Page 1

Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 16 Årgang 6 november 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket

Af Pablo Celis - Århus Kommune

Indeks Ny cykelhandlingsplan for Århus Kommune side 1 Rundkørsler og cyklistsikkerhed

side 4

Dobbelt prioritet for de hollandske cyklister

side 5

Næstved viser vejen frem for cykelparkering ved terminaler side 6 Ny inspirationsbog omkring gode cykeltiltag i de baltiske lande side 7

Ny cykelhandlingsplan for Århus Kommune Århus Byråd har vedtaget en ambitiøs cykelhandlingsplan, som skal medvirke til at gøre det både mere attraktivt og sikkert at cykle i Århus. En plan der bl.a. var stærkt medvirkende til at sikre Århus titlen som Årets Cykelby 2007. Prisen blev tildelt af Dansk Cyklist Forbund. Hovedmålet med Cykelhandlingsplanen er at få markant flere til at cykle i Århus Kommune. Målet skal bidrage til at opfylde det overordnede mål om at ændre på trafikkens sammensætning, så en større del af transportarbejdet udføres ved brug af cyklen. Målet har relation til den overordnede Trafikplan for Århus Midtby, der som udgangspunkt har en målsætning om, at biltrafikken inden for Ringgaden ikke må stige. Dette forudsætter blandt andet, at langt flere århusianere skal op på cyklen. Cykelhandlingsplanen kan samtidig ses som et bidrag til sundhedspolitikken. Cykelhandlingsplanen og de foreslåede initiativer vil i fremtiden udgøre det overordnede grundlag for at fremme cykeltrafikken i Århus Kommune og herunder skal det udpegede og klassificerede hovedrutenet være styrende for prioriteringen af indsatsen. Den konkrete klassificering omfatter bl.a. udpegning af primære og sekundære ruter. Kriterierne for udpegningen har især været bestemt af, hvor cykelpotentialet vurderes at være størst.

X

Husk tilmelding til: First Public Bicycle Conference

Konferencen afholdes i Barcelona den 29. og 30. november 2007 Tilmelding på www.bicicletapublica.org CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade 5 1362 København K

Handlingsplanen indeholder nedennævnte 7 indsatsområder, som hver især er vigtige for at flere århusianere op på cyklen: 1. Sammenhængende cykelrutenet Cyklisters mulighed for hurtig, direkte og sikker kørsel mellem de vigtigste cykelmål skal styrkes. Cykelhandlingsplanen fastlægger – som en hovedindsats – et samlet cykelrutenet bestående af en række eksisterende og nye hovedruter. Det udpegede hovedrutenet, og en klassificering af ruterne i fire klasser, skal udgøre grundlaget for prioritering af stinettets fremtidige standard og udbygning. Som et supplement til de traditionelle ruter er der endvidere foreslået 6 helt nye ruteforløb langs kilerne af de stærkt trafikerede radialveje. Fælles for dem er, at de er hurtige, direkte og sikre stiforbindelser med rekreative kvaliteter i en passende afstand fra trafikvejenes trængsel og luftforurening. 2. Fremkommelighed i kryds At kunne komme hurtigt frem er højt prioriteret blandt cyklister. Med dette indsatsområ-

Hjemmeside: www.cykelviden.dk E-mail: info@cykelviden.dk Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult E-mail: pablo@celis.dk Redaktion afsluttet: 5.november 2007 Forventet deadline for næste nummer: 21. december 2007

Fortsættes på side 2


Ny cykelhandlingsplan for Århus Kommune de er der sat fokus på de kryds, der indgår i hovedrutenettet. Krydsforbedringer kan bidrage til at gøre det både lettere, hurtigere og mere sikkert at færdes på cykel. Herunder er der planlagt gennemført tiltag såsom signalprioritet for cyklister på udvalgte strækninger, cykelstier udenom kryds og busholdepladser, ændrede vigepligtsforhold og erstatning af traditionelle bomme med bump. 3. Trafiksikkerhed Cyklister er en udsat trafikantgruppe, og uheldsrisikoen udgør et problem i forhold til at få flere til at cykle. Især er der i handlingsplanen fokus på forbedring af de sorte pletter for cyklister. Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister er også højt prioriteret. Århus Kommune undersøger netop nu mulighederne for at videodetektere samtidigt ankommende højresvingende lastbiler og cyklister i signalregulerede kryds. Detekteres der mulige konflikter skal der udløses en advarsel til cyklisten i form af en blinkende tavle med eksempelvis påskriften “Cyklist - Giv agt”. 4. Parkeringsforhold Flere cyklister skaber behov for flere og bedre parkeringsfaciliteter – ikke mindst i City. I dag kigger mange cyklister forgæves efter en cykelparkeringsplads i City. Ikke kun cyklisterne, men også det generelle bybillede, vil drage nytte af flere og bedre organiserede parkeringsmuligheder for cyklister.

Udpegningen af et samlet klassificeret hovedrutenet er hovedindsatsen i den nye cykelhandlingsplan for Århus Kommune.

Muligheden for at indføre en tilbagevendende oprydningskampagne er netop nu ved at blive undersøgt. En stor del af manglen på cykelstativer skyldes herreløse cykler, der blot står og optager plads i stativerne. 5. Kombinationsrejser Ved en kombinationsrejse forstås en rejse, hvor trafikanten anvender flere transportmidler, for eksempel ved at skifte fra bil til cykel undervejs. Øget fokus på kombinationsrejser skal ses i sammenhæng med andre indsatser for at løse Århus´ trafikproblemer, og skal være med til at øge cyklens aktionsradius. Herunder er der bl.a. foreslået etablering af en række Parkér og Cykel terminaler samt bedre medtageordninger for cykler i den kollektive trafik. 6. Drift og vedligeholdelse Cyklister er i højere grad end andre trafikanter påvirket af detaljer i veje og stiers udformning og vedligeholdelse. Vedligeholdelsen skal forbedres og afstemmes med det udpegede hovedrutenet, så komforten og fremkommeligheden forbedres. Pt. gennemfører Trafik og Veje en jævnhedsmåling af samtlige 500 km cykelstier i Kommunen for at få et bedre

Fortsættes på side 3 Ud over de eksisterende cykelruter er der i handlingsplanen foreslået 6 nye hovedruter i kilerne af de trafikkerede veje.

2


Ny cykelhandlingsplan for Århus Kommune - fortsat fra side 2 overblik over stiernes tilstand. Jævnhedsmålingerne gennemføres med en lille målebil med påmonteret laser, der detekterer ujævnheder på stinettet. Udover X,Y koordinaterne registreres også Zkoordinaterne på cykelstierne, hvilket muliggør en komplet optegning af cykelruternes horisontale linieføring. 7. Information og dialog Gode cyklistforhold skabes bedst i dialog med brugerne. Konkret information (for eksempel cykelkort og skiltning), dialog med foreninger og fællesråd samt kampagner skal få flere til at benytte tilbuddene. Det videre arbejde Cykelhandlingsplanen er en langsigtet rammeplan. Indenfor handlingsplanens indsatsområder skal der fremover udarbejdes egentlige projekter, der skal forelægges Byrådet med henblik på realisering. Cykelhandlingsplanen indeholder samlet set projektforslag for ca. 240 millioner kroner.

I Handlingsplanen er der foreslået etableret 5 Parker og cykel terminaler ved de trafikale hovedindfaldsveje til Århus. Her kan man parkere bilen og tage cyklen ind til byen via trafikfredelige ruter og i øvrigt nyde dagens motion. Tilbuddet er særligt rettet pendlere, der kommer langvejsfra og ikke har andre muligheder end at køre i bil til og fra Århus.

I Århus Kommunes budget 2008 er dog allerede nu afsat 50 mio. kr. over de kommende 5 år til realisering af dele af cykelhandlingsplanens aktiviteter. Pengene skal sikre, at planen kommer godt fra start. Som opfølgning på vedtagelsen af cykelhandlingsplanen vil der således blive udarbejdet forslag til udmøntning af de 50 mio. kr. der er afsat til forbedringer af forholdene for cyklister. Med baggrund i handlingsplanens prioriteringsprincipper, kan højt prioriterede forbedringer ligge inden for følgende hovedområder: · En markant forbedret drift og vedligeholdelse i en årrække · Anlæg af de nye cykelruter · Kampagner og information for at fremme cyklismen · Forbedring af "missing links" på hovedrutenettet · Cykelparkering · Trafiksikkerhed og vejvisning Yderligere oplysninger om cykelhandlingsplanen kan fås hos Trafik og Veje, civilingeniør Pablo Celis, tlf. 89404479, e-mail: pc@vej.aarhus.dk.

Pt. gennemfører Trafik og Veje en jævnhedsmåling af samtlige 500 km cykelstier i Kommunen for at få et bedre overblik over stienes tilstand. Billedet her er fra presseeventen i forbindelse med Dansk Cyklist Forbunds kåring af Århus som Årets Cykelby 2007.

3


Nyt fra udlandet Danmarks Transport Froskning

Rundkørsler og cyklistsikkerhed

Cyklistsikkerhed i rundkørsler

Rapport 4 2007

Rundkørsler er populære. Meget populære. Både i det åbne land og i byer etableres i disse år rundkørsler i stort tal. Og med god grund: Etablering af en rundkørsel får antallet af uheld med biler til at falde. Det samme gælder desværre ikke uheld med cyklister – antallet af uheld med cyklister falder nemlig ikke, når et vigepligtskryds bygges om til en rundkørsel. Find din indre cykelhelt frem! Det britiske cyklistforbunds cykelkampagne kalder på helten i alle: Det eneste det kræver for at redde jorden er en cykel. “Du behøves ikke være en superhelt for at redde kloden." er slogan for kampagnen Cycle Hero som er sat i værk af det engelske cyklistforbund CTC (Cyclists' Touring Club). Kampagnen slår på at 20% af CO2udledningen stammer fra transportsektoren, og at man ved at tage cyklen, kan både spare verden for CO2 og sig selv for at spilde tiden i en bilkø. På kampagnens website kan man se biografreklamen "CycleHero - The Movie ". Som de siger i England: "Hvis kloden er truet, råber vi efter superhelte. Denne gang er der dog ikke brug for helte med kapper, men enhver med en cykel kan blive en helt." Læs også: Cycle Hero-kampagnen: www.cyclehero.com Det britiske cyklistforbund CTC: www.ctc.org.uk

Danmarks Transport Forskning har undersøgt cyklisters og bilisters adfærd i rundkørslerne, har interviewet cyklisterne selv og set på cyklistuheldene rent statistisk. Den klareste sammenhæng i de statistiske modeller var mellem rundkørslens kurveradius, som er et mål for hvor hurtigt bilisterne kan køre gennem rundkørslen, og antallet af cyklistuheld. Jo hurtigere bilisterne kan køre gennem rundkørslen, desto flere cyklistuheld. Desuden var der klare sammenhænge mellem antallet af biler og antallet af cyklister på den ene side og antallet af cyklistuheld på den anden. Interviewene viste, at cyklisterne selv har en god fornemmelse for de farlige situationer i rundkørslerne. Statistisk set er de situationer, der fører flest uheld med sig, vigepligtsuheld. Det vil sige uheld, hvor bilisten, enten på vej ud af eller på vej ind i rundkørslen, ikke overholder sin vigepligt og dermed rammer en cyklist, der cirkulerer i rundkørslen. Interviewundersøgelsen afslørede også, at en lille del af cyklisterne mente, at det var cyklisterne og ikke bilisterne, der havde vigepligt, når bilister ville ind eller ud af rundkørslen. Dette er ikke noget problem, så længe de pågældende cyklister kører på cykel, men sætter de sig ind i en bil, er det problematisk. Betydningen af cykelstier i rundkørsler er også undersøgt, men der kunne ikke påvises nogen statistisk sammenhæng mellem eksistensen af en cykelsti og antallet af cyklistuheld. Cyklisterne selv mente i interviewundersøgelsen, at rundkørsler med cykelsti var mere sikre end rundkørsler uden cykelsti. Sammenhængen mellem cykelsti og cyklistsikkerhed har været søgt i flere danske studier i tidens løb, men heller ikke her er der fundet nogen entydig sammenhæng. Rapporten ”Cyklistsikkerhed i rundkørsler” (Rapport 4, 2007) er udarbejdet af seniorforsker Tove Hels og forsker Mette Møller. Rapporten kan findes på Danmarks Transport Forsknings hjemmeside: www.dtf.dk Trykte eksemplarer kan rekvireres hos Danmarks TransportForskning. For yderligere information kontaktes: Seniorforsker Tove Hels, tlf. 45 25 65 00, ths@dtf.dk


Kort nyt & landet rundt Troels Andersen - TTS (Technical Traffic Solution) Udvikling og rådgivning i TTS TTS A/S er kendt som leverandør indenfor signaler, parkering og byudstyr. Med udgangspunkt i Odense som national cykelby har firmaet medvirket i en del nyudvikling til cyklister, som f.eks. grønne bølger, cykelpumper, stativer, cykelbarometre mv. Senest har TTS ansat civ. ing. Troels Andersen og civ. ing. Mette Fynbo, der hidtil har arbejdet intensivt med fremme af sikker cykeltrafik for Odense Kommune. Således vil TTS også kunne tilbyde rådgivning på cykelområdet og indgå i udviklingsprojekter i samarbejde med kunderne. Firmaet har sat flere nye projekter igang, og der arbejdes på rådgivning i ind- og udland. I Danmark har klimatopmødet i 2009 sat nye forventning til, hvordan cyklen bør få en markant større rolle i fremtidens byer. TTS arbejder derfor med at bringe mere teknologi og bedre design på banen i forhold til cyklerne og cyklernes infrastruktur. F.eks. arbejdes der på at skaffe mere intelligens på vejene, der kan glæde cyklisterne.

Dobbelt prioritet for de hollandske cyklister I Holland er myndighederne generelt meget bevidste om at gode faciliteter for cyklister fremmer cyklismen. En oplagt måde at fremme cyklismen er bl.a. at gøre det på bekostning af bilernes fremkommelighed. Det skaber positiv fokus på cyklen som et seriøst transportmiddel og cyklisterne kvitterer som regel med flere cykelture. I hollandske byer som f.eks. Groningen er der etableret særlig prioritet for cyklister i udvalgte lyskryds. I Danmark laver man normalt en fase for hver retning på skift, mens lyskrydsene i Groningen har indlagt en særskilt cyklistfase for cyklisterne efter hver af de to faser for bilisterne. Og i cyklistfasen må cyklisterne fra alle retninger køre i alle retninger. Således er forløbet: 1. Bilister i den ene retning 2. Cyklister i alle retninger 3. Bilister i den anden retning 4. Cyklister i alle retninger På den måde får cyklisterne halveret deres ventetid i lyskrydsende. Hollænderne cykler pænt forbi hinanden, uden at der opstår alvorlige konflikter. Et lignende koncept i Danmark ville kræve en evaluering, som beskriver såvel sikkerhed som tilfredshed blandt trafikanterne. Løsningen bør i princippet indføres i alle kryds i et område eller en hel by, således at trafikanterne vænnes til et ensartet princip.

Når der er cyklistfase i signalanlægget får cyklisterne lov til at krydse i begge retninger, mens alle andre trafikanter har rødt.

5


Næstved Kommune Næstved viser vejen frem for cykelparkering ved terminaler Næstved Kommune, DSB og Storstrøms Trafikselskab har igennem flere år arbejdet med planer om en forbedring af forholdene omkring Banegården i Næstved. Da Fonden Realdania i slutningen af 2002 udskrev en konkurrence om ”Bedre Byrum” benyttede de 3 parter sig af muligheden for at konkretisere planerne ved udarbejdelse af et idéoplæg til den fremtidige udformning af hele området omkring Banegårdspladsen. Anlægsfasen er nu påbegyndt og cyklerne har fået en hovedrolle i projektet. Cykelparkeringen ved Næstved Banegård er indtænkt som ét af fire identitetsskabende elementer.

Cykelparkeringen på Næstved Banegårdsplads har været en vigtig del af projektet og cyklisterne har været indtænkt allerede ved de første stregtegninger af projektet. Cykelparkeringen er i det færdige projekt blevet fremhævet som ét af Banegårdspladsens fire identitetsskabende elementer. 1.300 cykelparkeringspladser Cykelparkeringen i det nye projekt for Banegårdspladsen består henholdsvis af allerede eksisterende cykelparkering, hvoraf nogle pladser ”opgraderes”, samt af nyanlagte cykelparkeringspladser. Cykelparkeringen anlægges både i én og to etagers cykelparkeringshuse og det samlede antal cykelparkeringspladser vil komme til at udgøre i alt ca. 1.300 pladser hvoraf ca. 25% placeres i aflåselige afsnit.

Adgangen til cykelparkeringen sker i en glidende bevægelse fra vej- og stinettet omkring Banegården.

De nye cykelparkeringshuse vil blive etableret i lette stålkonstruktioner med perforering og god belysning, der integreres i loftet. Den lette konstruktion skal bidrage til at give et åbent, indbydende og brugervenligt udtryk af parkeringsanlægget. Den eksisterende cykelparkering på Stibroens cykelparkeringshus omdisponeres, således at der på 1. sal kun vil blive cykelstativer i ét plan, samtidig med at 1. sal åbnes op for gratis cykelparkering. Endvidere ombygges rampen ved foden af cykelparkeringshuset, så den drejes mod nord og afkortes. Ved rejsebureauet omdisponeres den eksisterende cykelparkering med henblik på forbedret tilgængelighed og overskuelighed og i den forbindelse indrettes der 20 pladser reserveret til DSBs personale.

2 etagers parkering i en “åben” og brugervenlig konstruktion med rampe til tagparkeringen.

For de passagerer, som benytter cyklen som tilbringertransportmiddel til bus eller tog, er der lagt vægt på, at adgangsvejene mellem cykelrutenet og cykelparkering bliver så korte og direkte som muligt. Således er cykelparkeringen placeret på den direkte rute mellem cykelrutenettet og togperronerne. Ombygningen af Næstved Banegårdsplads er blevet til i et tæt samarbejde med de parter, der i dagligdagen benytter sig af eller har en anden relation til pladsen såsom pendlerne, øvrige rejsende, buschauffører, taxavognmænd, ansatte ved DSB og Banestyrelsen - herunder også Dansk Cyklist Forbund.

6


Nye Publikationer

Ny inspirationsbog omkring gode cykeltiltag i de Baltiske lande 16 europæiske byer deltager i netværket “Baltic Sea Cycling”. Netværket arbejder med at udvikle strategier til fremme af mere miljøvenlige transportformer. Programmet for perioden 2004-2007 har været fokuseret på fremme af cykling som transportform og resultatet foreligger nu som en inspirationsbog med mange gode eksempler på cykelfremmende tiltag. Lidt om netværket Baltic Sea Cycling er et netværk med medlemmer bestående af en række kommuner og organisationer fra Tyskland, Letland, Litauen, Polen og Sverige. Netværkets hovedformål er, at sikre inspiration til udvikling af bæredygtige og attraktive bymiljøer i de respektive lande. Den Baltiske region har de seneste år oplevet en markant stigning i biltrafikken med deraf følgende trængselsproblemer og øget luftforurening - og en oplagt løsning på problemerne skal bl.a. findes gennem en udbredelse af cyklen som transportmiddel. Netværket har modtaget støtte fra EU´s rammeprogram Interreg IIIB, som omfatter støtte til de Baltiske lande. Børns transport på cykel skal i fokus, hvis trafikproblemerne skal bekæmpes effektivt.

Fortsættes på side 8

De 22 partnere i Baltic Sea Cycling fordelt på 16 byer og 6 lande.

7


Kort nyt & landet rundt Trafikpris til Havarikommissionens formand Dansk Cyklist Forbund gav i år Peter Elmings Initiativpris til Sven Krarup Nielsen, som er formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Han får den for sit fremragende arbejde for forebyggelse af højresvingsulykker. I mange år har pressen jævnligt kunnet skrive om tragiske ulykker, hvor cyklister er blevet dræbt af højresvingende lastbiler. Men nu ser kurven ud til at være knækket. Det skyldes ikke mindst det store arbejde, som Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har udført under ledelse af formand Sven Krarup Nielsen. Dansk Cyklist Forbund belønner nu indsatsen ved at tildele Peter Elmings Initiativpris 2007 til Sven Krarup Nielsen. Begrundelsen lyder: "Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har med Sven Krarup Nielsens som formand udarbejdet den fremragende rapport "Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister". Rapportens dybdeanalyser og konkrete anbefalinger udgør et veldokumenteret grundlag for en effektiv forebyggelse af de tragiske højresvingsulykker. Sven Krarup Nielsen har efterfølgende med stor ildhu og autoritet formidlet den nye viden, som rapporten afdækker, til stor gavn for færdselssikkerheden."

Ny inspirationsbog omkring gode cykeltiltag i de baltiske lande - fortsat fra side 7 Cykling i de baltiske lande Cykling i det Baltiske klima kan være en kold og barsk affære - en cykel beskytter ikke mod regn, kulde eller vind og det stiller bl.a. store krav til cyklistens påklædning. Desværre er dette faktum den altafgørende årsag til at mange fravælger cyklen som transportmiddel i de baltiske lande. Den nye inspirationsbog fra netværket skal imidlertid medvirke til at vende denne udvikling. En lang række fokusområder Inspirationsbogen fokuserer på en lang række virkemidler til at fremme cyklismen og herunder er der især lagt vægt på promovering af cyklisme som en livsstil. Derudover indeholder bogen en gennemgang og en række specifikke anbefalinger til forskellige temaer - herunder;

C Pendling C Cykling til skole og herunder transport af børn C fritidscykling C Cykelruter og skiltning C Cyklens samspil med den kollektive trafik C Cykelpolitik C Cykelparkering C Studieture og erfaringsudveksling C Information og kampagner Blandt andet kan man i bogen se eksempler på cykelbump i Groningen, kombinerede bus- og cykelbaner i Malmø og deciderede cykelgader i Tyskland. Eksemplerne er mange og bogen udmærker sig ved sammenhængende - på en lettilgængelig måde - at behandle de lidt mere bløde aspekter af de cykelfremmende initiativer. Desværre findes bogen foreløbigt kun i en engelsksproget udgave. Bogen kan downloades elektronisk på hjemmesiden www.balticseacycling.com. Netværket fortsætter deres arbejde i et nyt program for årene 2008-2012. Interesserede byer kan stadig nå at være med i netværket. Besøg netværkets hjemmeside for yderligere oplysninger på www.balticseacycling.com

8

Nyhedsbrev 16  

Den konkrete klassificering omfatter bl.a. udpegning af primære og sekundære ruter. Kriterierne for udpegningen har især været bestemt af, h...