling af legatboligen forventes afgjort primo november 2021. Besked om tildeling/afslag vil blive sendt pr. e-mail til samtlige ansøgere.


Luk samfundet op! 4. udgave Peter Brøndum Thor Banke Hansen Grundbogen til samfundsfag C helt opdateret og tilpasset kravene til det nye grundforløb. Luk samfundet op 4. udgave fastholder den overskuelige struktur og stærke formidling, der har gjort bogen til det foretrukne valg, når C-niveauet skal dækkes. Som noget nyt er der til den nye 4. udgave udarbejdet helt nye instruktionsvideoer for at lette og styrke elevernes forståelse af de dele af C-niveauet, som elever kan have glæde af at få formidlet i flere medier. Fås både som trykt bog og iBog

På vej SAMFUNDSFAG

HISTORIE

ENGELSK

Byrådet, 2. udgave Anders Brandt Sørensen Anders Broholm

Vores Danmarkshistorie Peter Frederiksen

Engage! Mette Grønvold Hanne Ohland-Andersen

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • www.forlagetcolumbus.dk


MASTERCLASS

VIDEN I EN KLASSE FOR SIG

Få den nyeste viden fra de skarpeste hjerner til din undervisning. Kom med på Praxis Masterclass, og få konkrete ideer til at engagere dine elever.

HELT GRATIS Biologi

Informatik

Naturgeografi

HVAD KAN DNA’et FORTÆLLE

BLIV SKARP PÅ CYBERSIKKERHED

HVAD SKER DER, NÅR ISEN SMELTER I GRØNLAND?

ONLINE

ONLINE

ONLINE

15. september 2021

ESKE WILLERSLEV

NIELS HØGSLUND

13. oktober 2021

JENS MYRUP

ANNE BOIE JOHANNESSON

15. november 2021

SEBASTIAN MERNILD

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!

Tilmeld dig på praxis.dk/masterclass

NIELS VINTHER

Profile for Creative ZOO

Gymnasieskolen #04 2021  

Gymnasieskolen #04 2021  

Profile for czoo

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded