MINDEORD Jørgen Chr. Andersen
d 1944 2021
s_56
Jørgen Chr. Andersen voksede op i Nørresundby, læste statskundskab i Aarhus, blev cand.scient.pol. og derpå undervisningsassistent. Det gav ham smag for undervisning, og i 1974 ansattes han som lærer i samfundsfag på Herning Seminarium. Jørgen var en afholdt, vidende underviser. Han kunne lide sit fag, var en glimrende formidler, der kunne inspirere eleverne, hvilket medvirkede til kontakt til flere af dem resten af livet. Blandt lærerkolleger var han respekteret, blev formand for samfundsfagslærerne ved danske seminarier, og på Herning Semina rium
Hanne Skalborg Jensen
d 1957 2021
”Nå, nu vil jeg over og øve mig”. Det var en sætning, Hanne ofte afsluttede hyggesnakken i sofaen på lærerværelset med, inden hun gik over til laboratoriet for at lave eksperimentelt arbejde med sine elever. Den sætning skal vi ikke høre mere. Hanne døde den 20. april 2021 af den hudkræftsygdom, hun fik konstateret for et par år siden. Hun gik optimistisk og fagligt interesseret i gang med immunterapibehandling, men desværre kunne sygdommen ikke helbredes. Hanne var uddannet i biologi og kemi fra Aarhus Universitet. Efter nogle år på Esbjerg Statsskole blev hun ansat på Ribe Katedralskole i G Y M NA S I E S K O L E N
·
N R _ 0 4
·
2 0 2 1
Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk
e
stedets tillidsmand. I den egenskab fik han den vanskelige opgave at kæmpe for lærernes nye ansættelser efter seminariets nedlæggelse i 1989. Et arbejde, han gennemførte ros værdigt. Med nedlæggelsen af seminariet fulgte en overflytning af VUC Herning til stedets hf-kursus, som levede i bedste velgående. Den nye institu tion endte med navnet: Herning HF og VUC, første institution af sin art i hele landet. Jørgen bidrog med grundighed og flid, og hans indsats var stærkt medvirkende til, at tingene faldt på plads. Han var selvskrevet til stillingen som souschef og udførte arbejdet med flid og loyalitet til gavn for hele institutionen. Jørgen var et positivt menneske. Han havde empati, som gav sig udtryk for eksempel sidst i arbejdslivet, hvor han valgte at vende tilbage til eleverne fuldtids som den underviser, han trivedes ved at være. Det gav
sig selv, at elevernes ve og vel var et pejlemærke i alle situationer, hvilket elever mærkede og værdsatte. Jørgen havde humor for eksempel som bagmand for gode grin til julerevyer. Han var en habil sanger, hvis baryton lod sig høre ved festlig lejlighed. Hans store interesse var opera. Nogle af os fulgtes med ham efter pensioneringen i 2009: Opera i Kiev, Berlin, Sankt Petersborg. Stor interesse havde også slægten til begge sider, sønderjysk-nørrejysk, hvilket han opdyrkede i sit pensionistliv. Hans hustru døde i 2003. Vores tanker går til børn, svigerbørn og børnebørn, som var fylde og støtte i hans liv. Æret være Jørgen Chr. Andersens minde.
2006. Det er blevet til mange elever, der har nydt godt af hendes engagerede og engagerende undervisning samt hendes empati og ægte interesse i den enkelte elev. Hanne har vejledt og været kursusleder samt tilsynsførende for mange pædagogikumkandidater og ydede desuden en stor arbejdsindsats i EUSO-arbejdet. Hannes faglige autoritet kombineret med den pædagogiske myndighed, der udsprang af hendes effektive og lidt kontante væsen, aftvang stor respekt blandt elever og kolleger. Hos Hanne var man i trygge hænder. Såvel stærke som mindre stærke elever blev mødt med netop den faglige udfordring, der giver lyst til at lære. Hanne gik gerne med i nytænkende projekter med fag fra andre fakulteter, og der kom altid noget godt ud af det. Hanne var et ordensmenneske og et ordentligt menneske. Hun holdt orden i laboratoriet og lærte eleverne betydningen af at have orden i tingene.
”Nå, nu vil jeg over og øve mig”. Udsagnet kan være et lille ordspil på, at eleverne nu skal udføre øvelser i laboratoriet. Det kan også være et billede på, at Hannes virke som lærer udsprang af en viden om, at man skal øve sig hver dag. Man skal forberede sig til dagens undervisning, som igen er en øvelse til næste dag. Hanne var ikke størknet i sin form. Hun øvede hver dag. På den måde viste hun, at hun var en levende lærer og et levende menneske. Ribe Katedralskole har mistet en dedikeret lærer og en afholdt kollega, om hvis minde der kun kan stå respekt. Vore tanker går til den efterladte familie.
Erik Vinther Kristensen, Jane Borup Andersen, Jens Agnus Overgaard
Ledelse og kolleger på Ribe Katedralskole