APPETIZE Nr. 3 - Maj 2017

Page 55

REKLAME

I løvens jyske hule

Da vi taler om det helt tidlige segment, er vores investering oftest en kombination af lån og ejerandel. Derudover kommer vi med sparring, netværk og kompetencer Thor Jespersen Borean Innovation A/S

En anderledes

løve Thor Jespersen er ny i Løvens Jyske Hule, men han kommer med mange års erfaring som investor og med stærke kompetencer inden for forretningsudvikling. - Jeg er direktør i Borean Innovation A/S, som er et innovationsmiljø med hovedsæde i Aalborg. Vi investerer i det, der hedder pre-seed-segmentet. Det er de helt tidlige investeringer, hvor der i princippet kun er tale om et team og en idé, og hvor der endnu er stor usikkerhed om, hvorvidt forretningsidéen kan realiseres, forklarer han. Ordningen med innovationsmiljøer er skabt og finansieret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Målet er at skabe og udvikle videnbaserede iværksættervirksomheder, der kan blive morgendagens vækstvirksomheder. - Vi investerer private penge hentet fra Borean Innovations ejerkreds af investeringsselskaber og private fonde sammen med statens penge. Idéen er, at staten er med til at bære risikoen, da der er tale om så tidlige og dermed usikre investeringer, at det private marked ikke vil løfte opgaven alene. Alligevel ligger det i vores opdrag, at vi skal gå efter at tjene penge på vores investeringer. Vi investerer for at udvikle og modne idéerne til markedet, og når de er vokset og kan klare sig selv, trækker vi os ud igen som investor, siger Thor Jespersen.

Som ny løve i den jyske hule medbringer Thor Jespersen både privat og statslig kapital til investering i gode idéer, der endnu ikke har fået ben at gå på

Borean Innovation vil også gerne investere sammen med andre, og det er en af grundene til, at han er gået med i Løvens Jyske Hule. - Ved at forene vores investeringer og kompetencer kan vi gøre virksomhederne endnu stærkere og øge chancerne for, at det lykkes for dem. Jeg kendte da også flere af de andre løver i forvejen og har en investering sammen med i hvert fald en af dem. Thor Jespersen peger på, at med Borean Innovation får man en investor med mange års erfaring og en portefølje på cirka 70 selskaber. - Da vi taler om det helt tidlige segment, er vores investering oftest en kombination af lån og ejerandel. Derudover kommer vi med sparring, netværk og kompetencer. Men det er ikke en fast skabelon. Det er meget afhængig af det enkelte iværksætterteam og det, som de efterspørger. Måske kan vi lave et match med en forsker, der har nogle kompetencer, som vil kunne øge værdien af virksomheden. Thor Jespersen har netop haft sin første dag i Løvens Jyske Hule, og han er tilfreds med det, som han har oplevet. - Det er et glimrende initiativ. Jeg har jo arbejdet med det her felt i mere end 10 år, og jeg ved af erfaring, at det er godt, hvis der er en eller anden form for struktur. Det synes jeg, at Løvens Jyske Hule tilbyder. Vi mødes tre gange om året, og både ansøgninger og proces er sat i system. Det lover godt.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.