Issuu on Google+

COPA AMERICA 2011

ÅH NEJ – IKKE IGEN! ”Messi er spanier, Messi er spanier.” Sådan sang Uruguays fans, da Uruguay overraskende havde vundet kvartfinalen over hjemmebanefavoritten Argentina i det sydamerikanske mesterskab Copa América. Endnu engang havde Messi skuffet på landsholdet og denne gang endda på hjemmebane. I fire kampe scorede han ikke et eneste mål bortset fra i straffesparkskonkurrencen, og igen startede diskussionen om, hvorfor Messi ikke kan spille ligeså godt på landsholdet, som han gør for Barcelona.

Interview med Joaquín Finat, sportsjournalist på den argentinske avis Clarín Hvorfor har Messi ikke samme succes på landsholdet som i Barcelona? “Det er to forskellige hold. På Barcelonas hold er hans medspillere de bedste i verden, og de kan klare sig uden ham. Argentina er i alarmerende grad afhængig af Lionel. Uden ham ville landsholdet være gråt, trist og uden sjæl.” Hvad mener den argentinske befolkning? “Når Messi scorer for Barcelona, spørger de, hvorfor han ikke kan gøre det på landsholdet. Ved Copa América var han dog landsholdets bedste spiller og blev hyldet af publikum. Men folk mener stadig, han skylder Argentina et trofæ.” Er kritikken af ham retfærdig? “Nej. Messi kan ikke løse problemerne for et landshold uden rytme, og han kan ikke bære 25 år uden en VM-titel på sine skuldre. Det er ikke retfærdigt, når han bliver sammenlignet med Maradona, som var en stærk personlighed på godt og ondt. Messi er meget indadvendt og genert. Når han har fri, vil han helst bare være sammen med sine nevøer og niecer. Men Messi ville give alt for et trofæ til Argentina. Han var knust efter VM-nederlaget til Tyskland, og de siger, han græd som et barn i omklædningsrummet efter nederlaget til Uruguay i Copa América.”

72

Messi græmmer sig, da Argentina er blevet slået ud af Copa América.

72 73


Messi_interview_Argentina