Page 1

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Marts 2019

&

O V E R B L I K _

No_02

e

T E M A _

Fremtidens studenter skal være forberedt til livet – ikke kun til at blive god arbejdskraft, siger filosof Anders Fogh Jensen. s_10

Begejstring. Tysklæreren

Kvalitet. Lærernes oplevelse

Digitalisering. Teknologi

vil smitte eleverne med sin

af kvaliteten er vidt forskel-

presser arbejdsmiljøet. s_38

kærlighed til sproget. s_06

lig fra skole til skole. s_32


Vi sætter fokus på studieturens centrale omdrejningspunkt – det faglige indhold

Det faglige indhold og valg af destination går hånd i hånd. Vi kender de faglige muligheder på destinationerne og med et stort kontaktnet over alt i Europa, kan vi tilbyde et skræddersyet program til netop jeres studietur. Med 15 års erfaring i at arrangere studierejser tilbyder vi: • Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Stort fagligt program på de fleste destinationer • samme rejsekonsulent fra start til slut • Altid konkurrencedygtige priser

Siden 2004 har vi haft fokus på at arrangere studierejser for ungdomsuddannelser - vi har stor erfaring i at sammensætte det rigtige program ud fra jeres budget.

Kontakt os på telefon 44 94 60 90 eller send os en email på info@grupperejsebureauet.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig.

Få inspiration og hent vores faglige katalog online! grupperejsebureauet.dk

Den faglige guide

inspirati on til stu dieturen faglige indhold s


Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Lea Schønemann Karlsen, lsk@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 76 10 11 55, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Christian Torp | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 15.400 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 19. marts 2019.

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_10 s_24 s_26 s_30 s_32 s_34

Leder Mig & mit fag Tema Kort om uddannelsespolitik Hverdag Kort om undervisning Bag om Perspektiv

s_36 s_38 s_42 s_44 s_48 s_52 s_54

Kort om løn og ansættelse Udsyn Jeg anbefaler Kronik GL’s sider Diskussion Anmeldelser

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

e

·

2 0 1 9


Hvor der er vilje ...

T E M A _

Det bliver stadig tydeligere, at et folketingsvalg nærmer sig med hastige skridt.

s_04

Hvem ved, i realiteten kan det være udskrevet, når disse linjer ­læses. Anyway, når der er valg, har politikere jo travlt med at love guld og grønne skove; nogle gange er det kun skovene, der bliver til noget, andre gange ingenting. Socialde­ mokraterne har som opposition og favorit til at vinde statsminister­ posten med Mette Frederiksen ­o gså været i offensiven et stykke tid. Også på uddannelsesområdet, hvor partiet har erklæret det for­ kætrede omprioriteringsbidrag for­ tid, hvis den næste regering bliver S-­ledet. Det er selvfølgelig bedre end in­ genting – men det er ikke godt nok! I hvert fald ikke for de gymnasiale uddannelser, der ikke har udsigt til at få nogen af de mistede ressour­ cer tilbageført. Det er jo det, sekto­ ren dybest set har behov for. Ikke alene er der over 1.000 lærere færre end for blot et par år siden, de tilba­ geværende føler sig i stigende grad stressramte eller går på deltid, sam­ tidig med, at magthaverne vil have uddannelse i verdensklasse. Det kræver investeringer en gang imellem. • Morten Jest Chefredaktør

Vi skal gøre mere ud af at få dem til at forstå, at de ikke kun skal leve af noget, men også for noget. Nysgerrighed og almendannelse. Det er to bud på, hvad fremtidens studen­ ter skal have med fra gymnasiet for at klare sig i en endnu mere globalise­ ret og digital verden om 10 år. Mange aktører i sektoren diskute­ rer forslag og modeller for fremtidens uddannelser. Diskussionen handler ofte om strukturer, som for eksempel campus og fælles indgang og grund­ forløb til alle ungdomsuddannelser. Vi zoomer i dette blad ind på stu­ denterne og spørger: Hvad skal de kunne om 10 år? Hvilke egenskaber og kompetencer får de brug for i en verden, der med garanti ser meget anderledes ud end i dag?

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

“Vi skal gøre mere ud af at få dem til at forstå, at de ikke kun skal leve af noget, men også for noget,” siger filosoffen Anders Fogh Jensen, som ­mener, at “arbejdsdueligheden” fylder alt for meget i forhold til “livsduelig­ heden” i dag. På Niels Bohr Institutet, hvor fremtidens fysikere bliver uddannet, mener viceinstitutleder Kim Split­ torff, at nysgerrigheden og evnen til at blive ved med at lære nyt skal dyr­ kes. Hvis man ikke er nysgerrig på, hvad artificial intelligence er og kan, så kan man heller ikke tage ejerskab over teknologien og fremtiden, siger han. Det passer også godt til Eva Berne­ kes ønsker for fremtidens studenter. Topchefen for it-virksomheden KMD efterlyser nysgerrighed, passion og evnen til at udfordre autoriteter. Fremtiden begynder på side 10.


Vidste du ... ... at dine iBøger® altid er opdaterede og up to date med aktuelt indhold?

... at din iBog® er spækket med interaktive opgaver?

Psst ... Du får resultaterne med det samme.

Dine elever kan teste sig selv, og du kan teste dine elever med funktionen ’Del denne quiz’.

... at der i din iBog® findes et lærerområde kun for dig? Her finder du tips og tricks til din undervisning.

Bliv Pluslærer og gå på opdagelse i Systimes iBibliotek®. Her kan du opleve de mange fordele i iBøger®. Læs mere på pluslærer.systime.dk


MIG

Mette Brusgaard elsker at finde på lege og øvelser til sine elever, der kan hjælpe dem med at lære det fag, som står hende så nært.

& MIT

FAG Brænder ildsjælene stadig trods nedskæringer, reformer og elevernes smartphonebrug? I denne serie besøger vi en række lærere og zoomer ind på deres faglighed og passion. 

s_06

Tysk læres bedst med e et smil

Mette Brusgaard Underviser i tysk og engelsk på Svendborg Gymnasium.

Eleverne skal tale meget, når de har tysk med Mette Brusgaard. Det er vigtigt for hende, at de får udtalt ordene, og at de kan mærke hendes kærlighed til det tyske sprog.

Tekst_ Lea Schønemann Karlsen Fo t o _ Hu n g T i e n Vu

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

Når Mette Brusgaard griner, griner hendes elever også. Hun griner hjerteligt, når hun griner af sig selv. Et grin, der smitter og spreder sig i klassen. Mette Brusgaard elsker at undervise i tysk. Denne formiddag på Svendborg Gymnasium har hun 1.x. “Tysk er virkelig mit fag. Jeg elsker også at undervise i engelsk, men jeg føler, at jeg har tysk inde under huden. Det er mere end bare mit fag, det er min hobby,” siger Mette Brusgaard, der næsten ikke kan sidde stille, mens hun fortæller om sin kærlighed til tysk. “Det er bare et smukt sprog. Jeg synes, at udtalen er helt vildt flot. Jeg plejer at sige til mine elever, at det er en klanglig lyd. Den tyske udtale er stemt, den danske er mere flad.


s_07

Bare for at sige Mette skal jeg spænde i mavemusklerne. T’erne skal udtales tydeligt. Alle de ch- og sch-lyde synes jeg er vildt flotte. De leger inde i munden.” Hun taler med eleverne i 1.x om uregelmæssige verber, mens hun nærmest syngende og tydeligt udtaler ordene. Hun svinger sine arme op og ned som en dirigent, der videreformidler de tyske gloser til sine til­ hørere. “Eleverne må gerne se, at jeg er begejstret. De skal opleve mig som meget glad. De skal opleve mig som en fagperson, men jeg står der jo ikke kun, fordi jeg har nogle læreplaner, jeg skal udfylde. Jeg står der også, fordi jeg selv elsker det her sprog,” forklarer Mette Brusgaard. 

Det skal ud af munden Gennem sin egen begejstring forsøger Mette Brusgaard at engagere eleverne i undervisningen og måske få bare lidt af sin glæde til at smitte af på dem. Hun føler dog, at hun er oppe imod nogle fordomme om tysk.

Alle de ch- og sch-lyde synes jeg er vildt flotte. De leger inde i munden.

“I vores kultur er der plantet nogle fordomme om, at tysk er grimt. Det er ikke lækkert som fransk eller spændende som spansk,” siger hun.

Den fordom vil Mette Brusgaard gerne gøre op med. Hun synes, at tysk er et flot sprog, som hun tror på, at eleverne bedst lærer ved at lytte og tale det selv. Derfor er det vigtigt for hende, at eleverne får talt tysk så meget som muligt i undervisningen, og at de ikke bare læser op fra computeren. “Mit eget benspænd er, at modulet skal være kommunikativt. Vi skal ikke kun lave øvelser på skrift, de skal også have det ud af munden,” fortæller hun.  I løbet af skoleåret holder hendes elever en lang række oplæg og laver samtaleøvelser med hinanden. Hun kan mærke, at det er grænseover­ skridende for nogle af dem at skulle tale sproget. Eleverne holder derfor altid oplæg i mindre grupper og f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


Det er vigtigt for Mette Brusgaard at hjælpe eleverne med at få den rigtige udtale.

s_08

foran hende. Det foregår aldrig foran hele klassen, forklarer Mette Brusgaard.

Når klassen summer I dag tager Mette Brusgaard sammen med 1.x hul på et nyt forløb med overskriften Rejsen. Hun fortæller eleverne, at der knytter sig en række temaer til emnet. De skal arbejde med både ferie, menneskers flugt og menneskers personlige udvikling. Først sætter hun eleverne til at interviewe hinanden om, hvad de har lavet i vinterferien. Hun giver dem et papir med spørgsmål, som de skal omformulere til svar om deres ferie.

Det, jeg synes er sjovt, er at efterligne lydene og lege med at få det til at lyde rigtig tysk. Straks efter at opgaven er givet, begynder klasselokalet at summe af tyske ord og sætninger. Alle prøver at tale tysk med hjælp fra de sætninger, som Mette Brusgaard har udleveret. Nogle prøver mere end andre at efterligne hendes udtale. Nogle

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

udtaler bare ordene, mens andre lever sig ind i det og prøver at få det til at ­lyde “­rigtig tysk”, som Mette Brusgaard kalder det. “Det stammer nok i virkeligheden fra den tilgang til at lære tysk, som jeg havde som barn. Den var auditiv og visuel, fordi jeg så tysk fjernsyn. Grammatikken er ikke mit udgangspunkt. Det, jeg synes er sjovt, er at efterligne lydene og lege med at få det til at lyde rigtig tysk,” siger Mette Brusgaard, der inden universitetet også arbejdede i Tyskland. Det er i moduler som disse, hvor hun kan høre, at snakken går derudaf på tysk, at hun føler sig rigtig glad. Hun bliver stolt af sig selv og føler, at hendes undervisning er lykkedes, når hun kan mærke, at eleverne tør kaste sig ud i at tale sproget og bagefter er stolte af sig selv.

Moduler med fart på Mette Brusgaard prøver altid at have et højt tempo i sin undervisning. Det gør hun ved at sætte eleverne i gang med forskellige opgaver, så de ikke føler, at de har lavet det samme gennem hele modulet. På de 95 minutter, som formiddagens modul har varet, har eleverne i 1.x både talt om, hvorfor det hedder

Tyskland på dansk og Germany på engelsk, de har lavet to forskellige samtaleøvelser om ferie, lavet grammatik ved tavlen og er begyndt på et nyt projekt, der skal munde ud i oplæg om en fiktiv rejse til en tysk by. Selvom Mette Brusgaard elsker sit fag, kan hun godt mærke, at de aktuelle nedskæringer i gymnasiesektoren reducerer hendes forberedelsestid og tiden til den enkelte elev.  “Jeg kan godt mærke, at jeg er udfordret på de ting, jeg godt kan lide. At finde på lege, laminere små kort til undervisningen, udtænke spil og give individuel feedback,” siger Mette Brusgaard. •


IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-CAMP FOR KVINDELIGE GYMNASIEELEVER Den 15.-16. april 2019 holder IT-Universitetet en IT-Camp for kvindelige gymnasieelever. Hvis du har elever, der interesserer sig for it og har lyst til at prøve kræfter med at programmere deres egen app eller webservice, lære hvordan de går på detektivarbejde i store datamængder og få en masse inspiration til, hvad de kan med en uddannelse inden for it, så kan de deltage i IT-Universitetets IT-Camp.

IT-Campen er gratis, og de behøver ikke at kende til programmering på forhånd. Den eneste forudsætning for at deltage er godt humør og gåpåmod. Vores undervisere og studerende vil sørge for, at dine elever får to sjove og inspirerende dage. Læs mere og tilmeld dig på itu.dk/it-camp


T

E

M

A

.

2

0

2

9

.

2

0

2

8

.

2

0

2

7

.

2

20 02

.2

29 9.

Fremtiden kommer. Om 10 år ser ­ verden anderledes ud end i dag. Hvad skal studenterne kunne til den tid? Det har vi spurgt en filosof, en fremtids­ forsker, en erhvervsleder og ­ flere andre eksperter om. Hør deres bud. ­

20 29

20

e

02

.2

29

TE MA 02

2 9. 9

Te ks t_ T i n a R a s m u s s e n o g J o h a n R a s m u s s e n

G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9

0

2

6

.

2

0

2

5


2

0

2

4

.

2

0

2

3

.

2

0

2

2

.

2

0

2

1

.

2

0

2

G Y M N A S I E S K O L E N

0

·

.

2

N O _ 0 2

0

·

1

9

2 0 1 9


T

E

M

A

.

2

0

2

9

.

2

0

2

. 29 20 . 29 20 29 20

. 29 20

TE MA

. 29 20 29 20 G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9

8

.

2

0

2

7

.

2

0

2

6

.

2

0

2

5


2

0

2

4

.

2

0

2

3

.

2

0

2

2

.

2

0

2

1

.

2

0

2

0

.

2

0

1

9

e Te ks t_ T i n a R a s m u s s e n

F o t o_ C h r i s t i a n To r p

f G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


T

E

M

A

.

2

0

2

9

.

2

0

2

8

.

2

0

2

7

.

2

0

2

6

.

2

0

2

5

Fremtidens studenter skal forberedes til livet og ikke kun til at blive god arbejdskraft, siger filosof Anders Fogh Jensen.

Gymnasiet skal klæde eleverne på til selve l­ ivet – ikke kun til videregående uddannelser og til at blive gode medarbejdere, der kan skabe økonomisk vækst. Det bliver endnu vigtigere i fremtiden, og derfor skal gymnasiet skrue op for almen­dannelsen, mener filosof Anders Fogh Jensen. ”Almendannelse handler om kundskaber, der rækker videre end arbejdsmarkedets og konkurrencesamfundets behov her og nu,” siger han. Ifølge Anders Fogh Jensen er uddannelsessystemet og samfundet i disse år ramt af et kraftigt fokus på erhvervsrelevante kompetencer. Det er den viden, der kan betale sig, der efterspørges, og det har sat dannelsesdimensionen under pres. ”Almendannelsen er truet, fordi den b ­ liver opfattet som flødeskum på kagen, der kan ­skæres væk,” siger Anders Fogh Jensen. Gymnasiet skal både uddanne og danne. ­Uddannelse har med kundskaber og færdig­heder at gøre. Det handler om, hvad man kan. D ­ annelse har derimod med ens karakter og identitet at ­gøre. Det handler om, hvem man er som person, og hvordan man agerer i samfundet, forklarer filosoffen. Selvfølgelig skal gymnasiet gøre eleverne så fagligt dygtige som muligt, så de kan læse videre og få et job, men gymnasiet skal også skabe g ­ ode samfundsborgere, påpeger han. ”Der er brug for andet end det, der kan v ­ ejes og måles.”

s-14

Større end en selv Anders Fogh Jensen byder på te på sit kontor på Vestjyllands Højskole. ”Se, man kan se fjorden,” siger han og p ­ eger ud af vinduet, hvor lidt blåt kan skimtes for ­enden af markerne.

G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


2

0

2

4

.

2

0

2

3

.

2

Lokalets få møbler vidner om, at han kun har været forstander på højskolen ved ­Ringkøbing ­siden efteråret. Men holdninger om almen­ dannelse har han til gengæld mange af. Ifølge Anders Fogh Jensen handler almen­ dannelse om, at man udvikler sig til noget, der er større end en selv. At man har en evne til at forstå sig selv og den verden, man er en del af, og kan navigere i den. Det kræver, at der er en vis porti­ on historisk, kulturel og samfundsmæssig viden, der er på plads. ”Der er en grund til, at vi stadig læser Johan­ nes V. Jensen og fortsat vil gøre det om 10-20 år. Det er en del af vores kulturs surdej. Almen­ dannelse gør, at man bliver mere hjemme i ver­ den. Når man kan hænge mange af de ting, man hører, op på noget, man ved i forvejen, så får man et verdensbillede, der hænger mere sammen,” ­siger Anders Fogh Jensen. Alle fag i gymnasiet indeholder almendannel­ se, fastslår han. ”Som filosofistuderende havde jeg for eksem­ pel enorm glæde af, at jeg havde haft ­matematik, for det havde trænet min logiske sans. Der var altså noget mere alment i faget end selve mate­ matikken. Sådan har alle fag noget, der rækker ud over faget selv.”

Dement kultur Anders Fogh Jensen oplever, at gymnasiet i øje­ blikket har meget fokus på at udvikle ­elevernes innovative og kreative evner. Han frygter, at man bevæger sig væk fra fagenes ‘klassiske ­indhold’, og at det vil skubbe almendannelsen i ­baggrunden. ”Hvis ikke eleverne får en stærk almen­ dannelse med fra gymnasiet, så får vi en kultur, der bliver mere og mere dement,” siger han og fortsætter: ”De unge i dag virker ikke taknemmelige over al den teknologi, de har til rådighed. Min generati­ on var ikke taknemmelig over alt det arbejde, fag­ foreningerne lavede. Fremover bliver det endnu vigtigere at huske på, hvad man står oven på.” Anders Fogh Jensen mener, at generationerne er ved at glide fra hinanden. ”Hvis vi ikke har fælles referencer og fortæl­ linger, bliver det sværere at overføre værdier og

0

2

2

.

2

0

2

normer fra den ene generation til den næste.” Når han taler om, at der skal skrues op for almen­dannelsen, tænker han også på, at eleverne skal have gode mobilvaner og lære, at alt ikke ”kan leges eller ­underholdes ind”. ”At få den viden, der kan få verden til at åbne sig, kræver indimellem hårdt arbejde. Jeg synes, at man i dag undervurde­ rer betydningen af en vis grad af udenadslære,” siger Anders Fogh Jensen, der også er for­ fatter og sidste år satte vores moderne arbejdsvaner til debat med bogen Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting, som han udgav med antropologen Dennis Nørmark.

1

.

2

0

2

0

.

2

0

1

9

at afmontere en del af det ka­ rakterræs, vi ser for tiden, og som er så ødelæggende for mange unge.” For ham handler livsduelig­ hed om at leve et liv, der i bred forstand er ‘bæredygtigt’. At man ikke putter hele sin identi­ tet ind i sit arbejde, og at man kender sine egne grænser. Anders Fogh Jensen har holdt mange foredrag på ­landets gymnasier. Han oplever, at mange elever frygter frem­ tiden. ”Jeg får altid lyst til at sige: ‘Det skal nok gå. Du kan godt få et godt liv, selvom du ikke l­ ige bliver læge.’ Vi skal gøre m ­ ere ud af at få de unge til at for­ stå, at de ikke kun skal leve af ­noget, men også for noget.” •

s-15

Vigtig livsduelighed Han understreger flere gange, at gymnasiet skal gøre eleverne både livsduelige og arbejdsdu­ elige. Det er ikke uddannelses­ systemets eller samfundets eneste mål at producere velkva­ lificeret arbejdskraft, og det en­ kelte menneske skal ikke redu­ ceres til en funktion, lyder det fra filosoffen.

"

Almendannelse handler om kundskaber, der rækker videre end arbejdsmarkedets og konkurrencesamfundets behov her og nu. ”Men tendensen i ­øjeblikket er, at arbejdsdueligheden nær­ mest overskygger alt andet. Hvis gymnasiet talte mere med eleverne om livsduelighed, ­kunne det måske være med til G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


T

E

M

A

.

2

0

2

9

.

2

0

2

8

.

2

0

Fremtidens studenter skal være globale og ­åbne over for andre ­mennesker. De skal være digitale og i stand til at lære nyt, ­fordybe sig og skifte spor ­hele livet. Det mener ­fire eksperter, som svarer på spørgsmålet: Hvad skal en student kunne i 2029?

s-16

e

Te ks t_ J o h a n R a s m u s s e n

og Tina Rasmussen

G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9

2

7

.

2

0

2

6

.

2

0

2

2029

5

Mange job er forsvundet, og nye er opstået. Hastigheden og datakraften i computere er fordoblet mange gange. Verden har måske eller måske ikke fået kontrol over klimaforandringerne. Fremtiden er uvis, så meget ved vi. Meget skal dog gå galt, hvis studenterne ikke også om 10 år springer ud fra gymnasierne og ind i fremtiden. Men hvad skal studenterne kunne om 10 år, når de forlader gymnasiet og træder ud i ­verden? Det spørgsmål har vi stillet fire eksperter og menings­dannere med forskellige tilgange til uddannelse.  Buddene er mange, men flere af dem har udgangspunkt i, at de unge skal agere i en m ­ ere globaliseret verden med større digitaliering og forandringer i højt tempo. 

Åben over for andre Stina Vrang Elias er administrerende direktør i tænketanken DEA, som blandt andet arbejder med uddannelse. Hun mener, at gymnasiet på flere måder er godt i gang med at ruste eleverne til fremtiden. “Fremtidens arbejdsmarked bliver endnu ­mere globaliseret, og det at kunne forstå og arbejde sammen med mennesker med en anden kulturel baggrund end en selv bliver vigtigere,” siger Stina Vrang Elias og fortsætter: “At være åben over for andre kræver, at man er bevidst om, hvem man selv er. De kompetencer tror jeg, at gymnasiet allerede er god til at give eleverne gennem undervisning i fag som dansk, samfundsfag og historie.” Hun peger på, at en af de få ting, vi med ­meget stor sandsynlighed ved om fremtiden,


2

0

2

4

.

2

0

2

3

.

2

0

2

2

er, at den hastige udvikling af arbejdsmarkedet vil fortsætte – og at der vil komme mange job­ funktioner, som er helt ukendte i dag. “Det stiller krav til alle mennesker om at kom­ petenceudvikle sig gennem hele livet. Vi skal ­have installeret evnen hos de unge til at gå i dybden med nyt stof og være indstillet på at skifte spor. Det skal ikke være på bekostning af at være fag­ ligt dygtig. Det er netop vigtigt, at man lærer at overkomme noget, som er svært. Det kan for ek­ sempel være gennem en større selvstændig op­ gave i gymnasiet,” siger Stina Vrang Elias.

Teknologien forandrer arbejdsmarkedet Om 10 år vil arbejdsmarkedet efterspørge med­ arbejdere, der kan anvende teknologi og har en digital forståelse, siger Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og uddannelse i Dansk ­Industri. Behovet er der allerede i dag, men vil blive endnu større. ”Det betyder ikke, at alle fremover skal ­kunne kode og udvikle software. Men uanset ­branche bliver det nødvendigt at have en forståelse af, hvordan man kan anvende teknologien for at udvikle ens produkter, service og forretning,” ­siger Mette Fjord Sørensen, der nævner ­kunstig intel­ligens som et af de områder, der får stor ­betydning i fremtiden. Der bliver i det hele taget brug for de så­ kaldte STEM-kompetencer, forklarer hun. STEM står for Science, Technology, Engineering og ­Mathematics. I 2029 vil virksomhederne i høj grad også efter­spørge medarbejdere, der kan tænke krea­ tivt og arbejde tværfagligt og problemorienteret, fastslår hun.

"

Vi skal have installeret evnen hos de unge til at gå i dybden med nyt stof og være indstillet på at skifte spor. Stina Vrang Elias Direktør Tænketanken DEA

”Det er utrolig vigtigt, at man kan sætte sin egen faglighed i spil med andres. Det er afgøren­ de for at skabe nye idéer. Men det kræver, at man først har et stærkt fundament at stå på inden for ens eget fagområde. Tværfaglighed er en over­ bygning,” siger Mette Fjord Sørensen. Hun mener, at gymnasiets allervigtigste ­opgave både nu og i fremtiden er at lære eleverne

.

2

0

2

1

.

2

0

at lære. Ikke for at bestå, men for at forstå. ”De skal vide, hvordan de til­ egner sig ny viden. De skal l­ ære nogle metoder, så de kan s­ ætte sig ind i komplekst stof. Det får de brug for igen og igen ­både som studerende og i ­deres ar­ bejdsliv,” siger Mette Fjord ­Sørensen.

Verdensborgerskab Steen Hildebrandt er profes­ sor emeritus ved Aarhus Uni­ versitet, og så er han formand for 2030-panelet, som arbej­ der med opfyldelse af FN’s verdens­mål i samarbejde med Folketinget. Han mener, at Danmark og resten af verden har brug for studenter, som ud over at me­ stre en række faglige færdig­ heder i høj grad også mestrer menneskelige kompetencer. “De unge skal selvfølgelig kunne matematik og engelsk, og nogle skal kunne kinesisk og alle de andre færdigheder, de lærer i dag. Men derudover har vi brug for, at de unge lærer næste­ kærlighed, verdensborgerskab og solidaritet med resten af ­jorden og med mennesker, som endnu ikke er født,” siger Steen Hildebrandt og begrunder sit svar sådan her: “Det er ganske enkelt nød­ vendigt, hvis vi skal redde ver­ den fra katastrofer i forhold til klima, migration og pres på de­ mokratiet.” Men spørgsmålet er, hvad det nytter, hvis Kina og Indien kommer buldrende og udkon­ kurrerer lille Danmark? “Den bekymring deler jeg ­ikke. Vi skal leve af dannel­ se, v ­ iden og humanistiske kom­ petencer og skal ikke konkur­ rere med Asien om traditionel industri­produktion,” siger Steen ­Hildebrandt. Vedholdenhed er afgørende Det bliver ikke nødvendigvis

2

0

.

2

0

1

9

studenterne med de højeste ka­ rakterer, der kommer til at kla­ re sig godt i fremtidens sam­ fund. Det bliver derimod dem, der er virkelig dygtige til noget, og derfor bliver vedholdenhed en af de vigtigste kompeten­ cer, siger fremtidsforsker Anne ­Skare Nielsen. Dygtige mennesker kan sæt­ tes på formel, forklarer hun. De har tilegnet sig nogle tek­ nikker og metoder og oversat dem til deres egen måde at gø­ re tingene på. Og så har de ev­ nen til at blive ved, selvom der er ­modvind. ”Det nytter ikke noget, at man fedter rundt og snupper lidt hist og pist. Det tager få mi­ nutter at lære teknikken inden for et område, men det tager måneder eller år at oversætte teknikker til egne metoder, som man mestrer. Er man først dyg­ tig til noget, er det meget nem­ mere at blive omskolet og dyg­ tig til noget andet,” siger Anne Skare Nielsen, der er direktør i Future Navigator. Det er også afgørende, at studenterne om 10 år er g ­ ode til at indgå i det, Anne S ­ kare Nielsen kalder ‘dedikerede ­fællesskaber’. ”Ligegyldig hvilken arbejds­ plads du havner på i f­ remtiden, skal du kunne finde ud af at ar­ bejde sammen med a ­ ndre. Alt arbejde bliver så kom­ plekst, at det ikke kan løses af en enkelt person. Allere­ de i dag vil de fleste virksom­ heder h ­ ellere ansætte en, der er god til at arbejde i team, end en 12-tals-student, der shiner hele alene,” siger fremtids­ forskeren. •

G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9

s-17


T

E

M

A

.

2

0

2

9

.

2

0

2

8

.

2

0

2

7

.

2

0

2

6

.

2

0

2

5

frem med fysikerens nysgerrige blik på verden. Hvad vil det for eksempel betyde, når kvantecompute­ ren bliver en realitet, og vi som mennesker kan løse p ­ roblemer, som vi i dag betragter som uovervindelige? “Fysikken udvikler sig ­hele tiden. Noget af det nye er for eksempel, at vi nu har teknik­ ken til at kunne se gravitati­ onsbølger. Det svarer på en ­måde til, da Galileo tog sin før­ ste ­kikkert for øjet og kiggede ud i universet for første gang. Det åbner for en hel ny verden,” ­siger Kim Splittorff og smiler.

Diamanter i øjnene

s-18

Vi har brug for unge, som vil vide, hvordan ­verden hænger sammen, siger Kim ­Splittorff, der er viceinstitutleder på Niels Bohr ­Institutet.

E

e

n 9.-klasse fra en lokal folkeskole går f­ orbi på en af de smalle gange på Niels Bohr Institutet. I den gamle bygning i København er elever fra skoler og gymnasier mere end velkomne til at se, røre og lære om fysikkens verden. Måske vil ­flere af dem blive nysgerrige på naturvidenskab og senere vende tilbage og studere på instituttet ­under Københavns Universitet. Hvis de vender tilbage, skal de gerne komme med nysgerrigheden intakt og med lysten til at forstå og lære om verden, fortæller viceinstitut­ leder Kim Splittorff på sit kontor. “Arbejdsmarkedet og verden ændrer sig hur­ tigere og hurtigere, og derfor skal du være nys­ gerrig og have evnen til at lære nyt. Hvis alt plud­ selig handler om ‘artificial intelligence’, så skal du være nysgerrig for at finde ud af , hvad det går ud på,” siger Kim Splittorff. Han er ved at udarbejde studieplaner for de fysikstuderende, der bliver kandidater i 2025, og bruger i det hele taget en del af sin tid på at se

Te ks t_ J o h a n R a s m u s s e n

Foto_ Jasper Carlberg

G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9

Fremtidens studerende skal sætte kikkerten for øjet med den samme nysgerrighed, hvis det står til Kim Splittorff. Og han er optimistisk i forhold til fremtiden. “Jeg vil gerne rose gymnasi­ et. De unge, som begynder hos os, er meget nysgerrige, har diamanter i øjnene og selvtillid. Og selvtillid er meget vigtigt, når man kaster sig ud i noget nyt,” siger Kim Splittorff. Han mener, at det blandt andet skyldes, at gymnasie­ lærerne sørger for, at “elever­ ne kan se sig selv i og føler ­ejerskab til undervisningen”. “Hvis du ikke føler ejerskab til undervisningen og det, du lærer, så vil det for eksempel også være svært at føle ejer­ skab over den nye artificial in­ telligence, som du måske sene­ re skal arbejde med.” Men hvordan forbereder gymnasierne og universiteterne de unge til en verden, som for­ andrer sig med stor hastighed? “Det er vigtigt, at vi ­ikke tror, at eleverne skal være ge­ neralister og snuse lidt til det hele som en helgardering i


2

0

2

4

.

2

0

2

3

.

2

0

2

2

.

2

0

2

1

.

2

0

2

0

.

2

0

1

9

"

Det er vigtigt, at vi ikke tror, at eleverne skal være generalister og snuse lidt til det hele som en helgardering i forhold til fremtiden.

forhold til fremtiden. Tværti­ mod skal man være rigtig god til det, man er god til, og så vil man opdage, at det, man er god til, kan bruges til mange ting,” siger Kim Splittorff og fort­ sætter: “Det er vigtigt, at elever­ ne lærer nogle helt grundlæg­ gende metoder, og at de for ek­ sempel forstår og kan bruge differentialregning. Differen­ tialregning er opfundet for me­ re end 200 år siden, men hvis du kan bruge differentialreg­ ning, så er det et redskab til at kunne forstå og lave modeller for, hvordan verden opfører sig i bredest mulige forstand. Det er et sprog, som gør det ­muligt at være kreativ i naturviden­ skaben.”

Skal bruges til noget Differentialregning er v ­ igtig, fordi den er et redskab til at kunne forstå og undersøge ­verden, og det er den tilgang, vi fortsat skal have til ­fremtidens undervisning, fastslår Kim ­Splittorff. “Jeg vil gerne slå et slag for, at de ting, vi lærer i gymnasiet

s-19

og på universitetet, skal være operationelle, så vi kan bruge dem til noget. Det kan for eksempel være svært at lære matematik uden at bruge det til noget, og derfor er det godt at træne mate­ matikken i fysik og kemi,” siger han og påpeger, at når man lærer noget nyt, forstår det og får ejer­ skab til det, så kan det også ende i nye erkendel­ ser og begejstring. “Hvis du forstår, at når æblet falder til j­orden, har det noget at gøre med, at månen drejer om jorden, og når du så forstår det ved hjælp af ­differentialregning, så kan det være, at du tæn­ ker, at du kan bruge den viden til noget andet. Det er sjovere, end hvis du lærer differential­ regning, fordi du skal kunne det til en prøve,” ­siger Kim Splittorff, som ønsker sig et uddan­ nelsessystem med mere fokus på processen og ­mindre på produktet. “Vi skal skabe et frirum, hvor det handler om at blive klogere og lære noget, ikke fordi vi skal til en prøve, men fordi det er spændende,” ­siger han.

Han håber på, at han om 10 år fortsat vil tage imod nys­ gerrige studerende med dia­ manter i øjnene. Mulighederne er gode. “De pædagogiske princip­ per og digitaliseringen udvikler sig hele tiden og har gjort det i flere år. Det er ikke et spørgs­ mål om, at nye undervisnings­ former og teknologi vil revolu­ tionere fremtiden – det har de allerede gjort. Hvis du er inte­ resseret i at finde ud af, hvordan kvantecomputeren fungerer, så kan du på ingen tid finde ud af det ved at finde en lille video på ­Youtube. Du kan komme langt, hvis du er nysgerrig og vil b ­ ruge tiden på at dyrke dit t­ alent,” ­siger Kim Splittorff. •

G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


T

E

M

A

.

2

0

2

9

.

2

0

2

8

.

2

0

2

7

.

2

0

2

6

.

2

0

2

5

K I L D E R :

e

Færre unge og flere ældre, super­ computere, en simulation af den menneskelige hjerne og måske en tur til Mars. Velkommen til fremtiden.

s-20

__

Danmarks Statistik

__

McKinsey

__

Wikipedia

__

NASA

__

FN

__

Danske Regioner.

Te ks t_ J o h a n R a s m u s s e n

I 2018 var antallet af danskere på 70 år eller derover

792.435

I 2030 er tallet

1.012.176

I 2030 vil der på landsplan være næsten

10 procent færre unge mellem 16 og 19 år

­ammenlignet med i dag. s Det svarer til 25.000 personer eller eleverne i godt 900 gymnasieklasser.

En supercomputer i 2030 kan have en kraft, der svarer til

1.000.000.000.000.000.000.000 operationer per sekund – også kaldet zetaflops. Det er rundt regnet 5.000 gange hurtigere end nutidens supercomputere.

G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


2

0

2

4

.

2

0

2

3

.

2

0

2

2

NASA planlægger at sende det første menneske til Mars i 2033. Rejsen skal foregå via månen.

8,6 milliarder mennesker lever på jorden i 2030.

Op mod

40 procent af danskernes samlede arbejds­timer kan automatiseres i de kommende år af allerede kendt teknologi.

.

2

0

2

1

.

2

0

2

0

.

2

0

1

9

500 forskere fra 100 europæiske universiteter samarbejder om det store EU-forskningsprojekt The human brain project, som blandt andet ved hjælp af supercomputere på sigt skal kunne simulere den menneskelige hjerne eller dele af den. Det kan for eksempel skabe kæmpe fremskridt i forhold til at afprøve ny medicin og lægevidenskab.

Social forståelse, kreativitet og problemløsning er færdigheder, som er svære at automatisere, og som kan komme til at fylde mere på fremtidens arbejdsmarked.

G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9

s-21


T

E

M

A

.

2

0

2

9

.

2

0

2

8

.

2

0

2

7

.

2

0

2

6

.

Den digitale revolution ændrer samfundet enormt. Fremtidens uddannelse slutter derfor ikke efter gymnasiet og universitetet, mener Eva Berneke, administrerende direktør i KMD.

s-22

e T e k s t _ J o h a n R a s m u s s e n

Foto_ Camilla Stephan

G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9

2

0

2

5


2

0

2

4

.

2

0

2

3

.

2

E

va Bernekes smartphone har et cover af perleplader lavet af hendes 11-årige datter. Den ligger på bordet foran den administrerende direktør i KMD og ligner et symbolsk møde mellem den digitale tidsalder og den gamle analoge verden i et lavere tempo. En verden, som virker meget fjern, selvom det faktisk ikke er mange år siden, at en ‘router’ var en eksotisk størrelse i folks stuer, som skulle ­varme op, når man tændte for den. “Vi står midt i den digitale revolution. Der er ingen industri eller branche, som ikke er blevet påvirket, og vi har slet ikke set det fulde potentiale af for eksempel robotteknologi og ‘artificial intelligence’,” siger Eva Berneke, som står i spidsen for KMD, der blandt andet leverer software og it-løsninger til det offentlige, og som for nyligt blev opkøbt af den japanske teknologikoncern NEC for omkring otte milliarder kroner. “Danmark er et af verdens mest digitale samfund. Vi diskuterer ikke længere, hvor mange der skal have adgang til computere, men hvor høj hastigheden på vores bredbånd skal være. Den udvikling skyldes blandt andet, at vi har et højt uddannelsesniveau herhjemme, og at befolkningen har taget imod den udvikling,” forklarer Eva Berneke. Hun fortæller, at KMD’s nye ejere ønsker, at virksomheden stadig er med til at drive den udvikling frem og skabe nye visioner for den digitale udvikling. Og dermed får KMD også i de næste mange år brug for nye unge medarbejdere, som kan løse de opgaver.

Talent for at udfordre grænser ‘Har du talent for at udfordre grænserne, har vi brug for din hjælp til at digitalisere Danmark’ står der på KMD’s hjemmeside over en række ledige jobopslag. “Vi har først og fremmest brug for nysgerrighed, som tit går hånd i hånd med passionen for at gøre det bedre eller prøve noget nyt. Vi vil gerne have nogle medarbejdere, som er åbne over for at lære noget nyt, og som har lyst til at hoppe hen og prøver noget andet, når der er brug for det. Deres hjerne skal ikke bare puttes ned i en ­kasse og så blive der, når de begynder her,” forklarer Eva Berneke om teksten på hjemmesiden. Hun sidder i et mødelokale med ­glasvægge, mens en gruppe medarbejdere sidder i nabo­ lokalet og holder møde. Kravet om fleksibilitet og lysten til at lære er ifølge Eva Berneke ikke nyt. Da hun læste på DTU, var der også viden og færdigheder, som nåede at

0

2

2

.

2

0

2

blive uaktuelle, inden hun kom ud på arbejdsmarkedet. Men tempoet i forandringerne er blevet endnu højere, og det stiller både krav til uddannelses­ systemet, de unge og erhvervslivet, mener hun. “At lære folk at lære nyt er mere aktuelt end nogensinde, og som erhvervsliv har vi også et ansvar for den livslange læring. Hvis vi ‘tager over’, når den unge efter gymnasiet og videregående uddannelse er 27 år, er det virkelig mange år, vi skal stå for at sikre en kontinuerlig læring, som skal gælde hele deres arbejdsliv,” siger Eva Berneke og fortsætter: “Vi kan ikke bare lære de ­unge noget i 20 år og så sige, at nu har de lært, hvad de skal ­bruge de næste 50 år. Mange af de job, de unge skal have, findes ikke endnu, og mange fag forsvinder.”

Stil spørgsmål Eva Berneke peger på, at hun i fremtiden også vil efterspørge medarbejdere, som kan sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand. “Vi har mange unge med­ arbejdere, som stiller spørgsmålet: ‘Hvorfor gør I det på den her måde?’. I 49 ud af 50 tilfælde er der en god grund til, at vi gør det på en bestemt m ­ åde, men det er vigtigt at ­stille spørgsmålene for at ­udfordre grænserne,” siger Eva B ­ erneke og sender en del af æren for de mange spørgsmål tilbage til skoler, gymnasier og universiteter. “Der er en j­ævnbyrdighed mellem elev og lærer i det ­danske uddannelsessystem. I Danmark er der ikke den samme autoritetstro, og vi er gode til at stille spørgsmål og udfordre grænser. I mange andre ­lande tør man jo aldrig udfordre

1

.

2

0

2

0

.

2

0

1

9

en lærer, som måske tager fejl,” siger Eva Berneke. Hun roser desuden tværfagligheden i det danske uddannelsessystem. Den har o ­ gså smittet positivt af på de nye medarbejdere, som KMD rekrutterer, mener hun.

"

I Danmark er der ikke den samme autoritetstro, og vi er gode til at stille spørgsmål og udfordre grænser. “De fleste kommer med et speciale fra deres u ­ ddannelse. Men det nytter ikke noget, at du kun kan stille ‘diagnosen’ på dit eget felt, du bliver nødt til at kunne se på hele ‘patienten’. Den passion for at indgå i et team ser vi hos de fleste nye medarbejdere,” siger hun. Med andre ord skal man ­kunne indgå i et team og få ens egen faglighed til at fungere med andres. Eva Berneke understreger dog også, at fremtiden kræver fagligt dygtige unge. “Det tværfaglige må ikke ­blive på bekostning af det faglige. De unge skal kunne grave sig ned i stoffet, man skal ikke bare kradse lidt rundt i alt muligt uden at få fordybelsen. Hvis man har vist, at man kan for­ dybe sig i noget i sin uddannelse, så kan man også fordybe sig i andre ting senere,” siger hun. •

G Y M N A S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

s-23

·

2 0 1 9


KORT

Lærere: Justering af karakterskalaen er symptombehandling

OM

e

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

Elever overvurderer karakterernes betydning for deres fremtid

s_24

HF-elever bremses i at tage lang videregående uddannelse Mange hf-skoler har svært ved at udbyde hf, som giver eleverne adgang til lange videregående uddannelser. Nogle hf-elever står i uvished om deres uddannelsesfremtid. 33-årige Trine Johannesen vil være tandlæge og begyndte derfor på hf på Campus Vejle i 2017. Hendes plan var at tage den nye fagpakke Uni naturvidenskab og derefter søge ind på Aarhus Universitet. Planen er dog lige nu sat på standby. Der har været for få kursister, som har søgt uni-fagpakken, og derfor har Campus Vejle ikke oprettet den. “Det er enormt ærgerligt. Jeg håber, at Campus Vejle når at finde en løsning til efter sommerferien, ellers ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre,” siger Trine Johannesen. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

Mange gymnasieelever er ikke opmærksomme på, at det ikke kun er 10- og 12-taller på deres eksamensbevis, der er nødvendige for at klare sig godt efter gymnasiet. Eleverne har urealistiske forestillinger om, hvad der kræves af dem, mener Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier. “De unge har en meget stor forventning om, at de skal præstere højt for at kunne bruge deres uddannelse til noget. Jeg mener, at der ligger et arbejde i at gøre de unge klar over, at de kan komme langt med en helt almindelig studentereksamen,” siger Birgitte Vedersø. I 2018 havde 50 procent af de videregående uddannelser ikke et karakterkrav for optagelse. De unge kunne med et gennemsnit på 7 komme ind på 70 procent af landets videregående uddannelser, og kun 10 procent af uddannelserne krævede et gennemsnit på over 9. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Flere karakterer i midten, fjern -3, og omskriv trinbeskrivelserne. Dansklærerforeningen og Matematiklærerforeningen er enige om, at disse tiltag vil forbedre 7-trinsskalaen. Men det løser ikke det grundlæggende problem: Vi er alt for fokuserede på karakterer, lyder det fra de to faglige foreninger. 7-trinsskalaen er ikke roden til alt ondt, selvom debatten om regeringens evaluering af skalaen har peget på flere kritikpunkter. Vi skal et spadestik dybere ned for at komme problemet til livs, mener formændene for de to faglige foreninger. “Vi har et præstationssamfund, og det løser vi ikke med en ny karakterskala eller en justering af den nuværende. Skolerne bliver vurderet på elevernes karaktergennemsnit, og eleverne fokuserer på karaktererne på grund af adgangskravet til de videregående uddannelser,” siger Jeanette Axelsen, der er formand for Matematiklærerforeningen for stx og underviser på Vordingborg Gymnasium og HF.

Til politi­ kerne på Christians­ borg: Hvad er kerneydelsen i gymnasiet anno 2019? Martin Mikkelsen Adjunkt Odder Gymnasium I debatindlæg på ­gymnasieskolen.dk


Kom til generalforsamling 6. april Vi håber at se dig til MP Pensions generalforsamling lørdag den 6. april 2019 kl. 13 i Tivoli Congress Center i København Deltag i debatten om • Investeringer i tobak • Konfliktramte områder • Balancen mellem afkast og ansvarlighed Læs mere og tilmeld dig på mppension.dk/gf2019

mppension.dk

vide t a e k er Få m ension.d mpp


s_26

“Be yourself no matter what they say”. Hun lukker øjnene og synger verset igen, mens koret og bandet følger trop. Stings klassiker Englishman in New York er en del af Tornbjerg Gymnasiums årsshow, Så Skriv! 100 elever har været med til at producere årsshowet om Shakespeare, som forsøger at få skrivelysten tilbage på sin rejse gennem nutidens Odense. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9


T O R N B J E R G

G Y M N A S I U M _

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af øjeblikke. I en ny serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

s_27

e

Tekst_ Marie Rohleder Fo t o _ Hu n g T i e n Vu Sted_ Tornbjerg Gymna sium Dato_ 2 5. j anu ar 2019

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


Den store mund, smøgen i mundvigen og gadedrengsattituden. Andreas Oetzel Pedersen spiller Kim Larsen i årsshowet. Han har set flere videoklip fra Kim Larsens koncerter for at kunne imitere gavflaben på bedste vis. “Det er svært at spille en kendt person, som alle har en forestilling om hvordan skal se ud og lyde,” siger Andreas Oetzel Pedersen, som går i 1.g.

Redskabsrummet til gymnastiksalen er for en weekend lavet om til kostume- og sminkerum for skuespillerne. Håndboldmål, bolde og yogamåtter må vige pladsen for foundation, hårnet og så mange lag øjenskygge, at selv publikum på bagerste række ikke er i tvivl om farven.

s_28

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9


H V E R D A G _

Det bedste ved årsshowet er fællesskabet. Vi lærer hinanden at kende på tværs af årgangene, og så skaber vi det hele sammen. Caroline Jacobsen, 1.g (t.h.)

s_29

Anthon Petersen spiller hovedrollen som Shakespeare. På rejsen gennem Odense falder forfatteren over letbanebyggeriet, hænger ud på værtshuset Viggos og inspireres af Kim Larsen. Til sidst finder han kærligheden og får skrivelysten tilbage. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


KORT

OM

e

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

Lærere om karakterfrihed: Det skaber et trygt læringsrum s_30

Fraværet af karakterer forandrer undervisningsrummet og skaber en helt anden ro og tryghed. Eleverne får mere fokus på deres læring og sammenligner sig ikke hele tiden med hinanden. Det siger Anne Bojsen, Maria Hodel og Kristin Bogsjö, der er lærere på Helsingør Gymnasium og underviser skolens karakterfrie klasser. “Jeg synes, det har skabt et klasserum, hvor det er okay at fejle, og hvor man lytter og anerkender hinanden,” siger Anne Bojsen, som underviser i dansk og historie. Helsingør Gymnasium er med i et toårigt forsøg med karakterfrie klasser. I alt deltager 15 gymnasier. De har fået dispensation fra Undervisningsministeriet til at skrue ned for antallet af karakterer i en række 1.g-klasser. Til gengæld skal eleverne have mere formativ feedback.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

Blog: Ind i kampen

·

2 01 9

Læreren gav eleverne lov til at spille i undervisningen – resultatet var ‘uhyggeligt’ Lærerne på gymnasiet Nørre G er bekymrede over sociale mediers magt over elevernes koncentration. Derfor er de gået sammen om at lave et anderledes forløb om digital dannelse. I et modul handler det om sociale medier, og hvordan de kan være forstyrrende. Idémanden bag modulet er Troels Stru Schmidt. Han mener, det er et alvorligt problem, at de unge har svært ved at koncentrere sig. Eksperimentet i dagens modul skal derfor være med til at tydeliggøre overfor de unge, hvor meget de går glip af, når de tror, at de lige kan tjekke Instagram, mens læreren underviser. Da  Troels Stru Schmidt læser et eventyr op, lader han halvdelen af klassen bruger it  imens, det må den anden halvdel ikke. Bagefter skal alle eleverne svare på 10 spørgsmål om handlingen. Det viser sig, at eleverne, der brugte computere og mobiler under oplæsningen, i gennemsnit svarede rigtigt på to ud af de 10 spørgsmål, mens de, der kun lyttede, i gennemsnit svarede rigtigt på otte af spørgsmålene.

Vi er godt i gang med at undervise eleverne i adfærd på nettet, at kunne beskytte sig mod cyberkriminalitet, at kunne forstå Googles og Facebooks magt, digitale studiekompetencer som kildekritik og hvad vi ellers lægger ind under overskriften ‘digital dannelse’. Men vi bør også kunne anvende computationelle metoder, hvor der forholdsvis let kan laves modeller over komplekse problemstillinger, og hvor big data kan udnyttes til at blive klogere og gøre nytte. Hvad er det så, vi skal gøre? Det er ikke simpelt eller let. Vi udvikler os langsommere end teknologien, og alene det er et kæmpestort problem i forhold til uddannelse. Det er let at blive modløs eller at fralægge sig ansvaret. Men vi skal i gang med at uddanne og efteruddanne rigtig mange lærere, så opgaven kan blive løftet. Til det formål er det nødvendigt at lave en gymnasielæreruddannelse i informatik, så alle interesserede kan komme i gang med at læse på rimelige vilkår. Anne Boie Johannesson, gymnasie­ lærer, Køge Gymnasium.

De unge tror, at de kan multitaske. At de lige kan tjekke en besked på Snapchat og samtidig følge med, men det kan de ikke. Troels Stru Schmidt Samfundsfagslærer Nørre Gymnasium


SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESKAB MIDTVEJSKONFERENCE PÅ KLEO-PROJEKTET

KOM OG HØR OM INITIATIVER DER SKAL UDVIKLE SKOLEN SOM ET PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB KLEO-projektet undersøger KlasseLedelse og ErfaringsOpsamling i ungdomsuddannelserne. Projektets formål er at sikre en skoleudvikling med fokus på bedre lærerkompetencer inden for ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland. I projektet arbejder fem skoler med udviklingen af ledelsens rolle i forhold til at lede og motivere lærere i organisationer under forandringer. Forskningen viser, at individuel kompetenceudvikling skal understøttes organisatorisk, hvis den skal have potentiale til at drive egentlig skoleudvikling. Skoleudvikling kræver altså aktiv ledelsesinvolvering og opbakning, men hvordan? De deltagende skoler arbejder ud fra aktionsforskningens processer, hvor ledelsen knyttes tættere til kerneydelsen: undervisning. Igennem pædagogiske eksperimenter sætter både lærerne og lederne fokus på udviklingen af lærernes bevidsthed om klasseledelse og relationskompetencer, der er to væsentlige elementer i forhold til elevmotivation. Som en del af dette, arbjedes også med elevernes og lærerens egne opfattelser af lærerens relationspædagogiske tilgang ved hjælp af spørgeskemaet QTI. På denne midtvejskonference vil I høre nyt fra skolernes ledere og de tilknyttede pædagogiske konsulenter samt forskere fra projektet.

DATO TID STED

MAN 13 MAJ 09: 30 — 16:00 AARHUS UNIVERSITET

TILMELD DIG PÅ TDM.AU.DK/KLEOKONFERENCE


BAGOM

Det vrimler med statistikker og undersøgelser om gymnasiesektoren. Her går vi bag om tallene eller konklusionerne.

Tekst_ Johan Ra smu s s en

e

Professionel kapital:

Enorme forskelle på skoler s_32

En kortlægning af professionel kapital på over 140 skoler viser, at der er himmelvid forskel på at være lærer på gymnasium A og gymnasium B. Det handler først og fremmest om ledelseskvalitet, mener arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kristensen.

N

ogle gymnasier er attraktive arbejdspladser med lærere, som føler, de leverer en høj kvalitet og er meget tilfredse med deres arbejdsliv. Andre gymnasier skraber bunden og ligger langt under landsgennemsnittet. Det viser en omfattende kortlægning af professionel kapital, som 144 skoler har fået gennemført i de seneste fem år. Ved kortlægningen svarer lærerne på en række spørgsmål om arbejdsmiljø, kvalitet, ledelse og flere andre parametre. Resultaterne viser en slående forskel mellem skolerne, og man skulle næsten ikke tro, at det er samme type arbejdsplads, der er tale om. For eksempel er der skoler, hvor lærerne i gennemsnit kun giver lidt over 40 ud af 100 point på spørgsmålet “Kan du udføre dit arbejde i en kvalitet, som du er helt tilfreds

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

med?” På andre skoler udløser samme spørgsmål over 70 point i gennemsnit. Og på spørgsmålet “Er der klare kriterier for høj kvalitet på din arbejdsplads?” er der et spring på 40 point fra værste til bedste skole. “Vi ved, at en forskel på cirka fem point gør en forskel for de ansatte. En forskel på 40 point er altså enormt stor. Hvis man som ansat oplever, at undervisningen har lav kvalitet, så har man et stort problem. Som lærer vil man jo for alt i verden gerne levere høj kvalitet i undervisningen, og hvis man ikke kan det, så kniber det med trivsel og engagement,” siger arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kristensen. Tallene viser for eksempel også, at der kan være hele 25 point forskel fra skole til skole på spørgsmålet “Hvor tilfreds er du med dit job som helhed – alt taget i betragtning?”. Når

fem point gør en forskel for de ansatte, som Tage Søndergård Kristensen fortæller, så er 25 point et kæmpe spring. “Det har været en af de helt store ‘opdagelser’ i forbindelse med denne kortlægning af skolerne, at de er så forskellige. Det handler ikke om at være lærer, men om, hvor man er det. Der er store forskelle mellem skolerne på stort set alle de parametre, vi har undersøgt,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Ledelsen er afgørende Tage Søndergård Kristensen har samarbejdet med Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) om at udarbejde et spørgeskema til at afdække den professionelle kapital på arbejdspladser med gymnasiale uddannelser. Skolerne deltager frivilligt i afdækningen, og mange skoler har taget værktøjet til sig.


O P L E V E T

L E D E L S E S K V A L I T E T

DÅ R L IG ST E SKOL E

BED ST E SKOLE

G E NNE MSNIT

P R O F E S S I O N E L K A P I T A L

Professionel kapital er et begreb, som samler de tre begreber human kapital,

point

point

point

social kapital og beslutningskapital. Det handler groft sagt om at levere høj kvalitet til eleverne og at have gode relationer på arbejdspladsen. Teorien er, at trivslen

O P L E V E T

kommer, hvis du kan levere kvalitet.

K V A L I T E T

DÅ R L IG ST E SKOL E

BED ST E SKOLE

point

T I L F R E D S H E D

DÅ R L IG ST E SKOL E

point

M E D

G E NNE MSNIT

point

Når en skoles professionelle kapital skal måles, skal lærerne svare på en række spørgsmål om arbejdsmiljø, kvalitet og ledelse. Til hvert spørgsmål kan lærerne give mellem 0 og 100 point.

A R B E J D E T

BED ST E SKOLE

G E NNE MSNIT

s_33

point

Det giver den enkelte skole mulighed for at arbejde videre med den professionelle kapital, som for eksempel handler om de ansattes følelse af tillid og retfærdighed på skolen. Men i takt med at resultaterne er dumpet ind, tegner der sig også et overordnet billede af gymnasierne. Eller med andre ord: Der tegner sig et billede af en sektor med meget forskellige arbejdspladser. Tage Søndergård Kristensen mener derfor, at man skal betragte gymnasierne som separate arbejdspladser i stedet for at skære dem over én kam. “Alle skoler har fået OK 13, og alle er udsat for besparelser, og alligevel er de meget forskellige. Så vidt jeg kan se, handler det først og fremmest om ledelseskvalitet. På skoler med høj ledelseskvalitet er der også et godt samarbejde, folk trives godt, og der er høj kvalitet i undervisningen. Så en af de helt afgørende veje til

point

point

bedre skoler går gennem udvælgelse af gode ledere,” siger Tage Søndergård Kristensen. Tallene bekræfter dette synspunkt. Lærerne vurderer ledelseskvaliteten meget forskelligt, og der er et kæmpe spring på over 30 point mellem de bedste og de værste ­skoler. Formanden for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Nils-Georg Lundberg, mener også, at ledelsen har afgørende betydning for, hvordan det går på skolerne. “Dialogen mellem ledelse og medarbejdere har for eksempel stor betydning for samarbejdet, og den dialog skal ledelsen være god til at drive frem,” siger Nils-Georg Lundberg. Han føler sig overbevist om, at enhver bestyrelse vil reagere, hvis en måling viser en lav professionel kapital og et dårligt psykisk arbejdsmiljø på en skole.

“Det er rektor, som har det daglige ledelsesansvar, og enhver bestyrelse vil reagere, hvis de læser en rapport om lav professionel kapital og vil stille spørgsmålet til ledelsen og medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen: ‘Hvad gør vi ved det?’” siger Nils-Georg Lundberg. •

21. marts holder GL konference for arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, ledere og andre interesserede fra skoler, der har afdækket professionel kapital, eller som overvejer at gøre det. Læs mere og tilmeld dig på gl.org/praksis G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


PERSPEKTIV Allersidste omgang med AT

e Tekst_ Morten Jest

Illustration_ Helle Scheffmann

s_34

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9


s_35

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


KORT

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

e

s_36

Nedskæringer presser gymnasier til flere fyringer Nedskæringerne på landets gymnasier fortsætter med at koste lærerstillinger. I de seneste tre måneder er yderligere 61 lærere på gymnasiale uddannelser landet over blevet fyret. Det viser en opgørelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet. På Hillerød Handelsgymnasium – Knord er fire lærere varslet afskediget. To af afskedigelserne skyldes, at skolen har haft en nedgang i elever. De to øvrige skyldes omprioriteringsbidraget, fortæller tillidsrepræsentant Jakob Rosenkilde. “Der er skåret ind til benet. Der er ikke andre besparelsesmuligheder tilbage end fyringer,” siger han. Desuden er tre lærere frivilligt gået ned i tid. “Var det ikke sket, havde vi været nødt til at afskedige endnu flere,” siger Jakob Rosenkilde.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

Fyrede lærere opsøger hjælp til karriereskift

Gymnasielærere plaget af stress, angst og følelsesmæssige belastninger Gymnasielærerne er den jobgruppe, hvor arbejdet tager mest energi fra privatlivet. Samtidig er gymnasielærerne nogle af de lønmodtagere, som er mest plaget af stress og symptomer på angst. Og som om det ikke er nok, så hører gymnasielærerne også til en af de jobgrupper, som bliver mest følelsesmæssigt berørt af deres arbejde. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Her er 36 jobgrupper sammenlignet, og på flere parametre ligger gymnasielærerne øverst i negativ forstand. Tallene skal tages dybt alvorligt, mener Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). “Tallene viser tydeligt, at det at være gymnasielærer er et hårdt job med klare psykiske belastninger. Der bliver skåret ned i disse år, hvilket gør det endnu sværere for lærerne at levere det, som eleverne har brug for. Jeg er derfor bekymret for, at problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø og nedslidning af lærerne vil stige endnu mere i de kommende år,” siger Tomas Kepler.

De mange afskedigelser, der i øjeblikket finder sted på landets gymnasier, mærker man ikke kun ude på skolerne. Det gør karriererådgiverne i Magistrenes A-kasse (MA) også. De hjælper lærere med at komme videre oven på en fyreseddel. I tre år har Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) tilbudt fyrede og ikkefastansatte medlemmer et såkaldt karriereforløb hos MA. Her kan de få hjælp til kompetenceafklaring og til at finde et nyt job – også uden for gymnasiesektoren. “I 2018 havde vi 100 lærere igennem forløbet. Alene her i januar har vi haft 27 henvendelser. Det er en stejl, opadgående kurve, vi ser lige nu,” siger Tine Vesth Nielsen, der er karriererådgiver hos MA i Aarhus.

Jeg håber, tiden snart kommer, hvor politikerne helt grund­ læggende ­beslutter sig for at tage opgøret med Finans­ ministeriet. Tomas Kepler GL-formand I debatindlægget God idé, Ellen Trane Nørby!


NETTETS VILDVEJE OM LØGN, MANIPULATION & PROPAGANDA ONLINE

Nyt gratis online-materiale om unge og ekstremisme på nettet Se mere på Nettetsvildveje.dk

Se film, hør podcasts og læs om bl.a. radikaliseringsprocesser, ytringsfrihed, fake news, digitale fodspor og grooming.

Læringsfestival

Mød os på stand 436 Hør oplægget ’Fake news – so what is new?’ på konferencen 13. marts 14:15-15:00


Tekst_ Malene Romme-Mølby

Foto_ Rie Neu chs

“Vi ender i

teknologiens vold, hvis vi ikke sætter retning for den”

s_38

De digitale systemer er ikke onde, men vi er nødt til at styre anvendelsen og udbredelsen af dem, siger arbejdslivsforsker Janne Gleerup. Hun ser allerede nu mange eksempler på, at digitaliseringen påvirker arbejdsmiljøet uheldigt. Der er ikke fokus nok på digitaliserin­ gens store konsekvenser for arbejds­ livet. Det mener Janne Gleerup, der for­ sker i arbejdsliv og læring. “Der  er konsekvenser i bred for­ stand for hele arbejdslivet, herunder især arbejdsmiljøet,” siger Janne Gle­ erup, ph.d., Roskilde Universitet. “Mange oplever, at digitaliserings­ processer har vundet indpas i arbej­ det på en mere gennemgribende må­ de i de seneste år,” siger hun. Det skyldes blandt andet, at tek­ nologierne er blevet langt mere G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

komplekse og fleksible end tidligere. Når systemerne er fleksible, kan man i højere grad kombinere dem, men det betyder samtidig, at systemerne ud­ løser forskellige rationaler i arbejds­ udførelsen, forklarer hun. “Med digitaliseringen bliver pri­ oriteringen og organiseringen af ar­ bejdsopgaverne ofte dikteret af sy­ stemets logikker. Men det kan være svært at få overblik over, hvad der foregår mellem linjerne i teknolo­ gierne. Vi opfatter teknologier som praktiske redskaber, men tænker ik­ ke på, hvor stor en indgriben de har på selve arbejdet,” påpeger Janne ­Gleerup. Mange af de fag, som har kvalita­ tive opgaver, der er svære at måle og standardisere, kan opleve digitalise­ ringen som et pres eller som instru­ mentalisering. “For eksempel kan gymnasie­ lærere føle sig presset, hvis de f


U D S Y N _

s_39

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


U D S Y N _

oplever, at digitaliseringen nogle gange gennemtvinger en bestemt måde at forstå opgaven på både indholdsmæssigt og organisatorisk, som ikke er dækkende for opgaveløsningen,” siger Janne Gleerup og understreger, at det er den negative side af digitaliseringen. En af de positive konsekvenser af digitaliseringen er, at mange oplever, at de nye teknologier aflaster medarbejderne.

Vi opfatter teknologier som praktiske redskaber, men tænker ikke på, hvor stor en indgriben de har på selve arbejdet.

“Digitaliseringen kan give en smidighed, fleksibilitet og gennemsigtighed i samarbejdsformen, som ikke tidligere var mulig,” siger hun. s_40

Inddrag medarbejderne Men arbejdspladserne bør i højere grad få indarbejdet nogle rutiner, der kan sikre et bedre arbejdsliv med digitaliseringen. “Når der skal anskaffes nye teknologier, bør involverede aktørgrupper indgå i diskussions- og beslutningsprocessen på et tidligere stadie, end det ofte er tilfældet på mange arbejdspladser,” siger Janne Gleerup og understreger, at man skal tænke over konsekvenser for både direkte og indirekte berørte, når man indkøber nye digitale systemer. “Ofte begår man den fejl kun at inddrage de direkte brugere, men det er sjældent, at et system kun berører én faggruppe. Hvis man for eksempel skal købe et administrativt system, har det jo ofte indflydelse på andre personalegruppers arbejde end de administrative. Et enkelt nyt system kan således have vidtgående indflydelse på det samlede arbejdsflow i organisationen,” siger Janne Gleerup. Hun nævner som eksempel, at de på universitetet fik et nyt system til lokalebookning. “Man tænker umiddelbart, at det blot er et administrativt system, G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

men mange undervisere oplevede, at det fik direkte indflydelse på fagligheden og undervisningen,” fortæller hun. Systemet opererer nemlig med nogle meget faste standardiserede tidsintervaller, som ikke kan ændres. Men på de forskellige uddannelser anvendes et utal af undervisningsformer. Nogle bruger ofte værkstedsøvelser, andre anvender traditionelle forelæsninger og så videre. Med det nye system underlægges pædagogiske beslutninger en administrativ logik, med den konsekvens at undervisningen tilpasses systemet, frem for at systemet understøtter undervisningen, forklarer Janne Gleerup. “I løbet af et semester eller to blev al undervisningsgennemførelse presset ind i det fastlåste skema. Vi retraditionaliserede voldsomt nogle af de pædagogiske greb, som vi havde udviklet som undervisere, og mange gik resignerende  tilbage til traditionelle forelæsninger, fordi man ikke kunne ‘snakke med systemet’,” siger hun. “Det tekniske system kom altså til at sætte retning for en pædagogisk forandring, som vi ikke selv havde taget initiativ til.” For at komme nogle af problemerne i forkøbet anbefaler Janne Gleerup, at medarbejderne kommer tidligere ind i processen, når der skal ske digitale forandringer på arbejdspladsen. “Nogle systemer kan godt modelleres og tilpasses lidt i forhold til den konkrete arbejdsplads, men der er også systemer, som er mere rigide, som for eksempel det omtalte lokalebookningssystem. Derfor er det klogt at inddrage berørte faggrupper og lade kommende brugere afprøve systemet, inden det bliver indkøbt.” Samtidig kræver digitaliseringen, at lederne ser ledelsen af de forskellige dele af arbejdspladsen med et samlet blik. På nogle arbejdspladser har den tekniske administration én leder, den faglige udvikling står en anden leder for, og personaleledelse og organisationsudvikling ligger måske under HR. “Ofte ligger de tre områder i tre forskellige siloer, men der er et stort behov for, at der er nogle broer mellem ledelsen af de tre områder. Den

J A N N E

G L E E R U P

__

Forsker i arbejdsliv og læring på Roskilde Universitet.

__

Ph.d. i arbejdslivsforskning, Roskilde Universitet.

__

Uddannet cand.mag. i uddannelsesforskning og sociologi på Roskilde Universitet og Københavns Universitet.

gode leder sørger for at samtænke de tre logikker og kommunikere det ud til medarbejderne,” siger Janne Gleerup. Hun peger også på en anden problematik relateret til digitaliseringsprocesser, som handler om fremkomsten af nye, ekstra administrative opgaver, der kan påvirke medarbejdernes arbejdsliv – især hvis de administrative systemer ikke er brugervenlige. “Det kan resultere i frustration og irritation, hvis medarbejderne føler, at de skal bruge lang tid på administrative systemer, som ikke har noget med kerneopgaven at gøre,“ siger Janne Gleerup og uddyber: “Det er nye og til dels usynlige opgaver til medarbejderne. Der er jo ingen, der har en arbejdsnorm, hvor der står: tre timer til at taste ind i systemerne.”


Tid til at lære og fejle Det er Janne Gleerups erfaring, at mange arbejdspladser ikke er opmærksomme nok på, hvor vigtig oplæring og implementering af digitale systemer er. “Man kigger oftest på systemerne på intentionsniveau – hvad de skal kunne – og så antager man, at den tekniske implementering bare kører efter intentionen. Men mange snubler i anvendelsen,” siger Janne Gleerup. Både processen og kommunikationen er ofte mangelfuld, fortæller hun. Ved implementeringen bør man informere medarbejderne og drøfte med dem, hvorfor de får den pågældende teknologi, hvad den skal kunne, hvad den skal erstatte, hvem i organisationen der skal lære hvad, og hvordan det bliver grebet an. “Ofte gives der blot korte introduktioner, og så regner man med, at det kører. Det gør det også nogle gange, men hvis medarbejderne ikke kan se pointen med systemerne eller ikke har fået en god nok oplæring, så opstår der hurtigt modstand eller ligefrem konflikter på arbejdspladsen,” siger Janne Gleerup og tilføjer: “Så kan man fra ledelsens side mene, at medarbejderne blot har modstand over for nye systemer, mens medarbejderne kan stå med følelsen af at få trukket noget ned over hovedet, som de ikke helt forstår.” En  anden uheldig tendens, som Janne Gleerup har set i sit arbejde med arbejdspladser, er, når man fra ledelsesside forventer at opnå effektivitetsgevinster allerede i forbindelse med implementeringen. “Ofte har man en begrundet forventning om, at et nyt digitalt system kan være effektivitets- og kvalitetsfremmende, men det opnår man ikke fra starten, hvor systemet skal implementeres,” siger Janne Gleerup og fortsætter: “Hvis man skærer ned, samtidig med at man implementerer, er der stor risiko for, at processen kortslutter.” Der skal i begyndelsen være ekstra plads til at lære og til at lave fejl, så alle medarbejdere kommer godt fra start med det nye system, og så kan man høste optimeringen senere, siger Janne Gleerup.

Det er os, der skal sætte retning for teknologiens måde at tjene samfundet på. Digitaliseringen skærper udfordringen med det grænseløse arbejde, påpeger hun. “Det er ikke umuligt at få en god work-life-balance med nye digitale teknologier, det stiller bare nye krav både til den enkelte medarbejder, kollegerne og ledelsen. “Det primære ansvar ligger naturligvis hos ledelsen, som har mulighed for at gå foran og tage initiativ til at skabe nogle standarder for, hvordan og hvornår teknologierne anvendes. Men det er også et emne, som kræver kollektive drøftelser og forventningsafstemning på arbejdspladsen,” siger hun.

Opgrader den digitale dannelse Janne Gleerup håber, at man i fremtiden vil bevæge sig væk fra forestillingen om, at vi kan få digitale gigantsystemer, der kan rumme og ordne alle opgaver og deres organisering på arbejdspladsen. “Det er enormt svært at lave helt omfattende digitale systemer, som tager hensyn til alle delopgaver på én og samme tid,” siger Janne Gleerup, der mener, at vi i højere grad skal have systemer, der kan interagere med hinanden på kryds og tværs. “Samfundets udvikling er så kompleks, at man ikke kommer uden om at skabe delsystemer, der kan spille sammen. Og vi kan ikke bare afskaffe kompleksiteten ved at droppe digitaliseringen.” Når Stresspanelet, der blev nedsat af regeringen, kommer med en anbefaling om at afskaffe Skoleintra, bliver Janne Gleerup rigtig træt og skuffet, som hun formulerer det. Hun mener, at man skyder budbringeren, når man skyder Skoleintra ned og foreslår, at skolerne skal gå tilbage til den fysiske kontaktbog. “Den komplekse interaktion mellem skole og forældre er nødt til at være der, fordi både forældre og skole

stiller store krav til hinanden,” siger Janne Gleerup og uddyber: “Man kan ikke bare sige: Konsekvenserne er trælse, så nu smider vi det hele væk. Det er en urealistisk forestilling, at det giver ro at vende tilbage til en tid, hvor relationen mellem skole og forældre var simpel – eller ikkeeksisterende. For den relation er ikke længere simpel, men kompleks.” Når Skoleintra er lagt for had, er det nok brugen af det snarere end det at have et digitalt system, vi skal se nærmere på, understreger Janne ­Gleerup. “Der kommer nogle gange en normativ diskussion om, hvorvidt de digitale systemer er gode eller onde, men teknologierne er i princippet neutrale. Det er måden, vi anvender dem på, vi skal være opmærksomme på,” siger hun. Derfor er hun også tilhænger af, at den digitale dannelse skal opgraderes. Digital dannelse skal faciliteres pædagogisk ikke bare for de unge, men for alle, løbende, fordi teknologierne ændrer sig hele tiden. “Vi har brug for at have en samfundsmæssig kompetence i forhold til at kunne være digitalt refleksiv, så vi ikke er i teknologiudviklingens vold. Det er os, der skal sætte retning for teknologiens måde at tjene samfundet på,” siger Janne Gleerup, der understreger, at digital dannelse er andet end information om hævn­ porno. “Digital dannelse er forståelsen af systemernes indvirkning på vores liv og arbejde.” •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9

s_41


JEG ANBEFALER e Navn_ Helle Kornum

Fag_ D ansk o g mu sik

Arbejdssted_ Tørring Gymna sium Fortalt til_ Le a S chønemann Karls en

o

o

o

“Jeg vil gerne anbefale Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen. Den er fra 2015, så den er ikke tilpasset den seneste reform, men det er en håndbog, der er dejlig at udlevere til 1.g-klasser. Det er skønt at have en bog med bud på nogle samlede redskaber. Den er overskuelig, fordi den favner alle aspekter i danskfaget – sprog, litteratur og medier – på en kortfattet måde. Der er jo virkelig mange bøger til danskfaget, men jeg synes, at den her bog fungerer som et godt udgangspunkt. For eksempel har jeg haft meget glæde af afsnittet om kommunikationsanalyse, som jeg har kombineret med DR3’s satireserie Generation SoMe fra 2017. Der har eleverne først tilegnet sig redskaber fra bogen og derefter forsøgt at analysere de mange fejlslagne kommunikationer, der finder sted i de små sketches i serien. Bogen giver dem en masse faglige begreber, som de kan sætte i spil. Den er lige til at gå til, og man kan finde en lille smule om alting inden for danskfaget.” (Bogen er udkommet i 4. udgave i 2017, red.)

“Jeg vil gerne anbefale nogle teoretiske modeller, der udfordrer eleverne – især i forbindelse med SRP. I dansk har jeg gerne villet finde en indgang til et samarbejde med de naturvidenskabelige fag. Her vil jeg anbefale en model til analyse af visuel kommunikation på websites, som er skrevet af Lisbeth Thorlacius, der er lektor på Roskilde Universitet. En af mine elever har for eksempel brugt den til at analysere Diabetesforeningens hjemmeside. Teorien giver et analytisk redskab, så det ikke bare er beskrivelser. Jeg synes, at det er fedt at give eleverne noget, der udfordrer dem. I faget musik anbefaler jeg performanceteorier, eksempelvis formuleret af professorerne Simon Frith og Philip Auslander. De har også været en succes at bruge i samarbejde med dansk i forbindelse med nye, unge digtere. Jeg synes, at teorierne er gode, fordi de løfter faget og giver mulighed for et samarbejde mellem fagene. Det er dog en ulempe, at kilderne er på engelsk.”

“Jeg skaber rutiner i mine moduler, som man kan kalde ‘fælles faglige institutioner’ i klassen, fordi det er noget, jeg gentager i næsten hvert modul. I 1.g. starter modulet med dagens ord, og her medbringer eleverne på skift to forskellige ord. Et, hvor der for dem knytter sig nogle positive konnotationer til ordet, og et, der har nogle negative konnotationer for dem. Eleven går op og skriver ordene på tavlen og fortæller, hvorfor vedkommende har valgt de ord, og så er timen i gang på en faglig måde. I 2.g er det dagens fremmedord, og i 3.g. hedder det dagens deling, hvor man frivilligt kan gå op og dele noget fagligt. En anden faglig fælles institution kalder jeg ‘Kenny rundt’. Andre bruger en bold, som de kaster rundt, men jeg bruger dukken Kenny fra serien South Park. Det er tilfældigt, at det lige blev ham. Hvis vi for eksempel skal repetere begreber, der knytter sig til ekspressionisme, kastes dukken mellem eleverne, så hver elev får sagt et begreb.”

Håndbog til dansk

s_42

Hvilke medier og bøger er svære at undvære? Hvilke dele i undervisningen fungerer godt? En gymnasielærer kommer her med tre faglige anbefalinger.

G Y M NA S I E S K O L E N

Udfordrende teori til SRP

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

Fælles faglige institutioner


FORSKNINGSBASEREDE

MASTERUDDANNELSER PÆDAGOGISK LEDELSE MPL er for dig, der arbejder med pædagogisk ledelse i dagtilbud, grundskole eller ungdomsuddannelse. Med denne Master kan du bidrage til udviklingen af en stærk samarbejdskultur, der styrker læringsudbytte og arbejdsglæde på din arbejdsplads. Du får kompetencer inden for læringsledelse og udvikling af undervisning, medarbejdere og institutioner. SEMINARER

I

AALBORG OG KØBENHAVN M L P. E V U . A A U . D K

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS

INFOMØDER: 1/4 AALBORG 4/4 KØBENHAVN

Enkeltmodul på 10 ECTS, som læses over et semester. SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN MPL-PRAKSIS.EVU.AAU.DK

ONLINELEDELSE, SAMARBEJDE OG LÆRING – MODUL PÅ MASTER I IT (15 ECTS) Mange it-ansatte samarbejder med kolleger på andre lokaliteter, med samarbejdspartnere i andre organisationer, med udenlandske chefer osv. Teknologien har muliggjort online samarbejdsformer, som sparer tid og rejseomkostninger, men som til gengæld udfordrer på anden vis. Med fokus på digitale og distribuerede samarbejdsformer, kommunikation og kulturelle aspekter, stiller modulet skarpt på, hvordan it kan understøtte it-lederen og online-samarbejdet, herunder videndeling og læring. SEMINARER I AALBORG MITO.EVU.AAU.DK

LÆREPROCESSER

OFFENTLIG KAPACITETSOPBYGNING OG SAMSKABELSE

TEMAMØDER: 27/3 AALBORG 28/3 KØBENHAVN

Hvordan kommer den offentlige sektor ’klogt’ videre efter årene med New Public Management? Stærke teoretiske og praktiske kompetencer til at gå foran med nødvendige forandringsprocesser, hvor samskabelse indgår som et vigtigt bidrag til opbygning af ny læring og ny kapacitet. Også kaldet Capacity Building. SEMINARER I AALBORG MOKS.EVU.AAU.DK

INNOVATION OG KREATIVT LÆRINGSDESIGN Giver et fagligt stærkt fundament til at arbejde med de nye kompetencemål om kreativitet, innovation og entreprenørskab. Kompetencer til at designe kreative og innovative læreprocesser med inddragelse af kunstens, sansernes, kroppens og legens virkemidler – til gavn for trivsel og inklusion. SEMINARER I AALBORG KREA.EVU.AAU.DK

LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI Giver forskningsbaseret viden om psykologien i disciplinen ’ledelse af mennesker og organisationer’. Kompetencer inden for ledelse af læring og organisationsudvikling, følelser, motivation, kreativitet, magt, procesledelse, trivsel, intervention og evalueringsprocesser. Fokus på egen faglige og personlige udvikling. SEMINARER I AALBORG L O O P. E V U . A A U . D K

ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

Styrker den teoretiske ballast inden for læring, organisationsudvikling, evaluering og procesledelse. Giver kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere mange slags læreprocesser. Tilfører jobs inden for læring mere indhold og kvalitet. Gode muligheder for specialisering og enkeltfag.

Giver forskningsbaseret viden om professionelle samtaler som udviklingsredskab. Kompetencer til at skabe fremdrift i organisationer via forskellige samtalebaserede tilgange. Indsigt i gruppers dynamik og psykologi samt forskellige tilgange til ledelse med fokus på kommunikation og deltagerinvolverende forandringsprocesser.

SEMINARER I AALBORG

SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN

M L P. E V U . A A U . D K

MOC.EVU.AAU.DK

EFTERUDDANNELSE 9940 9420 (KL .12-15) EVU@AAU.DK W W W. E V U . A A U . D K


KRONIK

e

Tekst_ Lene Niebuhr Andersen og Marie Neergaard

Hvad skal vi med formativ vurdering? Formativ vurdering kommer til udtryk både som konkrete værk­tøjer og tilgange, en didaktisk opmærksomhed og en skolekultur. Derfor er det vanskeligt at afgrænse og adskille fra undervisningen, skriver kronikørerne. s_44

L

øbende evaluering og feedback er en af hovedoverskrifterne i gymnasiereformen. Den enkelte skole skal anvende evalueringsformer og feedback, der “ubureaukratisk og retvisende kan understøtte elevernes faglige udvikling”. Denne artikel vil dele erfaringer fra et udviklingsprojekt på Nyborg Gymnasium, som skal bidrage til at indfri reformens målsætninger om øget fokus på formativ evaluering og feedback. Erfaringerne belyses fra både lærer- og elevperspektiv. I skoleåret 2017-2018 har 25 interesserede lærere på Nyborg Gymnasium arbejdet med formativ vurdering i et udviklingsprojekt med overskriften: “Hvordan øger vi elevernes muligheder for at lære mere i den fortløbende læringsproces via formativ vurdering og feedback – både i den daglige undervisning og i det skriftlige arbejde?” De 25 kolleger organiserede sig i starten af skoleåret i seks grupper, der hver afprøvede forskellige idéer ud fra forskellige formål:

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

__

at gøre eleverne bedre til at give hinanden feedback. __ at lære eleverne, at det er vigtigt at kunne fejle og bruge feedbacken til at komme videre. __ at øge elevernes læring ved at sætte fokus på lærer-elev-feedback i den mundtlige og skriftlige undervisning. Nogle grupper havde en klasse til fælles, hvor klassens lærere således arbejdede med at implementere fælles idéer, mens man I andre grupper afprøvede de samme øvelser i forskellige klasser og fag.

kvalificere den daglige dialog og interaktion med og mellem eleverne, således at klassediskussionerne får en mere formativ frem for kontrollerende funktion. Konkret skal det være klart, hvad eleverne kan, hvad de forstår, og hvad de skal arbejde videre med. I udviklingsgrupperne blev der blandt andet arbejdet med herredømmefri kommunikation i klassesamtaler, exit cards og tydelige kriterier for vurdering.

Fra oplæg til didaktisering Inden det egentlige udviklingsarbejde startede, fik alle lærere en teoretisk introduktion til det at arbejde med formativ vurdering af Marie Neergaard. Formålet med dette oplæg var at vise, at der rent faktisk er belæg for at kunne sige, at feedback hjælper eleverne i deres læring. I første workshop var fokus på “Formativ vurdering i klassediskussioner”. Formålet var blandt andet at

Lene Niebuhr Andersen og Marie Neergaard_ Lektor på Nyborg Gymnasium og adjunkt på ­P rofessionshøjskolen Absalon


K R O N I K _

I anden workshop var fokus på formativ vurdering gennem samarbejde. Formålet var her at vise idéer til tilrettelæggelsen og organiseringen af samarbejdsaktiviteter, herunder formative kammeratvurderinger og -feedback. Blandt de deltagende lærere var der stor enighed om, at man gerne ville væk fra en udbredt og gennem årene tiltagende klappekultur. Uanset hvad der siges i elevoplæg og -præsentationer, synes der at være en udbredt opfattelse af, at der skal responderes med klapsalver. Der var derfor fokus på, hvordan man kunne give eleverne nogle redskaber til rent faktisk at vurdere hinanden fagligt, for derigennem at øge læringen hos alle. Flere arbejdede specifikt med at afprøve disse idéer i den daglige undervisning. Nogle brugte programmet PeerGrade, hvor fokus er, at eleverne anonymt giver feedback til andre elever ud fra kriterier, læreren har opstillet. Andre arbejdede med samarbejdsfeedback i forbindelse med de skriftlige afleveringer. Ældre klasser gav feedback til yngre klasser i samme fag, og eleverne i klassen gav hinanden feedback. I tredje workshop var formålet at få didaktiseret alle afprøvede øvelser, således at de kunne bruges af de kolleger, der ikke havde været med i projektet. Udviklingsprojektet blev herefter afsluttet med skoleworkshops, hvor interesserede kolleger fik beskrevet øvelser, der havde været afprøvet i løbet af skoleåret.

Evalueringen af projektet Gennem fokusgruppeinterview dels med de deltagende lærere, dels med eleverne fra de implicerede klasser blev arbejdet med formativ vurdering evalueret. Både blandt lærere og elever har den øgede opmærksomhed på området i større eller mindre grad ført til praksisændringer og til nyere erfaringer og erkendelser. For nogle lærere er projektet om formativ vurdering et nyt knopskud på en livslang udvikling af undervisningspraksis, for andre er det et tiltag, der har sat en ny udvikling i gang.

Mere struktur og klarhed Det øgede fokus på formativ vurdering beskrives først og fremmest af både elever og lærere som en større og for nogle ny målrettethed i undervisningen. Særligt eleverne fortæller om, hvordan de har gavn af den struktur, som den målorienterede undervisning tilbyder: “Undervisningen er blevet mere målrettet. Før i tiden startede vi bare med blandede opgaver. Nu tager lærerne målrettet de opgaver, vi har svært ved.”

Formativ vurdering siver ind i under­ visningens sprækker som en fælles opmærksomhed rettet mod, at elevernes læring og modning skrider fremad. Det beskrives også af eleverne, at det er lettere at gennemskue, hvad man skal lære. De er generelt glade for fokus- og holdepunkter. Det opleves af dem som fremmende for deres læring. Af en af lærerne beskrives denne målrettethed om at “sætte en scene”. Han uddyber, at: “Det betyder (...), at vi i forbindelse med opgaver skaber en dialog om, hvad vi kigger på her. Hvad er der fokus på i denne omgang?” Flere lærere tilslutter sig dette og tilføjer, at dialogen styrker deres didaktiske opmærksomhed. Endvidere fortæller lærerne, at det bidrager til at koble og skabe større sammenhæng både mellem timerne og mellem opgaver og rettestrategier.

En øjenåbner Til spørgsmålet om, hvilke forandringer et øget fokus på formativ vurdering har skabt for undervisningspraksis, er svarene hos lærerne af

enslydende karakter. For det første nævner de, at formativ vurdering er en øjenåbner, i forhold til hvad eleverne lærer. Og det kan ifølge flere af lærerne til stadighed overraske: “Man bliver hele tiden forundret over, hvor lidt de har ud af det. Det er en god påmindelse at huske på at finde ud af, hvad de har fundet ud af.” På den måde bliver formativ vurdering en måde at “holde kontakten til eleverne” på, som en lærer nævner. “Førhen tænkte jeg bare, at mine formuleringer var nok. Nu har jeg inddraget skriftligheden, hvor jeg kan se, hvad de kan.”

Tæt på eleverne Eleverne fremhæver også vigtigheden af, at lærerne når rundt til hver enkelt elev. Især beskriver de en lærers praksis: “Det er lettere at modtage feedback. Man kan altid komme til ham. Han giver feedback, uden at man har taget fat i ham, andre lærere skal man selv søge kontakt hos.” De forklarer, at det styrker relationen mellem læreren og eleverne, når læreren bevæger sig rundt i klassen og samtaler med hver enkelt. Dels fordi læreren signalerer opmærksomhed, og at han tager den enkelte elev alvorligt, dels fordi det gør det mere tilgængeligt at få løbende feedback. Eleverne beskriver det således: “Han kommer forbi et par gange i modulet og kigger over skulderen. Han siger for eksempel, “prøv at se på det sådan her”, eller kommer med en forklaring eller fortæller hvor (...) man kan lede efter en opgave, der minder om det.” Dermed er det ikke isoleret det, at læreren kommer omkring den enkelte elev i klassen, der har positiv betydning. Det er i sammenhæng med en kvalificeret feedback, at det opleves som givende for eleverne. Eleverne vurderer desuden, at det er brugbart for læreren at komme rundt til eleverne, fordi læreren kan få et bedre indblik i, hvad den enkelte elev kan. Det giver lærerne et bedre vurderingsgrundlag for karakterer, end hvis de ”vurderede fra katederet”, f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9

s_45


s_46

For nogle lærere er projektet om ­formativ vurdering et nyt knopskud på en livslang udvikling af undervisnings­ praksis, for andre er det et tiltag, der har sat en ny ­udvikling i gang. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9


K R O N I K _

mener de. I den forbindelse nævner de også, at det er sværere at “fake” og være strategisk, fordi læreren “tøffer rundt”. Noget, som ellers fylder meget, også når der skal gives feedback.

Feedback-dygtighed For mange af eleverne er det at vise sig frem som dygtige altoverskyggende i gymnasiet. En pige nævner, at hele gymnasiet handler om at vise, at man kan noget. Det betyder en strategisk tilgang til deltagelse i undervisningen, hvor det at tage sig bedst muligt ud betyder meget. Denne tilgang griber også ind i nye tiltag, for eksempel peer-feedback: “Der er masser af eksempler på, at man bruger feedback for at vise, at man kan noget.” Med viden om, at det værdsættes af læreren, at de giver hinanden god feedback, udvikles altså en evne til at udvise feedback-dygtighed. Men generelt er eleverne ikke særlig begejstrede for peer-feedback. Både lærere og elever omtaler peer-feedback som vanskeligt og grænseoverskridende. En elev udtaler, at: “Det er ganske forfærdeligt at rette hinandens opgaver.” Eleverne synes både, det er svært finde ud af, hvordan man skal give feedback, og oplever, at deres relationer sættes på spil. Selvom det er vanskeligt, mener flere af lærerne, at der er potentiale i peer-feedback: “Deres analysekompetence er blevet skarpere. De er på en eller anden måde blevet klar over, hvad de selv skal gøre. Jeg kan bare se, at der er sket noget, fordi de er blevet klar over kriterierne. Jeg kan se, at de efterfølgende bruger kriterierne i andre sammenhænge.” Flere lærere har gjort den erfaring, at kriterierne er afgørende for kvaliteten af arbejdet med peer-feedback: “Hvis der skal arbejdes med peer-feedback, skal der eddersprøjteme være klare kriterier.” Eleverne identificerer da også selv potentiale, for eksempel når en af de lidt stille piger siger, at:

“I min mundtlige feedback kan jeg faktisk opdage, at jeg kan noget.”

Lærer- og elevroller I det hele taget lægges der op til en større elevaktivering under mantraet: “Den, der laver noget, er også den, der lærer noget”. Elever bliver både aktiveret som ressourcer for hinanden, og der kræves en højere grad af selvstændig stillingtagen og refleksion over egen læringsproces. Det skaber nye forventninger til lærer- og elevroller. “Jeg lægger meget mere over til eleverne. Det bliver mere pingpong. Der er helt klart sket noget, og der er rigtig meget at hente. Det bliver meget mere dem, der skal tage stilling. Det er et skifte fra tavleundervisning. Det er blevet meget mere vigtigt med elevernes refleksion.” En lærer nævner, at der ligger en udfordring i at “demontere sig selv” som lærer og “skubbe arbejdet tilbage til eleverne”. Det betegnes også som “angstprovokerende” at sætte undervisningen fri, hvilket her betyder at give elevernes stemme bedre plads. Det tilføjes også af en lærer, at det er en balancegang, der kræver, at man ikke kun bliver “konsulent”. Eleverne reagerer da også på de nye roller og efterspørger til tider traditionel undervisning. Med den forventning fra eleverne kan det være svært ikke at ryge tilbage til “tankpassermodellen, ro og regelmæssighed”, konstateres det af en lærer.

“Det er noget med at ville hinanden og turde åbne sig for hinanden. Jeg kobler til nogle dannelsesmæssige ting.” En anden tilføjer, at: “(...) man ikke kan undgå at forholde sig til sig selv som helt menneske. Det at kunne give og modtage feedback er alment dannende.”

Ikke et add-on Interviewene viser, at formativ vurdering kommer til udtryk både som konkrete værktøjer og tilgange, som en didaktisk opmærksomhed og som en skolekultur. Formativ vurdering lader sig derfor vanskeligt afgrænse ej heller adskille fra undervisningen. Dette kommer til udtryk, når en af lærerne som afsluttende kommentar i interviewet rammende siger: “(...)hvad er formativ vurdering, og hvad er bare undervisning? Det er bare en konstant udvikling.” Citatet understreger evalueringens nok vigtigste pointe, at formativ vurdering siver ind i undervisningens sprækker som en fælles opmærksomhed rettet mod, at elevernes læring og modning skrider fremad. Den griber ind i hele undervisningskulturen og -strukturen og har på den måde ikke en start og en slutning, som en traditionel evaluering har. På den måde er formativ vurdering ikke et add-on til undervisningen, den er undervisningen. •

Dannelsesperspektiv For enkelte lærere har projektet om formativ vurdering handlet mere om at skabe et respektfuldt læringsmiljø, hvor de er nysgerrige over for hinanden og får satselysten frem. Særligt sidstnævnte er udfordrende, når angsten for at fejle er så dominerende, som det udtrykkes af både lærere og elever. En lærer betegner klassen som et “farligt sted”, og en elev giver som eksempel, at i et fag tør to tredjedele ikke sige noget. Læreren fremhæver i forlængelse heraf, at der er et dannelsesperspektiv i arbejdet med formativ vurdering: G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9

s_47


GL

2029

MENER

Gymnasieskolen har sat fokus på studenterne anno 2029. Bladets kilder peger blandt andet på, at det også om 10 år er vigtigt at stimulere elevernes nysgerrighed, at de bliver dannede, og at de skal være dygtige til noget. I fremtiden er der også fortsat brug for naturvidenskabelige og humanistiske kvalifikationer. Et billede, man ikke kan være helt uenig i. Jeg glæder mig over, at der er ros til de gymnasiale uddannelser for at gøre meget af det rigtige. Det er svært at se nogen fremtid i ungdomsuddannelser, som ikke udvikler, skaber rum til fordybelsen og sætter arbejdet for at dygtiggøre og danne den enkelte unge i højsædet. Alt det, som gymnasielærerne er sat i verden for, og som de engagerer sig i og brænder for. Og som vi også kæmper for at få lov til fortsat at gøre. Men rammerne for den gode undervisning strammes. Jeg tror, at det er ved at gå op for alle, at regeringen i forsøget på at effektivisere uddannelsessektoren reelt er i færd med at nedbryde den. De kvaliteter, uddannelserne har i dag, og som man gerne vil gøre endnu bedre, er i risiko for at komme i frit fald, og der er brug for en geninvestering for at sikre kvaliteten. Kampen mod nedskæringerne har været GL’s højest prioriterede indsats, lige siden de begyndte, og vi har forsøgt at tydeliggøre, hvordan færre lærere til flere elever er en dårlig cocktail. Vi har i de senere år sagt farvel til mange lærere, og alene i dette skoleår ved vi allerede, at vi kommer til

s_48

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 8

at sige farvel til flere end 200 kolleger, som bliver afskediget på grund af nedskæringer. Jeg bliver tit spurgt, om antal afskedigelser ikke hænger sammen med mindre ungdomsårgange og indførelse af karakterkrav til gymnasieuddannelserne. Vores tal viser, at af de afskedigelser, vi kender, skyldes under 10 procent forventet elevnedgang til sommer, så det er de store nedskæringer, vi mærker rundtom på alle skoler. Danmarks Radio gennemførte for et par uger siden en analyse af, hvor mange færre lærere der er til at undervise eleverne. De tal kendte vi godt i sektoren, men det er vigtigt og glædeligt, at omverden også bliver bevidst om, at det er en glidebane at ødelægge uddannelsessektoren. Tre dage i træk var jeg på tv om afskedigelser, pres på undervisningen og nedslidning af lærerne, og små som store medier har dækket emnet. Vi har nydt en usædvanlig mængde medieopmærksomhed; nu har vi alle brug for at gøre alt, hvad vi kan, for at fastholde den opmærksomhed, så det bliver svært for politikerne at undgå at tale om uddannelse i valgkampen. Og jeg tror, der i særlig grad er mulighed for at fastholde mediernes opmærksomhed gennem de lokale markeringer, man vil kunne lave i de kommende uger og måneder. Derfor vil jeg opfordre til, at man taler sammen på skolerne og i TR-netværkene om, hvordan vi i den kommende tid kan stå sammen og sige #Stop2pctNu. Ellers kan vi ikke ruste eleverne til fremtiden. •


BREVKASSEN GL’s sekretariat. svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

a

AFSKEDIGELSE

Offentlighed om afskedigelser På min skole står vi midt i en afskedigelsesrunde på grund af dårlig økonomi, og det er meldt ud, at i alt seks kolleger er varslet opsagt. Fire af kollegerne er meget åbne om det og har fortalt det på lærerværelset. De sidste to har ikke givet sig til kende. Er der egentlig regler for, hvornår navnene på de opsagte skal offentliggøres? Og hvad skal eleverne have at vide?

b

UNDERVISNING

Fokus på lærerkompetencer Tillidsrepræsentanten på min skole har fortalt, at Undervisningsministeriet i løbet af 2019 har særligt fokus på lærerkompetencer i gymnasiet. Hvordan skal man forstå det, og hvad betyder det konkret?

t

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Undervisningsministeriet har pligt til at føre tilsyn med, at landets gymnasier overholder reglerne i de gældende love og bekendtgørelser. Der er

t

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Kirstine Emborg Bünemann & Morten Bayer

Kirstine Emborg Bünemann, konsulent i GL, svarer

Oplysning om, at lærer NN er afskediget, er en såkaldt personoplysning, som er omfattet af databeskyttelsesloven. Det er en ikkefølsom fortrolig oplysning, og det betyder, at oplysningen kan videregives eller offentliggøres af skolen allerede nu, hvis den afskedigede har givet samtykke til det. Anderledes er det, hvis en afskediget ikke ønsker, at oplysningen skal frem. Her kan skolen først orientere om det, når pågældende fratræder. Indtil da vejer den afskedigedes interesse i, at fortroligheden opretholdes, tungere end ledelsens – eller kollegernes – ønske om åbenhed. I praksis vil det dog ofte være svært at holde oplysningen skjult helt frem

desværre nogle eksempler på, at fastansatte gymnasielærere ikke overholder de faglige og pædagogiske kompetencekrav. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i tilsynsplanen for 2019 varslet et såkaldt tematisk tilsyn med gymnasielærernes faglige og pædagogiske kompetencer. Af tilsynsplanen fremgår det, at formålet er at sikre, at institutionerne har fokus på at overholde de gældende krav til lærernes kompetencer, og at tilsynet vil omfatte institutioner på alle fire gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx). Det er vigtigt, at reglerne overholdes, fordi de værner om undervisningens kvalitet og uddannelsernes niveau, men hvis tilsynet støder på skoler, hvor enkelte lærere ikke overholder kompetencekravene, kan det også have store konsekvenser for

til fratrædelsen. For eksempel vil det i forbindelse med planlægning af det kommende års time-fag-fordeling typisk blive åbenbart, hvem der ikke fortsætter på skolen efter sommerferien. GL anbefaler, at tillidsrepræsentanten (som ved, hvem der er berørt) taler med den eller de afskedigede om deres ønsker til kommunikationen omkring opsigelserne, og at tillidsrepræsentanten på den baggrund lægger en plan med ledelsen. I sådan en plan vil det også være naturligt at forholde sig til, hvad og hvornår der skal oplyses noget til eleverne, og hvem der skal gøre det. Der kan sagtens være forskel på, om og hvornår man som opsagt synes, det er i orden, at kollegerne ved det, og om eleverne ved det. Dette bør respekteres.

disse læreres ansættelse. Det er kun i særligt beskrevne tilfælde muligt at ansætte lærere, der ikke lever op til de faglige kompetencekrav. Og det er også kun i særlige tilfælde, at gymnasier kan udskyde den pædagogiske uddannelse (pædagogikum) for nye fastansatte, og i disse tilfælde skal pædagogikum påbegyndes senest et år efter ansættelsen. Hvis du eller dine kolleger ikke kender kravene til gymnasielærernes faglige og pædagogiske kompetencer eller blot er i tvivl om, hvordan de skal forstås, og har lyst til at vide mere, kan du læse mere på GL's hjemmeside eller kontakte GL’s sekretariat. I øvrigt har GL den seneste tid besøgt en række skoler i hele landet for at indlede en dialog med ledelsen og tillidsrepræsentanterne om kravene til lærernes kompetencer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 8

s_49


GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Nyheder

Kurserne herunder er netop oprettet og klar til, at du kan tilmelde dig:

b

Skolebaseret kursus: Håndtering af konflikter i og uden for klasserummet

s_50

Deltagerne får viden om og redskaber til at forebygge og håndtere nogle af de typiske udfordringer og konfliktsituationer, der kan opstå i og uden for undervisningslokalet. Der vil være særligt fokus på, hvordan elever med en anden kulturel baggrund fra socialt belastede boligområder i praksis kan integreres i en fælles adfærds- og samværskultur. Kurset afholdes på egen skole med en varighed på typisk 3½ time. Skriv til GL-E@gl.org for pris og yderligere info.

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre ­kurser for gymnasiale lærere og ledere.

b

Skolebaseret kursus: Ro på dig selv – i udfordrende situationer Lederskab er en praksis, uanset om det er lederskab i en klasse, en gruppe, et team eller i andre sammenhænge. Dette kursus er baseret på viden fra en ny ph.d. om at overføre dirigentens ledelseskompetencer til andre faggrupper med ledelsesbehov. På kurset træner vi ledelsespraksis ved i særdeles trygge rammer at skabe et intenst og stressende scenarie med musiske øvelser. Vi bruger kropslig læring og udnytter rammen til at fokusere først på kroppen og det nonverbale. Når roen er etableret, flyttes fokus til det personlige aspekt af ledelse, og vi træner autoritet, engagement, modet til at være sårbar samt det personlige nærvær. Kurset afholdes på egen skole med en varighed på typisk 3½ time. Skriv til GL-E@gl.org for pris og yderligere info.

b

Indianere og europæere i 1500-tallets Mexico – nye kilder og ny viden til erobringshistorien Kulturmøder står centralt i historiefagets læreplan i den nye gymnasiereform, og mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA. Kulturmødet mellem de indianske kulturer i Mellemamerika og de spanske erobrere er et godt eksempel på et af de mest skelsættende kulturmøder i menneskets nyere historie. Udbyttet af kurset er blandt andet indføring i Mesoamerikas præcolumbianske historie; viden om kildematerialet fra tiden efter erobringen – indianske såvel som spanske kilder; idéer til, hvorledes et undervisningsforløb om emnet kan tilrettelægges samt adgang til en kursuspakke, hvis indhold kan tjene som inspiration og bruges direkte i historieundervisning, herunder en række PowerPoint-præsentationer om udvalgte emner. Kurset afholdes den 15. marts kl. 9.00-16.00 i København.

Kender du GL-E's nyhedsbrev? Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev? Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 8


Aktuelle kurser

b

Seminar for nye lærere

Formålet med arrangementet er at give nyansatte mulighed for at udveksle erfaringer, høre om GL og ansættelsesvilkårene samt møde Undervisningsministeriet og lederrepræsentanter. Programmet er opdelt i tre ‘moduler’, hvor du først får mulighed for at udveksle erfaringer med andre lærere, som også er nye i lærerjobbet. Herefter hører du lidt om GL, og der bliver mulighed for at drøfte dine ansættelsesvilkår, din løn mv. Om eftermiddagen sætter vi fokus på karriere- og kompetenceudvikling. Kurset afholdes den 19. marts kl. 9.15-16.00 i København.

b

Pyt med perfekt

Flere og flere unge føler sig pressede og oplever, at det er svært at være ung i en nulfejlskultur. En kultur, hvor der er krav om optimering, perfekte præstationer samt evnen til at træffe det rigtige valg i første hug. Mange unge har svært ved at leve op til disse ydre krav, og med de sociale medier er ikke engang privatlivet undtaget kravet om at vise den bedste udgave af sig selv. Kurset kvalificerer dig til at støtte unge, som er pressede af idealet om perfektionisme, så de klædes på til at håndtere de høje forventninger og krav, som de oplever. Kurset afholdes den 26. marts kl. 10.00-17.00 i Vejle.

b

Kognitiv metode – vejledning af sårbare unge

Den kognitive metode er videnskabeligt veldokumenteret og anerkendt som en af de mest effektive metoder i arbejdet med en bred vifte af menneskelige problemstillinger, samt når det gælder behandling af mere alvorlige lidelser som for eksempel angst og depression. På kurset får du en introduktion til den kognitive metode samt dens teknikker og redskaber, så du kan støtte unge i at lave positive livsforandringer og gennemføre deres uddannelse. Kurset afholdes den 1.-2. april i Middelfart.

b

Samarbejde med fokus på styrker og kommunikation

Kurset giver viden om, værktøjer til og praktisk træning i en styrkebaseret tilgang til samarbejde. Gennem større forståelse for egne og andres styrker kan man opnå en bedre kommunikation og få større udbytte af samarbejdet på skolen, uanset om det er i teamet, faggruppen, lærerkollegiet eller i samarbejdet med eleverne. På kurset får I konkrete værktøjer til at identificere faglige og personlige styrker hos jer selv og kollegerne. Og I får kommunikative redskaber til at skabe dialog og til at bringe styrkerne i spil i det daglige, til gavn for både kolleger og elever. Kurset afholdes den 3. april kl. 9.30-16.00 i København.

b

Faglig læsning af digitale tekster

Eleverne møder flere og flere faglige tekster på skærm, men de får ofte ikke redskaber til at optimere læseprocessen på det digitale medie. Typisk antager vi, at vores elever er godt klædt på til at anvende digitale løsninger, fordi de er født ind i den digitale verden. Men forskning viser, at det ikke er tilfældet. Formålet med kurset er at gøre deltagerne i stand til at støtte elevernes faglige læsning af digitale tekster ved at anvende og vælge hensigtsmæssige læsestrategier og -redskaber. Kurset afholdes den 4. april kl. 10.00-16.00 i København.

b

Nonverbal kommunikation og udvikling af personlig stil

Er du lidt for flink eller lidt for streng, når du irettesætter eleverne? Hvor længe kan du fastholde deres opmærksomhed, og kan de huske, hvad du har sagt? Fylder du nok i klasserummet, og er der også plads nok til eleverne? Er du bevidst om, hvordan du bruger din stemme og dit kropssprog, og hvilket indtryk det giver? På dette kursus arbejdes der med udvikling af din nonverbale kommunikation. Kurset afholdes den 5. april kl. 10.00-16.00 i Aarhus.

b

Coaching, et individuelt tilbud til fastansatte

Gymnasiereform, flere arbejdsopgaver, ændret ungdomskultur, kollegasamarbejde mv. giver nye vilkår og udfordringer for lærernes arbejde. Coaching er en samtale mellem læreren og en erfaren coach med stort kendskab til gymnasieverdenen. Her gives ro og rum til systematisk og i fortrolighed at reflektere over, hvordan deltagerne bedst møder disse udfordringer med henblik på størst mulig arbejdsglæde. De individuelle samtaler kan foregå i GL’s lokaler, København, eller de kan foregå efter aftale på egen skole/hjemme. Skriv til GL-E@gl.org for pris og yderligere info. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 8

s_51


DISKUSSION

e

Indlæg til diskussion må maks. indeholde 2.500 enheder inkl. mellemrum. Send indlæg til gymnasieskolen@gl.org.

Alle nedslidte skal hjælpes

s_52

Der raser for tiden en voldsom politisk debat om, hvorvidt folkepensionsalderen skal differentieres, så enkelte faggrupper, der eksempelvis har været 40 år på arbejdsmarkedet, skal have ret til at gå på tidligere folkepension end andre. Pointen skulle være, at visse typer af job fører til større fysisk nedslidning end andre, så derfor vil det være rimeligt, at folkepensionsalderen bliver gjort afhængig af det. Idéen er sympatisk. Men det kan bekymre mig, om der kan laves et rimeligt og retfærdigt system, der ikke ødelægger mere, end det gavner. En maler, der arbejder uafbrudt med malerrullen i 40 år, kan naturligvis være slidt ned og i den grad klar til at gå på pension. Men hvad med den maler, der kun arbejder i perioder?  Eller hvad med den maler, der er ved at gå ned med stress, fordi han ingen ordrer har i bogen eller har for mange? Og hvad med den akademiker, der har rodet i jorden som et led i forskningsprojekter, og nu kan kroppen ikke mere? Eller hvad med den magister, der har undervist hver dag gennem et langt arbejdsliv, og nu siger psyken stop? Måske skulle politikerne i stedet finde et bedre system eller forbedre det, der allerede er. Et system, der kunne tage ordentligt vare på dem, der bliver både fysisk og psykisk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

nedslidt – uanset hvilket erhverv de har. At lave et generelt system for hele arbejdsmarkedet, der tilgodeser enkelte faggrupper eller den samlede tid på arbejdsmarkedet, vil nok være ret umuligt. Risikoen er et uretfærdigt system, hvor nogle faggrupper kommer til at betale for andre. Det vil medføre ørkesløse diskussioner om særrettigheder og gå ud over sammenhængskraften i vores velfærdssamfund. I stedet for diskussionen om differentieret folkepension ville det være relevant, om politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere havde et langt større fokus på arbejdsmiljø, både det fysiske og psykiske. Intensiveringen af arbejdet – inden for både det private og det offentlige – har været markant i de senere år. Det rammer alle faggrupper. Samfundet skal tage sig af de svage og syge. Men alder er jo ikke i sig selv en sygdom. Bliver en maler eller magister slidt ned før den formelle pensionsalder, skal der være gode ordninger – uden langvarige ressource- og arbejdsprøvningsforløb – til at samle den enkelte op. Indfører politikerne differentieret pension, vil det samtidig kunne ramme vores helt unikke pensionssystem. Tiltroen til de kollektive arbejdsmarkedspensioner vil risikere at lide betydelig skade. Hvis nogle

faggrupper skal have ret til at gå tidligt på pension, bliver det nemlig alle de andre, der kommer til at betale. Vi har ikke brug for firkantede regler (som bliver vanskelige at administrere) i forhold til specielle faggrupper, men en fast folkepensionsalder og dertil et fleksibelt pensionssystem, som tilgodeser den enkeltes behov. Egon Kristensen Bestyrelsesformand MP Pension


Ved Det Grønne Bord

Fagspecifik eksamenstræning på video Mundtlig eksamen og votering i fuld længde

Se eksempler www.vdgb.dk

Telefon 8626 2288

STX

HF

HHX

Dansk Engelsk A Engelsk B Tysk B Spansk A Samfundsfag A Samfundsfag B Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion B/C Matematik A Matematik C Fysik A Historie Psykologi B Psykologi C Idræt C Informatik C

Dansk Engelsk B Tysk B Matematik C Psykologi B Psykologi C Idræt C

Dansk Engelsk A Tysk B Spansk A Erhvervsjura C Virksomhedsøkonomi B Afsætning A Afsætning B Erhvervscase Matematik C Psykologi B Psykologi C Informatik C Samfundsfag C International Økonomi A Idræt C

= Nye film produceret efter reform s_53

Nu kan du læse master i matematik på SDU i Odense Den nye masteruddannelse er særligt tilrettelagt for gymnasielærere og ingeniører, der er i job og som ønsker undervisningskompetence i matematik.

Uddannelsen indeholder moduler med fokus på understøttende it i undervisningen og diskret matematik. Begge dele indgår i den seneste gymnasiereform.

Studiestart: September 2019

• 2 års erhvervserfaring

(typisk som matematiklærer på en gymnasial uddannelse) Det Naturvidenskabelige Fakultet

Undervisningen er primært tilrettelagt som fjernundervisning ved hjælp af digitale læremidler.

Optagelseskrav:

• Teknisk/naturvidenskabelig kandidatuddannelse eller 30 ECTS matematik på universitetsniveau. Ud af de 30 ECTS skal 20 ECTS indeholde differentialog integralregning, lineær algebra og sandsynlighedsregning og statistik

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

www.sdu.dk/master

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


ANMELDELSER

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

s s_54

s

e

“ - det går bedre og bedre dag for dag!”

Fag_ Bioteknologi Titel_ Bioteknologi A – bind 2

At tænke psykologisk

Fag_ Psykologi Titel_ Fagdidaktik i psykologi Forfattere_ Magnus Riisager og Mette Morell (red.) Forlag_ Frydenlund Pris_ 229 kr., 176 sider Vurdering og anmeldelse_ Jan Bæk Vurdering_ j j j j j j

Psykologifagets historie i gymnasieverdenen er kort, og en decideret fagdidaktisk tradition er vel næppe etableret endnu. Bogen her er derfor et kærkomment og væsentligt bidrag til debatten om psykologifagets didaktik. I hverdagens informationsbombardement flyder en lind strøm af poppsykologisk pseudoviden, og det er ifølge bogens forfattere centralt, at psykologiundervisningen lærer eleverne at forholde sig kritisk hertil. Psykologifagets fokus bør være den moderne videnskabelige psykologi og dennes evidensbaserede forskning, gentages det igen og igen. Enten anser forfatterne dette for en påtrængende udfordring for faget, eller også G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

burde bogens redigeringsfase have været skarpere. Gentagelserne bliver lidt trættende…. Markant i bogen står tidligere fagkonsulent Jette Hannibals introduktion af King og Kitcheners taksonomi for reflekterende tænkning samt Wade, Tavris og Gerrys fokuspunkter for kritisk tænkning. Afsnittet konkretiserer, hvordan arbejdet med udvikling af elevernes kritiske psykologifaglige tænkning kan stilladseres. Desuden præsenteres velvalgte eksemplariske og inspirerende undervisningssekvenser. Også Mette Morells afsnit om inddragelse af psykologifaglige forskningsmetoder i undervisningen klæder læreren på til det konkrete arbejde med kritisk metodebevidsthed. Bogen indeholder desuden kapitler om ny skriftlighed, innovation og digitale læremidler, ligesom vi får det obligatoriske kapitel om grænsen mellem undervisning og terapi. Der er en del overlapning fra kandidaternes Gymnasiepædagogik og psykologilærerforeningens fagblad – men alt i alt er Fagdidaktik i psykologi en uomgængelig bog. Den bør læses af alle psykologilærere.

Forfattere_ Lone Als Egebo, Jane Sundbæk Johansen, Frank Grønlund Jørgensen, Tine Schroeder Forlag_ Nucleus Pris_ 320 kr., 360 sider Vurdering og anmeldelse_ Lis Ravnsted-Larsen Vurdering_ j j j j j j

Sådan skrålede vi som travende pige­ spejdere i 1960’erne. Men den sang kan også synges om lærebøger til faget bioteknologi. Udgivelserne bliver bedre år for år. Bogen behandler det traditionelle stof, men der er hele tiden henvist til situationer, som eleverne kender fra hverdagen. Naturligt nok er der fokus på medicin, og tekst om lægemidler forekommer at være på et meget højt niveau. Men bogen er på mange sider, så man behøver ikke tvinge eleverne til at lære det hele. Læreplanen angiver 500-700 sider i løbet af gymnasietiden, så det er cirka 200 sider pr. år. Så der er nok af sider, der kan bruges til projektarbejde eller grundlag for SRP. Der er rigtig meget spændende, som ikke er nævnt i de gængse lærebøger. I flæng kan nævnes: Caco-2


A N M E L D E L S E R _

assay, ependymceller og G-protein-receptor. Mange aktuelle emner er omtalt, for eksempel bakterier, der kan deaminere BAM, samt udnyttelse af anamox-proces i rensningsanlæg. Her er ingen antydninger. Det hele er forklaret dybtgående, for eksempel funktion af delokaliserede elektroner. Sproget er kun sjældent ‘voksent’, og udtale er angivet. Forfatterne har meget fornuftigt bøjet reglerne i dansk retskrivning og brugt bindestreg for at lette læsningen. Modigt af forfatterne og nyttigt for læsesvage elever. Layout og grafik er sædvanlig høj standard. Molekylmodeller med elektronsky minder om illustrationer fra Scientific America, som under studie­ tiden blev smuglæst i kiosken i Magasin du Nord. Selvom økosystem er neddroslet i læreplan fra 2017, har forfatterne sørget for, at de vigtigste emner er behandlet ud fra en bioteknologisk vinkel. I sangen synges blandt andet: “du skal more dig og smile, selvom verden syn's, du burde fortvivle”. Fortvivle er der mange elever, der har været tilbøjelige til, når emnet har været redox og reaktionsbrøk. Nu er der hjælp at hente, så eleverne igen kan more sig og smile, imens de dykker ned i det spændende fag.

s

Fest, farver og fritid

Fag_ Bilogi Titel_ Biologibogen C Forfattere_ Katrine Hulgard, Caroline-Marie Vandt Madsen, Jesper Houman Kattai Forlag_ Systime Pris_ 250 kr., 258 sider Vurdering og anmeldelse_ Lis Ravnsted-Larsen Vurdering_ j j j j j j

Sådan forsøger forfatterne at fange de unge, når de skal klare kravene i biologi C. Her er alt, hvad der hører til en god fest: alkohol, rusmidler, anabolske steroider, kønssygdomme, nikotin, fedme og prævention. Selvfølgelig alt rammet ind af biologiens sædvanlige emner:  celle, DNA, menneskets fysiologi og alt det samme, som har været beskrevet utallige gange. I den gamle Biologibogen var der underligt nok ikke noget aktionspotentiale med. Det er heldigvis med nu. De bedste illustrationer er helt naturligt genbrugt. Der er “øst op med den store ske”, som det hedder på disse kanter, hvis man har fået en stor opgave. Elever og lærere får travlt, hvis de på de få timer på C-niveau skal nå både det traditionelle foruden osmose, exocytose, virus, gramfarvning af

bakterievægge for slet ikke at snakke om regulering af vandbalance i et udmærket afsnit om nyrer. Det sidste er lidt teksttungt, så her må læreren på banen. CRISP, PCR, genetiske fingeraftryk og epigenetik er der også blevet plads til. Kort, men godt, det er med. Emnerne om økosystemer er gjort spiselige med en case med en lystfisker, der bruger sin fritid på at nyde naturen. Ud over de fundamentale emner i økologien er der blevet plads til omtale af nutidige problemstillinger, for eksempel invasion af mårhund, indvandring af ulv, udplantning af ålegræs og problemer med al det plast, der ender i naturen. Jeg håber, det afsnit kan inspirere de unge læsere til at putte skrald hen, hvor skrald hører til. Arbejdsspørgsmål forekommer mig meget traditionelle, men jeg synes, seks stjerner er berettiget blandt andet på grund af de ekstremt gode illustrationer, hvoraf mange er helt nytegnede. Dejligt at se gode grafiske oversigter over diabetessygdomme, rusmidlernes påvirkning af synapser i nervesystemet og teorien om endosymbiotisk hypotese. Formatet er taskevenligt, og helt nutidigt er der øvelsesvejledninger på forlagets hjemmeside, ligesom bogen kan fås som iBog med video og andet ‘læringsguf’. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9

s_55


s

En ny og forbedret udgave af ISIS Kemi B

Fag_ Kemi Titel_ ISIS Kemi B Forfattere_ Kim Bruun, Hans Birger Jensen, Laura Møller Jensen, Søren Munthe

s_56

Forlag_ Systime Pris_ 320 kr., 425 sider Vurdering og anmeldelse_ Maiken Rabøl Rossen Vurdering_ j j j j q q

I denne 3. udgave af ISIS Kemi B er formatet lavet fuldstændig om. Fra tidligere at være en bog, hvor hvert tema/begreb fik en dobbeltside til at blive beskrevet, er bogen nu omdannet til en klassisk lærebog i kemi, hvor der gives plads til mere forklarende og uddybende tekst. ISIS Kemi B er opdelt i otte overordnede kapitler: Alkohol og det der ligner, Kemisk ligevægt, Organiske syrer og baser, Syrer og baser, Det du spiser, Industriel kemi, Lys og stof og Metaller. Endelig er der til sidst i bogen en formel- og tabelsamling. Tilsammen dækker de otte kapitler fint B-niveau-stoffet i kemi. Undervejs i kapitlerne er der små resumeer og opgaver, der hjælper læseren med at forstå og lokalisere det væsentlige i teksten. Ønskes der flere opgaver, er der en del ekstra uddybende opgaver i iBogen, hvor der også findes

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9

supplerende tekst. Der er mange gode figurer i ISIS Kemi B, som ikke umiddelbart findes i så mange af de andre gængse lærebogssystemer. For eksempel er der en graf, der viser kogepunkterne for ligekædede alkan1-oler og de tilsvarende alkaner som funktion af molarmassen. Der findes også en illustration af, hvorledes der sker en paraplyinvertering under en substitutionsreaktion. Som et tredje eksempel kan nævnes en graf, der viser udviklingen i reaktionsbrøken for en ligevægt, hvor der foretages en række forskellige indgreb. Der er flere afsnit, der ligger ud over B-niveauet i kemi. For eksempel er de to sidste kapitler, Lys og stof og Metaller, på et niveau, der ligger ud over kernestoffet, og som med fordel vil kunne bruges i temaforløb eller på A-niveau. Der er blandt andet i kapitlet Lys og stof fokus på atomog molekylorbitaler, hybridiseringer og forskellige typer af dobbeltbindinger. I kapitlet om metaller er fokus på fremstilling og egenskaber af nogle udvalgte metaller, herunder halvledere, samt hvordan der kan ske kompleksdannelse. Alt i alt er den nye udgave af ISIS Kemi B anbefalelsesværdig, selvom niveauet af det skrevne gør, at jeg selv vil bruge den som opslagsværk og til temaforløb frem for som hovedlitteraturen i min undervisning.

s

Masser af guldkorn og inspiration

Fag_ Dansk Titel_ Dansk – didaktisk set Forfattere_ Sune Weile, Karen Wagner, Peter Jensen, Lars Granild (red.) Forlag_ Dansklærerforeningen Pris_ 229 kr., 256 sider Vurdering og anmeldelse_ Lærke Weng Jensen Vurdering_ j j j j j j

Hvis man er en erfaren lærer, kan man bladre lettere hen over starten på de fleste af artiklerne i Dansk – didaktisk set, hvor settingen for undervisningen præsenteres, da man godt kender eleverne, tidligere læreplaner, generelle erfaringer og lignende. Men derefter er der masser af guldkorn og omsættelig inspiration. For en ny lærer formoder jeg, at hele bogen vil


være brugbar fra ende til anden, hvis man ikke bliver forskrækket over det meget store antal ‘du kunne også …’-forslag. Bogen indeholder 14 artikler skrevet af forskellige mere eller mindre faste personer i danskfagets udvikling med for eksempel tilknytning til Dansklærerforeningen, læreplanen og pædagogikum. I flere tilfælde kan jeg derfor i artiklerne læse relevante uddybninger og didaktiske overvejelser til den nye læreplan og vejledning. Emnerne er for eksempel Skriftlig progression, Værket, Læreren som skrivedidaktiker, Nyhedsformidling og Om innovation. Generelt er artiklerne af højt niveau med inspirerende, præcis begrebsbrug og gode didaktiske begrundelser, hvor jeg følte, min tid blev byttet til øget indsigt og idéer til undervisningen. De fleste artikler indeholder desuden mange gode forslag til forløb og konkrete øvelser. Enkelte steder blev forslagene for ukonkrete, eller der var lidt tomgang i en pointe, og jeg blev en smule irriteret på teoretiske forslag, der ikke tog hensyn til begrænsninger i betalt adgang til hjemmesiders materialer eller tidsmæssige udfordringer. Alt efter ens egen ekspertise vil en erfaren lærer nok have forskelligt udbytte af de forskellige emner. Personligt var jeg meget glad for Undervisningen i litteraturhistorie og Dokumentarfilm som værk og fik ikke så meget ud af Global dannelse. Men stadig fik jeg understreget en del inspirerende betragtninger og har hidtil brugt to af kapitlerne som baggrund for min egen undervisning.

s

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Fag_ Psykologi Titel_ Undersøgelser i psykologi Forfattere_ Charlotte Tieka Jensen & Katrine Quorning Forlag_ Systime Pris_ 180 kr., 176 sider Vurdering og anmeldelse_ Jan Bæk Vurdering_ j j j j j q

Her leveres en kortfattet indføring i psykologiske undersøgelsesmetoder og de hermed forbundne fejlkilder. Fremstillingen er skåret ind til benet uden så mange dikkedarer. Til gengæld præsenteres en række psykologiske undersøgelser, som eleverne opfordres til selv at vurdere kritisk. Forinden har forfatterne i skematisk form præsenteret de nødvendige redskaber til kritisk vurdering af kvaliteten af de forskellige typer af undersøgelser. Her savner jeg dog en kritisk problematisering af korrelationsundersøgelser, som ofte dukker op i poppsykologien. Fremstillingen af de ­ forskellige undersøgelser er temmelig spartansk, hvilket efterlader masser af rum til elevernes kritiske indspark. Flere afsnit indledes med ansporende forforståelsesøvelser og afsluttes med forslag til små feltundersøgelser, som kan foretages på skolen. Her inviteres til god elevaktiverende træning af undersøgelsesmetodik.

Bogens undersøgelser fordeles på fire kapitler, som modsvarer fagets kernestof: socialpsykologi, kognitiv psykologi, udviklingspsykologi og personlighedspsykologi. Selve valget af materiale er konservativt og domineres af undersøgelser, som allerede er velbeskrevne i de gængse grundbøger til faget. Det er ærgerligt, at der ikke i højere grad præsenteres nye undersøgelser, som supplerer grundbogsstoffet, men lidt er der da. Jeg tænker, at denne bog kan inspirere psykologilæreren til at supplere grundbogsstoffet med øvelser eller perspektiverende undersøgelser. De korte undersøgelsespræsentationer er også velegnede både som dele af eksamensopgaver og som inspiration til SSO.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9

s_57


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

5

%

PÅ LØNKONTOEN

– bare fordi du er medlem af GL

Et fællesskab, der betaler sig – især for dig Ved du, at Lån & Spar er kundeejet? Vi er ejet af Gymnasieskolernes Lærerforening – og mere end 45 andre organisationer. Udover at være en solid bank fra 1880, er vi nemlig også en bank for fællesskaber. Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. F.eks. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche. Læs mere og book møde på lsb.dk/gl

Ring: 3378 1979 – eller gå på lsb.dk/gl og book møde Sådan får du 5% i rente på din lønkonto Du er medlem af GL og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkår. Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. november 2018. De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten.


Gratis kursus i København og Aarhus til gymnasielærere Fire vindere af Politikens Undervisningspris giver deres bud på, hvordan undervisningen kan løftes på to faglige områder: Giv eleverne faglig nysgerrighed og dæmp præstationspresset i klasseværelset. Brian Egede-Pedersen og Lasse Seidelin Bendtsen lærer dig tips og tricks til, hvordan du kan bruge oplevelser og “fortryllede zoner” i undervisningen til at stimulere faglig nysgerrighed og evnen til at lære. Astrid Trier Mørk og Rasmus Lundby lærer dig, hvordan du kan dæmpe præstationspresset hos eleverne og engagere dem i det faglige stof. Giv eleverne faglig nysgerrighed Tirsdag 9. april i Aarhus Torsdag 11. april i København

GRATIS KURSUS

Hvad stiller læreren op med præstationspressede gymnasieelever? Tirsdag 23. april i København Tilmelding er gratis, men bliver pålagt gebyr på 10 kroner. Læs mere og køb billet på politikenbillet.dk/live

s_59

MEDLEMSTILBUD

LØB STAFET

MED GL GL inviterer løbeglade gymnasie­ lærere til at deltage i DHL-stafet­ ten i august 2019 __ i Odense løbes der onsdag den 14. august på Engen v/Fruens Bøge __ i Aarhus løbes der onsdag den 21.  august i Mindeparken __ i Sønderjylland løbes der onsdag den 21. august i Aabenraa __ i Aalborg løbes der onsdag den 28. august i Kildeparken __ i København løbes der onsdag den 28. august i Fælledparken Hvert hold består af 5 løbere, og hvert hold kan stille med maks. 3 heppere fra samme skole. En af deltagerne er holdleder og har dermed kontakten til GL.

Ved deltagelse af mere end 2 hold pr. skole koster det 700 kr. pr. ekstra hold. For ikke-medlemmer er der deltagerbetaling på 500 kr. pr. person. GL sørger for GL-løbetrøjer, forplejning, opbakning, trøst m.m.

Tilmelding Holdlederen kan tilmelde et hold via GL’s hjemmeside: www.gl.org Arbejdsløse medlemmer, der ønsker at løbe med, bedes sende en mail til Hanne Bengtsson på htb@gl.org.

Tilmeldingsfrist Senest onsdag den 10. april 2019 kl. 12.00.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 0 1 9


London........ Edinburgh.... SPECIALIST I STUDIEREJSER Paris........... Amsterdam.. Krakow........ Dublin......... Athen.......... Firenze........ Rom............ Bruxelles..... Reykjavik..... New York.....

Solrige fr a

ALICANTE

kr. 2095

Levende

fr a

BARCELONA TLF. 7020 9160 |

kr. 2195

Sprudlende

fr a

MADRID

fra 1395 fra 1695 fra 1795 fra 1895 fra 1950 fra 2095 fra 2450 fra 2495 fra 2595 fra 2595 fra 3450 fra 4995

, torbyliv e s e d n e l god Sprud ande og r t s e n n skø søg studiebe r, somhede k ir v , ie r le, Histo sprogsko fodbold, , d r å g in v erborg, middelald isk museum, arkæolog gter, flamencocykeludflu lektioner fly t/r og Pris inkl. ed morgenmad m 4 nætter nhavn e b ø K Fra

fra

kr. 2495

kr. 2495

Historiske

MALAGA

INFO@SBTOURS.DK | WWW.SBTOURS.DK


Anderledes rejsemål - fx: Beograd, Tirana el. Bukarest

Lærerige kulturmøder

Selvvalgt tema - fx bæredygtighed på Island

Relevante virksomhedsbesøg

TÆNK UD AF BOKSEN MED OS Vil I have en ANDERLEDES studietur? Se sider af et land, som jeres elever ikke oplever på en rejse med deres forældre? TÆNK UD AF BOKSEN MED OS! Vi sørger for, at planlægningsprocessen bliver lige så smertefri, som hvis I skulle på en af de “gængse” studierejser. Snak med os om de mange muligheder Ring til os hvis I har et anderledes rejseønske. Vi sidder klar med masser af spændende idéer.

Studierejser med afsæt i jeres faglige mål

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.


Oplev Reichstag, Brandenburger Tor, East Side Gallery, stasifængslet Hohenschönhausen og meget mere...

Studietur til Berlin

med bus, 5 dage/2 nætter. Fra kr. 1.110,Kontakt os og få et tilbud! Tlf. 98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk s_62

MØD OS PÅ

Nyhedsbrevet Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev? På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den nye gymnasiale verden.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 2

·

2 01 9


Skræddersyede studieture til Budapest og Prag Budapest | Fly | 5 dg/4 nt. .......................... Budapest | Egen bus | 6 dg/3 nt. ...............

kr. 1.498 kr. 1.698

Prag | Fly | 5 dg/4 nt. .................................... Prag | Egen bus | 6 dg/3 nt. ......................... Prag | K.S. bus | 6 dg/3 nt. .........................

kr. 1.648 kr. 1.295 kr. 1.599

Cesky Raj + Prag | Fly | 5 dg/4 nt. ............. Cesky Raj + Prag | Egen bus | 6 dg/3 nt. .. Cesky Raj + Prag | K.S. bus | 6 dg/3 nt. ....

kr. 2.495 kr. 1.695 kr. 1.895

Andre studierejsemål:

Malta | Fly | 6 dg/5 nt. .................................. Barcelona | Fly | 5 dg/4 nt. .......................... Madrid | Fly | 5 dg/4 nt. .......................... Sevilla | Fly | 5 dg/4 nt. ..........................

kr. kr. kr. kr.

2.945 1.598 1.845 1.945

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus, kør-sammen bus (K.S. bus) eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


LINDHARDT OG RINGHOF UDDANNELSE

Stærke titler til dine fag

Ny grundbog til biologi •

Møder eleverne i øjenhøjde med nye vinkler på kernestoffet

Læs mere og bestil bøgerne på lru.dk

Teksten er levende og lettilgængelig

Enkelt og overskueligt layout

”Test din forståelse”-opgaver med facitliste

Hør forfatteren fortælle om bogen: lru.dk/liv

Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk

Profile for Creative ZOO

Gymnasieskolen #2 2019  

Gymnasieskolen #2 2019  

Profile for czoo