Page 1

CYKELVIDEN Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik

Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det danske Cykelnetværk Nr. 22 - Årgang 8 - juni 2009

INDEKS Nordiske Cykelbyer

1

Verdens første cykelambassade

3

Cykelparkering drukner i succes i Århus

4

Cyklister gav klimastafetten 7 videre Nyt Cykelregnskab fra Cyklisternes By viser øget utryghed

Nordiske Cykelbyer af Projektleder Finn Rasmussen, Frederikshavn Kommune

8

De næste tre år vil 11 nordiske kommuner sammen målrettet arbejde med at fremme brugen af cyklen som transportmiddel på de korte ture. Målet er at reducere antallet af korte bilture og dermed nedbringe CO2-udledningen og fremme en sundere livsstil blandt borgerne. I Danmark er projektets timing perfekt i forhold til regeringens vedtagede grønne transportpolitik og forebyggelseskommissionens forslag til hvordan vi bliver sundere. Frederikshavn Kommune er projektleder på det nye projekt ”Nordiske Cykelbyer”, der desuden består af Viborg, Silkeborg og Randers Kommune i Danmark, Kristiansand og Sandefjord Kommune i Norge samt Varberg, Mölndal, Svenljunga, Mariestad og Tranemo Kommune i Sverige. COGITA og Veksø er tilknyttet projektet som rådgivere. Projektet Nordiske Cykelbyer adskiller sig fra tidligere cykelbyprojekter ved at deltagerne er mindre og mellemstore kommuner, der endnu ikke har oplevet trængselsproblemer i samme omfang som fx København, Odense og Göteborg.

X

Husk kryds i kalenderen til:

Den nationale Cykelkonference

Lokale udfordringer – interregionalt samarbejde De 11 kommuner er meget forskellige både hvad angår geografi, topografi og demografi og har desuden meget forskellige erfaringer med cykelfremme. Erfaringerne afhænger blandt andet af nationale traditioner og regler for cykeltrafik, lokale politiske ambitioner, målsætninger og prioritering, samt forskelle i organisering og ressourcer. Men fælles for de 11 kommuner er, at vi oplever de samme udfordringer:

Konferencen afholdes den 28. og 29. oktober 2009 i Århus.

F Trængsel på vejene og – med undtagelse af Frederikshavn - aftagende anvendelse af

Nærmere info om konferencen vil - så snart det er tilgængeligt - blive publiceret på www.cykelviden.dk

Ønske om at reducere CO2-udslippet fra biltrafikken F Arbejde med cykelaktiviteterne har hidtil været præget af ad hoc planlægning F Behov for politisk og organisatorisk prioritering af cykeltrafik F

CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade 5 1362 København K Hjemmeside: www.cykelviden.dk E-mail: info@cykelviden.dk Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult E-mail: pablo@celis.dk Redaktion afsluttet: 25. juni 2009 Forventet deadline for næste nummer:

cyklen som transportmiddel

Med afsæt i disse fælles udfordringer vil vi i løbet af de kommende tre år samarbejde om at udvikle metoder der kan fremme cykeltrafikken. Hver kommune er ansvarlig for at tilpasse og gennemføre aktiviteterne, så de passer til den lokale kontekst. Derved sikres størst mulig effekt. Grundstenen i projektet er samarbejde, og ét af formålene med projektet er, at de deltagende kommuner får tilført viden og kompetence gennem samarbejdet med de øvrige deltagere. Og der er mange uddannelsesmæssige kompetencer repræsenteret når vi er sammen: hardcore vejteknik, landskabsingeniør, byplanlægning, natur- og miljøforvaltning, sundheds- og idrætsvidenskab, sociologi, turisme og kommunikation, for bare at nævne nogle. Der afholdes tre årlige todages projektmøder med vægt på vidensdeling og erfaringsudveksling. Til dato er der afholdt projektmøde i Lund og Kristiandsand, hvor vi har

15. august 2009

Fortsættes på side 2


Kort nyt & landet rundt Cykelstier skal markedsføre Danmark Økonomi og erhvervsminister Lene Espersen (K) har nedsat et nyt panel, der skal komme med gode ideer, der skal markedsføre Danmark og gavne dansk eksport. Panelet består af 30 personer fra alle dele af det danske erhvervsliv. - Vi skal mere end vise plakater af Vesterhavet og Den Lille Havfrue, siger adm direktør Mette Kynne Frandsen, Henning Larsen Architects til Berlingske Tidende. Mette Kynne Larsen ser derimod stort potentiale i klima-aktiviteter, og nævner som eksempel cykelstierne, som er blevet en dansk eksportvare. Kilde: Berlingske Tidende den 18. juni 2009 Flest mandlige cyklister dør i trafikken Når mænd begiver sig ud i trafikken på to hjul, går det ofte rigtig galt, hvis de kommer ud for et uheld. Mændene kører nemlig mere aggressivt.

Nordiske Cykelbyer - fortsat fra side 1

kortlagt hvert lands best practice på området og delt de erfaringer, der hidtil er gjort med fremme af cykeltrafik. Målet er, at der indenfor den 3-årige projektperiode kan opnås målbare resultater, men etablering af egentligt cykelbyer med en vedvarende høj andel af cyklister kræver en permanent og fast forankret indsats. Internationale erfaringer peger på, at de afgørende forudsætninger for etablering af egentlige cykelbyer er: stærkt politisk ejerskab C formel organisering C dokumentation og kontinuerlig monitering C C benchmarking med andre kommuner C fortsat kompetence- og metodeudvikling Det er på disse afgørende forudsætninger, at projektet tilfører de deltagende kommuner en merværdi. Kvalitetscirklen Den grundlæggende arbejdsmetode i 'Nordiske Cykelbyer' er kvalitetscirklen, der skal sikre en systematisk og strategisk tilgang til cykelfremme og fremme en kontinuerlig kvalitetsudvikling. I hver kommune skal der formuleres og vedtages en lokal cykelpolitik, der følges op af en (cykel)handlingsplan. Hvert år udarbejdes der et cykelregnskab, der følger op på handlingsplanens indsatser og resultater og dermed giver vigtige input til eventuel justering af mål og igangsættelse af nye handlinger.

Mænd kører mere aggressivt, når de sidder på jernhesten end kvinder. Derfor er der flere mandlige cyklister, der dør i uheld. Den officielle statistik over politi registrerede ulykker viser nemlig, at der de seneste fem år er dræbt 84 kvindelige cyklister i trafikken, mens tallet for mænd er oppe på 148 - altså i retning af det dobbelte. Tallene overrasker hverken hos Rådet for Større Færdselssikkerhed eller Rigspolitiets Færdselsafdeling. For selvom mænd er mere opmærksomme i trafikken end kvinder, tager de mandlige cyklister ofte flere chancer. - Grundlæggende kan man sige, at mænd er mere risikovillige end kvinder. Det ser vi jo generelt i trafikken, og det giver sig nok også udtryk i forhold til cyklister, siger Helge Holbæk, der er politiinspektør hos Rigspolitiets Færdselsafdeling. Han tilføjer, at når det går galt for de mandlige cyklister, så går det ofte rigtig galt. Kilde: berlingske.dk den 10. juni 2009

Én af forudsætningerne for at få flere til at cykle er at den rigtige infrastruktur er på plads, men alle erfaringer peger på, at det langt fra er tilstrækkeligt. Fremme af cykeltrafikken handler nemlig om meget mere end anlæg af cykelstier og etablering af ordentlig cykelparkering - den store udfordring er at få borgerne op på cyklerne! Både danske og internationale erfaringer viser, at de største effekter opnås, når kommunen arbejder helhedsorienteret og systematisk med fremme af cykeltrafik. 'Nordiske Cykelbyer' arbejder derfor ud fra en to-strenget strategi, hvor kommunerne både styrker den lokale cykelinfrastruktur og samtidig igangsætter en række kampagner og projekter, der skal motivere borgerne til at cykle mere. Cykelfremme The Nordic Way Projektet sigter mod at udvikle et fælles nordisk koncept for fremme af lokal og regional cykeltrafik – The Nordic Way. The Nordic Way indeholder en fælles cykelstrategi, der inkluderer en politisk erklæring og en fælles procesplan. Procesplanen forpligter kommunerne til at udarbejde lokale cykelpolitikker, -handlingsplaner og -regnskaber med en høj grad af brugerinvolvering, årlig revision af kommunernes indsatser, løbende erfaringsudveksling og fælles metodeudvikling, samt ikke mindst obligatorisk benchmarking mellem øvrige nordiske kommuner. Et sådant fælles koncept vil dels sikre kvalitetsudvikling af de lokale indsatser til fremme af cykeltrafikken i de deltagende kommuner, dels etablere en fælles nordisk standard, der kan danne ramme om fortsat fremme af cykeltrafikken - ikke blot de deltagende kommuner, men også i fremtidige cykelbyer. Projektet 'Nordiske Cykelbyer' fortsætter frem til udgangen af 2011 og er støttet af Interreg IV A: Kattegat-Skagerak-programmet. Af Projektleder Finn Rasmussen Frederikshavn Kommune e-mail: fira@frederikshavn.dk

2


Verdens første cykelambassade Af Lise Bjørg Pedersen, Dansk Cyklist Forbund Dansk cykelkultur er populær ud over alle grænser. Udlandet efterspørger dansk cykelviden så massivt, at Danmark nu får en cykelambassade til at tage hånd om alle henvendelserne og markedsføre Danmark som cykelland. En række af de største danske aktører inden for dansk cykelviden og danske cykelløsninger har etableret netværket Cycling Embassy of Denmark – eller i daglig tale Cykelambassaden. Ambassaden består foreløbig af 13 virksomheder, kommuner og interesseorganisationer, der alle har et ønske om at markedsføre Danmark som cykelland. Den Danske Cykelambassade blev officielt åbnet af den danske ambassadør i Belgien i forbindelse med Velo City 2009 konferencen i Bruxelles.

Helt præcis åbnede den nye cykelambassade 12. maj 2009. Det skete på den europæiske cykelkonference Velo-city 2009 i Bruxelles. Den danske ambassadør i Belgien, Jørgen Molde, stod for åbningen, som tiltrak både politikere, byplanlæggere og toppen af den europæiske cykelstand. Interessen fra dansk og udenlandsk presse var også stor, så budskabet om verdens første cykelambassade er nu viderebragt til den danske befolkning og det internationale cykelmiljø. Og det mærkes tydeligt, at budskabet er nået bredt ud – siden åbningen af ambassaden er henvendelserne strømmet ind fra nær og fjern: By- og trafikplanlæggere henvender sig for at få hjælp. Kommunikationsbureauer, filmselskaber og analyseinstitutter ser et guldæg og vil gerne have en andel. Folk søger job ved ambassaden – eller tilbyder at være ambassadører. Og så er der dem, der har viden at bidrage med – f.eks. udlændinge i Danmark, der gerne vil dele deres internationale erfaringer med ambassaden. De danske ambassader i udlandet har også fået øjnene op for Cykelambassaden. De vil gerne promovere Danmark som cykelland – for cykling er rodfæstet i den danske kultur og indbegrebet af bæredygtighed, frihed, lighed og sundhed, som vi gerne vil kendes på ude i verden.

Den Danske Cykelambassade deltog ved Velo City med en stand bestående af repræsentanter fra bl.a COWI, Veksø, Reelight, Odense og Århus Kommuner

Ambassaderne spørger også til mulighederne for eksport af danske cykelprodukter og dansk cykelviden. Kernen i Cykelambassaden er at gennemføre aktiviteter og projekter, der markedsfører Danmark som cykelland. Netværket skal også sikre, at de danske aktører arbejder sammen og udnytter, at Danmark samlet set sidder inde med en stor vidensbank. De regelmæssige møder og den personlige kontakt og viden om, hvad de andre medlemmer arbejder med, skaber grundlag for at sikre bedre cykelløsninger i fremtiden. Du kan læse mere om Cycling Embassy of Denmark på www.cycling-embassy.org Af Lise Bjørg Pedersen Projektleder Dansk cyklist Forbund E-mail: lbp@dcf.dk

3


Kort nyt & landet rundt Modstand mod cykler i parkerne Københavns Kommune vil være verdens bedste cykelby i 2015. Men det huer bestemt ikke Dansk Fodgænger Forbund. I juni måned åbnede kommunen op for at cyklister kan fortsætte turen ind i gennem byens parker. Til at starte med bliver det muligt at trampe i pedalerne i både Fælledparken og Østre Anlæg. Men det går udover byens fodgængere, der bruger parkerne som et frirum. Et frirum som nu går tabt, mener Mikael le Dous, som er formand for Dansk Fodgænger Forbund. - Hele den traditionelle afslapnings situation og fornemmelsen af at være fri for trafik. Der kommer ikke noget farende om ørerne på dig, selvom du glemmer at kigge dig over skulderen et øjeblik. Mikael le Dous ved godt, at Fodgænger Forbundets omkring 150 medlemmer måske ikke får sat en stopper for cyklisternes indtog i parkerne. Men han er sikker på den almindelige københavner også nok skal protestere. - Nogle gange skal borgerne lige have en til fire uger til at finde ud af, at de er utilfredse med noget.

Cykelparkering drukner i succes i Århus Af Pablo Celis, Projektleder Århus Cykelby Efterspørgslen på cykelparkering omkring Århus Banegård har længe været langt større end udbuddet af stativer. En helt ny udvidelse med knap 500 nye cykelstativer i to etager har - stik mod al forventning - bare gjort problemet værre. Så nu skal der tænkes kreativt! I forbindelse med udmøntningen af de 50 mio. kroner som byrådet i Århus afsatte til realiseringen af dele af kommunens Cykelhandlingsplan blev der bl.a. afsat nogle midler til forbedring af cykelparkeringsforholdene omkring Banegårdspladsen i Århus. Tællinger af parkerede cykler Som baggrund for fastlæggelsen af udbygningsbehovet blev der i området omkring Banegården gennemført en række tællinger af parkerede cykler. Tællingerne blev gennemført en tirsdag formiddag i september 2008. Tællingerne viste, et samlet udbygningsbehov på knap 300 stativer i området omkring Banegårdspladsen. Tidligere erfaringer har vist, at gode cykelparkeringsfaciliteter som regel øger efterspørgslen med ca. 25 %. Ved det efterfølgende valg af løsning blev denne “ekstra kapacitet” selvfølgelig medregnet.

Københavnske cykler får tyveri-chip Kampen mod cykeltyveri når nye højteknologiske højder med uddeling af gratis ”vifinder-din-cykel-igen-chips”. Næste gang en cykel forsvinder i København, er der nu endelig chance for, at den rent faktisk dukker op igen. Københavns Kommune vil med kampagnen ”Få en lille chip på” montere en gratis chip på de københavnske cykler. Forsvinder din cykel kan parkeringsvagterne finde den igen med deres GPS-scanner. Første uddeling af de gratis tyveri-chips fandt sted på Rådhuspladsen den 4. juni 2009. He r ku n n e d e f ø r ste 6 0 0 københavnere få monteret en lille chip på deres cykel. Sådan virker chippen Chippen sættes på cyklen og ejeren registreres. Hvis cyklen forsvinder og meldes stjålet, vil en scanner kunne aktivere chippen. Scanneren, som bæres af en p-vagt, tjekker automatisk om cyklen er meldt stjålet, registrer hvor den er og sender automatisk en mail til cyklens rette ejermand om, hvor cyklen kan findes.

Knappe arealer kræver specielle løsninger Arealerne foran Banegårdspladsen er stort set fuldt udnyttet til cykelparkering. Men som det ses af billedet er de nuværende stativer langt fra nok til at efterkomme efterspørgslen. For at finde den nødvendige plads til en udvidelse af cykelparkeringen blev der derfor kigget 50 meter om hjørnet mod Bruuns Bro. Her var der tidligere et cykelparkeringsanlæg med ca. 400 stativer. Stativerne var af dårlig kvalitet, hvilket betød at udnyttelsesgraden lå væsentligt lavere end, hvad der ville kunne forventes med nogle ordentlige stativer. Derfor blev det besluttet at rydde den eksisterende delvist overdækkede cykelparkering og

Fortsættes på side 5

4


Cykelparkering drukner i succes i Århus - fortsat fra side 4

erstatte den med cykelparkering i 2 etager. Løsningen har samlet givet en kapacitetsforøgelse på knap 500 stativer. De 500 nye parkeringspladser blev indviet i maj måned 2009 og der var store forhåbninger om at udvidelsen nu ville kunne tage presset på den store efterspørgsel på cykelparkering i området.

Cykelparkeringen på Brunns Bro før etablering af den ny 2 etagers cykelparkering.

Den nye cykelparkering på Bruuns Bro har været en stor succes - anlægget er næsten allerede nu fuldt belagt med parkerede cykler.

For at gøre cykelparkeringen i overetagen mere attraktiv er stativerne blevet udstyret med supplerende fastlåsningsmulighed - en infotavle på stedet forklarer hvordan stativerne skal anvendes.

5


Cykelparkering drukner i succes i Århus - fortsat fra side 5

Først udvidelse og så oprydning Med udvidelsen af cykelparkeringen på Bruuns Bro var det desuden tiltænkt, at der skulle sættes hårdt ind overfor lemfældigt parkerede cykler foran Banegårdspladsen. Mange cykler parkeres nemlig på fortovsarealer til stor gene for fodgængere, handicappede og ældre medborgere. Århus Kommune havde tidligere fået tilsagn af Østjyllands Politi til at gennemføre en mere strengent oprydningsindsats foran Banegårdspladsen. Tanken var, at alle cykler parkeret udenfor afmærkninger beregnet til cykelparkering uden videre varsel skulle kunne fjernes af kommunens materielfolk. Ordningen, hvis primære formål er, at sikre tilgængeligheden foran Banegården, blev imidlertid kendt ugyldig af Politiet kun få uger inden lanceringen af oprydningsordningen. Det viste sig nemlig, at der ikke findes en egentlig lovhjemmel til at fjerne cykler uden varsel på offentlige arealer. Spørgsmålet er nu sendt videre til Justitsministeriet, som har lovet en hurtig tilbagemelding vedrørende det juridiske grundlag for gennemførelsen af en sådan ordning.

Cyklister får (pege) fingeren, hvis de parkerer deres cykel udenfor stativerne.

Fra oprydningskampagne til hensynskampagne Århus Kommune besluttede derfor at bruge ventetiden på i stedet at gennemføre en hensynskampagne. En kampagne, der skulle gøre cyklisterne opmærksomme på konsekvensen for andre borgere af deres hensynsløse parkering midt på fortove mm. Kampagnen blev lanceret primo juni og kører måneden ud. Hensynskampagnen har udover budskabet omkring dårlig parkeringsadfærd også haft til formål at fortælle cyklisterne om den alternative parkeringsmulighed på det nye cykelparkeringsanlæg på Bruuns Bro. Status er nu - 3 uger efter lanceringen af kampagnen - at kun ca. 25% af de uhensigtsmæssigt parkerede cykler er flyttet andetstedshen, mens de resterende stadig holder parkeret udenfor stativ foran Banegårdpladsen. Dog med den undtagelse, at der er nu er en tydelig tendens til at cyklisterne parkerer mere hensigtsmæssigt - altså ikke midt på fortovsarealerne som tilfældet var før lanceringen af kampagnen.

Hvor der før var kaos......

Optaget på Bruuns Bro En inspektionsrunde på en høj solskinsdag til Bruuns Bro, giver en forklaring på det fortsatte rod foran Banegårdspladsen. Det handler ikke om - i hvert fald ikke kun om - at cyklister er så dovne, at de ikke gider gå 50 meter for at parkere deres cykel i et stativ. De nye cykelstativer i 2 etager på Bruuns Bro er næsten fyldt op. Borgerne har nemlig taget de nye cykelstativer til sig i en grad, så en ledig plads stort set ikke er til at finde. Det hele peger i retning af, at de forbedrede p-muligheder på Bruuns Bro med mulighed for at låse cyklen fast til cykelstativet har fristet flere til at cykle til og fra eksempelvis toget. På den måde er cykelparkeringen faktisk ved at drukne i sin egen succes. Og man må endda forudse, at antallet af cykler de kommende sommermåneder vil stige yderligere. Den kommende udfordring “Løsningen” på problemet har derfor i princippet givet endnu flere problemer. Noget tyder på at der skal langt mere drastiske udvidelser til for at imødekomme cykelparkeringsbehovet i området omkring Banegårdspladsen. Tendensen er i øvrigt den samme omkring mange andre steder i Århus. Antallet af parkerede cykler er MEGET overvældende.

.......er der nu lidt mere styr på arealerne.

Aktuelt har Århus Kommune nu - sammen med DSB - igangsat et udredningsarbejde, der skal kortlægge mulighederne for at skabe en ny løsning, der kan imødekomme det nuværende - og ikke mindst den fremtidige - efterspørgsel på gode cykelparkeringsfaciliteter. Med de kommende års investeringer i Århus Cykelby er det nemlig forventningen at markant flere vil vælge cyklen som transportmiddel frem for eksempelvis privatbilen. Om løsningen bliver et nyt cykelparkeringshus, en underjordisk cykelparkeringskælder eller cykelparkering på en ny overdækning over banegraven er uvist - men vist er det, at der som minimum skal etableres et anlæg med plads til i omegnen af ca. 3.000 cykler, hvis ikke Kommunen skal løbe ind i kapacitetsproblemer allerede indenfor få år. Af Pablo Celis Projektleder - Århus Cykelby Århus Kommune Mail: pace@aarhus.dk

Også mange andre steder i Århus er antallet af parkerede cykler overvældende - her foran hovedindgangen til Magasin.

6


Kort nyt & landet rundt Nyt forsøg i København: Tag din cykel med i bussen Inden for et år kan Københavnere tage cyklen med i bussen på udvalgte ruter. Forsøget er en del af en ekstrabevilling, der også betyder flere afgange for S-busser. Cyklister får snart mulighed for at tage den to-hjulede med i bussen på udvalgte ruter i København, hvor Regionsrådet giver ni millioner ekstra til at styrke den regionale bustrafik. Movia kommer til at stå for forsøget, der formentlig kommer til at starte inden for det næste års tid, hvor cyklister kan hægte deres cykel op på to beslag i bussen og sætte sig. Med de ni millioner kroner skal der også komme flere afgange med S-busserne 300S, 400S og 500S, samt bedre elektronisk information ved busstoppesteder. Ekstrabevillingen til bustrafik er en del af en tillægsaftale på 45 millioner til budgetforlig for 2009. Aftalen omhandler også en klimastrategi, samt udviklingsprogrammer til universiteter og hospitaler.

Den skæve vinkel

Cyklister gav klimastafetten videre 250 cyklister, 2 ambassadører og 1 klimaminister kørte søndag i kortege gennem København. Ambassadørerne medbragte tusindvis af støtteerklæringer fra det japanske folk til det kommende klimatopmøde i København – og dem fik ministeren på cykelglædens mærkedag. Cyklen er blevet et symbol på bæredygtighed. Det stod klart, da Dansk Cyklist Forbund den 14. juni fejrede Store Cykeldag, cykelglædens årlige mærkedag. Og symbolet toner så klart igennem, at landets supertravle klimaminister, Connie Hedegaard, rev en søndag ud af kalenderen for at cykle for klimaet sammen med 250 cyklister. Fra Kyoto til København Turen gik gennem det gamle København, og ministeren fulgtes bl.a. med den danske ambassadør i Japan, Franz-Michael Skjold-Mellbin, og den japanske ambassadør i Danmark, Seiichi Kondo. Turen udgjorde nemlig tiende og sidste etape af den ambitiøse japanske cykeltur "COP15 Cycling Tour". "COP 15 Cycling Tour" er netop er kørt gennem ni byer i Japan, hvor tusindvis af japanere har trådt i pedalerne. Initiativtageren er den danske ambassadør i Japan, som også har indsamlet støtteerklæringer fra befolkningen i Japan til den kommende COP 15-klimakonference i København. - Der har været vind i dag. Det vil også blæse en del op til klimakonferencen. Og vi får ikke kun medvind. Derfor er der brug for, at befolkningen viser deres opbakning til klimasagen, ligesom cyklisterne har gjort det her i dag. Vi skal lægge et pres, så deltagerne kun tør komme til København med ambitiøse mål, sagde Connie Hedegaard, da hun fik overrakt de mange japanske støtteerklæringer foran Christiansborg. - Jeg er utrolig stolt af, at stafetten fra Kyoto blev cyklet ind i København. Cyklen er en grøn, sund, hurtig og billig transportløsning, og dét har Danmark opdaget længe før resten af verden. Vi har en helt unik, bred og levende cykelkultur, og den skal vi vise frem, når verden vender sin opmærksomhed mod København op til klimakonferencen, siger Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund. Cykling er for alle Også i resten af landet blev der trådt i pedalerne på 150 alsidige cykelture. Der var korte og lange ture, hurtige og rolige ture, ture til flyvestationer, blomstermarker og ad pilgrimsruter - kort sagt ture for enhver smag. Arrangørerne var en stribe af landets kommuner, cykelklubber, naturvejledere og andre cykelentusiaster. - Det tyder godt for cyklismens fremtid, når så mange aktører går sammen om at bringe befolkningens cykelglæde frem, og der bliver meldt om flere deltagere på turene end før, siger Jens Loft Rasmussen. Store Cykeldag arrangeres af Dansk Cyklist Forbund. Dagen blev søsat i 2005 i anledning af Dansk Cyklist Forbunds 100 års jubilæum. Vi opbygger en årlig tradition for at cykle en søndagstur med hele familien, og det er altid den anden søndag i juni.

Så er Pacman blevet spottet på de århusianske cykelstier - er det mon en hentydning til at de dobbeltrettede cykelstier efterhånden er blevet for smalle til det voksende antal cyklister?

For yderligere information kontakt: Loa Bendix Projektleder og pressechef Dansk Cyklist Forbund Mail: loa@dcf.dk

7


Sort på hvidt: Cykelstier er en bedre forretning end nye veje Med det nye cykelregnskab dokumenterer Københavns Kommune, at ombyggede lyskryds, cykelstier og -broer er sundere investeringer end at bygge nye veje til biler. Københavns Kommune har udviklet en metode til at fastslå, om trafikinvesteringer betaler sig. Den er baseret på principperne i Transportministeriets manual for samfundsøkonomiske beregninger. Med den vil kommunen fremover kunne sætte tal på, hvor god en forretning det faktisk er at tilgodese cyklister frem for bilister. Det har hidtil ikke været muligt med Transportministeriets eksisterende manual, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R). En samfundsøkonomisk analyse indgår ofte i det politiske beslutningsgrundlag forud for trafikinvesteringer. Men Transportministeriets manual indeholder ikke en metode for cykler. Det er problematisk for en hovedstad, med 560.000 cykler, 519.000 indbyggere, og hvor 37 procent af alle ankommer til arbejde og uddannelse på cykel. Foreløbig er metoden testet på to projekter: Bryggebroen og krydset Gyldenløvesgade /Søgade. Men i fremtiden vil den blive brugt til at vurdere større cykelprojekter. For konklusionen er klar: Investeringerne er særdeles fornuftige og har en tilsvarende eller bedre forrentning end aktuelle anlægsprojekter som eksempelvis udvidelsen af motorvejen rundt om Roskilde og opgraderingen af jernbanen mellem København og Ringsted. “Cyklen er uden sammenligning det mest foretrukne transportmiddel i København. Dét er et kæmpe plus for byen. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi tilgodeser cyklisterne, når vi investerer i fremtidens København,” siger Klaus Bondam. Ifølge Politiken er Københavns Kommune kommet frem til, at hver kilometer, københavnerne tramper i pedalerne, giver samfundet en gevinst på 1,22 kroner. Omvendt koster det samfundets fælleskasse 69 øre for hver kilometer asfalt, hovedstadens bilister lægger bag sig. Beregningerne inkluderer blandt andet prisen for at vedligeholde vejene og sundhedsgevinsterne ved at få sved på panden på cykelstien.

Nyt Cykelregnskab fra Cyklernes By viser øget utryghed blandt cyklister Nye tal fra Københavns Kommunes Cykelregnskab viser et markant fald i trygheden i trafikken over de seneste 10 år. Cykelregnskabet er en evaluering af udviklingen på cykelområdet i Københavns Kommune. Regnskabet omhandler derfor både kommunens indsats på cykelområdet, københavnernes oplevelse af København som cykelby og andre forhold, der påvirker udviklingen på området. Cykelregnskabet udkommer hvert andet år. Dette års cykelregnskab baserer sig på tal fra 2008 og bygger blandt andet på telefoninterview med 1025 tilfældigt udvalgte københavnere og Transportvaneundersøgelsen fra DTU Transport. Cykelregnskabet 2008 er det ottende cykelregnskab i rækken. Cykelregnskabet henvender sig blandt andet til københavnerne, der forhåbentlig kan bruge det som en inspirerende kilde til indsigt. For Københavns Kommune er cykelregnskabet et vigtigt værktøj i arbejdet med at gøre København til en endnu bedre cykelby. Cyklernes By bliver stadig mere populær De cyklende københavneres holdning til cykelforholdene i København minder i 2008 på mange måder om den holdning, der herskede, da der sidst blev spurgt i 2006. Der er dog tre afvigelser, som både dækker over fremgang og tilbagegang. På den positive side stiger København fra otte til ni små cykler i københavnernes overordnede vurdering af København som cykelby. Det kan ses som et udtryk for, at københavnerne påskønner de sidste års investeringer på cykelområdet. Cykelstiernes bredde er et problem På den negative side falder tilfredsheden med cykelstiernes bredde fra fem til fire små cykler. Undersøgelsen giver ikke konkrete bud på, hvad den faldende tilfredshed dækker over. Men et oplagt bud er, at den generelle vækst i cykeltrafikken, og ikke mindst væksten i antallet af ladcykler, fører til øget trængsel på de københavnske cykelstier. I det lys kan den faldende tilfredshed både ses som et positivt problem og som en udfordring for byens planlæggere. Kombinationen med den kollektive trafik skal forbedres Tilfredsheden med at kombinere cyklen med kollektiv trafik er dalet fra seks til fem små cykler, og er dermed tilbage på niveauet fra 2004. Kombinationen af cykel og tog rummer et betydeligt potentiale som alternativ til privatbilen, og Københavns Kommune vil derfor fortsat være i dialog med DSB og Metro om, hvordan mulighederne for at kombinere cyklen med tog kan forbedres. Tryghed i trafikken halter Tendensen fra 2006 med et svagt fald i de cyklende københavneres oplevelse af tryghed fortsætter. I 2008 følte kun 51% af de cyklende københavnere sig trygge i trafikken. En markant styrket indsats er derfor nødvendig, hvis 80% af cyklisterne skal føle sig trygge i 2015. Se hele Cykelregnskabet 2008 på www.cykelviden.dk

Kilde: Ingeniøren.dk den 03. juni 2009

8


URBAN CYCLE SOLUTIONS

4j\]Zd^V cykelstrategiZ_UdRedVcdf_UYVUecR_da`cegR_Vc Tj\V]cVX_d\RSSÞc_borgerinddragelseTj\V]gV_]ZXSj

? d e m

mobilitet SÌcVUjXeZX ecR_da`ce Z_WcRdecf\efc gZc\d`^YVUVc

e r væ

^V__Vd\VcTj\V]YR_U]Va]R_cyklismeprodukterW`cSVUcZ_XVc \`^^f_Vc cykelparkering S`cXVcZ_UUcRXV]dV W]VcV ËcdeZUVc d\`]VgV[ ^`SZ]ZeVe cykelhandleplan XVgZ_dee`a`XcRWZ ^VUgZ_U ]`\R] \`^^f_Vc _ReZ`_R] cykelregnskab dZ\\VcYVU \R^aRX_Vc `a^Ìc\d`^YVU Tj\V]decReVXZ_VegÌc\ Tj\V]SjSÞc_dR^^V_YÌ_Xinfrastruktur acZ`cZeVcZ_X

u d l a k

S

cyklismeprodukter Z_UdRedVc Sj]Zg cR^^Vc Tj\V]gV_]ZX Sj df_UYVUTj\V]YR_U]Va]R_^`SZ]ZeVe ^V__Vd\Vccyklisttæller … såXËZ_UaËg`cVdY[V^^V dZUV`XYV_eZ_daZcReZ`_eZ]UVe Tj\]ZdegV_]ZXVSjcf^ AËwww.cyklisme.vekso.com WZ_UVcUfVeScVUed`ceZ^V_eRW Tj\]Zd^Vac`Uf\eVcUVc\R_XÞcV V_W`cd\V]W`cTj\]ZdeVc_V Har du brug for at komme videre med fremme af cyklisme? DËcZ_XeZ]g`cVd^`SZ]ZeVedcËU XZgVcV`XWËV_d_R\`^Yg`cUR_ ^R_\R_WcV^^VTj\]Zd^V >RcZR__VHVZ_cVZTY(*#"##(' >RcZV>RX_Z(*#"##((

Nyhedsbrev 22  

Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik