Page 1

Indhold:

Cykelviden nr. 3/2010

Danske kommuner i internationalt cykelsamarbejde

>> Side 2

Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik

Europæisk lobbyarbejde

>> Side 4

Helsingør på vej mod cykel-ringvej

>> Side 7

Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket

Internationalt samarbejde Dette nummer af nyhedsbrevet indeholder bl.a. et par artikler, der beskriver det europæiske samarbejde, som bliver stadig mere relevant for mange danske kom-

BYPAD giver kommuner cykeloverblik

>> Side 10

muner. Enten i form af direkte samarbejde med kommuner i andre lande eller et mere indirekte samarbejde med EU-systemet.

CO2-udslip. Det kræver ingen internationale klimakonferencer eller komplicerede rundbordssamtaler mellem alverdens regeringsledere. Det eneste, det kræver, er politisk vilje og gode ben. Den politiske vilje har de danske kommuner, og derfor bliver deres indsats værdsat på højeste niveau i EU-kommissionen. Som det fremgår af en af artiklerne i dette nyhedsbrev, ved EU’s danske klimakommissær, at de kommunale cykelinitiativer er en del af løsningen på de globale udfordringer.

Gode idéer efterlyses Cykelviden er et nyhedsbrev fra kommuner til kommuner. Det er derfor helt afgørende med input og gode ideer til redaktionen. Næste redaktionsmøde er den 7. september, men jeg modtager gerne forslag løbende. Min mailadresse: fbr@dcf.dk Frits Bredal, ansvarshavende redaktør

P.S. Hvis du får ny mailadresse, kan du tilmelde den på forsiden af Cykelviden.dk Ellers vil I ikke modtage nyhedsbrevet

www.cykelviden.dk


Danske kommuner i internationalt cykelsamarbejde Middelfart Kommune har netop åbnet døren til et samarbejde på to hjul med en række danske og tyske kommuner. Flere andre danske kommuner er involveret i et rent nordisk samarbejde. Af Allan Priess Poulsen, journalist Det handler om at fremme cyklisme med hjælp fra kolleger i både ind- og udland. Om at søge inspiration hos ligesindede og holde hinanden op på en række fælles mål. Flere danske kommuner har taget del i utraditionelle samarbejder med cykelfremme i fokus. Middelfart Kommune er således netop blevet lead partner på et projekt, der ganske passende lyder navnet Cykler Uden Grænser og foruden Middelfart selv har deltagelse af henholdsvis Svendborg, Kolding, Esbjerg, Kiel og Flensborg Kommuner. Og klimachef Morten Westergaard fra Middelfart Kommune lægger ikke skjul på, at forhåbningerne til det interregionale samarbejde er store. – Jeg forventer mig rigtig meget. Tyskerne kan nogle ting vedrørende cykelfaciliteter, parkeringsforhold og reparationsmuligheder, som vi i hvert fald ikke er vant til i Middelfart. Til gengæld har de tilsyneladende endnu ikke skabt så meget kobling mellem cyklisme og sundhedsfremme, så der er en masse viden og input, der kan blive byttet rundt på kryds og tværs, siger han.

Bedre internt samarbejde Og det er netop formålet. At lade sig inspirere af hinanden og ikke mindst udtænke nye projekter og initiativer samt i fællesskab at holde hinanden op på, at ambitionerne i sidste ende bliver realiseret. Middelfart Kommune har blandt andet benyttet samarbejdet til at optimere sin indsats i kampagnen Vi Cykler Til Arbejde, hvilket resulterede i en stigning på 65 pct. i antal deltagere i forhold til tallene for 2009. Og så er der i Middelfarts tilfælde endnu en fordel, fortæller klimachef Morten Westergaard. – Ét er, at vi samarbejder på tværs af geografi, og noget andet er, at projektet også er fremmende for det interne samarbejde i kommunen. Traditionelle cykelprojekter er typisk forankret i en vej- og trafikafdeling, men nu ligger de også i miljøafdelingen på grund af CO2-regnskabet og i sundhedsafdelingen, fordi cyklisme har en positiv effekt på folkesundheden. Når der pludselig er tre-fire politiske udvalg, der kan se noget konstruktivt i at arbejde sammen, bliver det pludselige meget interessant, siger han.

Svensk og norsk inspiration Frederikshavn Kommune har været lead partner på et lignende projekt i snart halvandet år. Der er tale om et nordisk samarbejde bestående af Frederikshavn, Randers, Silkeborg og Viborg Kommuner samt fem svenske og to norske kommuner. Parterne har valgt at kalde projektet for Nordiske Cykelbyer. – Arbejdet i de 11 kommuner foregår efter en fælles skabelon, for det giver rigtig god mening, at vi alle er på nogenlunde samme stadie, så vi kan udveksle erfaringer om, hvad vi gør, når der opstår den ene eller anden udfordring. Det er rigtig spændende at være en del af, for man får pludselig adgang til en hel masse information, som man ikke nødvendigvis selv har været opmærksom på, fortæller projektleder Finn Rasmussen fra Frederikshavn Kommune og uddyber: – Der sker det, der altid sker, når man er sammen med nogen, der interesserer sig for det samme som en selv. Så går snakken, og man fortæller hinanden en hel masse ting, som skubber bag på den proces, man er i gang med. Nogle gange er det de store linjer, men det kan også bare være navnet på en hjemmeside, der kan hjælpe en et stykke videre, siger han.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2010 - www.cykelviden.dk

2


Cykelbarometer og drikkevand på vej I Frederikshavn Kommune har de foreløbige resultater af det nordiske samarbejde blandt andet været en kortlægning af de eksisterende cykelfaciliteter i kommunen samt udarbejdelsen af et årligt cykelregnskab. På spring står desuden en række initiativer som et cykelbarometer, som det kendes fra blandt andet Rådhuspladsen i København, opsætning af luftpumper og sågar etableringen af en drikkevandsfontæne ved Frederikshavn Banegård. Både Cykler Uden Grænser og Nordiske Cykelbyer er medfinansieret af EU’s udviklingsfond Interreg. Begge projekter bygger på sammenhængen mellem cyklisme, miljøvenlighed og sundhedsfremme og dermed en forventning om, at der kan spares penge på sundhedsbudgettet og skæres ned på udledningen af CO2, når borgerne bytter bilen ud med cyklen.

EU-fokus på cyklister EU-kommissionen lægger op til større fokus på cyklisme. Af Frits Bredal, journalist Ifølge ”EU road safety guidelines 2011-20” skal det overvejes, om der kan gøres mere på cyklismeområdet. I betragtning af de store fordele som cyklisme medfører i forhold miljøet, klimaet, trafikken og den almindelige sundhedstilstand, skal man se på udviklingsmulighederne inden for cyklisme, skriver kommissionen i den nye plan fra august 2010. Cyklister og fodgængere udgør samlet 27 % af alle dødsfald i trafikken i EU-landene, fremgår det. Derfor lægger den nye EU-plan samtidig op til, at sikkerheden forbedres for de bløde trafikanter.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2010 - www.cykelviden.dk

3


Europæisk lobbyarbejde Det Europæiske Cyklist Forbund påvirker kommunernes arbejde på cykelområdet, bl.a. i forhold til hvilke europæiske fonde og projekter, kommunerne kan søge. Af Frits Bredal, journalist – Når vi skal tackle klimaudfordringen, er det afgørende, at vi knækker kurven fra transportsektoren. Her kan cyklen levere et væsentligt bidrag i byerne. Et bidrag, der både mindsker forureningen fra biler og samtidig øger sundhed og velvære, sagde EU’s klimakommissær Connie Hedegaard i forbindelse med Velo-City Global konferencen i København i juni måned. Dansk Cyklist Forbund havde en løbende dialog med Connie Hedegaard, da hun var dansk miljøminister og senere klimaminister. Nu er det primært Det Europæiske Cyklist Forbund – European Cyclists´ Federation – der har dialogen: – Helt generelt arbejder ECF på at gøre sine synspunkter gældende over for europæiske beslutningstagere, inklusive EU-kommissionen, og der er ingen tvivl om, at den nuværende klimakommissær er lydhør”, fortæller Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund og ”treasurer” i det europæiske cyklistforbund. – Og som klimakommissær vil hun kunne lægge pres på transportkommissæren for at få mere cykling og dermed mindre CO2-udslip fra transportsektorens C02-udslip, tilføjer han.

Indirekte EU-påvirkning af kommunerne I henhold til de gældende principper i EU-samarbejdet har kommissionen ikke mulighed for at vedtage regler, der griber direkte ind i forhold til den kommunale planlægning. Men samtidig ved kommissionen, at kommunerne spiller en afgørende rolle i forhold til en række af de store fælleseuropæiske udfordringer på trafik-, miljø- og sundhedsområderne. Kommissionen forsøger derfor blandt andet at påvirke udviklingen i kommunerne via grønbøger, der beskriver udfordringerne og kommer med løsningsforslag og anbefalinger. Kommissionen har mere konkret mulighed for at etablere støtteordninger, som kan fremme innovation og udvikling. Kommissionens aktionsplan fra september 2009 for udvikling af mobilitet i byerne indeholder blandt andet en intention om øget støtte til udvikling af bæredygtig transport. I den regionale udviklingsfond er afsat 600 mio. € til investering i cykelinfrastruktur i 2007-13, hvilket især bliver anvendt til projekter i de østeuropæiske lande. EuroVelo-cykelruterne er således blevet en del af den transnationale transportudvikling (TEN-T), og ECF arbejder for, at cykling opnår en langt større andel af de europæiske investeringer. ECF arbejder i den forbindelse også på at påvirke indholdet af de fonde og EU-programmer, hvor kommunerne i samarbejde med andre europæiske byer kan søge om støtte til konkrete projekter, f.eks. CIVITAS-programmet til udvikling af bæredygtig, renere og mere energieffektiv bytransport. – ECF’s påvirkning af EU-kommissionen ligger ofte på linje med de input, der kommer fra de europæiske byer, herunder fra organisationen Eurocities. Dette øger muligheden for at påvirke indholdet af kommissionens bestræbelser på udvikling af bytransport og – mobilitet. ECF presser også på for at få en bedre og mere sammenlignelig statistik for cykling i EU, fortæller Jens Loft Rasmussen. fortsættes næste side

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2010 - www.cykelviden.dk

4


fortsat fra forrige side

Lokale løsninger på globale udfordringer Den nuværende europæiske klimakommissær ved, hvor stor betydning lokale beslutninger kan have som en del af løsningen på globale problemer. Som en af værterne for det internationale klimatopmøde i København i december 2009, så Connie Hedegaard hvor handlingslammede lande og regeringer kan være, når de skal træffe fælles beslutninger. Decentrale kommunale afgørelser er mindre komplicerede end internationale rundbordssamtaler. Cyklen er et nemt og effektivt sted at starte, hvis man vil gøre noget her og nu for at bekæmpe klimaproblemerne. Det ved den cyklende danske kommissær, der skal finde løsninger på gigantiske europæiske og globale udfordringer: – Jeg tror, at vi som samfund er nødt til at tænke dybere over, hvad vi egentlig mener med velstand og forstå den fulde økonomiske værdi af cyklen som transportmiddel, et middel til CO2-reduktion og velvære i almindelighed, sagde Connie Hedegaard under sin tale på Velo-City Global konferencen.

EU’s nuværende klimakommissær Connie Hedegaard i fælles tråd med Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund og ”treasurer” i European Cyclists´-Federation. Klimakommissæren er meget opmærksom på kommunernes rolle Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2010 www.cykelviden.dk i kampen for bedre miljø og klima. Foto: Mikkel Østergaard

5


Den nationale cykelkonference Er det muligt at få flere nydanskere over på cyklen? Hvordan laver man en bilby om til en cykelby? Og kan man overhovedet få cyklisterne til at overholde færdselsreglerne? Årets nationale cykelkonference besvarer en lang række spørgsmål og lægger op til diskussion omkring endnu flere. Kom og vær med, og mød en lang række af de mennesker og organisationer, der fører an i den eksplosive udvikling på cykelområdet. Blandt indlægsholderne er Københavns nye stadsarkitekt Tina Saaby, som vil fortælle om udfordringerne ved at planlægge en by for mennesker, Kevin Mayne fra England vil fortælle om erfaringerne med at evaluere på cykelbyprojekter og én repræsentant fra Schweiz Mobil vil fortælle, hvordan man kan skabe en cykeldestination i verdensklasse. Nina Hansson fra Malmø kommune vil komme med idéer til nye kampagner, der kan flytte bilture over på cyklen, og så skal vi se og høre hvordan el-cykler er epokegørende for fremtidens brug af cykler. Alt dette sker, når Vejdirektoratet i samarbejde med Fredericia Kommune og Dansk Cyklist Forbund inviterer til cykelkonference den 1. og 2. november 2010 på Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia. Konferencen samler cykeleksperter, byplanlæggere, politikere, interesseorganisationer, forskere og kommunale interessenter fra hele landet til at diskutere udfordringer og løsninger indenfor cykelområdet. Programmet lægger op til to varierede dage, der vil udfordre og engagere konferencedeltagerne. Der vil være store fællessessioner samt 3 parallelle sessioner med regulære oplæg, workshops, pecha kucha og rundbordsdiskussioner. Derudover er der selvfølgelig mulighed for at netværke og have det sjovt sammen. Mandag aften holder vi en fest og kårer årets cykelby 2010. Du finder programmet og tilmelding til konferencen på www.vej-eu.dk

Arrangør: Vejdirektoratet Mette Dam Mikkelsen mdm@vd.dk

Konferencesekretariat: Jens E. Pedersen, VEJ-EU vej-eu@vd.dk


Helsingør på vej mod cykel-ringvej Som en del af kommunens cyklistplan vil Helsingør Kommune etablere en Cityring og en Bypass for cyklister. Håbet er at løse en række årelange problematiske forhold for cyklister i byens centrum. af Allan Priess Poulsen, journalist I Helsingør er det ikke så ligetil at komme rundt i

Tanken er, at Cityringen blandt andet skal bestå

centrum og slet ikke, hvis turen går igennem by-

af ramper, modstrømscykelbaner, cykelstier og

midten med retning mod Helsingør Station. I hvert

vejafmærkning, mens projektet omkring Bypas-

fald ikke hvis man er på cykel. Derfor har kommu-

sen omfatter blandt andet etablering af cykelga-

nen i samarbejde med blandt andre rådgivningsfir-

der, cykling mod ensretningen, alternativ skiltning

maet Moe & Brødsgaard igangsat en række inte-

og fjernelse af eksisterende kantstensparkering. I

ressante initiativer.

øjeblikket er Moe & Brødsgaard i dialog med politi

Det mest opsigtsvækkende handler om etable-

og myndigheder om, hvorvidt og hvordan cykling i

ringen af en Cityring og en Bypass for cyklister i

gågaderne eventuelt kan tillades.

hjertet af Helsingør. Cityringen skal ligge som en

Årsagen til initiativerne skal findes i, at Helsingør

slags cykel-ringvej rundt om centrum, mens By-

bymidte igennem en længere årrække er blevet

passen bliver en direkte rute rettet mod pendlere,

forsøgt fredeliggjort ved etablering af blandt andet

der skal til og fra Helsingør Station. Ruten kommer

gåder og ensretning af biltrafikken. Det har bety-

formentlig til at gå igennem byens gågader.

det, at cyklisterne har måttet bevæge sig ad det overordnede vejnet med omvejskørsel og sikker-

Vil lave innovativ løsning

hedsproblemer til følge. I Helsingør er det endvi-

– Projektet adskiller sig ved, at vi forsøger at

dere kun tilladt at cykle i gågaderne i et begræn-

skabe en sammenhæng i det hele, og vi vil også

set tidsrum, hvilket i perioder umuliggør at tage

gerne gøre det lidt innovativt, fortæller afdelings-

den direkte vej igennem bymidten mod Helsingør

leder Kim Schwartzlose fra Moe & Brødsgaard og

Station på cykel.

uddyber: – Vi håber på, at der bliver mulighed for at lave nogle nye løsninger, som man ikke har set andre steder. Vi kunne godt tænke os at skabe noget, som også kan bruges af andre kommuner, der har lignende problemstillinger med gamle bymidter, hvor der er snævre pladsforhold, siger han.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2010 - www.cykelviden.dk

7


Cityringen i Helsingør skal ligge som en slags cykel-ringvej rundt om centrum, mens Bypassen bliver en direkte rute rettet mod pendlere, der skal til og fra Helsingør Station. Ruten kommer formentlig til at gå igennem byens gågader.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2010 - www.cykelviden.dk

8


BYPAD

- hvis du vil kvalitetssikre dit arbejde Hvor god er kommunes indsats på cykelområdet? Hvor er styrkerne og svaghederne? Hvordan kan arbejdet gøres endnu bedre? Disse og mange andre centrale spørgsmål kan kommunen få svar på gennem en BYPAD-audit. Bicycle Policy Audit BYPAD er et procesværktøj til kvalitetssikring af kommunens arbejde med cykeltrafik og cykelfremme. Det er en simpel og fleksibel metode, der kan bruges i både store og små kommuner. Kvalitetssikring BYPAD tager udgangspunkt i, at arbejdet med at fremme cyklisme er en dynamisk proces. Værktøjet består af 9 moduler, som tilsammen sikrer en systematisk og helhedsorienteret gennemgang af kommunens arbejde med cykeltrafik. Kvaliteten sikres af kommunen selv! En evalueringsgruppe bestående af både politikere, embedsmænd og cyklister fra kommunen gennemgår i fællesskab de 9 moduler og

For spørgsmål eller for booking af uforpligtende møde,

bidrager afslutningsvis til en handlingsplan for det videre

kontakt venligst én af vores BYPAD-auditører:

arbejde.

Marianne Weinreich, mobilitets- og kommunikationskonsulent, Tlf.: 7921 2276 , e-mail: maw@vekso.com

Proceskonsulent

Marie Vestergaard Magni, mobilitets- og kommunikations-

Hele processen ledes af en uddannet BYPAD-auditør, der

konsulent, Tlf.: 7921 2277, e-mail: mvm@vekso.com

sørger for at tilrettelægge forløbet, rådgive undervejs og forfatte den endelige BYPAD-rapport.

Læs mere om BYPAD på www.vekso.cyklisme.com

VEKSØ Hos VEKSØ har vi rustet os til at kunne hjælpe kommuner med at kvalitetssikre deres arbejde med cykeltrafik. Vi har således to certificerede BYPAD-auditører, der står klar til

Referencer: • Sønderborg Kommune, BYPAD certificering 2010 • Aalborg Kommune, BYPAD certificering 2010

at forklare om forløbet og om metoden.

Mere kvalitet i cykeltrafikken... Nordensvej 2 . 7000 Fredericia . denmark Tel +45 7921 2200 . Fax +45 7921 2201 info@vekso.com . www.vekso.com


BYPAD giver kommuner cykeloverblik Analyseværktøjet BYPAD er designet til med enkle midler at synliggøre for alverdens kommuner, hvor de står i forhold til cykelfremme. Og ikke mindst hvordan de kommer derhen, hvor de gerne vil. Af Allan Priess Poulsen, journalist Hvordan involveres cyklisterne i kommunens arbejde med cykeltrafik? Hvordan sikrer kommunen, at de indsatser, der beskrives i strategien, realiseres? Hvilke initiativer er der taget for at fremme livslang cykelbrug? Sådan lyder nogle af spørgsmålene i procesværktøjet BYPAD, der er skabt af en række europæiske cykeleksperter og har til formål at evaluere og kvalitetssikre kommuners indsats på cykelområdet. Det sker blandt andet ved at identificere og synliggøre den pågældende kommunes styrker og svagheder, hvad angår cykeltrafik og cykelfremme og ikke mindst at forbedre samarbejdet og koordinationen afdelingerne imellem. – Bare det at få skabt tiden til at sætte sig ned og få talt om de her ting har været vigtigt. I Aalborg Kommune sidder der jo mange mennesker, der har indsigt i cykelforhold, men med forskellige vinkler, så det har været meget givende at få diskuteret tingene i et forum, som normalt ikke ville være samlet, fortæller Anne Marie Lautrup Nielsen, der er civilingeniør i Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune.

Nødvendigt med samarbejde Marianne Weinreich, der er BYPAD-auditør og mobilitetskonsulent hos Veksø, tilføjer, at mange kommuner allerede har gode og rigtige initiativer i gang, men at de ofte mangler netop det nødvendige overblik for at kunne koordinere de forskellige indsatser og skabe en synergieffekt imellem dem. - Alle erfaringer viser, at hvis man vil arbejde systematisk og helhedsorienteret med cykeltrafik og blive en cykelby, så er det ikke kun en opgave for veje og teknik-afdelingen. Det kan lige så vel være relevant at inddrage sundhedspersonale, miljøfolk og ældreafdelingen, siger hun og uddyber: - Nogle gange er det helt utroligt, hvor meget der kan komme ud af, at man sætter sig ned omkring et bord og får talt sammen. Ofte er der ikke tid til at få koordinere indsatserne på tværs af afdelinger og forvaltninger, og her er BYPAD et rigtig godt værktøj. Nogle gange handler det kun om at gøre det, man allerede forsøger på, men bare på en mere struktureret måde, siger Marianne Weinreich, der mener, at de potentielle fordele ved BYPAD er størst i de mindre og mellemstore kommuner, hvor der ofte ikke er erfaringer med at arbejde med cykelfremme på en systematisk måde.

Ejerskab over processen BYPAD-certificeringen består reelt af 30 spørgsmål, som besvares af en arbejdsgruppe sammensat til formålet. Arbejdsgruppen består som udgangspunkt af henholdsvis to politikere, to embedsmænd og to cyklister, og den konstellation har stor betydning for specielt beslutningstagerne, fortæller Marianne Weinreich fra Veksø. - Det er så nemt at hyre en konsulent til at lave en rapport med nogle anbefalinger, men når dem, der i sidste ende skal føre det hele ud i livet, ikke har været en del af processen, opnår de ikke noget ejerskab, fordi de ikke selv har fundet frem til løsningerne. Det engagement, man opnår ved selv at være den del af forløbet, er utroligt vigtigt for at skaffe de ønskede resultater, fastslår hun.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2010 - www.cykelviden.dk

10


Plads til forbedringer Aalborg Kommune er den seneste danske kommune til at blive BYPAD-certificeret, og her endte den samlede evaluering på 81 pct. af 100 mulige og dermed en særdeles høj score. Ifølge civilingeniør Anne Marie Lautrup Nielsen betyder det dog ikke, at kommunen nu kan læne sig tilbage i vished om, at alt er i sin skønneste orden. - Bestemt ikke. Snarere tværtimod. Det betyder, at vi bliver bekræftet i, at vi langt hen ad vejen gør det rigtige, men at der stadig er nogle områder, hvor der er plads til forbedring. Og så er det under alle omstændigheder vigtigt at kende sit udgangspunkt, inden man kan komme derhen, hvor man gerne vil, siger hun. Siden 2002 er over 120 byer i 21 EU-lande blevet BYPAD-certificeret. I Danmark gælder det henholdsvis Viborg, Hillerød, Nakskov, Odense, Sønderborg og Aalborg kommuner. Flere end 80 BYPAD-auditører fra 21 EU-lande er blevet uddannet og certificeret, så de kan guide kommuner og regioner igennem processen.

FAKTA - BYPAD •

BYPAD står for Bicycle Policy Audit

Er et selvudviklingsværktøj, der definerer, evaluerer og kvalitetssikrer byer, kommuner eller regioners ståsted og indsats i forhold til cykeltrafik og cykelfremme

Evalueringen gennemføres af en BYPAD-gruppe bestående af kommunale embedsmænd, lokale politikere og cyklister. Under ledelse af en BYPAD-konsulent evaluerer gruppen kommunens arbejde med cykeltrafik ved at gennemgå 30 spørgsmål inden for i alt 9 moduler, som tilsammen har til formål at sikre en systematisk gennemgang af kommunens arbejde med cykeltrafik

Efter gennemførelsen af evalueringen udarbejder arbejdsgruppen en prioriteringsliste og et oplæg til en handlingsplan for kommunens fremtidige arbejde med cykeltrafik

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2010 - www.cykelviden.dk

11


Kolofon: Cykelviden nr. 3/2010 Cykelviden udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Cykelviden udkommer fem gange årligt Ansv. redaktør: Frits Bredal Redaktion: Lone Andersen, Erik Bølling-Ladegaard, Jan Jensen og Simon Wrisberg. Layout: Henni Christensen Deadline nr. 4/2010: 4. oktober 2010 De synspunkter, som fremkommer i nyhedsbrevet deles ikke nødvendigvis af Cykelnetværket eller Dansk Cyklist Forbund. Eftertryk med kildeangivelse, i reklameøjemed kun efter aftale med udgiveren.

Hovedsponsorer for Cykelviden:

Cykelviden Nyhedsbrev 27 August 2010  

Danske kommuner i internationalt cykelsamarbejde Europæisk lobbyarbejde Helsingør på vej mod cykel-ringvej BYPAD giver kommuner cykelover...