Vejvisning, kort, plannere og ITS
”Din-fart” tavler Din-fart tavler, som var et af tiltagene i Odense Cykelby, etableres i København (Farimagsgade) sammen med løbelys, som nævnt på foregående side. Farttavlerne skal supplere det allerede etablerede skilt med oplysninger om grøn bølge ved 20 km/t. Din-fart-tavler for cyklister er inspireret af din-fart biltavler ud fra tanken om, at cykeltrafik er lige så vigtig som biltrafik, og at dette skal være synligt i gadebilledet.
og chaufførers adfærd. I tre ud af fire kryds blev konflikterne halveret. Både cyklister og chauffører var positive overfor systemet. Det er meningen at holde øje med, om chaufførerne vænner sig til systemet og beynder at ”køre på det”. Det overvejes at kombinere forskellige detekteringsformer, da nogle cykler ikke indeholder tilstrækkeligt med jern til at blive opfattet af spoler. Når forsøget er afsluttet, skal det godkendes af Vejdirektoratet, før lyssøm kan bruges rutinemæssigt mod højresvingsulykker.
Trafikstyrede signaler Trafikstyrede signaler er ikke noget nyt, da det har fungeret i årevis for biltrafik. I sådanne signalanlæg har cyklisterne ofte blot fået den grøntid, der var ”tilovers”. I kryds har det dog været almindeligt at have spoler (eller trykknapper), hvor cyklister melder deres ankomst, og venter til de får grønt. Kun når der registreres cyklister, indgår fasen i signalomløbet. Nye muligheder for detektering (radar, infrarød mv.) gør det lettere at lade cykeltrafik være med til at styre signalerne. Variable tavler i Aarhus advarer cyklisterne mod højresvingende lastbiler. 11.31.
Hollandsk eksempel på nedtællingssignal for cyklister 11.22.
nedtælling på en særskilt stander 50 m fra krydset, så man kan nå at ”time” sin hastighed frem mod signalreguleringen. Cykelstier kunne opdeles i ”Fast lane” for de hurtige cyklister og ”Comfort lane” for de langsommere. Derved vil de to grupper ikke genere hinanden. Det vil kræve en bred cykelsti at foretage en opdeling. Det overvejes i 2011 om denne kunne bestå af "prikker", så cyklisterne ikke tror, de cykler på en dobbeltrettet cykelsti. Længden af en fast lane bør være mindst 100 m og behøver ikke nødvendigvis at være gennemgående over en meget lang strækning. Det er ud over afmærkningen af de to baner, især udformningen af start- og slutpunkter, der skal afklares, før et forsøg kan godkendes af Vejdirektoratet.
Dynamiske/variable tavler
LED lys-søm i kanten af cykelstien advarer bilisterne mod højresvingsulyker i København. H. C. Andersens Boulevard/Tietgensgade 11.31.
I Aarhus er dynamiske tavler som forsøg, opsat i et kryds. 11.31. Tavlerne tændes og informerer cyklisten, hvis der befinder sig et stort køretøj i højresvingsbanen. Her er det altså cyklisten, der advares, i modsætning til systemet beskrevet ovenfor, hvor det er bilisten, der advares. De variable tavler er evalueret ved hjælp af adfærdsstudier med videoregistrering samt interviews. Antallet af konfliktsituationer er faldet med 28%, og cyklisterne orienterer sig i højere grad end tidligere. Cyklisterne er generelt også tilfredse med tavlerne, idet 86% hellere vil køre igennem krydset, når der er tavler sammenlignet med en situation, hvor der ikke er tavler. Men nogle er usikre på, hvilken funktion tavlerne har, og derfor bør trafikanterne informeres bedre om formålet med tiltaget. Der har været problemer med driftssikkerheden. En meget høj grad af driftsikkerhed (der ikke vildleder trafikanterne, hvis systemet sætter ud), er en forudsætning for, at systemet kan anbefales. Aarhus kommune arbejder i 2011 videre med udvikling af systemet.
En idékonkurrence En idékonkurrence om ITS 11.32, udskrevet af Københavns Kommune gav en række forslag til, hvordan ITS kan løse nogle af de store udfordringer inden for trafik, miljø og klima i hovedstaden. Kommunen lagde vægt på, at idéerne skulle være visionære, nyskabende og synlige i bybilledet. Mange af besvarelserne havde med cykling at gøre. Det vindende forslag fra konkurrencen var et koncept for ”supercykelstier”, som skulle sætte ny fokus på cykling og hæve komfort og serviceniveauet markant. Idéerne i dette forslag er senere videreudviklet og konkretiseret for en supercykelsti på Østerbrogade i København. 11.33. Konceptet har også inspireret til et større projekt for Hovedstadsområdet, hvor der arbejdes med pendlerruter, der kaldes ”Cykelsuperstier”. 11.22. Det forventes at også dette projekt vil benytte sig at nye ITSløsninger.
LED-lyssøm mod højresvingsulykker LED-lyssøm er et advarselssystem, der skal forebygge højresvingsulykker og specielt advare lastbilchauffører, der skal svinge, om cyklister på cykelstien. Systemet afprøves i København 11.31. Lyssømmene aktiveres af cyklisterne, når de kører frem for grønt og lyser mod chaufførens sidespejl, så lastbilchauffører bliver mere opmærksom på cyklisterne. Der er foretaget før-efterobservationer af cyklisters
Nedtællingssignaler for cyklister Nedtællingssignaler for cyklister kan etableres efter samme princip som for fodgængere. Det diskuteres (2011) mellem Vejdirektoratet og en række kommuner i Hovedstadsområdet, om nedtællingssignaler for cyklister kan afprøves i forbindelse med Cykelsuperstiprojektet på Albertslundruten. 11.22. Der overvejes både rød og grøn nedtælling ved signalet, men også
133