GymnasieSkolen_nr1_202601

Gymnasieskolernes Lærerforening

HVIS JEG ARBEJDEDE PÅ FULD TID, VILLE HVERDAGEN IKKE

HÆNGE

SAMMEN

Stine og andre gymnasielærere efterspørger et mere fleksibelt arbejdsliv.

Epx

B-niveau i dansk og engelsk bekymrer professor

Sprog Elever lærer mere, når de må bruge flere sprog

Genvind din trivsel med gratis sundhedsrådgivning

Alt for mange akademikere rammes af stress og mistrivsel. Det vil vi gerne hjælpe med at forebygge. Derfor har vi lavet en gratis sundhedsrådgivning til dig, der indbetaler til AkademikerPension.

Sundhedsrådgiveren kan guide dig om sundhedstilbud til bedre trivsel og hjælpe dig med at navigere i beskæftigelsessystemet. Det er en fast kontaktperson hos os, som du kan bruge til at sparre om din situation.

Ring på 3915 3274.

Scan QR-koden og læs mere på akademikerpension.dk/ sundhedsraadgivning

INDHOLD

NYHED

B-niveauer på epx bekymrer professor

S. 4 Leder

Dannelse for hele verdens skyld

S. 6 Nyhed B-niveauer på epx bekymrer professor

S. 8 + 29 + 45 Gymnasieskolen.dk Uddrag af de seneste nyheder samt debatog blogindlæg

S. 10 Tema Arbejdsliv

S. 27 Nudansk Lowkey

S. 30 Udfordret

“Vi var ude af sync med elevernes behov”

S. 37 Lærerliv

“Relationen mellem stoffet og eleverne er det allervigtigste”

S. 38 Udsyn

Elever lærer mere, når de må bruge flere sprog

S. 46 Anmeldelser

S. 48 Kronik

S. 52 GL’s sider

KRONIK

Gymnasiet kan noget, som Harvard havde glemt

UDSYN

Elever lærer mere, når de må bruge flere sprog

48 LÆRERLIV

“Som lærer er man facilitator for det åbne møde mellem stoffet og elevens erkendelse.”

TEMA

Britta er på nedsat tid for at kunne holde til jobbet

UDFORDRET

“Vi var ude af sync med elevernes behov”

S.

S. 4

|

Forside: Jacob Nielsen | Tryk: Stibo Complete |

Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie

Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 16. marts 2026.

Rejse-, stillingsog forretningsannoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, fagbladet

Folkeskolen, telefon: 60 43 60 86, hha@folkeskolen.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk

• Johan Rasmussen, johan@gl.org

• Martin Harvøe Kristensen, mhk@gl.org

|

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk |

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes

Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org

• Tina Rasmussen, tina@gl.org

• Malene Romme-Mølby, mrm@ gl.org

Dannelse for hele verdens skyld

I skrivende stund er der fuld gang i overenskomstforhandlingerne –som jo på en eller anden måde kan få betydning for løn- og arbejdsrammerne i den kommende epxuddannelse også.

Dog er det geopolitiske problemstillinger, der i stigende omfang har fyldt den seneste tid. Iran, Gaza, Ukraine, Venezuela … og så ikke mindst vores eget rigsfællesskab med Grønland i hovedrollen sammen med den gale mand på den anden side af Atlanten, der tror, at han kan købe (eller erobre), hvad der passer ham. Uden at skele til lov og ret. Hver morgen vågner man op til en ny vanvittig udmelding, oftest selvmodsigende i forhold til den foregående dag. Man behøver næppe at være psykiater for at diagnosticere manden som psyko-infantil karakterafviger.

Hele denne farce og det seneste års tiltagende absurditet er netop et eksempel på, hvorfor samfund bliver nødt til at satse på viden og uddannelse. Eller sagt med et enkelt ord: dannelse.

Unge – og sådan set også ældre – skal lære at være kritiske, selvstændige, kunne skelne ‘skidt fra kanel’ på baggrund af fakta og foretage vurderinger i forhold til virkeligheden og et forhåbentligt humanistisk verdenssyn. Ellers risikerer vi bare flere situationer i stil med alt det, vi oplever i disse år.

Vi er heldigvis ikke så radikaliserede her til lands, men verdens

kaos understreger netop behovet for uddannelse. Man kommer ikke sovende til demokrati, ligesom det kræver konstant vedligeholdelse.

Derfor er det også her i Danmark nødvendigt fortsat at investere i et uddannelsessystem med dygtige undervisere, som i ordentlige rammer kan uddanne og danne fremtidige generationer til den opgave, det er at være menneske. Både for samfundets og de unges egen skyld.

Her spiller gymnasielærerne en fremtrædende rolle. Det har de indtil nu gjort godt, og det skal de helst kunne gøre lige så godt fremover. Også når livet byder på udfordringer – det kan du læse et tema om i dette blad.

Morten Jest

Chefredaktør

STYRK LÆSELYSTEN MED KANONLITTERATUR

OG NY DANSK LITTERATUR

NYE BALANCER / CASPAR ERIC / TEMA: HANDICAP / MARGINALISERING / ENSOMHED

YAHYA HASSAN / YAHYA HASSAN / TEMA: BEKENDELSE / VOLD / RELIGION

CRIP / CASPAR ERIC / TEMA: HANDICAP / AFMAGT / FÆLLESSKAB

JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE

JERES AUTORITET / GLENN BECH / TEMA: HOMOFOBI / KLASSEKAMP / UNDERTRYKKELSE

DE ANSATTE / OLGA RAVN / TEMA: EKSISTENS / SCIENCEFICTION / PRÆSTATIONSSAMFUND

KIRSTENS HÆVN / BJØRN RASMUSSEN / TEMA: SEX / VENSKAB / DÆMONI

SOMMERFUGLEDALEN / INGER CHRISTENSEN / TEMA: NATUR / EKSISTENS / ERKENDELSE Alle bøger kan købes med 25% rabat via

GIFT / TOVE DITLEVSEN / TEMA: AFHÆNGIGHED / LIDELSE / KONTROLTAB

B-niveauer på epx bekymrer professor

Der bliver brug for en massiv grad af undervisningsdifferentiering, hvis epx-målgruppen skal klare et B-niveau i dansk og engelsk, siger professor Ane Qvortrup.

TEKST Tina Rasmussen

Mange af de kommende elever på epx vil få svært ved at klare det faglige niveau, som ekspertgruppen lægger op til, at der skal undervises i på den nye gymnasiale uddannelse.

Det mener Ane Qvortrup, der er professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet.

Epx-ekspertgruppen anbefaler, at eleverne skal have obligatorisk dansk og engelsk på B-niveau. Og derudover fire obligatoriske fag på C-niveau, blandt andet matematik og naturfag.

Det er B-niveauet, der får Ane Qvortrup til at tænde en advarselslampe.

”Det bliver en kæmpestor udfordring. Elevgruppen på epx bliver enormt kompleks, og der er langt fra G-niveau i 9. klasse til B-niveau på epx. Jeg er bange for, at springet kan blive for stort for flertallet,” siger hun.

På epx forventes der at blive en majoritet af drenge, mange fra uddannelsesfremmede hjem samt en overvægt af unge med anden etnisk baggrund især i og omkring de store byer. Elever som i dag typisk går i en kommunal 10. klasse eller på grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse.

”En gruppe elever vil komme ind på epx og kun lige have bestået G-niveauet,” påpeger Ane Qvortrup.

Niveauet må ikke sænkes Skal det lykkes at løfte eleverne til et B-niveau på to år, kræver det, at man sætter ind med en massiv grad af differentiering i undervisningen i det første år på epx, mener Ane Qvortrup. Ellers risikerer man at tabe en stor del af eleverne.

”Jeg siger ikke, at det ikke kan lykkes, men der skal sættes ressourcer af til opgaven. I den almindelige undervisning er der brug for opdeling i mindre grupper, forskellige opgavetyper og forskellig grad af stilladsering. Derudover er der brug for turboforløb, tolærerordninger og efteruddannelse af lærerne,” siger Ane Qvortrup.

Ekspertgruppen foreslår dog, at elever efter ”grundig vejledning” kan få lov til at afslutte dansk og engelsk med prøve på C-niveau i 2.g. Det kan for eksempel være en mulighed for en elev, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse.

Det er en nødvendighed, ellers taber man nogle elever helt. Men risikoen er, at det kan skubbe til opfattelsen af epx som en lavere rangeret

gymnasial uddannelse for ’B-holdet’, siger Ane Qvortrup.

”Differentiering er også nødvendigt for at udfordre og holde på elever, der kommer med højere karakterer. Skal epx blive en attraktiv uddannelse, skal der ikke undervises efter en for lav fællesnævner, så man kommer til at sænke det faglige niveau,” siger hun.

”Benhård folkedomstol”

Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, er enig i, at B-niveau i dansk og engelsk kan blive en udfordring for en del af de kommende epxelever. Men han tror på, at man med undervisningsdifferentiering kan løfte hovedparten, så de kan klare det.

”Epx bliver kun en succes, hvis man kan rumme den gruppe elever, der vil være bogligt svagere end dem, hf optager i dag. Det kan kun håndteres ved at sætte ind med turboforløb og andre støttetiltag,” siger Anders Frikke, der foreslår screeninger ved starten af 1.g og undervejs, så det bliver tydeligt, hvem der har brug for støtte.

Der er nødt til at være fag på B- og A-niveau, når epx kaldes en gymnasial uddannelse, understreger Anders Frikke.

”Vi må ikke udvande uddannelsen,” siger han tilføjer:

”Hvis epx ikke kan tiltrække elever med et snit på minimum 6 fra folkeskolen, så er uddannelsen en fiasko fra start af. Folkedomstolen bliver benhård. Social prestige er afgørende for en uddannelses succes, og der er kun ét skud i bøssen.”

Han er skeptisk over for, at elever skal have mulighed for at afslutte dansk og engelsk på C-niveau, men der er nok nødt til at være den ”kattelem”, erkender han.

”Men det skal være for et fåtal. Hf har vist os, at hvis rammer og ressourcer er der, så kan vi løfte langt de fleste,” siger Anders Frikke.

Ekspertgruppens anbefalinger skal nu behandles politisk af regeringen og aftalepartierne bag epx-reformen, SF og DF. 1

Forårets webinarer

Faglig inspiration på 45 minutter

04/03 25/03 08/04 15/04 22/04 29/04

AFS, VØ og IØ Hvordan får eleverne bedre styr på begreberne i økonomifagene?

Historie AI i historie – praksis og øvelser

Dansk Den nye kanon i dansk

Alle Få flere med. Læsning, forståelse og deltagelse i gymnasiet

Fransk Sport og politik i Frankrig

Tysk Ekstremisme i Tyskland

webinar.systime.dk

Seallewebinarerher

S. 8

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Gymnasielærerne er klar til kamp for ordentlige arbejdsforhold

Arbejdsmiljø og psykisk trivsel er GL's topprioritet ved årets overenskomstforhandlinger. De advarer mod, at lønspørgsmål kommer til at skygge for kampen mod stress og arbejdspres.

”Det skal være godt at gå på arbejde som gymnasielærer. Ordentlige arbejdsforhold – og især et bedre psykisk arbejdsmiljø – er den vigtigste prioritet for os. Vi kan ikke løse alle arbejdsmiljøproblemer med en overenskomst, men der er nogle skruer, vi kan dreje på. Og det vil vi gøre,” siger formand for Gymnasielærerne Anders Frikke. Han ser mange tydelige tegn på, at arbejdspresset i gymnasiesektoren er blevet for stort. Flere gymnasielærere arbejder på deltid, og et flertal af gymnasielærere, der har valgt at arbejde på nedsat tid, begrunder det med, at arbejdspresset er blevet for stort.

Sammen med Akademikerne har Gymnasielærerne sat en tydelig stressdagsorden og ønsker konkrete greb, der kan forebygge psykisk nedslidning, fremhæver GL’s formand.

”Det her er vores vigtigste dagsorden. Det er hjerteblod for os. Løn er vigtig, men ordentlige arbejdsforhold er fundamentet for, at gymnasierne også i fremtiden er attraktive arbejdspladser. Det vil vi kæmpe hårdt for,” siger Anders Frikke. 1

Forsker om klasse­

ledelse: Mere autoritet er ikke løsningen over for nutidens elever

I mange klasser i dag er der en stor mangfoldighed og en mangfoldig elevgruppe. Og den store pædagogiske opgave er at rumme dem alle sammen uanset fagligt niveau og motivation.

Det siger Mette Alma Kjærsholm Boie, ph.d. og ekstern lektor på DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse – Didaktikuddannelserne,

Aarhus Universitet. Hun har forsket i og arbejdet med klasseledelse i mere end 10 år og er i dag også konsulent med blandt andet gymnasier som kunder.

”Vi kommer ikke så meget længere i forhold til klasseledelse ved at bruge terminologier som styring, autoritet og magt. I dag er der i en klasse en stor mangfoldighed af elever med meget forskellige udgangspunkter, og vores opgave er at få alle med. Jeg tror, at vi skal skrue op for pædagogikken i stedet for at tænke i øget adfærdsregulering,” siger Mette Alma Kjærsholm Boie. 1

Nu starter vi kampen for at sikre, at ånden i hf-uddannelsen kommer ind i epx.

Anders Frikke, formand, Gymnasielærerne Fra artiklen Nu begynder kampen for, at epx også reelt bliver en gymnasial uddannelse

Geografi og religion udeladt af epx

Geografi og religion er blandt de fag, der ifølge ekspertgruppen ikke skal indgå i epx. Det svækker både praksisforståelse og almendannelse, mener de faglige foreninger.

I Geografilærerforeningen undrer man sig over, at geografi ikke er tænkt ind som en del af epx-faget naturfag C, som skal bestå af fysik, kemi og biologi.

“For elever, der ikke ser sig selv som ‘naturvidenskabstyper’, kan faget åbne døren ved at vise, hvordan

naturvidenskab kobles til samfundsspørgsmål og menneskelige valg og problemstillinger,” siger forperson Ellen Berg Seiersen.

Hos Religionslærerforeningen er bekymringen også stor. Forperson

Regina Ulf Christensen kalder det kritisk, at religion ikke er tænkt ind i epx. Hun understreger, at religion er et vidensfag på linje med samfundsfag og historie – ikke et trosfag – og peger på et paradoks:

”Mens der politisk tales om ‘åndelig oprustning’, skrives religion ud af en ny ungdomsuddannelse. Uden faget mister eleverne vigtige forudsætninger for at deltage i en oplyst demokratisk debat og forstå forskellighed på tværs af religioner og kulturer. Religion er tæt forbundet med identitet. Hvis man ikke forstår det, kan kløfterne mellem grupper i samfundet blive endnu dybere,” siger hun. 1

NYHED

CITAT

NYHED

Nogle gange er det svært at få arbejdet som lærer til at hænge sammen med livet. Mød seks lærere, der blandt andet fortæller om børn med diagnoser, overgangsalder og dødsfald.

”Jeg traf valget for at kunne overleve i jobbet.”

Britta Hegelund Hardt, lærer

TEKST Johan Rasmussen, Tina Rasmussen og Martin Harvøe Kristensen

FOTO Jacob Nielsen, Carsten Bundgaard, Lene Esthave og Louise Dybbro

”Når du mister en tæt på, så ramler du ind i en form for vanvid.”

”Det er en luksus, at jeg ved, at jeg kan stoppe, når jeg har lyst.”

”Vi er normalt ikke bange for at råbe højt, men på det her punkt har vi holdt os tilbage.”

”Mit arbejde giver mig fleksibilitet, men jeg har hele tiden en følelse af at være til besvær.”

Stine Krüger Veng, lærer

Anne Lildholt Jensen, lærer

Hanne Kristiansen, lærer

Hans Gregersen, lærer

NÅR LIVET OG ARBEJDSLIVET KOLLIDERER

Flere gymnasielærere har behov for et mere fleksibelt arbejdsliv, hvis de skal kunne overkomme det gennem hele livet. Eksperter efterlyser et arbejdsmarked, hvor der er naturligt plads til syge børn, diagnoser, overgangsalder, seniorliv og alt det andet, livet byder os.

Et eller andet er gået skævt i arbejdslivet i de senere år. Flere gymnasielærere oplever symptomer på stress, de følelsesmæssige krav i jobbet stiger, og mange vælger at gå på deltid på grund af arbejdspres. Og nogle bliver syge i en sådan grad, at de helt må trække sig fra arbejdsmarkedet.

De samme tendenser ses også i mange andre sektorer. Kort sagt: Flere og flere slår sig på det moderne arbejdsliv.

Skal udviklingen vendes, er vi nødt til at indrette vores arbejdsliv på nye måder, lyder det fra flere eksperter.

”Overgangsalder er ikke et kvindeproblem, men et arbejdsmarkedsproblem.”

Malene Friis Andersen har forsket i arbejdsmiljø i 20 år og har blandt andet haft fokus på gymnasier. I dag er hun selvstændig arbejdsmiljøkonsulent. Hun ser en tendens til, at flere og flere grupper gør opmærksom på, at arbejdslivet kolliderer med deres liv i det hele taget.

”Småbørnsforældre, forældre til børn med skolevægring, medarbejdere med neurodivergens, kvinder med menopause, medarbejdere med syge familiemedlemmer og seniorer,” remser Malene Friis Andersen op.

TEKST Johan Rasmussen og Tina Rasmussen

Maja Aagaard, stifter, Hormoner på Arbejde

Hun har sympati for, at man tager hensyn til småbørnsforældre, seniorer og andre grupper på arbejdsmarkedet.

”Men i stedet for at zoome ind på den enkelte gruppe skulle vi måske zoome ud og se på, hvad der er galt med arbejdsmarkedet, hvis så mange mennesker har svært ved at klare arbejdslivet uden at få stress. Arbejdspladserne skal måske ikke planlægge efter, at vi kan yde 100 procent hele tiden, for det kan vi ikke, og slet ikke når vi bliver ramt af livet,” siger hun.

Jobbet har ændret sig Knap en tredjedel af landets gymnasielærere er på deltid. 71 procent af dem, som frivilligt er gået på deltid, angiver arbejdspres som årsag. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra GL –Gymnasielærerne.

Knap hver femte lønmodtager svarer, at de ofte eller hele tiden har følt sig stresset inden for de seneste 14 dage, viser en undersøgelse fra Arbejdstilsynet fra 2023.

Gymnasielærerne beskriver selv, at relationsarbejdet er lig med høje følelsesmæssige krav, samtidig med at der stilles høje kvantitative og nogle gange modstridende krav. Det fremgår af en kvalitativ undersøgelse fra 2024 fra Københavns Professionshøjskole, hvor 702 lærere har beskrevet deres arbejde.

Der er med andre ord rigeligt med tørre tal og forskning, som viser en kritisk udvikling.

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø – og ikke mindst alvorlig stress – ser Anders Frikke, der er formand for GL, da også som en af de farligste tendenser i gymnasielærerjobbet. Han kan tydeligt se, at jobbet som gymnasielærer har ændret sig væsentligt over de senere år.

undervise flere hold, og det er slidsomt,” siger Anders Frikke.

Han nævner, at der er en dobbelthed i det. Relationsarbejdet er nemlig også det, der er med til at gøre jobbet som gymnasielærer spændende og inspirerende.

Anders Frikke vil kæmpe for bedre vilkår for småbørnsforældre, seniorer og alle andre grupper, som i en periode af deres liv har brug for fleksibilitet. Men han mener også, det er nødvendigt at se på sektoren samlet set.

”Alvorlig stress kan ramme alle, og det har højeste prioritet at bekæmpe det. Vi skal forpligte ledelserne på at arbejde for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø og skabe nogle rammer, hvor vi kollektivt håndterer stress,” siger han.

Alle har brug for fleksibilitet

Mikkel Bo Madsen forsker i inklusion og inkluderende arbejdspladser. Han er enig i, at vi har brug for et arbejdsmarked, hvor fleksibilitet gælder for alle.

“Vi støder alle på udfordrende omstændigheder i livet og kan få brug for, at der bliver justeret på rammerne i vores arbejdsliv. Ikke bare for, at vi skal trives, men for, at vi kan bevare vores arbejdsevne og præstere bedst muligt,” siger Mikkel Bo Madsen, der er adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt arbejde på Aalborg Universitet.

Han har tidligere undersøgt, hvad det er, der gør, at nogle virksomheder er virkelig gode til at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet – for eksempel folk, der er nedslidte eller har diagnoser.

”Her er nøgleordet fleksibilitet. Alle arbejdspladser har bestemte måder at fordele arbejdsopgaverne på, gøre tingene på, holde møder på, omgås hinanden på. Men de rutiner er man nødt til at få rusket op i, når der kommer en ny medarbejder, der er anderledes end det, man er vant til. Det, nogle trives med, er en forhindring for andre,” siger Mikkel Bo Madsen.

”Lærerrollen er blevet udvidet betragteligt i de senere år, og eleverne har forandret sig. Ud over at vi er undervisere og faglige fyrtårne, er vi også blevet personlige coaches, vejledere og mange andre ting. De følelsesmæssige krav i jobbet er blevet væsentligt større, samtidig med at vi over årene har oplevet, at vi skal f

På samme måde er det en høj grad af fleksibilitet, der er brug for, hvis vi skal indrette et arbejdsliv, hvor der er plads til at være hele mennesker

Kilde: GL

71 % 5. af gymnasielærerne på deltid angiver arbejdspres som årsag.

lønmod tager har ofte eller hele tiden følt sig stresset inden for de seneste 14 dage.

Kilde: Arbejdstilsynet

S. 14

”Arbejdspladserne skal måske ik ke planlæ gge efter, at vi kan yde 100 procent hele tiden.”

med alt, hvad det indebærer af syge børn, skilsmisser og gamle forældre. Bevæger vi os ikke i den retning, vil flere og flere blive syge eller gå i stykker af at arbejde, frygter Mikkel Bo Madsen.

Det går ikke bare ud over den enkelte medarbejder og arbejdsplads, men bliver dyrt for fremtidens velfærdsstat, påpeger han.

Seniortiltag skal skræddersys

Fleksible rammer er også en afgørende faktor, hvis vi vil have flere ældre medarbejdere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det viser et nyt studie fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der har samlet den nyeste nordiske forskning på området.

Seniorer vil have indflydelse på arbejdsopgaver og tilrettelæggelse af arbejdet, hvis de skal overveje at udskyde pensionistlivet. Det kan handle om nedsat arbejdstid, og at nogle opgaver erstattes af andre, der er mindre anstrengende.

”Der er brug for individuelle løsninger, som rammer det, den

enkelte medarbejder har behov for,” siger Mona Larsen, leder af VIVE’s Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet.

For at ældre gymnasielærere kan holde til jobbet, kan de for eksempel have brug for at gå ned i tid, få flere skemafrie dage og slippe for særligt krævende klasser og studieture.

”Det er vigtigt at skabe en kultur på den enkelte arbejdsplads, hvor det er legitimt at oprette særlige ordninger ved særlige behov. Jo ældre vi bliver, jo mere forskellige bliver vi,” siger Mona Larsen.

Men nogle ledelser, oplever hun, er nervøse for, at individuelle løsninger kan blive opfattet som urimelig forskelsbehandling. Derfor er legitimitet og åbenhed afgørende.

”Tit er det mindre justeringer, der er brug for. Og hvis man selv bliver grebet, når man har behov for det, så er man også indforstået med, at andre bliver grebet, når de har behov,” siger Mona Larsen.

I dag er pensionsalderen som udgangspunkt 67 år, men den stiger løbende og afhænger af ens

fødselsdato. Samtidig med det faktum er mange gymnasielærere – også yngre – bange for, at de på grund af arbejdspres ikke kan holde til jobbet i hele deres arbejdsliv, viser undersøgelser.

”Det er et reelt dilemma,” siger Mona Larsen.

Når hormontoget rammer

En af de livsfaser, der er kommet mere fokus på i de seneste år, er kvinders overgangsalder. I hvert fald i medier og bøger. På arbejdspladserne er der til gengæld langt igen.

Det mener Maja Aagaard, der sammen med Stine Mathieu for tre år siden oprettede konsulentvirksomheden Hormoner på Arbejde. Her rådgiver de arbejdspladser om, hvordan de kan skabe arbejdsforhold, der tager højde for kvinders overgangsalder.

”Kvinder i 40’erne og 50’erne er en sindssygt værdifuld medarbejdergruppe. De har masser af erfaring og kan tage ansvar. Men bliver man ramt af sådan et hormontog og ikke får nogen hjælp, bliver man skudt helt ud på sidelinjen,” siger Maja Aagaard.

Selv blev hun ramt af overgangsalderen som 39-årig, hvor tankemylder, søvnbesvær og angst tvang hende til at skrue ned for ambitionerne som marketingchef og gå på deltid.

Et nyt dansk studie fra Københavns Universitet, som 153.800 kvinder har medvirket i, rokker ved, hvad vi hidtil har antaget om kvinders overgangsalder. Her dokumenterer forskere, at en langt større andel af kvinder bliver ramt af gener som søvnproblemer, hedeture samt fysisk og psykisk udmattelse, end vi har vidst – og generne rammer mere voldsomt. I undersøgelsen svarer 83 procent, at de oplever et eller flere symptomer i moderat til meget alvorlig grad.

For mange kvinder påvirker generne deres arbejdsliv negativt.

”Det betyder tab af ressourcer for den enkelte arbejdsplads – forringet arbejdsevne, fravær og sygemeldinger. Overgangsalder er ikke et kvindeproblem, men et arbejdsmarkedsproblem,” siger Maja Aagaard.

Hun oplever, at flere og flere arbejdspladser ønsker at sætte fokus på

Malene Friis Andersen, selvstændig arbejdsmiljøkonsulent

området, men at man mangler viden og ikke ved, hvordan man skal gribe det an.

”Første skridt er, at ledelsen signalerer, at det her er noget, vi kan snakke åbent om, og at overgangsalderen er en helt legitim grund til, at man kan have brug for fleksibilitet i en periode, så generne opleves mildere,” siger Maja Aagaard.

OK-fokus på stress

Samtidig med at forholdsvis mange gymnasielærere går på deltid – og flertallet gør det på grund af arbejdspres –viser undersøgelser, at lærerne er glade for jobbet, som de finder meningsfuldt.

“Det er en tendens i det moderne arbejdsliv, at vi kan være glade for vores job og pressede og stressede på samme tid,” siger arbejdsmiljøkonsulent Malene Friis Andersen.

For få år tilbage var der nedskæringer i sektoren, og det er velkendt for alle lærere, at det gav flere opgaver. Sideløbende er de følelsesmæssige krav i jobbet steget, blandt andet fordi flere elever kræver en større opmærksomhed. Det er den korte version af, hvorfor flere gymnasielærere føler sig pressede, mener Malene Friis Andersen, og udviklingen skal tages meget alvorligt, siger hun.

”Mange bække små giver en stor å. Summen af et højere tidspres kombineret med højere følelsesmæssige krav kan være forholdsvis stor og giver en

“Der er brug for individuelle løsninger, som rammer det, den enkelte medarbejder har behov for.”

Mona Larsen, leder, VIVE’s Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet

større risiko for at blive ramt af alvorlig stress. Kombinationerne af risikofaktorer kan gymnasierne med fordel have mere fokus på fremover,” siger Malene Friis Andersen.

Ved dette blads deadline var overenskomstforhandlingerne for statens og dermed gymnasiernes medarbejdere stadig i gang. Sammen med Akademikerne er GL’s krav til forhandlingerne blandt andet fokus på stress.

For eksempel krav om tidlig indsats fra arbejdsgivers side ved risiko for udvikling af stress og krav om økonomisk medfinansiering fra arbejdsgivere for stigende udgifter til stress.

Anders Frikke erkender dog, at stress og et dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke kan løses med OK 26 alene.

”Vi kan få nogle bedre rammer for at undgå stress. Og vi kan forpligte arbejdsgiverne til at tage større ansvar for at skabe en tidlig indsats, så færre bliver ramt af alvorlig stress, og det skal vi kæmpe for. Men vi kan ikke stoppe udviklingen alene med OK 26,” siger Anders Frikke.

Han peger blandt andet på, at de høje følelsesmæssige krav, som mange lærere oplever som en belastning, kræver kollektive løsninger.

”Lederne skal være meget mere opsøgende på, hvordan man forbedrer det psykiske arbejdsmiljø på de enkelte skoler. Alt for mange lærere har en individuel coping­strategi, når arbejdslivet presser, men det er et strukturelt problem, vi skal løse sammen,” siger Anders Frikke. 1

16,4 MIA. KR.

Stine Krüger Veng har for nylig været nødt til at sygemelde sig på grund af udfordringen med at få børnene i skole.

”Det er et konstant puslespil, hvor brikkerne skal lægges på ny flere gange i løbet af dagen.”

Stine Krüger Veng, lærer, Frederikssund Gymnasium

“SYSTEMET ER IKKE INDRETTET TIL FAMILIER SOM VORES”

Som gymnasielærer og mor til to børn med autisme kæmper Stine Krüger Veng hver dag for at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen.

Martin Harvøe Kristensen FOTO Jacob Nielsen

Iet helt almindeligt villakvarter i Ugerløse bor Stine Krüger Veng sammen med sin mand og deres tre børn. Deres hverdag er dog knap så almindelig. For med to børn med autisme og et tredje under udredning er arbejdslivet og hverdagens udfordringer ofte svære at få til at gå op.

Stine Krüger Veng er lærer på Frederikssund Gymnasium, og hun har længe ønsket sig bedre vilkår for børnefamilier som hendes.

“Noget så simpelt som at komme i gang med dagen og få børnene i skole kan være nærmest umuligt – især efter en ferie,” fortæller hun.

Hun forklarer, hvordan hun og hendes mand hver morgen giver det

et forsøg med at sende børnene i skole, men at de aldrig ved, hvilken dagsform de står op til.

“Det er et konstant puslespil, hvor brikkerne skal lægges på ny flere gange i løbet af dagen. Det kræver sindssygt meget energi og overskud.”

Hun har for nylig været nødt til at sygemelde sig på grund af udfordringen med at få børnene i skole.

Deltid er ikke altid nok

Stine Krüger Veng har valgt at gå på deltid og arbejder lige nu 65 procent, og det er hun overbevist om er den rigtige beslutning.

”Næsten al den tid, hvor jeg ikke er på arbejde, bruger jeg på mine børn. Hvis jeg arbejdede fuld tid, ville

hverdagen simpelthen ikke kunne hænge sammen.”

Hun er enormt glad for den fleksibilitet, som Frederikssund Gymnasium giver hende, men det gør på en måde hendes dårlige samvittighed endnu større.

“Mit arbejde giver mig fleksibilitet, men jeg har hele tiden en følelse af at være til besvær. Når jeg for eksempel igen må melde barn syg og aflyse undervisning, så får jeg tit lidt ondt i maven over det,” siger Stine Krüger Veng.

Aflysning af undervisning skaber samtidig et ekstra pres, fordi de timer, hun skylder, blot bliver skubbet.

Flere omsorgsdage ville hjælpe

Der er kommet større fokus på diagnoser i de senere år, og det, mener Stine Krüger Veng, er positivt.

“Den opmærksomhed er nødvendig, hvis vi skal ændre nogle af de uhensigtsmæssige strukturer og rammer, der er i samfundet i dag. Lige nu er systemet simpelthen ikke indrettet til familier som vores,” siger hun.

En af de ting, som hun mener er uhensigtsmæssig, er italesættelsen. Det er for eksempel et problem, at hun er nødt til at tage ’barns sygedag’, når et eller flere af hendes børn er nødt til at blive hjemme fra skole på grund af deres diagnoser.

“Når vi kalder det ’barns sygedag’, sparker vi til en selvforståelse, som børnene allerede kæmper med. Det får det til at lyde, som om de er syge, fordi deres hjerne er skruet lidt anderledes sammen end andres, og det er forkert,” siger Stine Veng Krüger.

Hun mener, at det ville langt mere hensigtsmæssigt, hvis man i stedet gav forældre, der har børn med særlige udfordringer, mulighed for at tage flere omsorgsdage – også efter at barnet er fyldt syv år.

”En 13­årig kan have mindst lige så stort et behov, så man kunne overveje at hæve aldersgrænsen til for eksempel 14 år og give flere omsorgsdage til de forældre, der er særligt udfordrede. Det ville være en reel hjælp,” siger hun. 1

TEKST

OVERGANGSALDEREN ER STADIG ET TABU

Hanne Kristiansen og Meike Wandam er i overgangsalderen. Selvom det påvirker deres arbejde, går de stille med det. Men det skal være slut nu.

TEKST Tina Rasmussen

FOTO Carsten Bundgaard

Hedeture og søvnproblemer. Humørsvingninger, en overvældende fysisk træthed og problemer med at huske. Hanne Kristiansen og Meike Wandam var begge i midten af 40’erne, da de mærkede overgangsalderen for første gang. Symptomerne kom ikke på én gang, men snigende hen ad vejen.

De to kvinder er gymnasielærere og kolleger på Mulernes Legatskole i Odense. De fortæller ærligt, hvordan overgangsalderen også påvirker dem på arbejdet.

”I flere år er jeg startet timerne med fire lag tøj og endt med at stå i en top med spaghettistropper,” fortæller Hanne Kristiansen, der i dag er 55 år og stadig ramt af gener.

”Jeg har tit en følelse af at være ufokuseret, og jeg kan stå midt i en time og lede efter et ord.

Et helt almindeligt ord, der pludselig er væk. Det er virkelig ufedt.”

49­årige Meike Wandam genkender det. Hun er også belastet af, at hun mange nætter ligger vågen mellem klokken 2 og 5.

”Jeg hører utrolig mange podcast om natten. Det bliver man klogere af, men ikke specielt frisk. Og så er det altså svært at sprudle fagligt og have overblik over alt det, der foregår i et klasselokale,” siger hun.

Sårbart emne

De to kolleger, der også er veninder, har i flere år talt åbent med hinanden om overgangsalder og gener. På lærerværelset er flere af deres jævnaldrende kolleger tit med i snakken. Men de har aldrig talt med ledelsen om det.

Selvom overgangsalderen i de seneste par år er begyndt at fylde mere i medierne og samfundsdebatten, føler Meike Wandam og Hanne Kristiansen, at det stadig er et tabu i gymnasiet. Derfor føles det som et sårbart emne at tage op. Og når man i det moderne arbejdsliv helst skal præstere og være robust, hvem vil så risikere at blive stemplet som svag og skrøbelig?

”Jeg ser os som stærke lærere, der normalt ikke er bange for at råbe højt, men på det her punkt har vi holdt os tilbage,” siger Hanne Kristiansen, der underviser i engelsk, idræt og billedkunst.

Meike Wandam, der er dansk­ og engelsklærer, nikker.

”At bruge overgangsalderen som begrundelse for at få lempet lidt på noget har vi slet ikke set som en mulighed. Måske er det også tanken om, at andre så måske skal løbe lidt stærkere, der spiller ind,” siger hun.

Vil også gavne skolen

De to lærere har derfor også været lidt betænkelige ved at stå frem i deres fagblad og tale om emnet.

“Men så besluttede vi os for at tage en for holdet,” siger Hanne Kristiansen.

Da de informerede skolens nye rektor om interviewet, udtrykte han stor opbakning til åbenhed om emnet, fortæller de. Så nu tror de på en

forandring på skolen, så man fremover kan snakke åbent med ledelsen om, at overgangsalder kan være en helt acceptabel grund til, at man i en periode kan have særlige udfordringer og behov.

Nogle kan for eksempel have behov for at slippe for et hold eller få flyttet nogle morgenmoduler, andre kan have gavn af at kunne blive hjemme og køre noget undervisning virtuelt, nævner de.

”Det er en livsfase som så mange andre. Unge lærere, der skal aflevere

børn, beder jo også om at få flyttet morgenmoduler,” siger Meike Wandam.

De vil væk fra, at overgangsalder er et individuelt problem, som kvinder skal fikse i stilhed eller stå igennem ved at sygemelde sig. De opfordrer til, at lærere og ledelse i sektoren generelt begynder at tale åbent om overgangsalderen.

”Det vil også gavne skolerne. Ellers risikerer man at skubbe medarbejdere ud, når de er allermest erfarne,” siger Hanne Kristiansen. 1

”Jeg har tit en følelse af at være ufokuseret, og jeg kan stå midt i en time og lede efter et ord.”

Hanne Kristiansen, lærer, Mulernes Legatskole

Overgangsalder skal ikke være et individuelt problem, som kvinder skal fikse i stilhed, mener Hanne Kristiansen og Meike Wandam.

“JEG MÆRKER EN ENORM FRIHED I MIT ARBEJDSLIV”

Hans Gregersen tager et år ad gangen som gymnasielærer. Han kan gå på pension, når han vil, men nyder at arbejde på halv tid.

TEKST Johan Rasmussen

FOTO Louise Dybbro

Hans Gregersen blev 67 år i efteråret og kunne være gået på pension. “Jeg er ikke mæt af at arbejde endnu,” siger han.

Hans Gregersen har undervist siden 1994, og han vil gerne fortsætte.

”Jeg kan stadig godt lide at være lærer. Jeg kan lide at hjælpe eller guide eleverne til at se nye sider af livet og virkeligheden,” siger Hans Gregersen, som blandt andet underviser i oldtidskundskab og religion på Aalborg City Gymnasium.

”Der er nogle fundamentale spørgsmål om livet, som for eksempel Sokrates stillede, og som stadig er relevante at stille. Det er interessant at snakke om, hvilke dele af vores liv der ligner antikken, og hvilke der ikke gør.”

I efteråret blev han 67 år og havde dermed muligheden for at gå på pension. Det var også anledningen for ham til at stoppe op og stille sig selv spørgsmålet: Skal jeg fortsætte med at arbejde?

Et år ad gangen

Han havde i en periode været på en seniorordning, hvor han var på en 90 procent stilling med tilsvarende løn, men med fuld pension.

”Jeg besluttede og fik lov til at gå ned på 55 procent tid, og jeg har aftalt med ledelsen, at vi tager et år ad gangen. Jeg mærker en enorm frihed i mit arbejdsliv efter den beslutning,” forklarer Hans Gregersen.

”Det er en luksus, at jeg ved, at jeg kan stoppe med at arbejde, når jeg har lyst.”

For det første har han dage, hvor han ikke arbejder, men den store frihed ligger også i, at han arbejder, fordi han har lyst, og ikke fordi han skal.

”Det er en luksus, at jeg ved, at jeg kan stoppe med at arbejde, når jeg har lyst. Jeg er ikke mæt af at arbejde endnu,” siger han.

Lægger ansvar fra sig

Hans Gregersen siger selv, at han igennem årene som gymnasielærer har engageret sig i mange udvalg og taget et stort ansvar på skolen. Nu, hvor han er gået på nedsat tid, har han lagt en del af det ansvar fra sig.

”Det er fint, at det nu er mine yngre kolleger, som tager mere ansvar, og så lægger jeg mig lidt mere i slipstrømmen af det arbejde. Selvom jeg gerne vil fortsætte med at arbejde tre til fire år, så er jeg også under afvikling,” siger han.

At gå på nedsat tid betyder også, at der er et arbejdspres, som er lettet. Hans Gregersen er ikke i tvivl om, at det er blevet mere travlt at være gymnasielærer i de senere år.

”Det kunne jeg mærke, da jeg var på fuld tid. Så kunne der komme en bunke SRP’er, og jeg kunne tænke: Hvordan skal jeg nå at løse den opgave? Sektoren har været på en deroute, og jeg synes, det er tydeligt, at samfundet ikke længere vil betale for den kvalitet, vi kunne levere, da jeg begyndte som lærer. Det er en hård erkendelse,” siger Hans Gregersen.

Rovdrift på arbejdskraft

Hans måde at være i den udvikling på har været at sørge for ikke at arbejde mere, end han er ansat til.

”Jeg har kolleger, som giver mere, end de er forpligtet til. Engagement er godt, men i længden skal man undgå, at der drives rovdrift på ens arbejdskraft. For mig har det altid været vigtigt, at jeg som menneske ikke går i et med rollen som gymnasielærer, jeg skal også have overskud til at lave andre ting,” siger Hans Gregersen, som blandt andet har lavet frivilligt arbejde for Klassikerforeningen og været censor på universitetet. 1

Hans Gregersen, lærer, Aalborg City Gymnasium

ANNE MISTEDE SIN MAND: ”SORGORLOV BØR VÆRE EN RET”

Anne Lildholdt Jensens mand døde efter lang tids sygdom. I dag kan hun se, at hun havde brug for orlov i månederne efter.

TEKST Johan Rasmussen

FOTO Lene Esthave

I2023 havde Anne Lildholdt Jensen og hendes mand, Martin, haft en dejlig sommerferie i Danmark. Kort tid efter fik Martin det mærkeligt og havde svært ved at finde ordene. 15 måneder senere, den 9. november 2024, tog Anne Lildholdt Jensen sammen med sine tre voksne børn afsked med sin mand, da hans hjerte slog for sidste gang på Hospice Sønderjylland.

”Det var roligt og smukt. Det var, som om han til sidst valgte at lade være med at trække vejret, da han vidste, at vi var samlet,” fortæller Anne Lildholdt Jensen, der er billedkunstlærer på Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa.

Metastaser havde spredt sig

Det viste sig, at Martins problemer med at finde ordene skyldtes, at flere metastaser havde spredt

sig til hjernen fra en tidligere kræftsygdom i nyrerne i 2018. Parret og lægerne troede ellers, at han var kræftfri.

”Omkring juletid 2023 fik vi at vide, at sygdommen var uhelbredelig. Han udviklede også epilepsi, hvilket er meget normalt, når man har metastaser i hjernen, og han fik blodpropper i lungerne som bivirkning af medicinen. Det var en meget voldsom tid,” siger Anne Lildholdt Jensen.

Hun er rigtig glad for sit arbejde som billedkunstlærer på gymnasiet og arbejdede det meste af tiden i sygdomsperioden.

”Min ledelse har været rigtig gode til at bakke mig op og give mig plads. Arbejde giver også en form for normalitet i en hverdag med sygdom,” siger hun.

Kunne ikke gå

Cirka et år efter at sygdommen blev opdaget, satte Anne Lildholdt Jensens krop dog ud, og hun blev sygemeldt fra arbejdet.

”Jeg kunne bogstaveligt talt ikke gå, så ondt havde jeg i fødderne. Det var, som om mine fødder sagde, at min krop skulle tage den med ro,” siger hun.

I efteråret 2024 brugte Anne Lildholdt Jensen meget tid på Hospice Sønderjylland, og parrets ældste datter havde taget plejeorlov.

Martin blev mere og mere syg og svag og tilsvarende fyldt med morfin. Parret havde fået styr på alt det praktiske fra økonomi til sangene, der skulle synges ved bisættelsen.

”Til sidst lukkede han ned, og det var kun et spørgsmål om tid. Han og vi var klar over, hvad der skulle ske,” siger hun om den sidste tid på hospice.

Omkring en måned efter bisættelsen var hun tilbage på arbejde. På mange måder var det godt at være tilbage i billedkunstlokalet med eleverne og se kollegerne igen. Hun kan dog i dag se, at hendes krop og sind efter 15 måneders alarmberedskab var slidt.

”Jeg ønsker for andre i sådan en situation, at de fremover kan få retten til sorgorlov, hvis deres ægtefælle eller voksne barn dør. Når du mister en tæt på, så ramler du ind i en form for vanvid. Jeg kan se nu, at jeg ville have

”Jeg ville have haft godt af et par måneders orlov.”

haft godt af et par måneders orlov sidste forår. Da jeg nåede sommerferien, hang jeg kun i med neglene,” fortæller hun.

I dag har man kun ret til sorgorlov, når man har mistet et barn under 18 år. Her har begge forældre ret til 26 ugers orlov med løn.

Mange sygedage

I efteråret har Anne Lildholdt Jensen haft rigtig mange sygedage med blandt andet corona, forkølelse, børnesår, helvedesild og så videre.

”Jeg tror, mit immunforsvar har været i bund efter så lang tid i alarmberedskab. Skolen har haft en vikar til at

varetage noget af min undervisning, så det er gået nogenlunde i forhold til mine elever,” siger hun.

Anne Lildholdt Jensen vil gerne slutte af med et klart budskab til andre lærere:

”Jeg forstår godt, at der er berøringsangst i forhold til døden, men hvis du har en kollega, som har mistet, så skal du sige noget til vedkommende. Det er nok at sige, at du er ked af det, men ikke ved, hvad du skal sige. Jeg havde kolleger, som ikke sagde noget til mig, da jeg kom tilbage, og det har man ikke brug for,” siger Anne Lildholdt Jensen. 1

“Når du mister en tæt på, så ramler du ind i en form for vanvid,” siger Anne Lildholt Jensen, der mistede sin mand for lidt over et år siden.

Anne Lildholdt Jensen, lærer, Deutsche Gymnasium in Nordschleswig

Hegelund Hardt har været på nedsat tid i 15 år.

”Jeg traf valget for at kunne overleve i jobbet.”

Britta Hegelund Hardt, lærer, Zealand Business College

Britta

BRITTA ER PÅ NEDSAT TID FOR AT KUNNE HOLDE TIL JOBBET

Arbejdspres fik Britta Hegelund Hardt til at gå ned i tid. Og det har hun holdt fast i. Kun sådan kan hun være den gymnasielærer, hun gerne vil være.

TEKST Tina Rasmussen

FOTO

Jacob Nielsen

Britta Hegelund Hardt er på nedsat tid. Hun traf beslutningen, da hun kom tilbage fra barselsorlov med sit tredje barn. Det er 15 år siden. Inden da havde hun flere gange mærket symptomer på stress.

”Jeg følte mig presset og havde svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Så jeg traf valget for at kunne overleve i jobbet,” siger 55-årige Britta Hegelund Hardt, der underviser i engelsk og er læsevejleder på hhx på Zealand Business College i Slagelse og Ringsted.

Da hun gik ned i tid, forestillede hun sig, at det blot skulle være for en periode. Men sådan er det ikke blevet. Hun startede med at have en

ansættelsesgrad på 86 procent, i dag er hun på 80 procent.

Med færre undervisningstimer kan hun bedre nå at forberede sig og rette skriftlige opgaver på en måde, som hun er tilfreds med. Men selv på nedsat tid oplever hun arbejdslivet som travlt, og der er stadig perioder med skæv arbejdsbelastning.

”Af og til kæmper jeg stadig med at finde en fornuftig balance. Arbejde og fritid flyder let sammen. I perioder føler jeg faktisk, at jeg arbejder på fuld tid – og så er der perioder, hvor jeg får luft og kommer ovenpå.”

Vigtigt med tid til eleverne

Det er ikke kun mængden af arbejdsopgaver, der presser.

Gymnasielærerjobbet er også blevet langt mere komplekst, oplever hun. Især relationsarbejdet kræver en anden indsats end for 10 år siden. For elevgruppen har ændret sig. Flere mistrives, og flere har diagnoser som autisme og angst.

For Britta Hegelund Hardt er det vigtigt at have tid til at snakke med eleverne, når de har brug for det.

”Jeg holder meget af kontakten med eleverne. Jeg mærker arbejdsglæden stærkest, når jeg ser elever rykke sig fagligt, og når jeg tager en snak med elever, der har det svært. Det kan være om problemer med kæresten, sygdom i familien, en uønsket graviditet,” fortæller hun.

”Det betyder meget for mig at mærke, at jeg en gang imellem gør en forskel. Det er i de øjeblikke, det hele giver mening.”

Sektoren har et problem

Britta Hegelund Hardt er glad for, at hun har fået lov til at gå på deltid – og at der generelt i gymnasiesektoren er gode muligheder for det. Den fleksibilitet er vigtig, synes hun.

Og når hun tænker på sin egen skole, synes hun, at hun generelt har en rummelig arbejdsplads. Hun oplever, at ledelsen strækker sig langt for at imødekomme lærernes ønsker, når de støder ind i udfordringer – både faglige og private.

Men samtidig kalder hun det trist og problematisk, at så mange gymnasielærere i dag er på nedsat tid for at kunne holde til jobbet. Krav og ressourcer hænger ikke sammen, mener Britta Hegelund Hardt.

”Det siger noget om, at der er nogle fundamentale problemer i sektoren,” siger hun.

Tal fra GL – Gymnasielærerne viser, at knap en tredjedel af landets gymnasielærere arbejder på nedsat tid. Et stort flertal begrunder deres deltidsansættelse med arbejdspres.

Selv har hun affundet sig med, at det er sådan, hun kan være i jobbet.

”Jeg er blevet på nedsat tid for at kunne være den lærer, jeg gerne vil være,” siger Britta Hegelund Hardt. 1

DET TIL DANSKKANON-ANTOLOGI

Brug puljemidlerne på Det til dansk – Kanon-antologi, som sigter mod at vække elevers læseglæde og åbne deres øjne for tusind års nordisk litteratur- og kulturhistorie.

Antologien samler tekster fra kanonforfatterne, islandske sagaer og nordiske mundtlige traditioner på 500 sider der giver eleverne et dybdegående indblik og forståelse af fortidens verden og tankegang.

Praxis

Kanon - antologi

Christian Smidt Alenkjær

Mischa Sloth Carlsen

Birgitte Darger

Bilbo Egelund

Nikolaj Elf

Nicolai Rekve Eriksen

Lisbeth Maria Hansen

Felix Thorsen Katzenelson

Helle Juhl Lassen

Kamilla Löfström

Lotte Prætorius

Maren Aarup Schjørring

Ditte Eberth Timmermann

Karen Wagner

Mimi Olsen (red.)

Praxis

Hvert forfatterskab introduceres med portrætter eller blå bøger, og alle tekster er forsynet med manchetter og hashtags, som fremhæver motiver og temaer for at fokusere læsningen. Retskrivningen er moderniseret, og svære ord forklares, hvilket gør teksterne indbydende og lettilgængelige. Antologien er rigt didaktiseret og inkluderer forslag til perspektivtekster, der bygger bro mellem ældre og nyere litteratur.

Til alle tekster findes opgavesæt med fokus på tekst, tema og tid.

Papirbog 299 kr. ekskl. moms

Læs mere om bogen her: prx.dk/kanon-antologi

NUDANSK

Hvad er det, eleverne siger? Er der et ord, du vil have hjælp til at forstå, så skriv til gymnasieskolen@gl.org

Sproget er i konstant forandring. Nye ord dukker op, gamle forsvinder og generationer taler mere og mere forbi hinanden.

Følg med, når seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje zoomer ind på et nyt ord eller en ny vending – og forstå, hvad det er, dine elever siger.

LOWKEY

Ordet lowkey er gået fra at være et tillægsord til at være et biord til at være et forstærkerord, og det betyder noget helt andet, når dine elever bruger det, end hvis du slår det op i ordbogen. Få den lowkey interessante forklaring her.

Det kan bruges til at udtrykke en holdning uden at ville lyde alt for pralende.

Hvis du slår ‘lowkey’ op i en ordbog, får du at vide, at det betyder noget underspillet og nede på jorden; ”quiet and not attracting a lot of attention or excitement”, som det lyder i Cambridge Dictionary.

Det er bare ikke det, dine elever mener, når de kalder din undervisning for lowkey i orden.

“Lowkey er et ord, der har skiftet betydning. Det er gået fra at være et tillægsord til at være et biord til at være et forstærkerord, som når min datter i 3.g for eksempel siger: ‘Det er lowkey den eksamen, jeg har mest styr på’,” fortæller Marianne Rathje, seniorforsker og ph.d. ved Dansk Sprognævn.

Hun sammenligner den nuværende betydning af lowkey med ordet ‘lidt’. Som i ”det er lidt interessant”. Altså som når ‘lidt’ faktisk betyder ‘meget’, ‘ret’ eller ‘temmelig’.

“Nogle ligestiller det også med ‘mildest talt’. Det kan bruges til at udtrykke en holdning uden at ville lyde alt for pralende. Det er lidt underspillet,” forklarer Marianne Rathje.

Et af de mest brugte slangudtryk

Selve ordet lowkey har i engelsk rødder helt tilbage til slutningen af 1800-tallet og enten musikkens verden, den nedtonede musik, eller fotografiet, de undereksponerede billeder.

Hurtigt blev det inkorporeret i sproget som en metafor, og frem til slutningen af 1900-tallet betød det noget afslappet eller nedtonet. I begyndelsen af 2000-tallet skiftede det så betydning til et biord, der udtrykte, at noget på en måde eller i en grad var begrænset.

Nu har det så skiftet betydning igen og er blevet et af de mest brugte slangudtryk blandt unge.

“Det har været populært blandt unge de seneste i hvert fald to-tre år herhjemme, og det er stadig populært. Det betyder dog ikke, at det ikke kan forsvinde igen, for lige præcis forstærkerudtryk udskiftes hurtigt, så hver generation har sit eget udtryk – selvom nogle også bliver her eller vender tilbage.”

“I 1980’erne brugte vi for eksempel forstærkeren ‘herre’ som i ‘herrefedt’, der faktisk er vendt tilbage nu, og ‘skide …’ har været her siden 1960’erne. Til gengæld er et forstærkende udtryk som ‘skæppe’ i for eksempel ‘skæppeglad’ eller ‘skæppeskønt’ fra 1960’erne helt ude,” konstaterer sprogforskeren. 1

TEKST Martin Rask Pedersen

Værsgo! Vi giver mere end

3 mio. kr.

tilbage i renter til kunder, der er medlem af GL

Lån & Spar er ejet af over 50 fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele. For eksempel får MedlemsKunder i Lån & Spar Danmarks højeste rente på deres lønkonto. Den høje rente betyder, at vi i år betaler over 160 mio. kr. tilbage til vores MedlemsKunder.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af Gymnasieskolernes Lærerforening – bliv MedlemsKunde i dag.

Ring 3378 1979 eller læs mere på lsb.dk/gl

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

3 fagforeninger går sammen og presser på for åbenhed om løn

GL, IDA og Djøf opfordrer lærere og tillidsrepræsentanter til at stå sammen om åbenhed om løn. Ellers kommer lærerne til at stå ringere ved lønforhandlingen. Åbenhed om løn gavner alle på lærerværelset, påpeger

Anne Sophie Huus Pedersen, der er forkvinde for GL’s overenskomstudvalg.

”Vi ved, at det betaler sig at lægge en god strategi for løndannelse. Men hvis ikke lærere

kan se, hvad kollegerne tjener, er det svært at lave en fælles strategi og sikre, at det er retfærdigt, hvad de får,” siger hun. Sammen med formand for Djøf Offentlig Johanne Nordmann og forperson for Ansattes

Råd i IDA Malene MatthisonHansen forsøger Anne Sophie Huus Pedersen at slå et samlet slag for mere åbenhed om løn. 1

Ministeren vil tage det bedste fra hf med over i epx

”Hvorfor skal vi egentlig lære det her?” Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) lader spørgsmålet hænge i luften i 1.W’s klasselokale et øjeblik, før han fortsætter:

”Noget af det, der har overrasket mig mest som minister, er, hvor mange elever der stiller det spørgsmål, og hvor dårlige vi nogle gange er til at besvare det.”

Eleverne kigger afventende op på ministeren, som holder en kort kunstpause.

”Vi står med den udfordring lige nu, at mange unge efter 9.

klasse siger: ’Jeg kan ikke rigtig se et tilbud, der passer til mig’. Og det er dem, vi skal skabe et tilbud til,” siger han.

Da Mattias Tesfaye besøgte Frederiksberg HF, var det med det formål at snakke med lærere og elever for at høre om deres erfaringer med hf-uddannelsen for at få input til udarbejdelsen af den nye epx-uddannelse.

“Hf er allerede et rigtig godt tilbud for mange. Men vi kan godt udvikle det endnu mere i retning af de praktiske og professionsrettede uddannelser,” siger ministeren. 1

3 lærere: Sådan lykkes vi med

klasseledelse – det meste af tiden

Flere elever har i dag brug for tydelige rammer, og så skal de mærke, at vi ser dem. Tre lærere fra Tårnby Gymnasium og HF giver deres bud på, hvad god klasseledelse er. Når en lektion slutter, stiller Nethe Strøm sig ofte ved udgangen af klasselokalet, så eleverne skal gå forbi hende på vejen ud. Hun kigger hver enkelt elev i øjnene.

”Nogle gange siger jeg tak for i dag, og nogle gange spørger jeg dem, ‘hvad er det vigtigste, du har lært i dag?” fortæller Nethe Strøm, som underviser i engelsk og idræt.

”Jeg tager styringen fra start, og det kan eleverne godt lide. Jeg tager for eksempel ansvaret for at dele eleverne op i grupper, når der skal være gruppearbejde. Hvis jeg ikke gør det, bliver der for meget fnidderfnadder, og der kører forskellige sociale spil,” siger engelsk- og matematiklærer Lise Haurslev.

Ama El-Nazzal fortæller, at hun er meget tydelig og næsten ‘skærer det ud i pap’, når hun for eksempel sætter en opgave i gang.

”Når de har gruppearbejde, så fordeler jeg roller i gruppen. En er ordstyrer, en skal skrive, og to andre skal fremlægge arbejdet, når jeg kommer rundt til grupperne. Det er forskelligt fra klasse til klasse, og det bliver jeg nødt til at planlægge efter. I nogle klasser skal jeg lave mere stram styring end i andre klasser,” siger Ama El-Nazzal, som underviser i matematik og kemi. 1

NYHED

“Vi var ude af sync med elevernes behov”

På hhx på IBC Fredericia arbejder man med trivsel på mange fronter. Seneste tiltag er elevteam i alle klasser. Her mødes kontaktlærere med tre-fire elever i hver klasse fire gange på et skoleår.

TEKST Dorthe Kirkgaard Nielsen

FOTO Carsten Bundgaard

Elva, Sofie, Aksel og William. Navnene står skrevet med grønt i ’klassespejlet’ – planen over klassens elever, som læreren har på sin computer på katederet. De andre elever har andre farver, så alle lærere lynhurtigt kan tjekke, at de respektive elever sidder på de rigtige pladser, og præcis ved, hvem eleverne skal arbejde sammen med i grupper.

På hhx på IBC Fredericia har man i årevis arbejdet med forskellige trivselsindsatser, blandt andet faste klasser og faste pladser og dertil

knyttede makkerskabsgrupper – for at skabe tryghed og større fællesskab blandt eleverne.

”Vi fjerner alt presset, for eleverne kan bare træde ind og sætte sig i klassen – uden hele det cirkus med hvem lukker mig ind, og hvem skal jeg arbejde sammen med?” fortæller Bjørn Hansen, der underviser i engelsk og historie.

”Vi forebygger, at nogen sidder alene, og vi holder eleverne obs på, at de skal holde de faste pladser, så de ikke signalerer et nej til fællesskabet,” supplerer Randi Fallesen, der er danskog samfundsfagslærer.

To kontaktlærere

De faste pladser kører i både 1.g og 2.g. I 3.g er der mere frit spil, men mange 3.g-klasser ønsker at fortsætte.

Pladserne skifter typisk hver tredje uge – og laves af klassens kontaktlærere, som hhx-klasserne de senere år har haft to af i hver klasse. Fordi to kontaktlærere giver større fleksibilitet for både lærere og elever og gør det nemmere at få gode relationer til alle elever. Fordi nogle elever bare svinger bedre med den ene lærer frem for den anden – og vice versa.

Med to kontaktlærere åbnes dermed op for bedre kontakt og nemmere

dialog, og samtidig giver det mulighed for sparring mellem de to kontaktlærere.

”Som dansklærer ser man måske sin kontaktklasse én gang om ugen. Med to kontaktlærere spørger flere lærere ind til eleverne, lytter til dem, ser dem. Så jeg tror, vi griber nogle elever ved at være to kontaktlærere,” siger Bjørn Hansen.

”Det vigtigste i forhold til trivsel er, at eleverne føler sig trygge, så de også kan komme til mig med ting, der ikke handler om skole. Med to kontaktlærere får man som lærer en kollega at dele sine tanker med, for

”Vi fjerner alt presset, for eleverne kan bare træde ind og sætte sig i klassen – uden hele det cirkus med, hvem lukker mig ind, og hvem skal jeg arbejde sammen med?” siger Bjørn Hansen om brugen af faste pladser og makkerskabsgrupper.

Hvis vi skulle lave flere hytteture, brainbreaks og brætspilscafeer, kom det jo til at ligne en SFO.

Bjørn Hansen, lærer, IBC Fredericia

BOG OM TRIVSELSARBEJDE

Bogen Trivselsarbejde mellem skole og ungdomsliv: At forstå og arbejde med trivsel som en del af skolens praksis tager afsæt i et fireårigt udviklings- og forskningsprojekt i samarbejde med 70 lærere på 14 ungdomsuddannelser –herunder IBC Fredericia.

Bag både forskning og bog står Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

Bogen udkom den 27. november 2025. Du kan læse eller downloade den gratis på www.cefu.dk.

eksempel i svære situationer – når en elev har mistet sin far, eller en elev er blevet beordret til at flytte hjemmefra,” supplerer Randi Fallesen.

Typisk har hhx-klasserne to kontaktlærere de første to år. I 3.g er der ofte kun brug for én kontaktlærer.

Øget frafald

Handelsgymnasiet har også en psykolog tilknyttet, de tilbyder professionelle mentorer via eksterne specialister fra Asgaard, de arbejder med tutorer, teambuilding, tilbyder fredagscafe, fester, alskens udvalg og aktiviteter. Trods de mange forskellige indsatser kunne gymnasiet alligevel notere nedadgående trivsel og et øget frafald.

”Vi havde i mange år haft et meget lavt frafald, men efter corona kunne vi se, at frafaldet begyndte at stige, og det blev ved, så vi var ude af sync med elevernes behov, og alle kunne se, at vi skulle gøre noget,” fortæller Lasse Ravn, uddannelsesleder på hhx.

”Flere elever pegede på manglende social trivsel, at de ikke gik i en god klasse som årsag til deres frafald. Generelt ser vi en elevgruppe, der vil have mere indflydelse, men hvor fællesskabet ikke glider så nemt,” forklarer lærer og studievejleder Mette Berlin.

Fra andre gymnasier havde de hørt om brug af elevteam, og da Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet efterlyste deltagere til et forskningsprojekt, hvor der blev arbejdet med pædagogiske veje til trivsel, sendte IBC Fredericia en ansøgning afsted om brug af elevteam og endte som et af 12 gymnasier, der deltog i projektet.

Andre stemmer i spil

Siden efteråret 2023 har skolen derfor arbejdet med elevteam i alle klasser som en ramme for at arbejde med emotionel, social og faglig trivsel, men også for at skabe mere elevinddragelse og få et øget indblik i klassernes dynamik, som kan bruges til input i klasseteamets dialog om klasserne.

I elevteamet mødes tre-fire elevrepræsenter med klassens kontaktlærere tre gange i 1.g og fire gange i 2.g og 3.g. Møderne er skemalagte og varer en halv time, og her tales om alt fra planlægning og evaluering af sociale aktiviteter i klassen, på og uden for skolen, til klassekultur og undervisningsmiljø, afleveringer, arbejdsformer, pauser og skærmpolitik. I 1.g sidder elevrepræsentanterne hele året, i 2.g og 3.g er der udskiftning hvert halve år.

”På den måde er det ikke nogen bestemte elever, der styrer klassens narrativ, og her indstiller klassens elever anonymt repræsentanter til elevteamet, så vi får nogle andre stemmer i spil, og ikke kun de stærke og socialt styrende,” fortæller Bjørn Hansen.

I begyndelsen handlede møderne meget om sociale arrangementer – i en sådan grad, at lærerne havde svært ved at se meningen.

”Vi var nødt til at ændre fokus. For hvis vi skulle lave flere hytteture, brainbreaks og brætspilscafeer, kom det jo til at ligne en SFO. Vi er en skole – og vi var alt for langt fra vores formål,” forklarer Bjørn Hansen.

Mere i øjenhøjde

Med feedback og input fra de øvrige deltagere i netværksgruppen i forskningsprojektet fik møderne et mere

fagligt fokus – dog med en meget klar afgrænsning: at på møderne foregår der ikke sagsbehandling af enkelte undervisere og elever.

Samtalerne i de forskellige elevteam har blandt andet ført til spredning af skriftlige opgaver, ændring i placering af moduler, dialog om undervisningsmetoder og bedre integrering af nye elever.

”Vi har fået et mere demokratisk syn på eleverne. Vi møder eleverne mere i øjenhøjde, og det, at de føler sig lyttet til og selv kan være med til at ændre på tingene og tage ansvar, giver mere trivsel end en bowlingtur,” siger Randi Fallesen.

Via elevteam har eleverne fået et forhandlingssted, og lærerne har fået et større indblik i de enkelte klasser, fordi de nu har mere viden om, hvad eleverne mosler med.

Lærerne Mette Berlin, Bjørn Hansen og Randi Fallesen er enige om, at brugen af elevteam gør en afgørende forskel for elevernes trivsel.

”Det er vigtigt, at vi som ledelse bakker op, klæder lærerne på og sørger for, at rammerne passer, så lærer-elev-relationerne styrkes,” siger uddannelsesleder Lasse Ravn.

”Det er også medvirkende til, at man som lærer helt generelt får en større opmærksomhed på for eksempel evaluering af arbejdsformer og placering af afleveringer,” fortæller Bjørn Hansen.

Skolens kernepraksis

Der er dog stor forskel på, hvor gode klasserne er til at byde ind, og lærernes tilgange er også forskellige. Derfor er der løbende evaluering, og der arbejdes med en nøje beskrevet formålsbeskrivelse, som lærerne kan tage udgangspunkt i.

I det hele taget arbejder handelsgymnasiet med trivsel som en integreret del af skolens kernepraksis. De faste pladser og makkerskabsgrupperne er for eksempel koblet på programmet Netwerk, som organisationen Ventilen har udviklet til ungdomsuddannelser. Alle lærerne har været på kursus i Netwerk – og nyansatte kommer også på kursus.

” Vi møder eleverne mere i øjenhøjde.

Randi

Fallesen, lærer, IBC Fredericia

arbejdes med relationer, rammer og rutiner i et kredsløb, hvor ledere, lærere og elever arbejder sammen om trivsel.

”Trivsel er noget, vi har et fælles ansvar for, det er en del af skolens dannelsespraksis, og det er vigtigt, at vi som ledelse bakker op, klæder lærerne på og sørger for, at rammerne passer, så lærer-elev-relationerne styrkes,” siger han.

Selvom skolens frafald er faldet, er de alle fire enige med forskerne i, at trivselsarbejde ikke handler om at finde de rigtige opskrifter, men om hele tiden at justere og tilpasse til nye elevgrupper, skiftende rammer og forandrede tider. 1

TRIVSELSARBEJDETS KREDSLØB

Trivselsarbejde er ikke en lineær proces, men et kredsløb af forskellige greb, der griber ind i hinanden og gensidigt kan forbindes og forstærke hinanden.

Ifølge forskerne består trivselsarbejdet af to former for greb – både de mange mikrohandlinger og det daglige pædagogiske ’møfferi’ – og de mere strategiske og overordnede tiltag, der er med til at sætte rammerne for hverdagen.

• Skolens rammesættende greb handler om skolens retning, kultur, ledelse og organisering

• De professionelle hverdagsnære greb handler om de professionelles konkrete praksisser i undervisningen, relationerne og hverdagen.

Uddannelsesleder Lasse Ravn fremhæver den kredsløbsmodel, som forskerne fra Center for Ungdomsforskning er kommet frem til i kølvandet på forskningsprojektet. Hvor der systematisk og kontinuerligt

Kilde: Center for Ungdomsforskning.

Jeg er faktisk medejer af et stort foretagende.

Så er vi to. Eller måske nærmere over 332.584.

I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.

I fornuftigt selskab

MERE END KOSHER OG KALOT

Få gratis undervisning til din klasse om dansk-jødisk kultur, historie, religion og identitet

Vores jødiske undervisere tager udgangspunkt i deres egne liv og erfaringer for derved at give et helt unikt perspektiv på levet jødisk liv.

Vi tilbyder:

· Undervisning til gymnasieklasser i hele landet*

· Online undervisningsmaterialer

· Gratis undervisning i synagogen i København

Vi tilpasser undervisningen til din klasses læreplan, niveau og ønsker. Vil I vide mere, kontakt os gerne.

* Kontakt os ved rejser over 2 timer fra Aarhus/København

joediskinfo.dk

København jic@mosaiske.dk

Tel: 53 77 00 52

Læs mere og book os her

Aarhus jic-aarhus@mosaiske.dk

Tel: 31 16 68 40

Relationen mellem stoffet og eleverne er det allervigtigste

TEKST Martin Rask Pedersen

FOTO Jens Peter Engedal

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit arbejdsliv de seneste år?

”Jeg har været så uheldig, at de skoler, jeg har været på, har været ramt af elevnedgang og politiske tiltag, og jeg har derfor de seneste år arbejdet som vikar eller i korte ansættelser på mange forskellige skoler. Men ud over indblik i både forskellige organisationsformer og elevtyper fik jeg i en af mine ansættelser mulighed for at udvide mine undervisningskompetencer til også at omfatte billedkunst og design ud over dansk og engelsk, som jeg har undervist i gennem mange år. Det har bekræftet noget vigtigt og spændende i arbejdet med eleverne. Der er en helt anden koncentration og drift i arbejdet med en ikke­sproglig praksis, som understreger noget af det, som for eksempel Gert Biesta skriver om; at man som lærer er facilitator for det åbne møde mellem stoffet og elevens erkendelse. Jeg drømmer jo om at give eleverne det, de skal have med sig ud i livet.”

Hvad er dit bedste råd til en ny, ung kollega?

”

Det er at have tillid til, at forholdet mellem relationer og faglighed udvikler sig. De

bekymringer, jeg oftest har hørt fra helt unge kolleger, handler om enten relationen til eleverne eller fagligheden, og der er det vigtigt at huske på, at det altid er i udvikling. Det her job er jo så forunderligt, fordi du bliver ved med at udvikle dig fra den dag, du træder ind ad døren, til den dag, du går ud ad den. Der vil samtidig hele tiden være beslutninger, du skal træffe i øjeblikket, hvor du har mulighed for at skyde enten over eller under.”

Hvem har været den vigtigste person i din karriere?

” Fordi jeg har skiftet skole så mange gange, har der været mange vigtige personer, men jeg vil nævne Mel Malone (IB­koordinator på Kolding Gymnasium), der var min chef i mit første undervisningsjob. Han underviste i litteratur, og han viste mig, at stoffet er vigtigt, eleverne er endnu vigtigere, og relationen mellem stoffet og eleverne er det allervigtigste. At det er mødet mellem stoffet og eleverne, det handler om.”

Hvad er du god til?

” Nu har jeg jo en stak papirer fra rektorer, der beskriver mine kompetencer, og de fremhæver tit mit engagement og min faglighed – og så at jeg er god til relationer. Jeg tror på det sidste, for hvis jeg ikke havde kunnet

lide elever, kolleger og faget, tror jeg heller ikke, at jeg havde kunnet holde til de mange jobskifte. Og så hørte jeg engang Vibeke Windeløv (producent på blandt andet Zentropa) fortælle, at hun kunne rumme op til 750 personlige historier. Da tænkte jeg: ‘Den evne har jeg også’. De personer, jeg møder, betyder meget for mig.”

Hvad er din dårligste vane?

”Jeg kan faktisk godt lide at læse elevernes stile, men alligevel skal jeg altid bruge en halv til en hel dag på at gå rundt om dem, inden jeg går i gang. Og hver gang, jeg er færdig, tænker jeg: Hvorfor skulle det tage så lang tid for mig at komme i gang? Jeg har talt med mine elever om det, og vi er kommet frem til, at det er stakken – sådan har de det også med skriftlige afleveringer. Nogle gange godt 60 stile – og så det, at jeg skal sige noget, der er brugbart og bringer eleverne videre. Når man snakker sammen, kan man justere budskaber og form efter modtagerens reaktioner i situationen. Skrift ligger jo noget mere fast.”

OM UNI VOUS ORTMANN

ALDER 57 år

SKOLE Horsens Gymnasium og HF

FAG Billedkunst, dansk, engelsk og design

Forskere, debattører, kunstnere og andre giver nye perspektiver på undervisning, uddannelse og samfund.

“Flersprogethedsdidaktik kan måske også resultere i, at flere unge vælger fremmedsprog, fordi de får en større nysgerrighed og undren i forhold til sprog,” siger professor emeritus Anne Holmen.

Elever lærer mere, når de må bruge flere sprog

Flersprogethedsdidaktik styrker både læring, motivation og deltagelse i undervisningen, fortæller professor emeritus Anne Holmen.

TEKST Malene Romme-Mølby FOTO Rie Neuchs

Elevernes skuldre sænkes. Flere rækker hånden op. Og nogle af de elever, der oftest er passive, begynder pludselig at deltage i undervisningen.

Der sker noget i klasseværelset, når eleverne får lov til at trække på hele deres sproglige repertoire.

Det fortæller professor emeritus Anne Holmen. Hun har en ph.d. i andetsprogstilegnelse og har i årtier forsket i dansk som andetsprog og arbejdet med kontakten mellem sprog.

”Jeg har altid tænkt andre sprog som en ressource, men det har til tider været rigtig svært at komme igennem med,” siger Anne Holmen og henviser blandt andet til Anders Foghs opgør med det såkaldte smagsdommeri.

”I lang tid efter var det næsten umuligt at tale om værdien af andre sprog – også for den enkelte persons læringsproces. Det blev politisk og nærmest set som nationalisme, selvom det var didaktik,” bemærker hun.

Men meget er sket siden, i takt med at forskningen har dokumenteret fordelene ved, at elever

trækker på alle de sprog, de har. Anne Holmen har skrevet et utal af bøger og artikler og afsluttede sin karriere på Københavns Universitet med at skrive bogen Flere sprog i ungdomsuddannelserne – Translanguaging i praksis blandt andet med lektor Helene Thise.

Translanguaging – Anne Holmen smager på ordet og griner lidt af, hvor svært det er at udtale ‘det udanske ord’.

”I princippet kunne vi bare have kaldt det flersprogethed eller tværsprogethed. Det betyder i virkeligheden bare, at man trækker ressourcer fra et sprog til et andet. Målet er stadig at lære dansk, matematik eller et andet fag. Men vejen dertil kan blive lettere, hvis vi aktiverer det, som eleverne allerede ved – også når den viden ligger på et andet sprog,” forklarer hun.

Når Anne Holmen og medforfatteren alligevel valgte at bruge ordet translanguaging, så skyldes det også, at de ønsker at trække bogen i f

Jeg har altid tænkt andre sprog som en ressource, men det har til tider været rigtig svært at komme igennem med.

Anne Holmen, professor emeritus, Københavns Universitet

retning af den internationale bølge, hvor der har været en stigende interesse for flersprogethed både blandt sprog- og uddannelsesforskere.

Tavse elever får stemme

Undersøgelser viser, at der er flere fordele ved at inddrage elevernes sproglige ressourcer målrettet.

”Det kan styrke elevernes læringsprocesser kognitivt, men det kan også styrke deres identitet og motivation, så de får mere mod på at lære,” siger den pensionerede professor.

En af de gevinster ved translanguaging, som lærere oftest rapporterer, er, at eleverne deltager mere, og undervisningen bliver mere levende.

”Et stort pædagogisk problem i dag er de tavse elever. Og det gælder desværre helt fra grundskolen til universitetet. Elever tør ikke sige noget – det er så trist. Måske skyldes det, at de oplever skolen som et risikofyldt rum med karakterer og præstationer. Men når alle deres sproglige ressourcer bliver legitime, tør nogle af dem pludselig deltage.”

I bund og grund kan det være relevant for alle elever at inddrage flere sprog, påpeger Anne

Holmen. Det skyldes blandt andet, at alle elever, ifølge europæisk terminologi, er flersprogede. Politisk ses det øgede fokus på flersprogethed både i UNESCO’s, EU’s og Europarådets arbejde.

”Der findes jo ikke nogen etsprogede elever længere, de kan alle noget fra andre sprog. For nogle elevers vedkommende begrænser flersprogetheden sig til dansk, engelsk og måske lidt feriespansk, -tysk, -tyrkisk, mens andre elever også kan trække andre sprog ind,” siger Anne Holmen og tilføjer:

”Men på trods af at flersprogethed er det normale i verden, har skolen haft en stærk tradition for at holde sprog adskilt.”

Den øgede interesse for flersprogethed markerer et paradigmeskift for sprog og uddannelse, mener Anne Holmen.

”Sprogundervisningen har været igennem mange forskellige faser. I de

seneste 20-25 år har man øget fokus på den kommunikative undervisning for at få eleverne til at bruge sproget mere. Men der har lidt været et ufravigeligt ideal om, at eleverne kun må bruge målsproget. Det, man for eksempel har kaldt English only i engelskfaget,” siger Anne Holmen og uddyber:

bruges. Eleverne er ikke længere bare nogle, der mangler noget – men nogle, der kan noget ekstra,” siger hun.

Lærere skal ikke kunne alle sprog Umiddelbart kunne man måske fristes til at tro, at det kun er relevant at arbejde med flersprogethed i sprogfag, men det er en misforståelse, fortæller Anne Holmen.

”Det virker nok mest oplagt for dansk og sprogfagene, fordi man der er vant til at arbejde med sproglig bevidsthed. Men flersprogethed er alment didaktisk. Jeg har set det fungere både i sprogfag, naturfag og matematik,” siger hun og tilføjer:

”Jeg har hørt matematiklærere sige, at det er ret indlysende at arbejde med flersprogethed i matematik, fordi de i forvejen arbejder med flere sprog. De er vant til at oversætte fra et tegnsystem til et andet – fra formler, tal og regnestykker. De arbejder ofte med en form for sprog og koder, så de har beskrevet det som bare endnu en kode.”

En udbredt bekymring blandt lærere er, om flersprogethedsdidaktik forudsætter, at læreren selv behersker mange sprog. Men det gør den ikke, understreger Anne Holmen.

”Det handler ikke om, at læreren skal på kursus i arabisk, tyrkisk eller kinesisk. Det handler om at være åben, nysgerrig og parat til at spørge – og om at acceptere, at det nogle gange er eleverne, der ved mest.”

OM ANNE HOLMEN

• Født i 1954

• Cand.mag. i engelsk og sprogvidenskab og ph.d.-grad i andetsprogstilegnelse, professor emeritus, Københavns Universitet.

• Tidligere leder af blandt andet Institut for Pædagogisk Antropologi, DPU og Center for Internationalisering og Parallelsproglighed.

”Det ideal udfordres i dag af international forskning, der peger på, at man hellere skal praktisere English mainly. Fordi elever faktisk deltager mere og lærer bedre, når de også må tænke, forklare og diskutere på andre sprog undervejs.”

Flersprogethed har en helt særlig funktion for elever med dansk som andetsprog, eller som er vokset op med et andet sprog i familien, pointerer Anne Holmen.

I praksis kan det være så enkelt som at lade elever forklare begreber for hinanden på et sprog, de er trygge ved, før de formulerer sig på dansk. Eller at lade dem slå faglige begreber op på andre sprog for at få øje på systemer, sammenhænge og nuancer.

”I mange fag bygger viden sig op som taksonomier – altså begreber i hierarkier og systemer. Der kan andre sprog hjælpe med at skabe overblik, så eleverne ikke bare lærer ord enkeltvis, men forstår sammenhængene,” beskriver Anne Holmen.

”Der er et stort potentiale i, at elever pludselig oplever, at det andet sprog, som de ikke er vant til at vise frem i skolen, er en ressource, der kan

Anne Holmen og hendes medforfatter læner sig især op ad forskning fra den amerikanske uddannelsesforsker Ofelia García, der har inspireret skolefolk i mange lande. Hun mener, at for at styrke læringen er det

• Har blandt andet skrevet Flere sprog i ungdomsuddannelserne – Translanguaging i praksis og Flere sprog i læringen – Translanguaging i praksis. f

vigtigt, at eleverne tør eksperimentere og være kreative, også sprogligt. Ofelia García understreger betydningen af, at ”både læring og kommunikation ses som dynamiske processer snarere end som statiske gentagelser”.

” Det er en stor fordel for samfundet at have mange sproglige ressourcer på flere niveauer.

Anne Holmen, professor emeritus, Københavns Universitet

Ledelsen skal bakke op Det kræver især tre ting af læreren at arbejde systematisk med elevernes sproglige ressourcer, fortæller Anne Holmen.

For det første skal læreren have et teoretisk grundsyn om, at flersprogethed gavner elevernes læring.

”Det behøver ikke bunde i en sprogteori, men kan sagtens bare være en læringsteori og nogle erfaringer, der har overbevist læreren om, at elevernes sprog og livsverden er vigtige og brugbare ressourcer. En lærer, der ikke deler dette grundsyn, vil ifølge García ikke kunne praktisere en vellykket translanguaging-pædagogik,” præciserer Anne Holmen.

Derudover er der også en didaktisk planlægningsdimension af arbejdet med flersprogethed, fortæller hun.

”Det er vigtigt, at læreren i planlægningen af undervisningens emner og aktiviteter tager højde for, at eleverne kan komme til orde med deres flersprogede forudsætninger.”

Undervejs i undervisningsforløbet vil der derudover være behov for, at læreren kan træffe spontane valg, siger Anne Holmen.

”Lærere skal naturligvis ikke være automatpiloter, der har planlagt undervisningen ned til mindste detalje. De skal være villige til at være spontane og reagere som mennesker på elevernes input og ressourcer og rette undervisningen ind efter det.”

Det kræver overskud og tid at arbejde med flersprogethed, vurderer Anne Holmen. Og ofte kollegial sparring. Hun understreger, at hun godt er klar over, at mange gymnasielærere oplever et øget arbejdspres.

”Translanguaging er svær at praktisere alene. Derfor er der også en organisatorisk dimension. For det er svært at gøre noget helt nyt uden at få ekstra tid til det. Derfor er det vigtigt, at ledelsen bakker op om arbejdet.”

Og hvis ledelsen har svært ved at se de pædagogiske fordele, så kan de måske overbevises ved udsigten til, at flere vil gennemføre gymnasiet, fremhæver hun.

”Jeg er ikke i tvivl om, at flere vil blive student. Og i det lidt længere perspektiv vil de få mere selvtillid til at vælge en videregående uddannelse. Det er godt for både den enkelte og for samfundet. Det er en stor fordel for samfundet at have mange sproglige ressourcer på flere niveauer, og at flere unge får en uddannelse,” pointerer Anne Holmen. 1

Efter en lang forskerkarriere har det været sjovt at skrive en mere praktisk bog til dem, som hun tidligere har undervist, fortæller Anne Holmen.

Sørg for de studerendes

trivsel ved at stille menstruationsprodukter til rådighed

Tork Period Care Dispenser

Tork Period Care Dispenser er en smart, oplagt løsning til at stille menstruationsprodukter til rådighed for de studerende på skoler og universiteter. Designet med stil, bæredygtighed og holdbarhed for øje sørger den for diskret og bekvem adgang til pålidelige produkter fra Libresse, et velkendt Essity detailhandelsmærke.

Ifølge WHO er gratis menstruationsprodukter og uddannelse om menstruation afgørende for de studerendes sundhed og trivsel.*

Kilde: *WHO, News release 2022

Kompakt. Hygiejnisk. Nødvendig.

torkglobal.com/dk/da

Tork og Libresse, to Essity brands

DEN FEDESTE STUDIETUR

I HJERTET AF KØBENHAVN

Giv din gymnasieklasse en studietur, der sparker r...!

Vi har over 20 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere studieturen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi skræddersyer jeres ophold, så det passer helt efter jeres ønsker - og skulle I have behov, hjælper vi også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere.

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. Send os en mail.

VI ANBEFALER! En rundtur med vores samarbejdspartner Gadens Stemmer. gb@cphhostel.dk

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Den hårdtarbejdende gymnasieelev

Vores minister mener, at fritidsjob er gode og sunde, og jeg er som sådan ikke uenig med ham. Men der må være grænser.

Loftet for, hvad man må tjene ved siden af sin SU, er på ungdomsuddannelserne cirka 15.000 kroner (før skat). Man KUNNE jo godt vælge politisk at sætte denne grænse ned til et mere rimeligt niveau. Man kunne også vælge at indføre skarpere regler for, hvor sent unge mennesker må få fri fra arbejde, eller hvor mange timer de må arbejde om ugen. Det er formentlig ikke specielt kompliceret hverken at indføre eller administrere.

For jo højere forbruget bliver blandt de unge, des mere presser det den enkelte til at få et tilsvarende højt forbrug, og så kører spiralen.

Hvorfor er det, at vi skal understøtte en kultur, hvor tøj og ting er vigtigere end dannelse? Hvorfor er det, vi skal acceptere, at man som 17- 18-årig reelt har en arbejdsdag fra 8 til 22? Og hvorfor skal vi acceptere, at vi skal skrabe de unge op fra gulvet, fordi de er så udmattede, at de har mistet al glæde i tilværelsen? 1

Var det virkelig for at få det her i stedet, at man besluttede at lukke hf?

Det er meget svært at se forbedringer i forhold til hf i den såkaldte ekspertgruppes nye anbefalinger – i bedste fald kun lidt mindre forringelser, end man kunne have frygtet. Og det er stadig svært at se, hvorfor vi ikke blot kunne have fået en mere erhvervsrettet fagpakke som supplement på hf. Her følger en opsummering af nogle af de kritisable forhold ud fra min første umiddelbare læsning:

• Reduktion af naturvidenskab. Naturfag C som eneste obligatoriske fag (det svarer til kemi og biologi på C-niveau). Men nu har man på hf også geografi.

• Idræt og kunstneriske fag gøres til ikke-fag (fag uden niveau).

• Sprog er helt fraværende ud over engelsk (man misser altså en oplagt mulighed her for at forbedre hf).

• Religion er væk (og heller ikke erstattet af andre lignende gymnasiale fag, der kunne fremme kulturforståelsen, så vidt jeg kan se). 1

Grønland i fokus

Jeg har det ambivalent med, at Grønland er kommet i fokus. Det er ikke forkert, at Grønland betyder noget. Det har det altid gjort. Men opmærksomhed er ikke det samme som tryghed, og det er ikke det samme for alle at blive trukket ind i de store fortællinger.

Jeg kan godt følge med i det, når det sker. Jeg kan læse mig klog, finde forklaringer, sætte det i system. Mine elever har ikke helt samme afstand til det. For mig er det noget, der sker foran mig. For dem føles det mere som noget, der sker med dem.

Og så er der sproget, som altid sniger sig ind. For jeg kan godt formulere min uro på dansk og få den til at lyde nogenlunde rimelig. Mange af mine elever står oftere i den situation, at de godt ved, hvad de mener, men ikke helt kan få det sagt i den rigtige rækkefølge på det rigtige sprog, mens alle kigger. Det gør verden mere utryg. Man kan godt være modig, når man føler sig sprogligt hjemme, men det er straks sværere, når man samtidig skal oversætte sig selv. 1

BLOG

BLOG

DEBAT

Marie Trier, lærer og studievejleder

Rødovre Gymnasium

Kåre Blinkenberg, lærer Aarhus HF og VUC

Bjørn Bøgh Eld, lærer og karrierevejleder GUX Qaqortoq

ANMELDELSER

Vores faste anmelderpanel bedømmer fagbøger og undervisningsmaterialer.

vGlade elever – men små skønhedsfejl

Fag Tysk

Titel Vor allem sprechen wir

Forfatter Anne Ji Olsen

Forlag Columbus

Vurdering j j j j q q

Anmelder Nina Lochow

Larsen

Underviser i tysk på

Det Internationale Gymnasium, Niels Brock

Vor allem sprechen wir har fokus på den mundtlige kommunikation, som tyskeleverne efterspørger. Eleverne forbinder også faget med at kunne

kommunikere med tysktalende om hverdagsemner og ikke kun læse og analysere tekster, samtidig med at vi træner funktionel grammatik.

I det følgebrev, der kom med den fysiske udgave af bogen, skriver forlaget Columbus blandt andet, at eleverne med bogen i hånden føres væk fra computeren, hvilket er noget, vi længe har arbejdet med i tyskfaget (også før AI), da diverse oversætterprogrammer har været vores udfordring, siden jeg begyndte at undervise i 2007.

Bogens øvelser er opdelt i otte forskellige kapitler og har herunder øvelser på tre forskellige niveauer/ sværhedsgrader samt glose-/træningslister til sidst. Jeg har, siden jeg modtog bogen, afprøvet et par af øvelserne på niveau 1 med mit GF-tyskhold samt

mit lille SPS-hold, og eleverne har været meget glade for den lille kommunikative igangsætter, inden vi skulle arbejde med en tekst.

Vi har primært arbejdet med handouts fra bogen med skærmene lukkede, dog er der til trods for glosering fra forfatterens side stadig gloser, som eleverne ikke kender. Blandt andet kendte en del af mine elever i hvert fald ikke glosen fehlen i det tredje spørgsmål i øvelsen Fragen in der klasse. Jeg har også modersmålselever på holdet, og vi blev desværre enige om, at selve det tredje spørgsmål er forkert formuleret. I øvelsen Wer bist du mangler eleverne også mange flere gloser end de fire opgivne, og øvelsen kan ikke rigtig løses uden brug af ordbog og dermed også computeren.

Bogen findes også som i-bog, hvis ens skole har abonnement på I-bogen. dk, men så er eleverne i hvert fald ikke væk fra computeren, og gloserne er nu ikke længere opgivet eksplicit på siden, men afsløres ved at klikke på ordet. Man kan som underviser altså ikke blot dele øvelser via whiteboard eller viewer, hvilket jeg personligt synes er ærgerligt.

I øvelsen Nach dem Spiel er en af gloserne under Der Mann mit dem dunklen T-Shirt, som skal beskrives, Bier, men lige netop Der Mann mit dem dunklen T-Shirt har ikke en øl i hånden (modsat de to andre mænd på billedet). Bogen kunne efter min mening godt have tålt et gennemtjek fra en redaktør eller lignende i forhold til gloserne, men som tidligere nævnt har mine elever taget rigtig godt imod øvelserne og sætter pris på det kommunikative fokus i (mere eller mindre) hverdagssituationer. 1

vRos for forståelighed – trods uheldige fravalg

Fag Kemi

Titel Kemi C – fokus på kernestoffet

Forfattere Laura Møller Jensen og Hans Birger Jensen

Forlag Systime

Vurdering j j j j j q

Anmelder Michael Marquez Nygaard

Underviser i kemi og fysik på Randers Statsskole

Kemi C – fokus på kernestoffet er en bog, som er målrettet kemi C på stx, hvor man har valgt at fokusere specifikt på at opfylde pensum. Dette er ikke første gang, at man har lavet bøger af denne type, blandt andet blev der i 2019 udgivet en lignende udgave af Basisfysik C med samme præmis. Det kan have den fordel, at man kan fokusere på det, som skal nås i undervisningen, og så kan man eventuelt inkludere andet materiale, hvis tiden tillader det. Jeg har selv valgt at bruge denne nye kemibog i min undervisning, og anmeldelsen vil derfor også bero på erfaringer fra klasselokalet. For eleverne er teksten overskuelig at læse, blandt andet har bogen forholdsvis få sider sammenlignet med kemibøger som I gang med kemi og Basiskemi-serien, og samtidig fremstår teksten let at læse. Derudover er det enkelte emne holdt kort, så der kun

bruges to-tre sider på at forklare for eksempel atommodellen, hver gang efterfulgt af passende opgaver til at repetere stoffet. Her skal forfatterne i øvrigt roses for at have lavet nogle gode og passende opgaver til de enkelte kapitler. Nogle af eksemplerne finder man i kapitlet om kemisk mængdeberegning. Her har man har valgt at inkludere et beregningsskema i rigtig mange opgaver og eksempler, noget, der efter min mening og erfaring kan gøre emnet mere spiseligt. Enkelte opgaver kan dog også forvirre eleverne lidt, dette ses i kapitlet om kemiske reaktioner, hvor man finder en opgave, der inkluderer en reaktion med salte, inden ionbindinger er blevet introduceret fuldt ud.

En ting, der skal nævnes, er, at hvis man har investeret i en online-udgave af bogen (eller hvis læreren som minimum har adgang til denne), er der inkluderet en lang række arbejdsark og eksperimenter, som kan inddrages i undervisningen.

Bogen er inddelt i otte kapitler med de klassiske emner som Molekyler, Redoxreaktioner og Organisk kemi. Da bogen som nævnt vælger at fokusere på kernestoffet, har man valgt at frasortere en del stof, som man ellers ville have haft med. Flere af disse fravalg kan i min optik dog være uheldige. Et eksempel er kapitlet om organisk kemi, hvor man udelukkende har fokuseret på alkaner og alkener, mens alkyner og alkoholer ikke er blevet medtaget (sidstnævnte nævnes kun kort i to

opgaver). Et andet eksempel er i kapitlet om syrer og baser, hvor jeg savner en oversigt over de stærke og svage syrer/baser, eddikesyre bliver nævnt som et eksempel på en svag syre, men det er også det, ellers er fokus kun på de stærke syrer og baser.

Det, jeg savner mest, er, at man enten bagerst i bogen eller i et appendiks inkluderer et periodisk system og eventuelt en oversigt over de vigtigste tabeller, noget, som er blevet fast inventar i andre kemibøger til undervisningen. Vil man tage et kig i det periodiske system, skal man således ind i midten af det første kapitel, og i betragtning af hvor ofte det periodiske system bliver brugt i faget, virker dette ikke helt gennemtænkt. Jeg valgte derfor selv at designe mit eget appendiks med vigtige tabeller og printede dette ud til eleverne sammen med et periodisk system, så eleverne havde et opslagsværk til de vigtigste ting.

Alt i alt skal bogen roses for at gøre kemi C letforståeligt og lettilgængeligt (noget, mine egne elever har været glade for), men enkelte uheldige fravalg er med til at trække helhedstrykket ned. Nogle af disse fravalg er dog til at rette op på, hvilket jeg håber kommer til at ske i 2. udgave af bogen. Jeg vil derfor samlet set anbefale bogen som grundbog til C-niveau, men sørg for at printe et periodisk system til eleverne, så dette er ved hånden. 1

KRONIK

Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.

Gymnasiet kan noget, som Harvard havde glemt

Vi lever i en tid med stor geopolitisk uro og omvæltninger også i lande, vi ellers normalt betragter som civiliserede og demokratiske.

Det seneste præsidentvalg i USA er et eksempel på, hvad der sker, når man glemmer at invitere uddannelsesinstitutionerne indenfor, skriver kronikøren.

Emil Sondaj Hansen

Emil Sondaj Hansen (f. 1997) er analytiker ved Tænketanken Europa. Han har arbejdet med klima- og energipolitik ved den danske ambassade i Berlin og ved den franske tænketank Institute for Climate Economics. Han er modtager af Kronprins Frederiks Legat til Harvard Kennedy School og har en bachelor og en kandidat i international politik fra University of Cambridge.

For omkring et år siden vågnede jeg til en viral video på de sociale medier. På videoen ses Rümeysa Öztürk i sin hvide dynejakke komme gående ned ad gaden. Hun er på vej til en middagsaftale med sine venner for at fejre afslutningen på ramadanen. Pludselig nærmer en maskeret mand sig Rümeysa og tager hendes telefon ud af hænderne på hende. Flere civilklædte og maskerede agenter støder til og fører hende ind i en varevogn, mens forbipasserende spørger: ”Er det en kidnapning?”

Rümeysa blev samlet op 20 minutter fra min lejlighed. Som modtager af Kronprins Frederiks Legat var jeg på Harvard i 2024-2025. Det var året, hvor universitetet, som er ældre end USA selv, kom i præsident Trumps sigtekorn.

TEKST

FOTO Privat

OM EMIL SONDAJ HANSEN

I min bog Angreb på Harvard: En rejse i USA’s nutid. Og Europas fremtid? skildrer jeg, hvordan frygten overtog campus. Internationale studerende turde ikke demonstrere eller sige deres mening i undervisningen af frygt for at blive anklaget for ‘uamerikansk opførsel og blive udvist af landet. Trump forsøgte at få det ikoniske universitet ned med nakken og fjernede milliarder i statsstøtte fra universitetets forskning.

” Det er, når institutionerne bliver opfattet som ikke længere værende en del af samfundet, at det går galt.

Der er ingen tvivl om, at det er langt uden for skiven, at studerende som Rümeysa Öztürk skal fængsles for at skrive en kronik i sit studentermagasin. Men det interessante spørgsmål – med vigtige konsekvenser for os i Europa – er, hvorfor var det lige præcis Harvard, som Trump angreb, og hvad muliggjorde, at dele af befolkningen faktisk var ret tilfredse med Trumps angreb på Harvard?

Forbindelsen var væk

En scene fra min tid på Harvard viser, hvordan Harvard havde mistet forbindelsen til den almindelige amerikaner.

Efter valget i november var der en vis forvirring over, hvordan

Kamala Harris kunne tabe valget til Trump. Mens unge Trump-tilhængere trådte frem i gadebilledet på valgnatten, og man så unge mænd med MAGA-kasketter tisse på statuen af John Harvard, så var Harvard overordnet demokratisk. En del højtstående demokrater kom derfor forbi og filosoferede over, hvad der lå til grund for nederlaget.

Man inviterede også 14 almindelige vælgere ind fra hele landet, både Trumps og Harris’ vælgere, for at høre, hvad der var gået igennem deres hoveder, mens de stod i stemmeboksen. De studerende sad således i rundkreds omkring de 14 vælgere til en slags ‘live fokusgruppe’. Her sad de og fortalte om, hvor dyb deres økonomiske frustration var. En ung kvinde fra Maryland kiggede lidt forlegent rundt og sagde, at selvom de studerende her på Harvard nok vidste mere om økonomi end hende, så følte hun, at økonomien var bedre under Trumps første valgperiode.

Tænk, at man var nødt til at flyve den almindelige amerikaner ind i elfenbenstårnet for at forstå, hvor svært det var at få enderne til at mødes. En af mine professorer sagde det meget klart: “70 procent af befolkningen synes, at det går ad helvede til. Her på Harvard synes vi, at det går meget godt”.

Her er kernen i, hvordan og hvorfor Harvard var sårbart over for Trumps angreb. Ja, angrebet var i høj grad fokuseret på anklager om antisemitisme, som i vid udstrækning blev bekræftet af en intern rapport. Men angrebet fik støtte blandt befolkningen, da institutionen var kommet for langt væk fra det samfund, universitetet var en del af.

Det er, hvad det danske gymnasium kan, som Harvard havde glemt. At man som uddannelsesinstitution ikke må glemme at invitere det omkringliggende samfund indenfor. Det er, når institutionerne bliver opfattet som ikke længere værende en del af samfundet, at det går galt.

En “radikaliseret europæer”

Min bog har undertitlen En rejse i USA’s nutid. Og Europas fremtid?, da jeg er oprigtigt bekymret for, at vi ser tendenser herhjemme, som ligner det, jeg oplevede i USA. Når politikere vil lukke RUC, fordi det er for ‘woke’, eller man vil bestemme, om universiteter har bederum eller ej, så mener jeg, at det er skadeligt for det armslængdeprincip, vi ellers bør være så stolte af herhjemme. Vi taler meget om åndelig oprustning i disse dage. I min bog beskriver jeg mig selv som en “radikaliseret europæer”. Hvad vil det sige at være en radikaliseret europæer? Det lyder måske lidt farligt. Normalt er radikalisering noget

Gymnasierne spiller en særlig rolle.

De er den åndelige oprustnings ammunitionsfabrikker.

slemt og ekstremt. Men lever vi ikke også i en ekstrem tid? Radikalisering beskrives som nogen eller noget ”gennemgribende, dybtgående eller yderligtgående”.

Man kan også spørge, hvad alternativet er til at være en radikaliseret europæer. Svaret findes i en Harvard Business School-case fra 1997. Her udviklede professor Robert Robinson ideen om ”the lone moderate” eller ”den ensomme moderate”. Ideen er grundlæggende, at gennemsnittet tjekker ud og trækker sig fra debatten i et polariseret miljø. De føler ikke, at det er værd at diskutere og deltage i konflikten, og de føler sig isolerede. Reaktionen på yderligtgående ideologier bliver, at de mere moderate stemmer føler, at de er de eneste rationelle stemmer. De er de eneste fornuftige, mens andre har ekstreme synspunkter. Der er dermed noget ved, hvordan vi opfatter os selv i polariserede miljøer.

Demokratiet og liberale værdier er truet

Men der er også en politisk risiko, da polariseringen bliver forstærket, når midterpositionen tjekker ud. Forskningsprojektet The Hidden Tribes of America viste, at 67 procent af amerikanske vælgere er en del af the exhausted majority (det udmattede flertal). De er trætte og udkørte af den politiske polarisering og har derfor tjekket ud af politik. Dette koncept oplevede jeg selv nogle gange i de amerikanske diskussioner. Jeg genkendte følelsen af at ville trække sig fra samtalen, når man følte, at modparten havde skøre synspunkter.

Jeg ser en risiko for, at Europa bliver the lone moderate i verden. Mens demokrati bliver presset af højreradikal populisme i vest, og vi samtidig har autoritære styrer som Kina og Rusland i øst, der truer demokratiske og liberale værdier, så er der en risiko for, at Europa tjekker ud af den globale polarisering. Hvis vi trækker på skuldrene og tænker, at verden er af lave, og at det kun er os, der er fornuftige, giver vi plads til, at normalen rykkes. Men det er her, at jeg mener, at vi skal se vores forsvar for de europæiske værdier, ikke som en midtersøgende position, der ender med at være stille og overset. Stilhed og passivitet fra moderate stemmer er farlig. Vi skal være radikale i vores insisteren på de europæiske værdier og friheder.

Gymnasiet – en del af samfundet Åndelig oprustning er noget nær det mindst konkrete, man kan forestille sig. Men for mig starter åndelig oprustning med præmissen om, at vi ikke er USA.

Her spiller gymnasierne en særlig rolle. De er den åndelige oprustnings ammunitionsfabrikker. Når jeg tænker tilbage på min tid på Aalborg Katedralskole, husker jeg elevrådsforsamlingerne, debatklubben efter fjerde modul og diskussionerne til fredagscafeen. Det er den frie diskussion, der er kernen.

Men der er også en risiko for, at gymnasierne bliver instrumentaliseret. Gymnasierne skal kultivere den demokratiske diskussion og formå at forblive en del af det samfund, de er en del af, uden at blive offer for politisk indblanding. For mig er det, hvad gymnasiet kan, som Harvard havde glemt. 1

Tænkning kan ikke automatiseres

For nylig spurgte jeg min hf-klasse, hvor meget tid de egentlig bruger foran en skærm på en uge. Ikke for at udskamme nogen, men af nysgerrighed. Svaret ramte mig. Én elev havde haft 84 timers skærmtid på en uge. Mange andre lå omkring 50 timer. Det er mere end et fuldtidsarbejde.

Samtidig vender det samme tilbage i samtalerne på lærerværelset: Eleverne læser mindre, de kæmper med at fastholde koncentrationen, og når opgaverne bliver svære, ligger genvejen lige for – et klik, et prompt, et svar. Kunstig intelligens kan levere et pænt formuleret produkt på få sekunder, men det er ikke det samme som at forstå og lære.

Vores gymnasium står på skuldrene af den preussiske gymnasierektor Wilhelm von Humboldt og den preussiske Bildung-tradition.

Med afsæt i Immanuel Kant beskriver Humboldt gymnasiets rolle som den institution, der skal føre de unge ud af familiens trygge “kærlighedssfære” og ind i den myndige voksentilværelse, hvor livsduelighed bliver målestokken, og hvor man som selvstændigt individ kan stå i egen ret.

Hvis man altid spørger maskinen først, aldrig tænker eller skriver selv og dermed undviger de frustrerende og krævende læringsprocesser, misser man selve pointen. Det er ikke kun faglig viden, der går tabt – i sidste ende risikerer man at miste myndigheden over sit eget liv.

Det handler ikke om teknologiforskrækkelse. Kunstig intelligens skal uden tvivl spille en vigtig rolle i både uddannelse og arbejdsliv.

Men bruges den som erstatning for tænkning, læsning og skrivning, saver vi ikke bare den gren over, som hele

uddannelsessystemet hviler på. Vi svigter de unge – og fremtiden.

Der er også en anden dimension, vi ikke må overse. Når relationer i stigende grad erstattes af skærme, ser vi mistrivsel. Ensomhed. Manglende tilknytning og mening. Skolen er et af de få steder, hvor unge stadig mødes ansigt til ansigt om noget, der er større end dem selv. Hvis vi reducerer den til en reproduktion af AI-genereret indhold, mister vi noget helt afgørende. I en verden præget af krig, klimakrise og geopolitisk uro kan det virke som et lille problem. Men det er det ikke. For hvis vi vil sikre et demokratisk, oplyst og menneskeligt samfund fremadrettet, skal vi begynde her. Med unge, der kan tænke selv, stole på deres faglighed, udtrykke sig med egne ord og indgå i forpligtende fællesskaber.

Derfor skal vi heller ikke overlade det til den enkelte lærer at løse det alene i klasselokalet. Hvis kunstig intelligens ikke skal underminere læring og fællesskaber, kræver det faglig dømmekraft, didaktisk refleksion og klare rammer. Det kræver tid. Det kræver kompetenceudvikling – og at vi sammen udvikler læringsfremmende teknologer, som kan understøtte den daglige undervisning.

Samtidig er vi nødt til at tage diskussionen politisk. Uddannelse må aldrig blive et teknologisk eksperiment. Hvis vi vil have almendannede unge, der kan tænke selv, deltage i demokratiet og tage ansvar i en kompleks verden, må vi insistere på, at teknologi underlægges uddannelsernes formål ikke omvendt. Almendannelse er ikke en nostalgisk idé. Det er vores vigtigste investering i fremtiden, og den kan ikke automatiseres. 1

Anders Frikke

BREVKASSEN

Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

sEmilie Koch Helsø, konsulent i GL, svarer

Hvornår må jeg afholde sjette ferieuge?

Jeg vil gerne holde min sjette ferieuge i forlængelse af påskeferien, men min tillidsrepræsentant siger, at ledelsen henstiller til, at vi afholder de særlige feriedage i undervisningsfri perioder, og at jeg i øvrigt skal give besked inden udgangen af september. Kan det virkelig passe?

Særlige feriedage optjenes med 0,42 dag per måned i kalenderåret og afvikles i perioden 1. maj-30. april det efterfølgende kalenderår.

Reglerne for afvikling af de særlige feriedage er, at medarbejdernes ønsker til placering skal imødekommes, så længe det ikke er uforeneligt med tjenesten.

Som ansat skal du meddele dit ønske til placering senest 31. december, da ledelsen fra 1. januar kan varsle dagene afholdt med en måneds varsel. Det betyder, at ledelsen ikke før 1. januar kan fastsætte regler om afvikling af den sjette ferieuge i eksempelvis uge 7.

Ledelsen kan ikke generelt afvise ønsker om placering med henvisning til, at der ligger undervisning, men

h UNDERVISNING

Hvilke fag på epx?

Jeg ved, at politikerne har besluttet sig for at lukke 10. klasse, hf og eux for i stedet at åbne epx, der skal være en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse. Men hvilke fag skal epx-eleverne egentlig have?

sMorten Bayer, konsulent i GL, svarer

Da politikerne i 2025 aftalte at etablere epx, besluttede de også, at en ekspertgruppe skulle komme med anbefalinger til uddannelsens fag og opbygning. Ekspertgruppens anbefalinger blev offentliggjort i december, og nu venter en politisk forhandlingsproces, hvor man endelig skal opnå enighed om indhold og struktur på epx. GL forventer, at den proces afsluttes i løbet af foråret. Det betyder med andre ord, at vi endnu ikke med sikkerhed kan sige, præcis hvilke fag og niveauer der indgår i epx – blot at uddannelsen skal være almendannende og særligt forberede til videre erhvervs- og professionsuddannelse. Epx-ekspertgruppen har anbefalet, at det bedst lader sig gøre med en

omvendt må man nok forvente et nej, hvis man ønsker at rejse i en periode, hvor ens elever skal til eksamen.

Du nævner, at din TR har sagt, at I skal give besked inden udgangen af september. Det hænger formentlig sammen med, at der med OK 24 blev mulighed for at opspare sjette ferieuge. I den aftale er fristen for at give besked om, at man ønsker at opspare feriedagene, 1. september.

Så der er muligvis sket en sammenblanding af fristerne.

række almene stammefag (blandt andet dansk, engelsk og matematik), grenfag og valgfag, og at den toårige epx kan suppleres med et tredje år, der forbereder til videre professionsuddannelse med alt, hvad det indebærer af adgangsgivende fag og niveauer.

GL mener, at anbefalingerne helt overordnet har fundet en fornuftig balance, men hvis vi sammenligner hf-uddannelsen med anbefalingerne til den treårige epx, er det måske særligt fag som geografi og religion, der mangler. GL arbejder for, at hf's fag og niveauer føres med over i epx, da hf-uddannelsen med sin faglige bredde og dybde allerede med stor succes almendanner og studieforbereder unge og voksne.

Emilie Koch Helsøe & Morten Bayer

GL EFTERUDDANNELSE

Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.

Gruppearbejde, der virker – indsigt, inspiration og didaktik

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 11. marts 2026 i København K.

7 UDBYDER GL-E

54

Fællesskab og analoge læringsspil

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 19. marts 2026 i Aarhus.

7 UDBYDER

GL-E

Forberedelse til epx – elevkulturer og praksisfaglighed

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 23. marts 2026 i Aarhus C.

7 UDBYDER

Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Gruppearbejde er en central, men ofte udfordrende arbejdsform. På dette kursus får du forskningsbaseret viden og konkrete redskaber til at forstå gruppedynamikker og skabe rammer for velfungerende samarbejde. Kurset udfordrer myter om gruppearbejde og sætter fokus på, hvordan sociale, kommunikative og organisatoriske kompetencer kan støttes gennem målrettet stilladsering.

Du får inspiration til at tilpasse din støtte til både simple og komplekse gruppeopgaver og til at inddrage spil som et didaktisk greb, der kan styrke samarbejde og relationer. Kurset veksler mellem oplæg, dialog, praktiske øvelser og arbejde med egen undervisning.

Dette kursus giver lærere konkrete erfaringer med at integrere analoge læringsspil i den faglige undervisning. Gennem ni forskellige spil får du indsigt i, hvordan spil uden skærme kan skabe nærvær, øjenkontakt og fællesskab og samtidig engagere både fagligt stærke og udfordrede elever. Spillene er lette at gå til, kræver minimal forberedelse og kan oftest gennemføres på cirka 15 minutter, hvilket gør dem nemme at indpasse i en travl undervisningshverdag.

Kurset sætter fokus på, hvordan spil kan understøtte elevernes faglige bearbejdning, formidling og refleksion, samt hvordan elementer som valg, fejl og konkurrence kan øge motivationen og styrke deltagelsen i den efterfølgende undervisning. Du afprøver selv spillene og får kursusholderens erfaringer, tips og ideer til tilpasning, så spillene kan bruges direkte i din egen undervisning.

Dette kursus giver undervisere inspiration og konkrete didaktiske redskaber til at møde elevernes forskellighed og livsverden i en praksisfagligt orienteret undervisning på epx. Kurset tager afsæt i en forståelse af de elevkulturer og fællesskaber, der opstår, når elever bringer egne erfaringer, praksisforståelser og faglige fortællinger med sig ind i undervisningen. Du arbejder med, hvordan disse erfaringer kan bruges aktivt til at skabe nærværende, motiverende og meningsfulde læringsrum.

Kurset introducerer både eksisterende og nye praksisfaglige greb og præsenterer praksisfaglighed som en flerstrenget tilgang, der kombinerer kropslige og æstetiske dimensioner, problemorienteret undervisning og koblingen mellem teori og praksis. Med dette perspektiv kan praksisfaglig didaktik understøtte både læring, elevkulturer og professionsrettede karriereveje. Kurset veksler mellem korte oplæg, praksisnære øvelser og erfaringsudveksling.

Faglig trivsel i den daglige undervisning

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 10. april 2026 i København V.

7 UDBYDER

Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Mundtlighed med AI:

Samtale-bots som elevens træningsmakker

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 13. april 2026 i Odense C.

7 UDBYDER

Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Kognitiv vejledning – støt sårbare unge

3

TID OG STED

Kurset afholdes fra den 27. april til den 28. april 2026 i Middelfart.

7 UDBYDER

GL-E

Bliv klar til seksualundervisning

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 29. april 2026 i Odense C.

7 UDBYDER GL-E

Dette kursus giver undervisere redskaber til at forstå og arbejde systematisk med faglig trivsel i klassen. Med afsæt i ny forskning undersøges, hvordan elever selv oplever faglig trivsel, og hvordan lærere gennem deres didaktiske valg kan understøtte mestring, deltagelse, tryghed og motivation. Kurset kombinerer almene og fagdidaktiske greb med teoretiske perspektiver som praksisfællesskaber og Teacher Noticing, og deltagerne arbejder med konkrete øvelser, der kan omsættes direkte til egen undervisning. Arbejdsformen er praksisnær og dialogisk med korte oplæg, praktiske øvelser og workshops, hvor viden omsættes til handling i klasserummet.

Dette kursus giver undervisere konkrete metoder til at styrke elevernes mundtlige kompetencer ved hjælp af chatbots og samtalebaseret AI. Med fokus på didaktisk bevidst anvendelse af AI arbejder kurset med, hvordan samtale-bots kan fungere som sparringspartner, spørger, medlæser eller eksaminator i fagligt målrettede samtaler. Deltagerne lærer at designe og facilitere øvelser, der styrker begrebsbrug, argumentation, lytning og refleksion – fra

korte træningsaktiviteter i klasserummet til simulerede prøvesituationer. Kurset tilbyder en fleksibel aktivitetssamling og skabeloner, der kan tilpasses forskellige fag og mundtlighedsprofiler, herunder sprogfag, samfundsfag, naturfag og kulturfag. Arbejdsformen er praksisnær og hands on med korte oplæg, afprøvning i små grupper, kollegial feedback og udarbejdelse af en konkret plan for afprøvning i egen undervisning.

Dette kursus giver en grundig introduktion til den kognitive metode og klæder fagprofessionelle på til at støtte unge i at skabe positive livsforandringer og fastholde deres uddannelse. Med afsæt i veldokumenteret forskning arbejder kurset med, hvordan uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre kan genkendes og ændres, særligt i relation til mistrivsel, angst og depression.

Du får indsigt i, hvordan den kognitive metode kan anvendes som et pædagogisk og vejledende redskab – ikke som behandling, men som støtte i hverdagen. Kurset er praksisrettet og veksler mellem undervisning og konkrete øvelser, så du selv afprøver metoderne. Kurset fungerer samtidig som adgangsgivende grundkursus til videre uddannelse som kognitiv vejleder.

Hvordan omsættes kravet om obligatorisk seksualundervisning til meningsfuld undervisning på de gymnasiale uddannelser? Dette kursus giver gymnasielærere viden, inspiration og konkrete redskaber til at organisere og gennemføre seksualundervisning, der både er fagligt funderet og tryg for elever og undervisere. Der arbejdes med, hvordan seksualundervisning kan integreres i fag og tværfaglige forløb og samtidig understøtte uddannelsernes bredere sigte om trivsel, fællesskab og dannelse.

Du får indsigt i centrale temaer som krop, køn, seksualitet, kønsidentitet, grænser, samtykke og digitale omgangsformer samt kendskab til forskellige didaktiske tilgange. Kurset veksler mellem oplæg, refleksion og afprøvning af konkrete øvelser og undervisningsforløb, som kan bruges direkte i praksis.

Studierejser 2026

Start planlægningen af studierejsen 2026 nu! Vi laver et uforpligtende og skræddersyet tilbud.

Vi sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse - næsten uanset hvor den går hen!

Erfarne rejserådgivere

Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

De sidder klar med sparring og gode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag.

Oplev

Inkl.

Barcelona

Oplev Berlin

Inkl. 3 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad

Oplev Athen

Oplev London

4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Morten, Kirsten, Christian og Mette

til os direkte:

BOOK EN STUDIETUR HURTIGT OG NEMT Tager planlægningen af studieturen al

Det kræver tid og ressourcer at planlægge en studietur for gymnasieklassen.

KILROY gør det nemt for dig! Vi tager hånd om alt fra destinationen, overnatning og transport til aktiviteter og praktiske detaljer - uden at overskride dit budget!

BERLIN

Fra 1.175 DKK

Bus & Hostel - 3 dage/2 nætter

KRAKOW

Fra 2.395 DKK

Fly & hostel - 5 dage/4 nætter

Ring til os på: +45 70 22 05 35 grupperejser@kilroy.dk www.kilroy.dk/studieture på Trustpilot

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer.

Se flere priser og destinationer:

NEW YORK

Fra 6.235 DKK

Fly & hostel - 7 dage

Bus, tog eller fly på studietur?

Kom godt afsted med personlig hjælp og 24 timers support.

Gratis tilbud efter jeres budget

Personlig rejsekonsulent

Skræddersyede pakkeløsninger

Fagligt indhold på studieturen

Populære studieture

Berlin

3 dage/ 2 nætter

Krakow

5 dage/4 nætter

Paris

6 dage/3 nætter

Athen

5 dage/4 nætter

Få et gratis tilbud: group@benns.dk

Find flere destinationer

STUDIETURE

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Priseksempler på studieture

DUBLIN fra kr. 3.095,-

BRUXELLES fra kr. 1.995,-

BARCELONA fra kr. 2.995,-

KRAKOW fra kr. 2.260,-

ATHEN fra kr. 3.185,-

GDANSK fra kr. 1.960,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

Medlem af REJS - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621

Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

ENDNU FLERE ANALOGE OG DIGITALE

FAVORITTER

Vi starter året med nye bøger på hylden til de fleste fag. Her ser du et udpluk - og der er mange flere på vej. Glæd dig til at modtage de analoge udgivelser på din skole.