Page 1

CULES.DK

Det er min klub

Af Mikkel Iversen

1988, er netop blevet 6 år og skal for første gang afsted til udlandet overhoved, min forældre har forlænget min efterårsferie fra min børnehaveklasse med en uge, så vi skulle af sted til Malgrat del mar i 2 uger. Jeg var meget fascineret af geografi lande og sprog som barn, og fandt det dybt fascinerende at kører igennem Tyskland og Frankrig, men intet i forhold til Spanien, som viste sig at være et land med 2 sprog, og byen var helt utrolig for en dreng på 6 år, jeg var meget betaget af landet af Sagrada Familia og Barcelona. Efter vi var kommet hjem til Danmark købte mine forældre et holdkort med FC Barcelona fra engang i 70erne, med alle spillerne og min far viste mig Cruyff som han sagde var den bedste da han var ung og fortalte at han nu var træner i klubben, hvilket jeg synes var fedt at man kunne først være spiller og senere træner i samme klub. Der var her det begyndte min forhold til klubben begyndte, byen som jeg var blev fascineret af havde et fodboldhold, dem måtte jeg da holde med, indtil da havde jeg kun sporadisk været interesseret i landsholdet, og især Michael Laudrup.

Året efter kom netop Laudrup til klubben og jeg var nu helt solgt, med ham fulgte også La Liga i fjernsynet på TV2, og det bedste fodbold jeg nogensinde havde set, så kom OL 1992 i Barcelona og som den store sports idiot var det helt fantastisk det foregik der. FC Barcelona blev kaldt El Dreamteam og fik følgeskab af min nye helt Romario, hvilket blev begyndelsen på enden for Laudrup, husker ikke CL sejren ligeså godt som nederlaget til AC Milan i 94. Cruyff æren sluttede og synes det var øv holdet skulle bestå af spillere som virkede kedelig, og lignende at de bare var lokale fundet et sted i byen, typer som Amor og især Guardiola, mærkeligt at tænke på i dag. Årene gik og da jeg igen kom til Barcelona eller Lloret del mar som vi boede i købte jeg naturligvis 100 års trøjen, men desværre var min ynglings spiller på det tidspunkt, nummer 7 Figo, har stadig trøjen men han er ikke på trøjen mere. Det var først med Laporta og Ronaldinho at jeg begyndte at kom op på rigtig super fan niveau igen, havde rejst en del og aftjent værnepligt i de magre år, husker især da Barça i 2004 vinder 1-3 i Celtic med Larsson med for Barça, det var den første Champions League kamp jeg havde set i lang tid, og jeg var straks tilbage, 2 år senere sad jeg på knæ foran fjernsynet af lykke da vi vandt Champions League i 06. To år senere blev Guardiola og jeg kan huske at jeg skrev på facebook af jeg troede på det lige fra start af, januar 09 flyttede jeg til Barcelona i et halvt år gennem mit studie fordi jeg havde lært spansk på tidligere rejser i Mellemamerika, jeg nåede i det halve år at se Barça 11 gange på Camp Nou, det var også året hvor vi vandt El Triplete, fuldstændig rigtigt tidspunkt at vælge at bo i Barcelona. Næste gang jeg skulle besøge byen var i oktober i år, altså næsten 2 år efter, og skal love for at en by kan nå at ændre sig en del. Mange fede spisesteder var forsvundet og mit tidligere arbejde lå ikke samme sted mere. En anden tydelig ting som slog mig lige fra starten af, var at selv de lokale gik Barça trøjer, tidligere var det egentlig kun turister som gik i Barça tøj, selv de lokale på stadion er som regel ikke iført noget med Barça. Holdet og klubben var blevet mere integreret ind nogensinde, og Guardiola anses som en gud sammen med Cruyff, byen virkede mere optaget af holdet og blevet meget forventet, ikke fordi de ikke var det i 09 men nu er det meget vildere.

Side 1 af 2


CULES.DK En godt eksempel på hvordan tingene er skiftet i Barcelona, er da jeg så min første Barca kamp på Camp Nou i januar 09. Det er mod Numancia og Barca fører klart ligaen, stadionet virkede halv tomt, hvilket det også var da der kun var lidt over 40 tusind tilskuere, 0-0 ved pausen en halvleg som ikke bød på noget som helst, ikke engang en ordentlig sang, anden halvleg reddede så kampen og de vandt 4-1 men stadig en meget flad stemning, jeg tog hjem og var noget skuffet. Den første kamp jeg så i år i efterårsferien var mod Viktoria Plzen, stemningen var fantastisk allerede uden foran stadion det lå lidt i luften at man vidste hvad der var i vente, en stor sejr og fantastisk spil, der blev sunget sange inden spillerne kom ind og der var fuldt med udlændinge fra hele verden, meget vildere ind jeg nogensinde havde oplevet før, Barca var virkelig blevet en verdensklub, desværre for jeg hørte ikke oh le le oh la la sangen en eneste gang kun kedelig internationale sange, savnede virkelig den lokale stemning, og folk var vilde da kampen sluttede selvom den ikke var speciel god, 74 tusind var dukket op, hvilket er rigtigt meget til en kamp hvor man ikke kender modstanderen. Jeg troede at de lokalesnit var forsvundet fra klubben, heldigvis sad jeg bedre mod Sevilla den efterfølgende kamp, lokale med tykke jakker på i 20 graders varme, høretelefoner i ørene så de kan høre kommentator lyden fra radioen, pipas som lå og flød alle steder, og ingen tåbelige danskere eller hollændere. Kampen var fed med målet kom aldrig men masser spænding til sidst, Kanoute fik rødt og startede slås kamp, jeg fløj op af stolen og skreg så jeg var hæs i 4 dage, det har jeg aldrig gjort før, behovet havde heller aldrig været der. Messi sparker svagt og bolden bliver reddet, jeg kan spansk og høre ingen omkring mig råbe noget grimt imod ham, ingen kan røre den knægt, han er guddommelig, ingen minuttet render ud synger hele stadion Messsssi, Messssssi, som aldrig før. Det er min klub.

Side 2 af 2

Det er min klub  

om fcb, om messi

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you