Issuu on Google+

1.
års‐projekt,
juni
2010
–
Sorggrupper
til
børn
–
Christina
Sander
Tjerrild


Når mor eller far dør Hvert år mister omkring 800 danske børn under ti år en forælder. Det kan begrave børnene i en sorg, 5
 som de ikke selv kan komme ud af. Ofte vil børnene have glæde af at komme i en sorggruppe. Her kan de møde andre børn, der har mistet en forælder, og få ro på deres tanker. Mange små børn får dog afslag eller bliver sat på 10
 venteliste. Der er nemlig ikke sorggrupper nok til børn under ti år. Det er et stort problem, mener psykologisk konsulent Jes Dige fra Kræftens Bekæmpelse. Han forklarer, at børnene kan få store problemer i deres senere udvikling, hvis ikke 15
 de får bearbejdet deres sorg. Han ønsker, at kommunerne tager et større ansvar. Læs artiklen på side 2.

55


60


65


70


20
 75
 25
 80
 30
 85
 35
 90
 40
 95
 45
 100
 50



 1



1.
års‐projekt,
juni
2010
–
Sorggrupper
til
børn
–
Christina
Sander
Tjerrild



 105


Når de mindste skuldre bærer den tungeste sorg

FAKTA: •

Når små børn mister deres mor eller far, kan den basale tryghed lide et 110
 knæk. Eksperter peger på sorggrupper som et vigtigt led i børnenes sorgbearbejdelse. Problemet er bare, at antallet af sorggrupper for børn under ti år er 115
 forsvindende lille.

• •

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Statistik

Af: Christina Sander

165


170


120


Børn, som mister deres far eller mor, står ofte alene med deres sorg. (Modelfoto: www.flickr.com)

175


”Kommer far aldrig hjem igen?”

125
 Signe på seks år har svært ved at forstå, hvad mor mener. Far var her jo lige i går. Men mor siger, at 180
 han er død. Han kommer ikke hjem mere. Mor græder. Signes far døde pludseligt af hjertestop da han 130
 var 33 år. Signes mor, Karina Jespersen, fik beskeden på en ganske almindelig mandag. 185
 Hendes mands hjerte var bare holdt op med at slå, og hun stod nu alene med deres lille datter: ”Det er det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. 135
 Hvordan kan man forlange, at en seks-årig forstår, at hendes far er død? Jeg var selv i så dyb sorg. 190
 Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre.” Alene i verden

140
 Hvert år mister cirka 800 børn under ti år deres mor eller far. Resultatet er ofte, at børnene bliver

I Danmark findes der cirka 220 sorggrupper til børn og unge op til 25 år. Under 20 af disse grupper henvender sig specifikt til børn under ti år. Det giver samlet set plads til cirka 170 børn under ti år. I 2009 oplevede 722 børn under ti år at miste én eller begge forældre.

195


’outsidere’. De oplever, at vennerne i skolen behandler dem anderledes, og at alle taler om dødsfaldet. Derfor mener flere eksperter, at sorggrupper er et vigtigt skridt på børnenes vej ud af sorgen. Anette Kjærgaard er autoriseret børnepsykolog med speciale i børn og sorg. Hun fortæller, at børn skal være i balance for at udvikle sig. En balance, som børn der har mistet en forælder, kan finde i en sorggruppe: ”I en sorggruppe er det normalt at have mistet. Alle de andre børn har også prøvet det. Så her kan de falde til ro. Deres angstniveau og deres smerteniveau falder.” Sorggrupper til børn under ti år er dog et sjældent syn i Danmark. Der findes omkring 220 sorggrupper til børn og unge under 25 år, men kun cirka ni procent af dem henvender sig til børn under ti år. Det svarer kun til cirka 170 sorggruppepladser til den aldersgruppe på landsplan. Flere af de grupper har derfor ventelister på op til et år. Karina Jespersens datter, Signe, havde i høj grad brug for at komme til at møde andre børn, der også havde mistet deres mor eller far. Hun var blevet meget opmærksom på, at hun var anderledes, og blev hurtigt kendt som ’hende, der havde mistet sin far’, forklarer Karina Jespersen. Signe fik meget svært ved at danne nye relationer, og begyndte langsomt at skubbe folk fra sig: ”Hun blev meget vred, når folk spurgte til hendes far. Hun besluttede, at vi ikke måtte fortælle historien til nogen, og at ingen måtte snakke til hende om hendes far.”


 2



1.
års‐projekt,
juni
2010
–
Sorggrupper
til
børn
–
Christina
Sander
Tjerrild


200


205


210


215


220


225


230


235


240


245


Karina Jespersen undersøgte muligheden for at få Signe med i en lokal sorggruppe, men fik afslag, fordi Signe ikke var gammel nok. Man skulle være otte år. Små børn kræver flere ressourcer Jes Dige er psykologisk konsulent ved Kræftens Bekæmpelse. Han kører en af de få sorggrupper, der findes for børn i alderen fire til ni år. Der er plads til ti børn. Lige nu er der dog proppet 16 børn ind i gruppen, og yderligere otte er på venteliste. Han mener, at for få kvalificerede ledere, samt for lidt fokus på børns sorg, er nogle af grundene til, at der ikke findes flere sorggrupper til den aldersgruppe: ”Børn under ti år er en sværere målgruppe at arbejde med. De kræver mere omsorg og nærvær. Deres sprog er ikke så veludviklet, og de går meget ind og ud af sorgen. Alt dette medfører, at der er færre kvalificerede personer til at lede grupperne.” Der findes dog også sorggrupper, som har problemer med at få gruppen fyldt op. Jes Dige tror dog ikke, det skyldes, at der mangler børn, som har brug for hjælp. Han er leder af flere sorggrupper i Nordjylland, som er Danmarks mindste region regnet på befolkningstal. Alligevel er det den region, som har suverænt flest sorggrupper per indbygger. Og de har stadig folk på venteliste: ”Der er ikke noget argument for, at nordjyder skulle have mere brug for sorggrupper end andre regioner. Vi har bare gjort et kæmpe arbejde for at få budskabet ud, og derfor er der flere, som ved, vi er her,” forklarer Jes Dige. Han lægger vægt på, at leg, tegninger og sjov også er en del af sorgbearbejdelsen for denne aldersgruppe. De kan ikke føre en samtale på samme niveau som de ældre børn, men man skal ikke undervurdere deres behov for samvær. Derfor er det vigtigt, at man indretter gruppen, så den passer til børnenes udviklingstrin: ”De små børn har mindst ligeså meget brug for at bearbejde deres sorg. De har mistet en mor eller en far i den periode af deres liv, hvor de er allermest afhængige af dem. Deres verden ramler, og de har ikke mulighed for at sætte ord på det.”

Små børn, som mister deres mor eller far, har ofte

250
 meget svært ved at formulere deres følelser. En

sorggruppe kan hjælpe børnene med at få styr på nogle af de tanker, de går alene med. (Foto: Christina Sander)

255
 Børn beskytter deres forældre

260


265


270


275


280


285


Børns sorgreaktioner er ofte meget forskellige fra voksnes. Derfor kan det være svært at bedømme, om de har brug for hjælp. De mest normale reaktioner hos børn er søvnbesvær, adfærdsændringer og følelsen af at være ’udenfor’. Ofte oplever børnene også angst, fordi de ikke kan forstå døden. Denne reaktion ser børnepsykolog Anette Kjærgaard ofte hos børn, som mister sin mor eller far: ”Børnene kan ikke sætte sig ind i, at den døde ikke kan mærke noget. At de ikke kan fryse eller græde. Mange børn forestiller sig, at deres døde mor eller far ligger i kisten og banker på låget og vil op.” Hun forklarer yderligere, at børnene ofte går alene med den angst. De udvikler nemlig en stor trang til at beskytte den tilbageværende forælder, og undgår at tale om den afdøde, fordi de ved, at det gør mor eller far kede af det: ”Små børn er meget loyale over for deres forældre. De vil gøre alt for at undgå, at forældrene bliver kede af det.” Karina Jespersen oplevede også, at hendes datter Signe blev meget opmærksom på, ikke at nævne sin far: ”Ofte blev jeg jo ked af det, når vi talte om ham, og derfor udviklede Signe en evne til at holde hendes tanker skjult, når hun var sammen med mig.”


 3



1.
års‐projekt,
juni
2010
–
Sorggrupper
til
børn
–
Christina
Sander
Tjerrild


OM SORGGRUPPERNE: •

De fleste sorggrupper drives af Kræftens Bekæmpelse og Børns Vilkår. De er gratis. Flere sorggrupper drives af professionelle psykoterapeuter. De koster penge. Omkring 30 sorggrupper tilbydes af landets kommuner og drives blandt andre af psykoterapeuter, sygeplejersker og pædagoger.

Hun lægger desuden vægt på, at serviceloven kun gælder, når der er et reelt problem. Hvis barnets familie og øvrige netværk kan hjælpe 325
 barnet med at bearbejde sorgen, er der ingen grund til, at kommunen griber ind.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse


 290
 Kommunerne bærer et ansvar

295


300


305


310


315


320


Hos Kræftens Bekæmpelse i Aalborg har man gjort et stort arbejde for at sprede Langt de fleste sorggrupper i Danmark drives af opmærksomheden omkring sorggrupper for børn. Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår og Egmontfonden. Kun nogle ganske få bliver tilbudt 330
 (Foto: Christina Sander) af kommunerne. En af disse er sorggruppen i Fællesskabet er vigtigt Struer. Den drives af Struer Kommune med I stedet for sorggrupper vælger nogle kommuner familieterapeut Kirsten Traberg i spidsen. Hun er at lægge sorgbearbejdelsen som individuelle uddannet terapeut og socialpædagog og arbejder 335
 samtaler i kommunen eller hos nu som familiebehandler ved Struer Kommune. sundhedsplejersken. Det kan dog være Hun er ikke i tvivl om, at sorggruppen er et vigtigt problematisk at gøre det på den måde, fordi element, når børn skal bearbejde deres sorg: børnene ikke får oplevelsen af fællesskab. Den er, ”Hvis ikke man taler med børnene om sorgen, så ifølge koordinator hos Kræftens Bekæmpelse i bliver det til en smerte, som de slet ikke tør røre 340
 Aalborg, Stefan Thorup Paschke, et af de vigtigste ved, når de bliver ældre.” aspekter, for at børnene kan komme videre: Kirsten Traberg mener, at kommunerne bærer et ”I en sorggruppe bliver børnene mødt af stort ansvar, når det drejer sig om børn i sorg. Hun ligesindede. De bliver anerkendt i deres tankegang fortæller, at børnene kan udvikle store psykiske og får ro. Følelsen af at være anderledes bidrager problemer senere i livet, såsom depression eller angstanfald, hvis de ikke får hjælp til at håndtere 345
 absolut ikke til en positiv sorgbearbejdelse.” Stefan Thorup Paschke har selv ledet en deres følelser i forbindelse med et dødsfald. sorggruppe for børn fra fem til ni år, og står nu for Ifølge serviceloven er det kommunernes pligt at at koordinere alle de frivillige hjælpere. Han vejlede og rådgive børn og unge med særlige mener, at der burde stilles en garanti for små børn, behov – eksempelvis børn der har mistet. Ifølge 350
 der mister en forælder, om at komme med i en Hanne Gøttrup, som er chefkonsulent på børnesorggruppe: og kulturområdet hos Kommunernes ”Kommunerne burde som minimum tilbyde Landsforening (KL), er det helt op til de enkelte børn, der mister sin mor eller far, at komme med i kommuner at beslutte, hvad man vil tilbyde disse en sorggruppe. Det er ikke alle, der har brug for børn: 355
 det, men muligheden skal være der.” ”Sorggrupper er ikke den eneste måde at gøre Denne løsning ser man dog ikke som en det på. Vi har fuld tiltro til, at kommunerne mulighed hos KL. Ifølge Hanne Gøttrup er den hjælper børnene, og vi ønsker ikke at gå ind og bedste løsning, at lade det være op til de enkelte bestemme, hvordan de skal gøre det.” kommuner:


 4



1.
års‐projekt,
juni
2010
–
Sorggrupper
til
børn
–
Christina
Sander
Tjerrild



 360


”Som udgangspunkt er vi ikke interesserede i en masse styring på området. Vi tror på, at de kommuner, som sidder og møder børnene, har styr på, hvordan de bedst kan hjælpes.” 395


365
 Børnene bliver tabere

370


375


380


385


En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at børn i sorggrupper får en mere positiv oplevelse med sorgbearbejdelsen. De lærer, at deres tanker og følelser er helt normale, og de bliver mindre isolerede. Karina Jespersen ville ønske, at der havde været et tilbud til datteren Signe for fire år siden, da hendes far døde: ”Signe har stadig meget svært ved at lukke andre mennesker ind. Hun stoler ikke på folk, hun er indelukket, og hun er sygeligt bange for at miste mig.” Karina Jespersen er ked af, at kommunen ikke har tilbudt dem noget hjælp. Hun er sikker på, at Signe ville være et helt andet sted i sin sorgbearbejdelse i dag, hvis de havde haft nogen at tale med: ”Fordi der gik så lang tid, før Signe fik hjælp, kan der nu gå flere år, inden hun tør fortælle folk, at hun har mistet sin far,” forklarer hun. ”Der mangler nogle regler i spillet, når børnene altid bliver taberne.”

405


415


HVAD SIGER LOVEN? Servicelovens kapitel 11 omhandler den særlige støtte, kommunerne skal yde til børn og unge. § 46, stk. 2: Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Kilde: www.retsinformaion.dk

425


430



 5



Når de mindste skuldre bærer den tungeste sorg