Issuu on Google+

Indhold:

Cykelviden nr. 5/2010

Afkriminalisering af cyklister

>> Side 2 Trafikadfærd på cykelkonferencen

>> Side 3 At være eller ikke være årets cykelby!

Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket

>> Side 4 Fest i Årets Cykelby

>> Side 5 Cykellandet Holland – en rejseberetning

>> Side 6 Nyt våben mod cykelrod

>> Side 8 Fordelagtig belysning til cykelstierne

>> Side 9

Cykelmillionerne fordelt Over 175 millioner kroner til danske cykelprojekter. Helt nøjagtig 175,9 millioner. Det var resultatet, da den statslige cykelpulje blev fordelt. Tillykke til de mange kommunale projekter, der fik penge! Udmøntningen af cykelpuljen kom i forbindelse med det samlede transportforlig, som alle partier i Folketinget, bortset fra Enhedslisten, står bag. At der nu investeres 176 millioner kroner i cykelprojekter over hele landet er et bevis på den brede politiske opbakning til dansk pedalkraft. Og en cementering af cyklen som en central del af dansk transportpolitik. Pengene fra cykelpuljen bliver bl.a. investeret i dansk cykelturisme. Bornholm får flest penge. Over en 4-årig periode modtager solskinsøen i alt 59 millioner til videreudvikling af cykelnettet:

Middelfart cykler STADIG til arbejde

>> Side 10

”Projektet på Bornholm består af en række integrerede tiltag som cykelturisme, pendling i byer, cykling til skole og fritid samt kampagner – og har potentiale til at blive et fyrtårnsprojekt”, har transportminister Hans Christian Schmidt udtalt til dagbladet

Nye tal tegner cyklismens Danmarkskort

>> Side 12 ”Han lyttede til musikken og døde i trafikken”

>> Side 14 Cykler gratis med S-toget?

>> Side 16 Bornholm satser på cyklerne

>> Side 17 www.cykelviden.dk

Politiken. Læs mere om den bornholmske pedalkraft – og mange andre spændende emner – i årets sidste udgave af nyhedsbrevet Cykelviden. Frits Bredal, ansvarshavende redaktør


Afkriminalisering af cyklister En redegørelse fra justitsministeriet lægger op til, at cyklisterne kan svinge til højre for rødt. På udvalgte steder. Og i samarbejde med kommuner og politi. Af Frits Bredal, journalist ”Dansk Cyklist Forbund vil have, at det bliver lovligt for cyklister at køre over for rødt, hvis de bare skal svinge til højre. Politiet afviser.” Sådan lød en af overskrifterne i Berlingske Tidende i det forgangne år. Idéen om, at cyklister – på udvalgte steder – kan dreje til høre ved rødt, kom ikke ud af det blå. I september afleverede Justitsministeriet en ”Redegørelse om behovet for en mere cyklistvenlig færdselslov inden for Justitsministeriets område.” I redegørelsen kunne man bl.a. læse, at ”politikredsene bør være positive i denne forbindelse, hvis et foreslået tiltag skønnes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt”. For Dansk Cyklist Forbund var redegørelsen et par meter i den rigtige retning. Bl.a. med henvisning til de gode erfaringer i både Tyskland, Holland og Danmark (Odense) har Cyklistforbundet argumenteret for at tillade højresving for cyklister, hvor det er forsvarligt. ”Cyklister skal have mulighed for at komme nemmere frem, der hvor det er muligt. Uden at det går ud over sikkerhed og tryghed”, siger Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund. Han understreger samtidig, at cyklisterne fortsat vil have fuld vigepligt i forhold til andre trafikanter.

Skiltet, der fik medierne til at se rødt I forbindelse med ”Justitsministeriets redegørelse for en mere cyklistvenlig færdselslov”, fik Dansk Cyklist Forbund hurtigt lavet et foreløbigt bud på, hvordan et ”over-for-rødt-skilt” kunne se ud. Som forventet fremkaldte det straks overskrifter i de danske medier: ”Cyklistforbund laver kør over for rødt-skilt”. ”Cyklister kan nok snart dreje til højre, selvom der er rødt”. ”Så kan cyklister dreje til højre, selv om der er rødt lys”. ”Cyklister skal selvfølgelig overholde reglerne ligesom alle andre. Men vi mener, det er på tide at tilpasse lovgivningen, så den afspejler en tid og et land, hvor rigtig mange mennesker kører på cykel. Det er meningsløst at stemple tusindvis af helt almindelige, fredelige cyklister som kriminelle”, siger Jens Loft Rasmussen og tilføjer: ”Vi håber, at kommunerne og politiet vil udnytte de muligheder, som Rigspolitiet og Justitsministeriet lægger op til.”

Over-for-rødt-skiltet, der kan afkriminalisere tusindvis af danske cyklister. Skiltet er foreløbig kun et forslag fra Dansk Cyklist Forbund.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 5/2010 - www.cykelviden.dk

2


Trafikadfærd på cykelkonferencen Den Nationale Cykelkonference i Fredericia i november måned var sprængfyldt med input fra indog udland, gode idéer og heftige diskussioner. En af de mest velbesøgte workshops handlede om trafikadfærd blandt cyklister. Det var en workshop, der bød på direkte konfrontation mellem to helt forskellige foredragsholdere og to helt forskellige synspunkter. Af Frits Bredal, journalist ”Skal cyklister bare overholde reglerne?”, lød overskriften på et indlæg fra politikommissær Mogens Knudsen, leder af Københavns Færdselspoliti. Arrangørerne kunne lige så godt have slettet det retoriske spørgsmålstegn i overskriften, for der var ingen tvivl om politikommissær Mogens Knudsens svar: Ja, cyklisterne skal overholde reglerne! End of discussion. Den to meter høje og omtrent lige så brede kommissær forklarede, iført sin uniform, at cyklisterne efter hans opfattelse er konsekvente lovovertrædere i trafikken. Trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen fra Dansk Cyklist Forbund bemærkede diplomatisk, at de fleste cyklister overholder trafiklovgivningen – eller i det mindste har et ønske om det. ”Så må det være alle dem i Jylland”, replicerede politimanden hurtigt, ”for i København, hvor jeg arbejder, er der ingen, der overholder reglerne”. De hårde udtalelser og udfald fra lovens lange arm fik den tredje deltager i panelet til at bryde sammen og tilstå: ”Alene den seneste måned har jeg overtrådt dansk trafiklovgivning mere end 50 gange. Jeg har faktisk talt”, forklarede Mikael Colville-Andersen provokatorisk for at understrege sin pointe. Nemlig at lovovertrædelserne for det meste er mere harmløse end hensynsløse. Som f.eks. når cyklisterne drejer til højre for rødt. ”Reglerne i trafikken skal tilpasses, så de giver mening for cyklisterne” var den sigende overskrift for Mikael Colville-Andersens indlæg. Men den form for trafikrelativisme gav politikommissæren nu ikke meget for: Lov er lov, og loven skal overholdes! Ellers får vi det rene trafikanarki. At se og høre de to duellanter, Mr. 0 tolerance kontra Mr. ”reglerne i trafikken skal tilpasses” var stærkt underholdende og stimulerende for debatten. Der blev stillet mange spørgsmål og fyret mange kommentarer af fra salen. Diskussionslysten ville ingen ende tage, og til sidst måtte Politikens Adam Hannestad, der var ordstyrer for både den konkrete seance og for hele konferencen, forsøge at lægge sig imellem og lukke mødet, mens de to duellanter sigtede på hinanden – fortsat kampklare til at skyde løs med hver deres krudt. Endnu et af de mange vellykkede delarrangementer på konferencen var forbi.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 5/2010 - www.cykelviden.dk

3


At være eller ikke være årets cykelby! På Den Nationale Cykelkonference blev vinderen af ”Årets Cykelby” afsløret. Hvilken by havde evnen og viljen til at forbedre cyklisternes vilkår og dermed opnå titlen? That is the question! Af Frits Bredal, journalist ”At være eller ikke være årets cykelby”, lød de

visioner, og i stand til at udmønte det i klare hand-

første ord, der kom ud af munden på Claus S.

lingsplaner i en gennemarbejdet cyklistplan. En fi-

Hansen, da han skulle afsløre navnet på årets cy-

reårig strategi for fremme af cyklismen. Antallet af

kelby. Eftersom landsformanden i Dansk Cyklist

cyklister i Helsingør skal øges med 25 % frem mod

Forbund samtidig stod og kiggede på den cykel-

2012. Og samtidig skal borgernes tilfredshed med

hjelm, han holdt udstrakt i hånden, som om det

Helsingør som cyklistkommune øges tilsvarende.

var et kranie, havde han mere end antydet navnet

”Hvad skal der til for at blive kåret som Årets Cy-

på årets vinder.

kelby?” spurgte Claus S. Hansen retorisk og le-

”Man kunne jo også sige noget om Holger Danske

verede selv svaret: ”Evnen og viljen til at forbedre

og symbolikken i, at hans hjemby fører an i den

cyklisternes vilkår. Har en kommune evnen og vil-

stolte danske cykeltradition. En demokratisk og

jen? That is the question!”

folkelig tradition, hvor statsministeren og bistandsklienten triller af sted på samme cykelsti, side om

Helsingør har afsat 49 millioner kroner i budget-

side”, forklarede Claus S. Hansen og kiggede ud

forliget 2010-2013 til at gennemføre sin ambitiøse

over forsamlingen af kommunale embedsmænd,

cyklistplan.

byplanlæggere og mange andre, der til hverdag beskæftiger sig professionelt med cyklisme. ”Årets Cykelby er en by, hvor borgerne har gode ben og hvor politikere og embedsmænd har gode intentioner”, lød det, og nu var ingen i tvivl om, at

Kåringen som Årets Cykelby 2010 har en fantastisk markedsførings-

Helsingør var årets vinder.

værdi for en kommune.

Gennemarbejdet cyklistplan Udnævnelsen af Årets Cykelby fandt sted i forbindelse med middagen den første aften på Den Nationale Cykelkonference på Hotel Kronprins Frederik i Fredericia. De 140 deltagere omkring bordene

hørte

landsformanden

i

Cyklistfor-

Helsingør Dagblad i sin leder med overskriften ”Tillykke Helsingør”, 3. november 2010

bundet motivere sin begrundelse. Han forklarede, at Helsingør har været i stand til at definere mål og

Cykelviden nyhedsbrev nr. 5/2010 - www.cykelviden.dk

4


Dansk Cyklist Forbund har kåret Helsingør til Årets Cykelby. Vinderbyen fejrede udnævnelsen ved et større festarrangement på Kulturværftet den 19. november. Foto: Andreas Hammershøj.


Cykellandet Holland – en rejseberetning Danske cykelbyer kan med fordel søge inspiration hos hollandske cykelbyer. Det er en af pointerne i dette rejsebrev. Formanden for Dansk Cyklist Forbunds Helsingør-afdeling var tidligere på året på kombineret studietur og cykelferie i Holland – Danmarks største konkurrent til titlen som verdens bedste cykelland. Rejseberetning Af Lars Andreassen I sommer var jeg på cykelferie i Holland, og det er et sandt paradis for cyklister. Det gælder uanset om du cykler i byen eller kører ud i landskabet. Et af de steder, vi besøgte, var Groningen i det nordøstlige Holland. Groningen er en af Hollands største byer med 188.000 indbyggere, hvoraf ca. 50.000 er studerende. Midtbyen er bilfri – der kører stort set kun busser og varebiler. Til gengæld er der tusindvis af cyklister, der har lov til at køre i alle gaderne. Og som fodgænger skal man være på vagt, for cyklisterne kører frisk til. Et sted, der imponerede os en del, var stationen. Normalt er der kaotiske cykelparkeringsforhold ved stationerne i Danmark (se blot Helsingør station eller Nørreport station). I Groningen var ingen cykler synlige ved stationen, idet al cykelparkering var placeret under jorden i to niveauer og det var ikke besværligt at sætte cyklen op ”på 1. sal”, idet man kunne trække en sliske ud, sætte forhjulet ind på slisken og derefter med let hånd skubbe cyklen op ”på 1. sal”. Og der var orden på cykelparkeringen - ingen cykler var parkeret eller smidt udenfor stativerne. Vi kørte også mange ture ud i landskabet, og lige meget hvor vi skulle hen, var der skiltede cykelruter. Cykelruterne var ikke forbeholdt cykler alene, for der kørte også biler på ruterne. Biltrafikken var dog ikke intens på disse veje, idet et overordnet vejnet sørgede for, at bilisterne havde deres egne ruter, så de hurtigt kunne komme fra A til B. Men også langs de mere trafikerede veje var der cykelsti adskilt fra biltrafikken med en bred græsrabat. Selvom Danmark er et godt land at cykle i, er der rigtig meget, vi kan lære af hollænderne. F.eks. så vi kun én bom på de 350 km vi cyklede. Jeg kom hjem med masser af inspiration, som jeg vil give videre til kommunens trafikplanlæggere. Om de er lydhøre, vil kun fremtiden vise. Redaktionen: Efter dette rejsebrev blev skrevet, udnævnte Dansk Cyklist Forbund Helsingør til ”Årets Cykelby”. En af del af begrundelsen for valget var de ambitiøse planer, der er opstillet i Helsingør Kommunes ”Cyklistplan 2010”. Planen er udviklet i et tæt samarbejde mellem kommunen og Cyklistforbundets Helsingørafdeling.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 5/2010 - www.cykelviden.dk

6


Dansk Cyklist Forbund har vĂŚret pĂĽ studietur i Holland. Billedet her er fra Groningen, der er helt bilfri i midtbyen.


Nyt våben mod cykelrod Ny cykelinspektør skal rydde op i cykelrodet i Århus Midtby. 29-årige Anders Freestone skal med en titel af kommunal cykelparkeringsinspektør sørge for, at Banegårdspladsen og andre centrale dele af byen igen bliver til at få øje på for parkerede cykler. Af Pablo Celis Århus’ centrum er ved at drukne i cykler af mangel på cykelparkeringspladser. Årsagen er flere cyklister i byen og derfor har Århus Cykelby taget nye midler i brug for at rette op på de kaotiske forhold med væltede og ulovligt parkerede cykler. Den nyansatte cykelparkeringsinspektør får nemlig to hovedopgaver. For det første skal han rydde op. Han skal rejse væltede cykler op, og han skal fjerne cykler, der spærrer for fodgængere. Desuden skal han sørge for, at herreløse cykler ikke står og fylder i stativerne. Helt konkret forsyner han cykler, der ser efterladte ud, med en stor, iøjnefaldende seddel. Hvis sedlen stadig sidder på cyklen tre-fire uger efter, samler inspektøren cyklerne et centralt sted og ringer til kommunens entreprenørfolk, der kommer og henter dem. Derefter køres cyklerne til kommunens materielgård. Her kommer først politiet på besøg for at undersøge, om cyklerne er stjålet. Derefter sorteres resten i to portioner: Den ene portion sælges på auktion, den anden køres til skrot. Den nye cykelparkeringsinspektør er i første omgang ansat på deltid frem til nytår som et forsøg. Men med baggrund i de allerede indhøstede gode erfaringer kan det meget vel være, at ansættelsen udvides til en fuldtidsstilling i 2011. I mellemtiden arbejder Århus Cykelby på højtryk på at udvide cykelparkeringsfaciliteterne i den indre by. Lige nu ligger der projekter for etablering af mere end 500 nye pladser i midtbyen i 2010 – og der vil komme mange flere nye anlæg i 2011.

Banegårdspladen - før besøg af cykelparkeringsinspektøren.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 5/2010 - www.cykelviden.dk

Banegårdspladsen - efter besøg af cykelparkeringsinspektøren.

8


Fordelagtig belysning til cykelstierne Ny teknologi kan levere effektiv og billig belysning til cykelstierne. Århus Cykelby er begyndt at anvende systemet. Af Frits Bredal, journalist Der er mange fordele ved at cykle. I Århus rekla-

Borgerinddragelse

merer kommunen ligefrem med, at der er 8000

I forløbet med at indføre LED-Mark, har Pablo

fordele. Det er også en stor fordel, hvis man kan

Celis haft en god dialog med borgerne om, hvad

se noget, mens man cykler. ”Da vi her i kommunen

der skulle gøres, hvordan det skulle gøres og

hørte fra indbyggere i Århus, at mørke cykelstier

hvornår.

var en hindring for at tage cyklen, vidste vi, at der

”Vi er startet med Oddervej fra Højbjerg til Beder,

skulle gøres noget ved det. Inden for bygrænsen

og i forløbet på Grenåvej, som netop er blevet af-

levner de kommunale regler mulighed for at etab-

sluttet ved Skødstrup, er det en borgerhenvendel-

lere belysning af cykelstier, og det gøres typisk

se, som har ført til prioritering af forløbet. Det stod

med traditionelle elbaserede teknologier. Men

klart, at belysning var tiltrængt. Når der ikke er lys,

uden for bygrænsen er det ikke muligt, primært

sidder man meget anspændt på cyklen, men lede-

fordi de økonomiske konsekvenser vil være alt for

lyset gør, at man føler sig sikker. På grund af den

store”, fortæller Pablo Celis, der er civilingeniør og

meget varierende kvalitet af cykellys, er denne

projektleder af Århus Cykelby.

type belysning væsentligt bedre end reflekterende

Etableringsomkostningen for 1 meter belysning på

kantstriber, som ellers også kunne være en løs-

cykelsti med traditionelle metoder og kabelført be-

ning”, siger Pablo Celis.

lysning er ikke under 300 kr., men produktet LED-

Ifølge Pablo Celis har borgerne i Århus foreløbig

Mark kunne løse kommunens problem til 1/10 af

reageret meget positivt på det nye system.

omkostningen for de traditionelle tråd-baserede teknologier. ”Efter flere års produktudvikling er holdbarheden for en LED-Mark brik nu oppe på minimum 5 år, så vi tør godt stole på teknologien. Derfor har vi placeret dem som ledelys på cykelstier to steder i Århus”, siger Pablo Celis. Hver LED-Mark består af LED lysdioder, solceller og et batteri, der lades op i løbet af dagen. Efter mørkets frembrud styrer lysenheden selv, hvornår den skal være tændt og slukket. Den kan også bruges til at gøre opmærksom på særlige risici, f.eks. frost. LED-Mark er udviklet af virksomheden Geveko ITS, der er en del af LKF Vejmarkering, som i mange år har udviklet og forbedret vejstriberne på de danske veje.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 5/2010 - www.cykelviden.dk

9


Middelfart cykler STADIG til arbejde Middelfart Kommune har med succes videreudviklet Dansk Cyklist Forbunds VI CYKLER TIL ARBEJDE kampagne. Kommunen har skabt sin egen, lokale variant af kampagnen, og vil nu udgive en drejebog med vejledning til processen. Drejebogen kan bl.a. bruges af andre kommuner. Af Frits Bredal, journalist VI CYKLER TIL ARBEJDE er en landdækkende kampagne, der afvikles hvert år i maj måned. Bag kampagnen står Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund. I Middelfart er de så begejstrede for idéen, at de forlænger kampagnen fra foråret til efteråret. VI CYKLER – STADIG – TIL ARBEJDE er navnet på den lokale variant: ”Middelfart Kommune får reduktioner i CO2 udledning og sundhedsgevinster ved at forlænge kampagnen. Samtidig får vi tydeliggjort for deltagerne, at det faktisk er godt cyklevejr hele året. Vi får demonstreret den gode lygteteknologi, der viser vejen for efterårscyklister. Så alle de positive ting fra forårskampagnen samt alle de nyudviklinger, der er gennemført i kommunens kampagne er vores gevinst”, siger Steen Dahlstrøm, borgmester i Middelfart.

Drejebog til fri afbenyttelse Middelfart Kommune står bag alle elementer i efterårskampagnen. Kommunen tager imod tilmeldinger, indsamler resultater, tilbyder sundhedstjek, udlover præmier etc. Samtidig indgår vidensdeling som en del af kommunens kampagnekoncept: ”Vi forærer en komplet How-to-do manual med eksempler og beregningsværktøj fra vores kampagne. VI CYKLER – STADIG – TIL ARBEJDE består af simple elementer, der frit kan kopieres af andre kommuner. Men kampagnen kan også anvendes på virksomhedsniveau. Drejebogen beskriver hele kampagne-processen, inklusive konkrete nyhedsbreve”, siger Henrik Christoffersen, kampagneleder i Middelfart Kommune. Klik her for mere information om kampagnen i Middelfart

Stadi

g

VI CYKLER TIL ARBEJDE – Deltag gratis i kampagnen! Foråret var en succes – efteråret bliver vanvittigt! Vi fortsætter den 20. september – 17. oktober 2010. Tilmelding af hold sker til: vicyklerstadigtilarbejde@middelfart.dk senest d. 10. september. Husk at angive jeres: • Holdnavn • Arbejdsplads • Holdkaptajn (mailadresse) • Navne på holddeltagere

lder et en indehhoeder: Kampagnye g tjek li u m n af r gratis sundheds , som fede hav til byde ster

gevin • Vi ugentlige • Der er og lygter! icks i hjelme tips og tr de go om ser • Vi oply rets lune historier ne rå eg te es ef rn er deltage kler • Vi bring ræmien er igen 2 cy is? • Hovedpvi det også er grat e • Sagd

Yderligere information kan findes på: www.middelfart.dk / Om kommunen / Den grønne vækstkommune / Cykler uden grænser / Vi cykler stadig til arbejde

Middelfart Kommune har udformet en plakat til kampagnen.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 5/2010 - www.cykelviden.dk

10


Hvordan ser fremtiden ud for cykeltrafikken? Hvor er I på vej hen, og hvordan vil I nå jeres mål?

Cykelregnskab

- nøgletal for cykeltrafikken

Cykelpolitik

- afstikker rammerne, angiver retningen og opstiller klare mål for arbejdet med fremme af cykeltrafik.

Cykelhandleplan

- indeholder en prioritering af hvilke handlinger, der skal iværksættes hvornår for at opnå de fastsatte mål.

BYPAD eller

3-i-1

- kvalitetsikringsværktøj, der indeholder elementer af både cykelregnskab, cykelpolitik og cykelhandleplan. Ved en simpel udvidelse kan du i én og samme proces udarbejde samtlige dokumenter og derved sikre en sammenhængende og strategisk plan for cykeltrafikken i kommunen.

I VEKSØs mobilitetsafdeling er arbejdet med processer, udarbejdelse af cykelpolitikker, handleplaner og cykelregnskaber en del af hverdagen. I er derfor meget velkomne til at kontakte os og få en snak om, hvordan vi i fællesskab kan sammensætte en løsning, der matcher jeres behov. Mobilitetschef Marianne Weinreich, maw@vekso.com, T. 2126 9086 Mobilitetskonsulent, Marie V. Magni, mvm@vekso.com, T. 5132 7780 Rådgivningsreferencer: www.cyklisme.vekso.com


Nye tal tegner cyklismens Danmarkskort Nu er der nye landsdækkende tal for, hvor meget der cykles i de danske kommuner. Tallene viser store forskelle mellem kommuner og landsdele. Af Frits Bredal, journalist De cykler mest i København. Meget på Fanø.

Undersøgelsen er baseret på et stort antal in-

Og meget lidt på Samsø. Det er bare nogle af de

terview med tilfældigt udvalgte personer bosat i

konklusioner, man kan læse ud af de nye, lands-

Danmark om transportadfærden ”dagen i går”.

dækkende tal, som Dansk Cyklist Forbund præ-

Interviewpersonerne

senterede på Den Nationale Cykelkonference i

ved hjælp af CPR-re-gisteret og opregnes efter

Fredericia.

geografi, alder og køn.

Dansk Cyklist Forbund har købt data fra DTU’s

Jens Loft Rasmussen gør opmærksom på, at selv-

Transportvaneundersøgelsen (TU) om cykling og

om materialet langtfra er endegyldigt, så er tallene

anden trafikal adfærd i perioden 2007-2009 i de

det bedste, cykeldanmark har på nuværende tids-

danske kommuner. Udover at belyse, hvor meget

punkt.

borgerne i de enkelte kommuner cykler, viser tal-

”Formålet er også at sætte skub i en proces, så

lene, hvor meget man anvender cyklen i forhold til

Danmark efterhånden får flere og mere sammen-

andre transportmidler, inklusive gang.

lignelige tal og data. Overskueligt og let tilgænge-

”Selvom tallene er forbundet med en vis sta-

ligt talmateriale er afgørende for kommunernes

tistisk usikkerhed, afhængig af hvor mange, der

motivation og mulighed for at vurdere egne og an-

har deltaget i undersøgelsen i de enkelte kommu-

dres resultater”, siger Jens Loft Rasmussen.

udvælges

repræsentativt

ner, så giver materialet et godt overblik og nogle klare tendenser for cyklismens position i forskel-

Kontakt Dansk Cyklist Forbund for spørgsmål

lige dele af landet”, siger Jens Loft Rasmussen,

vedr. tallene.

direktør i Dansk Cyklist Forbund og manden, der præsenterede det nye materiale på cykelkonferencen i Fredericia.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 5/2010 - www.cykelviden.dk

12


Dansk Cyklist Forbund har udarbejdet en række kort, der illustrerer det nye talmateriale. De mørkegrønne farver markerer de kommuner, hvor cyklisme udgør den største procentvise andel af trafikturene. De gule farver viser de kommuner, der ligger lavest.


”Han lyttede til musikken og døde i trafikken” Frederiksberg Kommune har bevidst valgt en aggressiv kommunikationsform i en kampagne om farerne ved at være optaget af telefon eller musik i trafikken. Resultaterne er overvejende positive. Af Allan Priess Poulsen, journalist ”Han lyttede til musikken og døde i trafikken”. ”Hun tjekkede sms’en og døde i processen”. Budskaberne er ikke til at tage fejl af i Frederiksberg Kommunes kampagne ”Trafikken kræver alle dine sanser”. Og de virker. ”Normalt kører vi ikke med så hårde slogans, men vi valgte den model, fordi vi mente, det ville være den mest slagkraftige. Vi har været meget bevidste om, at kampagnen gerne måtte vække folk og fange deres opmærksomhed, og evalueringen af den viser også, at den er blevet positivt modtaget og faktisk også husket relativt godt”, fortæller Helle Schou, der er ingeniør og projektleder i Frederiksberg Kommune.

Et overraskende højt tal Kampagnen blev afviklet i oktober og formidlet via vejbannere, vejplakater, plakater på skoler, biblioteker og på rådhuset. Derudover blev der placeret postkort på caféer og annonceret på metrostationer. Frederiksberg Kommune afviklede kampagnen første gang i 2009 og valgte i år at udvide den med en evaluering, der blandt andet viser, at 73 pct. af de tilfældigt adspurgte har bemærket kampagnen, og at 78 pct. af disse fandt den god. Begge bemærkelsesværdigt høje tal, hvilket ligeledes er tilfældet med de 59 pct. af de adspurgte, som svarer ja til, at de selv lytter til musik eller taler i mobiltelefon, mens de er i trafikken. ”At næsten to tredjedel af de adspurgte bruger sin telefon eller hører musik i trafikken er for mig lidt overraskende. Jeg havde måske nok regnet med, at det ville være et højt tal, men det her synes jeg er rigtig mange”, konstaterer Helle Schou.

De unge syndere Frederiksberg Kommune har valgt at fokusere på området, fordi kommunen huser mange lette trafikanter, hvilket år efter år afspejler sig i uheldsstatistikken. Typisk udgør cyklister, fodgængere og knallertkørere således mere end tre fjerdedele af de tilskadekomne, selv om de kun er involveret i en tredjedel af ulykkerne. Som cyklist på Frederiksberg er der dermed al mulig grund til at passe på, hvilket understreges på det mere generelle plan af en hollandsk undersøgelse, som kommunen henviser til i kampagnen. Heraf fremgår det, at risikoen for at blive involveret i en ulykke er mindst 140 pct. større, hvis man som cyklist er optaget af mobiltelefonsnak, sms-beskeder eller har musik i ørerne i modsætning til at have alle sine sanser til rådighed. Undersøgelsen viser ligeledes, at unge mellem 12 og 17 år har mere end dobbelt så stor risiko for at blive involveret i en cykelulykke som personer over 35 år. Og netop det forhold hænger sandsynligvis sammen med brugen af mobiltelefon og musik i trafikken. ”Kampagnen er primært målrettet mod den yngre gruppe af trafikanter, fordi det netop er dem, der mest kan finde på at sende en sms eller at have iPod’en i ørerne, mens de cykler. Og de skal ligesom andre være opmærksomme på, at det at færdes i trafikken kræver fuld opmærksomhed. Man har brug for alle sanserne, for med musik i ørerne kan man for eksempel ikke høre en udrykning”, siger Helle Schou, der hæfter sig ved, at ingen er blevet stødt eller på anden måde negativt overrasket over de kontante budskaber, der adskiller kampagnen fra lignende initiativer.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 5/2010 - www.cykelviden.dk

14


Frederiksberg Kommune har bevidst valgt en aggressiv kommunikationsform i en kampagne om farerne ved at vĂŚre optaget af telefon eller musik i trafikken.


Cykler gratis med S-toget? Forsøgsordningen med gratis cykler i S-togene har været populær blandt københavnske cyklister. Men der er også kritiske røster. Af Frits Bredal, journalist Forsøgsordningen med gratis cykler i S-togene har kørt siden 15. januar 2010, og målt på hvor mange, der har benyttet sig af gratis-tilbuddet, har den været en ubetinget succes. Men selvom mange cyklister er glade for ordningen, har der også været kritiske bemærkninger fra togpassagerer, der følger sig generet af cyklerne. ”Hvordan fungerer ordningen med gratis cykler i toget?” spurgte gratisavisen Urban et udvalg af borgere og fik forskellige svar: ”Det fungerer fint. Jeg tog faktisk aldrig cyklen med i toget, dengang jeg skulle betale for det”, fortalte en 17-årig gymnasieelev. Den nytilkomne togpassager/cyklist eksemplificerede dermed, at forsøget på mange måder var vellykket: Det nye tilbud har fået endnu flere københavnere til at flekse mellem cyklen og offentlig transport – i stedet for at tage bilen. Men pendlertalsmanden for Taastrup-Ringbanen havde en helt anden opfattelse: ”Efter at det er blevet gratis at tage cykler med, er der jo fyldt op med både cykler og barnevogne alle vegne efterhånden”, udtalte han. Med andre ord: Nogle passager opfatter de mange nye cyklister som pladskrævende og dermed irriterende fremmedelementer i toget. Hos cykelsekretariatet i Københavns Kommune ser de gerne en endnu mere ambitiøs ordning: ”Det nuværende set up kan ikke håndtere den store efterspørgsel uden gener for de øvrige passagerer. Det kan gøre folk sure på cyklerne, som det fungerer nu. Men tænkes det ambitiøst med mere plads og egentlige vogne til cyklerne, så er det super”, siger Andreas Røhl, leder af cykelsekretariatet, til Cykelviden. Hos DSB understreger man, at cyklisterne primært stiger ind og ud i de forreste og bagerste indgange, og øvrige passagerer kan helt undgå cyklerne, hvis de bruger andre indgange. Forsøgsordningen løber frem til udgangen af 2010.

Mange passagerer vil gerne have cyklen med i S-toget i stedet for at efterlade den i stativet.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 5/2010 - www.cykelviden.dk

16


Bornholm satser på cyklerne Bornholms Regionskommune har givet cykelvejene et grundigt eftersyn, og udarbejdet en udviklingsplan til 141 mio. Med trafikforliget den 26. november blev der opfyldt et stort bornholmsk ønske, da cykeltrafikken får en statslig indsprøjtning på i alt 58,6 mio. i perioden frem til 2014. Af vejchef Hardy Pedersen og arkitekt Philip Rasmussen

Fra jernbane til cykelvej i 25 år talte man på Bornholm om at bygge jernbaner, og i 1900 åbnede den første bane imellem Rønne og Nexø, der også blev den sidste der indstillede driften i 1968. Nedlæggelsen af de bornholmske jernbaner skulle imidlertid blive begyndelsen til et enestående cykelvejsnet på Bornholm. De jævne jernbanetracéer er mange steder sprængt ind i klipperne, og har efterladt nogle spor i landskaberne, der egner sig rigtig godt til cykeltrafik. Alt imens landskaberne omkring cykelvejene er dramatiske og afvekslende, er selve cykelvejen uden de samme terrænspring. I 1980´erne udvikledes cykelvejsnettet, som kom til at omfatte 235 kilometer cykelvej.

Cyklen i den regionale vækst I dag bliver de bornholmske cykelveje brugt flittigt, og har været med til at udvikle Bornholm til en førende cykelferiedestination. Cykelturisterne er hensynsfulde overfor natur, landskaber og bymiljø og efterlader ikke de store gener. Til gengæld efterlader Bornholms feriecyklister hvert år et trecifret millionbeløb på øen. Derfor har feriecyklingen stor betydning for det bornholmske samfund, og indeholder regulære arbejdspladser. Sådan kan man imidlertid ikke være sikker på, at det også vil være i fremtiden. Derfor besluttede Bornholms Regionskommune at give cykelvejene og cykeltrafikken et 100.000 kilometers eftersyn.

Bornholmske cykelbyer Cykelvejene skal i fremtiden hægtes bedre sammen med byernes cykelruter, og cykelnettet skal ikke mindst være et bedre tilbud til bornholmerne. Derfor sættes der i udviklingsplanen fokus på byernes cykelmuligheder, således at det i fremtiden bliver meget enklere at få noget af den nødvendige daglige fysiske aktivitet i forbindelse med hverdagens gøremål. Cykelnettet skal således være en del af et godt tilbud om bedre livskvalitet ved at bo på Bornholm. Dernæst har Bornholms Regionskommune sat fokus på de økonomiske aspekter ved at integrere folkesundheden konsekvent i udviklingen af cykelkultur og cykelveje på Bornholm. Der er store direkte omkostninger for kommunen, når borgerne bliver syge. Derfor har borgerne og kommunen en fælles interesse i at opprioritere forebyggelsen af tidens livsstilsygdomme. fortsættes næste side

Cykelviden nyhedsbrev nr. 5/2010 - www.cykelviden.dk

17


Cykelstier langs Munch Pedersens Vej på Rønne havn kombineres med helhedsorienteret byfornyelse, hvor der er gode passager imellem havn og by. Tegning: Philip Rasmussen.

fortsat fra forrige side

Mange cykelinfrastrukturprojekter Planen indeholder således flere og store perspektiver for det bornholmske samfund. Det er imidlertid også en kostbar plan, der indeholder en række større anlægstunge investeringer i byerne. Først og fremmest er det nødvendigt at udbygge cykelstinettet i Rønne. Bornholms Regionskommune har udviklet et profil, hvor der plantes gadetræer, når der etableres nye cykelstier.

Nye arbejdspladser og gode byer Udviklingsplanen er udarbejdet i samarbejde med en række foreninger og erhvervslivet - blandt andet de handlende i Rønne. Det er vurderingen, at den samlede plan vil betyde yderligere 150 nye regulære arbejdspladser på Bornholm, og at cykelsatsningen vil give sit bidrag til at bevare værdifulde bornholmske bymiljøer. Redaktionen: Hardy Pedersen er vejchef i Bornholms Regionskommune. Han har tidligere været vejchef i Bornholms Amt, og har fra begyndelsen været med til at etablere de bornholmske cykelveje. Philip Rasmussen er projektleder for udviklingsplanen for cykelvejene.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 5/2010 - www.cykelviden.dk

18


Kolofon: Cykelviden nr. 5/2010 Cykelviden udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Cykelviden udkommer fem gange årligt Ansv. redaktør: Frits Bredal Redaktion: Lone Andersen, Erik Bølling-Ladegaard, Jan Jensen og Simon Wrisberg Layout: Henni Christensen Deadline nr. 1/2011: 1. februar 2011 De synspunkter, som fremkommer i nyhedsbrevet deles ikke nødvendigvis af Cykelnetværket eller Dansk Cyklist Forbund. Eftertryk med kildeangivelse tilladt, i reklameøjemed kun efter aftale med udgiveren.

Hovedsponsorer for Cykelviden:


Cykelviden Nyhedsbrev 29 December 2010