Page 1

CYKELVIDEN Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik

Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det danske Cykelnetværk Nr. 20 - Årgang 7 - december 2008

INDEKS Startskuddet går for Århus Cykelby

1

Cykelplanlægning i Mexico City

5

Spicycles

8

500 mio. kroner til fremme af cyklismen i Danmark

9

Startskuddet går for Århus Cykelby Af Pablo Celis, Århus Kommune Århus Byråd vedtog i 2007 en ambitiøs cykelhandlingsplan for Århus Kommune. Cykelhandlingsplanen indeholder samlet set projekter for ca. 240 mio. kroner og målet er, at få markant flere århusianere op på cyklen. Byrådet har samlet afsat knap 70 mio. kr. over de næste 5 år til realisering af dele af cykelhandlingsplanen og der er nu vedtaget en plan for udmøntning af de første 50 mio. kroner. Fokus på 7 indsatsområder Cykelhandlingsplanen omfatter syv hovedindsatsområder, der spænder fra etablering af et sammenhængende net af hurtige, sikre og direkte cykelruter, over forhold omkring sikkerhed og parkering til bedre dialog med brugerne og mere information om cyklistforhold generelt. Med realiseringen af projekterne i de kommende 5 år vil der for alvor blive taget hul på en styrkelse af cykeltrafikken i Århus. I 2009 vil indsatsen især dreje sig omkring en forbedring af cykelparkeringsforhold og andre faciliteter i Århus Midtby – samt forbedret vedligehold af stianlæg.

X

Husk kryds i kalenderen til:

Transportforum 2009 Konferencen afholdes den 8. og 9. januar i Linköping, Sverige. Læs mere om konferencen på www.vti.se/transportforum

CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade 5 1362 København K Hjemmeside: www.cykelviden.dk E-mail: info@cykelviden.dk Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult E-mail: pablo@celis.dk Redaktion afsluttet: 10. december 2008 Forventet deadline for næste nummer:

Udover de egentlige anlægsprojekter, vil Århus - gennem kampagner og events i 2009 – blive lanceret som Cykelby. En titel der i sig selv forpligter og som vil være en fællesnævner for projekter, kampagner og design af byinventar for den kommende 5-års periode. Nye hovedruter færdiggøres indenfor Ringgaden Overordnet er der indenfor prioritering af indsatsområdet omkring et sammenhængende cykelrutenet valgt en strategi, hvor nye primære cykelruter indenfor Ringgaden prioriteres højest og færdiggøres indenfor 5 år. De nye hovedruter skal i fremtiden forbinde oplandsbyerne i Århus med midtbyen via nogle hurtige, direkte og trafikrolige stiforløb anlagt i kilerne af de mest trafikerede veje i Kommunen. I alt er der afsat godt 20 mio. kroner til anlæg af nye cykelstier. Fremkommelighed i kryds En god fremkommelighed er af stor betydning for cyklister. Under indsatsområdet ”Fremkommelighed i kryds” vil der med midlerne afsat blive sat fokus på en række fremkommelighedsfremmende projekter. Cykelsti udenom kryds og etablering af venstresvingsbås Cyklende på Frederiks Alle skal i dag holde tilbage for fodgængere i T-krydset ved Banegårdsgade når der er rødt. Endvidere skal venstresvingende cyklister fra Frederiks Allé mod Banegårdsgade på en uhensigtsmæssig måde afvente mulighed for venstresving på cykelstien. Af disse årsager vil der blive etableret en løsning, hvor cyklister ledes udenom krydset samtidigt med at muligheden for at foretage venstresving fra Frederiks Alle mod

6. februar 2009

Fortsættes på side 2


Startskuddet går for Århus Cykelby - fortsat fra side 1

Banegårdsgade forbedres med etableringen af en venstresvingslomme. Løsningen vil principielt blive udbredt til en række forskellige lignende T-kryds i kommunen

Etablering af højresvingsshunts i en række kryds skal forbedre fremkommeligheden for cyklisterne i Århus

Princip for etablering af cykelsti udenom kryds samt venstresvingsbås ved krydset Frederiks Allé/Banegårdsgade.

Danmarks første Cykelgade Mejlgade er én af byens vigtigste og mest trafikerede cykelruter og en vigtig port til til byens centrale Cykelring. Vejen er i dag ensrettet for biler og dobbeltrettet for cyklister. På dele af strækningen fungerer Mejlgade i dag ikke tilfredsstillende for cyklister. Vejen er mange steder meget smal, hvilket giver problemer for både cyklister og fodgængere – især i situationer, hvor der holder parkerede køretøjer, bliver forholdene meget kaotiske. Mange biler viser ikke hensyn overfor de modkørende cyklister, hvilket skaber mange uheldige situationer med cyklister på fortovet og cyklister der tvinges af cyklen. For at forbedre trafikadfærden og –afviklingen på Mejlgade og for at forstærke Mejlgades betydning som vigtig cykelrute til og fra City vil strækningen mellem Skt. Olufs Gade og Nørreport blive omdannet til en Cykelgade. Idéen med Cykelgader kendes bl.a. fra Tyskland. Princippet er, at alle trafikanter må færdes på vejen - men på cyklisternes præmisser. Princippet kendes i øvrigt fra landets gågadestrækninger, hvor anden trafik også er tilladt.

Princip for ny indretning af Mejlgade til Cykelgade

Det principielle i løsningen er, at etablere en ny belægning i samme niveau mellem de tilgrænsende bebyggelser, som det kendes fra eksempelvis gågader. En belægning i samme niveau er med til at understrege gaden som en særlig strækning og samtidigt gøres gaden bredere, idet spildarealer omkring kantsten undgås. Projektet forudsætter en dispensation fra Transportministeriets cirkulære om vejafmærkning. Idéen med cykelgader vil blive udbredt til andre gader, hvis løsningen virker hensigtsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forsøg til nedbringelse af højresvingsulykker med lastbiler I forbindelse med Cykelby projektet og en ITS handlingsplan for Ringgaden vil der blive iværksat et forsøg med detektering af højresvingende lastbiler. Formålet med forsøget er

2


Kort nyt & landet rundt

Startskuddet går for Århus Cykelby - fortsat fra side 2

at afprøve et tiltag som skal forbedre trafiksikkerheden i signalregulerede kryds - i forhold til situationer med ligeudkørende cyklister og højresvingende store køretøjer. Detekteres en højresvingende lastbil er det meningen, at der skal udløses en advarsel til cyklisten - i form af et signal på en pylon med LED tavle. Det er tanken at den ca. 1 meter høje højresvingspylon placeres mellem cykelsti og fortov. I langt de fleste andre højresvingsforsøg fokuseres der på orientering af lastbilchaufføren om tilstedeværelsen af cyklister. Problemet her ligger i at bruge teknik til at advare det køretøj, der har vigepligten. I de tilfælde hvor systemet virker er det selvfølgelig ikke noget problem. Men i tilfælde af svigt - både på signal og/eller registrering af cyklist - vil cyklisterne være i fare for at blive overset, da chaufførerne vil forvente en advarsel. Figur 1: Principskitse af systemopstilling for forsøg omkring nedbringelse af højresvingsuheld

Derfor er det i det aktuelle forsøg valgt at arbejde videre med en løsning, hvor man i stedet for at advare chaufføren advarer cyklisten. Ovenstående betragtninger er i øvrigt i tråd med de anbefalinger som Havarikommissionen for vejtrafikulykker (HVU) har beskrevet i deres seneste rapport om emnet.

I tilknytning til området omkring Århus Hovedbanegård vil cykelparkeringen blive udvidet med 600 nye pladser i 2 etager. stativer

Princip for udformningen af højresvingspylon med advarsel til cyklister, når der detekteres en potentiel konklift med højresvingende lastbil. Lidt om selve højresvingsforsøget Målet med forsøget i Århus er, at øge cyklisternes opmærksomhed overfor de højresvingende store køretøjer. Dette opnås via en variabel tavle som aktiveres af et højresvingende stort køretøj. Systemet vil primært være relevant at anvende i kryds i byområder med en del lastbiltrafik og cykeltrafik. På Lille Torv vil der blive etableret en underjordisk cykelparkeringsautomat med plads til 96 cykler

De variable tavler skal, når de er tændt, advare cyklisterne om højresvingende store køretøjer og derved skærpe deres opmærksomhed. Herved har de mulighed for at agere i situationen ved at bremse, speede op, søge øjenkontakt m.m. Målgruppen er både cyklister i fart mod krydset samt cyklister, der holder ved stopstregen. De variable tavler (nr. 1 og 2 på figur 1) aktiveres både af store køretøjer, der svinger ind i højresvingsbanen samt af store køretøjer der holder ved stopstregen eller i sidste øjeblik vælger at køre ind i højresvingsbanen. Den passive pylon er med fast tavle og opsættes 100-150 m fra krydset som en forvarsel til cyklisterne, for at skærpe deres opmærksomhed inden de møder den variable tavle. Det er valgt at placere den variable tavle i en pylon for at øge opfattelsen af at skiltet ikke er målrettet bilister. Højresvingsforsøget gennemføres primo 2009 og vil blive evalueret via konflikt- og adfærdsstudier.

Fortsættes på side 4

Gennemførelsen af en intensiveret oprydningsindsats samt kampagne skal sikre bedre cykelparkeringsforhold for de Århusianske cyklister.

3


Kort nyt & landet rundt

Startskuddet går for Århus Cykelby - fortsat fra side 3

Børnehavebørn skal på cykelkursus Børnehave-børnene i Vejle skal være pedalatleter. Alt for mange børn kommer nemlig for sent i gang med at cykle, mener Vejle Kommune. Derfor tilbyder den nu alle børne-havebørn og deres pædagoger et cykelkursus, som skal sætte dem istand til at komme igang med at trampe i pedalerne. Det fortæller Bevægelseskonsulent Lars Kjær Larsen fra Videnscenter for Bevægelse ved Vejle Kommune. Han regner med at projektet starter i foråret. Det indeholder bl.a. at børnene skal cykle en tur med pædagogerne på Bindeballestien.

Mange projekter i støbeskeen Cykelby projektet indeholder et væld af spændende projekter som alle skal realiseres inden 2013. Af yderligere eksempler kan nævnes;

C Særlig sortpletudpegning

og uheldsbekæmpelse af cykeluheld baseret på

skadestueregistreringer

C Udbygning med en række stianlæg indenfor Ringgaden C Tiltag til forbedring af kombinationsrejser mellem cykel og kollektiv trafik C Opgradering af drift og vedligehold af cykelstier og cykelruter C Udarbejdelse af et Cykelregnskab Etablering af en hjemmeside vedrørende cykeltrafik C

Kilde: dr.dk Trekanten den 8. december 2008

Etablering af højresvingsshunts i en række kryds C

Horsens til kamp mod trafikulykker

Udarbejdelse af en Cykelparkeringsplan C

I løbet af de kommende tre år vil Horsens Kommune gøre vejene så sikre, at antallet af trafikulykker falder med 40 procent. Det vil betyde, at højst 63 personer bliver dræbt eller kommer til skade i 2012. Hvis dét lykkes for kommunen, vil det give en besparelse på 24 millioner kroner om året ud over, at man undgår en masse menneskelige omkostninger, skriver Horsens Folkeblad. Udgifterne til bedre trafiksikkerhed vil til gengæld løbe op i godt 50 millioner kroner. Kilde: dr.dk den 4. december 2008

Etablering af højklassede cykelparkeringsanlæg C Udarbejdelse af stikort og en webbaseret cykelruteplanlægger C Udarbejdelse af skilte- og ruteplan C Etablering af en lang række “servicetiltag” - herunder cykelbaromtre, luftpumper, C drikkefontæner mm. Udvikling af en pendlercykelordning i tilknytning til Århus Hovedbanegård C Dansk Cyklist Forbund hædrede i 2007 Århus med titlen ”Årets Cykelby” for arbejdet med Cykelhandlingsplanen. Og vi glæder os til forhåbentligt at kunne generobre titlen i 2009 med de mange spændende cykelprojekter, der vil blive gennemført i forbindelse med Cykelby projektet.

Yderligere oplysninger omkring Århus Cykelby projektet kan fås hos: Pablo Celis Århus Kommune Trafik og Veje Telefon: 8940 4479 E-mail: pace@aarhus.dk

4


Kort nyt & landet rundt Cyklister er farlige for sig selv og hinanden Eneulykker er skyld i flest skadestuebesøg for cyklister. Du kender det måske - du har travlt og tramper af sted i pedalerne. I krydset skal du til højre, og selv om der er rødt, ræser du alligevel over. I 2007 endte næsten 20.000 cyklister på de danske skadestuer efter et uheld. For tre ud af fires vedkommende var der ikke andre involveret i uheldet end dem selv. Uopmærksomhed og dårlige færdselsvaner er som regel skyld i uheldene, fortæller Søren Berg, der er projektleder i Rådet for større færdselssikkerhed. Snakker i mobil og sms'er »Der sker rigtigt mange eneulykker, måske fordi folk sms'er og snakker i mobiltelefon, mens de kører, men også bare fordi de er uopmærksomme og kører ind i en kantsten,« siger Søren Berg og påpeger, at mange cyklister heller ikke bruger de tegn, der viser andre trafikanter, at de vil stoppe eller dreje. »Og det er jo netop, når nogen gør noget uforudset, at der meget hurtigt kan ske nogle ting. Hvis man så kører tæt på en cykelsti, skal der ikke meget til, før det går galt,« siger han. Ingen respekt for regler Manglende tegn er desværre langt fra den eneste dårlige færdselsvane hos danske cyklister, og det viser sig endnu tydeligere i den mørke tid, hvor lygter er påkrævet, fortæller vicepolitikommissær i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter Per Lundbæk Nielsen. »Vores cyklistkontroller viser med al tydelighed, at respekten for færdselsreglerne generelt - og dermed også hensynet til egen sikkerhed - kan ligge på et meget lille sted. Vi noterer masser af cyklister, der mangler lys i lygtetændingstiden, kører over for rødt, cykler i fodgængerfelt eller på fortovet, eller mod færdselsretningen,« siger han. Halvdelen er utrygge Blandt cyklister er opfattelsen den samme. I Dansk Cyklist Forbund mener mange af medlemmerne, at deres medcyklister kører for dårligt, fortæller direktør for Jens Loft Rasmussen. Og det er faktisk paradoksalt i store byer som København. »Selv om der er et stigende antal cyklister og færre uheld, så føler folk sig ikke mere trygge. Den seneste undersøgelse viste, at halvdelen føler sig utrygge, når de cykler, blandt andet fordi, de er nervøse over andre i trafikken, som kører utilregneligt,« siger Jens Loft Rasmussen. Kilde: 24 timer den 18. november 2008

Cykelplanlægning i Mexico City Af Troels Andersen, COWI A/S Mexico City har bedt Gehl Architects ApS om at udvikle metoder og principper for at fremme cykeltrafikken i de kommende år. Der skal bygges flere hundrede kilometre cykelinfrastruktur, og alt skal baseres på de bedste erfaringer fra Nordeuropa. Jeg er tilknyttet som konsulent på opgaven i Mexico Forbillederne er byer som Bogota og New York, hvor tilsvarende satsninger på cykeltrafik har høj politisk prioritet. Mexico City har omkring 26 millioner indbyggere. Byen er ret flad og ligger på en højslette 2.250 m over havets overflade omgivet af bjerge. Pga. risiko for jordskælv er der ikke særlig høj bebyggelse, og arealet er derfor omkring 40 X 60 km. I Mexico City er turfordelingen således: Bus/minibus F Metro F Bil F F Andet

41 % 12 % 29 % 18 %

Den gennemsnitlige rejsetid er 60 min., og mange bruger 2-3 timer hver vej for at komme på arbejde. Den gennemsnitlige turafstand er 10 km. Halvdelen af turene er på under 8 km – et godt potentiale for cykeltrafik. Biltrafikken Der er massiv biltrafik, men da vejene er ret brede, er trafikken nogenlunde glidende. For at begrænse biltrafikken har alle biler 1 ugedag, hvor de ikke må benyttes. Belægningerne er i dårlig stand, og kraftig regn kan være et problem for cyklister. Der er ikke mange cykelfaciliteter, bortset fra få dobbeltrettede cykelbaner uden praktisk værdi. Både skiltning og afmærkning er meget mangelfulde. Da signalernes omløbstider er meget lange, er det ikke alle, der respekterer det røde lys. De mange store gadeanlæg udgør en markant barriere for de omkringliggende bydele. Parkering foregår langs kantstenene, og er næsten fyldt overalt. Betalingsparkering findes ikke i særligt omfang, da mexicanerne prioriterer bilerne højt. Det ses i sundhedsstatistikkerne, hvor kun USA har flere fede indbyggere. Mange gader er meget brede, og tit er sporbredden for biltrafikken op mod 4 m. Det betyder, at bilerne kører alt for hurtigt. Det vil være let at indpasse cykelstier i mange af disse gader, og en sidegevinst vil være snævrere kørespor og højere sikkerhed. Den kollektive trafik Tusindvis af minibusser fragter en meget stor del af befolkningen hver dag. Det er ret kaotisk, når busserne maser sig igennem de enorme busstationer, og systemet er svært at forstå. Det koster et par kroner at køre med. Bussen kan stoppe overalt, og det kan være til gene for andre trafikanter. Metrobussen er højt prioriterede ledbusser, der hele ruten kører i et reserveret busspor i midten af gaden. Her er der hævede perroner og busstationer – en tur koster 2,50 kr. Systemet er ved at blive udvidet markant. Metroen har 12 linjer og systemet virker hurtigt og effektivt. Det er billigt at benytte - 1

Fortsættes på side 6

5


Cykelplanlægning i Mexico City - fortsat fra side 5

kr. for en tur, og vognene er ofte overfyldte. Der er planlagt et nyt sporvognssystem. Cykeltrafikkens potentiale Der er ikke mange cyklister - bortset fra få transportcykler bruges cykler mest i fritiden. Man kan dog godt cykle i Mexico City, men bilerne er ikke vant til at tage hensyn til cykler, og det er tilladt bilerne at svinge til højre ved rødt lys. På universitetets område er der en bred cykelkultur, og i fattige bydele ses en del cyklister og cykeltaxier. Der er behov for etablering af en omfattende cykelinfrastruktur, cykelparkering, kampagner og undervisning.

Mange store boulevarder er ensrettede og med massiv biltrafik

Cykelstierne skal fremover altid placeres til højre i kørselsretningen og langs fortovet, og evt. parkering skal foregå til venstre for stien. Vi har angivet følgende mål for tværsnittet på cykelstier: 2,80 m = plads til 3 cykler 2,00 – 2,20 m = 2 cykler 1,30 m = 1 cykel 1,30 m er absolut en undtagelse. Krydsninger skal der arbejdes meget med, da det i dag er rigtigt farligt for cyklisterne mange steder. Det er muligvis for tidligt at begynde at introducere særlige cyklistsignaler – førgrønt for cyklister har f.eks. ikke megen mening, hvis bilerne også starter sammen med cyklisterne. Særlige signaler, hvor cyklisterne med trykknapper eller følere kan anmelde en cyklistfase, er måske en mulighed. Malede cykelfelter gennem krydsene på cykelruterne er en billig og let måde at sikre cyklisterne på og en meget synlig måde at signalere, at her er en rute, som cyklisterne bør følge. Efterhånden som cykelkulturen bygges op, kan der så tænkes i mere raffinerede løsninger.

Universitetet har samme antal studerende som indbyggertallet i Odense, og et udbygget stinet og cykeludlejning fra adskillige cykelcentre

I første omgang er der et stort behov for at kunne cykle kortere ture til mål i nærmiljøet, dvs. til butikker, besøg, fritidsaktiviteter, skoler og andre uddannelsessteder mv. Byen har et tætmasket net af lokale veje, som uden videre kunne anvendes. Det kræver dog etablering af flere trafiksaneringer. Trafik til- og fra trafikknudepunkter, dvs. først og fremmest metrostationer og metrobusstationer, men også busholdepladser, hvor rejsen kan fortsættes med et andet transportmiddel bliver et vigtigt indsatsområde, hvor cyklen kan indgå i den samlede turkæde. I forhold til gang øges hastigheden med cykel 3 gange, hvilket giver en stigning i dækningsområdet på 8 gange. Der er mange, der kunne have glæde af at cykle ture op til 10 km eller længere i den daglige trafik til og fra arbejde eller uddannelsesinstitutioner mv., hvis forholdene var til det. Både bus- og metropassagerer, men også bilister kan komme lige så hurtigt frem på cykel.

Som en billig variant vil der blive støbt elementer som disse til at afskærme cyklisterne fra bilerne. Den er 15 cm høj og giver mulighed for at passagerer fra biler og minibusser kan benytte klodsen som trædesten. Det beskytter også cyklisterne mod bildøre, der åbnes.

Den ideelle afstand mellem veje med cykelstier er få hundrede meter, men det er næsten uoverkommeligt at realisere i en kæmpe by som Mexico City. En begyndelse er at udpege ruter, hvor man ved, der kan forventes et stort behov. Hvor disse ruter følger eksisterende bilveje, bør der anlægges cykelstier og krydsene sikres. På lange strækninger kan man også udmærket forestille sig, at ruten følger fredelige lokalgader, hvor en sikring af krydsene er tilstrækkelig. Det hele kræver vejvisning, udgivelse af cyklistkort og kampagner mv. for at få ruterne introduceret. Ud fra viden om cykelbehovet (interviews om rejser, rejsemål, alder, køn osv.) i de enkelte bydele kan man opbygge en viden, som kan give basis for en hensigtsmæssig udbygning af nettet. En løbende udbygning af cykelstier og cykelruter vil kunne føre til

Fortsættes på side 7

6


Kort nyt & landet rundt Lån en cykel gratis og kør ud i naturen Tag metroen til Vestamager Station, lån splinternye cykler til hele familien og kør ud i naturen. En julegave gør det muligt for Naturcenter Vestamager at låne gratis cykler ud til endnu flere københavnere. I forvejen låner mange familier, ældre og unge cykler af Naturcenter Vestamager og kører rundt i det naturskønne område. Nu skal der indkøbes 30 nye cykler. Naturcenter Vestamager bliver hvert år besøgt af omkring 80.000 mennesker. Kilde: P4 København den 24. november 2008 Flere svenskere tager cyklen Cyklen er blevet populær i Sverige. Især i de store byer. I Stockholm er antallet af cyklister steget med 30 procent på et år. Om det er krisen eller hensyn til helbredet vides ikke. Men antallet af cyklister stiger markant i Sverige og især i de store byer. Der skriver Dagens Nyheter. I Stockholm, hvor der årligt foretages målinger, er antallet af cyklister steget med 30 procent på et år. I byens centrum er stigningen endda 37 procent.

Cykelplanlægning i Mexico City - fortsat fra side 6

et passende net i Mexico City - desværre har byens gadenet ikke en klarhed, der kan skabe en konsekvent struktur. Cykelparkering bør have høj prioritet. Især er der et potentiale ved de kollektive trafikknudepunkter, hvor der kan etableres gode og sikre parkeringsanlæg og service i form at reparationer, cykelleje mv. Det findes allerede på universitetets område. Cykelparkering vil være en meget synlig måde at starte markedsføringen på. Der er planer om at etablere en cykelskole, hvor 2000 cykler skal stilles til rådighed for de nyuddannede cyklister. Der findes mindre ordninger med udlån af cykler, mens der er overvejelser om egentlige bycykler. Som led i miljøafdelingens cykelstrategi vil der blive lavet flere cykelkampagner og events. Yderligere information omkring projektet kan fås hos: Troels Andersen COWI A/S E-mail: tran@cowi.dk

COWI satser på cykeltrafikken COWI satser nyt indenfor cykeltrafik med ansættelse af Troels Andersen, der har arbejdet med cykelplanlægning i Odense Kommune og hos TTS A/S. Desuden har firmaet ansat Brian Henriksen, der tidligere har arbejdet med bl.a. måling af stikvalitet hos Dynatest Denmark A/S. COWI har dermed en faglig gruppe af medarbejdere, der går bredt ud med planlægning, cykelfremme og bycykler mv.

Målingerne er foretaget i juni måned. Og selv om vejret i år var dårligere end i fjor, var der mange flere, der tog cyklen end for et år siden. Eksperter tror, at en afgørende forklaring på stigningen kan være, at cyklister ofte kommer lige så hurtigt frem som bilister. Desuden ved cyklister, hvor lang tid en tur tager. Der gør bilister sjældent på grund af trafikpropper. Stigningen ventes at fortsætte, også selv om udbygningen af cykelstier er taget af på grund af krisen. Kilde: ritzau

7


Kort nyt & landet rundt Cyklister blæser på sikkerheden Flere og flere cyklister blæser på deres eget helbred og cykler over for rødt lys, viser en opgørelse fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. I år er 1.365 cyklister blevet sigtet for at overtræde Færdselsloven og en fjerdedel af dem - 365 - blev det, fordi de kørte over for rødt lys. Et under ikke flere dræbes Kun antallet af sigtelser for at cykle i en fodgængerovergang er højere, skriver MetroXpress. Projektleder Søren Troels Berg fra Rådet for Større Færdselssikkerhed mener, at det er et rent held, at der ikke er flere cyklister, der bliver dræbt, når man tænker på, hvor mange der kører over for rødt. Det griber om sig Dansk Cyklist Forbunds formand, Claus Steffen Hansen, erkender at mange cyklister ikke har respekt for det røde lys. - Det er en uskik, der desværre er mere og mere omsiggribende, siger han. Kilde: dr.dk - Kristian Kliim den 10. december 2008

Af Marianne Weinreich, Mobilitets- og kommunikationskonsulent, Veksø EU-projektet SpiCycles har udviklet et værktøj til kortlægning og benchmarking af byer og kommuners indsats til fremme af cykeltrafik. Værktøjet er gratis og tilgængeligt for alle byer og kommuner på nettet. Det er enkelt at bruge og giver mulighed for at kigge helhedsorienteret på kommunens indsats på cykelområdet. Over alt i verden er der i øjeblikket fokus på cyklisme som middel til at reducere CO2udledningen, begrænse trængsel, fremme sundhed og bevægelse samt at sikre borgerne livskvalitet i byerne. I EU-regi er der flere projekter, der arbejder med at fremme cykeltrafik. Et af dem er et Intelligent Energy Europe STEER-projekt kaldet SpiCycles. Formålet med projektet er at demonstrere, at andelen af cyklister kan øges gennem en strategisk og helhedsorienteret tilgang. Partnerne i projektet er Barcelona, Berlin, Bukarest, Gøteborg, Ploiesti og Rom. Udover at arbejde med at fremme cykeltrafik lokalt har de også udviklet et internetbaseret værktøj, som byer og kommuner gratis kan anvende til at kortlægge deres indsats i forhold til fremme af cykeltrafik. Værktøjet Værktøjet indeholder 2 spørgeskemaer - et ”General characteristics”-skema med ca. 10 overordnede spørgsmål og et kortlægningsskema med 30 spørgsmål fordelt på 6 overordnede kategorier: 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Preperation Planning Implementation Monotoring & evaluation Bicycle Policy Bicycle Promotion

Når man har indtastet data for kommunen, får kommunen en score – bronze, sølv, guld eller platin. Man får både en score for hver af de 6 kategorier og en samlet score. Scoren kan man derefter sammenligne med de øvrige kommuners score. Resultatet kan bruges som et simpelt ”cykelregnskab”, der i forvaltningen kan bruges til at prioritere indsatsområder, sætte mål og evaluere. I en bearbejdet form kan resultaterne også formidles til politikere og borgere. Hvis mange danske kommuner benytter værktøjet, giver det mulighed for national benchmarking og et overordnet billede af status i Cykeldanmark. Det skal dog naturligvis bemærkes, at der er tale om et selvevalueringsskema, og at det naturligvis indebærer en mulighed for at byer og kommuner ”pynter” på resultaterne. Men da det i sidste ende er kommunen selv, der bliver snydt for muligheden for at få et reelt billede af situationen, er det en usikkerhed, man må leve med ved et gratis værktøj. Prøv værktøjet på: http://spicycles.velo.info/

8


Bløde trafikanter føres under rundkørsel Cyklister og fodgængere forkæles i et stort rundkørselsbyggeri ved Viborg. De bløde trafikanter vil i fremtiden kunne bevæge sig under en 2-sporet rundkørsel i tunneler. Byggeriet er lige nu i fuld gang, og det er planen, at det skal stå færdigt i maj 2009: En 2-sporet rundkørsel med ca. 900 m dobbeltrettet cykelsti, der føres gennem 4 cykelstitunneler under rundkørslen. Bygherre er Viborg Kommune og den samlede pris for anlægget bliver 13,5 mio. kroner. Det drejer sig om en udvidelse af den eksisterende rundkørsel i krydset Randersvej/Houlkærvej/ Tapdrupvej ved Viborg. Der bygges fire stitunneler, så cyklister og fodgængere kommer til at krydse rundkørslen i et niveau under bilerne. Kilde: vejsektoren.dk den 8. december 2008

500 mio. kroner til fremme af cyklismen i Danmark Regeringen fremlagde for nyligt sit bud på en samlet plan for dansk transportpolitik frem til 2020. Der er tale om en omfattende reform, der sikrer massive investeringer i infrastrukturen og sætter markant ind overfor transportens miljøudfordringer. Regeringen vil arbejde for et samfund, der hænger sammen miljømæssigt og trafikalt. Trængslen skal ned, mobiliteten skal op, og transportsektoren skal i langt højere grad bidrage til et bedre miljø og mindre CO2. Til fremme af cyklismen i Danmark er der afsat samlet 500 mio. kroner frem til 2014. Bedre vilkår for cykler Det skal være nemmere og mere sikkert at være cyklist i Danmark. Regeringen vil støtte sammenhængende kommunale cykelprojekter, der bidrager til at aflaste vejnettet og reducere CO2-udledningen og miljøbelastningen. Cyklisme nedsætter CO2-udledningen, forbedrer fremkommeligheden og gavner folkesundheden. Og Regeringen vil derfor tage initiativer, der skal være med til at sikre, at cyklen i de kommende år får en større betydning i det samlede transportbillede. For at sikre, at Danmark bevarer sin position som et af verdens bedste cykellande, vil regeringen frem til 2014 afsætte en samlet pulje på 500 mio. kr. til en styrkelse af cyklismen i Danmark. Cykelpendling finder hovedsageligt sted på de kommunale veje, og regeringen vil derfor med puljen på 500 mio. kr. medfinansiere sammenhængende, kommunale cykelprojekter, der kan være med til at afhjælpe trængsel på såvel det statslige som den kommunale cykelinfrastruktur og reducere CO2-udledningen gennem mere cykelpendling. Muligheden for statslig medfinansiering skaber grundlag for investeringer for et beløb, der samlet set er højere end de 500 mio. kr., som staten afsætter. Målet er en samlet indsats på over 1 mia. kr. Regeringen vil samtidigt gøre det lettere at kombinere den kollektive trafik med cyklismen, således at cyklen kan bruges til og fra stationen eller på anden vis. Dette skal bl.a. ske ved at etablere bedre cykelparkeringsfaciliteter ved stationerne og ved at gøre stationerne mere tilgængelige for cyklister. Regeringen vil desuden styrke cykelturisme og cyklens rolle i fritidsaktiviteter for hele famillien. Dette skal bl.a. gøres ved at skabe nem adgang til et sammenhængende og velfungerende cykelstinet. Af konkrete tiltag til styrkelse af cyklismen er bl.a. nævnt: Bedre cykelpendlerruter og cykel-hurtig-ruter i og omkring de større byer C Støtte til sammenhængende kommunale cykelprojekter C Bedre Parkér og Rejs faciliteter for cykler C Styrkelse af fritids- og turistcyklismen C Yderligere information omkring statens investeringer i en bæredygtig transport kan ses på Transport og Energi Ministeriets hjemmeside på www.trm.dk-

9


URBAN CYCLE SOLUTIONS

4j\]Zd^V cykelstrategiZ_UdRedVcdf_UYVUecR_da`cegR_Vc Tj\V]cVX_d\RSSÞc_borgerinddragelseTj\V]gV_]ZXSj

? d e m

mobilitet SÌcVUjXeZX ecR_da`ce Z_WcRdecf\efc gZc\d`^YVUVc

e r væ

^V__Vd\VcTj\V]YR_U]Va]R_cyklismeprodukterW`cSVUcZ_XVc \`^^f_Vc cykelparkering S`cXVcZ_UUcRXV]dV W]VcV ËcdeZUVc d\`]VgV[ ^`SZ]ZeVe cykelhandleplan XVgZ_dee`a`XcRWZ ^VUgZ_U ]`\R] \`^^f_Vc _ReZ`_R] cykelregnskab dZ\\VcYVU \R^aRX_Vc `a^Ìc\d`^YVU Tj\V]decReVXZ_VegÌc\ Tj\V]SjSÞc_dR^^V_YÌ_Xinfrastruktur acZ`cZeVcZ_X

u d l a k

S

cyklismeprodukter Z_UdRedVc Sj]Zg cR^^Vc Tj\V]gV_]ZX Sj df_UYVUTj\V]YR_U]Va]R_^`SZ]ZeVe ^V__Vd\Vccyklisttæller … såXËZ_UaËg`cVdY[V^^V dZUV`XYV_eZ_daZcReZ`_eZ]UVe Tj\]ZdegV_]ZXVSjcf^ AËwww.cyklisme.vekso.com WZ_UVcUfVeScVUed`ceZ^V_eRW Tj\]Zd^Vac`Uf\eVcUVc\R_XÞcV V_W`cd\V]W`cTj\]ZdeVc_V Har du brug for at komme videre med fremme af cyklisme? DËcZ_XeZ]g`cVd^`SZ]ZeVedcËU XZgVcV`XWËV_d_R\`^Yg`cUR_ ^R_\R_WcV^^VTj\]Zd^V >RcZR__VHVZ_cVZTY(*#"##(' >RcZV>RX_Z(*#"##((

Nyhedbrev 20  

Med realiseringen af projekterne i de kommende 5 år vil der for alvor blive taget hul på en styrkelse af cykeltrafikken i Århus. I 2009 vil...