Udformning af cykelinfrastruktur
blandt cyklisterne, som fik bedre komfort og mindre gener. På baggrund af forsøgene, overvejes det at øge pilhøjden til minimum 15 cm. Aarhus Kommune har besluttet, at løsningen med stibump i stedet for stibomme ikke skal etableres på skolevejsstrækninger og ved krydsning af trafikveje. Stierne skiltes som fællesstier, og der skal altid være et niveauspring og asfaltrampe, der hvor stien tilsluttes vejen. Endelig kan bomme bruges til at pålægge cyklister vigepligten. Det er effektivt, men besværligt for alle stitrafikanter. Nogle gange anvendes bomme for at hindre motorkøretøjer adgang til stien, men her er steler påsat reflekser lige så effektive. Bomme bør derfor kun anvendes i få tilfælde, da cyklister kan komme alvorligt til skade ved påkørsel. Bomme placeres ca. 15 - 20 m fra vejkanten således, at cyklisten kan bringe sig i en god position til at orientere sig. Den forreste bom bør altid stå i højre side. Bomme og steler bør være belyst og kunne ses fra stien på mindst 30 m afstand. Hvis der er behov for bomme, skal de stå, så ladcykler og cykler med anhænger kan passere igennem med lav hastighed uden at skulle stoppe. Mange dobbeltrettede stier langs landeveje afsluttes i byens udkant. Afslutningen kan
Stibommene er opsat for at nedsætte hastigheden på knallerterne. kombineres med fartdæmpende foranstaltninger ved en byport. En midterhelle kan gøre det muligt for cyklister at krydse vejen i to faser. Da uhensigtsmæssig dobbeltrettet cykeltrafik i en vejside er vigtig at undgå inde i byen, bør cyklisterne kunne krydse vejen ved afslutning af dobbeltrettede stier forholdsvis nemt. Ved stærkt trafikerede veje er en tunnel/bro måske løsningen.
Overgangen fra dobbeltrettet til ensrettet sti er løst med en midterhelle, der leder cyklisterne over i den anden vejside.
Når stier i eget tracé afsluttes ved en gennemgående vejstrækning, bør bilister ikke pålægges vigepligten. Udformningen er som ved stiers krydsning af veje. Stier i eget trace kan med fordel afsluttes for enden af blinde veje. Mange cyklister vil forsøge at køre udenom bump, ramper, bomme mv. Disse forsøg kan nemmest hindres ved at sætte kantsten i begge sider af stien med et opspring på 10 - 15 cm eller ved opsætning af rækværk. Kantsten og rækværk anlægges, så cyklisten ville skulle cykle omkring 20 m udenfor stien for at undgå bomme mv. Som et godt alternativ til bomme kan der i stedet etableres vigepligt og korte cyklistbump, som reducerer cyklisternes hastighed, uden at de skal stoppe.
Andre tiltag Stier i eget tracé uden belysning og stier i grønne områder benyttes meget sjældent af cyklister i mørke. Cyklisterne benytter i stedet vejnettet eller undlader at cykle. Cykellygter kan ikke oplyse stien. Belysning af stier i eget tracé skal derfor oplyse hele stien, så cyklisten med 25 km/t let kan skelne stien fra det øvrige – ellers er belysningen ikke meget værd. Hvis man ikke har midler til en egentlig stibelysning, kan en markering med solcelledrevne diodelys være et rimeligt alternativ.
Sikkerhed Stier i eget tracé giver høj sikkerhed og trafikal tryghed for cyklister. De typiske cykelulykker på stier i eget tracé er eneulykker og kollisioner med fodgængere, knallerter og andre
idékatalog for cykeltrafik ‘12