Page 1

Kasper Brinck Kristensen

Synopsis

Globale kulturer og medier F11

FC Barcelona – mere end en [catalansk] fodboldklub    Problemformulering   

Jeg vil i denne opgave undersøge hvorvidt og hvorledes der er opstået en 

stigende reterritorialiseret FC Barcelona‐fankultur i Danmark. Dette vil jeg gøre  ved en online fællesskabsanalyse af fcbarcelona.dk/forum i samspil med en  diskursanalyse af samme, samt 23 interviews af danske FC Barcelona (Barca)  fans.    

Med afsæt i John Tomlinsons forståelse af globaliseringens primære 

kulturelle effekter: de‐ og reterritorialisering (Tomlinson 1999), vil jeg  undersøge hvordan den kulturelle praksis ændrer karakter i en oversættelse og  adaptation i Danmark, og hvorledes det overhovedet lader sig gøre at være  tilhænger af en fodboldklub 2000 kilometer væk.     Globalisering, de­ og reterritorialisering   

David Held beskriver globaliseringen som en proces hvoraf afstande for 

bl.a. varer og ideer forkortes; globaliseringen kan ifølge Held betragtes som ”…  væksten i omfanget, intensiteten, hastigheden og betydningen af  verdensomspændende forbundethed” (Held et al 2006: p. 167). Mens Helds  primære sigte er at belyse globaliseringens intensitet og hastighed, er det i denne  opgave globaliseringens identitetsmæssige og kulturelle implikationer der er  interessante, derfor er Tomlinson mest interessant i denne opgave. Han er  interesseret i globaliseringens indvirkning på mennesker og fællesskaber;  hvordan den øgede, men komplekse forbundethed, medvirker til nye, virtuelle  fællesskaber hvori menneskers identitetsforståelse, meningskonstruktion og  generelle værdier, har mulighed for at ændre sig på tværs af (gammeldags)  kulturelt stedsbundne praksisser og fællesskaber (Tomlinson 1999). Dette sker  som følge af den nærhed der italesættes, samt den tilgængelighed, som både  internet og globale medier medvirker til. Tomlinson beskriver således den  kulturelle hovedeffekt af globaliseringen som deterritorialisering: at kulturer  ikke længere er fastlåst eller implicit forbundet med bestemte steder. Tværtimod  argumenterer han for at globaliseringen ”… fundamentally transforms the  relationship between the places we inhabit and our cultural practices, experiences 

1


Kasper Brinck Kristensen

Synopsis

Globale kulturer og medier F11

and identities « (Tomlinson 1999: p. 106). Kulturelle processer og konsekvenser  opstår altså i kølvandet på denne nye forbundethed, og globaliseringen kan  derfor betragtes som direkte modstand eller hindring for det lokale og de  værdier og kulturelle praksisser vi forbinder med steder.    

Den progressive stedsteori betegner stedets karakter som flydende. Den 

er ”… konstrueret ud fra en konstellation af sociale relationer, som mødes og flettes  sammen på et specifikt locus” (Massey 1997: p. 143). Doreen Massey beskriver  således det særlige ved stedet som summen af de sociale processer, der knyttes  til det. I forlængelse af Tomlinsons begreb om deterritorialisering, må Camp  Nous (Barcas stadion) historik og stedsspecifikke kulturelle tilknytning  (Catalonien) fremhæves som en pulsåre i betydningsdannelsen og  værditillæggelsen af stedet – for catalonierne og de lokale cúles (tilhængernes  øgenavn). Dermed lever stedet Camp Nou ikke op til at være et progressivt sted i  en Masseysk forståelse, men beror dog på to af grundantagelserne: at stedet er  processuelt (besøges af folk fra hele verden og defineres og forhandles løbende af  globale medier), men også unikt (qua dets historik og den immanente værdi).  Tomlinson fastholder, at fysiske lokationer er kulturelt forankrende og  forankrede, i den forstand at der opstår fællesskaber på steder, og at steder  ’binder’ kultur i en hvis grad. I denne case stedet Camp Nou, der historisk set var  ventilen for politiske og kulturelle udvekslinger. Her fremstår  handlingsmuligheden indsnævret for den reterritorialiserede danske praksis,  hvis vi betragter en reel fysisk handling forbundet med stedet (at tage på stadion  og være der) som en primær praksis. Som det vil fremgå, synes  reterritorialiseringens primære brist at knytte sig til den fysiske, geografiske  afstand, men som et paradoks er dette tilsyneladende ikke en hindring for den  danske fan. Her skal Tomlinsons begreb om nærhed igen fremhæves som en  måde at forstå denne globaliseringstendens, da stedet for danske fans  tilsyneladende er online fællesskabet og den medierede tilgængelighed.    

Robert V. Kozinets har udviklet en metode til at analysere online 

fællesskaber han kalder ’netnografi’: etnografi på nettet (Kozinets, 2002).  Kozinets beskriver det som en unik etnografisk metode, han kalder det: ”… a way  to understand the discourse and interactions of people engaging in computer­ mediated communicaction …” (Kozinets 2002: p. 64). Han påpeger at virtuelle 

2


Kasper Brinck Kristensen

Synopsis

Globale kulturer og medier F11

fællesskaber rækker ud over nettet og trækker sociale og kulturelle praksisser  og diskurser videre ind i en fysisk virkelighed (Kozinets 2002: p. 61). Måske  netop herfor applikeres denne metode bedst på fora omhandlende statiske  objekter, i marketingsøjemed. I et samspil mellem diskursanalytiske og denne  metodes greb, vil jeg dog her anvende metoden på et forum omhandlende en  social praksis (hvor, som det skal vise sig, online fællesskabet ikke bare  augmenterer, men måske erstatter en reel, fysisk virkelighed). Metoden bygger  på observation af tekstuel diskurs, der udgøres af individers kultiverede og  kontrollerede præsentation af et selv, hvorfor Kozinets refererer til analysens  enhed som talehandlingen (Kozinets 2002: p. 64). Det er altså ikke personerne på  forummet der er i fokus, men disses medierede udsigelser.1 Kozinets skelner  mellem forskellige typer af brugere på online fora. Kort beskrevet adskiller han  turister, indblandede, hengivne og insidere fra hinanden, med en tydelig  hierarkisk gradering der gør det muligt for en turist, via socialisering og  hermeneutisk ageren på sitet over tid, at opgraderes til insider (Kozinets 2002: p.  64).    

Kozinets anbefaler at man løbende reflekterer over egne observationer og 

refleksioner. Her skal det indskydes at jeg har fulgt klubben i noget tid, samt fulgt  verserende diskussioner om Barca på diverse fodboldfora løbende. Jeg går derfor  ind til analysen med en baggrundsviden om klubben, samt om de diskursive  kampe der foregår i den internetoffentlige debat vedrørende klubben.     FC Barcelona – ’Més que un club’   

Football Club Barcelona blev grundlagt af den schweiziske erhvervsmand 

Joan Gamper i 1899. Klubben har gennem tiden, ikke mindst under Franco‐ styret, oparbejdet et renommé som Cataloniens nationalklub. Klubbens slogan er  ”Més que un club” og betyder mere end en klub. Dette opstod efter Francos død,  men refererer i sin oprindelighed til klubbens betydning for Catalonien (Vorm et  al 2009). I dag beskriver klubben sloganet med 4 kerneværdier: catalanitet,  universalitet, solidaritet og demokrati (se bilag 1).  

1

Hertil kunne både Judith Butler og Michel Foucault have været interessante.

3


Kasper Brinck Kristensen

Synopsis

Globale kulturer og medier F11

Camp Nou – FC Barcelonas hjemmebane med plads til over 100.000 

tilskuere – betragtes historisk som kamppladsen hvor både spillere og tilskuere  måtte tale catalansk, og hvor man kunne besejre nationalstyret fra Madrid uden  våben (Vorm 2009).     Hjemme i Danmark   

Tomlinsons begreb om kompleks forbundethed hænger altså sammen 

med et empirisk faktum: at en intensivering af transnationale udvekslinger  finder sted i stadigt stigende grad i disse år. FC Barcelona som brand rækker da  også vidt, da det tidligt var allerede et erklæret mål for klubben, at søge nordpå  og ’udad’ i et forsøg på at lægge afstand til nationen Spanien. I dag har man  bevidst valgt en velgørenhedsstrategi for også at nå ud til verdens U‐lande, med  UNICEF på trøjen (jf. Vorm 2009), hvilket medfører global bevågenhed, samt et  sponsoreret, sympatisk værdisæt til klubben. Man adskiller dog i klubben spillet  og spillerne på banen fra klubbens symbolske værdier, hvilket kom til udtryk da  Barca spillede mod FCK sidste år: spillerne havde end ikke tid til autografer – de  skulle koncentrere sig om den forestående kamp. Mange danskere tolkede dette  som arrogance og mangel på global bevidsthed, men Barcas spillere var trods alt  på arbejde og havde måske reelt ikke tid – desuden opretholdes fascinationen af  klubben og dennes spillere som nærmest mytisk private og lokale ude i verden  (spillernes træning er fx altid åben for lokalbefolkningen). Med Tomlinson kan  man hævde at man som dansker kan plædere et identitetsmæssigt tilhørsforhold  til klubben, igennem udøvelse af en kompleks kulturel praksis; en art  reterritorialiseret hverdagsforsøg på at føle sig ’hjemme’ gennem  identitetsfortællingen af kulturelle, præferentielle smagsmarkører – fx at man  holder med ’smuk fodbold’ (Tomlinson 1999: p. 148).     På internettet  •

http://www.fcbarcelona.dk/forum

1318 brugere  

12 fora, med ca. 800 tråde 

15‐20 indlæg om dagen (langt flere på kampdage) 

4


Kasper Brinck Kristensen •

Synopsis

Globale kulturer og medier F11

Siden har 4 ’redaktører’ der er i stand til at slette indlæg der ikke  følger retningslinjerne.2 

På dette forum er det forholdsvis svært at blive bruger, og ret nemt for 

redaktørerne at smide en bruger ud, så jeg vil hævde at alle aktive brugere på  dette forum er devotees – de hengivne fans. Der synes dog at være en klar  stræben opad – at være mest mulig fan, ved at vise sine indsigter og sin  knowhow,  hvormed det synes tydeligt at brugerne stræber efter en position som  insider (fx ved at linke til nyheder, eller malende beskrive egne oplevelser med  klubben). Det er et formelt krav at man er fan af FC Barcelona for at være med i  forummet, derfor forefindes en basal social kode på sitet, der foregriber at man  ikke skriver negative ting om klubben, eller hylder andre klubber (specielt ikke  Real Madrid). Desuden bruges et ordentligt sprog, og man færdes med en  gensidig respekt for hinanden. For et års tid siden var en bruger dog ude med en  løftet pegefinger vedrørende ’tonen’ på sitet: ”… Jeg synes ofte tonen er unødigt  usober, hvilket er en skam. Naturligvis skal der diskuteres, men det kan sagtens  gøres på en nogenlunde respektfuld måde.” (JonasV » 7. jun 2009, 16:57). Dette  mødte stor opbakning (68 positive svar), og det virker til at omgangstonen siden  er blevet yderst respektfuld og sober. Eneste synlige grund til uenighed kan dog  være brugerens dedikation til en enkelt spiller, men om det er Iniestas ’elegance’,  Xavis ’flow’, eller Puyols ’hjerte’ der sættes højest, gør dog ikke den store forskel  hos disse brugere – det er holdet der er i fokus og disse spillere er inkarnerede  Barcafolk (fra klubbens egen fodboldskole). Hvor der opstår problemer er, når  en bruger kommer til Barca, og dermed til forummet, sammen med sin  yndlingsspiller, der netop er købt af Barca. De indkøbte spillere har generelt  mindre pondus, da de ikke er skolet i Barca, fra La Masia fodboldskolen. Desuden  forsvinder disse spillere oftest igen, hvilket efterlader den spillerdedikerede  bruger i en art ingenmandsland. Ophedede diskussioner kan således ende i  flaming: ”Flot Daluigi. Jeg kan nu konstatere at du har klunker. (Nok fordi du er  jyde)” (Toure » 26. feb 2009, 20:33).   

2

”reglerne” kan findes her: http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=13&t=2

5


Kasper Brinck Kristensen

Synopsis

Globale kulturer og medier F11

Kulturelle smagsmarkører   

Udover at smagsfællesskabet selvfølgelig bunder i, og fastholdes af Barca, 

synes der at være andre tilkendegivelser, der kan føre de forskellige brugere  sammen. For eksempel er der en musik‐tråd, hvori folk skriver hvilken musik de  holder af. Her opdager man hurtigt, at brugerne ikke kan lide pop (Nik og Jay),  men holder meget af pitchfork.com og last.fm (indie‐musikdelingshjemmesider),  og linker ofte til disse sider. Her kan det noteres at man på Bordieu’sk vis kan  plædere sammenhæng mellem den musikalske og den fodboldmæssige  smagsmarkør – hvis vi fx tager for givet at popmusik er lavkulturelt, og Barcas  æstetiske fodboldfilosofi er højkulturel. Andre statusgivende smagsmarkører  finder vi i ”Hvilke hold holder du med”‐tråden, hvori brugeren bliver opfordret  til at tilkendegive hvem de holder med – udover Barca. En generel observation  på dette forum er at det 'lokalpatriotiske' hyldes ‐ med udtalt vished om at det er  dårlig fodbold der spilles 'herhjemme': "Herhjemme er jeg godt nok stolt  århusianer, men AGF har aldrig sagt mig noget (ligesom dansk fodbold generelt).  Til gengæld er meget af min familie fra Thy, så Thisted er mit foretrukne danske  hold." (Pieyanthikos » 18. aug 2010, 22:45). Derudover tager de fleste afstand  fra tyskland og tysk fodbold, uden nogen synlig grund.    

Transformeret kulturel nationalisme   

En af de kulturelle tendenser, der overføres fra Catalansk til dansk 

Barcakultur, er hadet mod Real Madrid. For Catalonierne bunder det i hadet mod  Francostyret og en livslang magtkamp mellem Catalonien og nationen Spanien  (læs fx Den våbenløse hær, 2009), mens det for danskerne tilsyneladende bunder  i en oversat kulturel markering, oversat fra en politisk diskurs (frisættelse,  selvstyre i Catalonien, osv.) til en kulturel (det attraktive, offensive, intellektuelle  pasningsspil): "Vi er ikke rigtigt kommet igang ­ og bryder os bestemt ikke om alle  de defensive midtbanespillere. De spiller klogere end os ­ men også grimmere."  (Skydefinten » 20. apr 2011, 21:52).  Fodbold i Spanien kommer fra  bedsteborgerne og de intellektuelle, mens vi i Danmark måske i højere grad  hæfter os på en Tysk og Engelsk fankultur, afstedkommende fra arbejderklassen 

6


Kasper Brinck Kristensen

Synopsis

Globale kulturer og medier F11

(hør fx radioprogrammet ’Faglitteratur’, sendt på P1 den 4. Oktober 2009).3 Som  Tonny Vorm udtrykker det i denne udsendelse, bliver man som dansker lige så  stille berørt af klubbens historie; det der har drevet den og næret den. Man kan  med en tolkning af Michael Billig, måske hævde at man lulles ind i diskursen der  italesætter klubbens ideologier som banaliteter. Billig skriver at banale,  nationale markeringer forefindes som en selvfølgelig fortolkningsramme for ens  liv, og sådan skal vi forstå os selv (Billig 1995). I en adapteret form misforstår  mange danskere dog tilsyneladende nationalismen: “… alligevel møder man ofte  DF'ere der står og bræer højlydt om hvilket fantastisk symbol FC Barcelona er for  en nationalistisk bevægelse (…) De skulle slå deres folder i Real Madrids klamme  historisk set facistisk/nationalistiske­fanklub” (interview af dansk Barcafan).   

I min diskursanalyse fremgår det tydeligt, at de danske Barcafans’ 

nodalpunkt er offensiv, sofistikeret fodbold; de synes ganske enkelt at mene, at  Barca spiller den rigtige form for fodbold. Hegemonisk handler det derfor om at  fastlåse den ’anden’ i en grimhedsdiskurs, gennem en negativ ækvivalenskæde:  ”Forsvars­beton­kontra­bold MÅ bare ikke sejre!” (rummenigge » 26. apr 2011,  12:06). Hermed artikuleres de tre begreber forsvar, beton og kontrafodbold i en  sådan sammenhæng, og med afsæt i en dikotomisk relation til den antagonistiske  diskurs, at disse begrebers identitet drejes mod en konstitutiv yderposition. Den  ’anden’ tog i sidste sæson form af klubben FC Internazionale fra Italien, der med  den sejrsvante træner José Mourinho i spidsen besejrede Barca i UEFA  Champions League. Hans tilgang til spillet var ’destruktiv’ og blev af mange  betegnet som ’anti‐fodbold’.4 Mourinho er nu i Real Madrid, og samler således de  to lejre i hidtil usete skyttegrave, hvorfra der kæmpes gevaldigt om  objektiviteten og hegemoniet. Mourinho udtalte for nyligt på et pressemøde: ”For  nogen er god fodbold en masse boldbesiddelse, men sådan er det ikke. En stor kamp  er også defensivt arbejde, kontra­angreb, nedlukning af rum og at spille kollektivt.”  (Mourinho, 21.04.2011).5 En flydende betegner må siges at være kollektivitet, da  begge diskurser italesætter dette som et bærende element. Hvad dette element  3

http://www.dr.dk/P1/Faglitteratur/Udsendelser/2009/10/01130822.htm

4

Blandt andre den dedikerede Barcafan og ’opfinder’ af Barcas fodboldfilosofi, Johan Cruyff:

http://www.bold.dk/nyt/Cruyff-revser-hollandsk-antifodbold 5

http://madridista.dk/main/?kat=5&vis=1&id=14505

7


Kasper Brinck Kristensen

Synopsis

Globale kulturer og medier F11

bærer af betydning, er det imidlertid stor forskel på, og det kan ses i citatet fra  Mourinho: Barcas kollektiv spiller for at åbne rum, Mourinhos kollektiv spiller  for at lukke rum. ’Den anden’ kæmper for at nedbryde de negative konnotationer  for dennes klub – at disse ikke spiller ’rigtig’ fodbold og måske ligefrem  antifodbold. De anklager derfor Barcafans for at helliggøre sig selv og deres klub:  ”Store egoer. Fanatiske fans, der mener de (Barca) har patent på god fodbold.”  (interview af dansk Barcamodstander).     Tættere på – og alligevel ikke   

Det kan være svært at pege præcist på, hvordan nærhedserfaringen 

opstår for den danske Barcafan; følelsen af ikke at være adskilt. Umiddelbart  synes internetfællesskabet (og dettes sporadisk forlængede liv i en fysisk social  virkelighed) at være væsentligt. Altså at man oplever kulturel samvær og  tilhørsmæssig sameksistens på trods af den geografiske afstand. Med Tomlinson  har jeg argumenteret for at man som dansk Barcafan kan opnå et  identitetsmæssigt tilhørsforhold til klubben gennem udøvelse af en  reterritorialiseret, kulturel praksis ‐ der primært er onlinebaseret . De adspurgte  og forumanalyserede betragter afstanden til Camp Nou som eneste reelle  hindring for at udøve en fuldstændig praksis. De markerer næsten alle et lokalt  tilhørsforhold, men i samme vending nedgøres den hjemlige måde at praktisere  fodbold: ”Dansk er mere resultatorienteret ­ det er mere acceptabelt at spille  "norsk" og vinde 1­0”  (interview af danske Barcafans). Man tager altså på samme  tid afstand fra sit geografiske hjemsted, mens man tilnærmer sig et  reterritorialiseret kulturelt hjemsted. Dette kan betragtes i forlængelse af Barcas  brandmæssige korstog; at klubben og dennes fodboldfilosofi er blevet en vare:  en kommunikativ ting, som man kan tage til sig og bryste sig af, for at opnå  større selvrespekt, eller for at fortælle sit selv og sin identitet på netop denne  måde.    

Med Michael Billig har jeg hævdet, at man som dansk barcafan kan lulles 

ind i den diskurs, der italesætter klubbens (historisk nationale) ideologier som  banaliteter – at man æder det hele råt så at sige, og frit oversætter og forsimpler  komplekse myter og kulturelle diskurser for egen vinding. Det nationale begreb  har i denne optik bredt sig ud til at dække over klubbens globale vingefang og 

8


Kasper Brinck Kristensen

Synopsis

Globale kulturer og medier F11

adapteres i en dansk kultur, hvori en af de mest omdiskuterede kulturelle  oversættelser er hadet mod Real Madrid. Dette vil jeg komme yderligere ind på i  mit mundtlige oplæg.   

Den eskalerende udveksling af spillere på tværs af klubber globalt, de 

intensiverende transnationale turneringer hvori de største klubber tjener stadigt  flere penge, samt selvfølgelig den øgede tilgængelighed af flyrejser til Barcelona  (kvantitativt og økonomisk) peger på en oplevelsesform der, på baggrund af  denne forbundethed, og via den øgede tilgængelighed (både geografisk og  virtuelt i fællesskaberne) skaber en immanent og let tilgængelig følelse af  nærhed idet erfarings‐ og handlingsradiussen udvides. FC Barcelona er kommet  ’tættere på’, men alligevel ikke.  

9


Kasper Brinck Kristensen

Synopsis

Globale kulturer og medier F11

Litteraturliste

• Billig, Michael. 1995. “Flagging the Homeland Daily”. In Banal Nationalism. London: Sage. P. 93- 127 • Held, David, Anthony McGrew, David Goldblatt og Jonathan Perraton. 2000. “Globale transformationer: Politik, økonomi og kultur”. In Kosmopolitik. Red. M. Thorup. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. P. 165-188 • Jørgensen Winther, Marianne og Louise Phillips. 1999. “Diskursteori”. In Diskursanalyse som teori og metode. København: Roskilde Universitetsforlag/ Samfundslitteratur. P. 34-71 • Jørgensen, Marianne Winther og Louise Phillips. 1999. “Det diskursanalytiske felt”. In Diskursanalyse som teori og metode. København: Roskilde Universitetsforlag/ Samfundslitteratur. P. 9-34. • Massey, Doreen. 1997. “En global fornemmelse for sted”. In Sted. Red. D. Ringgaard og A. Mai. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. P. 129-147 • Tomlinson, John. 1999. “Deterritorialization: The Cultural Condition of Globalization”. In  Globalization and Culture. Cambridge: Polity. P. 106‐149. • Vorm, T. et al. 2009: Den våbenløse hær. People’s Press

Hjemmesider •

http://www.fcbarcelona.dk/forum/

• •

http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=13&t=2

http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=3961

• • •

http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=20&t=4090

http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=19&t=3787

http://www.fcbarcelona.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=4075 http://www.fcbarcelona.cat/web/english/club/club_avui/mes_que_un_club/mesqueunc lub_historia.html 

http://www.bold.dk/blog/

http://www.bold.dk/nyt/Cruyff‐revser‐hollandsk‐antifodbold

http://madridista.dk/main/?kat=5&vis=1&id=14505

http://www.dr.dk/P1/Faglitteratur/Udsendelser/2009/10/01130822.htm

Interviews    

For det første er foretaget interview af danske Barcafans via et anonymt 

online spørgeskema som kan findes her:   •

http://www.surveymonkey.com/s/MVM8PS8

(I alt 26 besvarelser, hvoraf 3 var ubrugelige i denne sammenhæng).   

Dernæst er foretaget interview af danskere, der ikke kan lide Barca, også 

via online spørgeskema som kan findes her:  •

http://www.surveymonkey.com/s/KNZ2R99

(I alt dog kun 4 besvarelser – grundet dårlig ’markedsføring’ fra min side).

10


Kasper Brinck Kristensen

Synopsis

Globale kulturer og medier F11

Bilag 1 (egne billeder) 

Dansk Barcafan foran plakat der viser  klubbens slogans fire kernebegreber. 

Camp Nou med klubbens slogan på 

lægterne

Klubbens officielle danske oversættelse af ’Barca­hymnen’. 

11

Fc barcelona mere end en [catalansk] fodboldklub  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you