Page 1

Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket

Nyt udtryk:

”Odensenize” Cycle City Odense A bike may not make the world go round, but it sure makes the ride more fun.

Cykelviden, april 2011


Indhold:

Cykelviden nr. 5/2010 ”Odensenize”

Nye skadestuedata gavner cyklister

Hvis en kommune skal sælge sig selv som cykelby, er det ikke nok at investere i ny asfalt. Der skal også investeres i ny kommunikation.

>> Side 5 På den internationale cykelkonference Velo-City i Sevilla i marts måned delte Odense

Energitjenesten udlåner el-cykler

>> Side 7

Cykelby reklamefoldere ud. Forsiden af folderen ses på forsiden af denne udgave af Cykelviden – som et eksempel på den form for markedsføring, der kommer til at spille en stadig større rolle på cykelområdet (det er dog redaktionen af Cykleviden, der har fundet på udtrykket ”Odensenize”, mens Odense Kommune blot anvender udtrykket

Nationale cykelruter ses efter i sømmene

>> Side 8

”Cycle Cityaf Odense”). Udgives Dansk Cyklist

Forbund i samarbejde med Cykelnetværket

Sevilla var valgt som værtsby for Velo-City, fordi den har gennemført en kraftig revitalisering af sig selv som cykelby. For bare få år siden var Sevilla ved at blive kvalt i

Naser Khader: Cyklen et vigtigt redskab til integration

>> Side 10 Ambassadører på 2 hjul i New York!

>> Side 11 Cykelbyen New York

>> Side 13 Politi og kommuner samarbejder godt om trafikændringer

>> Side 16

bilkøer og bilos, men nu vrimler det med fodgængere og cyklister. Flere cykler i Sevilla har krævet en total omlægning af den fysiske infrastruktur. Det har samtidig også krævet en omlægning af den mentale infrastruktur hos byens borgere, der blev præsenteret for fordelene ved at skifte fra fire til to hjul: Også i Sevilla har nye bycykler, cykelstier og cykelparkering skulle kombineres med moderne markedsføring for at opnå et succesfuldt resultat. Der skal sættes billeder og ord på cyklismen. På den internationale cykelkonference blev Danmark og København mange gange fremhævet som eksempler til efterfølgelse – ikke mindst når det gælder evnen til at reklamere for sig selv. ”Copenhagenize” er et internationalt begreb, bl.a. via den sexede markedsføring, som fotografen og cykelentusiasten Mikael Colville-Andersen har skabt med sit website af samme navn: copenhagenize.com og cyclechic.com viser, at cyklisme ikke kun handler om trafik- og vejregler, men i lige så høj grad om glæde og livsstil. Og det med glæde og livsstil er de også inde på i Odense: ”A bike may not make the world go round, but it sure makes the ride more fun”, skriver de i folderen fra den fynske hovedstad, og det ville da være dejligt, hvis begrebet Copenhagenize fik konkurrence fra et helt nyt udtryk: Odensenize Frits Bredal, ansvarshavende redaktør

www.cykelviden.dk


cycle city odense

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

3


cycle city odense

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

4


Har du et godt foto?

Hvordan står det til med markedsføringen i din kommune? Har du et godt billede, et godt eksempel på effektiv markedsføring af cyklismen i din kommune, så send det gerne til Cykelviden, att. Frits Bredal Adressen er som altid - frb@dcf.dk

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

5


Nye skadestuedata gavner cyklister Hvis de sorte huller i ulykkesstatistikken skal fyldes op kræver det større inddragelse af skadestuernes egne stedfæstelser af de trafikuheld, hvor politiet ikke er involveret. Region Syddanmark fører an, mens det stadig kniber i resten af landet. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Kigger man alene på de trafikuheld, som bliver

henvisning til, at de bløde trafikanter, herunder

indrapporteret af politiet får man kun et overblik

cyklister, på nuværende tidspunkt er undertrykt i

over cirka fem procent af alle ulykker herhjemme,

statistikkerne.

og der sker samtidig automatisk en favorisering af

På Odense Universitetshospital har man siden

data, hvor biler er involveret. Det er derfor nødven-

2009 deltaget i et pilotprojekt med stedfæstelser

digt, at skadestuerne selv leverer information om

af ulykker, som skal køre til og med udgangen af

alle både større og mindre ulykker, som ikke har

2011. Århus og Glostrup skulle implementeres når

været af en så alvorlig grad, at politiets tilstede-

de på Fyn havde afklaret det tekniske. Glostrup

værelse var nødvendig.

er netop er gået i gang, mens Århus har droppet

Oplysningerne er påkrævet for at skabe et bedre

projektet, fordi de ikke kan få det indpasset i udvik-

grundlag for en mere sikker trafik fremover.

lingen af det patientsystem, som de har i Region Midtjylland.

Fyn i front med skadestuedata Mens det for en stor del af landets sygehuse kni-

Skal ikke belaste arbejdsbyrden

ber med at få registreret, hvor ulykkerne er sket,

Ifølge Jens Lauritsen er det altafgørende, at regi-

har man på Odense Universitetshospital i sam-

streringerne af hvor en ulykke er sket, er så simpel

arbejde med andre fynske sygehuse siden slut-

og let at bruge som muligt.

ningen af 80’erne på eget initiativ kontinuerligt

”Hvis man skal lave sådanne registreringer skal

stedfæstet, hvor ulykkerne er sket, når tilskade-

det være som led i det normale arbejde, og ikke

komne er kommet ind. De er blandet andet blevet

noget der kræver specialiserede arbejdsgange,”

brugt til, at lave lister over de farligste lyskryds,

siger han.

mens kommunerne har kunnet få tilsendt data,

Skadestuens stedfæstelser skal være en del af

når man har stået over for ændringer i den lokale

den normale patientregistrering med tilknytning

infrastruktur.

til et kort fra Kort og Matrikelstyrelsen, mens de

”Det har i mange år været kendt, at både sygehus-

indtastede data også bliver koblet sammen med

og politibaserede oplysninger om tilskadekomst er

oplysninger fra Vejdirektoratet, der er nødvendig

nødvendige for et samlet overblik over ulykker i

for at få politiets oplysninger inkluderet.

trafikken,” fortæller Jens Lauritsen, overlæge ved Odense Universitetshospital, hvor han som en del

fortsættes næste side

af Ulykkes Analyse Gruppen gennem en årrække har arbejdet i at finde den rigtige fremgangsmåde med stedfæstelse af ulykker. ”Hvis man kun baserer oplysninger på politiets registreringer vil det automatisk favorisere ulykker, hvor biler er involveret,” siger Jens Lauritsen med

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

6


fortsat fra forrige side

Et samlet system er ikke realistisk

loven er formuleret indgår dette detaljeringsniveau

En af årsagerne til, at skadestuernes stedfæstel-

ikke i regionernes forpligtelser eksplicit. I Region

ser endnu ikke er implementeret, som en naturlig

Syddanmark indgår dette delvist i sundhedsafta-

del af arbejdet på skadestuerne skyldes også jag-

lerne med kommunerne. Men jeg forventer, at det-

ten på ét system, som kan bruges over alt. Det

te aspekt afklares i forlængelse af pilotprojektet,”

mener Jens Lauritsen er urealistisk.

oplyser Jens Lauritsen.

”Vi skal glemme tanken om ét system, men i ste-

Hos Sundhedsstyrelsen forlyder det, at der er stor

det få de forskellige IT-systemer til at arbejde sam-

interesse i at gøre skadestuernes stedfæstelser

men. Sådan fungerer moderne IT, og det er langt

mere tilgængelige, men at det er kommunernes

mere realistisk at opnå,” siger han, og fortsætter:

opgave at lave forebyggelse i trafikken. Hvordan

”Netop med pilotprojektet forventer jeg, at vi kan

finansieringen skal foregå har de endnu ikke et

vise at dette er muligt. I hvert fald teknisk set - det

bud på.

har vi allerede vist.”

”Vi har endnu ikke taget stilling til finansieringen.

Og faktisk kom Odense Universitetshospital alle-

Pilotprojektet er sat i værks, så vi kan se, hvad vi

rede tilbage i 2005 med et forslag om, at udvikle

får ud af stedfæstelserne. Når projektet er færdigt

et såkaldt stedfæstelsesmodul, der vil kunne køre

til december vil vi kigge på den efterfølgende eva-

sammen med de forskellige systemer, som hos-

lueringsrapport,” fortæller Ditte Andreasen, fuld-

pitalerne benytter sig af.

mægtig i Sundhedsstyrelsen.

Uafklaring om finansiering

fokus på indsamling af skadestuedata, og selvom

Men hvem der skal finansiere er stadig et åbent

det er positivt, at der sker mere i sagen, ærgrer

spørgsmål.

det landsformand Claus S. Hansen, at det stadig

”Det er afgørende, at aftaler om registrering er

er økonomien, der forhindrer et endeligt gennem-

langsigtede. Det tager flere år at opbygge og kan

brud.

nedlægges på få uger. Så det dur ikke, at hver en-

”Det handler om at tænke langsigtet. Det koster

kelt skadestue skal forhandle med kommunerne

her og nu, men hvad kan der ikke spares i læng-

enkeltvis en gang om året – det vil ikke lykkes.

den ved færre ulykker i trafikken?” spørger han.

I Cyklistforbundet har man længe ønsket et større

Staten skal jo i øvrigt også bidrage. Vejdirektoratet driver det overordnede vejnet, og som sundheds-

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

7


Energitjenesten udlåner el-cykler Flere hænder kan løfte mere i samlet flok og i kor kan budskaberne lyde højere. Det er moralen bag Energitjenestens vifte af tiltag, som alle har fokus på, at få folk ud af bilerne og op på cyklerne. Af Mette Thillerup, Energitjenesten

Elcyklens boom bliver i 2011 Med midler fra Cykelpuljen i ryggen har Energitjenesten stillet sig den opgave at få de komfortable danskere ud af bilerne og op på cyklerne. Perspektiverne er mange – både klima, miljø, sundhed og økonomi taler for sagen og emnet er aktuelt: Vi er for tykke, vi sviner for meget og det er dyrt at rette op på skaderne af begge dele. Og benzinpriserne bliver jo heller ikke lavere. I Energitjenesten på Fyn, Svendborg, opfordrer de til at tænke bredt: ”Det er vigtigt, at folk får hjælp til at finde alternativer til bilen – og det skal ikke være via en folder eller løftede pegefingre, men ved at stille alternativerne til rådighed, så de kan prøves af i praksis”, siger Mette Thillerup fra Energitjenesten. Cyklerne er stillet til rådighed af henholdsvis den lokale cykelhandler, CykelPedersen, og af Kvickly City, som forhandler den ene cykel. Og el-cyklen står overfor et boom, for den er genial til både unge og gamle. ”Siden vi skrev om muligheden for at låne en el-cykel med hjem, har vi ligget vandret. Der er ikke en dag hvor en af cyklerne ikke er ude at køre, og det er skønt at høre folk fortælle begejstret om den komfort el-cyklen har givet dem”, fortsætter Mette. For de interesserede, står en smart foldecykel og bevidner, at en cykel bag i bilen eller til togturen, ikke er hverken besværligt eller upraktisk, tværtimod.

Urtesnaps, cykeltur og dagligvarer Udlån af el-cyklen har været en stor succes og givet lyst til mere. Derfor er Energitjenesten, Visit Sydfyn og Kulinariske Sydfyn gået sammen om en anderledes cykeltur: 17 km rundt i den sydfynske natur, hvor vejen går forbi to lokale mini-bryggerier med bl.a. prøvesmagning af snaps på skønne urter. Frokosten serveres på strandbreden og er et kulinarisk kig ind i den årlige fødevaremesses kulmination af lokale smagsoplevelser, som finder sted i Svendborg hvert år i juni. ”Cykelturen vil være en blanding af læring om transportvaner, lokalhistorie, specialprodukter fra egnen tilsat lidt frisk luft”, fortæller Mette Thillerup.

Samarbejde med kommunen Svendborg Kommune er glade for at have Energitjenesten i byen, for det giver mulighed for sparring omkring cykelprojekter. Svendborg Kommune er i fuld gang med at formulere kommunens cykelpolitik, og her vil Energitjenestens erfaringer fra de mange borgere der har lånt cykler og på anden vis haft kontakt omkring transport, være til gavn for alle parter. ”Jeg har haft flere gode møder med kommunen og jeg er sikker på, at vi finder på nogle spændende tiltag fremover, som kommer vores nye cyklister til gode. Energitjenesten har, sammen med den lokale afdeling af Cyklistforbundet, den lokale forankring og kontakt til borgerne, som gør, at vi kender en del til deres udfordringer. Jeg kan afsløre at vi snart barsler en større Transport Vejlednings kampagne, som vil gå meget utraditionelt til værks. Det er oplagt for kommunen at vi laver sådan et tiltag sammen”, slutter Mette Thillerup.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

8


Nationale cykelruter ses efter i sømmene Trafikministeriets cykelfremmepulje har bevilget penge til Foreningen Frie Fugle til at undersøge, hvordan forbedringer af de nationale cykelruter vil kunne fremme cykelturismen. Af Jens Erik Larsen, JE@Friefugle.dk Ansvaret for de nationale cykelruter ligger nu hos

Et konkret projekt er allerede i gang i samarbejde

kommunerne, idet Kommunernes Landsforening i

med Roskilde Kommune, hvor national cykelrute

forbindelse med amternes nedlæggelse ønskede

4 og 6 forløber ”hånd i hånd” på ringvej syd om

dette og lavede en aftale med Vejdirektoratet om,

bykernen, uden at komme forbi Domkirken eller

at kommunerne tager sig af nationale cykelruters

andre seværdigheder. Der er tale om en slags

planlægning, vedligeholdelse og evt. ændringer

”motorvejsplanlægning” tilbage fra amternes tid,

af ruteforløb. Sådanne ændringer skal så rap-

hvor man måske valgte at følge amtsveje uden at

porteres til Vejdirektoratet, som fører det digitale

involvere kommunerne eller turistinteresserne så

kort over ruterne på www.trafikken.dk, som til en-

meget. Men nu flytter kommunen en af ruterne ind

hver tid viser det detaljerede forløb af de nationale

over Stændertorvet, forbi turistbureauet, Domkir-

cykelruter. De aftalte forhold samt krav til rute-

ken samt ned forbi stationen.

ændringer m.v. kan læses i vejreglen ”Vejvisning

Tilsvarende situationer og muligheder kan findes i

på cykel-, ride- og vandreruter”.

en række andre byer, ligesom selve skiltene træn-

Det igangværende projekt udføres i samarbejde

ger til en grundig gennemgang, så cyklisterne kan

med Københavns Kommune, Syddansk Turisme,

komme let og sikkert frem. Så det anbefales alle

Vejdirektoratet, Naturstyrelsen, VisitDenmark og

kommuner at gennemgå cykelrutenettet fra de

Dansk Cyklist Forbund.

nationale over de regionale til de lokale cykelruter

Efter en gennemgang af de nuværende ruters til-

inden sommeren.

stand og linieføringer, vil der blive udarbejdet forslag til forbedringer af rutenettet. Dernæst tages fat på linieføringen af de nationale cykelruter gennem Københavns Kommune. Endelig vil der blive fokuseret på Østersøruten/Sydhavsruten. Sydfyn med øerne har traditionelt været en af de mest populære destinationer for cykelturister, men er alligevel ikke blevet til nogen ”DonauRadweg”. Turistorganisationer har udgivet en fin guidebog for en Østersørute, der dog går helt op omkring Nordfyn. Projektet vil undersøge, hvordan tilbuddet til cykelturister kan gøres mere attraktivt og tilgængeligt, bl.a. ved at ændre den nationale cykelrute 8.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

9


Naser Khader: Cyklen et vigtigt redskab til integration De Konservatives integrationsordfører Naser Khader kalder cyklen en stor del af den danske kultur, og ser den firehjulede som en god måde at nå ud til danskere med en anden etnisk og kulturel baggrund. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist ”Cyklen er, foruden at være en fantastisk ting i sig selv, uden tvivl et meget anvendeligt redskab til brug for at mindske afstanden mellem de forskellige befolkningsgrupper,” siger Naser Khader. I sidste nummer af Cykelviden bragte vi artiklen ”Cyklen som et værktøj til at fremme integrationen.” Her fremgik det hvordan man i Odense har valgt at indkøbe cykler til brug for de unge af anden etnisk herkomst i de belastede områder af byen. Cyklen skal igennem nogle forskellige projekter give dem mulighed for at komme bedre og billigere rundt, og dermed blive en større del af det omkringliggende samfund. Et sådant initiativ møder stor opbakning fra Naser Khader, som heller ikke tøver med at placere cyklen højt på den danske kulturordning. ”Jeg er i det hele taget stor tilhænger af enhver form for fysisk udfoldelse, og især cyklen er der jo en mangeårig tradition for herhjemme,” siger han.

Cyklen skal afmystificeres Netop traditionen er ifølge Khader en central brik i forskellen mellem etniske danskere og tilflyttere og efterkommere fra primært den muslimske verdensdel. ”I visse dele af de muslimske kredse må kvinderne faktisk slet ikke cykle. Det opfattes som seksuelt og derfor religiøst krænkende, fordi de ikke kan have benene helt dækket til, når de cykler. Det er selvfølgelig noget som vi skal prøve at få afmystificeret,” siger han, og oplyser, at man i Ikast har lykkedes med et projekt, hvor man fik en gruppe af kvinder med bosnisk baggrund til at cykle. Han fremhæver også infrastrukturen, der i Danmark mange steder taler mere til cyklisternes fordel, end det er tilfældet ved de førnævnte steder. ”Herhjemme har vi cykelstier og andre foranstaltninger, som tilgodeser cyklisterne. Den tryghed det medfører i trafikken som cyklist er mange, der kommer andre steder fra, ikke vant til.”

Naser Khader, integrationsordfører i Det Konservative Folkeparti, mener, at cykler kan være med til at fremme integrationen.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

10


Ambassadører på 2 hjul i New York! Af Mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ på vegne af Niels Jensen, Københavns Kommune; Troels Andersen, Fredericia Kommune; Malene Kofoed Nielsen, COWI; Jakob Madsen, DCF og Morten Riisgaard-Dam, Aros Kommunikation En søndag i april fløj 6 ambassadører fra den danske cykelambassade med cykelklemmer og høje forventninger fra København til New York. Formålet med turen var at undersøge, hvordan New York har fordoblet antallet af cyklister i løbet af de sidste 10 år og kigge nærmere på deres cykelinfrastruktur, cykelparkering og kommunikationsaktiviteter. Hvordan har de omsat den inspiration, de bl.a. har hentet i Danmark til forholdene i New York, hvordan får de implementeringen af cykelinfrastruktur igennem med så høj fart, som det foregår over there, og har de implementeret nogle løsninger, som vi kan lære noget af? Til at svare på vores mange spørgsmål havde vi allieret os med en række centrale personer og aktører, som arbejder med cyklisme i New York.

250.000 cyklister på gaden! Det første møde var hos Institute for Transportation and Development Policies (ITDP), hvor vi skulle mødes med Dani Simons, direktør for kommunikation og marketing hos ITDP; Robin Lester Kenton, direktør for kommunikation hos City of New York, Department of Transportation samt Caroline Sampanaro, direktør for Transportation Alternatives, som er den største cyklistorganisation i New York. De berettede om, hvordan de arrangerer over 200 forskellige events om året med det formål, at få New York’erne til at tage cyklerne frem af gemmerne og udforske byen på 2 hjul. Det spænder fra uddeling af 3000 cykelhjelme, kampagner for at få cyklisterne til at overholde reglerne samt ”Summer Streets”, hvor 250.000 cyklende New York’ere 3 weekender i august fylder gaderne. Vi mødtes også med Hayes A. Lord, som er direktør for NY DOT cykelprogram. Han holdt et par timers oplæg om deres infrastrukturelle løsninger (se artikel af Troels Andersen). Derudover blev det til et aftenmøde med Jeff Olsen, landskabsarkitekt fra ALTA Planning samt et frokostmøde med direktøren for Visit Denmark i New York og den PR ansvarlige for det danske konsulat. Alt i alt fik vi et fint indblik i de cykelaktiviteter og -løsninger, som de arbejder med i New York. fortsættes næste side

Cycling Embassy of Denmark har været på studietur i New York.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

11


Også i New York er tyvene på spil: Cyklen skal låses godt fast eller også skal man tage sædet med.

fortsat fra forrige side

Cykelparkering NY style Det mest spændende ved turen var dog selv at opleve Manhattan, Brooklyn og Queens på to hjul. I løbet af to dage cyklede vi omkring 40 km på et mix af brede cykelstier, smalle cykelbaner og langs 5 sporede veje uden særlig infrastruktur til cyklister, og det var helt fantastisk at opleve byen fra en cykelsadel – det kan varmt anbefales! Mindre fantastisk var det, når vi ville af med cyklen! For det viste sig hurtigt, at den største udfordring for cyklister i NY ikke er at cykle gennem trafikken, men at parkere sin cykel! Sammen med de lejede cykler fulgte 2 cykellåse og et umbraco-nøglesæt. Den ene wirelås var til forhjulet, mens den anden var en 4 kg. tung kryptonit-djævel af en kædelås til at låse stellet og baghjulet fast til noget. Umbraco-nøglen skulle bruges til at tage sadlen af med. Alt i alt en tung og tidskrævende operation…så efter 2 dage på cykel var det en helt lettelse at aflevere cykel og låse til cykelhandleren igen! Der var forskellige cykelparkeringsfaciliteter – primært det klassiske sheffield stand, hvor man læner cyklen opad en jernbøjle. Derudover har de opstillet 250 af det dansk designede og prisvindende lænestativ LOOP og lavet 19 overdækkede cykelparkeringsløsninger i tidligere buslæskure. Der var dog ikke parkeringsløsninger, hvor man kunne stille sin cykel sikkert uden brug af meget tunge og tykke jernkæder – kæder, som bestemt ikke gør det nemt og attraktivt at være cyklist i byen. Fra et dansk synspunkt er mangel på nem og sikker cykelparkering således en væsentlig barriere for fremme af cyklisme i New York.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

12


Cykelbyen New York Af civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune New York er på vej til at kunne kalde sig en cykel-

og europæiske byer, men fandt London som den

by, selv om der er meget lang vej op til det danske

bedst egnede model for cykelinfrastrukturen i

niveau.

New York. Taxier, vareleveringer og fodgængere

Der blev arrangeret en studietur som led i pro-

på kryds og tværs giver særlige udfordringer i

jektet med at skrive et opdateret ”Idékatalog for

New York. Cyklisterne har brug for et separat cy-

cykeltrafik”, der har fået støtte fra den nationale

kelrutenet på hele deres rute.

cykelpulje. Formålet var at belyse, hvordan New

Samtidig med et voksende cykelstinet er cykeltra-

York har opnået fine resultater gennem en målret-

fikken steget markant, samtidig med at antallet af

tet indsats. De har fokus på etablering af separeret

cyklistulykker er faldet. ”Safety in numbers” effek-

infrastruktur for cyklister, som suppleres med mål-

ten er således tydelig i New York. Nu begynder

rettet information, kommunikation og events. Man-

forældre at tage deres børn med ud på cykel, og

ge projekter er lavet som midlertidige ændringer,

flere kvinder begynder også at cykle.

hvorved implementeringen er gået meget stærkt. Så hvordan etablerer man 80 km cykelsti på et år

Detailudformning

i en by som New York, og hvilke infrastrukturelle

New York ønsker generelt ikke at reducere kapa-

løsninger benytter de sig af?

citeten for biltrafikken.

Cykling ses primært som en fritidsaktivitet, en

Næsten alle veje i New York er ensrettede, og der-

sport og en aktivitet for børn. For mange indbyg-

for har de valgt ikke at anvende de amerikanske

gere er cyklen kun noget, som de kender fra barn-

anbefalinger fra AASHTO (American Association

dommen. Pga. stor risiko for tyveri ses der ikke

of State Highway and Transportation Officials).

mange kvalitetscykler.

Cykelbanen placeres ofte til venstre for de køren-

New York ønsker at skabe en ’World Class Cycling

de biler for at undgå konflikten med åbne bildøre i

City’. I 1997 lavede New York en cykelhandlings-

førersiden. Ofte placeres der en midterhelle imel-

plan, som var meget ambitiøs. New York har ved-

lem bilerne og cykelbanen ved krydsene.

taget et mål om, at cykeltrafikken skal tredobles

’Shared lanes’ er veje med cykelsymboler, som

fra 2007 til 2015.

markerer, at bilisterne skal tage hensyn til cyk-

Der er blevet åbnet op for, at de amerikanske byer

listerne. Løsningen er reelt cykelgader efter det

kan ansøge om statsstøtte til cykeltrafik. Portland

tyske princip om fahrradstrassen. Hensigten er, at

fik penge igennem en benzinskat, men for andre

bilisterne skal blive bag cyklisterne, hvilket mar-

byer var den nye støtte meget afgørende. New

keres på cykelsymbolernes placering, men reelt

York får nu midler for 4. gang, og støttemidlerne

trækker cyklisterne længere ud til siden og lader

stiger. I 2007 fik New York en national cykelpris på

bilerne overhale. Fodgængernes ulykker er redu-

baggrund af en rapport fra 2006. Man erkendte, at

ceret med 25 %.

trafikstigningen ikke kunne håndteres uden fremme af cykeltrafikken. 200 miles cykelstinet blev

fortsættes næste side

vedtaget og implementeret på 3 år. Trafikafdelingen har studeret andre amerikanske

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

13


fortsat fra forrige side

’Dedicated bicycle lanes’ har reduceret ulykkerne

I de tilfælde, hvor cykelstierne placeres til ven-

med 34 %, og bilernes hastighed er faldet. Højre-

stre for de kørende biler, skyldes det særlige for-

svingende biler placeres til højre for cykelbanen.

hold, f.eks. at cyklisterne primært skal til venstre

’On street bicycle paths’ reducerer ulykkerne med

længere fremme og dermed ikke skal svinge til

50 %, og der sker 29 % færre fodgængerulykker.

højre.

Cykling på fortovet er faldet med 84 %

I de første projekter blev de fremførte cykelstier

Bilernes parkeringsspor laves ekstra brede, så-

adskilt fysisk fra bilerne op til krydsene med pul-

ledes at bildørene kan åbnes uden risiko for cyk-

lerter. Men det har vist sig ikke at være nødven-

listerne. Cykelbanerne laves grønne og ofte med

digt, så længe der blot er tilstrækkelig kapacitet

en spærreflade - en såkaldt 3 fod bred ’buffer

i bilernes venstresvingsspor. Nu etableres der

zone’. Bufferzonen er en afmærket spærreflade

primært en løsning, hvor cykelstien afkortes, og

imellem bilerne og cyklisterne, som typisk afkor-

hvor højresvingende biler pålægges vigepligt for

tes 15 fod før krydset. Nogle steder placeres pul-

cyklisterne, når de kører ind i højresvingsbanen.

lerter på spærrefladen.

Ofte trækkes bilisternes stopstreg tilbage ved

Enkelte strækninger har enkeltrettede cykelstier

lyskrydsene, hvilket giver bedre plads til venstre-

placeret på hver side af en gennemgående mid-

svingende cyklister og krydsende fodgængere.

terhelle. Udenfor cykelbanerne er der en spær-

Der anvendes også en cykelboks foran bilerne i

reflade, og ud mod bilerne er der en kantsten.

en del kryds med mulighed og opfordring til bløde

Kantstenen er skrå, således at bilerne kan over-

venstresving.

skride den i tilfælde af, at andre biler foran laver dobbeltparkering.

fortsættes næste side

Medlemmer af Cykelambassaden på cykeltur igennem New York.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

14


fortsat fra forrige side

Den danske model med kantsten er fravalgt, dels

I Danmark bør vi overveje følgende fysiske ele-

fordi det er væsentlig dyrere, dels fordi de frygter,

menter:

at fodgængerne i så fald vil gå ude på cykelstien.

• En cykelbane kan muligvis opnå en større sik-

Bilparkeringen beholdes ofte næsten uændret

kerhed og tryghed ved indførelse af en spær-

bortset fra den plads, der tages til fodgængerhel-

reflade ud mod bilerne. Det kan eksempelvis

ler mv.

være relevant på brede veje i industriområder,

Maskiner til snerydning og fejning har brug for, at

hvor deciderede cykelstier ikke prioriteres.

cykelstierne er 10 fod brede – det betyder des-

• Alternativt kan fysiske elementer som puller-

værre, at enkeltrettede cykelstier ofte anvendes

ter eller klodser forstærke adskillelsen ud mod

dobbeltrettede.

bilerne på samme niveau som en traditionel

Fremover vil parkometrene gradvist blive erstat-

kantsten, men til en væsentlig lavere etable-

tet af p-automater. Det giver en større fleksibilitet

ringsudgift.

i forhold til udformningen af cykelfaciliteterne og

• Cykelgader bør afprøves og evalueres.

kantstensparkeringen.

• Blå baner kunne anvendes udenfor krydse-

Mange af projekterne laves som pilotprojekter,

ne som led i en særlig markedsføring af nye

hvilket gør det nemmere at etablere mange pro-

cykelruter.

jekter på kort tid samt mulighed for at justere

• Cykelbokse bør testes og evalueres i firbenede

efterfølgende – kun hvis der opstår store proble-

signalregulerede kryds. Cykelboksen bør kun

mer med kapaciteten eller trafiksikkerheden, vil et

gå ud foran den højre kørebane (for at undgå

projekt kunne blive fjernet. Folk klager meget over

at cyklisterne laver et ”lille venstresving”).

forandringer, men efter 3 måneder har de fleste

• Flere projekter kan med fordel etableres som pilotprojekter og efterfølgende ombygges i en

vænnet sig til det.

mere permanent form. Det kan være med til at ”reservere plads” eller vænne borgerne til en

Refleksioner New York har formået at fremme cykeltrafikken fra

ændring, før den fulde løsning økonomisk set

næsten nul til et niveau, hvor cyklister og cykel-

er mulig.

infrastruktur nu er en del af dagligdagens trafik.

Der er ting, som vi kan lære fra New York, når det

Væksten i cykeltrafikken er imponerende, men der

handler om at gøre tingene stort, billigt og hurtigt!

er stadig mange elementer, som skal implementeres, før der er tale om et samlet tilbud til cyklister, uanset alder og køn – altså også til de svage cyklister.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

15


Politi og kommuner samarbejder godt om trafikændringer Cykelviden har henvendt sig til landets fem største kommuner og spurgt dem, hvordan deres samarbejde med politiet fungerer. Samarbejdet om ændringer i trafikken er overordnet set uden de store gnidninger, men ordensmagten kan stadig være en forhindring på vejen. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist ”Vores samarbejde med politiet er generelt tilfredsstilende, og det beror i høj grad på en god og løbende dialog,” siger Anne-Marie Lautrup, trafikplanlægger hos Aalborg Kommune. En betragtning, der også deles af hendes kollegaer i landets andre fire største kommuner i København, Aarhus, Odense og Esbjerg, som Cykelviden har talt med. Kun i enkelte sager og på visse områder, oplever kommunerne en manglende villighed fra politiet til at imødekomme de ønskede ændringer i trafikken.

Gider ikke cyklende gågade I Aalborg har man for tiden et forslag om lovligt brug af cyklen i gågaden morgen og aften til høring, som det er meningen i første omgang skal køre et år på forsøgsbasis. Det lokale politi har dog allerede ytret sin skepsis over for projektet. ”De frygter, at det vil blive for svært at overholde. For selvom det vil blive lovligt morgen og aften, så skal cyklisterne stadig tage hensyn til de gående. Og det vil kræve at politiet modsat før, hvor de bare kunne sanktionere alle cyklende i gågaden, nu skal bedømme om den enkeltes kørsel tager nok hensyn til de gående,” siger Anne-Marie Lautrup.

Politiet mere progressive I Århus Kommune fungerer samarbejdet med politiet ifølge trafikplanlægger Pablo Celis rigtig godt, hvilket især skyldes, at politiet indenfor de seneste år har stillet sig mere åben over for nye tiltag og forandringer. ”Før i tiden var politiet meget konservative, og kunne stejle helt, når man foreslog noget modsat hvad man har gjort de sidste 20 år,” siger han, og bemærker samtidig, at uenighederne parterne i mellem hører til sjældenhederne.

Trafikændringer burde være kommunens ansvar Selvom også uenighederne i Odense og København er begrænset, er der stadig en vis utilfredshed at spore når det kommer til at lave ændringer som hastighedsnedsættelse og kørsel mod ensretning for cyklister. ”Politiet virker til at have en mere stram fortolkning af regelsættet,” siger Niels Tørslev, chef for Center For Trafik i København, og kommer med et eksempel: ”Vi har længe ønsket flere steder i byen, hvor cyklister lovligt kan køre mod ensretningen, men her er politiet ikke tilfreds med, at vi kun skilter med undtagelsen i starten af gaden. De vil gerne have, at det er markeret langs hele gaden, at cyklisterne altså er undtaget ensretningen,” siger han, og nævner derudover også, at man i kommunen også gerne så hastigheden sænket til 30-40 km/t på en række udvalgte strækninger. ”Det er forståeligt at politiet både afmåler med de eksisterende love og de ressourcer, som de har til rådighed, men det overordnende ansvar og bestemmelse for trafikken burde ligge hos kommunen,” siger Niels Tørslev. fortsættes næste side

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

16


fortsat fra forrige side

Loven skal ændres Han bakkes op af trafikplanlægger i Odense Kommune, Thomas Povlsen, der også oplever at politiet som regel er samarbejdsvillige, men stadig er for restriktive i udvalgte sager. Han mener dog, at man bør kigge mere på loven end på politiet, som forståeligt nok ikke er glade for at gradbøje reglerne. ”I sager med hastighedsnedsættelse er det ofte et stort stykke forarbejde af politiet, som skal rulles ud. Der skal laves afmålinger og politiet får samtidig et område tilført, som kræver større overvågning med eventuelle overtrædelser. Her burde man kigge på formalierne, og se, om der ikke er en lettere vej fra ord til handling,” siger han, og understreger, at problemerne med politiet for det meste er til at overse. ”Det er på enkelte områder at vi ramler ind i uenighederne, men alt i alt håber vi på et fortsat godt samarbejde.”

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

17


Et øjebliksbillede Hvem: Teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard deler morgenbrød ud sammen med blandt

andre Cyklistforbundets direktør Jens Loft Rasmussen

Hvad: Gratis morgenbrød som appetitvækker for Cyklistforbundets Vi cykler til arbejde-kampagne Hvor:

Verdens travleste cykelsti – Dronning Louises Bro i København

Foto: Frits Bredal.


Har I spurgt borgerne? Online cyklisme-survey

Hvad mener cyklisterne om at cykle i kommunen? Hvad mener ikke-cyklisterne? Hvad prioriterer de? Cykler de til arbejde, eller er det kun i fritiden og hvorfor? Spørg borgerne! Med en borgerundersøgelse får kommunen nogle vigtige input til at målrette indsatsen med cykeltrafik og fremme af cyklisme. I VEKSØ Mobility tilbyder vi en online cyklisme-survey, der består af en række gennemtestede spørgsmål til borgerne om deres transportvaner og deres holdning til at være cyklist i kommunen.

Nemt for borgerne, nemt for kommunen Borgerne besvarer undersøgelsen via et link på kommunens egen hjemmeside. Når undersøgelsen er slut modtager kommunen en excel-fil med svar på samtlige spørgsmål. Dels de rå data, dels

gjort op i antal og procent med mulighed for tilvalg i kryds, f.eks. kryds på cyklister/ikke-cyklister, på postnumre el. lign. Kontakt Mobilitetschef Marianne Weinreich, maw@vekso.com/ 21 26 90 86.

Undersøgelsen er dynamisk så spørgsmålene tilpasses borgernes svar undervejs. Hvis kommunen ønsker det, er der mulighed for tilkøb af spørgsmål. De har spurgt … Spørgeskemaet er afprøvet i Silkeborg, Randers, Viborg, Frederikshavn, Kristianssand, Sandefjord, Mölndal, Varberg, Tranemo og Mariestad. Århus har med udgangspunkt i skemaet gennemført en tilsvarende undersøgelse.

s

y e v ur

s k e .v

m o c o.

Pris

14.500,

-

Lav en testbesvarelse på:

survey.vekso.com


Nye tilbud fra Cyklistforbundet

Cyklistforbundet har fået nyt logo som del af en generel innovationsproces i både form og indhold. Nye tiltag og samarbejdsformer med kommunerne udgør en væsentlig del af udviklingen. Der er f.eks. mulighed for at skræddersy diverse kursustilbud til den enkelte kommune. Kontakt Cyklistforbundets Trine Juncher Jørgensen for at høre mere om mulighederne: tjj@dcf.dk

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

21


cycle city odense

WE HAVE 540 km cycle paths Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2011 - www.cykelviden.dk

22


Kolofon: Cykelviden nr. 3/2011 Cykelviden udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Cykelviden udkommer fem gange årligt Ansv. redaktør: Frits Bredal Redaktion: Frits Bredal og Steffen Nørregaard Rasmussen Layout: Henni Christensen Deadline nr. 4/2011: 1. august 2011 De synspunkter, som fremkommer i nyhedsbrevet deles ikke nødvendigvis af Cykelnetværket eller Dansk Cyklist Forbund. Eftertryk med kildeangivelse tilladt, i reklameøjemed kun efter aftale med udgiveren.

Hovedsponsorer for Cykelviden:

Cykelviden 32. April 2011  

Nye skadestuedata gavner cyklisterEnergitjenesten udlåner el-cykler Nationale cykelruter ses efter i sømmeneNaser Khader: Cyklen et vigtigt...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you