Issuu on Google+

E-MAGASINET FOR CULES NR. 1 – FEBRUAR 2008

Artikler • Pep vender hjem – af Bo Sættem • Holdets resultat under Pep – af Palle Madsen • Laporta har skabt sikkerhed i økonomien – af Michael Toft • Hierarkiet i dette mørke bestyrelseslokale – af Palle Madsen • Tid til forandring? – Af Palle Madsen

Fast sider • Intro • Breve • Klummen • Partner

CULES søger frivillige skribenter.


Intro Kære læsere. Jeg, Palle Madsen, vil byde læsere velkommen til verdens første elektroniske magasin CULES. CULES er et elektronisk magasin for trofast og loyal Barcatilhænger – er mest til de læsere som har i forvejen kendskab til FC Barcelona. CULES er dybgående, analyserede, med interviews og subjektive artikler med skæve vinkler og en bidende humor. CULES formidler ikke nyheder fordi det gør BARCA.DK jo i forvejen. Det er endvidere en mulighed at skrive læserbreve til CULES. Det er op til dig, hvad der skal stå på denne side. Hvis dit brev bliver trykt, vil du få et svar fra os. Vi modtager læserbreve med kyshånd. Senere er der måske en mulighed at vinde præmier for månedens bedste læserbrev. Denne månedens tema er Josep ’Pep’ Guardiola og hans hold samt FC Barcelonas økonomi. Det er både opture og nedture for Pep. Fra doping-dømt til frikendt for doping til cheftræner for FC Barcelonas 2. hold samt en kort indsigt om resultatet med hans hold. Bo Sættem giver læsere ind i en indsigt om Peps opture og nedture. Det er godt og dårligt for FC Barcelonas økonomi. Hvordan klarer FC Barcelona sig godt, trods de ikke fik en øre fra sponsorerne? Hvordan håndterer FC Barcelona det massive underskud, som denne tidligere præsident, Joan Gaspart efterlod? Michael Toft kommer med sin analyse.

Det er skrevet i dette nummer: Med en indtægt på 290,1 millioner euro i 2006/07 sæsonen og en udgift på 270,6 betyder det, at sæsonen har givet et pænt overskud på 19,5 millioner euro, der er ”den højeste profit i nyere tid” Artiklen om Laporta har skabt sikkerhed i økonomien Om han er i stand til at leve op til disse på trænerposten bliver meget spændende at følge. Det er første gang, at Josep Guardiola prøver kræfter med trænerhvervet, og derfor virker det som en god løsning. Artiklen om Pep vender hjem

God læselyst!

Palle Madsen, ejeren af CULES.


Læserbreve

Du er velkommen at skrive et læserbrev til CULES på mail breve(snabel-a)cules.dk Det er op til dig, hvad der skal stå på denne side. Hvis dit brev bliver trykt, vil du få et svar fra os. Vi modtager læserbreve med kyshånd. Senere er der måske en mulighed at vinde præmier for månedens bedste læserbrev.


Laporta har skabt sikkerhed i økonomien AF MICHAEL TOFT

FC Barcelona var i stor gæld ved præsidentvalget i 2003/04. Den tidligere præsident Joan Gaspart ønskede det bedste for klubben, men formåede ikke at klare den økonomiske del. Risikable unge spillere blev hentet dyrt ind, og mange er siden solgt videre for et meget lavere beløb, hvis de overhovedet har givet en indtægt. Også under Gasparts regeringstid er Barcas hidtidige dyreste spiller blevet købt, nemlig Overmars for 297 millioner kroner. Dog menes det, at Saviola reelt var dyrere, da mange er af den overbevisning, at der var penge under bordet med i spil, da han blev hentet til klubben. Og det afspejler meget godt. Gaspart kunne ikke styre den finansielle del, selvom hensigterne var de bedste. Sikkerhed i lønsystemet Joan Laporta og co. satte straks et nyt system i gang med deres tilkomst til Barca. For ikke nok med at der blev sat ro på de dyre transfere, så ændrede man spillernes kontrakter. Efter Javier Saviola denne sommer er skiftet til Real Madrid, får alle spillere nu en løn fordelt på en fast del og en variabel del. Med undtagelsen af Ronaldinho består den faste del af 60 % og 40 % i variabel del. For brasilianerens vedkommende lyder fordelingen på 70-30. Den variable del udbetales efter hvor godt den enkelte spiller klarer sig, samt holdets resultater. Der bliver set på antallet af kampe, spilleren er udtaget til samt hvilke titler, man er med til at vinde. Da en Champions League sejr giver mange penge, er det også grundlaget for stor økonomisk gevinst til spillerne, og på den måde sørger klubben for altid at kunne finansiere det. En 19,5 millioner euro profit Barcelonas direktør for økonomien fremlagde i slutningen af sidste måned regnskaberne for den forgangne sæson og præsenterede forventninger til den kommende. Og det tyder godt. Med en indtægt på 290,1 millioner euro i 2006/07 sæsonen og en udgift på 270,6 betyder det, at sæsonen har givet et pænt overskud på 19,5 millioner euro, der er ”den højeste profit i nyere tid”, som vice-præsident og økonomichef Soriano udtrykte det. Samtidig skal man huske på, at Barca ingen betydningsfulde titler vandt, og ikke kom særlig langt i pengeturneringen Champions League. Det viser, at der er rigtigt godt styr på pengene. 290,1 millioner er rekord ”Det højeste beløb i klubbens historie,” fortæller Soriano om den indkomst, klubben opnåede i den seneste afsluttede sæson. For to sæsoner siden opnåede den catalanske klub 259,1 millioner euro. Altså en forøgelse på 31 millioner euro!


De ekstra 31 millioner kommer primært fra den bedre brug af klubbens faciliteter, og det endda med to mindre Champions League hjemmekampe, der virkelig scorede kassen. Desuden er der blevet lavet nye og bedre sponsorkontrakter, tours, venskabskampe ligesom man har åbnet for tv-reklamer på Barca TV, der også har fået udbredt sin internationale version af kanalen. Lønningerne til den sportslige stab (spillere, trænere, læger…) udgør i alt 51 % af indtægterne, hvilket er under, hvad fodbold industrien anbefaler (55 %). I millioner euro svarer det til 148,3. Desuden er der brugt 72,2 millioner på forbedringer af sportsstaben og infrastrukturen (forbedringer til stadionet, Palau og træningsfaciliteterne).

Positiv egenkapital – stadig bankgæld For første gang i fire år har FC Barcelona desuden fået skaffet en positiv egenkapital. Joan Gaspart skabte en forfærdelig stor gæld til klubben i hans præsidentperiode. Det har siden hans afgang været Laporta og hans ledelses opgave, at udviske denne og er nu blevet det. Da sæsonen 2003/04 var slut, var man nede med 73,8 millioner euro, hvilket var reduceret til kun at være 37 millioner euro året efter. Sidste år lød det på - 4,1 og ved dette regnskab er balancen altså blevet positiv med 2,7 millioner euro. Selvom Barca har fået vendt deres negative egenkapital, så skal der stadig betales tilbage på det løn, der blev taget, da den nye ledelse trådte til. Banklånet blev brugt til både at kunne opbygge et hold, men også for at kunne få styr på de finansielle ting. Med en forsat stigende profit hvert år, og en positiv egenkapital, er bænkgælden det eneste, der nu skal betales tilbage af. Denne sæson har klubben betalt 28,7 millioner euro år, hvilket får tallet fra 68,5 millioner euro ned til blot 39,8. Da den nye ledelse indtrådte i 2003/04 var gælden på hele 92,5 millioner euro, hvilket svarer til 55 % af sidste sæsons indtægt, og er nu nede på blot at svare til 14 % af den årlige indkomst. Om bankgælden tager klubben det helt med ro. ”Dette er en meget sund gæld og vi er i meget bedre og mere afslappet situation nu,” fortæller Ferran Soriano. Tallene brugt i denne artikel er endnu ikke godkendt. Ved generalforsamlingen den 29. august – samme dag som Gamper-turneringen – skal den vedtages, hvilket den også vil blive.


Officielt regnskab for sæsonen 2005/06 Indtægt: 259.1 millioner euro Udgift: 241,3 millioner euro Ebitda (Fortjeneste før skatter og afskrivninger): +50,7 millioner euro Virkende profit eller tab: +16,8 millioner euro Indkomst / finansiel udgift: -7,2 millioner euro Brugbar profit eller tab: +9,6 millioner euro Ekstraordinær indkomst / udgift: -4,7 millioner euro Før skat profit eller tab: +4,9 millioner euro Skatte betalinger: +28,1 millioner euro Netto profit eller tab: +33 millioner euro Det officielle regnskab for sæsonen 2006/07 vedtages først den 29. august.

Budgettet for 2007/08: 315 millioner euro Ifølge Ferran Soriano, vice-præsident og ansvarlig finanschef, vil FC Barcelona næste år kunne præstere en indkomst på 315 millioner euro, der betyder en stigning på 24,9 millioner euro. Sammenlignet med dette år, var stigningen ’kun’ på 19,5. Barca har de seneste år finansieret sig selv ved hjælp af et banklån, man optog i 2003/04. Denne gæld er snart forløst og samtidig har man sikret sig en positiv egenkapital på 2,7 millioner euro. Dette har kunnet lade sig gøre ved, at bestyrelsen med Laporta i spidsen har haft et godt tag på økonomien, som man har fået til at blomstre år efter år. Nu agter man at nå op på en indkomst på over 300 millioner euro. Det betyder, at klubben forventer at ”lave 25 millioner euro mere end sidste sæson, 315 millioner sammenlignet med 290 denne sæson, men ikke så meget som sæsonen efter det, når vi har nye kontrakter at underskrive med Nike og Media Pro.” Den bedste mulighed for større fortjeneste vil være sponsoraftaler. ”Vi har det bedste produkt, det bedste hold, og vi ved, hvordan vi kan sælge det,” fortæller Soriano. Aftalerne med La Caixa og Telefónica udløber denne sæson, og nye aftaler med dem vil også betyde flere penge. Klubben skaber også penge fra andre områder som nye medlemmer, billetsalg og Barca TV.


101,2 millioner euro vil blive brugt på fodboldens førsteholdslønninger, hvor man sidste år havde en udgift på 97 millioner euro og en ekstra 33,2 millioner kan tilføjes i diverse af spillernes bonusordninger. Skal disse bonusser udbetales, sker det i fald af vundne titler, der vil betyde ekstra indtægt, hvilket ikke vil kunne ødelægge Barcas forventede profit. Lønningerne vil desuden stige en smule ekstra, da der skal betales løn til flere end blot spillerne på førsteholdet. Lønningerne holder sig dog stadig inden for 55 % af indtægterne for sæsonen, hvilket er det anbefalede.

Gælden næsten væk Netop nu skylder Barca 14 % af den årlige indtægt til det banklån, de optog for nogle år tilbage. I millioner euro er det 39,8. I budgettet for den kommende sæson regner Barca med at betale 26 millioner eller 10 % af, og så er vi nede på cirka 13 millioner euro (4 %). I 2008/09 vil de sidste 13 millioner euro således kunne betales, og Barca vil være 100 % gældfri. Det er imponerende, at Laporta og hans tropper, har kunnet vende en gæld på i omegnen af 1 milliard danske kroner til at være gældfri på seks år, og samtidig få klubben tilbage med sportslig succes.


Hierarkiet i dette mørke bestyrelseslokale (Denne artikel skal tages med et gran salt!)

AF PALLE MADSEN

Det er ingen tvivl om hvem det er der hersker i FC Barcelonas øverste organisation. Jeg forestiller mig som i et egyptisk kongerige. Nemlig peger man på klubbens præsident Joan Laporta. fordi han er en ”mægtig konge”, mens vicepræsident og finansansvarlig Ferran Soriano er ”kronprins”, der skal måske overtage arven fra Laporta til præsidentvalget i 2010. Han sørger for at forhandle med spillere om løn og bonus. Han er rigtig dygtig, han er den mand der fik Henry at skrive under med Barca pga. mange gode argumentationer og lokkemidler. Sportchef Txixi er en ”hofnar”, der skal sondere spillere rundt i verdenen, og skal han finde en spiller, skal han vurderer spilleren om han er værdigt nok i Laportas øjne, og om spilleren passer perfekt til Barcas filosof og spillestil. Det er et enormt og superspændende job. Denne sportslige ansvarlige Marc Ingla er ”jokeren”, der render rundt i dette mørke bestyrelseslokale og fedter på Laporta. Ingla skal sørge for at kontakte andre klubber, når Barca er i interesseret i en af deres spillere. Og han skal også snakke med agenter og overbevise at deres klienter skal vælge Barca. Ingla blev forfremmet til den sportsligansvarlige efter Sandro Rosell skred, da han ikke var enige med kongen om mange ting. Rosell havde en magtkamp med kongen, som han forgæves tabte, så han smed håndklædet i ringen og skred. Det siger alt at kongen Laporta har meget magt i dette mørke bestyrelseslokale. Den lille prins Rijkaard og hans tjenestemænd Johan Neeskens og Eusebio Sacristan sørger for at tilfredstille Laportas behov for fodboldresultater. De ti bud Under al polemik med Eto’o og Ronaldinho, som næsten alle læsere har læst om på barca.dk, har den konge Laporta lavet en kongelov med de ti bud.


De ti bud: 1. Du må ikke have andre konger end Laporta 2. Du må ikke misbruge kongens navn 3. Du skal holde hviledagen hellig 4. Du skal ære din konge og din kronprins 5. Du må ikke slå og mobbe 6. Du må ikke bryde kontrakten 7. Du må ikke stjæle slik fra kongen 8. Du må ikke vidne falsk mod dine kammerater 9. Du må ikke smutte til sponsorarrangementer uden kongens tilladelse 10. Du må ikke ringe til din kone/kæreste en dag før kampen

Moral Har de ti bud hjulpet moralen i spillertruppen? Det gør det nemlig ikke, da Edmilsom brød tavsheden og beskyldte en bestemt spiller, som har splittet moralen og stemningen i truppen. Denne spiller som Edmilsom beskyldte, har selv udråbt sig som den sorte får under en træningsdag, som en joke. Siden er han blevet stemplet som den sorte får. Det blev grinet højlydt blandt holdkammeraterne. Det var nemlig holdets verdensstjerne, Ronaldinho. Om denne sorte får vil blive solgt til sommer, overlader jeg til læserenes fantasi. Sagaen fortsætter i det uendelige slagsmark i dette egyptiske kongerige.


Pep vender hjem AF BO SÆTTEM Navnet Guardiola bringer, i hvert fald hos Cules af en vis alder, minder frem om en gylden storhedstid for de blårøde. Guardiolas betydning for F.C. Barcelona kaster en skygge, end ikke den sene aftensol formår at gøre kunsten efter, når den med sine sidste stråler indhyller de 180 cm’s boldbegavelse og finder sit leje bag middelhavet. Nævnes Peps navn, vækker man samtidig minderne om de seks spanske mesterskaber, de to pokalturneringer, de fire Super Cup’er, UEFA Cup’en for pokalvindere, samt de to europæiske Super Cup’er, som han var med til at vinde for Barca. Og ikke mindst, første gang pokalen med de store ører, Champions League trofæet, kom til at tilhøre Cataloniens stolthed. Josep Guardiola er et navn, der for evigt vil være en del af F. C. Barcelonas arv. Pep er nu i den indledende fase, til at skrive endnu et kapitel, på et allerede imponerende værk. Josep Guardiola er netop i denne sæson tiltrådt som træneren med det overordnede ansvar for Barca B, hvor han afløser Quique Costas på posten. Dermed kommer Guardiolas foldboldvisioner, store boldbegavelse, intelligens og vindende væsen, endnu engang til at yde sin indflydelse for Barca – om end denne gang fra sidelinjen alene. Guardiola står med ansvaret for, at Barca B vasker sidste sæsons skuffelse af sig og igen rykker op til tredjebedste spanske række. En oprykning, der er vigtig for at kunne udvikle talenterne på La Masia optimalt, så fremtiden kan vedblive den stolte tradition, hvor talenter fra egne rækker bliver afgørende brikker på Barcas bedste hold. Josep Guardiola blev født den 18. januar 1971 i Santpedor, en by med omkring 5000 indbyggere beliggende i Catalonien i Spanien. Pep blev derved født ind i en arv, og med en blårødt blod, han på daværende tidspunkt ikke har været sig bevidst. 19 år senere, skulle han komme til at gøre sin debut for F. C. Barcelonas bedste mandskab, og senere komme til at vinde mange titler og stor hæder, som anfører for det ”Dream Team”, Johan Cruyff var træner for op gennem 1990’erne. Han voksede op til at blive en stor fodboldpersonlighed og leder både på og uden for banen og står i dag som en af de helt vigtige cataloniere i Barcas historie. Guardiolas evner som fodboldspiller blev udviklet først hos Gimnàstic de Manresa og siden på F. C. Barcelonas næstbedste hold, Barca B. Her tilbragte han blot en enkelt sæson, inden han i 1990 gjorde sin entre på førsteholdet. Han var et vigtigt samlingspunkt på et hold, der i vid udstrækning bestod af baskere og udlændinge. Han blev hurtigt en yngling blandt F. C. Barcelonas fans, og var på positionen som defensiv midtbanespiller en vigtig brik i Barcas succes. I 1997 overtog han rollen som anfører for Barca efter Jose Mari Bakero, og vedblev at være en vigtig del af førsteholdet frem til 2001. Da han i dette år skiftede til Brescia Calcio i Italien, havde han opnået 379 kampe på Barcas bedste hold. Efter opholdet i Brescia har han siden optrådt for AS Roma, Al-Ahli Doha i Qatar og


Dorades de Sinaloa i Mexico, inden han i år vendte hjem som træner for Barca B. Pep har været et vigtigt aktiv for Catalan XI, der dog ikke har opnået anerkendelse som selvstændigt landshold, og har spillet en vigtig rolle som anfører på det spanske landshold. I alt nåede han at optræde 47 gange på landsholdet, og var i 1992 med til at vinde OL-guld. Guardiolas fodboldmeritter taler for sig selv. Josep Guardiolas fodboldkarriere indeholder dog også et par brogede sider, man ikke bør glemme. Disse er skrevet efter, at opholdet hos F. B. Barcelona var overstået. I 2001, under sit ophold i Calcio Brescia, blev der øjensynligt foretaget en positiv dopingtest af Guardiola, som viste spor af det forbudte stof nandrolon. Guardiola var endnu en i en snart lang række af fodboldspillere, der på daværende tidspunkt var under mistanke som dopingsyndere i Italien. De Italienske fodboldklubber blev på daværende tidspunkt kritiseret for massiv medicinering af spillerne, og sagen om Guardiola underbyggede formodningen om grimme realiteter. Det er ikke en lys historie i Peps karriere, med det er svært at vide, hvor afgørende Guardiola reelt selv har været som beslutningstager. Ikke desto mindre faldt der dom i 2005, og her blev Pep idømt syv måneders betinget fængsel og en bøde på 9.000 euro. Forud var gået fire måneders suspension fra fodbold af det italienske fodboldforbund tilbage i 2001. Dommen og omtalen blev Guardiola nød til at leve med, men det skulle vise sig, at sidste vers endnu ikke var skrevet i den sammenhæng. For nyligt er Guardiola nemlig blevet renset for sin dopingdom, og den betingede dom på 7 måneders fængsel er dermed blevet ophævet. Hele sagen er svært gennemskuelig, og medierne tegner ikke noget klart billede af sagens realiteter. Men klart står det, at sagen om Guardiola var led i en skandale der involverede italienske klubber og deres medicinering, og man kan formode, at Guardiola blev fanget i dette spind. Flere andre prominente navne var involveret, blandt andet landsholdsanfører Fabio Cannavaro, som blev filmet med en sprøjte i armen. Der er meget der antyder, at indtagelsen af præstationsfremmende stoffer var meget udbredt i den italienske liga. Uanset hvordan men vender og drejer det, er der dog intet der antyder, at Guardiola har brugt præstationsfremmende stoffer tidligere i sin karriere, og Barca kan derfor holdes uden for denne sammenhæng.

Tilbage på den positive front står hans evner til at være mere end en fodboldspiller. Hans store karisma og intelligente væsen, kan også begå sig uden for fodboldbanen. Ambitionerne er tilstede, hvilket trænerjobbet for Barca B bevidner. Guardiola har dog tidligere gjort et forsøg på at opnå plads i F. C. Barcelonas kontorer. Da Pep var færdig med at spille fodbold i Italien i sommeren 2003, tilsluttede han sig præsidentkandidat Bassats sportslige projekt. Målet var at blive sportsdirektør under Bassats ledelse. Bassat tabte valget til Laporta, og Guardiola fortsatte herefter


med at spille fodbold i Qatar. Vi ved alle hvordan den nuværende ledelse har været en stor succes. Og ansættelsen af Josep Guardiola lader til at være endnu et klogt træk fra deres side. Om Josep Guardiola bliver en succes på trænerposten bliver meget spændende at følge. Det er første gang, at Pep prøver kræfter med trænerhvervet, og derfor virker det som en god løsning, både for ham og F. C. Barcelona, at den gamle anfører nu kommer til at stå i spidsen for B’holdet og de mange talenter. Med tiden vil trænerscenen, formentlig, blive udskiftet med en større. I hans tid i spidsen for Barca B kan man håbe, at den fodboldviden, vindermentalitet, og ikke mindst Barca-ånd han rummer så meget af, vil smitte af på de unge talenter – så vi også i fremtiden får Xavi’ere, Messi’ere, Iniesta’ere, Puyol’ere – og Guardiola’ere – at se på førsteholdet. Sidste sæsons to største profiler i B-truppen, Giovani Dos Santos og Bojan Krkic, er ikke længere en del af den trup Guardiola råder over, da disse begge er blevet indlemmet i førsteholdstruppen. Derved står endnu to talenter fra egne rækkers gennembrud på spring, og fremtiden tegner lys. Men samtidig gør det udfordringen for Guardiola større, og den bliver ikke mindre af, at der på B’holdet nu kun er seks spillere, der også var en del af truppen sidste sæson. Guardiola har således et stort arbejde foran sig, men også stor mulighed for at yde egen indflydelse og få sine egne idéer gennemført. Idéer, som har for vane, at medføre succes i Barcelona-regi. Alt held og lykke til Josep Guardiola som cheftræner for Barca B skal det lyde herfra.


Holdets resultater under Pep AF PALLE MADSEN Pep satser overraskende på israelsk offensiv talent, Gai Assulin. Gais fødselsattest siger 9. april 1991, altså han er kun 16 år. Han er ikke fyldt 17 år endnu. Han er den yngste spiller i truppen og Gai er den spiller alle holder øje med, da han er et ekstraordinære lovende talent, og en spiller der har en pæn chance at komme på første holdet i den overskuelige fremtid. Hvis Bojan og Messi kan, kan Gai også.

Gai assulin

Man kan se i oversigtet af målscorer i truppen, at Gai er nr. 2 på topscorerlisten. Det er en flot bedrift, når man tænker på hans alder.


Holdets gennemsnitsalder er i årgang 87. Til sammenligne med andre konkurrerede hold er holdet ganske unge, så det er en stor mundfuld og svært opgave for Pep.

Vi kan se at Pep’s hold er nr. 3 og kun 3 point til topholdet Sant Andreu i 3. Division (gruppe 5).


Et halvt år med Pep har holdet scoret 47 mål i 24 kampe. Det svarer til næsten 2 mål pr. kamp. Det er rigtig godt gået, hvis man tænker på holdets gennemsnitsalder. Indviklet system Det er 18 grupper i Tercera Division, hvorvidt der skal finde 4 bedste topplacerede hold i hver gruppe, så de skal spille mod hinanden i semifinale i knald eller fald (nr. 1 mod nr.4 og nr. 2 mod nr. 3 i hver samme gruppe) og derefter afgørelse om hvem der skal rykke op. Hvad hvis Barca B har haft en dårlig dag og taber i en knald eller fald-kamp? Det er måske uretfærdigt, men sådan er systemet bare i Spanien.

Kilde: elmundodeportivo.es aupaathletic.com fcbarcelona.cat futbolme.com


Tid til forandring?

AF PALLE MADSEN Denne sæson 2006/2007 er for mig en ekstrem og utrolig sæson. Jeg fik både gåsehud og blev rødglødende af raseri, jeg blev ked af og vred over for de dårlige resultater, og jeg blev skuffet over den interne ballade i truppen, som medierne havde opsnuset. Hvem var stikkeren på holdet, som sladrede til medierne om problemet mellem Eto’o og Ronaldinho? Det var pinligt, at disse historier kom frem. Det gav en krise på holdet. Alle blev sure og skuffede på hinanden. I de sidste to runder kunne alle fire hold blive spansk mester i La Primera Division. Er det nogensinde sket før? Måske for mange, mange år siden. Jeg ved det ikke. Denne sæson kunne Barca ikke leve op til forventninger fra medierne og Barca fans. De 6 vigtige pokaler var væk. Vi gik hjem med tomme hænder. Vi vandt kun en ubetydning turnering som den catalanske turnering og Joan Gamper turnering. Pinligt! Hvis skyld er det? Jeg vil ikke pege på en bestemt spiller, men jeg vil gerne påpege hvorfor holdet ikke fungerer som det skulle. Problematikken skyldes de tre anfører på holdet. De havde ikke levet op til deres forpligtelser som anførere. De kunne ikke piske holdet op, de kunne ikke give holdet vindementalitet, fighterånd, opofrelse og motivation. De kunne ikke sparke holdet i gang. FC Barcelona har mange ledere på holdet. Det kan man bekræfte, når man kigger på spillere, som repræsenter for deres respektive landshold såvel deres tidlige klub. Derfor er det meget vigtig at man får en anfører som kan være der for alle, og alle for ham. Det er altid vanskeligt med mange skrigende alfahanner på et hold. Man skal finde i sig at man bliver skældt ud af sin anfører, når man selv er anfører på sit landshold eller i en tidligere klub. Her er listen med spillere: Carles Puyol: Anfører for FC Barcelona Ronaldinho: Anfører for FC Barcelona, når Puyol bliver skadet eller får en karantæne Xavi: Anfører for FC Barcelona, når Puyol og Ronaldinho ikke er med. Det er ofte i opvisningskampe, at Xavi bærer anførerbind.


Rafael Marquez: Anfører for Mexicos landshold Gabriel Milito: Anfører for Zaragoza Thierry Henry: Anfører for Arsenal Lilian Thuram: Anfører for Juventus Eidur Gudjohnsen: Anfører for Islands landshold

Mit bud på tre anfører Anfører 1:

Carles Puyols rolle som anfører er ikke til diskussion. Han er en sand anfører med stor fighterånd og meget stabil. Han er loyal, og han kender Barca indenfor og udenfor. Han er god til at gribe ind i en konflikt og mægle sig frem til en tilfredsstillende løsning. Det har han selv bevist, da han skulle mægle en løsning mellem Eto’o og Ronaldinho. Han er anfører nummer 1. Han er Barcas trofast soldater. Han fik flest stemmer fra holdkammerater om hvem skal have anfører.

Anfører 2:


Ronaldinhos rolle som anfører kan diskuteres. Jeg mener selv at han skal være nummer 3 som anfører. Han er god til at piske en stemning op, ved at han løber mod tribunen og opfordrer tilhængere til at give mere støtte til Barca. Ronaldinho kommer kun til træningen, når det passer ham. Han kan let melde afbud til træning og vælge at træne selv i sportshallen. Det jeg vil påpege, at det er for dårligt af Ronaldinho. Han skal deltage til træningen hver gang ligesom hans holdkammeraterne gør. Jeg vil stille kyniske spørgsmål til Ronaldinho som viceanfører: Hvor er hans opbakning til holdkammeraterne under træningen? Hvor er hans motivation som viceanfører og som indpisker overfor holdkammeraterne under træningen? Hvor er hans ansvarsfølelse og forpligtelse overfor holdkammeraterne under træningen? Men alle spørgsmål er ligegyldige for ham. Han betyder meget for holdet. Han leverer varen. Han smittede humør. Han er holdets topscorer, trods hans position på banen. Alle spillere på holdet har valgt ham som anfører nummer 2, da han fik næstefleste stemmer efter Puyol. Anfører 3:

Xavis rolle som anfører kan diskuteres. Xavi fik tredjefleste stemmer efter Ronaldinho og Puyol. Jeg kan se, at han har ikke meget indflydelse på holdet. Han har ikke karisma, som en anfører skal have. Han passer bedre som præsident for FC Barcelona. Han kender FC Barcelona som sin egen lomme. Men som anfører? Næppe. Jeg mener selv at Deco skal erstatte ham som anfører. Deco har karisma, og han har indflydelse på holdet. Han er en lille portugisisk terrier, der er en indpisker på holdet. Det kan man bare se på ham.

Deco som anfører nummer 2, ja tak!


KLUMMEN: LOS

4 FANTÁSTICOS

AF MARTIN SCHLANDER Velkommen til min klumme kære læser, her vil jeg i cirka hvert andet nummer af Cules.dk analysere på og filosofere over aktuelle temaer omkring FC Barcelona. Denne gang er temaet 'Los 4 Fantásticos', 'De fantastiske fire' det handler dog langt fra udelukkende om Henry, Messi, Ronaldinho og Eto'o, her er også ledelsesmæssige, strategiske, historiske og psykosociale perspektiver.

Problemet Som alle er klar over var sæsonen 2006-07 en skuffelse. Alle forventede at de forsvarende CL-mestre ville fortsætte hvor de havde sluppet spillemæssigt før sommerferien og hente masser af sølvtøj hjem til museet på Camp Nou, med pragtfuld fodbold som ville henrykke verden. Sådan gik det dog ikke, det ene efter det andet, af de mange trofæer der var i spil, blev mistet og spil og underholdningsværdi var også varierende for at sige det pænt. Barça har for tiden en meget professionel og handlekraftig ledelse som, allerede længe inden man smed mesterskabet i hænderne på Madrid, havde indset at det var nødvendigt med betydelige forandringer. Der havde primært været tre lektier at lære af den dårlige sæson, (1) med Messi og Eto'o skadet manglede der værdige erstatninger, (2) stjernerne på holdet havde underpræsteret, måske på grund af træthed og mæthed eller måske grundet stjernenøkker og dovenskab og (3) stjernerne havde været udisciplinerede på og udenfor banen blandt andet med inbyrdes skænderier gennem pressen som havde skadet sammenholdet i omklædningsrummet. Løsningen Ledelsen sad nu med opgaven at skulle løse disse tre problemer, så man ikke så en gentagelse. Opgaven var bestemt ikke let, hvordan styrer man så store stjerner, med store egoer og får dem til at yde det bedste for klubben? Det kræver virkelig at man har silkehandskerne på. Mange forventede at man ville


sælge enten Ronaldinho eller Eto'o. Imidlertid valgtes en anden løsning som jeg tror de færreste havde ventet, den var på en gang modig, historisk og genial i al sin enkelthed - man købte Thierry Henry. Hermed opnåede man alt hvad man ville - man sikrede større bredde i tilfælde af skader og dårlig form og samtidig sikrede man også reel konkurrence om de forreste pladser hvor REM (Ronaldinho, Eto'o, Messi) ellers havde været selvskrevne når de var klar. Nu har man pludselig det ultimative sanktionsmiddel - man har nu reel mulighed for at fratage stjernerne det de elsker mere end alt andet - nemlig spilletid. Denne mulighed var ikke eksisterende i praksis før. Nye problemer Det var også en modig og risikabel beslutning. Der er ingen tvivl om at den sportslige ledelse fra starten havde til hensigt at holde fast 4-3-3-formationen og at der dermed som udgangspunkt kun ville være plads til 3 ud af 4 'fantásticos' i startopstillingen. Jeg vil vove den påstand at aldrig tidligere i fodboldhistorien, har spillere på niveau med Ronaldinho, Henry eller Messi kunnet være i tvivl om de mon ville være i startopstillingen til store kampe - men sådan er situationen nu i Barcelona. Det er et historisk eksperiment, og det vil være utroligt spændende at se hvordan det udarter sig. Det rejser spørgsmålet om hvordan spillerne vil reagere. Kan stjerner på dette niveau leve med at sidde på bænken af og til - også i store kampe - og have seriøs konkurrence om pladserne ligesom alle andre fodboldspillere? Vil stjernerne rette ind og arbejde hårdt og disciplineret? Eller vil de gøre oprør, beklage sig i pressen og søge til andre klubber hvor deres gudestatus ikke anfægtes? Hvordan reagerer de andre spillere? Vil der opstå jalousi? Kan verdensklassespillere som Deco leve med at man forsømmer at anerkende deres store bidrag til holdets succes og i stedet vier al opmærksomhed til 'Los 4 fantásticos'? Den sportslige ledelse kan endvidere ikke arbejde i et vakuum, mange mekanismer udenfor klubben er også på spil. For eksempel fandt pressen hurtigt på at døbe angrebskvartetten 'Los 4 fantásticos' - og straks begyndte medier og fans at spekulere i om ikke alle fire kunne og burde spille samtidig, og de fleste var tilbøjelige til at tro på denne fristende tanke. Der er også sponsorer som har investeret mange penge i disse spillere og vil være kede af at se nogle af dem tilbringe tid på bænken. Indkøbet af Henry kan altså føre til øget pres fra en række forskellige interessenter, som kan besværliggøre Rijkaards arbejde.


Galáticos? Nogle er begyndt at drage paralleller til Madrids galáticos-periode, dette synspunkt er jeg dybt uenig i. I Madrid købte man i den periode spillerne på baggrund af hvor mange t-shirts de kunne sælge, uden hensyntagen til om de passede til systemet og spillestilen - og man satte dem i startopstillingen på samme tynde grundlag. Selvfølgelig er der den lighed at Barça nu har ligeså mange store navne - men man indkøber spillere som passer til systemet og man ændrer ikke systemet på uhensigtsmæssige måder for at gøre plads til spillere som ikke passer. Henry er et perfekt køb fordi han er en intelligent spiller som kan spille på alle tre forreste pladser i systemet, hvilket giver stor fleksibilitet. Desuden er det ikke givet at Barças 'galáticos' altid skal spille fra start. Derfor er sammenligning af dette Barça med Madrids galáticos-periode en fornærmelse og det bør ikke finde sted, med mindre man har til hensigt at fremhæve forskellene, man kunne måske kalde dette Barça for 'galáticos, done right!'.

Konklusion Endnu er det dog for tidligt at evaluere i dybden. Det er stadig tidligt på sæsonen, Eto'os alvorlige skade har betydet en forsinkelse af nogle af effekterne, og spillerne må have noget tid til at tilpasse sig situationen, før deres reaktion kan bedømmes. Efter en lidt usikker start på sæsonen er der virkelig kommet kog under kedlerne i de seneste kampe. Min foreløbige konklusion er at ledelsens operation er lykkedes, om patienten dør eller ej må vi endnu afvente at se, men jeg er meget fortrøstningsfuld. Jeg håber for øvrigt at i husker at nyde dette Barça. Vi der fulgte El Dream Team i begyndelsen af 90'erne, ved hvor brat en æra med fantastisk smuk og succesfuld fodbold kan ende - og hvor længe der kan gå før en tilsvarende æra vender tilbage.


Partner

Besøg BARCA.DK og du får en hel masse viden og inspiration om Barcas 107 års lang historie i medgang og modgang. Og du bliver klogere efter du har besøgt BARCA.DK. BARCA.DK tilbyder også en masse artikler om daværende og nuværende spilleres historie samt mange spændende og gode interview med spillere og trænere, som ejeren af BARCA.DK, John B. Jensen, har selv oversat.


FRIVILLIG SKRIBENTER SØGES Har du en lille sportsjournalist i maven og har lyst at være frivillig skribent på det nystiftet ”CULES”? Da jeg på CULES er en kaptajn og jeg søger en ny frivillig besætning på skibet, der kan føre os ud på nye vande.

Du kan opfylde: • • • • • •

Du følger med Barca i tykt og tyndt Du kan lide at skrive en artikel på minimum en A4 side Du kan skrive dansk Du vil bruge noget af din fritid på at skrive om Barca Du har gode ideer om hvad du vil skrive Emner må gerne dreje sig alt om himlen og jorden, bare det skal handle om Barca.

Hvis ovenstående har fanget din interesse, hvorfor så vente? Skriv gerne til mig på mail:

cules(snabel-a)cules.dk


cules1