Page 1

CYKELVIDEN Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik

Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det danske Cykelnetværk Nr. 18 - Årgang 7 - juni 2008

INDEKS Ny vejvisning for cyklister

1

Cykelruter fra Nordkap til Malta

3

Kina tvinger verdenen til at tænke miljørigtigt!

5

Ny vejvisning for cyklister Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle

Cyklister indånder renere luft 6 Venstre vil have en cykelpulje

7

Cykelhjelme er godt - sikre skoleveje er bedre

8

Vejvisningen er det kit, som binder stier i eget tracé, stier langs veje, skovveje og kommuneveje sammen til ruter for cyklister, ridende og vandrere. Derfor er vejreglerne for afmærkning heraf, noget af det vigtigste værktøj for vejmyndighederne i bestræbelserne på at skabe gode adgangsforhold for disse lette trafikanter. En nyrevideret vejregel forventes godkendt i Vejregelrådet den 19. juni 2008.

Kommunerne har nu fået fornøjelsen af at overtage amternes arbejde med afmærkning af nationale og regionale cykelruter. Alene dette arbejde vil sikkert give nogle vanskeligheder i starten, og er da også en af grundende til, at den reviderede vejregel om vejvisning kommer nu. Samtidig giver det kommunerne mulighed for at starte på en frisk og rette op på mange af de problemer med sjusket vejvisning på cykelruterne, som man har set tidligere. Det gælder f.eks. opsætning af vejvisningstavler på andet udstyr. Det vil man gerne til livs nu.

X

Husk kryds i kalenderen til:

National Cykelkonference 2008 Konferencen afholdes i Odense den 6. og 7. oktober 2008 Læs mere om konferencen på side 6.

CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade 5 1362 København K Hjemmeside: www.cykelviden.dk E-mail: info@cykelviden.dk Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult E-mail: pablo@celis.dk Redaktion afsluttet: 1. juni 2008 Forventet deadline for næste nummer:

Tekniske finesser og fiduser For at undgå at symboler peger én vej og pil en anden vej og for at undgå at hovedtavle og undertavle drejes i forhold til hinanden, foreslås det at trykke hovedtavle og undertavle på samme metalplade, men visuelt adskilt med hvid ramme omkring begge. Endvidere er det blevet tilføjet i vejreglen at rutenummerkasser på rutetavler altid skal have samme højde, og at man derfor må forlænge tavlen, hvis der også skal være plads til et navn eller flere rutenumre. Endvidere er der indført en ”stinavnetavle”, som kommunerne har savnet. Den benyttes, hvis en cykelrute gennemgående er skiltet med ét rutenummer, men på en delstrækning har et lokalt stinavn, som man gerne vil vise. Basis principper i vejvisningen Grundprincipperne i vejvisningen, misforstås ofte. Man ser f.eks. af og til ”en usynlige parallel skiltning” og pile pegende opad. Derfor bliver det slået fast i den nye udgave af vejreglen, at : ”Vejvisningssystemet for cyklister, ridende og vandrere består af en langsgående afmærkning, hvorved menes, at vejvisningen kun ses, når man er på den pågældende rute”. Er der ingen vejvisning skal man fortsætte ligeud. Rutetavler med venstrevendt symbol benyttes til bekræftelse af, at man er på ruten. Der anvendes ikke pile ved "ligeudvejvisning". Ved retningsændring af ruten anvendes pil på undertavle under

8. august 2008

Fortsættes på side 2


Ny vejvisning for cyklister - fortsat fra side 1

Fakta Vejregelforslaget ”Vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter” kan ses på www.vejregler.dk NB. Der afholdes kursus i VEJ-EU om vejreglen 21.-22. april 2009 i Vejle – sæt kryds i kalenderen og se nærmere på www.vej-eu.dk.

rutetavle, pilvejviser, tabelvejviser eller diagramtavle. En fremtid for de nationale cykelruter Da kommunerne formentlig har svært ved at koordinere nationale cykelruter fra Skagen til Gedser, tager vejreglen hånd om fremtidig styring heraf: Nationale cykelruter kan omlægges og nye indføres såfremt: - Ruten er af national betydning, dvs. den går gennem flere landsdele og er mindst 200 km. - Der foreligger en indstilling fra Samarbejdsudvalget vedrørende Turistvejvisning herom. - Ruten skal være entydig uden blindtarme, sløjfer og forgreninger. - Ruten skal være tydeligt afmærket - også i byer og ved færgehavne. - Omlægning af ruter skal koordineres med udgivelser af kort og guider. - Ruten bør ikke have dobbeltnummerering, dvs. overlap mellem flere ruter, bortset fra korte strækninger. Ligeledes bør overlap med Marguerite ruten undgås. - Endvidere bør der laves midlertidig afmærkning ved ruteændringer, f.eks. grundet færgenedlæggelser og lignende. Endvidere er det nu bestemt, hvordan kommunerne skal tackle de regionale ruter, der defineres som: ”cykelruter, der forløber gennem flere kommuner, som typisk er lidt længere end beregnet til en dagstur, og som har tilhørende overnatningsfaciliteter, men som ikke er en national cykelrute”.

Ikke sådan....

Europæiske cykelruter Som omtalt andetsteds er man nogen steder i Europa begyndt at afmærke EuroVelo ruterne med et særligt logo. Hidtil har det ikke været muligt at benytte logoer på nationale cykelruter i Danmark, men den reviderede vejregel åbner mulighed for at man kan sætte logo i farver på undertavle i forbindelse med at europæiske cykelruter forløber på nationale ruter. Logoer skal dog for hver enkel rute godkendes i Vejdirektoratet. Flere muligheder for servicevejvisning Endelig er der muligheder for at vejvise til turistattraktioner og service - noget der hidtil stort set ikke er sket på cykelruterne. Dels kan man bruge de eksisterende sort-hvide Mtavler med blå kant til seværdigheder, stationer, campingpladser, teltpladser, rastepladser m.v., dels kan man bruge den ”særlige servicevejvisning” i sort-hvid f.eks. til indkøbsmuligheder og B&B, som ligger lidt væk fra ruten. De sidstnævnte skal dog i princippet betales af ejerne, men kommunen kan godt vælge at betale.

....men sådan!

Signaturer på rutekort Vejreglen indeholder også et kapitel om rutekort og - brochurer, hvoraf fremgår forslag til brug af signaturer på kortene. Det ville være en stor fordel for cyklisterne om disse forslag blev brugt, så man altid kan genkende kortenes signaturer. Signaturfarverne er valgt, så de matcher med skiltene ude i virkeligheden, og det er som noget nyt slået fast i terminologien, at en rute er noget, som er afmærket, men en grøn streg på kortet, som viser noget, der ikke er afmærket, kaldes et turforslag! Vejregelforslaget ”Vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter” kan ses på www.vejregler.dk NB. Der afholdes kursus i VEJ-EU om vejreglen 21.-22. april 2009 i Vejle – sæt kryds i kalenderen og se nærmere www.vej-eu.dk. Af civilingeniør Jens Erik Larsen De Frie Fugle Mail: je@friefugle.dk

2


Cykelruter fra Nordkap til Malta

Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle Danmark var det første land i Europa, som etablerede et officielt nationalt afmærket cykelrutenet. Det skete i 1993, men siden har ideen bredt sig over Europa, og vi er på flere områder blevet overhalet indenom af flere lande, så som Tyskland, Østrig og Schweiz. Øst- og Sydeuropa er også godt i gang med planlægning og anlæg af cykelruter, og et cyklistkort til at guide europacyklister er netop udkommet. Figur 1: Logo for EuroVelo 6 afmærkning, som det anvendes i Schweiz.

National Cykelkonference 2008 Den nationale cykelkonference 2008 - som arrangeres af Dansk Cyklist Forbund og Vejdirektoratet - er planlagt til den 6.-7. oktober 2008 på Hotel H.C. Andersen i Odense. Program for konferencen er endnu ikke endeligt fastlagt men der vil være en række plenum indlæg, og 2 parallel-sessioner, hvoraf den ene vil være en række workshops. Hovedoverskrifteren for workshops vil være mobilitet, tryghed, sikkerhed, fremkommelighed og cyklistadfærd. Parallelindlæg vil have hovedoverskrifterne sundhed/miljø og cykling, mobilitetsplanlægning, cykelturisme og fritidscykling. Plenumsessioner vil omhandle, sundhed, samfundsøkonomi, udenlandske erfaringer, samt politikere, der fortæller hvad de gør for cykeltrafikken i deres kommune. Der vil være opsamling på workshops bl.a. med hensyn til behov for ny viden og forskning inden for området. Målgruppen for cykelkonferencen er både politikere, teknikere og andre cykelinteresserede. Transportministeren vil blive inviteret til at åbne konferencen.

EuroVelo For mere end 10 år siden opstod ideen med at etablere et overordnet europæisk cykelrutenet. Først var det ikke meget mere end nogle streger på et kort. I 1997 kom der mere skub i planerne og EU-midler blev tilført. ECF, det europæiske cyklistforbund, Sustrans (UK) og De Frie Fugle udviklede projektet gennem disse år. Nu har ECF overtaget EuroVelo. Hele rutenettet er på 66.175 km, hvoraf ca. 2/3 allerede er etableret med national skiltning. Se mere på www.EuroVelo.com Der er også udviklet en afmærkning eller rettere et logo, som for hver EuroVelo rute kan benyttes sammen med den nationale afmærkning – såfremt det pågældende lands vejregler tillader dette. Herved vil man kunne opnå en kontinuitet i afmærkningen over landegrænser. Imidlertid vil det jo tage nogle dage for en cyklist at komme gennem hvert land, og der er således tid til at vænne sig til en lidt afvigende afmærkning. Oplysninger om den unikke europæiske sammenhæng kan derfor også gives via informationstavler undervejs. Dette er tilfældet med EuroVelo 12, North Sea Cycle Route, der er gennemført i sin helhed ved hjælp af EU midler (Interreg. II C) og godt samarbejde mellem regionerne rundt om Nordsøen – se nærmere www.northsea-cycle.com. Denne rute er i øvrigt optaget i Guinness rekordbog som verdens længste afmærkede cykelrute (5.932 km). Se Figur 1. Cyklistkort for hele Europa En europæisk cykelrute på 5-7000 km bruges selvfølgelig mest lokalt, og det er netop også en af kriterierne for ruterne, at de skal forbinde større byer og gå gennem bycentrene. Men der er også en øget interesse for at foretage længere rejser på cykel fra land til land. Derfor udgiver ECF nu i samarbejde med det tyske forlag Galli Verlag, et kort over hele rutenettet henvendt til brugerne. Kortet er i skala 1:4.000.000, men der vises ved ikoner på ruterne, hvordan de er afmærkede i de enkelte lande. Således kan man få et overblik over, hvor ruterne er klar til brug, og teoretisk set cykle efter kortet. På bagsiden er der en beskrivelse af hver af de 12 ruter til inspiration. Teksten er på tysk og engelsk. Kortet kan købes for 50 kr. via www.dcf.dk eller www.cykelsafari.dk Cykelruten København – Berlin Cykelruten mellem de 2 kulturbyer blev lanceret af turistorganisationerne i 2001 med udgivelse af en gratis kortbrochure og åbning af hjemmesiden www.bike-berlincopenhagen.com Da turistorganisationerne gennem 2-3 år skød penge i markedsføring af ruten var den endelige skiltning heraf i Danmark ikke faldet på plads, og da dette var tilfældet havde man ikke flere penge til markedsføringen. Endelig savnes et samarbejde mellem DSB og DB, således at man kan tage cyklen med toget tilbage. DSB har lige åbnet ny hurtig togforbindelse til Berlin – men uden cykelmedtagning. Planlægningen af cykelruter og udviklingen af cykelturismen i Danmark mangler stadig i overraskende grad en koordineret indsats.

Fortsættes på side 4

3


Cykelruter fra Nordkap til Malta - fortsat fra side 3

Ruten er ellers meget smuk og har også været brugt meget. Man følger den østlige kyst af Sjælland forbi Stevns Klint, og runder også Møn og Bogø og fortsætter så langs den smukke østkyst på Falster med de maleriske bøgetræer på stranden. Via Nykøbing Falster når man ned til landets sydligste punkt, Gedser. Denne strækning er 255 km. Dernæst krydses Østersøen med de gamle Storebæltsfærger. I Tyskland tilføjes ca. 380 km i MecklenburgVorpommern og Brandenburg med naturskønne sø- og skovområder samt landsbyer med østeuropæisk stemning. Hvis man så fortsætter sydpå efter Berlin vil man på et tidspunkt nå til Malta! Kan man cykle på Malta? Da jeg for et par år siden spurgte det lokale cyklistforbund om mulighederne for at cykle på Malta, var svaret, at det kunne man godt, men kun søndag morgen mellem 7 og 9, mens bilisterne sov! Bilejerskabet er faktisk meget stort, næsten det dobbelte af Danmark – og så er der venstrekørsel! Figur 2: Eksempel på cykelsti og mindre vej på Malta.

Nu har jeg prøvet at cykle øen rundt og måtte tage både fredag, lørdag og søndag i brug. Ved at finde nogle snedige stier, små veje og benytte nogle cykelstier, lykkedes det at få en fin cykeltur ud af det og få samlet materiale til at kortlægge et fremtidigt net af nationale cykelruter. Det har været spændende at lære disse sydhavsøer at kende gennem et stort projektet, som vi har udført for Malta´s Trafikministerium, delvis betalt af EU-midler (Interreg. III B). Landet havde i forvejen lagt op til, at der skulle gøres noget for at ændre på de trafikale forhold. Ved hovedstaden Valletta er der således indført road pricing og ”Park and ride” samt faktisk også ”Park and bike” system. Endvidere er der bygget flere cykelstier. Disse hænger dog ikke sammen, men det er et af projektets formål at skabe et sammenhængende rutesystem. Se Figur 2 med eksempel på cykelsti og mindre vej på Malta.

Figur 3: Forslag til afmærkning af den nationale cykelrute på Malta og Gozo med det 8 kantede ridderkors som logo.

Konklusionen på projektet er et forslag om at etablere en national cykelrute rundt på Malta (102 km). Ligeledes planlægges en national cykelrute rundt på den noget fredeligere ø, Gozo (47 km). Her kan man i højere grad benytte eksisterende småveje, som dog mange steder trænger til fornyelse af asfalten. Man kan cykle ud til Calypso Cave – som også omtales i ”Pirates of the Caribian”. Det er et fascinerende udsigtssted ovenfor en rød sandstrand indrammet af klipper. Man kan så slutte turen på Gleneagles Bar i havnebyen Mgarr. Det er her øens sjoveste indbygger mødes og fortæller røverhistorier, mens bartenderen ”Mr. Why Not” står for beværtningen. Navnet har han tilegnet sig fordi har 1. og 2. gang man tilbyder ham en drink siger nej, men 3. gang siger han …..ja netop. Cykelturismen er allerede så småt i gang på Gozo, hvor man godt kan cykle rundt i dag uden problemer. Med lidt forsigtighed kan man også godt cykle på Malta, bl.a. ud fra Dansk Folkeferies fremragende center på nordøen, nær havnen, hvorfra der sejles til Gozo. På begge øer er der opsat cykelstativer. Der er dog sjældent cykler parkeret her, men stativerne står som symbol på en fremtidig udvikling af cykelmulighederne på de 2 sydhavsøer. Endvidere udarbejdede vi i samarbejde med en italiensk konsulent, en teknisk manual til brug i hele Middelhavsområdet. Heri indgår bl.a. en række værktøjer, som kan bruges til sikring af mindre veje, som indgår i cykelrutenettet. Dette var et emne, som blev genstand for en del diskussion, da man var bange for at bruge landlige småveje som dele af cykelrutenettet. Her blev hentet nogle eksempler hjem fra Mallorca, hvor der i de senere år er etableret mange cykelruter ad eksisterende veje. Teknisk manual for cykelruter i Middelhavsområdet og Feasibility Study for Malta findes som pdf-filer på: www.friefugle.dk > projekter. Af civilingeniør Jens Erik Larsen De Frie Fugle Mail: je@friefugle.dk

4


Kort nyt & landet rundt INVITATION INDVIELSE AF STIBROEN OVER ÅGADE Kom og vær med, når broen over Ågade og Den Grønne Sti indvies på tværs af både København og Frederiksberg Kommune.

Kina tvinger verdenen til at tænke miljørigtigt! I Beijing registreres omkring 1000 nye biler om dagen og det kan mærkes på pumpe priserne i Fresno og München i takt med at den globale efterspørgsel efter benzin eksploderer. Den stigende biltrafik i Beijing er stærkt medvirkende årsag til at de bilglade amerikanere er begyndt at køre mindre i bil og samtidigt er begyndt at kigge sig om efter alternativer til de store og tunge benzinslugende køretøjer. I Europa er tendensen den samme. I følge data fra The Federal Highway Administration i USA, er mængden af trafik på de amerikanske veje og motorveje været stagnerende siden 2005 og de seneste tællinger viser endda en smule nedgang i biltrafikken.

Arrangementet foregår den 21. juni kl. 1115. Det indledes på Laurids Skaus Gade ved Ågade og strækker sig over på Frederiksbergsiden til Rolighedsvej. Broen er spærret indtil indvielsen er foretaget. Du har mulighed for at cykle til indvielsen sammen med Dansk Cyklist Forbund, der arrangerer fælles cykeltur ad Den Grønne Cykelrute med afgang fra Bispebjerg Station kl. 10.30. PROGRAM 10.50 Laurids Skaus Gade ved Ågade: Frederiksberg Garden spiller op 11.00 Velkomst v/ centerchef Torben Gleesborg, Teknik- og Miljø forvaltningen i Københavns Kommune. Tale v/ teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, Københavns Kommune. Tale v/borgmester M ads Lebech, Frederiksberg Kommune. Indvielse af broen og samlet optog over broen til Frederiksbergsiden. 11.30 Den Grønne Sti mellem Ågade og Rolighedsvej:

Stagneringen er den længste pause i stigningen i antallet af kørte kilometer i USA siden man begyndte at registrere trafikmængder i 1983. Og nedgangen i antallet af kørte kilometer omfatter både trafikken i byer og på landdistrikter. Kineserne udråbes som én af de værste miljøsyndere som følge af den voksende udledning af emissioner fra den stigende biltrafik i landet, men I Kina er man imidlertid langt fremme i forhold til udviklingen af miljøvenlige alternativer og udvalget og efterspørgslen på små, lette og brændstoføkonomiske køretøjer er enormt. Og især på ét område - elcykler - viser kineserne vejen frem mod mere miljøvenlige transportformer for den øvrige verden . Kineserne har i årtier været kendt som et cyklende folkefærd og med den stigende levestandard er der blevet råd til at udskifte cyklen for mange. Men ikke alle vælger en miljøvenlig bil som alternativ. Rigtigt mange kinesere har nemlig fået øjnene op for de elektriske cyklers fortræffelighed - især i de tætte byområder. Skønnene varierer, men Shanghai vurderes at have op mod 1 million elektriske cykler i øjeblikket på gaderne; i Beijing vurderes antallet at være på mod 750.000 elektriske cykler. Hvor mange elektriske cykler er på gaderne i New York, London eller København? De mest populære elektriske cykler i Kina kan cykle ca. 50 km på batteriet alene og hvis du selv hjælper til kan der opnås ekstra 20 km på en enkelt opladning. Tophastigheden er ca. 30 km/t og opladningen af batteriet tager kun omkring fire timer og koster kun et par øre i elektricitet. Elcykler i Danmark? I Danmark er elcyklen endnu ikke så udbredt, men i Holland udgør elcykler faktisk allerede nu 10 procent af det samlede marked for cykler.

Splash Percussion Steel Band og ballonkunstneren Paliette underholder, mens vi byder på lidt let mad og drikke, samt information om Den Grønne Sti/Cykelrute.

Elcyklen er perfekt til ældre mennesker og folk med helbredsproblemer. Men elcyklen kan også være løsningen for cyklister der har 10-15 kilometer til arbejde og synes det er lige langt nok. Forudsigelsen lyder, at i år bliver gennembruddet for cykler med hjælpemotor, der har fået nyt design og efterhånden ligner enhver anden citybike. Elcyklerne vejer fire kilo mere end de almindelige cykler, og desuden kan du slå motoren fra, og så er det en almindelig cykel.

12.15 Guidede historiske vandreture ad Den Grønne Sti fra Ågade til Frederiksberg Bymidte og Valby.

Skulle forudsigelserne blive til virkelighed - at Danmark følger efter udviklingen i Holland vil der skønsmæssigt kunne sælges 50.000 elcykler om året i Danmark!

12.15 Laurids Skaus Gade ved Ågade: Cykel-lounge med DJ og I Bike CPH-info. Slut kl. 15. Med venlig hilsen Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

5


Kort nyt & landet rundt Dansk Cyklist Forbund sikrer værdifuld materiale og viden En ganske betydelig del af den relevante viden, der findes omkring cykeltrafik, er faktisk så gammelt, at materialet ikke findes i elektroniske udgaver. Dette betyder, at materialet kan være svært tilgængeligt for de politikere, teknikere og embedsmænd, der hurtigt har behov for at granske baggrundsmateriale til diverse projekter og beslutningsforslag. Derfor har Dansk Cyklist Forbund taget initiativ til at digitalisere en række ældre, men stadig relevante, cykel rapporter. Rapporterne vil blive fuldt tekstgenkendt, hvilket betyder, at materialet kan gøres let tilgængeligt via forskellige søgemaskiner og databaser. Alle rapporter vil selvfølgelig blive lagt ud på cykelviden.dk. Opgaven forventes afsluttet efter sommeren 2008.

Cyklister indånder renere luft! Hollandsk undersøgelse påviser, at mængden af sundhedsskadelige mikropartikler er højere i bilerne end på cyklen. Knallerten og lastbilerne er blandt de største forureningssyndere og flere byer er allerede på vej med tiltag til forbedring af luftkvalitetetn i byerne. Trods luftforurening - er det sundere at cykle i trafikken, end at sidde i en bil. Mængden af partikler i luften er nemlig større inde i bilerne end på cykelstien. Så selvom den fysisk aktive cyklist indånder mere luft end bilisten, er koncentrationen af mikropartikler mindre for cyklisten. Sundhedsgevinsten ved at cykle, overskygger langt de skader som det kan skabe at indånde den forurenede luft, lyder det samtidigt beroligende i artiklen. Det påviser en undersøgelse, foretaget af Gerad Hoek fra Utrecht Universitet som er præsenteret i medlemsbladet for den hollandske cyklistorganisation, Fietzersbond. Vil man, som cyklist, gøre mere for at undgå sundhedsskadelige partikler, gælder det om at køre uden om det mest trafikerede steder og tidspunkter, og især holde sig langt fra knallerters og lastbilers udstødning. Faktisk er knallerten en veritabel mikropartikelkanon, der udstøder flere sundhedsskadelige partikler end selv gamle lastbiler. Flere storbyer på vej med forbedringer på luftforureningen Folketinget vedtog i 2006 en ændring af lov om miljøbeskyttelse – vedr. partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner. Loven, der trådte i kraft den 1. januar 2007, giver København, Frederiksberg, Århus, Ålborg og Odense kommuner mulighed for at indføre en miljøzone for tunge køretøjer. Formålet med en miljøzoneordning er, at begrænse partikelforureningen i tættere byområder. Forureningen med partikler indebærer en betydelig sundhedsrisiko. Ordningen omfatter forbud mod kørsel i et afgrænset område for dieselkøretøjer over 3,5 tons, som ikke opfylder bestemte udledningskrav, herunder eventuelt har monteret partikelfilter. Miljøstyrelsen forventer, at indførelse af miljøzoner i alle fem byer vil indebære 15-20 færre for tidlige dødsfald om året. Hertil kommer sparede sygedage, færre hospitalsindlæggelser, færre astmaanfald m.v. Københavns og Frederiksberg Kommune har i juni 2007 besluttet at gennemføre miljøzone med virkning fra 1. september 2008. Ålborg kommune gennemfører en miljøzone med virkning fra den 1. februar 2009, mens Århus og Odense Kommune endnu ikke endeligt har vedtaget en eventuel ikrafttræden. Kilder: Michiel Slütter : 'Brommers zijn ultrafijn stofkanonnen'. Vogel Vrie Fietser no. 2. 2008, Fietsersbond, Utrecht Ole Herten et al.: Skær 30 procent af forureningen. Cyklister nr 3. 2007, Dansk Cyklist Forbund, København. www.miljozone.dk

6


Kort nyt & landet rundt 1.500 dør, fordi vi lader cyklen stå Vi kasserer cyklen til fordel for bilen. Siden 1990 er cykling i Danmark faldet med 30 pct. Det går alvorligt ud over vores sundhed og koster ca. 1.500 mennesker livet om året, vurderer sundhedseksperter. Det konkluderer én af landets førende idræts- og motionseksperter, professor, dr.med. Lars Bo Andersen fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Ifølge tal fra Vejdirektoratet tilbagelagde danskerne i 1990 3,2 mia. km på cykel. Det var i 2006 faldet til 2,3 mia. km - et fald på knap 30 pct. »30 pct. mindre cykling er en massiv reduktion. Cykling er en af de vigtigste vaner i vores kultur, og når det falder så markant, betyder det enormt meget for vores sundhed,« konstaterer Lars Bo Andersen. »Ved at se på effekten i forhold til udvikling af hjerte-kar-sygdomme, visse typer kræft og sukkersyge kan vi regne ud, at det store fald medfører ca. 1.500 ekstra dødsfald om året. Det tal skal ses i forhold til, at 30-40 cyklister hvert år bliver slået ihjel i trafikken. Hvis trafikforskerne havde sat de to tal i forhold til hinanden, tror jeg, at diskussionen om sikkerheden for cyklisterne ville havde været lidt anderledes,« lyder det fra Lars Bo Andersen. Børnenes sikkerhed »Men som forældre er man bange for, at ens børn bliver kørt ned, hvis de cykler til skole. Derfor kører man dem i bil,« forklarer Bente Klarlund Pedersen og peger dermed på en af de vigtigste årsager til, at cyklingen er faldet så voldsomt. Transportminister Carina Christensen (K) erkender, at udviklingen går den gale vej. »Det er en helt forkert udvikling, som vi skal have vendt. Derfor skal vi sammen med kommunerne skabe trygge rammer for cyklisterne. Så tror jeg, at mange forældre gerne vil lade deres børn cykle,« siger Carina Christensen. Regeringen bruger 85 mio. kr. om året på cykelstier og lignende. Men det er alt for lidt, mener SF, der vil bruge 250 mio. kr. over fire år på 25 nye cykelbyer og 50 mio. kr. ekstra årligt på særlige cykelinitiativer. SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, foreslår desuden bilfri zoner omkring skolerne. På den måde vil børnene blive tvunget til enten at cykle eller gå i skole. /jp.dk 16-05-2008

Venstre vil have en cykelpulje Med Venstres politiske udspil "Mindre C02 fra transport" er der Folketingsflertal for at indføre cykepuljer.

I Venstres folketingsgruppes politiske oplæg hedder det: Cyklisme er et oplagt alternativ til privatbilen - dog primært i de støre byer. Frivillige skift fra bil til cykel vil mindske udledningen af CO2, og samtidig har øget cyklisme den gunstige sideeffekt, at det gavner folkesundheden. Selvom Danmark er et af de lande i EU, hvor cyklen bruges mest, er cyklismen siden 1990 desværre gået tilbage med ca. 30 pct. Denne udvikling skal vendes, så det bliver mere attraktivt at tage cyklen frem for bilen til sine daglige gøremål gennem forbedringer for cyklister generelt. Dette er især oplagt i de større danske byer, hvor afstandene er overkommelige på cykel. Venstre vil derfor stille skarpt på cyklistfremmende tiltag som bedre parkeringsforhold, ombygning af lyskryds, grønne cykelbølger, kampagner mm. Positive erfaringer med Odense Cykelby Erfaringer fra Odense Cykelby-projektet viser, at det med en relativt beskeden investering er muligt at nå ganske mærkbare resultater: • Vækst i cykeltrafikken på 20 pct. - det svarer til 25.000 ekstra cykelture hver dag. • Godt halvdelen af de nye cykelture stammer fra bilister, der frivilligt har foretaget et skift. • Der blev sparet udgifter for 33 mio. kr. på sundhedsområdet. Projektet i Odense kostede i alt 20 mio. kr. hvoraf Vejdirektoratet og Transportministeriet finansierede halvdelen. Projektet blev gennemført succesfuldt udelukkende med positive virkemidler og dermed ingen form for restriktioner på biltrafikken. Læs mere om projektet på www.cykelby.dk De tidligere amtsveje er efter kommunalreformen overgået til at blive statsveje. Mange af disse veje anvendes til cykeltrafik. Nyanlæg og opgradering af cykelstier ved disse nye statsveje kan medvirke til at fremme cyklismen. Venstre mener, at cyklisme kan fremmes gennem en forbedret planlægningsindsats med udarbejdelse af en samlet cykelsti-plan for det statslige vejnet, særlig inddragelse af hensynet til cykeltrafik i forbindelse med VVM-undersøgelser og målrettet etablering af ny trafiksikker cykelinfrastruktur. Venstre vil: - Afsætte en pulje til cyklisme i forbindelse med efterårets forhandlinger om investeringer i fremtidens infrastruktur, bl.a. til statslig medfinansiering af cykelbyprojekter i landets største byer. - Konsekvent inddrage hensynet til cyklister ved fremtidig fysisk planlægning (kommuneplaner, lokalplaner osv.) samt ved VVM-undersøgelser for konkrete infrastrukturprojekter. - Udarbejdelse af en samlet cykelstiplan for det statslige vejnet. - Undersøge om fremkommeligheden for cyklister kan styrkes, eksempelvis ved at tillade cyklister at køre til højre, selv om lyset viser rødt eller ved at lave grønne bølger for cykler i byerne. Kilde: Venstres Folketingsgruppe: "Mindre CO2 fra transport" Maj 2008. PDF.

7


Kort nyt & landet rundt København: Indkørsel forbudt for lastbiler over 18 tons Lastbiler skal for fremtiden køre på det overordnede vejnet og ikke skyde genvej gennem Københavns smalle gader. Det har Københavns Borgerrepræsentation netop vedtaget, skriver Politiken. Målet er at redde cyklister fra at blive dræbt ved højresvingsulykker og i det hele taget gøre København til en mere cykelvenlig by. Når chaufførerne i stedet bliver tvunget ud på Motorring 3, vurderer kommunen, at antallet af kørte kilometer med tunge køretøjer i det centrale København falder med over en million. Tidligere på året planlagde kommunen at forbyde lastbiler over 12 tons i København. Men vognmændene advarede om, at kommunen blot ville opnå, at antallet af mindre lastbiler blev fordoblet, fordi den samme mængde varer stadig skal transporteres ind i byen og de samme mængder affald ud af byen. Lastbiler på 16-18 tons har en lasteevne på 5 tons, mens lastbiler på 12 tons har 3 tons lasteevne. Forslaget blev vedtaget med stemmer fra Socialdemokraterne, de radikale, SF og Enhedslisten. /Politikken den 12. juni 2008

Cykelparkering på engelsk Dansk Cyklist Forbund udgav sidste år en cykelparkeringshåndbog. Den skal hjælpe politikere og planlæggere til at vælge de rigtige løsninger, når de indretter cykelparkering. Håndbogen er blevet så populær, at den er blevet oversat til engelsk - og de gode budskaber er nu på vej i den store verden. Den danske byinventarvirksomhed VEKSØ har sponsoreret den engelske udgave. Håndbogen kan downloades i en elektronisk udgave på www.vekso.com og bestilles i en trykt udgave ved henvendelse til enten VEKSØ eller Dansk Cyklist Forbund.

Cykelhjelm er godt – sikre skoleveje er bedre Danske børn og unge er blevet gode til at huske cykelhjelmen, viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Det vækker glæde hos Dansk Cyklist Forbund. Men sikre skoleveje er mindst lige så vigtige, når ungerne skal ud i trafikken, og det kræver politisk vilje. Derfor er skolevejen i fokus, når Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med TrygFonden begynder optakten til årets Alle Børn Cykler-kampagne. Det er Statens Institut for Folkesundhed, der har undersøgt, hvordan udviklingen er i forhold til cykelulykker. Deres tal viser, at andelen af hovedskader er faldet med næsten en fjerdedel siden 1998. Særlig markant er det for børn og unge under 20 år. Her er der sket et fald på næsten en tredjedel fra 34% i 1998 til 22% i 2007. En positiv udvikling som især skyldes brugen af cykelhjelm. ”Vi er selvfølgelig begejstret for udviklingen, og vi vil fortsat arbejde for, at endnu flere børn får hjelm på. Men en hjelm er ikke nok, hvis skolevejen er farlig. Så nu er det på tide, at vi retter blikket mod nogle af de forhold, som børnene og deres forældre ikke selv har indflydelse på,” lyder det fra projektleder i Dansk Cyklist Forbund, Trine Juncher Jørgensen. Trafikministeren i tvivl Hvis skolevejene skal blive mere sikre at færdes på, kræver det politisk vilje. Men at få overblik over hvad der konkret sker på området er ikke så ligetil. Trafikminister Carina Christensen (K) ved det i hvert fald ikke. Hun svarede den 16. april i år følgende til Folketingets trafikudvalg: ”Vejdirektoratet har oplyst, at der ikke findes tilgængelige oplysninger, som kan danne grundlag for en statistik, der viser hvor mange kilometer cykelsti, der er anlagt af kommuner, amter og staten i årene 1987-2007.” Hun kunne dog oplyse, at staten har ansvar for ca. 2500 kilometer veje, hvor der må køres på cykel, og her er der cykelstier eller cykelbaner på de ca. 1.000 kilometer. Men det vigtigste er måske, at der er afsat et tocifret millionbeløb til de danske cyklister. ”Endvidere kan jeg oplyse, at der som led i udmøntningen af trafikaftalen for 2008 vil blive igangsat en række anlægsprojekter for i alt ca. 23 millioner kroner til investeringer i ny cykelinfrastruktur, herunder sikring af cyklister på skoleveje,” lover trafikminister Carina Christensen i sit svar. En god investering Hos Dansk Cyklist Forbund er man glade for trafikministerens løfte, men man mener langtfra det er nok. Vejdirektoratet har tidligere beregnet, at der på statsvejenes cykelstinet er problemer, som det vil koste en halv milliard kroner at løse. ”Og 23 millioner rækker kun til ca. 4 km cykelsti. Samtidig er det jo stadig kommunerne, der ejer langt de fleste veje, hvor danske skolebørn skal cykle. Og da der åbenbart ikke er nogen som ved præcis, hvordan det står til på den front, kan jeg kun opfordre danske kommunalpolitikere, og ikke mindst deres vælgere, til at have fokus på de sikre skoleveje. Det skylder vi børnene,” lyder det fra Trine Juncher Jørgensen.

Fortsættes på side 9

8


Kort nyt & landet rundt

Cykelhjelm er godt - sikre skolevej er bedre - fortsat fra side 9

I 2007 cyklede mere end 75.000 skolebørn med i ABC-kampagnen, der blev gennemført i samarbejde med TrygFonden. Her er man begejstret for dette års tema. ”En sikker skolevej er et vigtigt udgangspunkt for at få børn til at cykle og sikre den daglige motion. Men hvis ikke både børn og forældre føler sig trygge, så er fristelsen alt for stor i forhold til at blive kørt af mor og far. Ligesom det også kræver erfaring at være en sikker cyklist, så på den lange bane er de sikre skoleveje en god investering for samfundet,” udtaler Trine Heidemann, kommunikationschef i TrygFonden. For yderligere information: Projektleder Trine Juncher Jørgensen, Dansk Cyklist Forbund på telefon 33 38 24 62 / 23 65 69 31 Cykelbarometer opsat på Frederiksberg Den 7. maj 2008 fik Frederiksberg sit første cykelbarometer - det første i hovedstadsområdet. Barometeret er en tællemaskine for cyklister, og displayet på barometeret gør det synligt for alle, hvor mange der kører forbi på stedet. Der vises både døgnets tal, årets trafik til dags dato samt sidste års samlede antal cyklister. De indkomne data vil indgå i statistikken sammen med øvrige cykeltællinger, og danne grundlag for at arbejdet med at fremme cyklistforholdene på Frederiksberg.

Kort om ABC-kampagnen Alle Børn Cykler er en cykeldyst på to hjul for skoleklasser fra 0.-10. klasse. Eleverne skal i kampagneperioden cykle til skole så mange dage som muligt. Eleverne konkurrer klassevis, og jo flere dage en klasse cykler til skole, jo større er chancen for at vinde. Hver eneste cykeldag tæller og giver lod, som kan bruges til at deltage i den afsluttende lodtrækning, hvor vinderklassen bl.a. kan vinde nye cykler til hele klassen. I 2007 deltog over 75.000 elever i ABC-kampagnen: Silkeborg toppede med næste 3.000 deltagende skoleelever. Derefter kom Esbjerg, Odense, Vejle og Århus. Kampagnen er åben for tilmelding, og Alle Børn Cykler fra den. 1. til 12. september 2008. Se mere på www.abc-abc.dk

Cykelbarometeret står ved Den Grønne Sti på hjørnet af Finsensvej og Nordre Fasanvej. Initiativet til at opsætte et cykelbarometer kommer fra Frederiksbergborgeren Hanne Birgitte Nørballe, som har søgt og fået tilskud til projektet fra Frederiksberg Fonden.

9

Nyhedsbrev 18  

Endvidere er der indført en ”stinavnetavle”, som kommunerne har savnet. Den benyttes, hvis en cykelrute gennemgående er skiltet med ét ruten...